Pædagogisk læreplan uddrag fra dagtilbudsloven, 2007

Transkript

1 Pædagogisk læreplan uddrag fra dagtilbudsloven, Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. 1

2 Pædagogisk læreplan Børnehuset Adilsvej. Lovgrundlag (Dagtilbudsloven: 2007: 8-10). I alle dagtilbud skal udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. I læreplanen skal målene for børnenes læring beskrives inden for 6 forskellige temaer og desuden skal relevante pædagogiske metoder og aktiviteter til at opnå målene være beskrevet. Desuden skal beskrives, hvilke aktiviteter og indsatser, der i værksættes for børn med særlige behov. De 6 temaer er: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. VISION Børnehuset Adilsvej vil i samarbejde med forældrene skabe mennesker, der gennem samvær med andre, er i stand til at udvikle sig, tage ansvar for eget liv og indgå i fællesskaber. De pædagogiske processer, skal lede hen imod, at barnet ved slutningen af vuggestuen/børnehaven med lyst og glæde har til egnet sig færdigheder og viden, som sætter barnet i stand til at udvikle sig til et helt menneske. Vores læreplan er bygget op over tre punkter: 1) Overordnede mål 2) Mål og metoder for barnet fra 0-2 år 3) Mål og metoder for barnet fra 3-6 år Læreplanen er et pædagogisk arbejdsredskab til de ansatte i Børnehuset og skal evalueres hvert år. Læreplanen er godkendt af forældrebestyrelsen og personalet i Børnehuset på Adilsvej d. 2

3 Værdigrundlag I Børnehuset Adilsvej arbejder vi ud fra følgende værdier - både i forhold til Børnehuset som arbejdsplads set ud fra et voksenperspektiv og i forhold til arbejdet med børnene. Følgende værdier ligger til grund for vores arbejde med de 6 læreplanstemaer: Tillid Det er vigtigt, at vi har tillid til hinanden. Børnene skal have tillid til de voksne, de er sammen med hver dag og forældrene til det sted, de afleverer deres børn. Børnehuset skal være et trygt sted at være, hvor ord og handling skal følges ad. Faglig og personlig udvikling Børnehuset Adilsvej er et udviklings- og læringssted for både personalet og børnene. Dagligdagen i Børnehuset på Adilsvej skal fremme faglig og personlig udvikling. Børn og voksne har ret til læring. Alle børn har et udviklingspotentiale, der skal udfordres og stimuleres med udgangspunkt i barnets ressourcer. Fællesskab Alle børn har ret til deltagelse og til at opleve sig inkluderet i et fællesskab. Alle børn skal opleve sig som værdifulde bidragere til fællesskabet og opleve, at de har et tilhørsforhold til Børnehuset. At opleve sig som en del af en eller flere relationer er afgørende for trivsel, tryghed, udvikling og læring. Der skal være plads til forskelligheder og forskellige personlige og faglige udfordringer, og gennem inkluderende aktiviteter bliver forskellighed en styrke til fælleskabets udvikling. Glæde Børnene har brug for og ret til at opleve glæde ved at være i Børnehuset og glæde ved at lære. Anerkendelse Der skal være plads til forskellighed og alle skal behandles som ligeværdige individer. Børn skal mødes med anerkendelse. Demokrati Vi vil synliggøre demokratiske processer for børnene. Børn har ret til medbestemmelse og indflydelse på egen hverdag og eget liv og til at blive inddraget i beslutningsprocesser, der vedrører deres dagligdag. Børnene skal lære at indgå i forpligtende fællesskaber med andre og tage hensyn til hinanden. 3

4 Pædagogiske principper, barnesyn og syn på børns læring. Vores vision i Børnehuset er, at alle børn, uanset de forudsætninger, de kommer med, har en oplevelse af at kunne bidrage til fællesskabet og føle sig som værdifulde og unikke individer. Fællesskaberne kan både være af social og faglig karakter. Vores syn er, at alle børn har ret til at lære og ret til deltagelse i sociale og faglige fællesskaber. Børn i Børnehuset skal sikres medindflydelse på egen hverdag og opleve sig selv som medskabere af det kulturelle, faglige og sociale fællesskab. Vores barnesyn er, at alle børn er unikke individer med kompetencer. Alle børn bidrager med noget til fællesskabet og har forskellige ressourcer. Vi ser børn som aktive deltagere i egne udviklings- og læreprocesser. Børn er nysgerrige og vil gerne lære, udvikle sig og samarbejde. Grundlaget for at lære og udvikle sig er motivation og mening. Leg og læring hænger sammen. Derfor skal personalet sørge for at tilrettelægge aktiviteter, der er meningsfulde, udfordrende og alderssvarende for børnene. Læring foregår overalt i hverdagen i hverdagsrutiner og planlagte pædagogiske aktiviteter, på egen hånd og i fællesskab med andre. Der skal være grundlag for positive læringsprocesser, der tager udgangspunkt i et ressourcesyn. Personalet skal lede, støtte og inspirere til læring. Børnene har forskellige forudsætninger, lærer på forskellig måde og kan have behov for at lære noget forskelligt, så vi skal sørge for, at læreprocesserne tager udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe. Børnene skal mødes af autentiske voksne, der sætter rammer for hverdagen, men hvor børnene også har medindflydelse. Indretning i Børnehuset Vi forsøger at skabe muligheder og rammer for læring og dokumentation ved at indrette huset i læringsmiljøer. Rummene eller dele af dem er indrettet, så de har en funktion, og kan inspirere til læring. Fx har vi indrettet et rum til bevægelse og motorisk udfoldelse, hvor der også er den nødvendige plads til at lege fælleslege, som vi også bruger med henblik på fx sociale kompetencer og relationer. Vi har også indrettet kreativt værksted og hjørner til fx konstruktionsleg og læsehjørne. Vi bestræber os på at indrette børnehaven i mindre rum ved brug af fx skillevægge, så børnene kan være delt eller lege i mindre grupper og få ro til dette. I vuggestuen vil vi adskille rummene i mindre rum - rum i rummet - ved hjælp af mindre reoler, aktivitetsborde og tæpper, som naturligt opdeler børnene i mindre grupper og trygheden i fælleskabet bibeholdes. Vores legeplads er indrettet med redskaber med henblik på motorisk udvikling (balance m.m.). 4

