Når psykisk sygdom rammer familien - Et sociologisk studium af de ændringer en psykisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når psykisk sygdom rammer familien - Et sociologisk studium af de ændringer en psykisk"

Transkript

1 Når psykisk sygdom rammer familien - Et sociologisk studium af de ændringer en psykisk sygdom medfører for den syges forældre Projektet er udarbejdet af Joan Kirkebak Gruppe 1 Ved vejleder Lars Skov Henriksen Mellem specialisering (20 ETCS) I sociale problemer og social kontrol Sociologiuddannelsen efteråret semester Antal ord: 14934

2 Forord Dette projekt, som omhandler, hvordan det at være forælder til en person med psykiske lidelser opleves og håndteres af forældrene, er et resultat af cirka tre måneders projektarbejde på 9. semester på sociologiuddannelsen ved Aalborg Universitet. For at projektet overhovedet har været muligt at udarbejde, har jeg udført et interview med en person, der har flere års erfaring med pårørendearbejde samt fem interviews med forældre til voksne børn med psykiske lidelser, som har berettet om de ændringer, det at være pårørende til en person med psykiske lidelser har medført i deres liv, og hvordan disse ændringer opleves og håndteres. Jeg vil i den forbindelse sende en stor til de seks informanter for deres deltagelse, ligesom jeg vil takke min vejleder Lars Skov Henriksen for råd og vejledning. Joan Kirkebak

3 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: INDLEDNING: PÅRØRENDE TIL PERSONER MED PSYKISKE LIDELSER PSYKISKE SYGDOMME ET TABUBELAGT EMNE EN SOCIO-ØKONOMISK MEDLEMSUNDERSØGELSE NÅR HVERDAGEN BRYDES EN PROBLEMSTILLING PROJEKTETS OPBYGNING OG FORSKNINGSDESIGN... 9 KAPITEL 2: NORMALITET, KATEGORISERING OG STIGMATISERING KATEGORISERING AF INDIVIDER DET SOCIALE MØDE MISKREDITEREDE OG POTENTIELT MISKREDITEREDE KAPITEL 3: KVALITATIV METODE ENKELTMANDSINTERVIEWS INTERVIEWGUIDE OG INTERVIEWSITUATIONEN ETISKE OVERVEJELSER INDHENTNING AF INFORMANTER Præsentation af informanterne ANALYSESTRATEGI KAPITEL 4: ANALYSE DIAGNOSENS BETYDNING Den omvendte normalitetsforståelse PÅVIRKNING Tre påvirkningskategorier STIGMATISERING OMDEFINERING AF ROLLER Forældrerollen Pårørendeidentitet De sociale roller HÆLPESYSTEMER HÅNDTERINGSMEKANISMER Generelle håndteringer Individuelle håndteringer KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAG 1: EKSPERTINTERVIEW BILAG 2: INTERVIEWGUIDE BILAG 3: KODNING... 57

4 Kapitel 1: Indledning: Pårørende til personer med psykiske lidelser At være pårørende er ofte lige så slemt - nogle gange endda værre, end selv at have sygdommen, (Osmark 2008:16) siger psykiater og overlæge Jes Gerlach, der er formand for Psykiatrifonden, og hovedforfatter til bogen: Pårørende Råd og vejledning til mennesker med psykisk sygdom, til NORDJYSKE Stiftstidende Hjørring og fortætter: Pludselig står de med følelsen af deres livs traume, fordi deres barn eller en af deres nærmeste er psykisk syg. Det er en belastning, som mange ikke kan forestille sig (Osmark 200:16). Gerlach mener altså, at det kan være en enorm belastning at være pårørende til en person med psykiske lidelser, og med den afinstitutionalisering af det psykiatriske system, der er foregået i Danmark de sidste år med udbygningen af distriktspsykiatrien, lægges der mere ansvar over på de pårørende, da behandlingen i distriktspsykiatrien foregår ambulant og i de syges nærmiljø ofte i deres eget hjem (Psyknet 2008a; Psyknet 2008b). Samtidig betragtes de pårørende til personer, der lider af psykiske sygdomme, i dag i højere grad end tilfældet var i eksempelvis 1960 erne og begyndelsen af 1970 erne, som uundværlige partnere i forbindelse med behandlingen af den psykiske syge og den efterfølgende proces, hvor tilbagefald i sygdomsforløbet skal undgås. Hvis et nært familiemedlem bliver psykisk syg, vil det højst sandsynligt også få konsekvenser for resten af familien både psykisk og fysisk (Gerlach 2008), og det kan derfor være årsag til den belastning, som Gerlach beskriver. Det er netop, de konsekvenser det at være pårørende til personer med psykiske lidelser medfører for den enkelte, jeg ønsker at undersøge i denne opgave, men før jeg nærmere forklarer formålet med opgaven, vil jeg beskrive det tabu, der ofte er forbundet med psykiske sygdomme. 1.1 Psykiske sygdomme et tabubelagt emne Hvor mange personer, der lider af psykiske sygdomme i Danmark i dag, er svært at sige med sikkerhed, men det anslås ifølge Psykiatrifonden, at der til enhver tid er mindst danskere, der lider af depression, mindst af angst, cirka der er ramt af svære psykoser og omkring af demens (Psykiatrifonden 2008). På trods af, at rigtig mange mennesker på et eller andet tidspunkt i livet kommer i kontakt med det psykiatriske system, har psykiske sygdomme ifølge Psykiatrifonden og landets forskellige pårørendeforeninger altid været omgivet af tabubelagte forestillinger og været genstande for fordomme og mytedannelser skabt på baggrund af 4

5 manglende viden om psykiske sygdomme. Dette tabu kan have afgørende konsekvenser for den psykiske syge og dens pårørende, der kan isolerer sig fra omverden (Psykiatrifonden 2008, Sind 2008, Bedre Psykiatri 2008), eller som den tidligere danske Statsminister Poul Nyrup Rasmussen beskriver i et interview til Berlingske Tidende: Jeg var vel oppe imod det samme, som kendetegner de fleste forældre i den situation. Man vil ikke indse, at der er noget i vejen med ens barn. Kærligheden overskygger den nøgterne erkendelse af, at barnet ikke bare er ked af det af almindelige årsager, men at der ligger andet og mere bag ( ). Du søger en anden forklaring, fordi du også som far er offer for, at sindslidelse er tabubelagt, det er noget, man ikke vil snakke om, ikke vil anerkende og slet ikke, når det angår ens dyrebareste, ens barn. (Munk-Petersen 2008). Nyrup Rasmussen beretter i artiklen om, hvordan han som far til en datter, der led af skizofreni, oplevede et tabu forbundet hermed, hvilket havde konsekvenser for den måde, han som pårørende håndterede sygdommen. I lang tid ville han ikke erkende, at datteren led af en sindslidelse, men da diagnosen endelig kom, opstod der nye spørgsmål som, hvordan hjælper man sit barn, og hvordan kommer man videre. Svaret er ifølge Nyrup Rasmussen ubegrænset kærlighed, den skal bære den umådeligt vanskelige og krævende udfordring, du som pårørende skal igennem. (Munk-Petersen 2008). Det er netop denne vanskelige og krævende udfordring Nyrup Rasmussen omtaler, som jeg finder interessant at undersøge nærmere i denne opgave. Jeg ønsker således at undersøge, hvilke konsekvenser det at være pårørende til en person, der lider af en psykisk sygdom, kan have for den pårørendes dagligdag. Institut for konjunktur-analyse gennemførte i maj 2007 en socio-økonomisk undersøgelse for landsforeningen Bedre Psykiatri - for psykiske syge og deres pårørende - som netop satte fokus på nogle af de konsekvenser, det at være pårørende til en psykisk syg person kan medføre. Derfor vil jeg i det følgende afsnit redegøre for denne undersøgelse. 1.2 En socio-økonomisk medlemsundersøgelse Institut for Konjunktur-Analyse, IFKA, gennemførte i maj 2007 en tilfredsheds-, forventnings- og belastningsundersøgelse blandt 200 af Bedre Psykiatris medlemmer. Denne undersøgelse er en af de få undersøgelser i Danmark, der har fokus på pårørende til personer med psykiske lidelser, 5

