Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik. Baggrund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik. Baggrund"

Transkript

1 Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik Baggrund I Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik (Miljøprojekt 352, Miljøstyrelsen, 1997) sammenfattes kendt viden om sundhedseffekter af luftforurening fra vejtrafik. I forlængelse af rapporten er der for tiden debat om, hvorvidt der i byområder i Danmark er behov for at reducere især emissionen af små partikler fra dieseltrafik. Den eksisterende viden om kilderne til de små partikler er ikke komplet, men den største bidragyder formodes netop at være dieseltrafik. Da busserne eksempelvis står for kun ca. 20% af dieseltrafikken i København, er det også nødvendigt at overveje en indsats for at reducere emissionerne fra øvrige dieselkøretøjer. EU strammer løbende kravene til både luftkvalitet (grænseværdier), emissioner fra køretøjer og kvaliteten af motorbrændstof. På luftkvalitetsområdet arbejder EU-kommissionen aktuelt på nye direktiver for grænseværdier for små partikler, kvælstofdioxid, svovldioxid, bly, ozon, benzen og kulilte. For de fire første stoffer er der tale om en væsentlig skærpelse i forhold til eksisterende grænseværdier. Princippet er, at grænseværdierne fastsættes, så sundhedsskadelige effekter bør kunne undgås, bl.a. baseret på WHO s anbefalinger. Medlemslandene får frist frem til 2005 eller 2010 til at nå ned på disse grænseværdier. Ud fra betragtninger om dels trafikkens bidrag til luftforureningen, dels de forventede fremtidige grænseværdier for luftkvaliteten generelt i EU har EU fastsat mål for emissionsreduktioner fra trafikken. I den såkaldte Auto Olie I pakke har EU derefter fundet frem til den pakke af initiativer over for køretøjers emissioner og brændstoffers sammensætning, der mest omkostningseffektivt opfylder disse mål. Såfremt der lokalt er områder, hvor denne generelle indsats fra EU ikke er tilstrækkelig, anbefaler EU, at der anvendes supplerende lokale foranstaltninger. I lyset af alt dette er en central problemstilling, som Danmark må overveje, derfor, om renere bymiljø opnås mest omkostningseffektivt ved en strategi målrettet mod byerne eller ved generelle landsdækkende initiativer. Denne rapport bidrager til at forbedre grundlaget for disse overvejelser. Formål med projektet Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer, som Dansk Teknologisk Institut, DTI Energi/Motorteknik har udført for Miljøstyrelsen, er at belyse konsekvenser for teknik, økonomi og miljø for tre alternative strategier til at mindske emissionerne fra dieselkøretøjer: ændring af dieselkvaliteter anvendelse af katalysatorer og/eller filtre konvertering fra diesel til gas For alle alternativer er reduktionerne i de regulerede emissioner skønnet, samt hvor det er muligt også i små partikler og PAH.