5 Børnehuset Adilsvejs 6 læreplanstemaer: Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling 1) Overordnede mål: At børnene udvikler og styrker deres selvværd. At børnene føler sig værdifulde, trives og er trygge. At børnene føler sig inkluderet i og kan indgå i et fællesskab og føler et tilhørsforhold til Børnehuset. At børnene har mulighed for at være medskabere af det sociale og det kulturelle fællesskab. At børnene får mulighed for at udvikle forskellige sider af sig selv og deltage i forskellige læringsprocesser. At børnene kan give udtryk for deres behov overfor andre børn og voksne. 2. Vuggestuen (0-2 år): Børnene skal kunne give udtryk for sprogligt, hvad de gerne vil og kunne sige fra, hvis der er noget barnet bestemt ikke vil. Børnene skal kunne give personligt udtryk for valg mellem flere muligheder. Børnene skal kende deres familie. Børnene skal kunne indgå i og fastholde en nær relation til kendte voksne i huset. Ud fra et foto eller ved at se sig selv i spejlet erkende, at det er mig. Børnene skal kende deres krop og kunne benævne dele af kroppen ved navn eller pege på kropsdelen, når en voksen siger navnet. Børnene skal opleve tryghed i deres relationer til børn og voksne og udvikle evne til at knytte sig til andre. Børnene skal arbejde hen imod at blive selvhjulpne og kunne gennemføre visse praktiske opgaver eller dele heraf, bl.a. at kunne tage tøjet af og på, vaske og tørre hænder, dække bord, hælde vand op, hjælpe med at sætte tingene og legetøjet på plads efter brug og forstå enkelte rækkefølger fx først tager man bukserne af, så på wc, bukser op og så vaske hænder. Barnet skal have en positiv og tryg kontakt til mindst en voksen. Vi møder børnene med anerkendelse og respekt, skaber tryghed og er nærværende, for at støtte barnets lyst til at udvikle sig, lære og danne relationer. Vi arbejder med gentagelser. Vi giver barnet den tid, det har behov for. 5

6 Vi sætter ord på handlingerne og initiativerne vores egne og børnenes - og opfordrer børnene til at give udtryk for følelser og behov. Vi er bevidste om vores rolle som gode rollemodeller og er opmærksomme på omgangstonen. Vi inddrager de fysiske rum (grupperum, garderoben m.v.) i forhold til barnets læring. Vi arbejder med barnets personlige mappe opdelt i læreplanstemaer, fotoalbum, barnets familie via fotohus. Vi støtter, træner og guider børnene i spisesituationer til at kunne spise selv, øse op, hælde op og ved af- og påklædning. 3. Børnehaven (3-6 år) At børnene kan udtrykke forskellige følelser. At børnene selv kan løse småkonflikter og komme med forslag til, hvordan man løser konflikter. At børnene har en forståelse og bevidsthed om fx årstider, døgnrytmer, færdselsregler m.m. At børnene udvikler en oplevelse af hvem er jeg, og hvad jeg kan bidrage med at udvikle en forståelse af sig selv (identitet). At skabe en hverdag hvor børnene bliver præsenteret for forskellige aktiviteter, der kan udvide deres kendskab til verden. At børnene har en tryg og nær kontakt til mindst en voksen. At børnene støttes i at prøve nye ting, udforske og udvide egne grænser og gives alderssvarende udfordringer. Vi hjælper børnene med at sætte ord på følelser, blandt andet gennem temaer, hvor vi arbejder med emnet. Fx ved små teaterforestillinger, lave masker, gennem rytmik, dans, sanglege osv. Vi støtter børnene i at finde andre handlemuligheder end at slå, skubbe eller holde uden for. Gennem leg og mimik bruger vi sproget for at forstørre den følelse eller situation som barnet befinder sig i. I samlingerne øger vi opmærksomheden på årstiden ved eksempelvis at beskrive dagen/måneden, årstidens vejr. Vi taler om, hvad der er varmt og koldt, hvad slags tøj vi har på osv. Derudover har vi faste kvartalstemaer, forår, sommer, efterår og vinter. Vi øver døgnrytmer ved at tale om, hvad tid på dagen vi spiser morgenmad, frokost og aftensmad. Hvad dagen hedder, og hvad måneden hedder. Vi taler om børnenes familier, hvordan familien ser ud, hvem er storesøster, hvem er lillebror, går på besøg i børnenes nærmiljø osv. Vi tager udgangspunkt i børnenes forskellige ressourcer, når vi laver fælles aktiviteter og forsøger at skabe succesoplevelser for den enkelte. Børnene er medskabere og medudviklere af større projekter som teater, cirkus m.m., da vi lytter til børnenes ideer, og bygger videre på deres initiativer. 6

