I mener, at Smutvej er en offentlig vej, og at det er Odense Kommunes ansvar at betale for vejbelysningen.

Transkript

1 Dato 26. maj 2015 Sagsbehandler Freshta Amiri Mail Telefon Dokument 15/ Side 1/8 Udkast til afgørelse, partshøring I har som ejere af ejendommene Svenstrupvej 25, Smutvej 1 og 2, og Skt. Klemens Vej 16 og 18 i brev af 9. februar 2015 klaget til Vejdirektoratet over, at Odense Kommune den 12. januar 2015 har besluttet, at kommunen med virkning fra 1. juli 2015 ophører med at betale for vejbelysningen på den private fællesvej Smutvej. De vedligeholdelsesforpligtede grundejere skal herefter afholde udgifterne til den påbudte vejbelysning. I mener, at Smutvej er en offentlig vej, og at det er Odense Kommunes ansvar at betale for vejbelysningen. Vores afgørelse Odense Kommunes afgørelse om belysning på den private fællesvej Smutvej er lovlig. Vi kan ikke pålægge kommunen at træffe en anden afgørelse. Jeres klage I klager over: kommunens sagsbehandlingstid, idet der henviser til, at sagen har været under behandling siden oktober 2013 de korte svarfrister, som klagerne er blevet meddelt kommunens afvisning på at besigtige vejen sammen med beboerne at Smutvej benyttes af mange andre end beboerne. Vejen må derfor være en offentlig vej (kommunevej) at Energi Fyn holder parkeret på vejen 1 2 gange om måneden, og at kommunen inddrager ejerne af Skt. Klemensvej 16 og 18 samt ejerne af Svenstrupvej 25 og 27 i udgiftsfordelingen. De pågældende ejendomme har ikke adgang til Smutvej, og har aldrig haft vejret til Smutvej. Odense Kommunes afgørelse af 12. januar 2015 I afgørelsen af 12. januar 2015 meddeler Odense Kommune, at den private fællesvej Smutvej fortsat skal holdes belyst, og at kommunen pr. 1. juli 2015 ikke længere vil afholde udgifterne til vejens Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 belysning, idet kommunen ikke mener, at den er forpligtet hertil efter bestemmelsen i privatvejslovens 59, stk. 4. Hvad Vejdirektoratet kan tage stilling til Vi kan tage stilling til klager over en kommunes afgørelser efter vejloven 1 og privatvejsloven 2, jf. disse loves 4, stk. 1, og 87, stk. 2. I den forbindelse kan vi alene tage stilling til retlige spørgsmål, og dermed ikke til kommunens skøn (vurderinger). Vi kan endvidere tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 3, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen, men ikke til, om en kommune har iagttaget god forvaltningsskik. God forvaltningsskik kan bedst beskrives som den måde kommunen tilrettelægger sig daglige drift. Denne vurdering kan vi ikke tage stilling til. Svarfrister I henhold til privatvejslovens 59, stk. 3, jf. 48, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen udsende sit forslag til afgørelse, herunder forslag til udgiftsfordeling, med en frist på mindst 3 uger for sagens parter til at fremkomme med indsigelser og ændringsforslag. Odense Kommune har i brev af 29. oktober 2013 udsendt et varsel om, at kommunen ikke længere ville afholde udgifterne til vejbelysningen. I brevet meddeler kommunen en frist på 4 uger til at fremkomme med bemærkninger. Vi har dermed ikke grundlag for at kritisere kommunens frist. Sagsbehandlingstiden Privatvejsloven indeholder ikke regler om sagsbehandlingstiden, og der er heller ikke fastsat generelle bestemmelser om en myndigheds sagsbehandlingstid i forvaltningsloven. Men det følger af god forvaltningsskik, at sager inden for den offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelige tid. Umiddelbart vil Vejdirektoratet mene, at der må være forskel på bedømmelsen af sagsbehandlingstiden, afhængig af om der er tale om behandling af en henvendelse fra borgerne om tilladelse, godkendelse og lignende, eller om der er tale om myndighedens overvejelser om at ændre en eksisterende ordning. 1 Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr af 3. november 2011, som ændret ved lov nr. 613 af 18. juli 2012 og lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje. 2 Lov nr af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved Lov nr. 379 af 2. maj Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april

