Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder.

Transkript

1 Hjemmeværnskommandoen Institution Hjemmeværnskommandoen Forfatter Steen Gøtsche, Major Opgavetypen der eksemplificeres Beredskab Kort om Hjemmeværnet Hjemmeværnet har i forsvarsforlig af 10. juni 2004 forpligtet sig til at indgå yderligere i samfundets samlede beredskab. I den forbindelse skal hjemmeværnet blandt andet søge at gøre de frivillige enheder til en mere anvendt partner for samfundets aktører. Den overordnede effekt for hjemmeværnet er at være en attraktiv og anvendt partner i samfundets samlede beredskab, herunder at hjemmeværnet kan levere den kvalitative kapacitet, i den rette mængde til rette tid, samtidig med, at hjemmeværnet leverer uddannede førere til at lede indsættelserne. Med henblik på at gennemføre en overordnet effektmåling af samfundets større anvendelse af hjemmeværnet, er det nødvendigt at se på, hvad der er udslagsgivende for samfundets anvendelse af hjemmeværnets kapaciteter. Disse faktorer har Hjemmeværnskommandoen vurderet at være følgende: En (opfattet og) beviselig parathed til at kunne indsætte egnede kapaciteter så betids, at kapaciteterne opfattes som en styrkelse af det daglige beredskab. Dette stiller nogle tidsmæssige krav til kapaciteterne. Kravene i Hjemmeværnskommandoens resultatkontrakt med Forsvarsministeriet er beskrevet som krav om at kunne stille med sammensatte enheder af varierende type på henholdsvis 1, 3 og 6 timer. Uddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder. En professionel behandling af rekvisitioner igennem det operative system, som indebærer aktivering af de tre operative kommandoer; Hærens Operative Kommando (HOK), Søværnets Operative Kommando (SOK) og Flyvertaktisk Kommando (FTK), videre til Totalforsvarsregioner, Hjemmeværnsdistrikter og til de frivillige underafdelinger. Det skal her i den forbindelse bemærkes, at indsættelser ofte sker direkte på lavest mulige niveau, med en efterfølgende verificering. Materiel som understøtter opgaveløsningen, herunder enkeltmandsudrustning, køretøjer, fartøjer (marinefartøjer og fly), natobservationsudstyr m.v. Et entydigt støtteforhold, som muliggør en effektiv opgaveløsning. 1

2 De væsentligste erfaringer, som andre kan tage ved lære af På baggrund af Hjemmeværnskommandoens erfaringer igennem seneste forligsperiode er opmærksomheden p.t. rettet mod følgende forhold: Målsætninger skal være entydigt beskrevet af hensyn til ensartetheden i registreringen. Målsætninger skal være accepteret og forstået af alle myndigheder (gennemføres ved, at Hjemmeværnskommandoen årligt gennemgår målsætningerne med underlagte myndigheder). Målsætninger tages op til vurdering minimum én gang om året. I den forbindelse frasorteres mål, som har vist sig enten unødvendige eller som ikke kan opgøres med valide resultater til følge. Der skal indføres bestemmelser samt undervisning i selve indtastningen/ rapporteringen af resultater/opgørelser, således at alle mål bliver rapporteret ens fra alle myndigheder/parter. Herunder en gennemførelse af dataseminarer for at skabe ensartede registreringer. Målingstype og målemetode skal være besluttet og kendt før produktionsåret starter. Forudseenhed i forhold til planlægning for at skabe tid til at indføre og ændre registreringsmetoder. Baggrund og formål med effektmåling og effektmål Igennem de seneste forligsperioder, har det været vigtigt for hjemmeværnet at markere sig som en positivt anvendt partner i samfundets samlede beredskab. Derfor har det været vigtigt at udpege faktorer, som gav den effekt, at hjemmeværnets samarbejdspartnere ville anvende hjemmeværnets kapaciteter. En del af disse faktorer blev af hjemmeværnets ledelse udpeget som, at hjemmeværnet skulle være en attraktiv partner, herunder at hjemmeværnet kunne levere den kvalitative kapacitet, i den rette mængde til rette tid, samtidigt med at hjemmeværnet leverede uddannede førere til at lede indsættelserne. Udviklingen af effektmålingen og effektmål Hjemmeværnet er kun i den indledende fase for indførelse af effektmåling, men Forsvarsministeriets og Hjemmeværnskommandoens årlige koordinationer vedrørende resultatkontrakten, har rettet indsatsen ind på at udvikle effektmål/effektmålinger i større omfang. De største ufordringer i forbindelse med opstilling af mål, er altid: Hvordan måler man en effekt? Hvad skal målingen bruges til skal resultatet bruges efterfølgende? Få underlagte enheder/myndigheder til at forstå og involvere sig aktivt i opfyldelse af målsætningerne. Måden man vælger at offentliggøre resultaterne på, herunder også overfor underlagte myndigheder. Om eksisterende udstyr og systemer til registreringer kan magte at gennemføre den pågældende måling således, at resultaterne bliver valide. 2