7 Børnene bliver præsenteret og inddraget i forskellige aktiviteter, der kan udvikle forskellige sider af barnet (motorisk, kreativt, sprogligt, socialt). Vi har tænkt læring ind i den fysiske indretning af husets rum. Rummene er indrettet, så de indbyder til forskellige læringsprocesser og udforskning, både stillesiddende og fysisk krævende aktiviteter. Børnene har stor valgfrihed i aktiviteter i løbet af dagen, hvilket vi mener, er med til at styrke barnets nysgerrighed, som er med til at give barnet forskellige erfaringer. Tema 2. Sociale kompetencer: 1) Overordnede mål At give børnene redskaber til at kunne fungere i større og mindre sociale fællesskaber. At børnene kan rumme andre børn. At børnene kan danne relationer til andre. Alle børn skal være deltager i et eller flere relevante fællesskaber og have mindst en god ven. At det enkelte barn lærer at forstå sig selv i forhold til andre/omverdenen. At børnene kan indgå i en leg og invitere andre til leg. At børnene kan give udtryk for egne følelser, behov og tanker, samt forstå andres tanker og aflæse andres følelser (udvikle empati for andre). At børnene kan modtage en fælles besked og lytte på andre. At børnene kan samarbejde. At børnene lærer at kunne håndtere modgang. At børnene kan vise omsorg for andre (passe på hinanden og hjælpe hinanden). 2. Vuggestuen (0-2 år): At børnene kan indgå i relationer og have et begyndende venskab med andre børn. At børnene kan udtrykke egne følelser og udtrykke disse følelser overfor andre børn. At børnene kan vise omsorg overfor andre børn, som udtrykker deres følelser. At børnene kan lege enkelte lege med andre børn. At børnene kan deltage i andre børns forslag til leg, og derefter selv bidrage med noget til legen. Vi sætter ord på handlinger og italesætter uhensigtsmæssig adfærd samtidig med, at vi viser børnene andre handlemuligheder. 7

8 Vi anerkender barnet, når det selv tager initiativ til at hjælpe og trøste andre børn. Vi gør via den fysiske indretning plads til gode legemiljøer, der kan støtte positive sociale processer. Vi synger navnesange, taler om hvem, der er til stede, nævner dem som er fraværende, nævner hvem vi er til stede i spise og aktivitetsgruppe for at styrke børnefællesskaberne og venskabsrelationerne. Vi etablerer mulighed for forskellige lege f.eks. gemmelege, kimslege m.v. Vi arbejder med foto med følelsesmæssige udtryk som glad, sur, ked af det og trist, så barnet kan øve sig i at aflæse og sætte ord på forskellige følelser. Vi opfordrer barnet til at hjælpe og trøste andre. 3. Børnehaven (3-6 år): At børnene hjælpes til at danne venskaber. Alle børn skal have mindst en god ven. At alle børn føler sig som en del af et fællesskab og har en følelse af at bidrage til både det faglige og sociale fællesskab. At børnene kan rose hinanden og være anerkendende overfor hinanden. At børnene kan anvende sproget i det sociale samspil. At børnene kan give udtryk for egne følelser, behov og tanker, samt forstå andres tanker og aflæse andres følelser (udvikle empati). At børnene har lyst og mod til at bidrage i lege. Vi er opmærksomme på stemningen i rummet og blandt børnene. Når der vælges mindre grupper er det altid med fokus på de enkelte børns behov (fx indkøbstur med to børn, en tur i parken med fem børn, en tur i hallen med ti børn). Vi bestræber os på, at det enkelte barn føler sig set og hørt hver dag. Vi arbejder med at lære børnene at se hinandens værdier, italesætte dem og anerkende hinanden. Vi italesætter, når et barn tager initiativer. Vi er opmærksomme på at se det enkelte barns ressourcer og fremhæve disse for de andre børn, og bruger børnenes ressourcer i vores aktiviteter. Vi støtter venskaber eller potentielle venskaber via match på eksempelvis gåture eller strukturerede lege og i spisesituationer. Vi har fokus på, hvordan barnet er i relationen til de andre børn. Vi støtter det enkelte barn i at danne venskabsrelationer det gør vi blandt andet ved at sammensætte børnegrupper i forskellige sociale lege, aktiviteter, spisegrupper m.m.. Når vi deler børnene op, tager vi udgangspunkt i nuværende relationer eller potentielle venskabsrelationer. Og hvilke børn, der kan have gavn af hinandens ressourcer og interesser. Flere gange om ugen har vi strukturerede bevægelseslege. Legene er et redskab til at styrke børnene i at blive bedre til at samarbejde og indgå i børnefællesskabet. Via de ugentlige tilrettelagte (genkendelige)fælleslege forsøger vi at give børnene tryghed til at turde deltage og en følelse af at være en aktiv deltager. Det kan også være med til at give overskud og ressourcer til at hjælpe sine kammerater i legen. 8

