AMK-Øst 19. januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

Transkript

1 AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016

2 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal 2015 Beskæftigelsen i Hovedstaden målt som udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen - har de seneste år været svagt stigende. Fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015 er beskæftigelsen steget med svarende til en stigning på 1,8 % Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Tabel 1: RAR Hovedstaden. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen (arbejdssted), fordelt på brancher, 3.kv.2014 til 3. kvartal 2015 Brancher Udvikling i antal Udvikling i procent 3. kvartal kvartal K K K K 2015 Alle erhverv ,8% Bygge og anlæg ,0% Ejendomshandl mm ,1% Erhvervsservice ,3% Finansiering og forsikring ,2% Handel og transport mv ,3% Industri mm ,8% Information og komm ,6% Kultur og anden service ,7% Landbrug mm ,8% Offentlige erhverv ,5% Uoplyst ,7% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. De største relative stigninger i beskæftigelsen har været inden for bygge- og anlæg, erhvervsservice og ejendomshandel samt Handel og Transport jf. tabel 1. De største absolutte stigninger er sket inden for Erhvervsservice samt Handel og transport m.v. Der ses et mindre fald i to brancher: Landbrug, skovbrug og fiskeri samt Finansiering og forsikring. Beskæftigelsen udvikler sig positivt i alle RAR områderne, bortset fra Bornholm. For RAR områderne Vestjylland og Fyn er der tale om stagnation. Størst stigning i beskæftigelsen ses i Hovedstaden, jf. figur 2. Figur 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 3. kvartal kvartal 15 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. 2

3 Jobomsætning Fig 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år ( ) Både under høj- og lavkonjunkturer er der en høj jobomsætning (antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job) på det danske arbejdsmarked. I hele landet var der i 2014 knap jobåbninger. I Hovedstaden er jobomsætningen steget siden Jobomsætningen udgør jobs i En stigning på knap 10 % ift Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Fig 4: Jobomsætningen fordelt på brancher, sep aug. 2015, sammenlignet med 12 måneder forinden De 2 områder med størst jobomsætning er Sundhed og Socialvæsen samt Handel, jf. figur 4. Alle kommuner har haft en stigende jobomsætning jf. figur 5. Kilde: Særkørsel Star Størst stigning i jobomsætningen har der været i Glostrup, hvor jobomsætningen er steget med 17,9 % fra perioden sept. 13 aug. 14 til perioden sept aug.15 (svt. 500 flere nyansættelser). Fig 5: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner, sep aug. 2015, sammenlignet med 12 måneder forinden Kilde: Særkørsel Star 3

4 Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1 halvår halvår 2015, hele landet På landsplan har niveauet for forgæves rekrutteringer 1 været påvirket af finanskrisen, hvor niveauet faldt fra i 2007 til omkring i perioden Antallet af forgæves rekrutteringer er siden 2012 steget og udgør i 2. halvår Kilde: Star rekrutteringssurvey, Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, 2. halvår 2015 Hele landet RAR Hovedstaden Branche Antal Andel Antal Andel Andre serviceydelser mv ,1 43 0,2 Bygge og anlæg , ,9 Ejendomshandel og udlejning 306 0, ,6 Energiforsyning 12 0,1 6 0,2 Finansiering og forsikring 577 0, ,8 Handel , ,6 Hotel og restauration , ,1 Industri , ,5 Information og kommunikation 684 0, ,7 Kultur og fritid 59 0,1 17 0,1 Landbrug, skovbrug og fiskeri 849 1,2 38 1,4 Offentlig administration, forsvar og politi 351 0,3 57 0,1 Rejsebureau, rengøring og anden operationel service , ,6 Råstofudvinding 5 0,1 5 0,4 Sundhed og socialvæsen 975 0, ,3 Transport 848 0, ,3 Undervisning 529 0, ,2 Uoplyst 46 0,9 7 0,4 Vandforsyning og renovation 46 0, Videnservice , ,7 Samlet , ,6 Fig 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, 1. halvår 2015 I Hovedstaden har der samlet set været forgæves rekrutteringer, svarende til 0,6 %. af de beskæftigede, jf. tabel 2. I første halvår var andelen på 0,5 % (forgæves rekrutteringer ift. antal beskæftigede) Højeste antal og andel forgæves rekrutteringer ses inden for bygge-og anlæg, hvor forgæves rekrutteringer udgør 2,9% af beskæftigelsen inden for branchen. På tværs af RAR-områder viser Arbejdsmarkedsbalancen, at RAR Hovedstaden har en lidt højere andel af stillingskategorier indenfor mangelområder end hele landet. Tilsvarende udgør stillingskategorier med paradoksproblemer en højere andel. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen 1 I virksomhedssurveyen er der tale om forgæves rekruttering, hvis virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat eller hvis stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder, der ikke havde de ønske kvalifikationer. 4

