Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
|
|
- Leif Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset Nørre Farimagsgade 33, Kbh. Center for Forskning og Undervisning i Almen Medicin, Kbh. s Universitet Lægefaglig konsulent for DSAM s kliniske vejledninger Lægedage, tirsdag d. 10/
2 Kursusannonce Dansk Selskab for Almen Medicin og Dansk Endokrinologisk Selskab udgiver sammen opdaterede guidelines for den farmakologiske del af behandlingen af patienter med type 2-diabetes - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka. Nye præparatgrupper kommer til, og udvalget kan synes uoverskueligt. Hvilke farmaka er første og andet valg i primærsektoren? Skal dine patienter have dogmebehandling, eller har de nye farmaka fordele? Bliv opdateret og få afklaret dine spørgsmål om fordele og ulemper ved de nyeste farmaka. Undervisningen er en blanding af casebaseret og katedral og med god plads til spørgsmål fra kursisterne.
3 Lægges på Lægedages hjemmeside / kursus 215 Dias Behandlingsvejledninger til Metformin (praksispersonale og patient-rettet) Statin hypertension
4 Program Velkomst og forventningsafstemning Den farmakologiske behandling: Én ud af mange komponenter i behandling? Den antiglykæmiske behandling Pause Forsat: Den antiglykæmiske behandling? Opsamling og afrunding
5
6 Lægehuset Nørre Farimagsgade 33 (5100 pt.) Læge Hans Chr. Møller Læge Hanne Hjortkjær- Petersen Læge Tina Koch Læge Thomas Drivsholm Reservelæger; typisk 2 fast 3 sygeplejersker (79 timer / uge) 1 sundhedssekretær (30 timer / uge) 1 sekretærelev (37 timer / uge) Praksismanager (12-15 timer) 4 sekretærvikarer 3 læger arbejder 3½ dage 1 læger arbejder 3 dage Delt ledelse / ansvarsområder IT Rengøring 1 ledelsesmøde / mdr.
7
8 Case 1 18/8: 65-årig mand, nyligt pensioneret fra job i misbrugscenter. Hypertensions-årskontrol august 2015 Ramipril m. thiazid, 5 mg + 25 mg x 1 (debut 2014) Vægt: 89 kg (BMI: 29) HbA1c: 50 mmol/l LDL: 2,5 BT: 150/95 (28/8 2014)
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24 Type 2 DM sygdomsmodel NGT IGT Latent T2DM Klinisk T2DM Gener Fødsel Tid Hvordan Risiko faktorer går det herfra? Thomas Drivsholm
25 Type 2 DM sygdomsmodel NGT IGT Latent T2DM Klinisk T2DM Gener Fødsel Risiko faktorer Tid Hvordan går det herfra?
26 Type 2 DM sygdomsmodel NGT IGT Latent T2DM Klinisk T2DM Gener Fødsel Risiko faktorer Tid Hvordan går det herfra?
27 Type 2 DM sygdomsmodel NGT IGT Latent T2DM Klinisk T2DM Gener Fødsel Risiko faktorer Tid Hvordan går det herfra?
28
29
30
31
32 Farmakologisk behandling af type 2 diabetes mål og algoritmer Generelt om lipidsænkende behandling: Der er evidens for, at stort set alle type 2 diabetespatienter bør behandles med statin: Er der ikke klinisk hjerte-karsygdom overvejes behandling til alle med LDL-kolesterol > 2,5 mmol/l og behandlingsmålet er: LDL-kolesterol < 2,5 mmol/l Hos højrisikopatienter (mikroalbuminuri eller flere risikofaktorer som hypertension, rygning og arvelig disposition) og patienter med hjertekarsygdom bør statin gives til alle og behandlingsmålet er: LDL-kolesterol < 1,8 mmol/l
33 Farmakologisk behandling af type 2 diabetes mål og algoritmer Generelt om lipidsænkende behandling: Der er evidens for, at stort set alle type 2 diabetespatienter bør behandles med statin: Er der ikke klinisk hjerte-karsygdom overvejes behandling til alle med LDL-kolesterol > 2,5 mmol/l og behandlingsmålet er: LDL-kolesterol < 2,5 mmol/l Hos højrisikopatienter (mikroalbuminuri eller flere risikofaktorer som hypertension, rygning og arvelig disposition) og patienter med hjertekarsygdom bør statin gives til alle og behandlingsmålet er: LDL-kolesterol < 2,0 mmol/l
34 Farmakologisk behandling af type 2 diabetes mål og algoritmer Generelt om antihypertensiv behandling: Det generelle behandlingsmål for blodtrykket ved diabetes for konsultationsog hjemmemålinger bør være <130/80 mmhg. Man bør dog i mange tilfælde sætte højere individuelle mål BT <140/85, f.eks. ved iskæmisk hjertesygdom, langvarig diabetes, høj biologisk alder og behandlingsresistens for at undgå uhensigtsmæssige hændelser. Alle patienter med forhøjet urin albumin-creatinin ratio (mikro- og makroalbuminuri) målt ved gentagne undersøgelser (og hvor anden årsag kan udelukkes, f.eks. urinvejs-infektion) bør behandles med ACE-hæmmer eller AT2-receptorantagonist uanset blodtrykket.