9 Vi støtter og guider børnene i at sætte ord på følelser såsom vrede, glæde, begejstring, frustration m.m. Ved at lære at sætte ord på kan det give børnene andre handlemuligheder i fx konfliktsituationer, som kan være med til at lære barnet at kunne mærke sig selv og at kunne sige til og fra. Derved har barnet lettere ved at indgå i sociale sammenhænge og leve sig ind i andres følelser. I vores samlinger lærer børnene at være en del af et større fællesskab. Her skal man blandt andet lytte på hinanden, vente på at det bliver ens tur til at sige noget og kunne modtage en kollektiv besked. Vi taler om, hvordan man taler hensigtsmæssigt til hinanden. Vi støtter børnene i at håndtere konflikter via dialog. Vi støtter og opfordrer børnene til at invitere andre med i legen. Tema 3. Sprog 1) Overordnede mål At børnene kan bruge og udvikle sproget gennem hverdagssituationer og de pædagogiske aktiviteter, der er i børnehuset. At børnene udvikler nysgerrighed og interesse for sproget, herunder symboler, tegn, tal og bogstaver. At børnene kan udtrykke deres følelser og tanker sprogligt. At børnene kan benytte sproget i socialt samspil og anvende sproget til dialog. 2. Vuggestuen (0-2 år): At børnene lærer at sætte ord på handlinger og ting. At børnene kan indlede en samtale og evt. vise/sige noget til en voksen, som barnet ikke kender så godt. At børnene kan observere ved siden af, med henblik på at kunne lære at bruge det i egen leg. At børnene kan reagere på direkte sproglig henvendelse og at lytte og handle derpå. At børnene kan lege og involvere sig i forskellige aktiviteter over en vis tid, fx lege borte tit tit. At børnene udviser interesse for bøger i et vist omfang og kan referere indholdet om fx dyr, børn eller andre ting fra en bog. At børnene kan bladre i en bog og finde en bog frem, som barnet gerne vil have læst op, - at kunne genkende bogen. At børnene kan lytte til og handle på små instrukser. Vi italesætter alt, hvad vi gør. 9

10 Vi italesætter børnenes handlinger. Vi støtter børnene i at sætte ord på deres behov, følelser og meninger. Vi prioriterer højtlæsning, rim, remser og sange med fagter. Vi synger flere gange om dagen. Vi kigger billeder i bøger, på vægge og tale om disse. Vi vil indrette et sprog - og lydhjørne med bl.a. bøger i børnehøjde. I vores bevægelses lege bruger og øver vi forskellige begreber, såsom over, under, ved siden af osv. 3) Børnehaven: (3-6 år): At børnene udvikler alderssvarende sproglige kompetencer, der gør dem i stand til at udtrykke sig forståeligt omkring deres tanker, meninger og følelser. At børnene støttes i at udvikle og bruge sproget i alle hverdagens aktiviteter. At barnet reagerer på sproglig henvendelse og handler derpå. At barnet kan handle på kollektive beskeder. At barnet er nysgerrig på det skrevne i bøger og har en forståelse for start, midt og slut på en historie. At børnene kan komme med forslag til rim, remser og sange og kan synge med på sange, rim og remser, som er genkendelige. At børnene bliver bekendt med, at der findes mange forskellige slags sprog - talesprog, skriftsprog, kropssprog, tegnsprog og billedsprog. At børnene får mulighed for at afprøve forskellige kommunikationsmidler som fx it-brug, Nintendo, ipad m.m. At børnene kan få positive oplevelser med at kunne kommunikere med andre og bruge sproget. At børnene udvikler nysgerrighed og interesse for symboler, tegn, tal og bogstaver. Vi taler et tydeligt og ordentligt sprog til børnene og hinanden, og er bevidste om, at vi fungerer som rollemodeller. Vi sikrer, at der er ro, og at alle har mulighed for at høre en kollektiv besked. Gennem historiefortælling skaber vi nysgerrighed for bøger, ord og lyde. Vi tager imod forslag og initiativer fra børnene. Vi giver børnene mulighed for at stille spørgsmål og undre sig sammen med andre. Vi øver skilte, lysreguleringer, skriftsprog og kropssprog gennem daglige handlinger og turer ud af huset. Vi er opmærksomme på forskellige nationaliteter. Vi har personale, som løbende laver sprogvurderingstest på de børn, som har behov for dette, og har aktiviteter i mindre grupper med sproget i fokus for disse børn. 10

