Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Transkript

1 Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan. Hvor alle børn i dagtilbud lærer gennem leg og aktiv deltagelse. Hvor vi mindsker udfordringerne med inklusion i folkeskolen. Og hvor flere unge kommer i ungdomsuddannelse og arbejde. Diskussionerne om, hvordan vi når disse mål, fylder med rette meget i dagens Danmark. Vi ved, at investeringer tidligt i børns liv, har en langt større effekt, end indsatser senere i livet. Vi ved også, at børn, der går i dagtilbud af høj kvalitet, klarer sig bedre i skolen og som voksne. Og vi ved, at især børn i udsatte positioner har gavn af en kvalificeret indsats, mens de går i dagtilbud. Som nævnt tidligere er der stramme økonomiske rammer for den kommunale velfærd i disse år. Ny viden, faldende børnetal og effektiviseringsbehov gør det nødvendigt hele tiden at forholde sig strategisk til, at pengene på børn- og ungeområdet prioriteres til de rette indsatser. Midlerne rækker ikke langt, hvis de bruges på at reparere og symptombehandle senere i livet frem for at sikre læring, støtte og forebyggelse i de tidlige år. Det har stor betydning for resten af børne- og ungeområdet, at indsatsen lykkes i de tidligere år i børnenes liv. Derfor er det vigtigt at rette en intensiv opmærksomhed på kvaliteten af de tilbud, vi giver til de mindste børn. Og især på, hvad børnene lærer, mens de er i dagtilbud. Børn lærer ikke altid det, der er planlagt eller målsat, men ofte gennem det der er meningsfuldt for dem og læring foregår hele tiden og alle steder både i hjemmet, i naturen, i dagtilbuddet, sammen med kammerater. Læring i dagtilbud finder derfor sted på mange måder. Børn lærer gennem den omsorg, de møder fra de voksne og gennem de relationer, de har til de andre børn i børnefællesskabet. Børn lærer, når de deltager og engagerer sig i legen. Børn lærer i de voksenstyrede aktiviteter. Og børn lærer i hverdagssituationerne, som fx når de tager tøj på i garderoben, når snakken går mellem børn og voksne ved spisningen, og når børnene hjælper med at dække bord og fx tæller, hvor mange glas og tallerkener, der skal bruges. Tidlig læring styrker chanceligheden. Derfor skal alle børn møde kvalificerede voksne og udviklende læringsmiljøer i dagtilbud. Det betyder blandt andet, at der skal arbejdes systematisk med at stimulere børns nysgerrighed, styrke deres sprog, motorik og sociale kompetencer og give dem passende udfordringer. Samtidig skal læring i dagtilbud forstås som et bredt begreb, der hænger tæt sammen med omsorg og trivsel og hvor blandt andet legen spiller en væsentlig rolle. Dvs. at der skal der være balance mellem børnenes leg og de pædagogisk tilrettelagte aktiviteter i små og større grupper. Side 7 af 93

2 Viden fra international forskning om effekter af tidlig investering i dagtilbud viser at: Afkastet på investeringer i et menneskes udvikling og læring i de tidlige år er mere indbringende end investeringer senere i børn og unges liv. Dagtilbud af høj kvalitet er mere omkostningseffektive end senere indsatser. De børn, der har gået i vuggestuer og børnehaver af høj kvalitet, klarer sig bedre i skolen og får bedre uddannelse og job. Færre kommer på overførselsindkomster eller ender i kriminalitet. Læring er en selvforstærkende proces, der resulterer i mere læring. Et barn med veludviklede sprogkundskaber før skolestart vil lære mere i skolen. Og et barn, der allerede før skolestart har nemt ved at koncentrere sig, vil lære mere i skolen. Variationen i børns kognitive evner er proportional med, hvor meget deres forældre taler med dem. Et treårigt barn, som vokser op i en højtuddannet familie, har hørt over 30 millioner flere ord og har et over dobbelt så stort ordforråd som et barn, der er vokset op med forældre på overførselsindkomst. Børns akademiske succes i 9-10 års alderen kan henføres til hvor megen tale, de har hørt i 0-3 års alderen. Dagtilbud af høj kvalitet har en meget tydelig effekt og har en væsentlig betydning for, hvordan børn klarer sig senere i livet. Dagtilbuddenes kvalitet har stor indflydelse senere hen på børnenes evne til at læse og regne. Dagtilbud kan have stor betydning for social mobilitet, idet de har mulighed for at ændre børnenes læringskurve. Som vi kan se er der en stigende erkendelse af, at dagtilbud af høj kvalitet har stor betydning for børnene. Derfor opfordrer blandt andre organisationer KL til at man på dagtilbudsområdet skærper arbejdet med kvalitet og læring for de 0-6 årige. Samtidig peger fx OECD på, at der ikke er et klart fælles billede af, hvad høj kvalitet i dagtilbud er. Vi ved dog at forhold som fx normeringer, uddannet personale, en stabil medarbejdergruppe og fysiske rammer har betydning for kvaliteten. Men nok så vigtig er kvaliteten i, hvordan pædagogerne arbejder med børnene i hverdagen. Forskning peger på, at kvaliteten i relationen mellem børn og voksne er helt afgørende for, om der er høj kvalitet i dagtilbud. Det er den enkeltfaktor, der betyder mest for barnets intellektuelle udvikling. Ligeledes bygger høj kvalitet i dagtilbud på kvalificeret ledelse og en kultur, hvor der er høje forventninger og omsorg for alle børn. Hvor der arbejdes med et godt pædagogisk indhold, som støttes af en hensigtsmæssig struktur og organisering. Og hvor der er fokus på tid til kerneopgaven, fx ved at dokumentationskrav løbende tilpasses og målrettes på alle niveauer. Dokumentation skal bidrage med viden om kerneopgaven og effekten og anvendes til at forbedre praksis med børnene. Dokumentation skal udvikle sig fra aktivitetsdokumentation til læringsdokumentation. Dvs. dokumentation, der i højere grad handler om, hvad børnene lærer end hvilke aktiviteter, de laver. For at skabe det bedste fundament for kvalitet i dagtilbud og børns lærings- og udviklingsmuligheder fordrer det: Side 8 af 93