6 hvorfor jeg her kort vil beskrive undersøgelsen hovedresultater, som er beskrevet i rapporten Bedre Psykiatri: Medlemsundersøgelse socio-økonomisk delrapport 1. I undersøgelsen er der fokus på den tid, de pårørende bruger på den psykiske syge, og det viser sig, at 39 procent af respondenterne bruger fire timer eller mindre om ugen på støtte og hjælp til den psykisk syge, mens 19 procent bruger over 24 timer om ugen. Sammenlignet hermed er der 51 procent af respondenterne, der tilkendegiver, at de bekymrer sig om den psykisk syge flere gange om dagen, mens kun fem procent bekymrer sig en gang om måneden eller mindre. Derudover viser undersøgelsen, at 80 procent af respondenterne tilkendegiver, at det at være pårørende til en person med en psykisk sygdom fylder meget eller rigtig meget, og 58 procent svarer, at de bruger så meget tid på den psykiske syge, at de forsømmer deres eget liv (lidt eller meget), mens 48 procent tilkendegiver, at det går ud over deres forhold til familie og venner. Desuden finder hele 75 procent af respondenterne det at være pårørende til en psykisk syg person belastende eller meget belastende. Endvidere viser undersøgelsen, at 35 procent af de 113 respondenter, der har et arbejde, anser deres rolle som pårørende til en psykisk syg for i høj eller i nogen grad at påvirke deres arbejde, mens 40 procent af respondenterne anser det at være pårørende til en person med en psykisk sygdom for i høj eller i nogen grad at være en økonomisk belastning. Endelig viser undersøgelsen, at de pårørende ikke bliver taget så meget med på råd af psykiatrien, som de ønsker, idet 35 procent af respondenter tilkendegiver, at de i høj eller nogen grad tages med på råd, når den psykisk syges tilstand og behandling diskuteres. Til sammenligning hermed, mener 85 procent af respondenterne i høj eller nogen grad, at de bør tages med på råd i disse tilfælde (IFKA 2007). Undersøgelsen er, som jeg skrev indledningsvist, foretaget for Bedre Psykiatri med personer, der alle er medlemmer af denne pårørendeforening. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på Bedre Psykiatris dagsorden, som blandt andet omhandler et ønske om at få mere fokus på psykiske diagnoser og de problemstillinger, der er forbundet hermed, hvorfor Bedre Psykiatri har en vis interesse i forhold til undersøgelsesresultaterne. At denne interesse skulle influere på resultaterne, tror jeg dog ikke, da data er indsamlet og bearbejdet af IFKA og ikke af Bedre Psykiatri selv. 1 Datamateriale er indsamlet via telefoninterviews. Der er foretaget telefonopkald til knap 400 forskellige husstande, hvoraf der er udført interview med 200 personer i 200 forskellige husstande. Størstedelen (75 procent) af informanterne er forældre til den psykiske syge, 15 procent af respondenterne er mænd og resten kvinder, og endelig er 52 procent af respondenterne mellem 40 og 59 år, mens 42 procent er 60 år eller derover. 6

7 Med det lille forbehold, at Bedre Psykiatri er en interesseorganisation og undersøgelsen er forholdsvis lille, tyder det altså på, at det at være pårørende til en psykisk syg person kan have sociale og økonomiske konsekvenser for de pårørende, ligesom det kan skabe mange bekymringer hos den enkelte. 1.3 Når hverdagen brydes en problemstilling Som det fremgår af de indledende afsnits, er det ikke bare de sygdomsramte selv, der påvirkes af de psykiske sygdomme, men sygdommene har også konsekvenser for de pårørende til personer med psykiske lidelser. Og da rigtig mange familier på et eller andet tidspunkt vil komme i kontakt med det psykiatriske system, har psykiske sygdomme konsekvenser for et stort antal mennesker. Da sygdommene samtidig er omfattet af et tabu, finder jeg det relevant og interessant at undersøge, hvilke konsekvenser det at være pårørende til en psykisk syg person får for den pårørende. Psykiske lidelser opstår ikke bare fra den ene dag til den anden, idet der forud for en diagnose vil være forskellige symptomer, der indikerer, at en person er psykisk syg, men det er først når en egentlig diagnose stilles, at sygdommen bliver italesat. Diagnosen kan derfor være et vendepunkt i sygdomsforløbet, da det først er, når diagnosen bliver italesat, at den syge egentlig bliver kategoriseret som en person med en bestemt psykisk lidelse, som kræver en bestemt behandlingsform. Dette vendepunkt kan medfører ændringer både for den syge og de mennesker, der står den psykisk syge nær, som blandt andet den føromtalte socio-økonomiske undersøgelse peger på. Pårørende til personer med en psykisk lidelse er et meget bredt begreb, da alle personer, der på en eller anden måde indgår i relation med den sygdomsramte, kan betragtes som pårørende. Jeg ønsker dog at beskæftige mig med de nære relationer, hvorfor fokus i denne opgave, vil være på forældre til den syge. En væsentlig grund til denne afgrænsning er, at jeg vil fokusere på de ændringer en psykisk sygdom medfører, hvorfor det er væsentligt, at de pårørende tidligere har oplevet den sygdomsramte person som rask. Derfor vil de familiemedlemmer som eksempelvis søskende eller voksne børn til psykisk syge, der hele livet har oplevet den psykisk syge som syg, ikke være relevante i denne sammenhæng. Jeg vil altså undersøge, hvilke konsekvenser det, at en person diagnosticeres med en psykisk lidelse, får for den syges forældre, hvilket fører til følgende problemstilling: 7