11 Vi synger jævnligt i hverdagen, bl.a. har vi hver fredag fællessang for hele børnehaven. Vi arbejder gennem større projekter som fx teater og musicals med lyde og forskellige måder at udtrykke sig på, også nonverbalt. I vores lege til morgensamlinger anvender vi sproget i legene, fx remser, lyde og sange, der skal synges og huskes i legene. Vi taler om, hvordan man taler hensigtsmæssigt til hinanden. Vi støtter børnene i at håndtere konflikter via dialog. Børnene møder skriftsprog i hverdagen, fx ved at vi har lavet skilte med fx bøger, toilet, klodser m.m.. Vi har indrettet en del af huset med bogstaver på gulvet, samt former og farver. Vi træner skriftsprog, når vi fx tegner og støtter op om børnenes nysgerrighed for fx at skrive deres navn eller lignende. Vi anvender positiv korrektion i forbindelse med udtale og børnenes sprogudvikling. Tema 4. Krop og bevægelse 1) Overordnede mål At børnene får en forståelse af, hvordan kroppen kan bruges og af deres sanser, både fin- og grov motoriske sanser. At børnene oplever en glæde ved at bruge kroppen, og finder interesse i fysisk aktivitet. At børnene er fysisk aktive både i fri leg og i tilrettelagte aktiviteter. At bevægelse bliver brugt til at lære og styrke børnenes sociale kompetencer. At børnene får sund kost. At børnene udvikler deres sanser. 2. Vuggestuen (0-2 år): At børnene bliver selvhjulpne. At børnene får mulighed for at erfare verden med kroppen og via bevægelse. At børnene kan mange forskellige sanglege med bevægelse og bruge motorikrum med redskaber og puder. At børnene kan løbe, hoppe i luften med begge ben samtidig, klatre på trapper og andre redskaber både inde og ude. At børnene kan bruge sansemotoriske færdigheder fx smage, føle, puste, føle (varmt, koldt) m.m. At børnene bevæger sig rytmisk til musik og kan deltage i rytmiske aktiviteter. At børnene kan være med til at lave en forhindringsbane i samarbejde med andre børn og en voksen. At børnene kan hjælpe med at stille redskaber op og vente på, at det bliver barnets tur til at krybe, kravle, springe når en voksen siger nu. At børnene kan sparke og kaste med en bold og dreje på pedalerne på en cykel. 11

12 At børnene udvikler lyst til at udforske sin motoriske kunnen og udfordre sig selv. Vi vil lære barnet at spise selv. Vi stimulerer barnet til at gå, kravle, klatre og hoppe. Vi har indrettet et motorikrum i vuggestuen. Vi arbejder med kropsbevidsthed/kende sin egen krop. Vi lytter til musik og danser. Vi anvender motorikrummet og redskaber til at støtte op om motorisk udvikling. Vi laver fælleslege med bevægelse. Vi har en kostpolitik, der sikrer, at børnene får sund mad hver dag. 3. Børnehaven (3-6 år): At børnene oplever glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse, både i fri leg og i tilrettelagte aktiviteter. At børnene dagligt er i bevægelse, både ude og inde. At børnene udvikler deres sanser. At børnene får kropsbevidsthed, - hvor er mine arme, ben, mave m.m. At børnene har lyst til og tør at bevæge sig i dans. At børnene oplever glæde ved at bevæge sig og bruge deres krop. At børnene tør udfordre sig motorisk gennem leg og bevægelse. Vi har indrettet et bevægelsesrum i børnehaven med klatrevæg og forskellige motorikredskaber. Her er også plads til lege, der kræver plads. Vi har dagligt lege med mindre grupper af børn i bevægelsesrummet. Ved hver morgensamling er tilrettelagt en leg, der indeholder bevægelse, så dagen begynder aktivt. Vi benytter en gymnastiksal på en skole én gang ugentligt. Gennem balancebom, line, boldspil, gymnastik og rytmik er vi med til at styrke børnenes balance og motorik. Vi bruger musikken til at skabe glæde og lyst til dans og bevægelse. Børnene skal have mulighed for at høre musik og danse/bevæge sig til det dagligt. Vi tegner, klipper, laver perler, syr, folder papir osv. for at styrke den finmotoriske udvikling. I vores større projekter indgår altid bevægelse og musik (fx når vi laver cirkus, teater, koncerter m.m.). De voksne inspirerer til bevægelse fx ved at sætte spontan dans eller andre lege, som fx jorden er giftig eller lignende i gang. Vi har en bevægelsespolitik med retningslinjer, der tilgodeser, at børnene bevæger sig tilstrækkeligt dagligt. Vi har en kostpolitik, der sikrer, at børnene får sund mad hver dag. 12