2 Projektets resultater er opgjort, så det er muligt at vurdere omkostninger og primære emissionsreduktioner på såvel landsniveau, byniveau og gadeniveau. Projektet belyser også de tidsmæssige perspektiver. Andre aktuelle undersøgelser vil også indgå i grundlaget for overvejelserne om landsdækkende strategier over for strategier målrettet mod byen. Det er bl.a. Finansministeriets undersøgelse af mulighederne for og konsekvenserne af at fremme gas til bybusser og taxier, Miljøstyrelsens undersøgelse af eftermontering af katalysatorer samt Miljøstyrelsens undersøgelse af konsekvenser for miljø, økonomi og administration af at indføre miljøzoner (forstået bredt som geografisk afgrænsede byområder, hvor der indføres særlige ordninger med henblik på at reducere trafikkens miljøbelastning). Sammenfatning AMuligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer@, som Dansk Teknologisk Institut, DTI Energi/Motorteknik har udført for Miljøstyrelsen behandler følgende problemstillinger: ændring af dieselkvaliteterne anvendelse af katalysatorer og/eller partikelfiltre konvertering fra diesel og benzin til gas (nye gaskøretøjer er omfattet af Finansministeriets undersøgelse og derfor ikke medtaget i projektet). Der gennemføres analyser af forskellige dieselbrændstoffers indflydelse på emissionerne. Mulighederne for at levere brændstofferne vurderes af Oliebranchens Fællesrepræsentation. Der tages i forslagene til dieselkvaliteterne hensyn til funktionen af efterbehandlingsudstyr, såsom katalysatorer og partikelfiltre. Efterbehandlingsudstyret gennemgås desuden med hensyn til tilgængelighed og effekt på emissionen. Konvertering af motorer fra diesel eller benzin til gasdrift beskrives, drift på gas og gasmotorernes emissionsforhold sammenlignes med diesel- og benzinmotorer. Beskrivelserne baserer sig på litteraturstudier og viden opbygget gennem tidligere projekter. Der er taget kontakt til nationale og internationale leverandører af efterbehandlings- og gasudstyr. Området er i en kraftig udvikling, og nye komponenter eller nye data for komponenter fremkommer løbende. Projektet konkluderer at der er mulighed for at indføre en ny lav-svovl dieselkvalitet på det danske marked til erstatning for de nuværende let diesel og ultralet diesel kvaliteter. Den foreslåede lav-svovl diesel kvalitet, som medfører en reduktion af svovlindholdet på 90%, vil betyde en reduktion af partikelemissionen på landsplan på 13% med den nuværende køretøjssammensætning og vil desuden muliggøre anvendelse af alle kendte kommercielt tilgængelige efterbehandlingsteknologier. Lav-svovl diesel vil kunne fremstilles på danske

3 raffinaderier med kort tidsfrist uden investeringer og med mindre stigninger i produktpris og energiforbrug til fremstilling - med deraf følgende marginalt øget CO 2 -udledning. Der er også et betydeligt potentiale i montering af efterbehandlingsudstyr på dieselkøretøjer. Oxidationskatalysatorer er kommercielt tilgængelige, mens partikelfiltre nok er tilgængelige, men kun fra et begrænset antal leverandører. Ombygning af dieselkøretøjer til gasdrift ser - på det foreliggende grundlag - mere tvivlsomt ud. Der findes kun et lille antal leverandører af konverteringssæt, og disse leverandører har kun begrænsede referencer og meget begrænsede, uafhængige målinger til dokumentation af effekten af konverteringerne. Såfremt det ønskes at fremme gasdrift skønnes det nødvendigt med mere produktmodning og demonstration, før ombygning til gasdrift er et reelt alternativ til dieseldrift. Man kunne derfor forestille sig at gøre gasdrift attraktiv som alternativ til dieseldrift uden direkte at støtte ombygning. På den måde kunne ombytning af dieselmotorer til fabriksfremstillede gasmotorer blive aktuel, f.eks. i forbindelse med renovering af tunge køretøjer, ligesom en stigende efterspørgsel kunne motivere nye og større leverandører ind på markedet. Ændring af dieselkvaliteterne Tanken om en overgang til lettere diesel skyldes ønsket om bedre luftkvalitet, herunder mulighed for at udnytte efterbehandlingsudstyr som f.eks. partikelfiltre, der i nogle tilfælde stiller krav til dieselspecifikationen. De skærpede krav til emission fra dieselkøretøjer samt EU s indførelse af krav om dieselkvalitet med et svovlindhold på max. 500 ppm har allerede medført en større udnyttelse af oxidationskatalysatorer, i nogle tilfælde suppleret med EGR (udstødningsgas-recirkulering), på dieselkøretøjer. Dette er sket i så høj grad, at oxidationskatalysatorer nu stort set er standard for nye personbiler og ofte ses standardmonteret på busser. Emissionen fra dieselkøretøjerne kan opdeles efter påvirkning af: globalt miljø, regionalt miljø og lokalt miljø. Der findes i dag ingen tilgængelig teknologi, som minimerer samtlige problemer, og der må derfor altid foretages en vurdering af, hvilke miljøforhold der er vigtige i den givne sammenhæng. Der fokuseres i vurderingerne primært på emissionen af NO x og partikler, som er dieselmotorernes primære problemer. Emissionerne af HC og CO er små fra dieselmotorer i forhold til andre forbrændingsmotorer, men stiger normalt ved lettere dieseltyper. For de fire nævnte emissioner er der fastsat lovkrav til emissionsværdierne - de kaldes derfor også regulerede emissioner. Også de ikke-regulerede emissioner er genstand for stor opmærksomhed. De omfatter bl.a.: aldehyder, olefiner, PAH er (polyaromatiske kulbrinter) og partiklernes størrelsesfordeling. PAH er forbundet med mutagen effekt og er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Nyere undersøgelser tyder endvidere på, at specielt de små partikler (mindre end 2,5 µm) kan udgøre en sundhedsrisiko.