5 Udvikling i ledigheden Fig 8: Udvikling i bruttoledigheden, faktiske og sæsonkorrigerede, 1. kvt kvt Ledigheden 2 i Hovedstaden har været faldende de seneste år. Det gælder både den sæsonkorrigerede og den faktiske bruttoledighed (ledige og aktiverede). Ledigheden i Hovedstaden er faldet med 12,1 % det seneste år, jf. figur 8 og 9. Det er et lidt større fald end på landsplan (-9,3%). I november 2015 er bruttoledigheden på 4,5 % i Hovedstaden svarende til fuldtidspersoner, jf. ledighedstal på Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig 9: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, nov. 14 nov. 15 Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser (fig. 9) viser relativt store forskelle. Alle a-kasser oplever dog et ledighedsfald relativt størst hos el-faget, byggefagenes a-kasse og fødevareforbundet (NNF). Ledigheden er faldet i alle Hovedstadens Kommuner. Faldet spænder fra et fald på 1,0 % i Glostrup til et fald på 18,3 % i Vallensbæk Størst ledighedsprocent har Ishøj Kommune (9,0 %) svarende til 918 fuldtidsledige. Den lavest ledighedsprocent er i Allerød Kommune (2,0%) svarende til 231 fuldtidsledige. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig 10: Udvikling i ledighed, nov. 14 nov. 15 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 2 Forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere 5

6 Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Fig 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, Frem til udgangen af år 2017 forventes en stigning i beskæftigelsen i Hovedstaden på godt , svarende til en stigning på 2,4 %. Det er overvejende privat service som tegner sig for denne stigning i beskæftigelsen. Her forventes godt flere at komme i job, svt. en stigning på 3,7 %. Der forventes en stigning i beskæftigelsen inden for bygge- og anlæg på godt 2.200, svt. en stigning på 5,6 %. Ligeledes forventes en stigning inden for industri her forventes en stigning på 2,4%, svt flere i beskæftigelse. Kilde: Danmarks Statistik, FM og egne beregninger Fremskrivningen er baseret på Finansministeriets fremskrivning, december Fig 12: Fremskrivning af ledigheden, 4 kvt kvt. 17 Fremskrivningen af ledigheden viser et forventet fald i takt med, at der sker en stigning i beskæftigelsen. Fra 4. kvt til 4. kvt forventes ledigheden at falde til et niveau på godt bruttoledige, svt. et fald på 9,6 %. På landsplan forventes et fald på 8,1 % Kilde: Danmarks Statistik, FM og egne beregninger Tabel 3: Fremskrivning af ledigheden fordelt på a-kasser Når ledigheden forventes at falde mindre end beskæftigelsen stiger, skyldes det, at arbejdsstyrken samtidig forventes at stige. Gruppe Antal 4kv 2015 Antal 4kv 2017 Udvikling i antal 2.kv Udvikling i procent 2.kv Tekniske funktionærer ,1 % Selvstændige ,9 % Øvrige A-kasser ,0 % Nærings- og nydelsesmiddelindustrien % Alle a-kasser forventes at få faldende ledighed i perioden med størst relativt ledighedsfald hos Byggefagene, FOA og 3F. Metalarbejdere ,3 % Ikke forsikrede ,3 % Handels- og Kontorfunktionærer (HK) ,6 % Både ledigheden for forsikrede ledige og ikkeforsikrede ledige forventes at falde. Funktionærer og tjenestemænd ,4% Faglig Fælles A-kasse (3F) ,6% Fag og Arbejde ,6% Byggefag ,8% Akademikere ,8% Total ,6% Kilde: Danmarks Statistik, FM og egne beregninger 6