13 Tema 5. Naturen og naturfænomener 1) Overordnede mål At børnene stifter bekendtskab med nærmiljøet. At børnene lærer at have respekt for og glæde ved naturen og føler ansvarlighed for natur og miljø. At børnene bliver nysgerrige på og oplever de forskellige årstider og naturens materialer og luner. At børnene får en forståelse for miljøet, og hvad der påvirker det. At børnene får en forståelse for og erfaring med naturfænomener. At børnene støttes i at undre sig, stille spørgsmål og søge svar på naturfænomener og sammenhænge. 2. Vuggestuen (0-2 år) Barnet skal have oplevelser i naturen gennem de forskellige årstider. Barnet skal opleve, at naturen giver mulighed for mange måder at bevæge sig på. Børnene skal have erfaringer og mærke forskellen mellem regn, sne, solskin, skygge, mørke og lys. Børnene skal have oplevelser med ture ud af huset i nærmiljøet og give plads til fordybelse fx hvis vi møder en regnorm en bænkebider eller en vandpyt på vejen. Børnene skal vise en begyndende respekt for naturen. Børnene skal føle sig trygge i børnehuset og sikre i grupperummene, inden de deltager i ture ud af huset. Vi besøger faste udvalgte steder, så der skabes kontinuitet og sammenhænge for børnene. Vi smager på forskellige grønsager og frugter. Vi dufter til blomster, jord og krydderurter. Vi mærker på sne, mudder, vandpytter og træernes bark. Vi ser på himlen, når solen skinner, på skyer, se når det regner, sner og blæser. Vi går med bare fødder på græs, jord, mudder, sten og i vand. 3. Børnehaven (3-6 år) At børnene får mulighed for at bevæge sig i, eksperimentere og lege i naturen i al slags vejr. 13

14 At børnene prøver kræfter med forhindringer i naturen såsom løbe op ad bakker, klatre over træstammer, bane sig vej igennem krat og buske og lege med mudder og vand. At skærpe børnenes nysgerrighed, og opleve dyr og planter i naturen. At børnene skal have mulighed for at få førstehånds indtryk af dyr, planter og naturmaterialer. At børnene mærker de forskellige årstider, vind, vejr og temperatur. At børnene udvikler respekt for naturen og miljøet. Vi planlægger daglige udetimer med børnene, uanset vejr, så børnene oplever alle slags årstider. Vi hopper i vandpytter og leger med sne og vælter os i nedfaldne blade. Vi bruger nærmiljøet og de grønne områder, eller tager til stranden, eller vi bruger de forskellige naturcentre. Vi samler gerne en regnorm, myre, snegl, bille eller andet op for at børnene kan få lov at holde, høre og se. Vi følger årets cyklus ved, at vi opfordrer forældre til at børnene eksempelvis har en blomst eller plante med, som skal passes og plejes. Eller vi sår karse, persille osv. Vi giver børnene mulighed for aktivt at passe planter ude og inde, og dermed få mulighed for at lære om samt vise hensyn og omsorg for naturen. Vi taler dagligt om vejret. Vi bruger ting, vi har samlet i naturen (fx blade, kastanjer, kogler) til at lave kreative ting indendørs. Tema 6. Kulturelle udtryksformer og værdier 1) Overordnede mål At børnene bliver præsenteret for og afprøver forskellige kulturelle udtryksformer (musik, teater, kunst). At børnene oplever traditioner og nærmiljøets kulturelle tilbud og får kulturhistoriske oplevelser. At børnene får adgang til materialer og teknikker, som understøtter fantasien og bidrager til børnenes egne skabende aktiviteter. At børnene skal have mulighed for at finde ro og fordybelse i kreative processer. At børnene får mulighed for at opleve og medvirke aktivt i forhold til IT midler. At børnene udvikler respekt for forskellige kulturer og oplever mangfoldighed som en styrke. 2. Vuggestuen (0-3 år) At børnene lærer Børnehusets egne traditioner (som fx fastelavn, påske, jul) og kultur at kende. 14