8 Hvilke ændringer medfører det for forældrenes personlige og sociale liv, at deres barn diagnosticeres med en psykisk lidelse, og hvordan håndteres disse ændringer? Det er i denne sammenhæng vigtigt at afklare, hvilke psykiske lidelser, der er denne opgaves fokus. I det internationale diagnosesystem er de psykiatriske diagnoser inddelt i ti hovedgrupper, der nummereres fra F0 til F9. Disse ses i tabel 1.1 (Gerlach 2008:95ff). Tabel 1.1 Det internationale diagnosesystem ICD-10 Nr. F0 F1 F2 F3 F4 F5 F6 F7 F8 F9 Diagnose De organiske psykiske sygdomme, det vil sige sygdomme, hvor der er noget fysisk unormalt i hjernen, eksempelvis at nogle hjerneceller dør, som det ses ved Alzheimers demens Psykiske sygdomme som følge af et alkohol-, medicin-, og stofmisbrug Skizofreni og beslægtede psykoser (de egentlige sindssygdomme) Affektive sygdomme, det vil sige depression og maniodepressive sygdomme Nervøse og stressrelaterede tilstande, det vil sige angstdiagnoser, OCD og krisereaktioner herunder PTSD Spiseforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Mental retardering, udviklingshæmmede Autisme og Aspergers syndrom, de såkaldte psykiske udviklingsforstyrrelser ADHD *Kilde: Det internationale diagnosesystem (Gerlach 2008:97) Jeg vil i dette projekt ikke beskæftige mig med organiske sygdomme, mental retardering og udviklingshæmmede, autisme og Aspergers syndrom samt ADHD, da disse psykiske tilstande skiller sig ud fra de øvrige sygdomme ved, at de enten er følgesygdomme af hjerneskader, medfødte handicaps, livslange udviklingsforstyrrelser eller opmærksomhedsforstyrrelser (Gerlach 2008:101, 215, 229,241). Jeg vil desuden ikke beskæftige mig med spiseforstyrrelser, da forskellige fysiske følgesygdomme ofte følger med en sådan lidelse, hvorfor jeg forestiller mig, at forældrene kan have en 8

9 tendens til at fokusere på sygdommens fysiske konsekvenser, da det er disse, der umiddelbart kan registreres, og dermed vil deres oplevelser måske adskille sig fra andre forældres oplevelser. Der kan altså være andre problemstillinger end den egentlig psykiske sygdom forbundet hermed, og af samme grund er det vigtigt for denne opgave, at forældrene ikke er forældre til personer, der har begået selvmord, da det kan få andre eller yderligere konsekvenser for forældrene, hvorfor der ville være yderligere problemstillinger, jeg vil skulle tage højde for i analysen. Problemstillingen omhandler derfor forældre til personer, der lider af en eller flere af følgende sindstilstande: skizofreni og beslægtede psykoser, affektive sygdomme, nervøse og stressrelaterede tilstande eller personlighedsforstyrrelser, og som ikke har begået selvmord. Disse sygdomme kan være en konsekvens af et overforbrug af enten alkohol, medicin eller stoffer, men hvis dette er tilfældet, vil jeg være meget opmærksom på at holde fokus på selve sygdommen og ikke misbruget. 1.4 Projektets opbygning og forskningsdesign I dette afsnit vil jeg beskrive, hvordan projektet er opbygget for dermed at give et overblik over projektets indhold. Som det fremgår af problemstillingens to spørgsmål lægges der i projektet op til en deskriptiv tilgang, idet jeg ønsker at undersøge hvilke personlige og sociale ændringer det medfører at være forælder til en psykisk syg, og hvordan disse ændringer håndteres. Disse spørgsmål undersøges i analysen ved brug af relevant teori og empiri. Jeg vil i det næste kapitel præsentere projektets teoretiske dimension. En af de ting, man som pårørende må lære at håndtere, er det tabu, der er forbundet med psykiske sygdomme. Da dette tabu normalt opstår omkring et emne eller personer, der afviger fra normaliteten i samfundet, anser jeg teorier omkring afvigelse, kategorisering og stigmatisering for relevante. Projektets metodiske dimension omhandler kvalitativ metode, hvor jeg vil beskrive, hvordan jeg via interviews har indsamlet relevant empiri. Under empiriindsamlingen har jeg været særdeles bevidst om projektet teoretiske dimension, som jeg har anset for aldeles anvendelig i forhold til den senere analyse, hvorfor interviewguiden har båret præg heraf. Dette kapitel vil således indeholde en redegørelse af kvalitativ metode og de overvejelser, jeg har gjort mig i forbindelse med indsamlingen af empirien. 9

10 Selvom jeg anvender forskellige teorier til belysning af projektets problemstilling, er det ikke ensbetydende med, at jeg lader teorien være styrende for forskningsprocessen, for da jeg samtidig lader empirien danne grundlag for en videregående undersøgelse af interesseområdet, vil det i analysen være mulighed for teoriudvikling. Analysen præsenteres i denne opgaves afsluttende kapitel. 10

11 Kapitel 2: Normalitet, kategorisering og stigmatisering Som det fremkommer af det indledende kapitel, er hensigten med denne opgave at belyse de ændringer en psykisk lidelse medfører for den syges forældre, og da psykisk sygdomme anses som afvigende fra samfundsnormaliteten, formoder jeg, at den syges forældre konfronteres med det at være anderledes. Derfor vil jeg i dette kapitel kort redegøre for sociologen Erving Goffmans teori om stigma, Birthe Bech-Jørgensens teori om normalitet samt Margaretha Järvinen og Nanna Mik- Meyers teori om klientgørelse. 2.1 Kategorisering af individer Goffman skelner mellem tre identitetsformer - jeg-identitet, personlig identitet og social identitet. Hvor den første identitetsform, jeg-identitet, omhandler et individs subjektive oplevelse af egen personlighed og situation, som vedkommende danner på baggrund af forskellige sociale erfaringer (Goffman 1975:136), er den næste identitetsform, personlig identitet, det helt unikke ved det enkelte individ, der medfører, at vedkommende adskiller sig fra andre individer. Hvert individ har således unikke og helt specifikke kendetegn som navn, fingeraftryk og udseende (Goffman 1975:76f). Den tredje og sidste identitetsform, social identitet, er den centrale af de tre identitetsformer i forhold til Goffmans begreb om stigma og omhandler den sociale kategori et individ tilhører på baggrund af vedkommendes bestemte karakteristika. Et møde mellem individer er præget af forhåndsforestillinger, som placerer individer i bestemte kategorier. Disse forhåndsforestillinger er parterne ikke opmærksomme på, at de har gjort sig, før de tvinges til at undersøge, om disse forestillinger rent faktisk opfyldes. Goffman skelner i denne sammenhæng mellem to former for social identitet nemlig tilsyneladende social identitet og faktisk social identitet. Hvor den første er den sociale kategori et individ i mødet med andre umiddelbart placeres i, er den anden, den sociale kategori det pågældende individ rent faktisk kan henvises til (Goffman 1975:13ff; Jacobsen & Kristiansen 2002:134f). Det er netop denne kategorisering af individer, jeg finder interessant i forhold til opgavens problemstilling, idet jeg forestiller mig, at den syge og måske og dens pårørende netop i kraft af sygdommen puttes i en bestemt kategori, hvilket også Järvinen og Mik-Meyer har fokus på i bogen At skabe en klient institutionelle identiteter i socialt arbejde fra 2003, hvor de beskriver den klient- 11