35 Farmakologisk behandling af type 2 diabetes mål og algoritmer Generelt om antihypertensiv behandling: Det generelle behandlingsmål for blodtrykket ved diabetes for konsultationsog hjemmemålinger bør være <130/80 mmhg. Man bør dog i mange tilfælde sætte højere individuelle mål BT <140/85, f.eks. ved iskæmisk hjertesygdom, langvarig diabetes, høj biologisk alder og behandlingsresistens for at undgå uhensigtsmæssige hændelser. Alle patienter med forhøjet urin albumin-creatinin ratio (mikro- og makroalbuminuri) målt ved gentagne undersøgelser (og hvor anden årsag kan udelukkes, f.eks. urinvejs-infektion) bør behandles med ACE-hæmmer eller AT2-receptorantagonist uanset blodtrykket.
36 Farmakologisk behandling af type 2 diabetes mål og algoritmer Generelt om antihypertensiv behandling: Det generelle behandlingsmål for blodtrykket ved diabetes for konsultationsog hjemmemålinger bør være <130/80 mmhg. Man bør dog i mange tilfælde sætte højere individuelle mål BT <140/85, f.eks. ved iskæmisk hjertesygdom, langvarig diabetes, høj biologisk alder og behandlingsresistens for at undgå uhensigtsmæssige hændelser. Alle patienter med forhøjet urin albumin-creatinin ratio (mikro- og makroalbuminuri) målt ved gentagne undersøgelser (og hvor anden årsag kan udelukkes, f.eks. urinvejs-infektion) bør behandles med ACE-hæmmer eller AT2-receptorantagonist uanset blodtrykket.
37 Farmakologisk behandling af type 2 diabetes mål og algoritmer Generelt om antihypertensiv behandling: Det generelle behandlingsmål for blodtrykket ved diabetes for konsultationsog hjemmemålinger bør være <130/80 mmhg. Man bør dog i mange tilfælde sætte højere individuelle mål BT <140/85, f.eks. ved iskæmisk hjertesygdom, langvarig diabetes, høj biologisk alder og behandlingsresistens for at undgå uhensigtsmæssige hændelser. Alle patienter med forhøjet urin albumin-creatinin ratio (mikro- og makroalbuminuri) målt ved gentagne undersøgelser (og hvor anden årsag kan udelukkes, f.eks. urinvejs-infektion) bør behandles med ACE-hæmmer eller AT2-receptorantagonist uanset blodtrykket.
38 Rationel farmakoterapi = effekt / bivirkninger x pris
39 Farmakologisk behandling af type 2 diabetes mål og algoritmer Generelt om evt. antitrombotisk behandling: Der er ikke evidens for primær profylakse til alle diabetes-patienter Behandling med acetylsalicylsyre (ASA) 75 mg/dag bør tilbydes diabetespatienter med hjerte-karsygdom - og overvejes som primær profylakse hos diabetes-patienter med høj risiko for hjertekarsygdom (mikroalbuminuri eller flere risikofaktorer som hypertension, rygning og arvelig disposition). Clopidogrel kan anvendes som alternativ, hvis ASA ikke tåles.