3 Mulighed for faglig sparring, hvor der er tid og ressourcer til faglig udvikling for det pædagogiske personale. Dette i form af (efter-)uddannelse og samarbejde med kollegaer på egen stue og i form af samarbejde på tværs af dagtilbud for 0-6 årige. Ligeledes fordrer muligheden for faglig sparring, en bred kompetencevifte i personalegruppen og at der er veldokumenteret læreplansarbejde og fysiske rammer, hvor det pædagogiske personale kan skabe udviklende læringsrum og - fællesskaber. Dynamisk gruppestørrelse, hvor gruppen af pædagogisk personale har en størrelse eller er organiseret, så den skaber fundament for at personalegruppen er fleksibel. F.eks. ift. åbningstider, fravær ved sygdom/mødeafholdelse,/efteruddannelse/aktiviteter med en mindre gruppe af børnene. Mulighed for inklusion, hvor der er ressourcer til at iagttage og observere, så der er grundlag for at der kan tages individuelle hensyn til børnene i dagtilbuddet. Mulighed for pædagogisk ledelse, hvor ledelsen organiserer sig, så der er ressourcer til, at denne kan være sparringspartner for det pædagogiske personale. Derudover skal lederen bidrage til at skabe praktiske rammer for f.eks. MUSsamtaler, pædagogisk vidensopsamling, dokumentationsarbejde og samarbejdet med forældre, medborgere og forvaltningen. Med et solidt fundament ønsker vi at skabe et dagtilbud af høj kvalitet, hvor børn skal opleve, at de hører til og bliver set og anerkendt som dem, de er. Det enkelte barn skal opleve at der bliver lyttet til dets ideer og holdninger og lagt vægt på, at det medvirker i fællesskabet. Høj kvalitet i dagtilbud skal gøre børn nysgerrige, robuste og klar til forandringer. Der skal være betydelig vægt på dannelsen og på, at børn opbygger gode vaner, samtidig med, at de trives, leger og får lyst til at lære i barnelivet og senere som voksne. KL INSPIRATION: Læring for alle det starter i dagtilbud, Side 9 af 93

4 Bilag 1.2.B Pædagogisk bæredygtighed Pædagogiske kompetencer og personalesammensætning Lovgivningen Opgaven, som skal løses i Dagtilbud er formuleret i Dagtilbudsloven med følgende ordlyd (Uddrag fra Dagtilbudsloven): Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Side 10 af 93

