Klosterøl på dansk. Begrebet klosterøl dækker ikke. TEST klosterøl

Transkript

1 Henrik Bøegh og Rolf Nielsen har tidligere præsenteret originale, belgiske i. Danske bryggere har også lært kunsten, så der stod 15 danske til eksamen, da s øljury smagte på danske fortolkninger af genren. Og det var ret frie fortolkninger, skulle det vise sig. af Henrik Bøegh foto: Birger J. Storm Klosterøl på dansk Begrebet dækker ikke bare en række øltyper, som produceres rundt omkring på klostre i Belgien, det dækker også over en romantisk forestilling om kronragning, kutter, korsang og bøn. Imidlertid udgør eksporten af belgisk ikke mindre end 20% af den samlede øleksport fra Belgien øllets Mekka. Alt i alt er der tale om dybt kommercielle klostre, som har set det som en god forretning at brande deres brygget på højteknologiske brygværk inden for klostermurene under kvalitetsstemplet Authentic Trappist Product. Det drejer sig om klostrene Chimay, Westmalle, Orval, Rochefort, Achel og Westvlereren. Hertil kommer de mange industribryggerier, som mod en beskeden betaling får andre ikke ølproducerende klostre til at lægge navn til forskellige øl kopieret efter de originale trappistmunkes ølopskrifter. Det drejer sig f.eks. om Leffe, Grimbergen, Affligem og syv andre klostre. Sådan ser virkeligheden også ud gennem mindre romantiske briller. En virkelighedsanskuelse, som kun kan tilgives, fordi der virkelig er tale om kvalitetsøl, der er udviklet gennem flere århundreder. Går vi et skridt tilbage på den anden side af brandet og kigger ned i flaskerne, dækker begrebet I virkeligheden flere forskellige øltyper: En blonde, også kaldet enkel, er en gylden ale på 5 7%. En dubbel (også kaldet dubbel bruin) er en rødbrun, ofte lidt kraftigere ale på 5,5 8% og endelig en tripel, som er en endnu kraftigere gylden ale på 7 9%. Disse tre øltyper er de gængse på det belgiske trappistkloster Westmalle, som var det første kloster, der bryggede øl til salg uden for klostrets mure. Øllet herfra dannede hurtigt skole på kopibryggerierne, da man først havde set afsætningsmulighederne. I samme familie optræder endnu en øltype, nemlig massieve ale, som vi kalder stærk mørk ale på dansk. Denne kraftige mørkebrune ale holder en alkoholprocent på 8-12%. Det er fortrinsvis disse relativt tunge øltyper udviklet af munkeordener gennem utallige generationer siden middealderen, som har inspireret til den nutidige betegnelse eller Abbey Ales. 90

2 Den danske drøm om Mikrobryggerne i Danmark har fra starten for 10 år siden også brandet sig på den gode, romantiske historie. Herhjemme handlede historien om det lille håndværksbryggeri, der aldrig skulle blive større. En sympatisk og god historie, men også en sandhed med modifikationer, for den har, som i så mange andre tilfælde, vist sig at svinge med efterspørgslen og finansieringsmulighederne. Også uden for Belgien produceres der i dag kopi, som med en pæn betegnelse kaldes fortolkninger af belgiske. Det begyndte i USA i 1990 erne og blev hurtigt en succes blandt de mange nybryggere på de danske mikrobryggerier i begyndelsen af det nuværende årtusind. Klosterøl blev et brand, og flere mikrobryggerier herhjemme begyndte at flirte med krydderier fra klosterhaverne og navnefragmenter fra både Esrum Kloster, Øm Kloster og Børglum Kloster, hvorom man helt sikkert ved, at cisterciensermunkene