NY INSTITUTION FOR ANBRAGTE UNGE NOTAT OM MÅLGRUPPE, MÅLSÆTNINGER, INDSATS OG ORGANISATION FOR DEN NYE INSTITUTION

Transkript

1 Til Hjørring Kommune, Koordineringsgruppen Dokumenttype Endeligt notat Dato November, 2009 NY INSTITUTION FOR ANBRAGTE UNGE NOTAT OM MÅLGRUPPE, MÅLSÆTNINGER, INDSATS OG ORGANISATION FOR DEN NYE INSTITUTION

2 NY INSTITUTION FOR ANBRAGTE UNGE NOTAT OM MÅLGRUPPE, MÅLSÆTNINGER, INDSATS OG ORGANISATION FOR DEN NYE INSTITUTION Dato Udarbejdet af Andreas Østergaard Poulsen og Marie Stigaard Tølbøll Kontrolleret af Cathrine Lindberg Bak Andreas Østergaard Poulsen Godkendt af Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T F

3 NOTAT OM MÅLGRUPPE, MÅLSÆTNINGER, INDSATS OG ORGANISATION FOR DEN NYE INSTITUTION

4 NOTAT OM MÅLGRUPPE, MÅLSÆTNINGER, INDSATS OG ORGANISATION FOR DEN NYE INSTITUTION INDHOLD 1. Om notatet 1 2. Baggrunden for etablering af ny institution Institutionens formål 2 3. Institutionens målgruppe Behandlingsafdelingen Observations- og akutafdelingen Boafdelingen 9 4. Tilsigtede effekter af indsatsen Langsigtede virkninger Umiddelbare resultater Behandlingsindsatsen på institutionen Beskrivelse af de enkelte aktiviteter i behandlingsindsatsen Behov for organisering og kompetencer Institutionens normering Personalets kompetencer Institutionens organisering Institutionens samarbejdsrelationer Institutionens styring Institutionens navn 23

5 1 1. OM NOTATET Hjørring Kommune har besluttet at etablere en ny institution for anbragte unge. Institutionen skal stå klar til indflytning pr. 1. marts Der er tale om en døgninstitution for 27 (30) anbragte unge i Hjørring Kommune, som konkret skal bestå af følgende tre afdelinger: Observations- og akutafdeling Behandlingsafdeling Boafdeling. Rambøll har fået til opgave at facilitere en afklaringsproces for institutionens fremtidige virke. Konkret skal denne proces tilvejebringe klarhed over institutionens målsætninger, målgrupper, pædagogiske profil og de organisatoriske og styringsmæssige behov under hensyntagen til den økonomiske ramme og de socialfaglige muligheder. Afklaringsprocessen er gennemført via afholdelsen af tre workshopper med arbejdsgruppen for udarbejdelse af værdigrundlag og pædagogisk målsætning 1. Workshopperne er afholdt med afsæt i de tanker og metoder, der ligger bag gennemførelse af forandringsteoriworkshopper. En forandringsteori er grundlæggende en beskrivelse af, hvad man ønsker at opnå for hvilke aktører, og hvordan man vil opnå det. Forandringsteorien skal synliggøre sammenhænge mellem de strategiske målsætninger og de indsatser, der skal realisere målene, jf. Figur 1-1. Figur 1-1 Illustration af forandringsteoritilgang og de gennemførte workshopper Nærværende notat udgør den samlede afrapportering på konklusionerne fra de tre workshopper. 1 Ud over de tre workshopper er der afholdt et møde med arbejdsgruppen samt en repræsentant fra kommunale bygninger omhandlende afklaring af de bygningsmæssige rammer for institutionen. Konklusionerne fra dette møde er afrapporteret i det særskilte notat: Arbejdsgruppens bygningsmæssige ønsker.

6 2 2. BAGGRUNDEN FOR ETABLERING AF NY INSTITUTION I forbindelse med forandringsteoriworkshoppen har arbejdsgruppen identificeret de centrale årsager for etableringen af en ny institution for anbragte unge i Hjørring Kommune. Årsagen til institutionens etablering blev konkret kædet sammen med en række behov i forhold til udsatte børn- og ungeområdet: Behov for at sikre tilstedeværelsen af relevant tilbud i de unges nærmiljø Behov for at sikre viden om kvalitet og effekt af tilbud, som de anbragte unge modtager Behov for at sikre overholdelse af den økonomiske ramme. Sikre tilstedeværelsen af relevant tilbud i de unges nærmiljø En væsentlig årsag til etablering af institutionen består i et ønske om at sikre og udbygge et relevant tilbud til anbragte unge i deres nærmiljø. Dette behov skal ses i lyset af, at: Anbringelser af unge væk fra Hjørring gør det sværere at sikre inddragelse af ressourcer fra de unges nærmiljø (familie og venner) i behandlingsforløbet De unge har ofte et ønske om at blive anbragt i deres eget nærområde Der eksisterer i dag ikke tilstrækkelige muligheder for at lave en tilbundsgående afklaring af de unges akutte behov i nærmiljøet Manglende muligheder for koordineret afklarings-, behandlings- og botrænings-/udslusningsindsats i nærmiljøet. Sikre viden om kvalitet og effekt af de tilbud, som de anbragte unge modtager En anden årsag til etableringen består i et behov for tydeligere systematisk at dokumentere (i) kvaliteten af den indsats, som kommunens anbragte unge modtager og (ii) effekten som de unge oplever som følge af den leverede indsats/foranstaltning. Sikre overholdelse af den økonomiske ramme Som følge kommunalreformen står kommunerne i dag med det fulde finansieringsansvar på området for udsatte børn og unge. Med henblik på at øge mulighederne for at styre indsats- og udgiftsudviklingen på området har Hjørring Kommune interesse i at sikre en lokal opgavevaretagelse. 2.1 Institutionens formål Med udgangspunkt i ovenstående har arbejdsgruppen i forbindelse med forandringsteoriworkshoppen arbejdet med at sætte ord på selve formålet med institutionen. Hensigten med at beskrive institutionens formål er at tydeliggøre den sociale værdi, som institutionen skal skabe med sin indsats. Formålet kan anses som den overordnede sigtelinje i forhold til, hvorfor man på institutionen udfører sin indsats, som man gør. Dermed sætter formålet også rammerne for institutionens virke, da aktiviteter, som ikke understøtter formålet, kan identificeres som ikke-værdiskabende og dermed revideres eller opgives. Arbejdsgruppen bidrog med flere formuleringer til institutionens formål, og på baggrund af disse har Rambøll udarbejdet nedenstående forslag til institutionens formål. Boks 2-1 Forslag til formulering af institutionens formål Institutionen skal (Hvad) (Hvem) (Hvordan) - skabe en øget livskvalitet og sikre en integration i det omkringliggende samfund - for anbragte unge inden for institutionens målgruppe - gennem en anerkendende tilgang til de unge, fastlæggelsen af en struktureret

