ANLÆGSGARTNERARBEJDE OVERENSKOMST MELLEM DANSKE ANLÆGSGARTNERE OG FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Transkript

1 ANLÆGSGARTNERARBEJDE OVERENSKOMST MELLEM DANSKE ANLÆGSGARTNERE OG FAGLIGT FÆLLES FORBUND

2

3 Anlægsgartnerarbejde Overenskomst mellem Danske Anlægsgartnere og Fagligt Fælles Forbund (3F)

4 Organisationernes navn og adresse: Danske Anlægsgartnere Sankt Knuds Vej Frederiksberg C. Tlf.: Hjemmeside Fagligt Fælles Forbund (3F) Kampmannsgade København V Tlf.: Fax: Hjemmeside: 2

5 Indhold Løn- og arbejdsforhold 1 Arbejdstid Lønninger, tillæg og ATP Lønudbetaling Arbejdsmarkedspension Søgnehelligdags- og fridagsbetaling, særlig opsparing Fridage, ferie og feriegodtgørelse Seniorordning Overarbejde, snerydning og glatførebekæmpelse Rejsearbejde og udlandsarbejde Køregrænser og kørepenge Anvendelse af eget køretøj Værktøj Sikkerhed og arbejdsmiljø Opholdsrum Tilskadekomst, sygdom, børns sygdom og barsel Opsigelsesvarsler Vejrlig og hjemsendelse Privat arbejde Aflønning af arbejdere beskæftiget ved anden virksomhed Udenlandske ansatte Elever (erhvervsuddannelse) Studerende i praktik og studieophold Efteruddannelse og kompetenceudvikling Uddannelsesfonde Tillidsrepræsentantbestemmelser Fællestillidsrepræsentant Faglige forhold Overenskomstens varighed PROTOKOLLATER Nr. 1. Lokal forhandling om personlig løn Nr. 2. Deltidsbeskæftigelse Nr. 3. Lokale aftaler om fravigelse af særlige overenskomstbestemmelser Nr. 4. Lokalafdelingers medvirken i lokale aftaler

6 Nr. 5. Omgåelse af overenskomsten (protokollat nr. 16 af 9.marts 2010) Nr. 6. Nedsættelse af udvalg vedr. vinterberedskab (protokollat nr. 10 af 9. marts 2010) Nr. 7. Etablering af et ligelønsnævn inden for DA s og LO s fælles område (protokollat nr. 5 af 9. marts 2010) Nr. 8. Implementering af ligelønsloven (protokollat nr. 8 af 9. marts 2010) Nr. 9. Social dumping (protokollat nr. 10 af 28. februar 2012) Nr. 10. Udenlandske arbejderes løn- og arbejdsforhold ved udførelse af arbejde i Danmark (Protokollat af 9. marts 2010) Nr. 11. Kodeks vedr. aftaler om bolig for udenlandske arbejdere Nr. 12. Servicemedarbejdere Nr. 13. Protokollat om ansættelse på funktionærlignende vilkår Nr. 14. Fornyelsens fortolkning (protokollat nr. 15 af 13. marts 2014) Nr. 15. Redaktionel gennemgang (protokollat nr. 12 af 13. marts 2014) Nr. 16. Seniorpolitik (protokollat nr. 2 af 9. marts 2010) Nr. 17. Uddannelse Nr. 18. Barselsregler i forhold til ansatte i ægteskabslignende samleverforhold Nr. 19. Protokollat om søgnehelligdags- og fridagspulje Nr. 20. Protokollat vedr. pension og pensionsindfasning Nr. 21. Aftale om gennemførelse af direktivet om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden Nr. 22. Aftale om ekstraordinært ansatte, ansatte med nedsat erhvervsevne mv.. 47 Nr. 23. Ferieregulativ mellem Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre og Specialarbejderforbundet i Danmark Nr. 24. Udvalg om akkordtidskurrant (protokollat nr. 22 af 9. marts 2010) Nr. 25. Minutfaktor Nr. 26. Forenkling af opkrævning til og administration af fonde (protokollat nr. 3 af 9. marts 2010) Nr. 27. Bidrag til DA/LO-oplysningsfonden (protokollat nr. 19 af 9. marts 2010) Nr. 28. Implementering af Europaparlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde Nr. 29. Elektroniske dokumenter Nr. 30. Tillidsrepræsentanter Nr. 31. Erhvervsrettet efteruddannelse efter uddannelsesplan Nr. 32 Anlægsgartner-kompetencefonden og finansiering Nr. 33. Udvalgsarbejde om ansættelsesbeviser og lønsedler

7 1 Arbejdstid 1. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer fordelt med op til 8 timer pr. dag på ugens fem første dage. Der kan træffes aftale om deltidsbeskæftigelse på minimum 15 højst 30 timer pr. uge. (Se protokollat nr. 2). 2. Arbejdstiden lægges mellem kl og kl For servicemedarbejdere i anlægsgartneri. (Se protokollat nr. 12). 3. Arbejdsgiveren kan lave en skriftlig aftale med en eller flere ansatte om at forøge/nedsætte den daglige henholdsvis ugentlige arbejdstid, således at den normale ugentlige arbejdstid i gennemsnit over en forud fastlagt periode, max 12 mdr., svarende til 37 timer. Den normale ugentlige arbejdstid kan forøges op til max 42 timer. Arbejdstiden kan udvides fra 42 til maksimalt 44 timer under medvirken af tillidsrepræsentant eller den lokale afdeling af 3F. De forøgede timer afvikles fortrinsvis som hele dage i den aftalte periode og skal afvikles senest ved fratrædelse. Forøgede timer i aftaleperioden giver ikke anledning til afspadsering efter reglerne i 8, med mindre der er arbejdet udover aftalt tid. 4. Der er endvidere ved lokal aftale adgang til at supplere og fravige overenskomstens bestemmelser vedrørende arbejdstid (Se protokollat nr. 3). 5. Holddriftsaftalen på HTS-området er gældende. 2 Lønninger, tillæg og ATP Der kan under visse omstændigheder kræves lokal forhandling om personlig løn. (Se protokollat nr. 1). (Normallønsområdet) 1. Timelønninger a. Faglærte Omfatter: Anlægsgartnere Servicemedarbejdere i kontorbeplantninger Dozerførere og rendegravere Anlægsplejere og anlægsassistenter Andre for virksomheden relevante faglærte 5