4 Emissionerne fra køretøjerne påvirkes primært af: Motorkonstruktionen Efterbehandlingsudstyret, dvs. katalysator og/eller partikelfilter Motorvedligehold Brændstofkvalitet Kørselsmønstret Ved vurdering af en brændstofkvalitets indflydelse på den samlede emission er det også væsentligt, hvor meget der kan leveres af kvaliteten, samt hvor megen ekstra forurening fremstillingen af en bedre brændstofkvalitet vil medføre på raffinaderierne. På baggrund af projektets beregninger kan det, såfremt man overvejer at ændre ved dieselspecifikationerne, tilrådes at der indføres en specifikation for dansk lav-svovl diesel som landsdækkende erstatning for både let diesel og ultralet diesel med følgende specifikationer: ParametreMetodeEnhedVærdi SvovlASTM D 5453 %max. 0,005 VægtfyldeASTM D 4052kg/m T95ASTM D86/90 Cmax. 370 PAHIP 391 draft 5 % m/mmax. 4 CetantalASTM D613/86-min. 49 Cetanindex -min.46 Tabel 1 Forslag til specifikation for dansk lav-svovl diesel. Svovlindholdet er opgivet som 0,005% i stedet for 50 ppm (parts pr million), da sidstnævnte udtrykker en nøjagtighed, som ikke modsvares af produktions- og analysetolerancer. Begrundelsen for at foreslå ovennævnte specifikation er: 1) Denne specifikation vil, ifølge scenarieberegningerne og med de opstillede forudsætninger, medføre en generel reduktion af den samlede partikelemission fra alle dieselkøretøjer i Danmark på ca. 13 %. 2) De danske raffinaderier kan, efter det oplyste, ikke uden betydelige investeringer og tidsfrister dække hele landet med diesel med lavere 95% kogepunkt (< 370 C). Da den seneste viden på området desuden indikerer, at indflydelsen af T95 er væsentligt mindre end hidtil antaget, ses der ingen begrundelse for at opretholde kravet på 325 C for ultralet diesel. 3) Svovlindholdet kan uden større investering og omkostninger sænkes fra 0,05% til ca. 50 ppm, hvilket vil forbedre virkningsgraden på oxidations katalysatorer væsentligt og vil muliggøre anvendelse af alle typer partikelfiltre inkl. CRT-filtre, som er de eneste, der hidtil har stillet krav til svovlindholdet. De danske raffinaderier kan ikke uden betydelige investeringer, tidsfrister og stigende energiforbrug og dermed øget CO 2 -emission fremstille diesel med 10 ppm svovl, og der er ingen væsentlig miljømæssig gevinst ved at stramme kravet til svovlindholdet. DeNO x -