7 hverdag, afklaring af behov og drømme samt udvikling af de unges sociale, personlige og faglige kompetencer. I forbindelse med at der bliver ansat ledelse og personale på institutionen, bør det overvejes at genoptage en proces, hvor der arbejdes videre med institutionens formål, i forhold til en præcisering af formålet i konkrete målsætninger for institutionens virke (fx i forhold til udvikling af en særlig kvalitet i indsatsen, udviklingen af en særlig type af institution, arbejde på en særlig måde med dokumentation og styring). 3

8 4 3. INSTITUTIONENS MÅLGRUPPE Arbejdsgruppen har i forbindelse med forandringsteoriworkshop arbejdet med at definere målgruppen for den nye institution. Identificeringen af institutionens målgruppe er afgørende for institutionens arbejde, da identificeringen dels præciserer, hvilke kriterier der bør ligge til grund for visiteringen af unge til anbringelse på institutionen, og dels tydeliggør institutionens socialfaglige indsatsbehov. I forbindelse med definitionen af institutionens målgruppe har der været fokus på at få klarlagt, hvilke unge der falder uden for målgruppen og dermed ikke bør visiteres til indskrivning på institutionen. Det er væsentligt, at kun den målgruppe behandles på institutionen, som man mener at kunne hjælpe, da man ellers underminerer institutionens muligheder for succes. På workshoppen blev det fremhævet, at det i forhold til målgruppen kan være nødvendigt at sondre mellem den faktiske målgruppe og servicegruppen, hvor førstnævnte udgør den snævre målgruppe for institutionens behandlingsforløb, mens servicegruppen består af en bredere gruppe, som det af forskellige årsager, såsom manglende egnede tilbud, kan være nødvendigt at anbringe på institutionen, jf. Figur 3-1. Figur 3-1 Målgruppe, servicegruppe og unge uden for målgruppen For tunge Servicegruppe Målgruppe Servicegruppe For lette Det er imidlertid væsentligt, at der både blandt aktører på myndighedssiden samt blandt institutionens ledelse er bevidsthed om, at hver gang der indskrives en ung fra servicegruppen, påvirkes mulighederne for at opnå de tilsigtede resultater og virkninger af behandlingsindsatsen på institutionen negativt. Det skyldes, at institutionens socialfaglige indsats og pædagogiske profil defineres med afsæt i målgruppedefinitionen og ikke i forhold til de karakteristika, som kendetegner servicegruppen. Identificeringen af institutionens målgruppe er konkret foretaget ved, at arbejdsgruppen har defineret målgrupper for hver af institutionens tre afdelinger. Målgruppedefinitionen er så vidt muligt foretaget i overensstemmelse med den anvendte terminologi i tilbudsportalen.

9 5 3.1 Behandlingsafdelingen Behandlingsdelen på institutionen henvender sig til de unge, som ligger inden for målgruppen beskrevet nedenfor. De unge som skal indskrives i denne del af institutionen, skal være behandlingskrævende, dvs. at de unge er kendetegnet ved et behov for længerevarende behandling, intensiv socialpædagogisk støtte, vejledning og træning samt typisk behov for psykologfaglig terapeutisk indsats. En nærmere oversigt over karakteristika for behandlingsafdelingens målgruppe fremgår af Tabel 3-1. Tabel 3-1 Karakteristika for målgruppe for institutionens behandlingsafdeling Målgruppe Ikke målgruppe Alder (23) år Type af anbringelse Frivillig anbringelse, tvangsanbringelse, ungdomssanktion samt domsanbragte unge Behandlingskrævende sociale problemer - Udadreagerende adfærd Problematisk adfærd - Seksuelt krænkende adfærd Kriminalitet Misbrug Psykisk funktionsnedsættelse - Adfærds- og følelsesmæssige problemer Bekymrende adfærd og førstegangskriminalitet (kategori 1-2) Unge uden misbrugsproblematikker eller unge, som har gennemgået behandling for eventuelle misbrugsproblemer Seksuelt misbrugte og voldsramte Funktionsnedsættelse Lettere psykisk funktionsnedsættelse, fx angst, depression Gentagen alvorlig kriminalitet, personfarlig kriminalitet (kategori 3-4), unge der handler med stoffer Unge med aktivt misbrug, som ikke indgår i et behandlingsforløb for deres misbrug Svært psykisk syge, fx unge med forandrede virkelighedsopfattelser i form af skizofreni eller unge med personlighedsforstyrrelser i form af psykopati Alder institutionens behandlingsafdeling henvender sig til unge i alderen år. Der kan forekomme situationer, hvor efterværn for enkeltpersoner kræver, at aldersgrænse går til og med 23 år. Type af anbringelse Institutionens behandlingsafdeling er både et tilbud til unge, som er frivilligt anbragt og unge, som er tvangsanbragt. Samtidig er behandlingsafdelingen også et tilbud til unge i ungdomssanktion samt domsanbragte unge, såfremt disse unge i øvrigt falder inden for målgruppens karakteristika.

10 6 Behandlingskrævende sociale problemer I forhold til sociale problemer er der sondret mellem: Problematisk adfærd Kriminalitet Misbrug Andre problematikker. Problematisk adfærd Behandlingsdelen har som målgruppe: unge med en behandlingskrævende udadreagerende adfærd unge med seksuelt krænkende adfærd unge, hvis problematiske adfærd kan tilskrives adfærds- og følelsesmæssige problemer. Der er i arbejdsgruppen enighed om, at det er nødvendigt at præcisere disse karakteristika yderligere, så de bliver mere operationelle. Et udgangspunkt for denne operationalisering kan være Børnelinealens opdeling af børn og unge i fire kategorier (1: Børn i optimal udvikling, 2: Børn med midlertidig risiko for udviklingsproblemer, 3: Behovsbørn og 4: Truede børn). Kriminalitet Institutionens behandlingsafdeling er ikke et tilbud til unge, som har begået personfarlig kriminalitet. Det blev yderligere pointeret, at det ikke er muligt for institutionen at behandle unge, der handler med stoffer. Begrundelsen er, at man ikke kunne få en institution som institutionen til at fungere hensigtsmæssigt, hvis unge har adgang til rusmidler blandt andre beboere. For en ydereligere klassificering blev gruppen introduceret for den opdeling, som SSP i København benytter, jf. Boks 3-1. På workshoppen var der umiddelbar enighed om, at institutionens behandlingsafdeling skulle omfatte unge i kategori 1 (bekymrende adfærd) og kategori 2 (førstegangskriminalitet). Unge i kategori 3 (gentagen alvorlig kriminalitet) og 4 (personfarlig kriminalitet) vil derimod ikke være omfattet af behandlingsafdelingens målgruppe. Anvendelsen af SSP s opdeling som fremtidigt visitationsredskab blev dog ikke endeligt besluttet på workshoppen. Boks 3-1 Kategorisering af kriminel adfærd (SSP København) 1. Bekymrende adfærd Her forstås: Hænge ud på gade sen aften Deltage i ungegrupperinger Udeblivelse fra skolen Færdende omkring hashmiljøer, hashrygning og brug af alkohol 2. Førstegangskriminalitet Her forstås: Tyveri simpel, brugs- og butik Hærværk Besiddelse af hash Overtrædelse af våbenloven 3. Gentagen alvorlig kriminalitet Her forstås: Indbrud beboelse, virksomheder, butik Salg af stoffer Trusler om vold Deltagelse i tæskehold 4. Personfarlig kriminalitet Her forstås: Vold Røveri Overfald Anvendelse af våben.

