BANKERNE STRAMMER GREBET

Transkript

1 BANKERNE STRAMMER GREBET Denne analyse af knap mindre virksomheders kassekreditrente omkring 1. maj 2008 viser, at der er store forskelle på, hvad virksomhederne betaler for kassekreditten. Kassekreditrenten svinger typisk fra under 4 % til 12 %. Virksomhedens størrelse er en klar forklarende faktor, men selv helt små virksomheder kan opnå en lav rente, hvis de forhandler med banken og har noget at forhandle med. Undersøgelsen viser også, at der er sket en klar stramning i virksomhedernes kreditvilkår. Således siger 34 % af de virksomhedsledere, der senest har besøgt banken i 1. halvår af 2008, at vilkårene er strammet. Kun 17 % af de, der senest er mødtes med banken i første halvår af 2007, er af samme opfattelse. Der er også en klart voksende andel af dem, der ønsker et lån i banken, som ikke får det. Figur 1: Renten på kassekredit falder med virksomhedsstørrelse 9, SMV'ers kassekreditsrente i , 7, 6, 5, Hovedtotal Virksomheder, der kun beskæftiger den selvstændige selv, betaler i gennemsnit knap 9 % i rente for kassekreditten. Virksomheder med over 50 ansatte betaler gennemsnitligt kun 6 % i rente. At de store virksomheder har lavere rente er naturligvis oplagt. De opfattes som mere solide og har også typisk mere, de kan forhandle med i banken. Men de store virksomheder har også typisk større træk på kassekreditten og slipper oftere for at stille sikkerhed for kassekreditten. 1

2 Figur 2: Kassekreditrente efter fraktiler 12,0 10,0 8,0 6,0 Figuren giver et overblik over virksomhedens egen kassekreditrente i forhold til andre virksomheders rente. Figuren fortæller, hvor mange procent virksomheder, der har en højere hhv. lavere rente end en selv. 4,0 2,0 0,0 Hvis man fx selv har en kassekreditrente på 8 %, har ca. 62 % en lavere rente og 38 % en højere; eller hvis man har en rente på 10 %, har hele 92 % en lavere rente En forudsætning for, at virksomheden kan få lavere rente, er oftest, at den ansvarlige møder op i banken og forhandler renten ned. Det er langt fra alle små og mellemstore virksomheder, der har hyppige møder med deres bank og når de har det, er det typisk for at få et nyt lån. Figur 3: Seneste møde med banken Hvornår har du sidst været i kontakt med din bank? I år Tidligere Det ses af figur 3, at 30 % af SMV erne har haft kontakt med deres bank i løbet af % har ikke haft kontakt med deres bank i over 3 år. Når man spørger virksomhederne, hvorfor de har haft kontakt med banken, svarer over halvdelen, at de havde brug for et lån. Blandt dem fik 7,6 % ikke det lån, de ønskede gennem hele perioden. 2

3 Figur 4: Flere afslag på lån Jeg ønskede et lån og fik det ikke 12% 8% 6% 4% 2% Seneste gang banken blev besøgt for at få et lån Men det er blevet sværere at få et lån. 10,7 % af dem, der i 2008 ønskede et lån, fik det ikke. Blandt de, der senest var i banken for at få et lån i 2007, var det kun 6 %, der fik afslag. Det er en markant udvikling, som skyldes bankernes øgede fokus på tab i forlængelse af den finansielle krise og udsigterne til en mindre gunstig konjunkturudvikling i de kommende år. Figur 5: Godt halvdelen stiller pant 4 Ja, pant ifast ejendom Stillede du sikkerhed for lånet? Ja, virksomhedspant Ja, anden pant Ja, personlig sikkerhed Ved ikke Nej Over 40 % af de seneste lån, som respondenterne har fået, er uden garantistillelse. I 2005 viste en undersøgelse, at andelen var 33 %. Færre stiller sikkerhed, selvom der er kommet en yderligere pantmulighed til, nemlig virksomhedspantet. At bankerne er mere villige til at acceptere lån uden sikkerhedsstillelse kan skyldes, at virksomhederne efter højkonjunkturen er mere solide, og at risikoen for, at virksomhederne ikke kan betale lånet, derfor har været oplevet som aftagende. Man kunne forestille sig, at flere skal stille sikkerhed fremover. Men blandt de, der har fået lån i 1. halvår 2008, har 42 % ikke skullet stille sikkerhed. Samtidig mener 25 % af de, der har fået lån i 2008, at kravene om, at der stilles sikkerhed, er skærpet. Det kan være udtryk for, at bankerne kun strammer op over for en mindre andel af virksomhederne. De meget solide kunder kan fortsat klare sig godt i banken, hvis de har dokumentationen i orden. Der er stor forskel på, hvilke virksomheder der kan undlade at stille sikkerhed. Blandt de største virksomheder, med over 50 ansatte, stiller 58 % ikke sikkerhed. Det tilsvarende tal for virksomheder med 5-49 ansatte er 39 %. Dette skyldes, at de største virksom- 3