8 Pr. 1. marts 2015 kr. 134,35 kr. 5,50 kr. 3,20 kr. 143,05 Pr. 1. marts 2016 kr. 136,75 kr. 5,50 kr. 3,20 kr. 145,45 b. Ansatte med mere end 12 måneders anciennitet Omfatter: Gartneriarbejdere, der har taget kurserne: planteliv, økologi og miljølære. Gartneriarbejdere og servicemedarbejdere med mere end 12 måneders anciennitet fra anlægsgartneri. Pr. 1. marts 2015 kr. 128,80 kr. 5,50 kr. 134,30 Pr. 1. marts 2016 kr. 131,20 kr kr. 136,70 c. øvrige ansatte med mindre end 12 måneders anciennitet Omfatter: Gartneriarbejdere og servicemedarbejdere med mindre end 12 måneders anciennitet. Timeløn Voksentillæg Faglært Samlet tillæg timeløn Pr. 1. marts 2014 kr. 132,10 kr. 5,50 kr. 3,20 kr. 140,80 Timeløn Voksentillæg Samlet timeløn Pr. 1. marts 2014 kr. 126,55 kr. 5,50 kr. 132,05 Timeløn Voksentillæg Samlet timeløn Pr. 1. marts 2014 kr. 125,55 kr. 5,50 kr. 131,05 Pr. 1. marts 2015 kr. 127,80 kr. 5,50 kr. 133,30 Pr. 1. marts 2016 kr. 130,20 kr. 5,50 kr. 135,70 d. Ungarbejdere Under 16 år Mellem Mellem 16 og 17 år 17 og 18 år Pr. 1. marts 2014 kr. 72,88 kr. 89,60 kr. 100,76 Pr. 1. marts 2015 kr. 74,16 kr. 91,17 kr. 102,54 Pr. 1. marts 2016 kr. 75,56 kr. 92,89 kr. 104,47 Elevlønninger: se 21 6

9 2. Særlige tillæg (pr. time) a. Timetillæg for servicemedarbejdere i anlægsgartneri Aften (17-22) Nat (22 06) Weekend (lør. 06 man. 06) Pr. 1. marts 2014 kr. 21,60 kr. 27,02 kr. 43,32 Pr. 1. marts 2015 kr. 21,96 kr. 27,45 kr. 44,01 Pr. 1. marts 2016 kr. 22,33 kr. 27,92 kr. 44,76 b. Til faglærte ydes et særligt kvalifikationstillæg på kr. 3,20 pr. time c. Til alle voksne ansatte ydes et tillæg på kr. 5,50 pr. time d. Holdformænd a. Holdformænd for arbejdshold på 4 mand og derover (formanden medregnet på samme arbejdsplads) ydes et tillæg på kr. 8,70 pr. time. b. Holdformænd for arbejdshold på 8 mand og derover (formanden medregnet) på samme arbejdsplads ydes et tillæg på kr. 11,02 pr. time. 3. Produktionsfremmende lønsystemer Parterne er enige om at anbefale indførelsen af produktivitetsfremmende lønsystemer i form af bonusordninger, jobvurderinger og lignende. Udbredelsen af sådanne lønsystemer kan ske med teknisk bistand af organisationerne. 4. Implementering af ligelønsloven Overenskomstparterne er enige om at implementere ligelønsloven i overenskomsterne jf. protokollat nr ATP Arbejdsgiveren betaler bidrag til ATP som fastsat af ATP s bestyrelse. 3 Lønudbetaling dages lønnede: Lønningsperioden er 2 uger. Afregningsdagen fastlægges som sidste dag i lønningsperioden. Lønudbetaling finder sted senest en uge efter afregningsdagen - til en torsdag. Falder lønudbetalingsdagen på en helligdag, udbetales den sidste bankdag forud. 7

10 2. Månedslønnede: Under forudsætning af lokal enighed, kan der indføres månedsvis lønudbetaling. Lønperioden er fra den 21. i måneden til den 20. i næste måned. Lønudbetalingen finder sted den sidste bankdag i måneden. I forbindelse med overgang fra 14 dages løn til månedsvis lønudbetaling, skal der på begæring udbetales et acontobeløb, svarende til en halv måneds løn. Der aftales en afdragsordning for acontobeløbet. 3. Hvis lønnen ikke udbetales rettidigt, betales der under forudsætning af, at ugeseddel er afleveret rettidigt, almindelig timeløn + 50 % for de første 2 timer, hvor arbejderen må undvære sin løn, derudover almindelig timeløn % tillægget, dog må arbejderen først henvende sig på arbejdsgiverens bopæl enten personligt eller pr. telefon. Skyldes manglende rådighed over lønudbetaling misligholdelse fra et pengeinstituts side bortfalder foranstående regler. 4. Såfremt lønnen ikke er til rådighed på lønudbetalingsdagen pga. edb-fejl udbetales et rimeligt acontobeløb. 4 Arbejdsmarkedspension 1. Det samlede pensionsbidrag udgør 12,00 %. Heraf betaler arbejdsgiveren 2/3 og lønmodtageren 1/3. Beløbet indbetales månedsvis til PensionDanmark. 2. Ansatte med 2 måneders erhvervsarbejde er omfattet af denne ordning fra deres fyldte 18. år. Lærlinge og elever er ikke berettiget til pensionsbidrag, men indtræder uanset alder i ordningen fra uddannelsens færdiggørelse (voksenelever se dog 20, stk. 4). Ansatte, som fra tidligere ansættelser har været omfattet af pensionsordning er ikke omfattet af anciennitetskravet. (jf. protokollat nr. 20 vedr. pensionsindfasning). 3. Forhøjet pensionsbidrag Under de 14 ugers overenskomstbestemt barselsorlov indbetales et ekstra bidrag til ansatte med 9 måneders beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder på det forventede fødselstidspunkt. Arbejdsgivers bidrag kr. 7,00, arbejdstagers 3,50 (pr. måned kr /560). Pr. 1. juli 2014 udgør arbejdsgivers bidrag kr. 8,50, arbejdstagers 4,25 (pr. måned kr /680). For deltidsansatte beregnes bidraget på samme måde som det allerede gældende pensionsbidrag. (jf. 15 om barsel). 4. Sundhedsordning Virksomheder der ikke i forvejen har en sundhedsordning, etablerer en sundhedsordning gældende for ansatte med 3 måneders anciennitet i virksomheden. Sundhedsordningen skal mindst svare til den ordning, der gælder i PensionDanmark og betales af arbejdsgiveren. Hurtig diagnose indgår i sundhedsordningen. Det skal i virksomheden klart fremgå hvilken ordning, man er tilsluttet og omfanget af den. 8