11 7 Misbrug Behandlingsafdelingen er ikke et tilbud til unge med et aktivt misbrug af euforiserende rusmidler. For at være en del af målgruppen for behandlingsafdelingen skal de unge derfor enten (i) ikke have et forbrug af euforiserende rusmidler eller (ii) være i behandlingsforløb for deres misbrugsproblematik, herunder at der forinden opholdet på behandlingsafdelingen er foretaget eventuel afrusning af den unge. I forbindelse med forandringsteoriworkshoppen er det blevet påpeget, at den valgte målgruppeafgrænsning i forhold til misbrug skaber et behov for, at der i forbindelse med institutionens etablering skabes en klar politik for håndtering af et misbrug hos den unge, som opdages, mens den unge befinder sig på behandlingsafdelingen. Det er Rambølls anbefaling, at arbejdet med konkrete politikker prioriteres fremadrettet. Andre problematikker Institutionens behandlingsafdeling er også et tilbud til unge, der har været udsat for vold eller unge, som er blevet seksuelt krænket. Der vil dog ikke være mulighed for at behandle evt. krænker og offer i samme sag på samme tidspunkt. I forbindelse med forandringsteoriworkshoppen er det blevet påpeget, at det vil være nødvendigt at skabe en klar politik for, hvordan tilstedeværelsen af en sådan eventuel problemstilling undersøges og håndteres. Psykisk funktionsnedsættelse Institutionens behandlingsafdeling kan også være et tilbud til unge, som ud over en udadreagerende adfærd er karakteriseret ved en lettere psykisk funktionsnedsættelse relateret til fx depression, angst eller lettere personlighedsforstyrrelser. På workshoppen blev det ikke præciseret, hvordan der nærmere kan differentieres mellem de forskellige diagnosers vanskelighedsgrad. Der er ikke en national anvendt klassificering på området, da det kræver en individuel vurdering af den unges situation og netværk. Det er derfor nødvendigt at vurdere den enkelte unges diagnose, hvor støttekrævende den unge er i forhold til normeringen, hvor stærkt et netværk den unge har, og om den unge er færdigudredet. Der var dog på workshoppen enighed om, at institutionens behandlingstilbud ikke omfatter unge, som er svært psykisk syge i form af svære forstyrrelser i virkelighedsopfattelse eller svære personlighedsforstyrrelser. Igen afhænger definitionen af den enkelte unge. Vigtige faktorer, der her kan nævnes, er den unges behov for støtte i dagligdagen og derved den normering, som den unge påkræver. Ligeledes den unges netværk og hvor meget netværket kan være til stede i dagligdagen og støtte og aflaste den unge og institutionen. Til slut vil den unges diagnose naturligvis være afgørende for, om den unge vil blive klassificeret som svært psykisk syg. Diagnoser, der ville være svære at inkludere på institutionen, kan fx være unge med alvorlig skizofreni og alvorlige sociopater, som ville kræve en institution med et specifikt fokus på behandling af denne type unge. Den endelige afgørelse, om en ung kan indgå i behandlingsdelen på grund af sin psykiske funktionsnedsættelse, træffes i visitationen. Denne vurdering vil bl.a. kræve en sammenfatning af de nævnte parametre, og en endelig afgørelse om, hvorvidt institutionen er den rigtige foranstaltning, træffes af en psykolog på baggrund af dennes faglige vurdering. Det er afgørende, at der sker en yderligere præcisering af målgruppen end ovenstående, fx i forhold til at uddybe hvorvidt institutionen skal varetage ADHD-børn. Det er i den forbindelse Rambølls anbefaling, at Hjørring Kommune tager udgangspunkt i den begrebsstruktur, som der er udviklet i forbindelse med projektet vedrørende Digitalisering af udsatte børn- og ungeområdet (DUBU-projektet) i det videre definitionsarbejde. 3.2 Observations- og akutafdelingen Målgruppen for observations- og akutafdelingen er todelt: For det første skal afdelingen fungere som akuttilbud for alle unge i aldersgruppen år, hvor der opstår et behov for et tag over hovedet som følge af de unges sociale problemer. Disse unge skal som et minimum kunne håndteres på afdelingen til den førstkommende hverdag, hvor det afgøres, om de unge indgår i målgruppen for et længerevarende ophold på afdelingen med henblik på observation og udredning. For unge på 18 år eller derover skal der være tale om, at

12 8 de unge tidligere har været i en anbragt foranstaltning, og derved som en del af deres efterværn kan anbringes på afdelingen. I forbindelse med forandringsteoriworkshoppen er det i den forbindelse blevet påpeget, at unge på 18 år eller derover primært må forventes at blive anbragt på institutionen af Hjørring Kommune som myndighed, men at andre kommuner samtidig kan anvende tilbuddet, såfremt der bliver indgået klare samarbejdsaftaler om dels visitation og eventuel viderevisitation såfremt den unge ikke indgår i afdelingens målgruppe. For det andet skal afdelingen fungere som et længerevarende observations- og udredningstilbud til 1. Unge i aldersgruppen år med sociale problemer, hvor der er behov for at afklare de unges behov for behandlingsmæssige tiltag 2. Unge i aldersgruppen år, der tidligere har været i en anbringelsesforanstaltning, og som har et behov for en akut afklaring af behov i forhold til efterværnsforanstaltninger. En nærmere præcisering af målgruppen for det længerevarende observations- og udredningstilbud fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3-2 Karakteristika for målgruppe for længerevarende observations- og udredningsforløb i observations- og akutafdelingen Målgruppe Ikke målgruppe Alder (23) år Type af anbringelse Frivillig anbringelse og tvangsanbringelse Ungdomssanktion og domsanbragte unge Unge med et udredningsbehov i forhold til håndtering af sociale problemer - Udadreagerende adfærd Problematisk adfærd - Seksuelt krænkende adfærd Kriminalitet Misbrug Psykisk funktionsnedsættelse - Adfærds- og følelsesmæssige problemer Bekymrende adfærd og førstegangskriminalitet (kategori 1-2) Unge med misbrugsproblemer, som er motiverede for behandling og indvilger i at indgå i et behandlingsforløb Seksuelt misbrugte og voldsramte Funktionsnedsættelse Lettere psykiatrisk diagnose Gentagen alvorlig kriminalitet, personfarlig kriminalitet (kategori 3-4), unge der handler med stoffer Unge med aktivt misbrug, som ikke er motiverede for behandling Svært psykisk syge Den i tabellen identificerede målgruppe afspejler i store træk målgruppen for behandlingsafdelingen. Den afgørende forskel mellem de to målgrupper er dog, at målgruppen for observations- og akutafdelingen grundlæggende er kendetegnet ved et akut behov for placering uden for hjemmet, samt en udredning af eventuelle behandlingsmæssige behov. Målgruppen for observations- og akutafdelingen vil med andre ord ikke i samme grad som unge på behandlingsafdelingen have en klar og tydelig beskrivelse af deres problemer før deres ophold på afdelingen.