4 heder anses for så solide, at de selvom deres lån og kassekreditter er større ikke behøver at stille sikkerhed. Blandt de mindste virksomheder er der dog også færre, der stiller sikkerhed: 45 % af virksomhederne med 1-5 ansatte stiller ikke sikkerhed. Det skyldes formentlig, at muligheden for at stille sikkerhed er væsentligt dårligere end blandt større virksomheder; specielt for iværksættere vil det ofte være helt udelukket. Kun en tredjedel af de adspurgte virksomheder mener, at de har fået en lavere rente til gengæld for at have stillet sikkerhed for deres lån. Knap hver anden svarer nej. Det kan virke overraskende, at mange stiller sikkerhed uden at opnå en bedre rente. Det kan skyldes, at sikkerhedsstillelse for en del virksomheder ikke er en mulighed, men snarere et krav for at opnå det ønskede lån. Tidligere har Håndværksrådet påvist, at de fleste virksomheder opfatter prissætningen i banken som et diktat. Det bekræftes af, at yderligere 20 % af virksomhederne ikke ved, om sikkerhedsstillelse udløser lavere rente eller ej. Figur 6: Pant udløser ikke lavere rente 5 Er det dit indtryk, at den sikkerhed, du stillede, udløste en lavere rente på lånet? Ja Nej Ved ikke (omfatter virksomheder med kontakt til banken i ) Lige godt halvdelen af de små og mellemstore virksomheder, der senest har besøgt banken i 2007 eller 2008, oplever ikke, at kreditgivningen og vilkårerne er blevet strammet. En fjerdel af virksomhederne primært de mindste og de største virksomheder mener dog, at der er sket en stramning. Af de, der har oplevet en stramning, angiver 4 ud af 5, at virksomheden skal være mere solid for at opnå et lån. 3 ud af 4 mener, at der oftere kræves sikkerhed, og 2 ud af 3 mener, at projekterne skal dokumenteres bedre Virksomhedsejere, der har besøgt banken i år, er væsentligt mere tilbøjelige til at vurdere, at der er sket en stramning i kreditvilkårene de seneste 3 år, end dem der senest besøgte banken i Hele 34 % af dem, der har besøgt banken, siger, at vilkårene er strammet. Kun 24 % af dem, der har besøgt banken i 2. halvår af 2007, mener det samme. Og blandt de, der senest har besøgt banken i første halvår 2007, siger kun 17 %, at vilkårene er strammet. Resultatet er derfor helt klart, at bankerne strammer grebet om små og mellemstore virksomheder. Håndværksrådet har tidligere påvist, at over halvdelen af bankrådgiverne lægger særlig vægt på følgende, når de skal give et lån: Den hidtidige indtjening, egenkapitalen, konjunkturerne i branchen, det personlige forhold mellem virksomhed og bank, virksomhedens kvalifikationer og endeligt lånets anvendelse, dvs. det præsenterede projekt. Herudover skal man naturligvis overveje, om man kan og vil stille pant for lånet. Og huske at sikre sig, at pantet udløser bedre vilkår. Det vil ofte kræve, at virksomheden selv beder om det. Bankerne åbner ikke pengesækken frivilligt. 4

5 Figur 7: Kreditgivningen strammes mere og mere Virksomheder, der mener, at bankerne har strammet vilkårene 1. halvår halvår halvår 2008 Seneste besøg i banken for at få lån Hjælp til at forhandle med banken Virksomheder, der skal forhandle deres kassekredit med banken, kan i nedenstående skema se, hvor meget andre små og større betaler med og uden sikkerhed. Tabel: Små og mellemstore virksomheders rente på kassekreditten Fraktil 1-9 ansatte 10+ ansatte Sikkerhed stillet Ingen sikkerhed stillet Samlet 5 % 5,00 % 4,00 % 5,00 % 2,88 % 4,00 % 10 % 6,00 % 5,00 % 6,00 % 5,00 % 5,00 % 15 % 6,00 % 5,00 % 6,00 % 5,00 % 6,00 % 20 % 6,00 % 6,00 % 6,00 % 6,00 % 6,00 % 25 % 6,70 % 6,00 % 6,55 % 6,00 % 6,00 % 30 % 7,00 % 6,00 % 7,00 % 6,00 % 6,50 % 35 % 7,00 % 6,00 % 7,00 % 6,00 % 7,00 % 40 % 7,00 % 6,00 % 7,00 % 6,25 % 7,00 % 45 % 7,00 % 7,00 % 7,00 % 7,00 % 7,00 % 50 % 8,00 % 7,00 % 7,00 % 7,00 % 7,00 % 55 % 8,00 % 7,00 % 7,80 % 7,00 % 7,00 % 60 % 8,00 % 7,00 % 8,00 % 7,00 % 8,00 % 65 % 8,00 % 7,00 % 8,00 % 8,00 % 8,00 % 70 % 9,00 % 7,00 % 8,00 % 8,00 % 8,00 % 75 % 9,00 % 8,00 % 8,50 % 8,00 % 8,00 % 80 % 9,00 % 8,00 % 9,00 % 9,00 % 9,00 % 85 % 10,00 % 8,00 % 9,00 % 9,00 % 9,00 % 90 % 10,00 % 8,61 % 10,00 % 10,00 % 10,00 % 95 % 12,00 % 9,95 % 10,13 % 11,00 % 11,00 % Snitrente med sikkerhed: 7,62 Snitrente samlet: 6,92 Håndværksrådet, juli