5 Stk. 6. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. Nøgleord i lovgivningen Omsorg, trivsel, læring og udvikling, samt samarbejde med forældrene er nøgleord i lovgivningen. Holstebro Kommunes Dagtilbudspolitik Hjørnestenen i dagtilbudspolitikken er den anerkendende tilgang, som tager udgangspunkt i de værdier og børne- og familiesyn, der er beskrevet i Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitikken Byrådet har valgt at sætte særligt fokus på 4 temaer på dagtilbudsområdet ( ): Inkluderende lege- og læringsfællesskaber Trivsel og sundhed Helhed og sammenhænge Engagerede og kompetente medarbejdere Væsentlige parametre for kvaliteten i Dagtilbud Det nationale forskningscenter (SFI) Ifølge Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI) har medarbejdernes uddannelsesniveau en væsentlig betydning for kvaliteten i Dagtilbud. Den forskning SFI s rapport 1 bygger på, viser at jo højere uddannelse medarbejderne har i dagtilbud, jo højere grad af udvikling og læring kan påvises hos børnene, ligesom kvaliteten af relationerne mellem barn og voksne højnes i takt med uddannelsesniveauet. SFI s rapport har mødt kritik, fordi den bygger sine danske resultater i forhold til forskellen på dagpleje og vuggestue, på børn som gik i henholdsvis vuggestue og dagpleje for år siden. Uanset kritikken er det umuligt at overse effekten af at uddannet personale har en effekt på børnenes udvikling. Regeringens udviklingsprogram vedr. Fremtidens Dagtilbud Ifølge regeringens udviklingsprogram vedr. Fremtidens Dagtilbud 2 skabes høj kvalitet på baggrund af følgende parametre: en reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion målrettet forældresamarbejde en stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling professionel og tydelig lederskab på alle niveauer Disse parametre peger ligeledes mod en bred faglighed, som er velforankret i en didaktisk tilgang med udgangspunkt i faglige refleksioner over opgaven. FOA s rapport Daginstitutionernes hverdag 2015 Ifølge FOA s rapport Daginstitutionernes hverdag foretager mellem 99% og 100% af institutionerne løbende iagttagelser af børns Sproglige udvikling, motorisk udvikling, personlig udvikling og samspillet med andre børn. Hos nogle institutioner som en fast 1 Daginstitutionens betydning for børns udvikling SFI 2 Fremtidens Dagtilbud Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. 3 Daginstitutionernes hverdag FOA Side 11 af 93

6 procedure for alle børn, og andre som en procedure såfremt der opleves behov. Disse iagttagelser kræver også et fagligt fundament at afkode og handle på. Behov for bred vifte af kompetencer i fremtidens dagtilbud Forskningen viser dermed at der er brug for en bred vifte af kompetencer i fremtidens dagtilbud: Kompetencer, som har fokus på trivsel, omsorg og tryghed i dagtilbud Generelle didaktiske kompetencer i forhold til en reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis, evalueringskultur og kvalitetsudvikling Kompetencer indenfor særlige indsatsområder som sprog, motorik, sundhed og evt. andre særlige indsatsområder. Lederkompetencer, som kan understøtte faglig udvikling indenfor ovennævnte områder. Vigtigt at kompetencer defineres på flere planer for at sikre høj kvalitet Kompetencer bør derfor defineres på flere planer i afdækningen af hvilke der bør være til stede i et dagtilbud for at sikre høj kvalitet og pædagogisk bæredygtighed: De generelle kompetencer, som bør være til stede er uddannelse og evner til at arbejde med børns udvikling og læring gennem analyse af barnets og gruppens behov for, og ret til, læring og udvikling. En flersidighed af specialkompetencer, som kan understøtte udviklingen for børn med særlige behov. Det være sig motorisk, sprog/tale, inklusion/ressourcepædagog. De pædagogiske læreplaner er omdrejningspunktet for det daglige pædagogiske arbejde i dagtilbud. De seks læreplanstemaer skal dokumenteres og evalueres løbende. Det vil derfor øge kvaliteten i forhold til læreplansarbejde, at hver institution rummer pædagoger med særlige kompetencer inden for f.eks.: Natur, musik, drama, kreativitet, bevægelse, IT som pædagogisk redskab. Vigtig at medarbejdergruppen har en vis størrelse Hvis man tager udgangspunkt i ovenstående kriterier, må det give anledning til overvejelser om medarbejdergruppen bør have en vis størrelse. Det kan være en forudsætning for at de medarbejdere, som har efteruddannet sig inden for et kompetenceområde, også får mulighed for at bringe disse kompetencer i anvendelse i dagligdagen - både i direkte konfrontation med børn og som konsulent og sparringspartner for kolleger. En medarbejder kan meningsfyldt varetage 1 specialistområde, samtidig med at kvaliteten i det generelle pædagogiske arbejde opretholdes. Det vil være hensigtsmæssigt, at en institution både har medarbejdere med specialfunktioner OG medarbejdere med generalistfunktioner for at understøtte alle børns trivsel og udvikling. Vigtig at fordelingen af medarbejdergrupperne vægtes i forhold til opgavetyngde Fordelingen mellem medarbejdere med en pædagogisk uddannelse og uden pædagogisk uddannelse bør, med den tyngde der er omkring læring, udvikling, dokumentation, evaluering og faglig refleksion, vægtes, så der er et overtal af pædagogisk uddannet personale. Side 12 af 93