13 9 3.3 Boafdelingen Boafdelingen på institutionen henvender sig til de unge, som ligger inden for målgruppen beskrevet nedenfor. De unge som skal indskrives i denne del af institutionen er overordnet set kendetegnet ved at have et støttekrævende behov i modsætning til det behandlingskrævende behov i behandlingsafdelingen og afklarings- og udredningsbehovet i observations- og akutafdelingen. Det vil sige, at unge på denne afdeling er kendetegnet ved et behov for botræning og en vejledende og støttende socialpædagogisk indsats En nærmere oversigt over karakteristika for boafdelingens målgruppe fremgår af Tabel 3-3. Tabel 3-3 Karakteristika for målgruppe for institutionens boafdeling Målgruppe Ikke målgruppe Alder (23) år Type af anbringelse Frivillig anbringelse Tvangsanbringelse, ungdomssanktion, domsanbragte unge Motiveret for at leve selvstændigt Deltager i meningsfulde dagligdagsaktiviteter som skole, praktik, beskæftigelse, dagtilbud Støtte og vejledning i forhold til håndtering af sociale problemer - Udadreagerende adfærd Problematisk adfærd - Seksuelt krænkende adfærd Kriminalitet Misbrug Psykisk funktionsnedsættelse - Adfærds- og følelsesmæssige problemer Unge, med bekymrende adfærd og førstegangskriminalitet (kategori 1-2) Unge uden problematisk forhold til rusmidler Seksuelt misbrugte og voldsramte Funktionsnedsættelse Lettere psykiatrisk diagnose Gentagen alvorlig kriminalitet, personfarlig kriminalitet (kategori 3-4), unge der handler med stoffer Unge med en misbrugsproblematik Svært psykisk syge Alder Institutionens boafdeling henvender sig til unge i alderen år. Da afdelingen er målrettet unge, som kan leve selvstændigt, er det ikke muligt at tilbyde denne foranstaltning til unge under 16 år. Type af anbringelse Institutionens udslusningsafdeling er udelukkende et tilbud til unge, som er frivilligt anbragt. Unge med støttekrævende behov Målgruppen for institutionens udslusningsafdeling er grundlæggende målrettet de samme unge som institutionens behandlingsafdeling, når det kommer til karakteristika i forhold til sociale problemer og psykisk funktionsnedsættelse. Den afgørende forskel mellem de to tilbud bunder i, hvorvidt den enkelte unge har et behandlingskrævende eller støttekrævende behov i forhold til disse karakteristika. Udslusningsafdelingen beskæftiger sig med unge med støttekrævende behov, mens behandlingsafdelingen som tidligere nævnt beskæftiger sig med unge med deciderede behandlingskrævende behov.

14 10 At den unge er støttekrævende og ikke behandlingskrævende indebærer konkret, at den unge som udgangspunkt ikke skal indgå i daglige behandlingsforløb, hvilket forstås som behandlende og rådgivende socialpædagogisk indsats, psykologfaglig eller psykiatrisk behandling samt behandlingsforløb i forhold til misbrug. Motivation for at leve selvstændigt Institutionens udslusningstilbud henvender sig til unge, som er motiveret for at leve selvstændigt. Det indebærer først og fremmest, at den unge skal være i gang med meningsfulde dagligdagsaktiviteter uden for afdelingen. Det kan være dagtilbud, skole, praktikplads eller et job.

15 11 4. TILSIGTEDE EFFEKTER AF INDSATSEN I forbindelse med workshopperne har arbejdsgruppen arbejdet med at identificere de effekter, som det er målsætningen, at institutionens indsats skal bidrage til at skabe for de anbragte unge. I første omgang er der fokuseret på effekterne af institutionens samlede indsats, og de identificerede effekter bør, når der er ansat personale på institutionen drøftes og evt. justeres på de enkelte afdelinger. I denne proces vil det med henblik på at skabe ejerskab være hensigtsmæssigt at inddrage relevante interessenter såsom samarbejdspartnere, forældre osv. Boks 4-1 Om identificering af de tilsigtede effekter I relation til institutionens forandringsteori er der opstillet følgende kriterier for identificering af de tilsigtede effekter: De identificerede effekter påviser forandringer for de unge De identificerede effekter er blivende over tid De identificerede effekter relaterer sig direkte til institutionens aktiviteter De identificerede effekter holdes institutionen ansvarlig for at sikre Et femte kriterium, som ikke konkret er adresseret i forbindelse med nærværende forandringsteori, men som bør adresseres, når ledelse og personale er ansat på institutionen omhandler, at de tilsigtede effekter bør være målbare med henblik på at sikre en effektbaseret styring. I forhold til effekter er der konkret sondret mellem de umiddelbare resultater, som indsatsen forventes at medføre, og de langsigtede virkninger, som forventes opnået gennem realiseringen af de umiddelbare resultater. Umiddelbare resultater Resultater som Behandlingen medfører Langsigtede virkninger Virkninger på baggrund af behandlingen