12 gørelse, de mener finder sted i mødet mellem systemet og et individ. Järvinen og Mik-Meyer mener således, at der foregår en proces, hvor menneskelige problemer oversættes til systemsprog ; hvor individets situation afklares ud fra institutionelt fastlagte diagnoser og forståelsesrammer; hvor klienter tilpasses kategorier, der modsvarer de foranstaltninger og handlingsmodeller, velfærdsinstitutionen råder over. (Järvinen& Mik-Meyer 2003:10). Det vil altså med andre ord sige, at individers personlige problemer standardiseres, når individet møder systemet, således vedkommende hører under de af institutionerne fastlagte kategorier. Eksempelvis er det vigtigt, at en person, der opsøger lægehjælp, hvis vedkommende enten har psykiske eller somatiske problemer, får stillet en bestemt diagnose før en behandling sættes ind, og dermed placeres det enkelte individ i en bestemt kategori og behandles således som en klient eller patient, der tilpasses lægevidenskaben (Järvinen & Mik-Meyer 2003:15-22). I forhold til denne opgave kunne det derfor være interessant at undersøge, hvordan forældrene forholder sig til deres barns diagnose. 2.2 Det sociale møde Ifølge Goffman er individers identiteter i mødet med andre individer i fare, da uoverensstemmelser mellem den tilsyneladende og faktisk sociale identitet medfører, at de fremmede i bevidstheden transformeres fra at have positive karaktertræk til også at have negative træk. Dermed kan vedkommendes selvpræsentation krakelere, og denne stigmatiseres, især hvis den negative omtale medfører, at vedkommende bringes i meget stærk miskredit (Goffman 1975:13ff; Jacobsen & Kristiansen 2002:134f). Goffman skelner mellem tre forskellige former for stigma, hvoraf det første er kropslige stigma, som henviser til fysiske træk, der afviger fra normalen. Det næste stigma, som er karaktermæssige stigma, omhandler, karaktermæssig afvigelse fra normalen, det vil sige, at en persons optræden overfor omverdenen kan føre til stigmatisering. Det tredje og sidste stigma omhandler slægtsbetingede stigma, hvor eksempelvis racemæssige, nationale og religiøse afvigelser kan overføres fra generation til generation og fra slægt til slægt, og som berører alle i lige høj grad (Goffman 1975:16f; Jacobsen & Kristiansen 2002:135). I forhold til denne opgave er det netop den karaktermæssige afvigelse, jeg anser for værende relevant, idet det at være psykisk syg eller at være 12

13 pårørende til en person med psykiske lidelser netop henviser til personens karakter, og dermed er der risiko for, at stigmatisering vil finde sted. Ifølge Goffman er accept et centralt træk i forbindelse med den stigmatiseredes livssituation, da et stigmatiseret individ stræber efter at opnå accept fra de øvrige individer i samfundet. Oftest erfares det dog, at andre individer ikke accepterer den stigmatiserede som værende på lige fod med dem. Derfor forsøger den stigmatiserede ifølge Goffman ofte i mødet med andre individer at opnå accept enten ved at udjævne eller udviske det, som det pågældende individ anser som årsag til stigmatiseringen eller ved at udvise færdigheder indenfor aktiviteter, der almindeligvis anses som umulige for personer med det handicap, den stigmatiserede har (Goffman 1975:21ff; Jacobsen & Kristiansen 2002:137f). Også Bech-Jørgensen har fokus på det sociale møde, idet hun mener, at det er i mødet mellem normale og ikke-normale, at normaliteten, som er flertallets betingelse, bekræftes. Hun mener derfor, at ikke-normale individer er uundværlige i vores samfund, da de opretholder forestillinger om det normale, og dermed danner baggrund for normaliteten. Samtidig med, at ikke-normale er nødvendige for at opretholde de eksisterende normalitetsbilleder, mødes de med moralske krav om normalisering fra det øvrige samfund. Det kan eksempelvis være alkoholikeren, der skal stoppe med at drikke, den psykiske syge, der skal være som alle andre, eller den hjemløse, der skal finde et sted at bo. Alle skal altså helst være så normale som muligt for dermed lettere at kunne håndteres i overensstemmelse med gældende normer og regler. Normaliteten er altså ifølge Bech- Jørgensen en norm, der vejleder og sætter grænser for det normale, og den bekræftes i mødet med ikke-normale (Bech-Jørgensen 1999:14-24). Da psykisk sygdom netop anses som en afvigelse fra normaliteten, finder jeg det derfor interessant at undersøge, hvordan denne normalitetsforståelse opfattes og håndteres af forældrene til den syge. 2.3 Miskrediterede og potentielt miskrediterede Jeg vil i dette afsnit beskrive, hvordan Goffman skelner mellem stigmatiserede og potentielt stigmatiserede individer. Goffmans fokus er i forhold til stigmatisering på, hvad han kalder for blandede kontakter, hvilket er planlagte eller tilfældige sociale situationer, hvor normale og stigmatiserede individer befinder sig i hinandens umiddelbare fysiske nærhed. Sådanne sociale situationer kan både for den norma- 13

14 le og den stigmatiserede forekomme skræmmende og ubehagelig, hvorfor de fleste mennesker forsøger at tilrettelægge deres tilværelse på en sådan måde, at sådanne situationer undgås (Goffman 1975:25f; Jacobsen & Kristiansen 2002:136). Dette leder mig videre til det dobbeltperspektiv som stigmabegrebet og dets synonymer ifølge Goffmans skjuler, nemlig tager det stigmatiserede individ det for givet, at hans særpræg allerede er kendt eller er umiddelbar synligt, eller går han ud fra, at de andre tilstedeværende hverken kender til det eller umiddelbart lægger mærke til det? I den førstnævnte situation må den pågældende betegnes som den miskrediterede (the discredited), i den anden den potentielt miskrediterede (the discreditable) (Goffman 1975:16). Det vil med andre ord sige, at miskrediterede henviser til individer, der allerede er stigmatiserede, mens potentielt miskrediterede er de individer, der endnu ikke er stigmatiserede, men hvor risikoen for at blive det forelægger. I mødet mellem et normalt og et stigmatiseret individ, opstår der en spænding, da det normale individ overvejer, i hvilken grad vedkommende skal bemærke den stigmatiserede, hvilket kan føre til usikkerhed hos det normale individ. Samtidig hermed må den stigmatiserede med sin viden om den normales usikkerhed handle og agere herefter. Den stigmatiserede må således forsøge at håndtere denne miskreditering og den ødelagte identitet, en sådan medfører. Desuden har den stigmatiserede sin egen subjektive oplevelse af sit stigma, og måden denne skal håndteres på, (hvilket relaterer til jeg-identiteten), hvorfor yderligere problemer kan opstå i forbindelse med blandede kontakter. Den stigmatiserede lærer ifølge Goffman at leve sig ind i måden, de normale individer betragter stigmaet på, ved, at den stigmatiserede for det første erkender og accepterer de normales synspunkt om, at vedkommende har et stigma. Den stigmatiserede må dernæst lære at håndtere de måder hvorpå, andre behandler den slags individer, den miskrediterede viser sig at tilhøre, før den miskrediterede forsøger at opnå accept fra eller søge optagelse i det fællesskab vedkommende afviger fra, hvilket Goffman betegner som det at passere (Goffman 1975:16,23-33; Jacobsen & Kristiansen 2002: ). Den potentielt miskrediterede, som i modsætning til den miskrediterede endnu ikke er stigmatiseret må ifølge Goffman forsøge at undgå at afsløre de mindre gode egenskaber, som kan medføre, at individet i stedet bliver miskrediteret (Goffman 1975:61; Jacobsen & Kristiansen 2002:137). Ifølge Goffman er individer ikke bare stigmatiseret, det er noget de bliver i mødet med andre individer i sociale situationer. Goffman mener derfor, at alle individer er potentielt stigmatiserede, da 14