7 Arbejdsstyrken Fig 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen (bopæl) Beskæftigelsen forventes at stige fra 2015 til 2017 med 2,4 % Arbejdstyrken forventes at stige i samme periode med svt. en stigning på 1,9 % Der forventes stigende arbejdsstyrke i alle kommuner, jf. figur 14. Størst stigning forventes i Københavns Kommune med en stigning på 2,7 %. Den laveste stigning forventes i Dragør (0,4 %) Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken Kilde: Danmarks Statistik, FM og egne beregninger 7

8 Uddannelsesniveau Fig 15: Ledige fordelt på uddannelser Alle uddannelsesgrupper har oplevet stigende ledighed fra 2008 til Den største relative stigning ses blandt MVUerne (mellemlang videregående uddannelse), mens de største absolutte stigninger ses for ledige med en erhvervsuddannelse samt ufaglærte, jf. figur 15 og tabel 3. De to sidstnævnte uddannelsesgrupper har således også oplevet et fald blandt de beskæftigede, mens alle andre uddannelsesgrupper har oplevet en stigning, jf. figur 16 og tabel 3. Fordelingen blandt de beskæftigede har dermed også ændret sig, så KVUere, MVUere og især LVUere udgør en større andel end tidligere. Det skal bemærkes at ovennævnte data er relativt gamle, og at situationen aktuelt kan være ændret Fig 16: Beskæftigede fordelt på uddannelser Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Tabel 4 Udviklingen i ledige og beskæftigede fordelt på uddannelser. Hoveduddannelser Ledige: Udvikling i antal Ledige: Procentvis udvikling Beskæftigede: Udvikling i antal Beskæftigede: Procentvis udvikling Alle uddannelser % % Uoplyst % % Erhvervsuddannelser % % KVU % % LVU % % MVU % % Ufaglærte % % 8

9 Tabel 5. Beskæftigelsen i 37 brancher i Hovedstaden (arbejdssted) fra 15 til 17 A Landbrug, skovbrug og fiskeri ,7% B Råstofindvinding ,4% CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri ,8% CB Tekstil- og læderindustri ,5% CC Træ- og papirindustri, trykkerier ,8% CD Olieraffinaderier mv ,0% CE Kemisk industri ,7% CF Medicinalindustri ,2% CG Plast-, glas- og betonindustri ,9% CH Metalindustri ,1% CI Elektronikindustri ,7% CJ Fremst. af elektrisk udstyr ,9% CK Maskinindustri ,8% CL Transportmiddelindustri ,1% CM Møbel og anden industri mv ,5% D Energiforsyning ,2% E Vandforsyning og renovation ,5% F Bygge og anlæg ,6% G Handel ,6% H Transport ,4% I Hoteller og restauranter ,1% JA Forlag, tv og radio ,7% JB Telekommunikation ,1% JC It- og informationstjenester ,5% K Finansiering og forsikring ,6% L Ejendomshandel og udlejning ,6% MA Rådgivning mv ,8% MB Forskning og udvikling ,2% MC Reklame og øvrige erhvervsservice ,6% N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service ,7% O Offentlig administration, forsvar og politi ,3% P Undervisning ,6% QA Sundhedsvæsen ,5% QB Sociale institutioner ,2% R Kultur og fritid ,7% S Andre serviceydelser mv ,3% X Uoplyst aktivitet ,0% I alt ,4% Kilde: Til og med 2013: Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, DSt, herefter pba. Finansministeriets prognose, december Fremskrevet pba. registerdata fra Lønmodtagerstatistikken, DSt 2015 til 2017 Teknisk fremskrivning (af en regions udvikling i andele af beskæftigelsen på landsplan i 5 sektorer) 9

10 Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtagere. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos Danmarks Statistik (DST) og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i eindkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende Jobomsætningen. Data er hentet fra Jobindsats Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen på arbejdsmarkedet. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balance status er et samlet overblik over hvor mange stillingskategorier, der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Bruttoledigheden (figur 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 4): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af Finansministeriets prognose. Egne beregninger pba. indhentede data fra Danmarks Statistik Ledige og beskæftigede fordelt på uddannelse (fig. 15 og 16): Med udgangspunkt i både den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS303) og ledighedsstatistikken (AUL07) er de ledige og beskæftigedes uddannelsesniveau samlet i de to tabeller. Egne beregninger pba. indhentede data fra Danmarks Statistik 10