16 Langsigtede virkninger De langsigtede virkninger omhandler grundlæggende at øge den unges livskvalitet samt sikre den unges integration i samfundet, herunder at sikre at der tages hånd om den unge ved eventuelt tilbagefald. Arbejdsgruppen har i forhold til disse to overordnede målsætninger identificeret en række forhold, som bør være de konkrete langsigtede virkningsmålsætninger for institutionens arbejde på tværs af de tre afdelinger, da arbejdsgruppen vurderer, at institutionens indsats netop kan bidrage til at bibringe disse virkninger. Overordnede langsigtede virkningsmål Konkrete langsigtede virkningsmål Øget livskvalitet og integration i det omkringliggende samfund Den unge bliver selvhjulpen Den unge får et bæredygtigt socialt netværk Den unge kommer i en form for beskæftigelse eller uddannelse Den unge begår ikke ny kriminalitet Den unge holder sig ude af misbrug af euforiserende stoffer Den kritiske antagelse bag realiseringen af de langsigtede virkninger er følgende: Hvis den unge skal opleve øget livskvalitet og øget integration i det omkringliggende samfund, så forudsætter det, at institutionen skaber umiddelbare resultater, som indebærer, at den unge (i) er forberedt på livet uden for institutionen, (ii) er i stand til at skabe og indgå i positive relationer samt (iii) er afklaret om uddannelsesmæssige og/eller beskæftigelsesmæssige mål, da tilstedeværelsen af disse faktorer er forudsætningen for, at den unge får forøget livskvalitet og integration i det omkringliggende samfund. Arbejdsgruppen har i forbindelse med forandringsteoriworkshoppen yderligere specificeret de konkrete langsigtede virkningsmål. Konkrete langsigtede effektmål Den unge bliver selvhjulpen Den unge får et bæredygtigt socialt netværk Den unge kommer i en form for beskæftigelse eller uddannelse Definition Den unge er motiveret for at klare sig selv Den unge kan sætte struktur på hverdagen og holde aftaler Den unge kan klare sig selv og de praktiske opgaver, som opstår, herunder håndtering af økonomi, sundhed og personlig fremtræden Den unge har jævnlig og konstruktiv kontakt med familie og venner Den unge kan hente støtte hos familie og venner Den unge er i gang med eller har planlagt igangsættelse af uddannelsesforløb eller Den unge er i gang med meningsfulde dagligdagsaktiviteter i struktureret sammenhæng, fx ordinær beskæftigelse, støttet beskæftigelse, aktiveringsforløb eller social aktivering

17 13 Konkrete langsigtede effektmål Definition Den unge begår ikke ny kriminalitet Den unge har ikke kriminel adfærd Den unge holder sig ude af misbrug af euforiserende stoffer Den unge har et uproblematisk forhold til rusmidler 4.2 Umiddelbare resultater De umiddelbare resultater er de personlige kompetencer og karaktertræk hos hver enkel af de unge, som personalet på institutionen vil arbejde for at styrke fra den dag, den unge træder ind af døren på institutionen, til den unge efter et vist antal måneders behandling forlader institutionen. Arbejdsgruppen har i den forbindelse identificeret en række umiddelbare resultater, som er centrale for institutionens arbejde i alle tre afdelinger, og som samtidigt vurderes som de kritiske forudsætninger for, at de langsigtede virkninger kan opnås. De umiddelbare resultater kan opdeles i fire kategorier: A. Umiddelbare resultater vedrørende sikringen af, at den unge modtager relevant foranstaltning/støtte/tilbud. B. Umiddelbare resultater vedrørende den unges generelle adfærd og sociale interaktion. C. Umiddelbare resultater i forhold til afklaring af den unge uddannelses- og beskæftigelsesmæssige mål samt forbedring af den unges faglige kompetencer. D. Umiddelbare resultater vedrørende den unges håndtering af hverdagen. I forhold til de umiddelbare resultater er det værd at bemærke, at succeskriteriet for de ønskede umiddelbare resultater kan variere mellem afdelinger, og der kan være tale om, at der anvendes forskellige aktiviteter på de tre afdelinger med henblik på at realisere de ønskede umiddelbare virkninger. De enkelte umiddelbare resultater er nærmere gennemgået nedenfor. A: Sikre den unge en relevant foranstaltning/støtte/tilbud At den unge modtager en relevant foranstaltning indebærer: 1. Den unge modtager relevant foranstaltning/støtte/tilbud Grundig undersøgelse af den unges situation før visitering Løbende observering af den unge Regelmæssig evaluering af den unges udvikling med efterfølgende justering af behandlingsplan og dialog med myndighedsfunktion om evt. behov for justering af handleplan Den kritiske antagelse bag realiseringen af dette umiddelbare resultat er følgende: Hvis den unge skal modtage den relevante foranstaltning/tilbud/støtte, så kræves det, at den unges livssituation undersøges grundigt, så foranstaltningen møder den unges behov og igennem løbende observation og evaluering sikres det, at foranstaltningen/tilbuddet/støtten fortsat giver den unge de bedste rammer for at udvikle sig i en positiv retning.

18 14 B: Umiddelbare resultater vedrørende den unges adfærd og sociale interaktion At den unge bliver mere følelsesmæssigt afklaret indebærer: 2. Den unge bliver mere følelsesmæssigt afklaret Den unge deltager i terapeutisk behandlingsforløb Den unge får tilbudt psykologbehandling Den unge får mulighed for at arbejde med relationerne i sit netværk 3. Den unge bliver motiveret til at ændre sin adfærd At den unge bliver motiveret til at ændre sin adfærd indebærer: Den unge lærer at forstå egne handlinger gennem arbejdet med livshistorier og drømme Den unge lærer at kontrollere egne handlinger Den unge lærer at føle sig i kontrol over eget liv At den unge bliver bedre i stand til at håndtere konflikter indebærer: 4. Den unge bliver bedre i stand til at håndtere konflikter Den unge lærer at håndtere egne følelser gennem relationsarbejde Den unge lærer at sætte sig i andres sted gennem relationsarbejde Den unge lærer at se egne og andres motiver gennem relationsarbejde At den unge får øget sine sociale kompetencer indebærer: 5. Den unge får øget sine sociale kompetencer Den unge lærer at indgå i sociale sammenhænge på institutionen Den unge lærer at indgå i sociale sammenhænge med eksterne parter (klubber, fritidsaktiviteter, lokalsamfund) Den unge deltager i meningsfulde dagaktiviteter Den kritiske antagelse bag realiseringen af disse umiddelbare resultater er følgende: Hvis den unge skal blive følelsesmæssig afklaret og motiveret til at ændre adfærd samt kunne indgå i relationer og håndtere konflikter på bedre vis, så forudsætter det, at institutionen (i) tilbyder den unge relevante terapi- og psykologforløb og (ii) sikrer den unge en kontaktpædagog som gennem relationsarbejde og udarbejdelse af livshistorie kan styrke den unges sociale kompetencer, evne til at håndtere egne følelser samt styrke den unges motivation for at tænke fremadrettet og konstruktivt.