40
41
42
43
44
45 Lær af de andre Struktur på diabetesbehandlingen i almen praksis (om teamarbejde); Berit Lassen et al, MPL 2006 Kvalitetsudvikling i ledelsesperspektiv. Til at arbejde mod klinikkens mål; Berit Lassen et al, MPL Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes (om målsætning og patientcentreret arbejde, primær målrettet sygeplejersker); Thomas Drivsholm, ipraksis Metformin det 4. M i diabetes. Opstart og behandling til patienter med type 2-diabetes; Thomas Drivsholm, ipraksis
46 PLO-E kurser om Multimorbiditet Kroniske patienter og multimorbiditet Den systematiserede efteruddannelse 25-26/5 2016, Comwell, Kolding 2-dages internatkursus for læger Kursusledere Thomas Drivsholm og Berit Lassen Løft din behandlingskvalitet for patienter med kronisk sygdom: Viden, praksiskultur og ledelse Ugekursus for læger ( ); afholdes i Barcelona; 2 dage tæller som del af den systematiserede efteruddannelse Kursusledere Thomas Drivsholm og Berit Lassen
Styr på patienter med kronisk sygdom - inspiration til akkreditering
Styr på patienter med kronisk sygdom - inspiration til akkreditering Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset Nørre Farimagsgade 33, Kbh. Afdeling for Almen Medicin, Kbh. s Universitet Lægefaglig
Læs mereRisikovurdering og profylakse
Risikovurdering og profylakse Almenmedicinske specialeuddannelse Kbh. d. 25 november 2016 Thomas Drivsholm thdrivs@sund.ku.dk Praktiserende læge (www.33137086.dk) Lægefaglig konsulent for DSAM s kliniske
Læs mere45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil 15-25 mmol/l. Sættes i behandling med insulin.
Sygehistorie 1 45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil 15-25 mmol/l. Sættes i behandling med insulin. Risikoprofil/livsstil/komplikationer Hypertension (140/90), overvægtig
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereI 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.
Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende
Læs mereHvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer?
Hvordan ser de praktiserende læger på implementering og monitorering af kliniske retningslinjer? LIF D. 3/9 2014 Thomas Drivsholm praktiserende læge, ph.d. og lektor ved Afdeling for Almen Medicin, Institut
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mereStore Praksisdag 2016 Telefonvisitation for praksispersonale -det syge barn
Store Praksisdag 2016 Telefonvisitation for praksispersonale -det syge barn Kursusleder: Mie Hestbech (læge) Undervisere: Thomas Drivsholm (praktiserende læge, lektor) og Nina Sabinsky (sekretær) 28/1
Læs merePsykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser
2015 Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser Michael Thinggaard Juhl Region Hovedstaden 04-11-2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Opdragsholder til audit... 2 1.2 Baggrund for audit...
Læs mereDet 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445
Vi er nået til det 6. M i diabetes, som bl.a. fortæller os om, hvilken rækkefølge vi skal vælge i vores vejledning. > Det er svært at begrænse sine råd, når vi vejleder vores patienter fx i forhold til
Læs mereSTORE PRAKSISPERSONALEDAG
STORE PRAKSISPERSONALEDAG Når evidens møder praksis hvad gør I? Så er det igen tid for den årlige vitaminindsprøjtning til praksispersonalet i Region Sjælland. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget inviterer
Læs mereFrase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk
Læs mereBeregningsregler for Dansk Voksen Diabetes Database
1 Inklusionsdiagnoser, diabetesambulatorierne E10.0 - E10.9: Insulinkrævende sukkersyge (IDDM) (Type 1) E11.0 E11.9: Ikke insulinkrævende sukkersyge (NIDDM) (Type 2) E13.0 E13.9: Anden form for sukkersyge
Læs mereNY OVERENSKOMST 2018
NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere
Læs mereDansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne
Center for Sundhed Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed August 2015 Dansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne der dækker perioden 1. marts 2014 28. februar 2015 Oversigt over alle indikatorer
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs mereBESTPRAC.DK ONLINE UDDANNELSE FAGLIG DIALOG WEBINAR OVERSIGT NÅR DU VIL HVOR DU VIL
BESTPRAC.DK F A G L I G O P D A T E R I N G ONLINE UDDANNELSE FAGLIG DIALOG F O R A L M E N WEBINAR OVERSIGT NÅR DU VIL HVOR DU VIL P R A K S I S ONLINEUDDANNELSE Oversigt Nyt om antidiabetika og CV-risiko
Læs mereDiabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE
DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE Formandskab: Peter Rossing, forskningsleder, overlæge dr.med. Steno Diabetes Center Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, cand.cur., E-MBA
Læs mereFra data til kvalitet. Etnolog, Ph.d. og leder af Team SydPOL
Fra data til kvalitet Heidi Bøgelund Frederiksen Etnolog, Ph.d. og leder af Team SydPOL Team SydPOL Hvem er vi? 7 praktiserende læger Sekretariatsleder KEU Koordinator Spørgsmål der dukker op Hvad kan
Læs mereRisikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.