bryggede øl tilbage i middelalderen. Klosterbryggeriet er navnet på et nyt dansk mikrobryggeri, som altså ikke er et bryggeri men derimod et brand, et kontraktbryggeri, som har lokket Øm Kloster, Skanderborg Museum og Kulturarvstyrelsen til at tage den gode historie om ølproduktionen på Øm Kloster i middelalderen op i deres markedsføring. Øllet sælges med direkte reference til brygaktiviteterne på klostret i middelalderen. Historien er god, men problemet er bare, at man ikke producerer i belgisk forstand. Øllet i middelalderen har garanteret ikke kunnet tåle sammenligning med det raffinerede, der produceres i Belgien i dag. Men hvordan klarer de danske mikrobryggerier sig i denne sammenhæng? Er det den gode historie, eller er det kvaliteten af dansk produceret, der tilfører øllet særlige smagsoplevelser. Det satte vi os for at finde ud af, så s kræsne øljury blev sat stævne en lun aprildag på Nørrebro Bryghus. 15 danske Der findes en snes forskellige danske, hvoraf vi udvalgte 15. For at gøre smagningen så retfærdig som muligt blev øllet serveret, så 2 grupper uafhængigt af hinanden udelukkende testede tripel over to runder, og to andre grupper testede dubbel i første runde og kraftige mørke ales i anden runde. På den måde mindskedes risikoen for, at en bestemt øl skulle slå smagen af den følgende i stykker. Øllet blev serveret i to runder: Først fik alle hold serveret 4 anonyme. Efter en pause på 15 minutter fik alle smagere serveret yderligere 4 anonyme. I hver runde skulle smagerne i fællesskab udfylde et smageskema for hver enkelt øl. Hver øl blev således dobbelt testet, idet to grupper smagte samme øl uafhængigt af hinanden. Undervejs kunne smagerne rense smagsløgene med Nørrebro Bryghus isvand og hjemmelavede brød. Alle øl var nummererede, og ingen af smagerne vidste, hvad der var i glassene. Først efter at alle bedømmelsesskemaer 91

3 var indsamlet, fik deltagerne oplyst navnene på de øl, de havde været med til at vurdere. Resultatet derimod blev først regnet ud dagen efter og offentliggøres her og nu. Under smagningen, der varede 2½ time, skulle smagerne udfylde et detaljeret smageskema, hvor de skulle tage stilling til spørgsmål om skummet, øllets farve, aroma (blomst, frugt, malte, osv.), smag og balance, mundoplevelsen og eftersmagen for til sidst at give en samlet vurdering efter nedenstående skala: 5 fremragende øl 4 glimrende øl 3 pæn øl 2 kedelig øl 1 ringe øl Efter smagningen blev der serveret delikate ølsnacks og tapas fra Nørrebro Bryghus gode køkken, og smagerne fik mulighed for at stifte bekendtskab med de øl, som de ikke selv havde prøvesmagt under den officielle del af smagningen. Frie danske fortolkninger Resultatet af smagningen kan læses på de følgende sider. Links til brygmestrenes egne uddybende beskrivelser af deres øl, og hvor det kan købes, findes på Selv om alle bryggerier havde fået de internationale definitioner på øltyperne på forhånd, var der blandt smagerne enighed om, at det danske udbud af i høj grad måtte anskues som frie fortolkninger af definitionerne. Belgisk ølgær er da heller ikke nem at styre, og med det store udbud af originale belgiske vi ser i supermarkederne herhjemme, ville det formodentlig også være livsfarligt, hvis de danske mikrobryggere forsøgte at kopiere mestrene. Ingen tvivl om at belgierne er bedst til belgisk klosterbryg. Alligevel bød