19 15 C: Umiddelbare resultater vedrørende forbedring af den unges faglige kompetencer At den unge får afklaret sine uddannelses- og beskæftigelsesmæssige mål og muligheder indebærer: 6. Den unge får afklaret sine uddannelses- og beskæftigelsesmæssige mål og muligheder Den unges ønsker til uddannelse og beskæftigelse afklares Den unges muligheder for uddannelse og beskæftigelse afdækkes Den unge sætter realistiske mål på baggrund af muligheder for uddannelse og beskæftigelse At den unge får øget sine faglige kompetencer indebærer: 7. Den unge får øget sine faglige kompetencer Den unge (i) går i skole, (ii) har en anden relevant dagbeskæftigelse eller (iii) den unge er aktiveret internt i institutionen Den unge har mulighed for at få lektiehjælp Den kritiske antagelse bag realiseringen af de umiddelbare resultater er følgende: Hvis den unge skal have øget sine faglige kompetencer, så skal institutionen sørge for, at den unge indgår i skoleforløb eller anden dagbeskæftigelse, og i det omfang, det er nødvendigt, skal der stilles lektiehjælp til rådighed, så den unge har mulighed for at udnytte sit fulde faglige potentiale. D: Umiddelbare resultater vedrørende den unges håndtering af hverdagen At den unge bliver bedre i stand til at overholde aftaler/strukturere en hverdag indebærer: 8. Den unge bliver bedre i stand til at overholde aftaler/strukturere en hverdag Den unge lærer at indgå som en del af huset og overholde husets regler Den unge deltager på husets møder og indgår i fællesskabet Den unge lærer sociale normer gennem samtale med medarbejdere og oplevelser i huset (jul, fødselsdag, ferieture o.lign) 9. Den unge bliver bedre i stand til at varetage praktiske opgaver At den unge bliver bedre i stand til at varetage praktiske opgaver indebærer: Den unge deltager i madlavning Den unge bidrager til at holde huset og eget værelset rent Den unge tilegner sig almen viden Den kritiske antagelse bag realiseringen af de umiddelbare resultater er følgende: Hvis den unge skal blive i stand til at strukturere en hverdag og varetage praktiske opgaver, så skal institutionen sørge for, at den unge (i) får råd og vejledning om, hvordan man klarer sig i og uden for institutionen samt (ii) lærer at indgå i huset som et ligeværdigt medlem, da den unge gennem det ansvar for huset og frihed til medbestemmelse forventes at lære at strukturere egen dagligdag samt tage hånd om praktiske gøremål.

20 16 5. BEHANDLINGSINDSATSEN PÅ INSTITUTIONEN Arbejdsgruppen har i forbindelse med forandringsteoriworkshoppen arbejdet med at definere de overordnede rammer for den behandlingsindsats, som institutionen skal levere. Arbejdsgruppen har i den forbindelse både arbejdet med at identificere den overordnede pædagogiske metode på institutionen samt mere konkret arbejdet med at identificere konkrete aktiviteter, som bør indgå i institutionens behandlingsindsats. Når det kommer til den overordnede pædagogiske tilgang på institutionen, er der i arbejdsgruppen enighed om, at institutionen bør arbejde med udgangspunkt i en anerkendende relationspædagogik, jf. nedenstående boks. En pædagogisk tilgang, som i øvrigt også afspejler ambitionen i Hjørring Kommunes børnepolitik. Boks 5-1 Om anerkendende relationspædagogik Anerkendende pædagogik handler om at gå på opdagelse i det, der lykkes, og udveksle de bedste erfaringer og oplevelser. Ved at fokusere på ressourcerne og det værdifulde er det muligt gennem en anerkendende og værdsættende pædagogik at eksperimentere med at forfine praksis, så oplevelsen af at føle sig set, hørt og forstået kan frisætte kræfter til at være, at lære og til at skabe selv og sammen med andre. Anerkendende Pædagogik, Bent Lynge I forhold til konkrete aktiviteter for institutionen har arbejdsgruppen i forbindelse med forandringsteoriworkshoppen peget på følgende aktiviteter som afgørende i forhold til at skabe de ønskede umiddelbare resultater og langsigtede virkninger for målgruppen: Observation/undersøgelse, udarbejdelse af behandlingsplan, løbende justeringer Terapeutisk forløb/psykologbehandling Relationsarbejde med den unge (gennem kontaktpædagogrelation) Arbejde med livshistorie/afklaring af drømme (gennem kontaktpædagogrelation) Vejledning i praktiske opgaver/almen viden Undervisning i sociale normer/husregler Samarbejde med skole, fritidstilbud/lokalsamfund Lektiehjælp Intern undervisning/dagbeskæftigelsesprojekter.

21 17 En grafisk illustration af arbejdsgruppens vurdering af sammenhængen mellem de identificerede aktiviteter og de ønskede umiddelbare resultater og langsigtede virkninger fremgår af nedenstående figur. Figur 5-1 Forandringsteori for institutionen Aktiviteter Umiddelbare Resultater Langsigtede virkninger Formål/mission Observation, undersøgelse, behandlingsplan og løbende justeringer Terapeutisk forløb/psykologbehandling A: Den unge - modtager relevant foranstaltning/tilbud Den unge har ikke et misbrug af rusmidler Relationsarbejde (kontaktpædagogrelation) Livshistorie og afklaring af drømme (kontaktpædagogrelation) Samarbejde med skole, fritidstilbud, lokalsamfund Intern undervisning eller dagbeskæftigelsesprojekter Lektiehjælp B: Den unge - er følelsesmæssigt afklaret - er motiveret for at ændre adfærd - er i stand til at håndtere og løse konflikter - har forbedret sine sociale kompetencer C: Den unge - er afklaret om uddannelses- og beskæftigelsesmæssige mål - tilegner sig faglige kompetencer Den unge begår ikke kriminalitet Den unge har et bæredygtigt socialt netværk Den unge er i en form for beskæftigelse eller uddannelse Skabe øget livskvalitet og integration i det omkringliggende samfund for anbragte unge i målgruppen Undervisning i sociale normer/husregler Vejledning i praktiske opgaver/almen viden D: Den unge - er i stand til at strukturere en hverdag - er i stand til at overholde aftaler - er i stand til at varetage praktiske opgaver Den unge er selvhjulpen