11 5 Søgnehelligdags- og fridagsbetaling, særlig opsparing 1. Til udbetaling på søgnehelligdage og fridage henlægger arbejdsgiver et beløb svarende til 8,35 % af den samlede ferieberettigede løn. Forhøjes Pr. 1. marts 2015 til 8,75 % og pr. 1. marts 2016 til 9,05 %. Pågældende beløb omfatter særlig opsparing på 1,3 %. Forhøjes pr. 1. marts 2015 til 1,7 % og pr. 1. marts 2016 til 2,0 %. Feriegodtgørelse er indeholdt i beløbet. 2. Opsparingen udbetales som sædvanlig timeløn og faste tillæg i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag og Grundlovsdag (når disse falder på en hverdag) eller fridag. Der kan dog ikke udbetales større beløb, end der til enhver tid henstår på den pågældendes opsparingskonto. 3. Evt. restbeløb udbetales den ansatte ved afslutningen af den lønningsperiode, som ligger nærmest d. 31. december samt ved fratrædelse, sygdom eller barsel. Der kan lokalt indgås aftale om overflytning af ikke afholdte fridage til efter årsskiftet. Dette forudsætter dog lokal enighed eller aftale med tillidsrepræsentanten. (Se protokollat nr. 19). 4. Fastlønnede herunder fastlønnede elever modtager sædvanlig løn på søgnehelligdage samt opsparede fridage. Disse betales ikke SH-betaling. I stedet beregnes til disse 1,9 % efter førstnævnte principper. Forhøjes pr. 1. marts 2015 til 2,3 % og pr. 1. marts 2016 til 2,6 %. Pågældende beløb lægges til ferietillægget. I forbindelse med fratrædelse kan der som hovedregel ikke foretages modregning i den del af ferietillægget som overstiger ferielovens ene procent. Det optjente beløb udover ferielovens ene procent udbetales som særligt tillæg ved sidste lønudbetaling. 6 Fridage, ferie og feriegodtgørelse 1. Fridage Ud over de til enhver tid gennem lovgivningen fastsatte søgnehelligdage er 1. maj en hel selvbetalt fridag. 5. juni er en hel fridag. Såfremt der er lidt et indtægtstab, ydes normal løn betalt af søgnehelligdags- og fridagsopsparingen. (Se 5). Ansatte optjener 5 årlige fridage i overensstemmelse med nedenstående regler: a. Der optjenes ret til en fridag for hver 2,4 måneders beskæftigelse. (Dvs. 0,7115 time pr. uges beskæftigelse ved fuldtidsansættelse). b. Fridagen afvikles og placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv og så vidt muligt efter den enkelte lønmodtagers ønske. 9

12 c. Fridagene skal afholdes inden for afviklingsperioden og senest inden fratrædelse sker. d. Opsparede fridage kan ikke afvikles i opsigelsesperioden. 2. Feriegodtgørelse ydes med 12,5 % beregnet af den samlede indtjente løn. a. Bevis for indtjent feriegodtgørelse udleveres i form af et standardferiekort til den pågældende ansatte. Feriekortet udleveres/tilsendes den pågældende ansatte i februar måned umiddelbart efter det netop afsluttede kalenderår/optjeningsår. Vedrørende feriegodtgørelse og feriens placering mv. henvises til Ferieloven samt ferieregulativet. b. Retten til ferie erhverves i løbet af et kalenderår (optjeningsåret) og ferie skal holdes i løbet af det efter optjeningsårets udløb følgende år, regnet fra 1. maj til 30. april (ferieåret). c. Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan indgå aftale om overførsel af ferie ud over 20 dage til følgende ferieår på følgende vilkår: Aftalen skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb og kan alene omfatte allerede optjent ferie. Aftalen kan alene omfatte ferie ud over 20 feriedage. Der kan maksimalt overføres 5 feriedage i et ferieår. Ferie herudover skal holdes i ferieåret. Der kan på intet tidspunkt akkumuleres mere end én overført ferieuge. d. Hvis der indgås aftale om ferieoverførsel, og der er optjent feriegodtgørelse for den overførte ferie, skal arbejdsgiveren samtidig hermed og senest inden ferieårets udløb give skriftlig meddelelse herom til den, der skal udbetale feriegodtgørelsen. 7 Seniorordning Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder. I en seniorordning konverteres hele eller en del af pensionsbidraget, jf. 4, til seniorfridage. Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen administrationsomkostningerne fortsat dækkes. Det konverterede pensionsbidrag indsættes for timelønnede medarbejdere på medarbejderens frihedskonto. Er medarbejderen fuldlønnet og ønsker at indgå i en seniorordning oprettes en seniorfrihedskonto, med mindre andet aftales lokalt. 10

13 Seniorfrihedskontoen administreres efter samme regler som frihedskontoen for virksomhedens timelønnede medarbejdere, jf. 5. Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden. Medarbejderen skal senest den 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget vedkommende ønsker at konvertere. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksomheden om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår. Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhedens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf. 6, stk. 1. For timelønnede følger reglerne for seniorfridage reglerne for feriefridage, jf. 6. Ved afholdelse af seniorfridage afkortes fuldlønnede medarbejdere i uge- eller månedslønnen og betales i stedet et beløb fra seniorfrihedskontoen. For fuldtidsbeskæftigede på 5-dages uge med 37 timer udgør en seniorfridag betaling svarende til 7,4 timer pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning. Ved kalenderårets udløb og ved fratræden opgøres saldoen på seniorfrihedskontoen og restbeløbet udbetales. Etableringen af en seniorordning ændrer ikke på reglerne for frihed/feriefridage i øvrigt, jf. 6. Denne ordning kan indsættes i overenskomstteksten, forudsat de opsparede midler kan sikres i tilfælde af konkurs. Såfremt der er sikkerhed for, at LG dækker de akkumulerede midler, vil Danske Anlægsgartnere kunne dække eventuelt tilgodehavende. 8 Overarbejde, snerydning og glatførebekæmpelse 1. Overarbejde a. Opstår der på en arbejdsplads en akut situation, kan overarbejde forlanges udført i indtil 2 timer ud over de fastsatte tider, og hvor ikke tvingende grunde hindrer arbejdernes forbliven på pladsen. Arbejde på helligdage kan tillades i indtil 8 timer. Kontinuerligt overarbejde må ikke finde sted. b. Afspadsering af optjente timer sker efter følgende regler: For overarbejde på hverdage forud for eller efter normal arbejdstids begyndelse afspadseres to timer for hver overarbejdstime. (Se endvidere 1, stk. 3) For overarbejde lørdag og søndag samt på søgnehelligdage afspadseres to timer for hver overarbejdstime. 11