5 katalysatorer, som ventes færdigudviklet om 3-4 år, kan måske stille strengere krav til svovlindholdet, hvilket kan nødvendiggøre en revurdering af problemstillingen. 4) Med de anvendte teknikker til reduktion af svovlindholdet opnås samtidig en reduktion af polyaromatindholdet. Da dette i sig selv giver en miljømæssig gevinst, er der indført et krav til polyaromatindholdet, som uden at være restriktivt dog sætter en begrænsning, som sikrer, at den beregnede miljøgevinst opnås. 5) Da den foreslåede specifikation for svovlfattig diesel er en stramning i forhold til den hidtidige specifikation for ultralet diesel, ses ingen begrundelse for at fastholde en speciel specifikation for busser i fast rute. Den foreslåede specifikation vil betyde en reduktion af partikelemissionen fra busser i fast rute på ca. 26%. 6) Da den foreslåede specifikation for lav-svovl diesel muliggør anvendelse af alle kendte typer oxiderende katalysatorer og partikelfiltre, ses ingen begrundelse for at indføre et to-strenget system til forsyning af større byområder som f.eks. København. Øget anvendelse af efterbehandlingsudstyr Efterhånden som kravene til emissionerne skærpes, og fokusering på de sundhedsmæssige forhold omkring transportsektorens luftforurening stiger, vokser interessen for forureningsbekæmpelsesudstyr også. Flere gange gennem tiden har motorfabrikanter spået, at nye emissionskrav kun kunne opfyldes ved anvendelse af katalysatorer og/eller filtre. De seneste års udvikling mod dieselbrændstof med lavere svovlindhold samt udvikling af motorerne mod lavere partikelemission og smøreolieforbrug har forbedret mulighederne for at benytte efterbehandlingsudstyr. Efterbehandlingsudstyr kan opdeles i følgende: oxidationskatalysatorer DeNO x -katalysatorer partikelfiltre (som normalt også har en katalytisk belægning). De fleste typer vil kunne eftermonteres på eksisterende køretøjer. Fabrikanter udvikler filtre, som reducerer partikelmængden, men det kan give problemer at brænde de opsamlede partikler af (regenerere filtret). Partikelfiltre er endnu ikke særlig udbredte, men spås en større udbredelse i nær fremtid pga. fokusering på partiklerne. Oxidationskatalysatorer har længe været en kendt og tilgængelig teknologi. Den generelle reduktionen af svovlindholdet i dieselbrændstoffet har i højere grad muliggjort udnyttelse af katalysatorer. Det er således nu blevet normalt, at personbiler og busser er udstyret med katalysator som standard.

6 Der arbejdes med udvikling af DeNO x -katalysatorer, som forventes på markedet, når EURO IVkravene indføres. Katalysatorer findes kommercielt tilgængelige til alle typer dieselkøretøjer. De reducerer HC- og CO-emissionerne med ca. 90% og partikelemissionen med op til 20%, forudsat at brændstoffets svovlindhold er under 200 ppm, desuden vil PAH reduceres ca. 80%. Partikelfiltre findes i begrænset omfang til større motorer. De opsamler partikler med en virkningsgrad på ca. 90%. Filtre monteres normalt i forbindelse med en katalysator, derved opnås samme reduktioner af HC-, CO- og PAH-emissionerne som ovenfor nævnt. DeNO x -katalysatorer til dieselkøretøjer ventes på markedet i løbet af 3-4 år. De ventes at kunne reducere NO x med ca. 40%. Nogle af systemerne vil stille krav til svovlindholdet i brændstoffet. Katalysatorer og partikelfiltre har, med den foreslåede dieselspecifikation, en god mulighed for at reducere emissionen betragteligt. Der forventes reduktioner både af de regulerede emissioner af HC, CO og partikler samt af de uregulerede PAH er og af den samlede sundhedsmæssige belastning. Ombygning til gas Det er muligt at ombygge både diesel- og benzinmotorer til gasdrift, og det har - med større eller mindre succes - været gjort flere gange. Der kan benyttes forskellige gastyper til motordrift. Disse er i det følgende beskrevet sammen med en henvisning til nogle af de hidtidige erfaringer. LPG (Liquified Petroleum Gas), også kaldet flaskegas, er flydende gas under tryk (ca. 5 bar) og består af en blanding af butan og propan. Gassen produceres i forbindelse med produktion af de flydende brændstoffer, benzin og diesel. LPG har bl.a. været benyttet af busserne i Odense siden 1993 og benyttes nu også af Combus i København. Tidligere var LPG meget benyttet i private biler. Afgiftsdifferentiering i forbindelse med indførelse af blyfri benzin har imidlertid fjernet den økonomiske fordel, men LPG benyttes stadig meget til drift af trucks. CNG (compressed natural gas) er naturgas, som væsentligst består af methan komprimeret til over 200 bar. CNG har været benyttet af én forsøgsbus i Vejle og anvendes i større stil i adskillige lande, herunder af en busflåde i Sverige. LNG (Liquified Natural Gas) er naturgas i flydende form. Denne gas har ikke været benyttet i Danmark; men udenlandske forsøg har vist, at den har gode muligheder i transportsektoren. Biogas består af methan og CO 2 og minder således om CNG, sammensætningen kan dog variere noget. Brændværdien er typisk omkring 60% af brændværdien i naturgas, hvilket gør biogas mindre velegnet til transportsektoren.