Risikofaktorer Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Kliniske hjertekarmanifestationer af arteriosklerose Angina pectoris (hjertekramper) Akut myokardieinfarkt (blodprop i
Læs mereINSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til
Læs mereStore Praksisdag 2015 Telefonvisitation: Børn med feber
Store Praksisdag 2015 Telefonvisitation: Børn med feber Kursusleder: Mie Hestbech (læge) Undervisere: Thomas Drivsholm (praktiserende læge, lektor) og Nina Sabinsky (sekretær) 29/1 2015 Lægehuset Nørre
Læs mereProgram Træning som behandling af hjertepatienter
Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale
Læs mereKontrol af svært psykisk syge i almen praksis
Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kan man tale livsstil og ændre livsstil med en kronisk psykiatrisk patient det tværsektorielle samarbejde? fysisk sygdom, metabolisk syndrom hos psykisk syge
Læs mereDet sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard
Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for
Læs mereScreening for hjerte-kar-sygdomme
Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne
Læs mereEKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mereOptimering af diabetesbehandling vha. risikostratificering og datafangst Januar 2013
1 Forord Denne delrapport om den praktiserende læges rolle som tovholder udgør den anden ud af tre udgivelser under projektet Organisatorisk Tovholder i Almen Praksis (OTAP). Udover Optimering af diabetesbehandling
Læs mereForekomst af kroniske sygdomme
Forekomst af kroniske sygdomme Indhold Kommunetabeller Kroniske sygdomme... 2 Diabetes... 3 Hjertesygdom... 5 Hjertesygdom(F)... 7 Apopleksi... 9 KOL... Astma... Kræft... Inflammatorisk ledsygdom... 17
Læs mereHjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p
Læs mereKunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH
Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-
Læs mereStore Praksisdag 2017 Telefonvisitation for praksispersonale -det febrile barn
Store Praksisdag 2017 Telefonvisitation for praksispersonale -det febrile barn Kursusleder og underviser: Thomas Drivsholm (praktiserende læge, lektor) Underviser: Ida Monefeldt (sekretær), begge www.33137086.dk
Læs mereSamarbejdet omkring den psykiatriske patient
Samarbejdet omkring den psykiatriske patient Set fra almen praksis 1 Hvilke psykiatriske tilbud er der til mine patienter i en provinsby i Vestjylland? Psykiatrisk afdeling på byens Central sygehus (Holstebro)
Læs mereKlinikpersonalets arbejde med Datafangst
Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereMedComs kronikerprojekt
MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version
Læs mereDiabetes i Almen Praksis
Diabetes i Almen Praksis Stefanie Eising PhD, Speciallæge i Almen Medicin Lægerne Ringgade 168, Sønderborg CV Embedseksamen 1999 Münster,Tyskland "KBU" Braunschweig,Tyskland (Pædiatri) 2000 tysk dr. med.
Læs mereSTORE PRAKSISDAG. Når evidens møder praksis hvad gør du?
STORE PRAKSISDAG Når evidens møder praksis hvad gør du? Så er det tid for den årlige vitaminindsprøjtning til de praktiserende læger i Region Sjælland. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget inviterer
Læs mereDansk Voksen Diabetes Database
Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Datadefinitioner Version 4.2 Januar 2016 2 Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest c/o Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Aarhus
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs merePrioriteringskoncept version 1.0, April 2014
Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.
Læs mereType 2 diabetes. Praktiserende læge, ph.d Jette Kolding Kristensen
Type 2 diabetes Praktiserende læge, ph.d Jette Kolding Kristensen Hvad er type 2 diabetes Udviklingen af type 2 diabetes diagnose Diabetes Insulinresistens Insulinsekretion HbA 1C, FBG Normalt niveau Mikrovaskulære
Læs mereHÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d.
HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d. ÅRSAGER TIL DYSLIPIDÆMI Dyslipidæmi ses ved Diabetes mellitus (type 1 og type 2) Hypotyreose
Læs mereKlinik for Multisygdom og Polyfarmaci
Hospitalsenhed Midt Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci Diagnostisk Center Mon ikke du kender en patient der er multisyge eller en med polyfarmaci? Ugeskrift for læger PROBLEMER Stigende forekomst, også
Læs mereHjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen EKG ets elementer http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf
Læs mereDatafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk
Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereREGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)
Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge
Læs mereStore Praksisdag skarpe telefonvisitation af den akutte patient
Store Praksisdag 2018 5 skarpe telefonvisitation af den akutte patient Kursusleder og underviser: Thomas Drivsholm (praktiserende læge, lektor) Underviser: Ida Monefeldt (Lægesekretær), begge www.33137086.dk
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af hyperlipidæmi
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer
Læs mereHjemmemonitorering CTG
Hjemmemonitorering CTG Workshop om komplicerede graviditeter AUH 5.9.2014 Lone Hvidman 1 Formål fosterovervågning n Forebygge skader hos mor og barn n Identificere de normale n Identificere og graduere
Læs mereCase 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål?
Case 1 55 årig mand. Ikke set i praksis i 8 år. Møder på grund af hyppig og natlig vandladning gennem 1 måneds tid. Er disponeret for adipositas og T2DM (mater). Overvægtig fra ungdommen. Aktuelt ikke
Læs mereEFTERUDDANNELSESKURSUS FOR PRAKTISERENDE LÆGER
EFTERUDDANNELSESKURSUS FOR PRAKTISERENDE LÆGER Zell am See 12. 19. marts 2016 Hotel Alpenblick KURSUSLEDELSE Sven Søren Larsen Flemming Burcharth Claus Perrild FORORD Efteruddannelseskursus for praktiserende
Læs mereBehandlingsvejledning for medicinsk behandling af hyperlipidæmi
Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af hyperlipidæmi Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene
Læs mereSystematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel
Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereDanish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis
Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Dansk Almen Medicinsk Kvalitetsenhed, DAK-E Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis -Organisation -Udbredelse -Automatisk indrapportering af data
Læs mereType 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning
Type 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning Udgiver Region Hovedstaden > Center for Sundhed & Sundhedsfaglig råd - Endokrinologi Dokumenttype Vejledning Version 1 Forfattere
Læs mereKURSUSPLAN FOR VENTILATØR KURSUS
KURSUSPLAN FOR VENTILATØR KURSUS FORÅR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORUDSÆTNINGER FOR AT DELTAGE PÅ VENTILATØRKURSET I AARHUS 2 KURSUSPLAN 3 EMNEPLAN 4 INFORMATIONER OM FØLGEVAGT 6 FØLGEVAGTSATTESTER 8 BLANKET
Læs mereNOVO NORDISK UDDANNELSE OM DIABETES OG OVERVÆGT
UDDANNELSE OM DIABETES OG OVERVÆGT 1. halvår 2019 1 DIABETES AKADEMI Efteruddannelse inden for type 2-diabetes målrettet behandlerteamet i almen praksis. 4-5 SYGEPLEJERSKE AKADEMI Moduluddannelse inden
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereType-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder
Læs mereDen fynske model for diabetesbehandling
Den fynske model for diabetesbehandling Jan Erik Henriksen Overlæge, Klinisk lektor, PhD Formand for Fyns Diabetes Udvalg Endokrinologisk Afdeling M Odense Universitetshospital Den fynske model - Idégrundlag
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereMidtvejsevaluering af kostvejledning til borgere
Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...
Læs mereBarrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet
Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet Er diabetes og kørsel et reelt problem? Hyppig sygdom Behandles med medicin, der kan inducere hypoglykæmi,
Læs mereKortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk
Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereSvarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.
Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to
Læs mereNOVO NORDISK UDDANNELSE OM DIABETES OG OVERVÆGT
UDDANNELSE OM DIABETES OG OVERVÆGT 1. halvår 2019 DIABETES AKADEMI Efteruddannelse inden for type 2-diabetes målrettet behandlerteamet i almen praksis. 4-5 SYGEPLEJERSKE AKADEMI Moduluddannelse inden for
Læs mereUdfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis
Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis v. Roar Maagaard, formand for DSAM, praktiserende læge & lektor, Skødstrup Lægepraksis Mit indlæg baserer
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereNOVO NORDISK UDDANNELSE OM DIABETES OG OVERVÆGT
UDDANNELSE OM DIABETES OG OVERVÆGT 2. halvår 2019 UDDANNELSE OM DIABETES OG OVERVÆGT Alle uddannelsestilbud fra Novo Nordisk Scandinavia AB er gratis og kun for sundhedspersonale 2 DIABETES AKADEMI Efteruddannelse
Læs mereRationel farmakoterapi
Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereKronikere og mul-sygdom i almen praksis
Kronikere og mul-sygdom i almen praksis Specialeuddannelsen i Almen Medicin 18. april 2016 12/04/16 Korsør Strand sommer 2015 Hvad skal vi? Gør vi det? Finder vi vores risikopa-enter -dligt, der, hvor
Læs mereUndervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag
Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis
Læs mereHar du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?
Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?
Læs mereBørn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold
Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER
Læs mereAtrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive
Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer
Læs mere31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! 31. oktober 2014 I projektet får udvalgte borgere (cirka 20.000) i Aarhus Kommune
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle patientforløb for mennesker med type 2-diabetes
Anbefalinger for tværsektorielle patientforløb for mennesker med type 2-diabetes 2016 Anbefalinger for tværsektorielle patientforløb for mennesker med type 2-diabetes Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen
Læs mereKLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr. 7 2000. Dansk Cardiologisk Selskab
Nr. 7 2000 KLARINGSRAPPORT Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi Dansk Cardiologisk Selskab ISSN: 1398 1560 KLARINGSRAPPORT 1 Klaringsrapport nr. 7,
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i
Læs mereNOVO NORDISK UDDANNELSE OM DIABETES OG OVERVÆGT
UDDANNELSE OM DIABETES OG OVERVÆGT 1. halvår 2019 UDDANNELSE OM DIABETES OG OVERVÆGT Alle uddannelsestilbud fra Novo Nordisk Scandinavia AB er gratis og kun for sundhedspersonale DIABETES AKADEMI Efteruddannelse
Læs mereLægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa.
Praksisbeskrivelse Læge Ida Gjessing, Ramsherred 8, Aabenraa Lægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa. Klinikken
Læs mereFedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Læs merePatientsikkert sygehus
Patientsikkert sygehus Hvordan kan man opnå og fastholde et højt complianceniveau Ved Karen Kaae Dodt Regionshospitalet Horsens I forbindelse med operation Life deltog vi bla. i medicin afstemningspakken
Læs mereSund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan
Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan Gedevasevang 1. april 2014 Fra Furesø Kommunes diabetesteam: Fysioterapeut Christina H. Leerhøj & Ernæringsvejleder Christina E. Mørk Har du diabetes, eller
Læs mereTværsektorielt samarbejde i relation til KOL
Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling
Læs mereKvalitetsprojekt Styr på diabetes-2. Afsluttende statusrapporter fra deltagerne i kvalitetsprojektet Styr på diabetes-2
Kvalitetsprojekt Styr på diabetes-2 Afsluttende statusrapporter fra deltagerne i kvalitetsprojektet Styr på diabetes-2 Maj 2008 Henvendelse vedrørende projektet: Afdelingsleder Britta Ravn, Britta.Ravn@stab.rm.dk,
Læs mereUdgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere
Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere Pilotprojekt på Hvidovre Hospital, Endokrinologisk afdeling i 2012 Projektledere: Overlæge Ole Snorgaard og afdelingssygeplejerske Ulla Vesth
Læs merePROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København
PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie
Læs merePraksisbeskrivelse Lægerne J. B. Winsløws Vej
Historie Januar 2005 blev APU Odense (almen praksis med tilknytning til Syddansk Universitet) etableret, efter opkøb af 4 lokale solo praksis. Praksis var da ejet af APU fonden, som var etableret af Amtsrådsforeningen
Læs mereNYHEDSBREV. Løbende projekter i kommunen
BRØNDBY KOMMUNE NYHEDSBREV FEBRUAR 2016, NR 11 Indhold: Løbende projekter i kommunen Årshjul Rygestop Projekt Sundhedsstyrelsens regler for grøn recept Sygeplejeklinik på Æblehaven Opsamling af problemer
Læs mereEFTERUDDANNELSESKURSUS
EFTERUDDANNELSESKURSUS Zell am See 10. 17. marts 2012 Hotel Alpenblick KURSUSLEDELSE Flemming Burcharth FORORD Efteruddannelseskursus for praktiserende læger i marts måned på et skisportssted med tilhørende
Læs mereMålepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede
Læs mereKvalitet i overgange DSKS 9 jan 2015
Kvalitet i overgange DSKS 9 jan 2015 Lars Rytter KAP H (Kvalitetsenheden for almen praksis RegH) Praktiserende læge Albertslund Overskrifter Viden om korttidsindlæggelser? Relevante? Sikker ansvarsoverdragelse
Læs mere