15 At børnene lærer dagligdagens rutiner at kende f.eks. samling, modtagelsen, spisning, at tage tøj på m.v. At børnene lærer om former, farver og forskellige materialer. Vi sætter fokus på børnenes fantasi, forundring, kreativitet og fordybelse ved at give tid og ro til dette, bl.a. ved at arbejde i mindre grupper. Vi giver barnet glæden ved at arbejde med forskellige materialer og kreative processer. Vi laver billedbøger sammen med børnene over spor- og traditionsforløb. Vi holder stor fællessamling og laver festligt fællesbord ved fødselsdage. Vi holder fastelavnsfest og fejrer jul og påske. Vi lærer barnet at vente på tur f.eks. når der skal deles mad ud, vaskes hænder, soves til middag og have anden hjælp til andre ting. 3)Børnehaven (3-6 år) At børnene udvikler respekt for forskellige kulturer og oplever mangfoldighed som en styrke. At børnene oplever at være skabere af kulturelle værdier og traditioner og får en forståelse af dem. Børnene skal have kendskab til den danske kultur og andre kulturer. At børnene får kendskab til kulturelle tilbud ved fx museumsbesøg, biblioteksbesøg m.m. At børnene får mulighed for at afprøve forskellige udtryksformer sang, teater, musik, fortælling, billedkunst. At børnene får et kendskab til kulturelle oplevelser og dermed får et nuanceret billede af den verden, de er en del af. Vi laver teater-, cirkus- og koncertprojekter, der strækker sig over en længere periode. Dette skaber en fælles kultur for de børn, der er i børnehaven, og som de selv er skabere af. Vi har fælles musik en gang om ugen, hvor vi synger danske sange, både nutidige og fra andre årtier. Vi laver kreative aktiviteter med forskellige materialer. Vi tager på tur til biblioteket og låner bøger, på tur til forskellige museer og bondegårdsturer. Vi fejrer jul, påske, Halloween, sommerfest m.m., så børnene oplever en fælles kultur og genkendelighed. Vi læser om og taler om andre kulturer (maden, sproget, tøjet m.m.). Vi taler om børnenes kulturelle baggrund. Vi er på besøg i børnenes hjem til eksempelvis fødselsdage, hvor vi taler om, hvordan den enkelte bor og holder fest m.m.. 15

16 Dagtilbudsloven, den pædagogiske læreplan, 8, stk. 4: Det skal fremstå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. I Børnehuset skal alle børn kunne rummes i børnefællesskabet. Det er personalets ansvar at få indarbejdet den ekstra støtte, børnene har brug for, i den daglige pædagogiske praksis, så ingen bliver ekskluderet fra børnefællesskabet eller sine normale tætteste relationer. Børn, der har særlige behov, bliver prioriteret højt. Vores udgangspunkt er at fokusere på barnets ressourcer og styrkesider. Alle børn har noget at bidrage med til børnefælleskabet. Personalets opgave er at gøre dette positiv synligt for alle i Børnehuset. Vi arbejder målrettet med tidlig forebyggelse og opmærksomhed på børn, der kan være i en udsat position, og børn, der har særlige behov i en kortere eller længere periode. Når nogle børn har behov for særlig opmærksomhed laver vi fx en lille gruppe med barnet og et par andre børn med det formål at styrke eller stimulere barnet i det, det har brug for. F.eks. ved et behov for en særlig sproglig opmærksomhed i en sprogcafe eller en sprog/motorik gruppe. Det kan være børn med forringet hørelses - eller koncentrationsbehov, som deltager i stillerummet med højtlæsning, billedlotteri m.v., eller børn, der har brug for en ekstra indsats til at blive inkluderet i børnefællesskabet. Det kan også være en tur i klapvogn med et barn, som har hypermobile led. Vi arbejder ud fra et ressourcesyn med det formål at skabe succesoplevelser for barnet. Udgangspunktet tages i noget barnet er god til, eller som barnet interesserer sig for. Når vi observerer, at et barn har særlige behov indkaldes familien til en trivselssamtale. Samtidigt vurderer barnets nærmeste voksne i Børnehuset, hvilke tiltag de umiddelbart kan tage for at give barnet mere opmærksomhed. Personalet er, sammen med forældrene, barnets talerør, når det handler om at få sat fokus på små eller store udfordringer i barnets liv, mens det er tilknyttet børnehuset. Det er vigtigt, at både personale og forældre er enige i, at den indsats, som vi skal og kan give barnet, er tilstrækkelig i forhold til barnets behov. Er dette ikke tilfældet, tager vi initiativ til at afdække, hvilke andre tilbud, der kan være for barnet og familien. Hvis der er brug for det, bruger vi det tværfaglige netværk, vi er tilknyttet, såsom talepædagoger, fysioterapeuter, psykologer, sagsbehandlere, sundhedsplejersker. Social konklusion: Børn har ret til at være deltagende i det sociale fælleskab. Børn har ret til lige livschancer. Målet er, at vi i Børnehuset skaber optimale betingelser for det enkelte barns individuelle læring og udvikling, samt giver børnene en grundlæggende oplevelse af, at individuelle forskelligheder er en ressource, og at forskelligheder er en kvalitet i fælleskabet. 16