smagningen på flere positive overraskelser. En klar førsteplads gik til del lille nordjyske mikrobryggeri Haandbryggeriet for brygger Martin Rantzaus Trippel s Dubbel. Andenpladsen gik til Mikkeller for Mikkel Bjergsøs stærke mørke ale Monk s Elixir. Tredjepladsen hev Amager Bryghus innovative bryggere Jacob Storm og Morten Lundsbark hjem med deres Dragør Tripel. Hele fire bryggerier måtte deles om fjerdepladsen. Her følger resultatet med bryggernes produktoplysninger og de 20 professionelle smageres kommentarer: 3,75 Points HaandBryggeriet Brygger: Martin Rantzau Øl: Trippel s Dubbel 8,0% Dubbel Vurdering: Tæt beigefarvet skum. Øllet er kastanjebrunt. Aroma domineret af frugt, bær, mørke malte og hedvin. Smagen går i sødlig retning. Fyldig, prikkende og varmende mundoplevelse med en lang syrlig eftersmag. Enighed om at var en særdeles pæn og velafbalanceret dubbel. 92

4 3,5 Points Mikkeller Brygger: Mikkel Bjergsø Øl: Monk s Elixir 10% Dark Strong Ale Vurdering: Luftigt og langt skum. Øllets farve er mahogni. Aroma domineret af mørke karamelliserede malte og alkohol. Smagen går i bittersød retning. Fyldig mundoplevelse med en lang bitter eftersmag. Enighed om at var en særdeles pæn og velafbalanceret dubbel. Stor uenighed i den ene gruppe om den absolutte topkarakter. Majestætisk øl med en fornem maltbalance. En stor øloplevelse. 3,4 Points Amager Bryghus Brygger: Jacob Storm & Morten Lundsbak Øl: Dragør Tripel 9% Tripel Vurdering: Crèmet hvidligt skum. Øllet er gylden. Aroma domineret af blomst, frugt og lyse malte. Smagen går i syrlig bitter retning. Fyldig, prikkende og varmende mundoplevelse med en lang syrlig eftersmag. Nogen uenighed mellem grupperne men alligevel enighed om at det er en rigtig pæn øl. Mikkeller Brygger: Mikkeller/Stone/Alesmith Øl: Belgian Style Tripel Ale 8,7% Tripel Vurdering: Kort hvidligt skum. Øllet er gyldent. Aroma domineret af blomst, frugt og lyse malte. Smagen går i bitter retning. Middelfyldig, prikkende og varmende mundoplevelse med en lang bitter eftersmag. Enighed om at det er en rigtig pæn øl i god balance uden dog at være typisk for stilen. Meyers Brygger: Mike Murphy (Ølfabrikken) Øl: Junniper, Meyers Dubbel ,2% Dubbel Vurdering: Tæt, kort, beigefarvet skum. Øllet er kastanjebrunt. Aroma domineret af bær, saft og bisquits. Smagen går i sødlig retning. Fyldig og prikkende mundoplevelse med en lang bittersød eftersmag. Enighed om at var en pæn, sød og aromatisk dubbel. Brygger: Jørgen Fogh Rasmussen Øl: Blonde 6,5% Tripel Vurdering: Tæt, langt, hvidligt skum. Øllet er gyldent. Aroma domineret af blomst, frugt, alkohol og lyse malte. Smagen går i syrligsød retning. Middelfyldig, prikkende og varmende mundoplevelse med en lang bitter eftersmag. Enighed om at det er en rigtig pæn tripel. Bryggeri Skovlyst Brygger: Casper Møller Øl: Skovlyst Triple Blonde 8,2% Tripel Vurdering: Kort, hvidligt skum. Øllet er gyldent. Aroma domineret af blomst, frugt, bær og lyse malte. Smagen går i bitter retning. Middelfyldig, prikkende og varmende mundoplevelse med en lang bitter eftersmag. Enighed om at det er en rigtig pæn frugtig og velsmagende øl med noter af eksotiske frugter. 93