15 alle er bære af bestemte egenskaber og karaktertræk, der i bestemte sammenhænge vil kunne anses som værende afvigende. Dette kalder Goffman for stigmas situationsbestemthed (Jacobsen & Kristiansen 2002:141). Også Bech-Jørgensen har fokus på dette, idet hun mener, at personer, der i en sammenhæng opfattes som værende normale, i en anden sammenhæng kan opfattes som værende ikke-normale, ligesom ikke-normale individer er meget forskellige, hvorfor hun mener, at grænserne for normaliteten er flydende (Bech-Jørgensen 1999:13). Pointen er, at det er mødet mellem individer, der afgør, om et individ anses som afvigende fra normaliteten og dermed stigmatiseret, samt hvilke konsekvenser denne stigmatisering medfører for individet. 15

16 Kapitel 3: Kvalitativ metode Dette projekts problemstilling ønsker jeg, som skrevet i afsnittet Projektets opbygning og forskningsdesign, at besvare med udgangspunkt i relevant teori og ved brug af kvalitativ metode i form af enkeltmandsinterviews med forældre til personer med psykiske lidelser. Årsagen til, at jeg benytter denne metodeform, er, at det er de enkelte personers subjektive erfaringer med, oplevelser af og refleksioner over, hvordan det at være forælder til en psykisk syg person påvirker dem, og hvordan de ændringer, en psykisk diagnose medfører, opleves og håndteres. Ved at benytte kvalitativ metode i form af enkeltmandsinterviews er det nemmere at spørge ind til informanternes oplevelser og baggrundene for deres svar, end tilfældet ville have været, hvis jeg havde benyttet mig af kvantitativ metode, ligesom kvalitativ interviews giver mulighed for at gå i dybden med de enkelte spørgsmål, hvorfor jeg valgt denne metodeform (Kvale 1997:15-21). Når kvalitative interviews benyttes er der en del overvejelser, der går forud for empiriindsamlingen, ligesom der kan opstå problemer undervejs, hvilket jeg vil beskrive nærmere i de følgende afsnits. 3.1 Enkeltmandsinterviews Empirien, som dette projekt er baseret på, er indsamlet via enkeltmandsinterviews, hvor jeg ikke bare har interviewet forældre til personer med psykiske lidelser men også en ekspert på området. Jeg har valgt at interviewe en person, der har arbejdet med pårørende i en lang årrække, for at få større overblik over det felt, jeg ønsker at undersøge, idet eksperten i kraft af sin erfaring med pårørendearbejdet er i besiddelse af en for dette projekt relevant viden. Jeg har dog været meget opmærksom på ikke at overtage ekspertens måder at italesætte tematikkerne på og blindt overtage hendes forståelser af de problemstillinger, der følger med, når et nært familiemedlem får en psykisk diagnose. Jeg har i alt udført seks interviews, hvoraf fem har været med forældre til personer med psykiske lidelser, og et enkelt har været et ekspertinterview. Interviewguiden til ekspertinterviewet findes i bilag 1, mens interviewguiden til de øvrige informanter findes i bilag 2. 16

17 Efter det første forældreinterview overvejede jeg, hvilke spørgsmål der i interviewsituationen fungerede efter hensigten, og hvilke der virkede knapt så godt. På denne måde revurderede jeg min interviewguide til forældreinterviewene, hvorfor det første interview blev en form for pilotinterview. Enkelte spørgsmål blev således omformuleret, ligesom nye, som ikke var dækket ind i interviewguiden, blev tilføjet. Også efter udførelsen af ekspertinterviewet lavede jeg en lignende revurdering af interviewguiden til forældreinterviewene. 3.2 Interviewguide og interviewsituationen Den interviewguide, som har været retningsgivende i interviewsituationen, er udformet med inspiration i relevant teori. Interviewguiden har på ingen måde i interviewsituationen været fulgt stringent, da informanterne selv er kommet omkring mange af emnerne, ligesom andre emner og nye spørgsmål er dukket op undervejs i interviewsituationen. Jeg har desuden været meget påpasselig med ikke at overføre egne opfattelser og overbevisninger på informanterne, men grundet den nærkontakt, der er mellem forsker og informant i en interviewsituation, er dette umuligt fuldstændigt at undgå. Derfor har en vis grad af påvirkning sandsynligvis fundet sted. Det har dog grundet nærkontakten i interviewsituationen været muligt at omformulere spørgsmål, hvis ikke disse blev forstået af informanten. Desuden har det i interviewsituationen været muligt at opnå uddybende svar, hvor dette blev anset som nødvendigt, ligesom der har kunnet trækkes på egne fortolkninger af informanternes svar (Kvale 1997:156f, 231f). Da formålet med interviewene har været at opnå viden om et for mig forholdsvist ukendt emne samtidig med, at fokus på projektets problemstilling har skullet bevares, har jeg i interviewsituationen været meget opmærksom på at indtage den styrende rolle. Jeg har derfor forsøgt at bevare fokus på de for problemstillingen relevante emner, hvilket i visse situationer viste sig at være vanskeligt. Eksempelvis erfarede jeg, at det til tider kunne være vanskeligt at bevare fokus på forældrene og ikke på den syge, hvilket formentlig skyldes, at informanterne er vant til, at det er den syge, der er i fokus samtidig med, at der er en naturlig sammenhæng mellem den syge, sygdomsforløbet, og hvordan sygdomsforløbet opleves og håndteres af forældrene (Kvale 1997: ). 17