14 Der kan ikke afregnes mindre end fire timer for arbejde på lørdage, søndage og søgnehelligdage. Ved flere daglige tilkald på disse dage afregnes minimum to timer pr. gang. c. Afspadsering sker efter lokal aftale inden 12 måneder efter, at overarbejde har fundet sted. Tidspunktet for afspadsering aftales forud. Der skal dog for så vidt angår en afviklingsperiode ud over 6 måneder foreligge lokal enighed. Efter udførelsen af overarbejdet udarbejdes der en opgørelse over den tid, der skal afspadseres. d. Overarbejdstillægget kan udbetales, mens merarbejde skal afspadseres. 2. Snerydning og glatførebekæmpelse a. Såfremt en arbejdsgiver har snerydningspligt, og der aftales med den ansatte, at vedkommende ansatte selv skal konstatere, hvorvidt der skal mødes før normal arbejdstids begyndelse, aftales der under medvirken af den lokale 3F-afdeling en betaling herfor. b. Overarbejde ved snerydning og glatførebekæmpelse uden for normal arbejdstid afspadseres med 1,5 time pr. overarbejdstime. c. Ved snerydning og glatførebekæmpelse på søn- og helligdage i tidsrummet 7-12 afspadseres for de første 3 timer 1,5 time pr. overarbejdstime. For øvrige timer afspadseres 2 timer pr. overarbejdstime. d. Ved udkald til snerydning og glatførebekæmpelse skal der afregnes mindst 4 timer. e. Overarbejdstillægget kan udbetales, mens merarbejde skal afspadseres. f. Der nedsættes et udvalg der skal udarbejde forslag og anbefalinger til retningslinjer for vinterberedskab samt gennemgå og beskrive arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser. (Jf. protokollat nr. 6) 9 Rejsearbejde og udlandsarbejde 1. Definitionen på rejsearbejde og rejsetid Ved rejsearbejde forstås arbejde med overnatning på et fremmed sted. Rejsetid beregnes fra det tidspunkt, den ansatte starter fra arbejdsgiverens bopæl eller plads. Rejsetiden betales med den pågældende timeløn jf. 2 ekskl. overtidsbetaling. 2. Betaling for udgifter til befordring, kost og logi a. 12

15 Befordringsudgifter godtgøres af arbejdsgiver. b. Ved arbejde i udlandet skal der før afrejsen indgås skriftlig kontrakt mellem virksomheden og hver enkelt ansat, som ved den ansattes foranledning er blevet godkendt i den stedlige 3F afdeling. c. Kontrakten skal indeholde bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, som ikke må være ringere end det pågældende lands overenskomster og love. Herunder skal der anføres bestemmelser for indkvarteringens og forplejningens standard, forsikringsmæssige vilkår samt regler for hjemrejse i perioden. d. Godtgørelse af kost og logi kan ske efter følgende retningslinjer: Arbejdsgiver godtgør den ansattes dokumenterede udgifter til kost og logi. Arbejdsgiver yder et tillæg på 65 % af den ansattes timeløn for 8 timer pr. arbejdsdag. Parterne kan selv aftale godtgørelse. Er arbejdets varighed ud over 1 arbejdsuge, betales i forbindelse med weekend og søgnehelligdage befordringsudgifter og rejsetid for kørsel til og fra de i 9 nævnte køregrænser. Ønsker en ansat ikke at rejse hjem efter arbejdstidens ophør under weekend eller søgnehelligdage, er arbejdsgiveren kun forpligtet til at betale for den rejsetid, der ellers ville være medgået til hjem- og udrejse. e. Stiller arbejdsgiver transportmiddel til rådighed, betales kun eventuel rejsetid uden for arbejdstiden. Det står i øvrigt arbejderen frit, om han vil påtage sig rejsearbejde. 10 Køregrænser og kørepenge 1. Ved arbejde for en arbejdsgiver, hvor arbejdspladsen ligger inden for en cirkel med en radius på 20 km i forhold til virksomhedens eller afdelingens adresse, betales ikke kørepenge. 2. For kørsel til og fra arbejdspladsen uden for den nævnte grænse betales kørepenge pr. påbegyndt km uden for køregrænsen på kr. 3, Der betales ikke kørepenge, når arbejderen i arbejdstiden befordres til og fra arbejdsstedet. 4. Der betales ikke kørepenge, når en arbejder ansættes lokalt på en ikke-permanent arbejdsplads. Såfremt arbejderen flyttes fra denne betales ifølge stk. 1 og

16 Såfremt arbejdsgiveren stiller transportmiddel til rådighed, betales køretid for fører (a.) og passagerer (b.) uden for arbejdstiden. Satserne er pr. km.: a. kr. 2,67 b. kr. 1,82 6. Kørsel med egen anhænger/trailer betales med yderligere 25 % af statens takster ( 10). Kørsel med arbejdsgiverens anhænger/trailer betales med yderligere 15 % af statens takster ( 10). 7. Der er endvidere ved lokal aftale adgang til at supplere og fravige overenskomstens bestemmelser vedrørende kørepenge, således at der kan indgås aftale om lokale regler vedrørende udbetaling af kørepenge. (Se protokollat nr. 3 og 4). 11 Anvendelse af eget køretøj 1. Når arbejderen på arbejdsgiverens forlangende benytter eget befordringsmiddel i firmaets tjeneste, ydes følgende vederlag pr. km. (2014-satser): Bil og motorcykel. For kørsel indtil km i et regnskabsår kr. 3,73 Bil og motorcykel. For kørsel ud over km i et regnskabsår kr. 2,10 Satserne reguleres efter statens takster. Der kan dog ikke ved brug af noget køretøj ydes godtgørelse under kr. 20,00 pr. dag, og der betales for det køretøj arbejderen benytter eller stiller til rådighed. 2. Parterne er i øvrigt enige om, at den enkelte arbejder er frit stillet med hensyn til, hvorvidt vedkommende vil stille sit befordringsmiddel til rådighed. 12 Værktøj 1. Den ansatte har ansvar for, at det af arbejdsgiveren udleverede værktøj tilbageleveres efter brugen, dog bortfalder dette ansvar, såfremt der ikke fra arbejdsgiverens side er truffet foranstaltning til, at værktøjet kan opbevares under forsvarligt aflåset lukke, samt når værktøjet bortkommer ved et af tredje person foretaget indbrud. 2. Den ansatte er ikke pligtig til at transportere arbejdsgiverens værktøj på eller i eget køretøj. 14

