Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Transkript

1 Marianne Jelved Samtaler om skolen

2 Marianne Jelved Samtaler om skolen

3 Indhold Forord Brændpunkter i skolepolitikken Skolen og markedskræfterne Dannelse og PISA Om enhedsskolen kulturmøde og fællesskab Om hvad eleverne skal kunne Om arbejdet som lærer Den gode lærer og undervisningen Demokratisk dannelse og medborgerskab som fag Sprogkompetencer og læring Sociale og liberale dimensioner i uddannelsespolitik Ledelsesopgaver i skolen Udfordringer for folkeskolen Bidragydere

4 Forord Inspirationen til samtaler om folkeskolen er kommet fra den provokation, som den nuværende uddannelsespolitik er for mig. Der er bl.a. en stigende markedsgørelse af skolen. Men skolen er ikke egnet til at virke på markedets betingelser. Et demokrati og en retsstat kan heller ikke styres gennem markedskræfter. Jeg har selv en lang fortid i folkeskolen, er medlem af Folketinget og uddannelsesordfører. Derfor har jeg selvfølgelig også en mening om skolen og om den politik, som et stort flertal følger. Der er en grund til, at Radikale Venstre ikke er med i forliget om folkeskolen fra Den retning, som skolen er sendt ud i, for at markedskræfter skal styre skolen, den retning vil ikke føre til de mål, der er med skolen. Der bliver ikke flere gode læsere af det, og der bliver ikke bedre fællesskab af det. Snarere må man frygte for det modsatte. Der er masser af forskning, undersøgelser og erfaringer med forskellige måder at gøre tingene på. Al den viden skal frem i lyset og gøres til genstand for debat og overvejelser. Politikere behøver ikke at følge de forskningsresultater, der er fra nær og fjern, men de bør som minimum argumentere for, hvorfor de ikke kan eller vil bruge den foreliggende viden om, hvad der virker for en god skole. Jeg sætter fokus på nogle brændpunkter i skolepolitikken. Skolen er den vigtigste fælles kulturinstitution. Lærerarbejdet er det vigtigste arbejde, fordi skolerne skal uddanne og danne vores børn. Der skal god undervisning til, og læreren skal være den betydningsfulde voksne i forhold til eleverne. Der foreligger allerede meget viden om, hvad der skal til for, at undervisningen virker - og det er ikke kontrol og målinger. Alligevel er der en stigende tendens til at udsætte kerneopgaverne i velfærdssamfundet for markedskræfter. Det betyder, at f.eks. skoler skal kunne sammenlignes. Derfor kræves der dokumentation og resultater, som forældrene kan bruge som information om skolerne. De kan så stemme med fødderne ved at udnytte det frie skolevalg. Den udvikling medfører fokus på kvantitative opgørelser, og den måde at styre skolens og lærernes arbejde på påvirker selvfølgelig ledelsens, lærernes, elevernes og forældrenes adfærd. PISA er et eksempel på test og dermed på tal, der rangordner lande. Det skaber forestillinger om, at en placering mellem de bedste også er en sikring af, at skolen har løst sin opgave. 7

5 Men skolens opgave er ikke kun at lære eleverne at læse, regne og skrive. Skolen skal også danne eleverne, så de kan mestre deres fremtid, hvad den end måtte bringe. Dannelsesopgaven har tilmed fået nye udfordringer, fordi samfundet er blevet multikulturelt og multireligiøst, og Danmark og borgerne er både deltagere i et regionalt og i et globalt fællesskab. Det kræver nye svar på dannelsesopgaven. Forandringerne af samfundet og af den globale verden stiller skolen over for nye udfordringer. Det gælder bl.a., når elever med andet modersmål end dansk skal integreres og have de bedste udviklingsmuligheder på lige fod med de etnisk danske elever. Det går ikke godt nok. Danmark løser ikke den opgave bare næsten lige så godt, som Sverige gør. Vi må kunne lære af svenskernes sprogpolitik. Alene disse brændpunkter viser, at skolens hverdag og opgaver er meget sammensat, og udfordringerne er store. Skolens ledelse har et betydeligt ansvar for at tage hånd om udviklingen af den enkelte skole sammen med alle medarbejdere, elever og forældre og skabe samling om meningen med skolen, så hver eneste skole kan udvise den bedste kvalitet af undervisningen. Meningen med denne bog er at formidle vigtige resultater af forskning om og erfaringer med undervisning, uddannelse og dannelse, der virker. Jeg har som politiker den opgave at have holdninger til og meninger om uddannelsespolitik. Jeg har også visioner og forestillinger om samfund, børn og skole og brænder for sagen. Men en politiker skal også kunne lytte til forskningsresultater, til viden og til erfaringer og inddrage det i udviklingen af sin politik. Når det kommer til stykket, er det ikke politikeren, der er spændende. Det er den førte politik. Det er den, der kan gøre en forskel for os alle og for vores fremtid. Bogens kapitler kan læses i den rækkefølge, som man er motiveret for. Det første kapitel med mine politiske bidrag til diskussionen om brændpunkter i skolepolitikken angiver, hvor jeg står i uddannelsespolitikken og mine argumenter for det. Samtalekapitlerne med centrale forskere, skolepersoner, belyser hver især et tema, et brændpunkt, og bidrager til belysning af mine holdninger til uddannelsespolitik og til folkeskolens opgave og udfordringer. På den måde er mit formål med Samtaler om skolen dobbelt: Dels at formidle central viden om vigtige temaer for skolen, dels at understrege, at denne viden forpligter. Jeg skylder mine samtalepartnere tak for deres medvirken. Uden dem ingen bog og ikke denne formidling af, hvad der virker, og hvad der gør en forskel for eleverne i skolen. Og for vores fælles fremtid. God fornøjelse Marianne Jelved Januar