18 3.3 Etiske overvejelser I dette afsnit vil jeg redegøre for de etiske overvejelser, der er gået forud for udførelsen af enkeltmandsinterviewene. For det første blev alle informanterne informeret om, at deres oplysninger vil blive behandlet med fortrolighed, således personlige oplysninger så som egne og andres navne ikke vil optræde nogen steder i projektet. Informanterne er desuden forud for interviewene blevet informeret om projektets emne og hensigten med interviewene. Det at være forældre til en person med psykiske lidelser er for mange en meget svær situation at befinde sig i og dermed vanskeligt at berette om. Desuden er det meget personlige oplevelser, jeg ønsker viden om, og derfor har jeg i interviewsituationen været meget opmærksom på at optræde imødekommende, indlevende, opmærksom og følsom, uden jeg på nogen måde har foregivet at identificere mig med de pårørende. Desuden har jeg været meget opmærksom på, hvordan jeg har omtalt den syge for ikke at støde informanterne. Eksempelvis har jeg forsøgt at bruge selve diagnosen som betegnelse for sygdommen og ikke kategoriseringen psykisk syg, ligesom jeg, hvor det har været muligt, og hvor jeg har følt, at kontakten mellem informanten og jeg selv har været til det, har brugt navnet på den syge. Jeg har således forsøgt at have sociologisk situationsfornemmelse og være sensitiv i min forskning, så informanterne har kunnet føle sig trygge i interviewsituationen. Desuden har informanterne selv haft indflydelse på, hvor interviewene har skullet foregå. Interviewene er således blevet udført i for informanterne vante omgivelser - enten i deres egne hjem eller på kontorer eller lokaler, som de har haft en relation til. Dette kan der selvfølgelig være nogle problemstillinger forbundet med blandt andet fordi, der kan opstå ganske almindelige dagligdagsforstyrrelser. Jeg oplevede da også enkelte gange, hvor interviewene blev udført i personernes egne hjem, at interviewet kort blev afbrudt af en ringende telefon eller dørklokke men ikke i sådan en grad, at det har haft en negativ påvirkning på interviewsituationen (Jacobsen m.fl. 2002: , ). 3.4 Indhentning af informanter Jeg vil her beskrive, hvordan kontakten til informanter er opstået, og de overvejelser jeg har haft i den forbindelse. 18

19 Kontakten til dette projekts informanter er skabt gennem pårørendeforeningerne Sinds og Bedre Psykiatris lokalafdelinger i Aalborg, som jeg via mail informerede om mit projekt og bad om deres hjælp til at skabe kontakt til forældre til personer med psykiske lidelser, der ville være interesseret i at deltage i et interview. Jeg blev af den ene forening henvist til en coach, der kørte pårørendegrupper netop for forældre til personer med psykiske problemer. Hende tog jeg kontakt til og informerede om projektet og hensigten med interviewene. På den baggrund forhørte hun sig i de pårørendegrupper, hun kører, om, hvorvidt der var nogen, der ville være interesserede i at deltage. Det viste sig, at der var tre personer i de to pårørendegrupper, hun kører, der var interesseret i at stille op til et interview, hvorfor jeg fik kontaktoplysninger på disse, således jeg kunne aftale det nærmere forløb med dem. Også den anden pårørendeforening hørte jeg hurtigt fra, idet jeg fik svar tilbage fra et medlem om, at hun godt ville deltage i undersøgelsen, ligesom hun kunne skaffe kontakt til andre forældre. På den måde fik jeg kontakt til en ekspert og fem forældre til personer med psykiske lidelser. En ting, der i denne sammenhæng har været væsentlig at være opmærksom på, er, at den første kontakt og information om projektet er foregået gennem eksterne personer - såkaldte gatekeepers - hvorfor jeg ikke med sikkerhed ved, hvordan projektet og interviewenes funktion er blevet forelagt for informanterne. I min første kontakt til informanterne har jeg derfor været særlig opmærksom på at beskrive formålet med interviewene, inden de har givet deres endelig samtykke til, om de ville deltage, således jeg har sikret mig, at informanterne har fået den relevante information. Da jeg i flere situationer efter interviewet var udført oplevede en usikkerhed hos informanten, som netop havde fortalt om egne og andres meget personlige oplysninger, har jeg desuden fulgt interviewene op med debriefing. Jeg har således afslutningsvist i interviewsituationen informeret informanterne om, hvordan det videre arbejde med projektet har skullet forløbe, ligesom jeg har lovet flere informanterne, at de må se det færdige resultat (Kvale 1997:132f). I det følgende vil jeg præsentere de fem forældre og den ene ekspert, jeg har interviewet Præsentation af informanterne De to første informanter er begge kvinder, der er aktive medlemmer af en pårørendeforening, ligesom de ofte deltager i de forskellige pårørendearrangementer, der udbydes. De har desuden begge en søn først i 30 erne, der lider af skizofreni. Den ene er en pensioneret kvinde, hvis søn i 19

20 cirka otte år har haft diagnosen. Sønnen, der pt. bor i et bofællesskab for personer med psykiske lidelser, har aldrig været indlagt, men tager dagligt medicin for at undgå sine psykoser. Desuden læser han på universitetet. Den anden kvinde er i starten af 50 erne, og har sit eget firma, ligesom hun holder forskellige foredrag om sin situation som pårørende til en skizofren søn. Sønnen blev allerede i teenageårene indlagt på ungdomspsykiatrisk afdeling i halvandet år, og da han var omkring 18 år, fik han stillet diagnosen. I dag bor han på en institution og er i medicinsk behandling men har flere gange været indlagt på psykiatrisk afdeling. De tre øvrige forældre deltager alle i netværksgrupper for forældre til voksne børn med psykiske lidelser. Den ene af de tre er en kvinde midt i 50 erne, der arbejder som social og sundhedsassistent. Hendes søn, der er først i 30 erne, fik stillet diagnosen depression for cirka tre år siden. Han er i medicinsk behandling, og har sygdomsforløbet haft et par korte indlæggelser på maksimalt et døgn. I dag bor han i egen lejlighed, ligesom han for nyligt har påbegyndt en uddannelse. De sidste to informanter er begge forældre til børn med borderline, som er en form for personlighedsforstyrrelse. Den første af de to informanter er en mand midt i 50 erne, hvis datter har haft sygdommen igennem år. Hun er i dag sidst i 20 erne og har i de sidste par år ikke været i nogen medicinsk behandling, men er netop begyndt at tage medicin igen. Hun har aldrig været indlagt, og har i al den tid hun har været syg boet for sig selv i en lejlighed. Desuden har hun en uddannelse, ligesom hun har et 16 timers fleksjob. Den anden forælder til en person med borderline er en kvinde midt i 50 erne, som arbejder som lægesekretær. Hendes søn, der er omkring 30 år, har ikke nogen egentlig diagnose, men en psykolog mente for flere år tilbage, at hans sygdom var borderline. Sønnen blev syg for omkring ti år siden og har flere gange været indlagt og er i dag i medicinsk behandling. Desuden bor han i egen lejlighed, ligesom han har et 16 timers fleksjob. Endelig har jeg udført et ekspertinterview med en kvinde, der tilbage i 84 blev uddannet sygeplejerske, og som i mange år har arbejdet indenfor behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Allerede meget tidligt fik hun interesse for pårørende til personer med psykiske lidelser, som hun anser som en meget spændende og vigtig del af psykiatrien. Hun har siden 84 videreuddannet sig indenfor psykiatri, ligesom hun er uddannet coach. De sidste 7-8 år har hun arbejdet som konsu- 20