3 Vi noterer os, at spørgsmålet om betaling for vejbelysning på Smutvej har været under overvejelse siden efteråret 2013, og at der træffes afgørelse ved brev af 12. januar Afgørelsen har først virkning fra 1. juli Hvis I fortsat mener, at sagsbehandlingstiden er i strid med god forvaltningsskik, må I indbringe sagen for Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse, jf. ombudsmandslovens 4 16, stk. 1. En klage skal være indgivet inden et år efter, at forholdet er begået, jf. lovens 13, stk. 3. Kan Smutvej administreres som en privat fællesvej? Ved offentlige veje forstås de veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af staten (Vejdirektoratet) eller kommunerne i henhold til lov om offentlige veje. Det fremgår af vejlovens 1 og privatvejslovens 10, nr. 1. Offentlige veje kan opdeles i statsveje (hovedlandeveje) og kommuneveje. Kommunen bestemmer, hvilke nye kommuneveje der skal anlægges, og hvilke bestående kommuneveje, der skal nedlægges. Kommunen kan optage almene veje og private fællesveje som kommuneveje. Det fremgår af vejlovens 23, stk. 1. Ifølge vejlovens 8 skal kommunen føre en fortegnelse over sine offentlige veje 5. I henhold til 1 i vejbestyrelsesloven 6, som blev ophævet ved vejlovens ikrafttræden den 1. april 1972, forstås ved offentlige veje de veje m.m., der er optaget på det i lovens 8 omhandlede vejregister. Det var således kun veje optaget på dette register, der efter denne lov var offentlige. Det er derfor efter loven en forudsætning for, at en vej i dag er offentlig vej, at den enten før 1. april 1972 var optaget i vejregistret, jf. vejbestyrelseslovens 8, eller efterfølgende af kommunen er anlagt eller optaget som offentlig vej i medfør af vejlovens 23. Det forhold, at en vej er opført på en vejfortegnelse over offentlige veje, udfærdiget efter 1. april 1972, er alene et indicium for vejens retlige status. Offentlige veje har siden 1957 skullet udskilles i matriklen, hvilket i praksis betyder, at de på et matrikelkort noteres med et litranummer (et bogstav). Det forhold, at en vej er udskilt i matriklen, kan derfor være et indicium for, at vejen er en offentlig vej. Men det er ikke det endelige bevis. Hvis en vej ikke er en offentlig vej efter denne definition, er den en privat vej. 4 Lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand 5 De nærmere bestemmelser for denne fortegnelse er fastsat i Vejdirektoratets bekendtgørelse nr. 454 af 23. maj 2012, som ændret ved bekendtgørelse nr. 483 af 13. maj 2013, om vej- og stiregister. 6 Lov nr. 95 af 29. marts

4 En privat fællesvej er en vej, der ligger på en ejendom, der ejes af én ejer, og som ejeren af en anden ejendom har ret til at bruge som færdselsareal. Den ret, som ejeren af denne anden ejendom har til sådan en vej, er en vejret. Og den, der har en vejret, er vejberettiget. Det fremgår af privatvejslovens 10, nr. 3. Kommunalbestyrelsen, der er vejmyndighed for de private fællesveje i kommunen 7, skal ifølge privatvejslovens 25, stk. 1, føre en fortegnelse over de private fællesveje og udlagte private fællesveje i by og bymæssigt område, jf. privatvejslovens definition i 3, stk. 1. Det betyder, at kommunen skal registrere de arealer, der er reserveret til senere brug for en privat fællesvej (udlagte private fællesveje) og de private fællesveje, der er taget i brug som private fællesveje. Vores vurdering Vi kan konstatere, at Smutvej ikke fremgår af vejfortegnelsen fra 1969 over offentlige veje i Stenløse-Fangel Kommune (nu Odense Kommune). I brev af 23. september 1968 fra Odense Amts Vejinspektorat omtales lukning af den tidligere Mølholmvej (nu Smutvej). Af brevet fremgår, at en af de vejberettigede mente at have et erstatningskrav. Begrebet vejberettiget anvendes ikke om offentlige veje, men alene om private fællesveje. I Odense Kommunes vejfortegnelse fra 1983 er Smutvej ikke opført under kommuneveje. Smutvej er i matriklen noteret under litra e (7000e). Samme litra som for Skt. Klemensvej. Odense Kommune har indrapporteret Smutvej til Det centrale Vej- og Stiregister som en privat fællesvej. 8 I Odense Kommunes påbud af 13. september 2012 til ejeren af ejendommen Svenstrupvej 27 om at beskære og renholde fortov langs med ejendommen benævnes Smutvej som en privat fællesvej. Ejendommene matr.nr. 10 g og matr.nr. 24c, begge Svenstrup by, Stenløse, har adresse til Smutvej. Som sagen dermed er oplyst, har Vejdirektoratet ikke grundlag for at kritisere, at Odense Kommune administrerer Smutvej som en privat fællesvej. 7 Jf. privatvejslovens 1, stk