7 DME (Dimethyl Ether) er en flydende gas ved 5 bar og 20 C. Den kan benyttes som brændstof i dieselmotorer, men holdes så under et tryk på minimum 5 bar. Der foregår et stort udviklingsarbejde og demonstrationsprojekt i Danmark, derfor behandles dette brændstof ikke indgående i projektet. Der findes flere leverandører af motorer og køretøjer konstrueret til ovennævnte gasformige brændstoffer undtagen DME. Motorfabrikkerne udfører et grundigt udviklingsarbejde på motorer tilpasset forskellige anvendelser og brændstoftyper. Motorerne optimeres med hensyn til driftssikkerhed, levetid, ydeevne og emissionsforhold, hvilket kræver, at alle motorens dele er tilpassede med hensyn til funktion og drivmiddel. Man kan ikke ændre på en enkelt enhed og forvente, at alt det øvrige stadig er optimalt. Dieselmotorer, der ombygges fra et brændstof til et andet, kan ikke forventes at nå samme niveau som fabriksnye motorer, hverken driftsmæssigt eller emissionsmæssigt. Benzinmotorer er forholdsvis lette at konvertere til gas, men virkningsgraden kan ikke forventes at blive så god som ved fabriksgasmotorer. Erfaringen fra de danske projekter med gasdrevne bybusser viser også, at har man valgt at udskifte motoren med en fabriksudviklet gasmotor i stedet for at ombygge motoren til gasdrift, så har projektet en langt større chance for at blive en succes. Det betyder samtidig meget, hvor motiveret reparationsmandskabet er. Det er vigtigt at sørge for en god uddannelse samt sikre en god teknisk opfølgning og teknisk støtte til projektet i flere år. Emissionsmæssigt er fabriksfremstillede gasmotorer med katalysator bedre end diesel på NO x, HC, CO og partikler, men ikke på driftsudgifter og CO 2. Motorer ombygget til gas kan blive bedre end diesel emissionsmæssigt, men holdbarheden og pålideligheden er ikke tilstrækkelig. De hidtidige danske erfaringer (Esbjerg, Odense, Vejle og København) med gasbusser viser tydeligt, at selv fabriksfremstillede motorer kan have tekniske driftsproblemer i daglig drift og at de forudsatte emissionsmål sjældent overholdes. Med ombyggede motorer og køretøjer må man forvente endnu flere vanskeligheder. Kilde: Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer DTI Energi, Motorteknik Maj 1998 On-line på Miljøstyrelsen hjemmeside ( under: Publikationer, Elektroniske publikationer.

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Reduktion af kræftfremkaldende stoffer i chaufførens indåndingsluft

Reduktion af kræftfremkaldende stoffer i chaufførens indåndingsluft Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Reduktion af kræftfremkaldende stoffer i chaufførens indåndingsluft Udarbejdet af: Civilingenør Michael Grouleff Jensen Reduktion af kræftfremkaldende stoffer

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning

Læs mere

Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1

Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Purefi A/S Reduktion af NOx ved hjælp af diesel Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Om Purefi Purefi A/S blev etableret i februar 2003. Purefi har udelukkende fokus på emissionsreducerende

Læs mere

1. Indledning og baggrund. 2. Udførelse. 3. Målinger

1. Indledning og baggrund. 2. Udførelse. 3. Målinger 1. Indledning og baggrund Formålet med projektet var at dokumentere den forventede sundhedsmæssige effekt af anvendelse af som brændstof i en dieselmotor sammenlignet med dagens standardbrændstof:. Det

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1)

Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1) BEK nr 700 af 24/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52520-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Efterhånden som fjernelse af partikler er blevet mere rutinepræget, er der kommet mere og mere fokus på reduktion af NO x.