3 Måden hvorpå Hjemmeværnskommandoen har udarbejdet effektmål, har været ved et samarbejde med Forsvarsministeriet samt et heraf afled arbejde i Hjemmeværnsstaben for at skabe relevante effektmålinger som organisationen vil kunne være i stand til at agere på. Implementeringen og anvendelsen af effektmålingen og effektmål Resultatkravene som er beskrevet i resultatkontrakten mellem Forsvarsministeriet og Hjemmeværnskommandoen bliver nedbrudt til mål for underlagte enheder. Disse mål oplistes i et årsprogram, hvor registreringerne løbende bliver indtastet i det koncernfælles ressourcestyringssystem DeMars samt på hjemmesiden Hjemmeværnskommandoen følger op på de indtastede resultater ved at udarbejde kvartalsopgørelser, en midtvejsrapportering og årsrapport til Forsvarsministeriet. Resultaterne bliver anvendt til at justere årsprogrammet for de efterfølgende år samt for at danne tyngde i, en for samfundet og hjemmeværnet, positiv udvikling. Anvendelsen af effektmål/effektkrav Hjemmeværnskommandoen anvender allerede de underliggende målinger som munder ud i den samlede effektmåling, til at motivere en stigende anvendelse af hjemmeværnets kapaciteter. Målingerne er beskrevet i resultatkontrakten mellem Forsvarsministeriet og Hjemmeværnskommandoen og nedenfor ses eksempelvis mål 3 og mål 4 fra resultatkontrakten: 3. Mål: Beredskab og indsættelser Resultatkrav om beredskab og indsættelser Målformulering: Vi vil levere de aftalte ydelser til tiden og vil sikre effektivitet via kvalitet i ydelserne. Delmål: Resultatkrav vedrørende beredskab er udarbejdet for at give bedst mulig grundlag for en hurtig og effektiv støtte til samfundet: - Hjemmeværnets enheder kan indsættes til støtte for totalforsvaret på højst 3 timer med følgende - Hjemmeværnets enheder kan indsættes til støtte for totalforsvaret på højst 6 timer med følgende - Hjemmeværnets indsættelser til støtte for totalforsvaret skal være påbegyndt med op til 30 personer inden for en time. - På anmodning kan hjemmeværnet imødekomme rekvirerede ønsker om relevant støtte til totalforsvaret, herunder særskilt støtte til forsvaret, politiet, redningsberedskabet og SKAT. - Hjemmeværnet skal under løsning af forureningsbekæmpelse til søs eller eftersøgning og søredning have påbegyndt sejlads til indsættelsesområdet med et eller flere fartøjer inden for en time. - Der forventes en gennemsnitlige reaktionstid ved indsættelse i eftersøgning og søredning på max. 45 min. - Hjemmeværnets fartøjer indgår i forbindelse med sejlads i de danske farvande i 3

4 farvandsovervågningen herunder miljøovervågningen. - Hjemmeværnet gennemfører forsøgsvis undersøgelse af politiets tilfredshed med hjemmeværnets støtte. Forsøget gennemføres for at fastlægge niveau og metode for fremtidig tilfredshedsundersøgelser ved alle partnere. Hjemmeværnet gennemfører målinger: I forbindelse med øvelser, hvor personellets parathed til at møde frem ved en given indsættelse. I forbindelse med reelle indsættelser; fremmødetid, mængde/antal, og samlet tid for indsættelsen. Af indsættelsestid (tid fra alarmering til indsættelsen påbegyndes). Af partneres tilfredshed med den støtte, som er ydet fra hjemmeværnets enheder. 4. Mål: Kommunikation overfor samfundet Resultatkrav vedrørende kommunikation Målformulering: Hjemmeværnets kommunikation skal: - Skabe vilkår for tilgang af nye medlemmer - Sikre holdningsmæssig opbakning i befolkningen til hjemmeværnet - Skabe tryghed i befolkningen i krisesituationer. Delmål: - Hjemmeværnet skaber en procentvis stigning i antallet af nye medlemmer i forhold til aktive medlemmer i hjemmeværnet. - Hjemmeværnet skaber en procentvis stigning i antallet af nye medlemmer med en tidligere værnsuddannelse (HBU, SBU, FBU) i forhold til det totale hvervetal for året. - Befolkningen skal finde det vigtigt, at hjemmeværnet støtter totalforsvaret i løsningen af militære opgaver. - Befolkningen skal synes, at hjemmeværnets yder en relevant indsats for samfundet. - Befolkningen skal have tillid til, at hjemmeværnet kan løse sine opgaver. - Værnepligtige skal have et kendskab til mulighederne for og fordelene ved tjeneste i hjemmeværnet efter HBU, efter HRU, efter INTOPS og efter evt. BM/OFF-UDD. - Værnepligtige skal have en positiv holdning til selv at melde sig ind i hjemmeværnet. Hjemmeværnet gennemfører målinger via bruger/befolkningsundersøgelser omkring holdningen til hjemmeværnet og hjemmeværnets evne til at støtte samfundet. 4

5 De største udfordringer ved at udvikle og implementere effektmålingen Den overvejende del af hjemmeværnets målsætninger retter sig mod støtten til samfundet samt forsvarets myndigheder. Dette medfører, at flere målinger omhandler effekt forstået som øget anvendelse af hjemmeværnets kapaciteter. Kravet til målingerne er, at de skal være valide og dokumenteret i form af elektroniske registreringer og/eller rapporteringer, og ikke i tilfældige udtalelser og vurderinger. Dette stiller store krav til registreringer og de elektroniske redskaber, som anvendes hertil. Hjemmeværnet anvender det koncernfælles ressourcestyringssystem DeMars sammen med hjemmeværnets Internetbaserede system HJV.dk. Rapporteringer fra disse to systemer samles og udgør hjemmeværnets samlede rapporteringsgrundlag. Udbyttet af opbygningen vil kunne ses i indeværende forligsperiode , hvor systemet forventes yderligere effektiviseret. Svagheden ved alle rapporteringssystemer er, at den samlede rapportering og validiteten heraf aldrig bliver bedre end de data, som bliver indtastet i systemet. Dette stiller store krav til hjemmeværnets myndigheder vedrørende datadisciplin og regelsæt for ensartet indtastning og registrering. 5