5 Regler om vejbelysning Det er ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, der skal holde vejen i en god og forsvarlig stand under hensyn til færdslens art og omfang, herunder holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. Undtaget fra denne forpligtelse er dog ejere, som over for kommunen kan dokumentere, at de ikke har vejret til vejen. Det fremgår af privatvejslovens 44. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at privatfællesveje skal holdes belyst, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er nødvendigt af hensyn til færdslen på vejen eller for at tilgodese andre almene, offentlige hensyn, jf. privatlovens 59, stk. 1. Det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvordan vejbelysningen skal være indrettet, og kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vejbelysningen udføres som et samlet arbejde under kommunens kontrol. Det fremgår af privatvejslovens 59, stk. 2. Om arbejdets udførelse, procedure og udgiftsfordeling henviser privatvejslovens 59, stk. 3, til en række bestemmelser i lovens kapitel 9 om istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje. Det betyder, at udgifterne til de arbejder, der skal udføres i forbindelse med anlæg, drift og vedligeholdelse af vejbelysningen, afholdes af de vedligeholdelsesforpligtigede grundejere, jf. 49. Udgifterne fordeles efter den procedure, der er beskrevet i privatvejslovens 48, hvilket vil sige, at kommunen enten afholder et vejsyn eller møde eller oplyser sagen gennem en skriftlig procedure. Kommunen bestemmer, hvilken metode der er bedst egnet til at oplyse sagen i et sådant omfang, at der kan træffes en lovlig og forsvarlig afgørelse. Kommunen skal sende sin påtænkte afgørelse ud til enhver, der vil blive berørt af beslutningen og give dem en frist på ikke under 3 uger til at fremkomme med indsigelser og ændringsforslag. Først herefter kan afgørelsen træffes. Ved siden af denne procedureregel skal kommunalbestyrelsen iagttage de almindelige forvaltningsretlige bestemmelser, navnlig forvaltningslovens 9, 19 og 21 om partshøring og retten til at udtale sig. Forvaltningsloven indeholder ikke bestemte svarfrister. Selve udgiftsfordelingen sker efter de principper, der er fastlagt i privatvejslovens 51. Kommunalbestyrelsen kan medregne et administrationstillæg, som beskrevet i privatvejslovens 53. Hvis kommunalbestyrelsen kræver en privat fællesvej belyst af hensyn til den almene færdsel på vejen, skal kommunen dog afholde en forholdsmæssig del af udgifterne hertil, jf. privatvejslovens 59, stk. 4. Endelig er det fastslået i lovens 59, stk. 5, at kommunen kan afholde udgifter til anlæg, forbedring og drift af vejbelysning, hvis almene, offentlige hensyn taler derfor. 9 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april

6 Vores vurdering Odense Kommune har i sin afgørelse anført, at hensynet til færdslen til de tilgrænsende ejendomme på vejen gør det nødvendigt, at vejen er belyst. Det er således kommunens vurdering, at en sikker, hensigtsmæssig og tryg færdsel på vejen forudsætter vejbelysning, således at både billister, cyklister og gående kan se eventuelle forhindringer på vejarealet, og så de kan se andre trafikanter og så vidt muligt aflæse deres hensigter i forhold til f.eks. at standse, svinge eller krydse vejbanen. Kommunen træffer derfor afgørelse om, at vejen også efter den 1. juli skal holdes belyst. Dette sker imidlertid ikke af hensyn til en almen færdsel på vejen, men af hensyn til den lokale færdsel på vejen. Det fremgår af Odense Kommunes brev af 12. januar 2015, at Smutvej i dag er lukket med bomme ved Svenstrupvej, således at kun gående (og cyklende) færdsel er mulig forbi denne afspærring. Kommunen har i sin udtalelse af 23. februar 2015, uddybet sin begrundelse. Kommunen har anført, at Energi Fyn (EF) har oplyst, at deres besøg ved transformerstationer kun er i tilfælde af fejl på anlægget, og at dette kan sidestilles med, at der kommer kloakentreprenører, hvis der er problemer med kloakken. Energiselskabets besøg ved transformerstationen hører efter kommunens vurdering ind under lokal færdsel. Da dette også er en serviceydelse for beboerne i området. Som det fremgår ovenfor, kan vi ikke tage stilling til kommunens skøn inden for lovens rammer. Vi har ikke anledning til at tro, at kommunen skulle have varetaget usaglige hensyn i forbindelse med sin vurdering af, hvorfor vejen skal være belyst, og om det overvejende er hensynet til de vejberettigede og færdslen til deres ejendomme, der taler for, at vejen skal være belyst. Vi kan konstatere, at Odense Kommunes afgørelse om, at den private fællesvej Smutvej skal holdes belyst, er lovlig. Udgiftsfordelingen Som nævnt skal udgifterne til vejbelysningen fordeles efter reglerne i privatvejslovens kap. 9, nærmere bestemt 49 og 51. Det fremgår af privatvejslovens 59, stk. 3. Odense Kommune har redegjort for, hvorfor kommunen ikke mener, at den efter bestemmelsen i privatvejslovens 59, stk. 4, skal afholde udgifterne til vejens belysning. Idet vi ikke har grundlag for at antage, at kommunen har varetaget usaglige hensyn, kan vi ikke tage stilling til dette skøn inden for lovens rammer. Udgifterne skal således fordeles mellem ejerne af tilgrænsende ejendomme med vejret efter reglerne i 51, jf. privatvejslovens 49, stk. 1. I henhold til privatvejslovens 44, skal ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, herunder holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. Undtaget fra denne forpligtelse er dog ejere, der kan dokumentere, at de ikke har vejret til vejen. 6