Efterhånden som fjernelse af partikler er blevet mere rutinepræget, er der kommet mere og mere fokus på reduktion af NO x. Side 1 af 6 Modulært, fleksibelt system til begrænsning af forureningen fra dieseldrevne køretøjer Project Chemist Abstract Dinex Emission Technology A/S har udviklet et integreret system til rensning

Læs mere

Godkendelsesordning for SCR katalysatorer

Godkendelsesordning for SCR katalysatorer Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Godkendelsesordning for SCR katalysatorer Niels-Anders Nielsen Godkendelsesordning for efterbehandlingsudstyr til dieselbiler (tunge køretøjer),

Læs mere

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner, om adgang

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

7UDILNGDJHSn$8&µ (8VWDWXVYHGU UHQGHEHJU QVQLQJDIOXIWIRUXUHQLQJ IUDPRWRUN UHW MHUDXWRROLHSURJUDPPHW &LYLOLQJHQL U (ULN,YHUVHQ 0LOM VW\UHOVHQ

7UDILNGDJHSn$8&µ (8VWDWXVYHGU UHQGHEHJU QVQLQJDIOXIWIRUXUHQLQJ IUDPRWRUN UHW MHUDXWRROLHSURJUDPPHW &LYLOLQJHQL U (ULN,YHUVHQ 0LOM VW\UHOVHQ 7UDILNGDJHSn$8&µ (8VWDWXVYHGU UHQGHEHJU QVQLQJDIOXIWIRUXUHQLQJ IUDPRWRUN UHW MHUDXWRROLHSURJUDPPHW &LYLOLQJHQL U (ULN,YHUVHQ 0LOM VW\UHOVHQ (8VWDWXVYHGU UHQGHEHJU QVQLQJDIOXIWIRUXUHQLQJIUDPRWRUN UHW MHU

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Naturgas/biogas til transport

Naturgas/biogas til transport Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser

Læs mere

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet

Læs mere

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler Bilag 1 Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøkontrollen NOTAT 14. juli 2006 Høringssvar om lovforslag om miljøzoner Journalnr. 001264-462209 Birte Busch Thomsen Miljøstyrelsen har den 28. juni 2006 fremsendt

Læs mere

Forsøgsordning med biodiesel

Forsøgsordning med biodiesel Forsøgsordning med biodiesel Civilingeniør Niels Frees Center for Grøn Transport TØF årskonference 12-13. oktober Baggrund EU s biobrændselsdirektiv 2003/30/EF forpligtede medlemslandene til at opstille

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler

Læs mere

Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf

Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf Titel: Partikelfiltre til biler Forfatters titel: Diplomingeniør Navn: Peter Jessen Lundorf Ansættelsessted: Center for Grøn Transport - Trafikstyrelsen Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN 1603-9696

Læs mere

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Niels-Anders Nielsen, Chefkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Temadag: Emissionssystemer til tunge

Læs mere

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO November 2015 1 Mulighedsanalyse for regionale ruter mellem

Læs mere

Naturgasbusser. DGF Gastekniske dage 2008-14. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy

Naturgasbusser. DGF Gastekniske dage 2008-14. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy Naturgasbusser DGF Gastekniske dage 2008-14. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy Disposition Demonstrationsprojekt for naturgasbus i København Miljøfordele for naturgasbusser Naturgas er første skridt- biogas

Læs mere

Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva

Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vejen til mere miljøvenlig kollektiv trafik Arriva pionerer nye energiformer i kollektiv trafik med miljøet på første række operation af biogas

Læs mere

Trafikdage på AUC 97. Civilingeniør Erik Iversen Miljøstyrelsen. Kommende EU-regulering om luftforurening fra motorkøretøjer (auto/olie-pakken)

Trafikdage på AUC 97. Civilingeniør Erik Iversen Miljøstyrelsen. Kommende EU-regulering om luftforurening fra motorkøretøjer (auto/olie-pakken) Trafikdage på AUC 97 Kommende EU-regulering om luftforurening fra motorkøretøjer (auto/olie-pakken) Civilingeniør Erik Iversen Miljøstyrelsen Kommende EU-regulering om luftforurening fra motorkøretøjer