17 13 Sikkerhed og arbejdsmiljø 1. Uanset om virksomheden har pligt til at udpege sikkerhedsrepræsentanter, henvises til følgende regler: Arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser, regler om faste arbejdssteders indretning, skiftende arbejdssteders indretning, byggepladsers indretning, skurvogne, arbejdstøj og værnemidler, brug af kemiske bekæmpelsesmidler, brug af maskiner mv. Love og bekendtgørelser skal være tilgængelige og skal løbende ajourføres. 2. Vinterbeklædning/termotøj samt relevant sikkerhedsudstyr som regntøj, sikkerhedsfodtøj, knæbeskyttere, beskyttelsesbriller, arbejdshandsker mv. udleveres af arbejdsgiveren. 14 Opholdsrum 1. Der henvises til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 775 af 17. september Dertil nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning. Nr. 290 af 5. juli 1993 om skiftende arbejdssteders indretning og nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser o.lign. 2. Øvrige gartneriske arbejdere Ved vedligeholdelsesarbejder, beskæring og sprøjtning samt arbejde, der ikke henhører under stk. 1. anvises et antageligt opholdsrum. Benyttes biler som opholdsrum, skal disse være indrettet med bordplade som skal være fastmonteret under spisning. Bilerne skal kunne opvarmes i perioden 15. september til 1. maj uafhængigt af bilens motor. 3. Opholdsrum skal i tiden 15. september til 1. maj kunne opvarmes. 4. I forbindelse med opholdsrum skal der være adgang til toilet og håndvask eller de ansatte skal have tilladelse til at køre til nærmeste offentlige toilet eller andet anvist toilet i nærheden af arbejdspladsen. 5. Såfremt skur- eller opholdsrum ikke anvises, ydes et dagligt beløb på kr. 50,55, regnet fra den lønningsuge, kravet stilles. 15 Tilskadekomst, sygdom, børns sygdom og barsel 1. Tilskadekomst Kommer en ansat til skade i virksomheden og må forlade arbejdspladsen efter aftale med arbejdsgiveren, erholder den ansatte løn under fraværet i op til 8 uger. 15

18 Maksimumbetalingen er som angivet under sygdom. 2. Sygdom Til ansatte med 6 måneders beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder i virksomheden, yder arbejdsgiveren løn i indtil 8 uger. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats. Maksimumbetalingen er kr. 142,00 pr. time. Satsen stiger pr. 1. marts 2015 til kr. 143,50 og 1. marts 2016 til kr. 145,00. Endvidere er gældende, at den pågældende ansatte under fraværsperioden er berettiget til dagpenge iht. sygedagpengelovens regler. Retten til betaling stopper, såfremt refusionen fra kommunen ophører, og dette skyldes den ansattes forsømmelse af de pligter, der følger af sygedagpengeloven. I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/sygedagpenge til den ansatte, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefusion i den ansattes løn. Ovennævnte regler gælder ikke for sygdomstilfælde omfattet af en mellem arbejdsgiver og den ansatte indgået aftale iht. sygedagpengelovens regler om kronisk eller langvarig syge (jf. 56). Feriegodtgørelsen beregnes iht. reglerne i ferielovens 25. Hvis den ansatte bliver fraværende på grund af samme sygdom inden 14 kalenderdage efter, arbejdet blev genoptaget ved udløbet af den 1. sygeperiode, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i den første fraværsperiode. 3. Barns sygdom. a. Ansatte med 2 måneders anciennitet i virksomheden har ret til frihed med dagpenge fra arbejdsgiveren, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af den ansattes syge, hjemmeværende barn/børn under 12 år. Frihed gives til den ene af barnets forældre, og kun indtil anden pasningsmulighed er etableret. Frihed kan højst omfatte barnets første sygedag. Fravær på grund af børns sygdom skal anmeldes ligesom egen sygdom, og virksomheden kan kræve dokumentation f.eks. i form af tro- og loveerklæring/sygemeldingsblanket. b. Der gives frihed, når det er nødvendigt, at den ansatte indlægges på hospital sammen med barnet, når barnet er under 14 år Denne frihed gælder alene indehaver af forældremyndigheden, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt en uge pr. barn inden for en 12 måneders periode. c. Den ansatte skal på opfordring kunne fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen. Der ydes betaling med samme sats som ved egen sygdom. 4. Frihed til pasning af syge slægtninge Den ansatte har ret til frihed til pasning af alvorligt syge slægtninge i hjemmet i overensstemmelse med gældende lovgivning herom. 16

19 5. Barsel og forældreorlov. Arbejdsgiveren betaler til ansatte, der på fødselstidspunktet har 9 måneders beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder løn i indtil 4 uger før det forventede fødselstidspunkt, 14 uger efter fødslen samt 13 uger (for forældreorlov som påbegyndes inden 1. juli 2014: 11 uger) oven på udløbet af de 14 uger. Løn under barsel betales som følger: I tidspunktet fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil fødslen betales moderen normal løn, dog maksimalt kr. 142 pr. time. Beløbet hæves pr. 1. marts 2015 til kr. 143,50 og 1. marts 2016 til kr. 145,00. I perioden fra fødselspunktet og indtil udløbet af den 14. uge efter fødslen betales moderen normal løn, dog maksimalt kr. 142 pr. time. Beløbet hæves pr. 1. marts 2015 til kr. 143,50 og 1. marts 2016 til kr. 145,00.. Beløbet indeholder den i lovgivningen fastsatte dagpengesats. Gennem de 14 uger betales moderen forhøjet pensionsbidrag i henhold til 4, stk. 3. I samme periode ydes fædre, der opfylder betingelserne herfor, normal løn i 2 uger, dog maksimalt kr. 142 pr. time. Beløbet hæves pr. 1. marts 2015 til kr. 143,50 og 1. marts 2016 til kr. 145,00. Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 13 uger (for forældreorlov som påbegyndes inden 1. juli 2014, 11 uger). Af disse 13 uger har hver af forældrene ret til at holde 5 uger (for forældreorlov som påbegyndes inden 1. juli 2014, 4 uger). Holdes orloven, der er reserveret for forældreorlov som påbegyndes inden 1. juli 2014, 4 uger den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen. Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til den ene eller den anden forælder. Betalingen i disse 13 uger (for forældreorlov som påbegyndes inden 1. juli 2014, 11 uger) svarer til fuld løn, dog maksimalt kr. 140,50 pr. time, stigende til kr. 145,00 pr. 1. juli De 13 uger (for forældreorlov som påbegyndes inden 1. juli 2014, 11 uger) skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 13 uger (for forældreorlov som påbegyndes inden 1. juli 2014, 11 uger) varsles med 3 uger. Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales. Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende. 6. Adoption Til adoptanter, der på modtagelsestidspunktet har 9 måneders anciennitet, betales løn i 19 uger fra barnets modtagelse (barselsorlov). Lønnen svarer til den løn den pågældende ville have oppebåret i perioden. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte dagpengesats. 17