21 lent, hvor hun blandt andet i psykiatrien har undervist i sindslidelse og depression, ligesom hun kører forskellige pårørendegrupper for pårørende til personer med psykiske lidelser. På denne baggrund har hun altså mange års erfaring ikke bare med psykiatrien men også med pårørendearbejde, hvorfor hun anses som ekspert på området. 3.5 Analysestrategi Jeg vil i dette afsnit beskrive de forskellige niveauer, jeg vil inddrage i analysen samt de metoder, jeg gør brug af. Som jeg allerede var inde på indledningsvist er jeg i dette projekt vejledt af eksisterende teori samtidig med, at jeg er opmærksom på, at empirien kan fordre udvikling af ny teori. Sammenkædningen af empirisk data og teori er således central i analysen. Det er derfor vigtigt både at afdække det individorienterede niveau, hvor respondenternes egne erfaringer og oplevelser optræder og samtidig føre analysen op på et højere videnskabeligt abstraktionsniveau. Jeg vil således arbejde med flere forskellige analyseniveauer, idet dette projekts analyse både består af en forståelse af meninger og viden på deltagerniveau og af et distanceret men videnskabeligt iagttagerniveau. På denne måde kommer analysen til at indeholde informanternes egne forståelser af deres oplevelser og den mening, de knytter hertil samtidig med, at tolkningen vil blive gjort videnskabelig, hvorfor der vil være dele af analysen, hvor teori og andre forståelser, som ikke nødvendigvis kan genkendes af informanterne, inddrages. I analysen vil jeg altså ikke bare benytte egne fortolkninger af datamaterialet, men også informanternes udtrykte holdninger sammenfattet til kortere formuleringer, således hovedbudskabet fremtræder. Helt konkret har jeg kodet mit datamateriale på en sådan måde, at jeg har lokaliseret overordnede temaer, som enten har karakter af at være empirinære eller at være mere teoretisk orienterede. Jeg har dernæst fundet underbegreber til disse overordnede begreber, således datamaterialet er blevet systematiseret og organiseret. I bilag 3 ses et eksempel på en sådan kodning. 21

22 Kapitel 4: Analyse Da det er selve sygdommen og de ændringer, denne medfører i forældrene til den syges liv, der er denne opgaves fokus, anser jeg det for relevant at fokusere på, hvilken betydning informanterne tillægger diagnosen, hvilket analysens første afsnit vil omhandle. Til belysning af hvilke ændringer selve sygdommen har medført i forældrene til den syges personlige og sociale liv, har jeg lokaliseret fire temaer, som de efterfølgende fire afsnit omhandler. Endelig omhandler det sidste afsnit, hvordan forældrene forsøger at håndtere de ændringer, sygdommen medfører. Den følgende analyse er derfor inddelt i seks overordnede afsnit, som i visse tilfælde er inddelt i flere underafsnits. Når der i analysen henvises til det empiriske datamateriale, som er vedlagt på en cd bagerst i projektet, anvender jeg betegnelsen E for eksperten og IP for de øvrige interviewpersoner. 4.1 Diagnosens betydning Da det er selve den psykiske sygdom og de problemstillinger, en sådan medfører for den syges forældre, der er omdrejningspunktet for denne opgave, vil jeg i dette afsnit beskrive, hvilken betydning selve diagnosen har for informanterne. Ifølge min ekspert er det hendes indtryk, at der blandt de pårørende er stor forskel på, hvilken betydning diagnosen har, da hun oplever, at nogle pårørende synes, at diagnosen er en hel forløsning for dem, idet de problemer den syge tumler med italesættes, mens andre er stor modstander af diagnoser. En lignende forskel oplever jeg blandt de forældre, jeg har interviewet, idet flere af informanterne giver udtryk for, at de selvfølgelig blev kede af det, da diagnosen blev stillet, men samtidig giver diagnosen større klarhed omkring, hvordan man som forældre kan og skal agere i forhold til den syge. En af informanterne udtrykker det således: Det giver da mere ro på en eller anden måde, også fordi man så kan gå mere målrettet efter, hvad der så skal ske. Hvad er det for nogle ting, vi skal gøre? Hvad skal systemet gøre? Hvad kan man gøre for at ændre det, eller hvad kan vi gøre i vores omgang med hende? Det er jo nogen gange de spørgsmål, vi kan have som pårørende, hvordan skal vi egentlig agere? (IP3:3). En enkelt af informanterne giver da også udtryk for, at hun synes, at selve diagnosen er uden betydning for hende, idet hun siger: 22

23 Jeg er sådan set ligeglad med, hvad diagnosen er, det primære er, at der bliver taget hånd om det. Han får den behandling og den hjælp, han har behov for, det er det primære. Men der er så meget i systemet her i landet, at hvis ikke de har en diagnose, så kan de ikke få hjælp til hverken det ene eller det andet, så på den led betyder det da noget, at der er en diagnose, men den ene psykiater siger noget og en psykolog siger noget andet. ( ) Jeg kan da også godt forstå, at de professionelle de kan være i tvivl, og derfor mener jeg også, at det er forkert at være så diagnosefikseret, fordi det, det drejer sig om, er, hvordan har patienten det, og hvad kan vi gøre for, at han kan få det bedre? Om det så hedder det ene eller det andet. (IP5:13). Informanten antyder således, at det danske velfærdsystem er for diagnosefikseret, idet hun mener, der i højere grad burde fokuseres på det enkelte individ og vedkommendes problemstillinger, således de initiativer, der er nødvendige for, at den enkelte patient kan få det bedre, kan iværksættes. Men i og med at systemet er, som det er, hvor hun mener, at der kun ydes hjælp til dem, der har en diagnose, så har diagnosen en funktion og betydning. Dette har en meget god sammenhæng med de øvrige informanters udsagn om, at diagnosen både giver systemet og informanterne muligheden for at arbejde mere målrettet i forhold til de initiativer, der skal iværksættes. På den måde bliver udsagnet omkring denne diagnosefiksering til et inklusionskriterium, hvilket i høj grad hænger sammen med Järvinen og Mik-Meyers teori om klientgørelse, som netop omhandler, at der i individets møde med velfærdsinstitutionerne skabes en klient, idet de menneskelige problemer standardiseres. Der kan derfor i Michel Foucaults terminologi være tale om et magtforhold, der opstår når klienten møder det psykiatriske system, idet det psykiatriske system ligger inde med en ekspertviden, som dette system har monopol på. Dermed kan det psykiatriske system ses som et vidensregime, hvor diagnosen spiller en magtfuld rolle i mødet med klienten, idet diagnosen er nødvendig før en målrettet behandling kan påbegyndes (Järvinen & Mortensen 2002:12ff, Kristensen 2001:397ff). Denne klientgørelse medfører ifølge Järvinen og Mik-Meyer flere konflikter, blandt andet fordi socialarbejderen ikke bare arbejder ud fra de af institutionen fastlagte kategorier og tilbyder ensartet behandling men vedkommende har også et ideal om, at det enkelte individ og dennes unikke situation skal tages i betragtning. I praksis er dette i det sociale arbejde ifølge Järvinen og Mik- Meyer dog meget vanskeligt at efterleve (Järvinen & Mik-Meyer 2003:19). Netop denne problemstilling er der flere af informanterne, der peger på, idet de mener, at den syges individuelle ønsker 23