5 3,0 Points Nørrebro Bryghus Brygger: Shaun Hill Øl: Tripel de Lente 9,5% Tripel Vurdering: Tæt, langt, hvidligt skum. Øllet er rødgyldent. Aroma domineret af blomst, frugt og lyse malte. Smagen går i syrligsød retning. Middelfyldig, prikkende og varmende mundoplevelse med en lang eftersmag. Stor uenighed i grupperne måske lidt for gumpetung men alligevel sin helt egen. 2,75 Points Brygger: Ditlev Jørgensen & Jan Thaagaard Jensen Øl: Håndbryg Strong Ale 7,3% Dark Strong Ale Vurdering: Crèmet, kort beigefarvet skum. Øllet er kobberfarvet. Aroma domineret af mørke karamelliserede malte og alkohol. Smagen går i sødlig retning med antydning af smørsyre. Enighed om at den har lidt for meget smørsyre i duften men dog en relativt pæn øl. 2,75 Points Husbryggeriet Jacobsen Brygger: Morten Ibsen Øl: Saaz Blonde 7,1% Tripel Vurdering: Kort, hvidligt skum. Øllet er rødgyldent. Aroma domineret af blomst og frugt. Smagen går i neutralsødlig retning. Tynd, flad og metallisk mundoplevelse med en kort eftersmag. Enighed mellem grupperne om at det er en relativt pæn øl, som mangler noget karakter og ligger langt fra en tripel. 2,6 Points Søgaards Bryghus Brygger: Christoph Behnke Øl: Børglum Kloster Bispens Trippel 10,5% Tripel Vurdering: Tæt, kort, hvidligt skum. Øllet er rødbrunt. Aroma domineret af blomst, frugt og mørke karamelliserede malte. Smagen går i syrlig retning. Middelfyldig, prikkende og varmende mundoplevelse med en sød eftersmag. Stor uenighed i grupperne, som bedømte den fra kedelig til relativt pæn. 2,5 Points BrewPub København Brygger: HansOle Kraglund Øl: Abbaye 7% Dubbel Vurdering: Luftigt, langt, beigefarvet skum. Øllet er kastanjebrunt. Aroma domineret af mørke brændte malte og kaffe. Smagen går i bitter retning. Middelfyldig, prikkende og udtørrende mundoplevelse med en lang eftersmag. Enighed om at de brændte malte overdøver gæringens aroma, og øllet fremstår for bittert. 2,25 Points Brygger: Jørgen Fogh Rasmussen Øl: Clouseau 9% Dark Strong Ale Vurdering: Tæt, langt, beigefarvet skum. Øllet er mudret mørkt i farven. Aroma domineret af mørke karamelliserede malte. Smagen går i sødlig retning. Middelfyldig og snerpende mundoplevelse med en kort bitter eftersmag. Enighed om at øllet virkede ude af balance og var for syrligt med en ubehagelig indledende duft. 1,5 Points Xbeeriment Brygger: Anders Østergaard & Thomas Hoelgaard Øl: Xbeeriment Quad 11% Dark Strong Ale Vurdering: Intet skum. Øllet indeholdt klumper af gær i svæv. Aroma domineret af frugt, lyse og mørke brændte malte. Smagen går i sødlig retning. Middelfyldig, flad og varmende mundoplevelse med en lang sød eftersmag. Enighed om at det er et fejlbryg, som virker helt ufærdigt og klodset. (uden for konkurrence) Brygger: Jan Thaagaard Jensen Øl: Chili Tripel 9% Tripel Denne øl var indsendt som en tripel. På trods af en høj vurdering valgte panelet den fra i den officielle del af smagningen, fordi øllet faldt helt uden for kategorien Tripel. Ved smagningen af danske bestod s smagejury af: Bjarke Bundgaard Carlsberg Bjarne Bo Jørgensen Context Carsten Berthelsen ølskribent Ditlev Jørgensen Gunhild Rasmussen HansOle Kraglund BrewPub København Henning Reinwald Reinwald s Restaurant Jacob Storm Amager Bryghus Jan Filipe Barley Wine Jan Wybrandt Gastronom Jan Thaagaard Jensen Karsten Rasmussen, Bryggeri Skovlyst Kasper Larsen Nørrebro Bryghus Martin Bryde C&E GAstroImport Mik Schack journalist Ole Madsen, DØE Poul Mikkelsen DDB Thomas Hoelgaard, Xbeeriment Thor Wexö Account Executive Denmark Torben Steenberg DØE 94