20 Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren er berettiget til en refusion svarende til den maksimale dagpengesats. 16 Opsigelsesvarsler 1. For ansatte, der har været ansat indtil 2 måneder, kan arbejdsforholdene af begge parter hæves ved arbejdsdagens udløb. For ansatte, der uden anden afbrydelse end de i stk. 2 nævnte, har været beskæftiget hos samme arbejdsgiver i 2 måneder gælder følgende opsigelsesvarsler: Fra arbejdsgiverside: 3 arbejdsdage til udgangen af en kalenderuge. Fra arbejderside: 1 arbejdsdag til udgangen af en kalenderuge. Efter 1 års beskæftigelse gælder følgende opsigelsesvarsler: Fra arbejdsgiverside: 12 arbejdsdage til udgangen af en kalenderuge. Fra arbejderside: 2 arbejdsdage til udgangen af en kalenderuge. 2. Som afbrydelse regnes ikke: Sygdom, der meddeles arbejdsgiver i henhold til gældende regler og den enkelte virksomheds personalepolitik. Indkaldelse til fortsat militærtjeneste. Hjemsendelse grundet vejrlig eller materialemangel, såfremt den ansatte genoptager arbejdet, når dette tilbydes ham eller hende, jf I tilfælde, hvor opsigelse iht. stk. 1 skal gives, kan en sådan opsigelse normalt ikke fra nogen af siderne finde sted under ferie. Dersom arbejdsforholdet ønskes afbrudt i forbindelse med en ferieperiode, skal opsigelse afgives senest 5 dage før feriens påbegyndelse. 4. I forbindelse med antagelse til ekstraordinære arbejdsopgaver som følge af vejrmæssige forhold (snerydning mv.) bortfalder de i stk. 1 nævnte opsigelsesvarsler. 5. Ansatte, som afskediges efter at have opnået ret til de i stk. 1 nævnte opsigelsesvarsler eller som afbrydes i arbejdet, jf. stk. 2, men som genoptager arbejdet, når dette tilbydes dem inden for et tidsrum af 4 måneder, genindtræder i tidligere hos arbejdsgiveren opnået anciennitet. 6. Ansatte, der uden varsel dog jf. stk. 2 udebliver fra arbejde i mere end en dag, mister med øjeblikkelig virkning den hos vedkommende arbejdsgiver opnåede anciennitet. 7. Ved et arbejdsforholds ophør udbetales den optjente arbejdsløn ved førstkommende ordinære lønudbetaling. Afbrydes arbejdsforholdet under arbejde udført i akkord, udbetales forskudsvis timeløn, jf. overenskomstens 2. Angående udbetaling af akkordoverskud henvises til akkordtidskurantens bestemmelser (se denne). 18

21 8. Ved arbejdsforholdets ophør udleveres bekræftelse på den pågældende ansattes ferietilgodehavende jf. ferieregulativet Tillidsrepræsentanten orienteres løbende om ansættelse og afskedigelser. 10. Medarbejdere, som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold - til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen. Det kan lokalt aftales, at den lokale 3F-afdeling kan afholde vejledningssamtaler på virksomhedens adresse ved afskedigelse. 17 Vejrlig og hjemsendelse 1. Vejrligsstop I tilfælde, hvor arbejdsgiveren eller dennes repræsentant erkender, at arbejdet har måttet indstilles på grund af vejrlig, og denne har forlangt, at den ansatte skal blive på arbejdspladsen for at afvente arbejdsmulighed, betales ventetiden med timeløn i henhold til Hjemsendelse Grundlag for hjemsendelse jf. 16, stk. 5. a. Inden for de områder, hvor arbejdet traditionelt er indstillet i hele eller dele af vinterperioden - som f.eks. anlægsarbejde, brolægning, og lignende - kan virksomheden hjemsende ansatte i en periode. Herudover kan de ansatte i overensstemmelse med sædvanlig praksis hjemsendes f.eks. på grund af vejrlig, materialemangel, ordremangel og lignende. Parterne er enige om, at der ikke må være systematik i arbejdsgiverens hjemsendelse af de ansatte. Der er endvidere enighed om, at arbejdsgiveren - så vidt muligt - bør orientere den ansatte i så god tid som muligt inden hjemsendelsen. b. Løn Når den ansatte er hjemsendt betyder det, at der ikke består en forpligtelse til at betale løn i hjemsendelsesperioden. c. Andet arbejde Såfremt den ansatte under hjemsendelsen påbegynder anden beskæftigelse, skal virksomheden have meddelelse herom, såfremt dette medfører, at den ansatte ikke ønsker at vende tilbage og genoptage sin beskæftigelse efter hjemsendelsen. Den ansatte er i sådanne tilfælde ikke pligtig til at give arbejdsgiveren et evt. opsigelsesvarsel i henhold til overenskomsten. 19

22 d. Orientering om genoptagelse Efter ca. tre måneders hjemsendelse, kontakter virksomheden den ansatte med en orientering om, hvor lang tid hjemsendelsen skønnes at vare, og om hvornår den ansatte skønnes at kunne genoptage arbejdet inden for den følgende måned. Såfremt virksomheden ikke kan tilbyde beskæftigelse, betragtes den ansatte som opsagt, og der udbetales en godtgørelse svarende til lønnen i opsigelsesperioden. e. Genoptagelse af arbejdet Så snart årsagen til hjemsendelse ophører, skal den ansatte tilbydes arbejde igen. Hjemsendte ansatte skal tilbydes beskæftigelse i virksomheden i den afdeling og inden for det arbejdsområde, han blev hjemsendt fra, før virksomheden ansætter nye medarbejdere til dette arbejde. Den ansatte er forpligtet til at genoptage arbejdet, når det tilbydes igen. f. Såfremt en hjemsendt ansat ikke kan tilbydes beskæftigelse, afgives opsigelse som beskrevet i 16. Opsigelsesperioden er da at forstå som den periode, der går fra tidspunktet, hvor den ansatte modtager opsigelsen, til medarbejderen opsigelsesvarsel er udløbet jf. 16, stk Privat arbejde 1. Forbundets medlemmer, som er omfattet af denne overenskomst, må ikke påtage sig privat arbejde. 2. Medlemmer af forbundet, der under en arbejdsløshedsperiode, selv påtager sig arbejde for private, er pligtige til at ophøre hermed, når en arbejdsgiver anmoder om at få vedkommende i arbejde. I så fald skal den pågældende straks antages. 3. Fagforeningerne har efter forudgående henvendelse til arbejdsgiveren ret til ved deres repræsentant at lade foretage kontrol på arbejdspladserne med henblik på overenskomstens overholdelse, dog må kontrollen ikke hindre arbejdsgangen. 4. Oplysninger om de i en virksomhed beskæftigede ansatte under nærværende overenskomstområde skal på begæring af forbundet eller fagforeningens repræsentanter gives af arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. 20

