DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN

Transkript

1 DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN Hvordan får vi skabt en mere varieret skoledag for eleverne, så alle elever lærer mere og trives i skolen? En flydende skoledag, som ikke er lektionsopdelt. Ændre skoledagens struktur: Fagdage, tværfaglige fagdage, to fag om dagen, bevægelse integreres i undervisningen, øget brug af pædagoger i undervisningen. Tværfaglighed for at bringe virkeligheden ind i undervisningen. En skoledag uden tvungne afbrydelser på fastsatte tidspunkter. Ændring af undervisningslektionen fra 45 min pr. fag til en skoledag med max to fag om dagen. Det giver mulighed for længerevarende og sammenhængende forløb. Der skal være nogle strukturer, som gør det muligt. Det kan ikke være op til den enkelte, men der skal være nogle indspil. Teamsamarbejde kan styrke det. Frihed til den enkelte skole til at finde frem til en undervisningsmetode, der passer til eleverne på den enkelte skole. Mere projektorienteret med inddragelse af erhvervslivet. God variation mellem praksis og teori. Få, faste voksne i klasserne. Vaner skal brydes ned. Fordybelsesdage. Længere blokke af undervisning med samme mål for elevernes læring. Hvordan kan ny tid til understøttende undervisning bidrage til at gøre skoledagen mere varieret? Frihed til den enkelte skole til at lave et tilbud, der passer til deres elever. Altså ikke fælles retningslinier for hele kommunen. Mere brug af forebyggende AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel, red.), så der ikke hele tiden skal slukkes brande. Bruge børnene som læringsressourcer for hinanden. Børn, der underviser børn. Faglige kurser til fagligt svage og dygtige elever på tværs af årgangene. Længere perioder til fordybelse i fagene. Elitehold. Højne den pædagogiske indsats i frikvartererne. Ryk undervisningen ud af klasseværelset. Ingen personalereduceringer Understøttende undervisning baseret på elevernes interesser. Holddannelser på tværs af årgange. Samarbejde med eksempelvis musikskolen og andre foreninger. Mulighed for at bruge eksterne læringsrum og eksterne lærere, fx ved at Billedskolen aktivt inddrages i elevernes læreproces. To-lærer-ordning. Udflugter til nærmiljøet.

2 Rum til benyttelse af færdigheder i praksis. Flere kompetencer i spil i form af lærere, pædagoger og andre aktører. Bruge den understøttelse undervisning til, at eleverne får "hands on" på den nye viden. Flere ressourcer til de enkelte klasser. Afklaring af hvad målene er for den understøttende undervisning, samt hvem der varetager den, og hvem der følger op. Delehold, fysisk aktivitet kort tid, længere tid, struktureret frikvarterer, start dagen med fysisk aktiviteter. Skolehaver. Bruge forældre, omgivelser og erhvervsliv som understøttelse for læring. Bruge skolens egne særlige kompetencer blandt personalet. Mere tid til fordybelse i interesse emner. Undervisningen skal være praksisrelateret for at give læring. Hvordan kan lokale virksomheder, foreninger, idrætsklubber osv bidrage til at skabe et bedre læringsmiljø for eleverne? Sponsorater til udflugter og inventar. Muligheder for eliteforløb. Have ugens gæst på skemaet. Virksomheder kan give os opgaver. Fordybelse i interesseområder = motivation. Mere åbenhed og fagviden den anden vej. Virksomhedsbesøg, samarbejde og praktik i forbindelse med UEA-undervisning. Blande teori og praksis. En ændring af skolekulturen ifht. at være positivt indstillet overfor andre læringspotentialer end skolens tiltider bureaukratiske skemaer. De eksterne aktører mestrer et speciale og fungerer som rollemodeller for børnene. Besøg af produktudviklere i fx billedkunst. Virksomhedsbesøg for udskolingen både mhp. information og iværksætteri. At vi kan bruge klubbernes faciliteter. Ture ud af huset virksomheder med åbne døre vise arbejdsmarkedet frem udbygge elevernes begrebsverden. Hvad kan skolen gøre for at få skabt en stærk sammenhængskraft i lokalsamfundet? Sponsorater og legater. Se fx Den grønne Udfordring. Mulighed for virksomhedsbesøg og derved gøre det faglige vikelighedsnært. Drøn på skolegården. Konkurrencer udskrevet af virksomheder med ekskursionspræmier. Praksisnær undervisning konkrete virksomhedsstillede opgaver og problemstillinger. Udstille elevernes arbejde på de nærliggende institutioner mm. Styrket samarbejde mellem skole og det lokale foreningsliv. Tilbage til dengang, hvor skolen var åben for alle hvor lokale foreninger og personer kunne bruge faciliteterne både dag og aften.