17 Dokumentation For at synliggøre vores praksis og de pædagogiske processer bruger vi dokumentation. Vi bruger den til at forstå, hvordan børn lærer, oplever, forstår og fortolker deres verden. Dokumentation er et arbejdsredskab for det pædagogiske personale. Det er grundlaget for vores refleksioner og tanker om det, der lige er sket og til at vi kan blive i stand til at tage næste skridt. Ved at dokumentere kan vi dele vores erfaringer med kollegaer, vi kan sammen debattere og udvikle vores pædagogiske arbejde. For det pædagogiske personale fungerer dokumentationen som et redskab til at blive klogere på egen praksis og fungerer som et fundament for evaluering. Der kan kun evalueres på noget, der er dokumenteret. Det vil sige noget, som er konkret, synligt og målbart En dokumentation lavet af en voksen vil typisk være inddelt i mål, forløb og refleksion. Dokumentationen bruges også til at synliggøre den pædagogiske praksis overfor forældre/familien og andre samarbejdspartere. Den giver forældre/familien og andre øget indsigt i og forståelse for deres barn/børns hverdag i Børnehuset. Der er forskellige måder at dokumentere på: Portofolie, barnets bog, mappe, kuffert, fotomateriale, børnetegninger, bånd og videooptagelser, skriftlige iagttagelser og optegnelser over, hvad børnene siger og gør. Dokumentation kan også være, at personalet har nedskrevet aktivitetsbeskrivelser med pædagogiske mål, metoder til at opfylde disse, samt refleksioner over procesforløbet. Via plancher synliggøres børnenes processer med fotos og tekst: Hvilke spørgsmål har børnene stillet undervejs, hvad har de tænkt, og hvordan er de lige kommet frem til dette resultat. Barneperspektivet omkring dokumentationen er, at den fungerer som et redskab for børnene sammen med de voksne til at erindre, genkende, reflektere, få nye idéer og inspiration til nye aktiviteter. Børnehusets største børn inddrages i at udføre deres egen dokumentation via fotos, tegninger og nedskrevne udsagn (den voksne hjælper). Børnene sætter selv deres spor rundt i Børnehuset, som fortæller, hvad børnene er optaget af, hvad de taler om, hvad der gør dem glade, hvad de sætter pris på i deres børnefællesskaber m.v.. Børnehuset ejer som udgangspunkt al dokumentationen. 17

18 Evaluering Lederen er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres en gang årligt. Ledelsen har derfor besluttet at gennemgå den daglig pædagogiske praksis det kommende år med udvalgte temaer på personalemøderne. Med udgangspunkt i de overordnede mål og metoder i vuggestuen og børnehaven vil vi fokusere på den daglige udmøntning af den pædagogiske praksis. Derudover vil væsentlige pædagogiske forløb blive udpeget til selvstændige evalueringsprojekter. I denne evaluering indgår evalueringen af processen ud fra kriterier, som vi har sat i starten af projektet. Alle evalueringer gemmes til senere brug, således at det er muligt at bruge evalueringen i de kommende projekter. Vi vil anvende relevante evalueringsskemaer og metoder. Børnemiljøvurderinger I henhold til dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, som kortlægger dagtilbuddets fysiske, psykiske og æteriske børnemiljø. Til løsning af denne opgave vil vi vælge en børnemiljøansvarlig, der står for udarbejdelsen af vurderingerne sammen med lederen. Der skal laves en spørgeguide, så det i bedst mulig omfang inddrager børnene i besvarelserne, og så man kan se, hvordan børnemiljøvurderingerne er ud fra et barneperspektiv. Børnemiljøvurderingerne skal fremlægges og godkendes af personale og bestyrelsen minimum hvert andet år. BILAG 1 Overgange i børns liv Fra hjem til vuggestue Alle familier skal opleve sig velkommen i Børnehuset Adilsvej. Der afsættes derfor god tid til indkøring af det enkelte barn. Der tages udgangspunkt i familiens ønsker og muligheder. Alle familier får en fast kontakt pædagog, der er ansvarlig overfor familien og formidlingen til resten af personalet i børnehuset. Der afholdes 3. måneders samtaler, hvor der tales om barnets trivsel, evaluering af indkøringen og gode idéer til det fortsatte samarbejde omkring barnet og forældredeltagelsen i børnehuset generelt. Vuggestue-børnehave 18

19 Da vi er en integreret institution har vi god mulighed for at arbejde med overgangen fra vuggestue til børnehave. Det er vigtigt, at overgangen bliver en god og tryg oplevelse. Der afholdes overgangssamtaler med forældredeltagelse inden starten i børnehaven. Her deltager en pædagog fra både vuggestuen og børnehaven. Børnehaven er fysisk placeret på 1. sal, og her er ligeledes gruppen af de største vuggestuebørn i et lokale ved siden af børnehaven. De store vuggestuebørn er ofte på besøg i børnehaven med en pædagog. På denne måde lærer de børnehavens fysiske rum, personalet og børnene at kende. Børnehave skole I året op til at børnene skal begynde i skole begynder de i børnehavens skolegruppe. Skolegruppen spiser frokost sammen i et lokale og har aktiviteter nogle gange om ugen. Det kan være ture ud af huset og aktiviteter, der omhandler tal, bogstaver m.m.. Alle familier tilbydes en samtale inden beslutningen om skolestart/sfo skal tages. Det er familiens ansvar at tage den endelige beslutning om, hvornår barnet starter. Der laves en mappe til barnet, som barnet kan tage med over i skolen, som fortæller om barnets løbende oplevelser og udvikling fra vuggestue og gennem børnehavetiden. Alle familier tilbydes en afsluttende samtale inden barnet stopper i børnehuset. 19