23 19 Aflønning af arbejdere beskæftiget ved anden virksomhed 1. I tilfælde, hvor en arbejdsgiver, der omfattes af nærværende overenskomst, driver anden gartnerisk virksomhed såsom handelsgartneri, planteskole osv. gælder de for denne anden virksomhed mellem arbejdsgiverorganisationer på den ene side og forbundet eller dets afdelinger på den anden side til enhver tid bestående overenskomst. Hvor det drejer sig om jordarealer, der i væsentlig grad benyttes til indslag af planter, gælder nærværende overenskomst. Ved overførelse af en medarbejder fra anlægsgartneri til andet gartnerisk arbejde aflønnes i henhold til F holder Danske Anlægsgartnere underrettet om ændringer i de gældende lønninger for handelsgartneri, planteskoler osv. 20 Udenlandske ansatte For at sikre udenlandske ansatte overenskomstmæssige vilkår, er overenskomstparterne enige om, at alt arbejde inden for anlægsgartnerområdet i Danmark bør foregå på overenskomstmæssige vilkår, hvorved de ansattes løn, arbejdstid og arbejdsvilkår i øvrigt sikres. Parterne er derfor enige om, at virksomhederne i deres entreprisekontrakter med underentreprenører altid bør sikre sig, at underentreprenøren har indgående kendskab til de gældende danske overenskomst- og aftaleforhold. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udleveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomheden. Parterne anbefaler endvidere, at virksomhederne indfører bestemmelser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal være omfattet af de til enhver tid og for den enkelte entreprise relevante LO forbunds overenskomster i relation til de ansatte, som udfører arbejdet og at det betragtes som en væsentlig misligholdelse af entreprisekontrakten ikke at opfylde dette krav. (Se endvidere protokollat nr. 10). a. Forskelsbehandling ved lønfastsættelsen Parterne er enige om at det er en forudsætning, at der ikke sker forskelsbehandling i lønniveau i den enkelte virksomhed på grund af nationalitet, køn eller lignende, dette gælder også i forbindelse med afskedigelse af personale, jf. Lov om forbud om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Parterne henviser til overenskomstens 2 stk. 3 og 4 samt protokollat nr. 1 om lokal forhandling af personlig løn og protokollat nr. 25 om minutfaktoren. Ved mistanke om overenskomstbrud som følge af manglende overholdelse af nærværende bestemmelser, kan påtale ske og ved uenighed følges de fagretlige regler. 21

24 Omgåelse (entrepriseforhold) Parterne er enige om at modvirke omgåelse af overenskomsternes bestemmelser. Bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overenskomstens bestemmelser, er en helhedsvurdering. Ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overenskomstens bestemmelser, indgår det som en vejledning, om en selskabsretlig eller kontraktmæssig konstruktion er lavet for at omgå de overenskomstmæssige forpligtelser, eller om entreprisekontrakternes økonomiske vilkår betyder, at den udførende underentreprenør skønt overenskomstmæssigt forpligtet til det - ikke kan udføre arbejdet ved betaling af overenskomstmæssige lønninger og heller ikke gør det, eller om der er tale om et reelt forretningsforhold, f.eks. at der foreligger en entreprisekontrakt, at parterne i forretningsforholdet normalt virker som selvstændige virksomheder, at den udførende entreprenør selv leverer materialer eller, hvis hvervgiver efter at være blevet bekendt med, at en underentreprenør - som led i et entrepriseforhold eller samarbejdsforhold med samme hvervgiver - er blevet dømt for et overenskomstbrud af grov karakter (f.eks. ved anvendelse af falske lønsedler, snyd med timeregistrering m.v.) på trods heraf på ny indgår aftale med underentreprenøren om udførelse af et stykke arbejde, og underentreprenøren igen dømmes for et groft overenskomstbrud. Der er ikke tale om omgåelse, hvis hvervgiver har medvirket til at sikre, at overenskomstens forpligtelser er opfyldt. Der er dog enighed om, at såfremt der er gået mere end 2 år siden en virksomhed blev dømt efter bestemmelserne i dette afsnit, tillægges dette ikke gentagelsesvirkning. Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger en omgåelse af overenskomsten, jf. ovenstående, kan behandles efter de fagretlige regler i nærværende bestemmelse, dog med ligefrem bevisbyrde. Organisationerne er enige om at søge sagen oplyst bedst muligt under den fagretlige sagsbehandling, f.eks. ved fremlæggelse af entreprisekontrakter. Parterne er enige om, at voldgiftsretten tager stilling til, om der er sket omgåelse af overenskomsten. Såfremt voldgiftsretten fastslår, at der er sket omgåelse af overenskomsten er parterne enige om, at voldgiftsretten tillige træffer afgørelse om, hvorvidt der foreligger et bodsansvar samt fastsætter en eventuel bod. Lønsedler Lønsedlerne skal så vidt muligt afspejle, hvilke overenskomstmæssige løndele den enkelte rubrik på lønsedlen kommer fra med henblik på, at der er klarhed over f.eks. omfanget af 22

25 timelønsarbejde, overarbejde, akkordarbejde/-overskud, ferie- og søgnehelligdagsbetaling m.v.. 21 Elever (erhvervsuddannelse) 1. Uddannelsesaftale Senest ved uddannelsesforholdets start i praktikpladsen skal der oprettes en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser med tilhørende bekendtgørelser samt de af Det Faglige Udvalg fastsatte regler. Uddannelsesaftalen skal altid omfatte hele elevtiden eller den resterende del af denne inkl. skoleophold. 2. Læretid, prøvetid Prøvetiden er 3 måneder i første praktikplads. Prøvetiden kan under ganske særlige omstændigheder forlænges efter godkendelse af Det Faglige Udvalg. 3. Løn, almindelige EUD elever Almindelige EUD-elever aflønnes med nedenstående lønninger pr. uge inkl. søgnehelligdagsog fridagsbetaling, idet ugelønnen også betales i uger med søgnehelligdage og overenskomstbestemte fridage. Elever indrangeres lønmæssigt således, at der tælles baglæns, idet de sidste 12 måneder før uddannelsens afslutning, som er beskrevet i uddannelsesaftalen, tæller som 4. uddannelsesår. De næste 12 måneder er 3. uddannelsesår mv. Ugeløn under skole- og praktikophold (almindelige EUD-elever): 1. Marts Marts Marts Uddannelsesår Uddannelsesår Uddannelsesår Uddannelsesår Det i 14, stk. 5 nævnte tillæg (skurpenge) udbetales ikke til elever (dette gælder dog ikke voksenelever, se herunder). 4. Løn, voksenelever En voksenelev er en EUD-elev, som ved uddannelsesaftalens indgåelse er fyldt 25 år og hvor praktikværten modtager AER s særlige refusionssats for voksenelever. For disse gælder at: Lønnen skal under uddannelsesforløbet mindst udgøre fagets mindste betalingssats i henhold til 2, stk. 1b samt 2, stk. 2c. Elever, som fortsætter et ansættelsesforhold med en uddannelsesaftale, aflønnes med den løn, pågældende hidtil har oppebåret. Elever, som indgår uddannelsesaftale med en ny virksomhed, aflønnes med løn i henhold til 2, stk. 1b samt 2, stk. 2c. 23