Læs mere

Efterbehandlingsudstyr på tunge køretøjer i Danmark

Efterbehandlingsudstyr på tunge køretøjer i Danmark Efterbehandlingsudstyr på tunge køretøjer i Danmark Markedet for efterbehandlingsudstyr har et kolossalt potentiale, og danske producenter og leverandører kan få betydelig del heri. Det er anslået, at

Læs mere

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier. Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer

Læs mere

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Afgrænsning af definitionen større entreprenørmaskiner Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med

Læs mere

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Driving Green Biogas til transport 28. august 2014 Frank Rosager Chef for planlægning og udvikling

Driving Green Biogas til transport 28. august 2014 Frank Rosager Chef for planlægning og udvikling Driving Green Biogas til transport 28. august 2014 Frank Rosager Chef for planlægning og udvikling 28. august 2014 1 150 mio. Nm3 Gas til transport i Sverige Der er 152 offentlige tankstationer i april

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/civilingeniør Dorte Kubel TINV Alternative brændstoffer 26. Marts 2010 Program Om Center for Grøn Transport Puljer under Center for Grøn Transport Biodiesel

Læs mere

Forsøgsordning med biodiesel: Teknisk demonstration af RME-blandinger

Forsøgsordning med biodiesel: Teknisk demonstration af RME-blandinger Forsøgsordning med biodiesel: Teknisk demonstration af RME-blandinger Trafikdage i Aalborg Tirsdag d. 25. august 2009 Niels Bahnsen, energichef nba@niras.dk Og Anne Gedved Christoffersen ach@niras.dk Disposition

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport

Gas til transport. v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Gas til transport v/per Darger, Specialkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Aktiviteter med gas i transport - Forsøgsprojekter - Måleprogram - Gaspartnerskab - TINV-gasnetværk - Flere fyldestationer

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

K O MI TES AG. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

K O MI TES AG. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 322 Offentligt N OTAT TIL FOLKETINGE TS E U RO PAUDVALG 11. september 2013 K O MI TES AG Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Rammenotat

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Rensning af røg fra brændeovne

Rensning af røg fra brændeovne Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning

Læs mere

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. RASBO/MTH 7. februar 2011 Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Sted: Eigtveds Pakhus; København; fredag den

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

19.7.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 192/51 DIREKTIVER

19.7.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 192/51 DIREKTIVER 19.7.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 192/51 DIREKTIVER KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/74/EF af 18. juli 2008 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/55/EF og af direktiv 2005/78/EF

Læs mere

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler 16% af Danmarks samlede CO 2 udledning kommer fra transport med personbiler. Andre former for transport står for yderligere 13%.

Læs mere

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategien I juni 2002 nedsatte regeringen en

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009

Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009 Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Hvilke fordele er der ved dieselmotorer i forhold til benzinmotorer?

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København

Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København 3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation

Læs mere

Forslag til indlæg på Trafikdagene 2005

Forslag til indlæg på Trafikdagene 2005 Forslag til indlæg på Trafikdagene 2005 Indlæggets titel: Forslag til emneindplacering: Forslagsstiller: Har paperet været præsenteret på andre konferencer? nej Hvis ja, hvilke: Omhandler paperet et projekt,

Læs mere

Budgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik

Budgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik Økonomi-forvaltningen BUDGETNOTAT Budgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik Baggrund Københavns Kommune har målsætninger om CO2-neutralitet og ren luft. For busserne betyder det, at de i 2025 skal være

Læs mere

Trafikdage i Aalborg. Biogas til tungere transport. Henrik Duer, COWI 28 AUGUST 2012

Trafikdage i Aalborg. Biogas til tungere transport. Henrik Duer, COWI 28 AUGUST 2012 Trafikdage i Aalborg Biogas til tungere transport Henrik Duer, COWI 1 Agenda Formål med biogas til transport Det generelle billede Svenske og tyske erfaringer Konklusioner 2 Formål Hvorfor biogas til transport?