22 Beskrivelse af de enkelte aktiviteter i behandlingsindsatsen I forbindelse med forandringsteoriworkshoppen har arbejdsgruppen arbejdet med en særlig tilgang til yderligere at beskrive de foreslåede aktiviteter, så aktiviteternes rationale og indhold er tydeliggjort over for den fremtidige personalegruppe på institutionen. Der er tale om en overordnet beskrivelse af aktiviteterne i forhold til centrale parametre (indhold, formål, begrundelse, varighed, sted og hvem der er ansvarlig for aktiviteten), da det er en konkret opgave for den kommende ledelse og personale på institutionen nærmere at beskrive institutionens aktiviteter, og i den forbindelse nærmere fastsætte timingen i aktiviteter i forhold til en standard for et egentligt behandlingsforløb (fx indeholdende procedurer for anbringelse/visitation, handlingsplan/behandlingsplan, udskrivelse, efterbehandling) samt tydeliggøre forskelle i aktiviteter og forløb mellem institutionens tre afdelinger. Konkret har arbejdsgruppen beskrevet en række af de foreslåede aktiviteter efter en fælles skabelon, jf. nedenfor. Aktivitet Træning/vejledning i praktiske opgaver Beskrivelse af aktivitet Hvad: Hvilken aktivitet/materiale/fremgangsmåde? Behandlingsafdeling: Træne og vejlede den unge i forhold til at indarbejde sociale normer og vaner i forhold til eksempelvis: Personlig hygiejne Rengøring/vask af tøj Madlavning Boafdelingen: Vejledning af den unge i forhold til eksempelvis At strukturere tid og aftaler samt overholde indgåede aftaler At administrere økonomi Formål: Hvilken effekt skal aktiviteten understøtte? Behandlingsafdelingen: At den unge bliver i stand til at varetage praktiske opgaver At den unge opnår en forståelse af nødvendigheden af at bidrage til fællesskabet på afdelingen At den unge anvender det tillærte til konkret at hjælpe til på afdelingen Boafdelingen: At den unge bliver i stand til at strukturere sin egen hverdag samt overholde aftaler At den unge bliver i stand til at varetage praktiske opgaver Hvordan: Hvad er den kritiske antagelse for, at aktiviteten fører til den ønskede effekt? Anvendelsen af aktiviteten er baseret på, at det er arbejdsgruppens erfaring, at hvis der gennemføres socialpædagogisk vejledning og inddragelse af den unge i forhold til varetagelse af praktiske opgaver, så fører det til, at den unge rent faktisk tillærer sig kompetencer i forhold til at udføre praktiske opgaver, da den unge gennem aktiviteten opnår en forståelse af opgavernes betydning og samtidigt modtager den nødvendige støtte til at gennemføre dem. Hvem: Hvem er ansvarlig for aktiviteten? Behandlingsafdelingen: Primært det pædagogiske personale samt inddragelse af resterende faggrupper på institutionen i nødvendigt omfang

23 19 Boafdelingen: Primært den unge selv støttet af det pædagogiske personale Varighed: Hvor lang tid strækker aktiviteten sig over? Aktiviteten gennemføres under hele den unges ophold på afdelingen Hvor: Hvor bliver aktiviteten gennemført? I hverdagen på afdelingen Aktivitet Relationsarbejde Beskrivelse af aktivitet Hvad: Hvilken aktivitet/materiale/fremgangsmåde? Arbejde med relationsdannelse i forhold til: Den unge og kontaktpædagog Ung til ung Formål: Hvilken effekt skal aktiviteten understøtte? Aktiviteten gennemføres med henblik på: At øge den unges sociale kompetencer At forbedre den unges håndtering af konflikter At bidrage til, at den unge bliver følelsesmæssigt afklaret At øge den unges motivation til at ændre adfærd Hvordan: Hvad er den kritiske antagelse for, at aktiviteten fører til den ønskede effekt? Anvendelsen af aktiviteten er baseret på, at det er arbejdsgruppens erfaring, at systematisk relationsarbejde med den unge, baseret på en anerkendende tilgang og fagligt funderet pædagogik, bidrager til de ønskede resultater, da den unge via relationsdannelsen opnår en afklaring om behov samt oplever krav, tillid og gensidighed i relationer. Hvem: Hvem er ansvarlig for aktiviteten? Primær ansvarlig: kontaktpædagogen Den øvrige personalegruppe Varighed: Hvor lang tid strækker aktiviteten sig over? Aktiviteten gennemføres under hele den unges ophold på afdelingen Hvor: Hvor bliver aktiviteten gennemført? På alle afdelinger i institutionen Aktivitet Livshistorie Beskrivelse af aktivitet Hvad: Hvilken aktivitet/materiale/fremgangsmåde? Udarbejdelse af livshistorie for den unge Formål: Hvilken effekt skal aktiviteten understøtte? Aktiviteten gennemføres med henblik på: At øge den unges selvværd At sikre afklaring af den unges livssituation/drømme/identitet Hvordan: Hvad er den kritiske antagelse for, at aktiviteten fører til den ønskede effekt? Anvendelsen af aktiviteten er baseret på, at det er arbejdsgruppens erfaring, at fokuseret arbejde med en afklaring af den unges før-, nuværende og ønskede fremtidssituation giver den unge øget/bedre forståelse af egen identitet, som er en forudsætning for at realisere de ønskede effekter.

24 20 Hvem: Hvem er ansvarlig for aktiviteten? Kontaktpædagogen i samarbejde med den unge Varighed: Hvor lang tid strækker aktiviteten sig over? Aktiviteten gennemføres under hele den unges ophold på afdelingen Observations- og akutafdelingen: Kontaktpædagogen observerer og dokumenterer den unges livssituation fra dag 1, mens den unge først involveres, når den unge er faldet til på afdelingen (1-2 måneder efter indskrivning) Øvrige afdelinger: Kontaktpædagogen arbejder med den unge fra dag 1 med at afklare og dokumentere den unges livshistorie Hvor: Hvor bliver aktiviteten gennemført? På alle afdelinger i institutionen Aktivitet Samarbejde med skole, fritidstilbud og lokalsamfund Beskrivelse af aktivitet Hvad: Hvilken aktivitet/materiale/fremgangsmåde? Institutionens pædagogiske deltagelse i det arrangerede samarbejde med skole/fritid (skole-hjem samtaler o.lign) Institutionens deltagelse i udvidet og kontinuerlig kontakt med relevante parter med henblik på at sikre samarbejdet om varetagelsen af den unges behov Formål: Hvilken effekt skal aktiviteten understøtte? Aktiviteten gennemføres med henblik på: At sikre, at den unge modtager relevant foranstaltning/støtte/tilbud At sikre, at indsatsen over for den unge foregår tværfagligt og koordineret Hvordan: Hvad er den kritiske antagelse for, at aktiviteten fører til den ønskede effekt? Anvendelsen af aktiviteten er baseret på lovgivningens krav om tværfaglighed, da et helhedssyn på den unge anses for en afgørende forudsætning for, at den unge modtager den rette foranstaltning. Hvem: Hvem er ansvarlig for aktiviteten? Institutionens personale og i særlig grad den unges kontaktpædagog Den unge deltager som udgangspunkt i møder, der omhandler den unge De øvrige institutioner, som den unge er tilknyttet (skole, fritidstilbud osv.) Varighed: Hvor lang tid strækker aktiviteten sig over? Aktiviteten gennemføres under hele den unges ophold på afdelingen Hvor: Hvor bliver aktiviteten gennemført? Varierende Rambøll anbefaler, at de resterende aktiviteter beskrives efter samme skabelon med henblik på at skabe størst mulig klarhed over den påtænkte behandlingsindsats på institutionen.