7 Det fremgår af sagen, at de 4 hjørneejendomme ikke har adgang til Smutvej. Som det fremgår af kommunens supplerende udtalelse af 13. maj 2015, har de undersøgt om der hos kommunen findes oplysninger, der kan tale for, at I ikke har vejret. Sådanne oplysninger foreligger ikke. Odense Kommune mener ikke, at I har dokumenteret, at I ikke har vejret til Smutvej. Vi kan som nævnt ikke tage stilling til dette skøn. Odense Kommune har fordelt udgifterne mellem ejerne af ejendommene Smutvej 1 og 2, Skt. Klemens Vej 16 og 18 og Svenstrupvej 25 og 27. Udgifterne er fordelt med lige store parter, dog har ejerne af de 4 hjørneejendomme fået en reduktion for at grænse til en offentlig vej på 50 %. Odense Kommune har i brev af 15. april 2015, dokumenteret, at ejendommene langs med Smutvej skal udnyttes til lav boligbebyggelse, jf. kommuneplan Ramme nr. 5.B41. Kommunen kan herefter lovligt vælge at fordele efter privatvejslovens 51, stk. 5, hvor kommunalbestyrelsen kan fordele udgifterne alene efter størrelsen af ejendommens arealer eller med ensartede beløb, hvis der i henhold til byplanvedtægt, kommuneplan eller lokalplan kun vil blive tilladt en ganske ensartet benyttelse af de ejendomme, der er omfattet af kommunalbestyrelsens afgørelse, og ingen af ejendommene faktisk benyttes mere intensivt end forudsat i plangrundlaget. Med hensyn til størrelse af reduktionen efter 51, stk. 6, har kommunen oplyst. Partshøringsbemærkninger I har ved mail af 27. april 2015 sendt partshøringsbemærkninger til vores udkast til afgørelse. I er uenige i den afgørelse, som Odense Kommune har truffet. I mener, at kommunens skøn om, at vejen kun benyttes af jer ikke er sand. Kommunen har ikke oplyst, at der er foretaget trafiktællinger på Smutvej. I har derfor selv foretaget en trafiktælling på en tilfældig dag, hvor I har målt mellem kl. 7-9 og igen kl , hvor der henholdsvis gik 40 personer og 30 personer forbi. Det var fortrinsvis børn på vej til og fra skole, men også dagplejere med barnevogn og andre af byens borgere. Vi kan oplyse jer, at gående ikke tæller med i årsdøgnstrafik. Det vil sige, at det kun er kørende trafikanter, der tæller med, og som har betydning for trafikmålingen. I henhold til kommunen skøn, kan vi som nævnt ikke tage stilling til herom. Vi mener ikke, at I med jeres bemærkninger er fremkommet med nye oplysninger, der ændrer vores vurdering af sagen. Konklusion Odense Kommunes afgørelse om belysning på den private fællesvej Smutvej er lovlig. Vi kan ikke pålægge kommunen at træffe en anden afgørelse. 7

8 Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis I ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen om lovligheden af, at kommunen har påbudt vejen belyst, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 88, 2. pkt. 8