26 Der ydes pension og skurpenge i henhold til gældende bestemmelser for øvrige voksne ansatte 5. Elever under erhvervsgrunduddannelse (EGU) Elever under erhvervsgrunduddannelse aflønnes under praktikophold således: 1. år - 1. års elevløn. 2. år - 2. års elevløn. 6. Overarbejde Overskridelse af den i overenskomsten fastsatte arbejdstid vil kunne tillades, når ganske særlige forhold taler derfor. Sådant ekstra arbejde betales i henhold til overenskomstens Arbejdstid Arbejdstiden er den for øvrige ansatte til enhver tid gældende i henhold til overenskomsten. Når andre ansatte er hjemsendt på grund af vejrlig, kan elever ikke fortsætte det vejrligsramte arbejde, medmindre der sker ændringer i vejrsituationen. 8. Sygdom og graviditet Elever henhører under sygedagpengeloven og modtager dagpenge i henhold hertil under fravær på grund af sygdom, tilskadekomst og graviditet. I øvrigt henvises til denne overenskomst Sikkerhed Af sikkerhedsmæssige grunde må elever i 1. uddannelsesår ikke beskæftige sig med motorsave, motoriserede plantebor eller andre beslægtede maskiner medmindre kurser i redskabernes sikkerhedsmæssige betjening er gennemgået. Ligeledes må elever i 1. uddannelsesår ikke arbejde selvstændigt med sprøjtning. I øvrigt er elever omfattet af de til enhver tid gældende sikkerhedsbestemmelser. 10. forsikringsydelser til elever Elever, der ikke allerede er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensions- eller forsikringsordning, har krav på følgende forsikringsydelser: Invalidepension (maksimalt ,- kr. pr. år) Invalidesum (maksimalt ,- kr.) Forsikring ved kritisk sygdom ( kr.) Dødsfaldssum ( kr.) Sundhedsordning i Pension Danmark inkl. hurtig diagnose. Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved ordningen. Adgang til ydelserne, forsikringssummens størrelse og vilkårene for dækning følger de til enhver tid gældende retningslinjer for PensionDanmark. Såfremt eleverne i henhold til disse retningslinjer har mulighed for at foretage alternative sammensætninger af ydelserne, kan denne dog alene udnyttes såfremt en eventuel omkostningsforøgelse afholdes af eleven. 24

27 Såfremt eleven overgår til at være omfattet af PensionDanmark, ophører arbejdsgiverens forpligtelse efter denne bestemmelse. 11. Ferie a. Elever, henhører under ferieloven. Elever optjener feriegodtgørelse af den i optjeningsåret udbetalte løn inkl. løn under skoleophold beregnet til dækning af ferien i det efterfølgende ferieår (1. maj april). b. Elever har ret til ferie i 25 dage i såvel det første som det andet hele ferieår efter læreforholdet er påbegyndt. Er læreforholdet påbegyndt inden 1. juli i et ferieår, har eleven ret til 25 dages ferie allerede i dette ferieår. c. Har en elev ikke optjent feriegodtgørelse til alle feriedage, betaler den arbejdsgiver, hos hvem ferien afholdes, løn for de resterende feriedage. Optjent feriegodtgørelse skal anvendes først. d. Påbegyndes 1. uddannelsesår den 1. juli eller senere, ydes der 2 ugers ferie med fuld løn i forbindelse med jul og nytår. e. Ferien lægges efter samme regler som gælder for voksne arbejdere. Eksempel 1: Er lærekontrakten oprettet pr. 1. august 2014, betaler arbejdsgiver således ferie som i stk. d. Desuden optjenes feriepenge til brug i ferieåret 1. maj april Eleven vil i dette tilfælde på grundlag af beskæftigelsen i kalenderåret 2012 have optjent ret til ferie i 10,5 dage (2,08 dage pr. måned) men pågældende har ret til 25 dages ferie i ferieåret Praktikværten skal således supplere op med 14,5 dages ferie med løn, så det samlede antal feriedage bliver 25 (se dog særlige regler om ferie i forbindelse med jul og nytår). Eksempel 2: Er eleven tiltrådt 1. juni 2014, vil pågældende allerede i ferieåret 1. maj april 2015 være berettiget til ferie i 25 dage, selvom eleven overhovedet ikke har været i beskæftigelse i 2013 og dermed ikke har optjent nogen feriegodtgørelse i Praktikværten skal således i dette tilfælde betale eleven løn i alle 25 feriedage. 12. Befordringsgodtgørelse under skoleophold a. Virksomheden bestemmer efter drøftelse med eleven på hvilken skole, undervisningen skal følges, og godtgør herefter elevens udgifter ved befordring, når den samlede skolevej er 20 km eller derover. Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bopæl/indkvarteringssted eller lærested. b. 25

28 Der skal i videst muligt omfang benyttes offentlige transportmidler. Hvis benyttelsen af sådanne befordringsmidler vil medføre urimeligt store ulemper for den pågældende elev, kan eget befordringsmiddel anvendes. c. Ved offentlig befordring ydes godtgørelse for faktiske afholdte udgifter mod dokumentation. Befordringen skal efter forudgående godkendelse af arbejdsgiveren foretages på en efter de stedlige forhold billigste og mest hensigtsmæssige måder, og der skal, hvor dette er muligt, anvendes abonnementskort, klippekort o.lign. Arbejdsgiver refunderer ved aflevering af bilag afholdte udgifter til elevers befordring med billigste offentlige transportmiddel under skoleophold. Snarest efter skoleopholdet afleveres originalbilag til arbejdsgiveren. d. Anvendes eget befordringsmiddel jf. stk. b ydes en befordringsgodtgørelse på 50 øre pr. kørt km, når den samlede skolevej er 20 km eller derover, dog maksimalt svarende til taksten for billigste offentlige transportmiddel. e. Til indkvarterede elever/lærlinge ydes godtgørelse af befordringsudgifter for rejsen til og fra indkvarteringsstedet og for rejsen mellem dette og den sædvanlige bopæl i forbindelse med weekend, påske- og juleferie, såfremt afstandsbetingelsen i stk. a er opfyldt. Bestemmelserne i stk. b finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelse efter dette punkt. f. Er befordringen mellem flere undervisningsafdelinger af en skole nødvendig inden for samme dag, ydes der godtgørelse uanset betingelserne til afstand jf. stk. a. g. Arbejdsgiver yder befordringsgodtgørelse til elever, såfremt ydelsen helt eller delvist refunderes af AER. 13. Elevsamtaler Der gennemføres 2 årlige elevsamtaler i arbejdstiden, under hvilke man gennemgår praktikhåndbogen. 14. Skolehjem Arbejdsgiver refunderer elevers udgifter til skolehjem. Arbejdsgiver kan ansøge Anlægsgartnernes uddannelsesfond om refusion af udgifter i forbindelse med elevers skolehjem (jf. 24, stk. b). 15. Undervisningsmaterialer Virksomheden stiller undervisningsmaterialer til rådighed for elever under erhvervsuddannelse. Parterne udarbejder en liste for litteratur og materialer, der stilles til rådighed. Denne liste opdateres årligt. 26