3 Lokalefællesskaber med foreninger og virksomheder. Sponsorløb, hvor indtægter går til skolen. Invitere bredere i lokalsamfundet til arrangementer på skolen. Åbne op for brug af gæstelærere relevante personer fra lokalsamfundet. Stille højere krav til forældrene om samarbejde. Bruge forældrenes netværk. Gøre brug af lokale kulturtilbud. At skolen og eleverne er aktivt deltagende i de kulturelle tilbud og arrangementer, som kommunen udbyder. Sætte en time af om ugen til noget praktisk. Kald det "dannelsestime". Man kunne fx en uge lære førstehjælp og ugen efter høre mere om ungdomsuddannelserne. Vær åben, luk dørene op for alle andre. Inviter virksomheder ind på besøg i undervisningen. Innovationsprojekter i forhold til lokale problemstillinger. Udfordring i forhold til, hvornår dette samarbejde skal foregå, fordi de frivillige er på eget job. Men virksomhederne skal vi opsøge. Flere kulturelle arrangementer for skolens elever og forældre. Inviter naboer til udstillinger efter emneuger, til musical og teateropførelser. Inviter til lektiecafe. En "kortere" skoledag styrker lokalsamfundet mhp at forene og bringe sammenhæng mellem skole og foreningsliv. Konkurrencer udskrevet af virksomheder med ekskursionspræmier. Åbne skolens faciliteter for lokale aktiviteter udenfor skoletid. Invitere lokalsamfundet til arrangementer på skolen. Horsens Byskolefestival udvikles. Få lokale erhvervs folk, frivillige og andre med i skolebestyrelsen. Invitere komme med ideer fortælle, hvad læringsmålet er, så virksomhederne kan forstå det. Lokal samfundet er nærmiljøet skolen skal være synlig. Hvordan kan motion og bevægelse tilrettelægges, så elevernes læring og trivsel øges? Løbehold. Faciliteterne skal være i orden. Parkour. Bedre og mere inspirerende legeområder. Små fysiske aktiviteter ind imellem. Husk konkurrencer til drengene. Legepatruljer. Bevægelse integreres i undervisningen, dvs. fagligt formål. Ansætte det rigtige personale med bevægelseskompetencer. Skolen skal åbne dørene endnu mere for foreningerne, samt at skolen og foreningerne skal invitere til foredrag mm. Bevægelse skal tænkes ind som en del af det faglige. Motion og bevægelse skal integreres i fagene. Walk and talk. Cykle til skole. Skabe attraktive rammer for bevægelse.

4 Faste "bevægelsesbånd" i skemaet. Medinddragelse af børnene. Powerpauser. Nytænkning i forhold til kreativ udnyttelse af udeområder. Bevægelse tænkes ind i fagene. Fast morgenmotion. Tænkes bredt. Uderummet skal bruges. Forskudte tidspunkter pga. fysiske rammer. Løbende afveksling gennem dagen mellem røring og læring. Kobles ind i fagene/timerne. Det behøver ikke hænge sammen i lektioner bevægelse i fagene uden omklædning. Man har ude og inde dage, så man selv på skoler med mange elever kan få muligheder for både indendørs og udendørs bevægelsesundervisning. Motionsbånd. Eleverne fragter sig selv til skole. Tænk bevægelse ind i den almindelige undervisning, f.eks hente diktat, talslanger mm. Bevægelse skal være andet end idræt. Hvordan får vi skabt lektiecafeer, som understøtter elevernes læring og trivsel? Lektiecafeer opdelt på fag. Mange lærere. Ikke lektiecafe men læringscafe. Vi skal nytænke lektiecafekonceptet fx gøre den virtuel til de ældste elever, så cafeen er åben, når den enkelte har brug for hjælpen. Lektiecafeer lagt på forskellige tidspunkter af dagen. Nogle har behov om morgenen, andre senere på dagen. Lektiecafeerne skal foregår i et tiltalende miljø ikke i et almindeligt klasselokale. Både lærere og ældre studerende. Lektiecafeer, hvor stærke elever hjælper til. Faglærere tænkes ind i lektiecafeen for at sikre kvaliteten. Pædagoger tænkes ind i forhold til læringstilstænkningen i cafeen. Hyggelige fysiske rammer. Forberedelsen af Helhedsskolens indførelse i 2000 havde mange gode ideer. Læs dem igen. De blev ikke til noget dengang pga økonomiske hensyn. Få repræsentanter fra de forskellige råd (bl.a. Børne- og Ungebyrådet) til at komme ud på skolerne. Drop ordet lektie gør det til udfordrings- eller fordybelsescafeer. Vigtigt, at det kan ligge på forskellige tider, også integreret i undervisningen. Kald det faglig fordybelse frem for lektiecafe. Sæt tydelige mål for lektieerne. Barnet skal vide, hvad målet er, det skal være motiveret og kunne se formålet med lektierne. Støt forældrene. Kald lektiecafe for det, det er. Spørg efterskolerne, hvordan de strukturerer deres undervisning. De har i årevis haft både lange skoledage, motion og lektiecafe.

5 Rette ansættelserne henimod også at kunne tilbyde kvalificeret kreativitet og idræt og kunst og/eller løfte personalets kompetencer i den retning.