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

LNG Flydende Natur Gas

LNG Flydende Natur Gas Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 (Omtryk - 21/06/2012 - Opdateret materiale vedlagt) ERU alm. del Bilag 292 Offentligt LNG Flydende Natur Gas -som alternativ for dieselolie i den maritime sektor

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 10.05.2004 J.nr: 1131338-10 Principgodkendelse nr. 06a Det attesteres herved at H. Daugbjerg A/S, Scan-Filter Systems overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation

Læs mere

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Arne Oxbøl, Tom Wismann og Jørgen Boje, dk-teknik ENERGI & MILJØ Henrik Saxe og Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering August 2003

Læs mere

Demonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense

Demonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense Demonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense Centerchef Ken Friis Hansen, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Projektleder Niels-Anders Nielsen, Færdselsstyrelsen Baggrund Odense Kommunes og

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Opdateret Projektbeskrivelse

Opdateret Projektbeskrivelse Opdateret Projektbeskrivelse 1. Projekttitel E-bus KBH 2. Resumé Københavns Kommune har en målsætning om at 33% af alle kommunens busser kører på CO 2 -neutral el i 2025. Sker dette vil CO 2 -reduktionen

Læs mere

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler November 2011 Udgivet af Trafikstyrelsen November 2011 Grafisk tilrettelæggelse: grafiliokus.dk 3 Anbefalinger indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger til

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

SCANDIC OIL ACEA SPECIFIKATIONER

SCANDIC OIL ACEA SPECIFIKATIONER SCANDIC OIL ACEA SPECIFIKATIONER Udviklingen inden for motorteknologi har foranlediget, at der i dag er behov for at væsentligt strammere krav til motorolier end hvad der stilles i de gamle specifikationer,

Læs mere

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO

Læs mere

Alternative Drivmidler 2011-opdatering. Teknisk høring af beregningsværktøj. Henrik Duer ALTERNATIVE DRIVMIDLER

Alternative Drivmidler 2011-opdatering. Teknisk høring af beregningsværktøj. Henrik Duer ALTERNATIVE DRIVMIDLER Alternative Drivmidler 2011-opdatering Teknisk høring af beregningsværktøj Henrik Duer 1 Alternative Drivmidler modellen Baggrund 2 Udviklet i 2006 Formål: Opnå en vis konsensus om: Samfundsøkonomiske

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.11.2006 KOM(2006) 741 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 19,

Læs mere

Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København

Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 24-25. august 20153 Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Aarhus Universitet, Roskilde DCE Nationalt Center for Miljø og Energi,

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

RAPPORT. Manual for miljøsyn. Foretaget for: HUR. Dato: 5. december 2001. Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør. Sagsnr.

RAPPORT. Manual for miljøsyn. Foretaget for: HUR. Dato: 5. december 2001. Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør. Sagsnr. RAPPORT Manual for miljøsyn Foretaget for: HUR Dato: 5. december 2001 Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør Sagsnr.: 270-0-0449 Resultat af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I

Læs mere

Civilingeniør Flemming Bak, Teknologisk Institut, Energi / Motorteknik

Civilingeniør Flemming Bak, Teknologisk Institut, Energi / Motorteknik Simulering af busser og lastbilers energiforbrug og emissioner med SEEK-modellen Civilingeniør Flemming Bak, Teknologisk Institut, Energi / Motorteknik Indledning SEEK er et beregningsprogram til simulering

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. 11. februar 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Krav til miljøegenskaber og energieffektivitet for køretøjer omfattet af taxilovgivningen) l I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA?

Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Specialkonsulent Erik Iversen, Miljøstyrelsen 1. Baggrund Ved "Trafikdage på AUC" i 1995, 1997, 1998 og 1999 er blevet orienteret om de meget vidtgående

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Muligheder på trafikområdet

Muligheder på trafikområdet Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug

Læs mere

Efterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen

Efterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen Efterbehandling Emissioner Lars Christian Larsen Dinex Group New Technology Centre 2007 The new R&D head quarter of the Dinex Group Russia 2007 Production of exhaust & emission systems Turkey 2008 Production

Læs mere