25 21 6. BEHOV FOR ORGANISERING OG KOMPETENCER I forbindelse med forandringsteoriworkshoppen har arbejdsgruppen arbejdet med at identificere de organisatoriske, kompetencemæssige, styringsmæssige og bygningsmæssige behov i forhold til institutionens virke. I nedenstående afsnit er arbejdsgruppens holdninger til de forskellige aspekter nærmere specificeret Institutionens normering Arbejdsgruppen har diskuteret det af koordineringsgruppen udarbejdede budget og normering for institutionen. Generelt forholder arbejdsgruppen sig skeptisk til den foreslåede normering, da arbejdsgruppen finder, at det bliver svært at leverede den ønskede pædagogiske indsats inden for den opstillede normering. Arbejdsgruppen påpeger blandt andet, at én heldøgnsdækning på hhv. behandlingsafdelingen og observations- og akutafdelingen i sig selv vil indebære ca. 9 pædagogstillinger (2*4½ pædagogstilling). Inden for den foreslåede normering er der på tværs af arbejdsgruppen samtidigt ikke fuld enighed om, hvordan ressourcerne bør fordeles. Således peges der på to alternativer: Behandlingsafdelingen og observations- og akutafdelingen tildeles den samme normering: Behandlingsafdelingen: 8 pædagogstillinger, heraf 1 sovende nattevagt. Akut og observationsafdelingen: 8 pædagogstillinger, heraf 1 vågen nattevagt samt samt 1 husmor. Boafdelingen tildeles den resterende normering (4 pædagogstillinger fordelt på dagtimer i hverdagene, nattevagt varetages af observations- og akutafdelingen, mens der ikke er personale i dagtimerne i weekenderne). Observations- og akutafdelingen tildeles flest ressourcer (9 pædagogstillinger, heraf 1 vågen nattevagt samt 1 husmor ), behandlingsafdelingen tildeles næstflest ressourcer (7 pædagogstillinger, heraf 1 sovende nattevagt), og boafdelingen tildeles de samme ressourcer som ovenfor. I forhold til placeringen af de studerende peger arbejdsgruppen på, at den ene af disse bør placeres på behandlingsafdelingen, mens den anden studerende enten kan placeres på observations- og akutafdelingen eller boafdelingen. Endelig peger arbejdsgruppen på, at der muligvis kun er behov for en ½ sekretærstilling. I så fald det er tilfældet, kunne det være ønskeligt, at de overskydende ressourcer overføres til den pædagogiske normering. 6.2 Personalets kompetencer Arbejdsgruppen har med baggrund i målgruppens karakteristika samt institutionens formål også forholdt sig til de kompetencemæssige krav, der bør stilles til personalet på institutionen. Arbejdsgruppen peger på, at de enkelte afdelinger på institutionen bør betragtes særskilt i forbindelse med rekruttering af personale, da det vigtigt fagligt at signalere, at der grundlæggende er tale om tre specialer, hvor observations- og akutafdelingen har fokus på undersøgelse, afklaring og udredning, behandlingsafdelingen har fokus på længerevarende behandling/terapi/socialpædagogisk støtte, og boafdelingen har fokus på botræning, udslusning og individuel støtte og vejledning. 2 Arbejdsgruppens ønsker til de bygningsmæssige rammer er afrapporteret i et særskilt notat.

26 22 Arbejdsgruppen peger dog også på, at der er en række fælleskarakteristika, der bør lægges vægt på ved rekruttering af personale til institutionen. Arbejdsgruppen peger således på: At der bør rekrutteres personale, som er pædagogisk uddannede. At der bør rekrutteres personale, som har erfaring med at arbejde med målgruppen. At der bør rekrutteres personale, som har erfaring med at arbejde inden for den enkelte type af afdeling. At der bør ansættes personale som har uddannelse/kendskab til anerkendende relationspædagogik. At der bør rekrutteres personale, som er indstillet på at udvise fleksibilitet i forhold til timetal, fx at personale på observations- og akutafdelingen er indforstået med, at ophold i satellittilbud (Slettingvej) er et vilkår i forbindelse med den normale arbejdstilrettelæggelse. Herudover peger arbejdsgruppen på, at der ved rekruttering af personale bør tilstræbes en ligelig kønsfordeling, samt at der bør overvejes at indgå lokalaftaler, som sikrer en høj grad af fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge personalets arbejdstider. 6.3 Institutionens organisering I forbindelse med forandringsteoriworkshoppen diskuterede arbejdsgruppen også institutionens organisering. Arbejdsgruppen peger i den forbindelse på: At institutionen bør bestå af tre selvstændige afdelinger, hvor den enkelte medarbejder er tilknyttet den enkelte afdeling. At de enkelte afdelinger bør have en teamleder. At den enkelte teamleder bør referere direkte til den pædagogiske ledelse for institutionen. At ledelsen for institutionen bør opdeles i en pædagogisk og en administrativ leder, hvor den administrative leder er den eksisterende leder af Døgnområdet Hardy Andersen, mens den pædagogiske leder skal ansættes og have fysisk kontor på institutionen. At der bør være fællesaktiviteter for personalet på de tre afdelinger i form af månedlige fællesmøder orientering om aktiviteter, håndtering af snitflader samt fællesaktiviteter i forhold til efteruddannelse og opkvalificering. Ved manglende udnyttelse af personalekapaciteten og akutte personalebehov på de enkelte afdelinger er arbejdsgruppen indstillet på, at det midlertidigt skal være muligt at flytte personale rundt mellem afdelinger for derigennem at undgå at trække udefrakommende ind. Arbejdsgruppen peger i forlængelse heraf på, at sådanne midlertidige løsninger skal gå igennem teamlederen og den pædagogiske leder, samt at der især i forhold til behandlingsafdelingen af hensyn til behandlingsforløbet bør undgås stor løbende udskiftning i personale. 6.4 Institutionens samarbejdsrelationer I forbindelse med forandringsteoriworkshoppen har arbejdsgruppens endeligt identificeret relevante samarbejdspartnere/kompetencebehov for institutionen, som ligger ud over den normering, der er afsat til institutionen i budgettet: Socialrådgiverkompetence: Arbejdsgruppen peger på, at der bør placeres en fast socialrådgiver på institutionen med henblik på at varetage følgende opgaver: Koordinering med myndighedsfunktionen/samarbejde med eksterne kommuner Varetagelse af familiesamarbejde Varetagelse af konkrete spørgsmål fra de unge Visitering for hele døgnområdet. Psykologkompetence: Arbejdsgruppen peger på, at det bør placeres en fast psykolog på institution, alternativt tilknyttes en fast psykolog til institutionen med henblik på at varetage afklaring samt terapeutiske forløb for de unge.