24 og behov, i mange tilfælde ikke tages i betragtning, hvilket de er meget uforstående overfor. Der er derimod ifølge informanterne i høj grad tale om generelle tilbud og initiativer for psykisk syge, som en informant udtrykker det: Det kunne jeg godt synes, at det kunne være lidt sjovere, men også i forhold til [min søn], at de snakkede noget mere med [ham] om, altså sådan kognitivt omkring: Hvad vil du have ud af dit liv? ( ) Man skulle ind og have fat i: Hvad er det du gerne vil? (IP4:37-38). Informanten udtrykker netop her sin utilfredshed med, at der ikke tages højde for den individuelles ønsker og behov. Denne manglende motivering af den syge kan ifølge flere af informanterne virke demotiverende for vedkommende, som en informant udtrykker det: Jeg synes næsten tværtimod, at samfundet er med til at holde dem nede. (IP1:28 ). Denne demotivering vil jeg beskrive nærmere i det følgende afsnit. Alt i alt er der altså delte meninger om, hvilken betydning diagnosen har for sygdomsforløbet og de pårørende selv. Desuden medfører, den klientgørelse, der finder sted, en hvis dobbelthed, idet klientgørelsen af den syge, hvor diagnosen spiller en magtfuld rolle, kan virke demotiverende på den syge, fordi der ikke tages højde for individuelle ønsker og behov, men samtidig er selve diagnosen nødvendig, før en målrettet behandling kan sættes ind Den omvendte normalitetsforståelse Som skrevet ovenfor er der flere af informanterne, der mener, at systemet er med til at holde deres børn nede, hvilket står i modsætning til Bech-Jørgensens teori om, at der fra samfundets side stilles moralske krav til afvigerne - i dette tilfælde personer med psykiske lidelser - om normalisering. Enkelte fortæller dog, at der kan være venner eller familiemedlemmer, der har svært ved at forstå, at den syge ikke bare kan tage sig sammen, en tanke som flere af informanterne også selv har tænkt. Enkelte tilfælde kan derfor forekomme, hvor informanterne oplever dette normalitetskrav, som Bech-Jørgensen beskriver, men det, jeg har valgt at kalde den omvendte normalitetsforståelse, synes i højere grad end normalitetskravet at påvirke informanterne. Denne omvendte normalitetsforståelse, opstår, ifølge flere af informanterne netop fordi den psykisk syge i kraft af sin sygdom, har nogle karaktermæssige stigma, som Goffman kalder det, der adskiller vedkommende fra samfundets normalitet. Dette medfører, at systemet ikke stiller de samme forventninger og krav til den syge om normalisering, som der normalt ville stilles til et raskt individ. Der tages således ikke udgangspunkt i, hvad den syge kan og vil men derimod i diagnosen, hvilket kan virke 24

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom

Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Forældre er vigtige for unge med psykisk sygdom Mere end ni ud af ti unge, som har eller har haft en psykisk sygdom, har fortalt det til deres forældre. Mange unge synes dog, at det er svært at åbne op

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Forældre til psykisk syge børn og unge 2013

Forældre til psykisk syge børn og unge 2013 Forældre til psykisk syge børn og unge 2013 1. Hvor meget tid bruger du sammenlagt om ugen på at støtte og hjælpe dit psykisk syge barn? 1-10 timer 32,7% 51 10-20 timer 23,7% 37 20-40 timer 14,7% 23 40-50

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Stammen hos små børn: tidlig indsats

Stammen hos små børn: tidlig indsats Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik

Læs mere

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv! BLIV BRUGERLÆRER og få indsigt i dit liv! En brugerlærer fortæller, inspirerer og motiverer Nu har du chancen for at blive brugerlærer. Det er et godt tilbud til dig, der gerne vil hjælpe andre og ikke

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Jeg er den direkte vej til en tastefejl

Jeg er den direkte vej til en tastefejl Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 147 Offentligt Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI 10 konkrete forslag til en National Handleplan for en bedre psykiatri Ventelisterne for børn og unge vokser og vokser

Læs mere

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Beboerportræt: Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere AF JULIE GREVE BENTSEN 30. januar 2016 00:00 Christian Birk, der ses midt i billedet, blev som 28-årig ramt af testikelkræft. Han er

Læs mere

Skizofreni kan helbredes men alt for få ved det

Skizofreni kan helbredes men alt for få ved det Skizofreni kan helbredes men alt for få ved det Kun hver femte ved, at skizofreni kan helbredes. Men sandheden er, at tusindvis af danskere hvert år bliver helbredt. Og det er godt nyt, for skizofreni

Læs mere

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose

TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose TOP - hurtig udredning og behandling af unge med psykose Psykose er en psykisk tilstand, hvor man ikke kan skelne fantasi fra virkelighed. Psykosen kan komme pludseligt eller udvikle sig langsomt. Der

Læs mere

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Autisme og Psykose og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige

Læs mere

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Information og samtykkeerklæring

Information og samtykkeerklæring Information og samtykkeerklæring Vedrørende undersøgelse af psykiatribrugeres vurdering af deres psykiatriske behandling Du er hermed inviteret til at deltage i en spørgeundersøgelse omhandlende psykiatribrugeres

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Diagnose opfattelse og selvopfattelse

Diagnose opfattelse og selvopfattelse Diagnose opfattelse og selvopfattelse Psykinfo arrangement Hvalsø 25.11.15 Jens Einar Jansen Psykolog og seniorforsker Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjællands Psykiatri Jens.einar@gmail.com Oversigt

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Klinik Børn og Unge Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Dag- og Sengeafsnit BU1 Denne pjece er til dig, der skal indlægges i Klinik Børn og Unge, enten i vores dag- eller sengeafsnit og dine forældre.

Læs mere

Støtte og rådgivning i hverdagen Sjældne Diagnoser 2005 ISBN 87-989614-3-8 Tryk: Fladså Grafisk

Støtte og rådgivning i hverdagen Sjældne Diagnoser 2005 ISBN 87-989614-3-8 Tryk: Fladså Grafisk Støtte og rådgivning i hverdagen Sjældne Diagnoser 2005 ISBN 87-989614-3-8 Tryk: Fladså Grafisk 2 Indhold 1. Resumé af undersøgelsen 1.1 Om undersøgelsen 1.2 Hovedproblemstillinger 2. Hvad betyder en sjælden

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland

Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom. v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland Mødet, myter og mennesker med psykisk sygdom v. Michael Bech-Hansen, ledende overlæge, Psykiatrien Øst, Region Sjælland Disposition - Mennesket i mødet, hvilke forestillinger har vi med os, når vi møder

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

"50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa

50+ i Europa Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa Agency Logo Husstands-ID 1 2 0 0 Person-ID Dato for interview: Interviewer nr: Interviewpersons FORnavn "50+ i Europa" Helbred, aldring og pensionsforhold i Europa 2006 Spørgeskema som De selv udfylder

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016 Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere