Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug

Transkript

1 Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug Intern arbejdsnotat til senere publicering. Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele. Tlf Fax Ukrudt er et vigtigt problem ved økologisk kornavl, hvor der tidligere er bedømt 15% ukrudtsdækning i kerneafgrøder vurderet midtsommer efter bekæmpelse. Samme resultat er fundet både på økologiske kvægbrug og korndominerede brug med æg og svineproduktion (Kristensen, 1999). På fem nyomlagte økologiske planteavlsbrug var der derfor stor fokus på ukrudtsbekæmpelse. Brugene er karakteriseret af Kristensen (2001), med nøgletal for areal, afgrødefordeling, udbytter og næringsstofbalance. Værterne havde alle en ukrudtsstrigle og gennemførte intensiv ukrudtsbekæmpelse, typisk ved blindstrigling efterfulgt af 2-4 striglinger i afgrøden. Ukrudtet blev bedømt 1-(4) gange pr. mark med i gennemsnit 10 bedømmelser pr. mark. Bedømmelse af ukrudtsdækning blev foretaget i 45 graders vinkel på tværs af såretning på 1 m 2 flade. Ukrudtstælling blev foretaget mellem to sårækker i 1 m, typisk 0,125 m 2. I gennemsnit blev der midtsommer bedømt godt 4% ukrudtsdækning (tabel 1) og optalt 70 ukrudt m -2 (tabel 2). Undtagen hos H-nr var ukrudtstrykket lavt hos de nyomlagte værter. Tidligere er der hos økologiske landmænd optalt af tre dominerende ukrudt pr. m 2 (Kristensen, 1999), svarende til knap 200 ukrudt m -2 i alt. I betragtning af en stor årsvariation i ukrudtstryk (Rasmussen et al., 1998) virker det som om frøukrudtstrykket har været stabilt i den fireårige periode. Heller ikke korsblomstret ukrudt bredte sig nævneværdigt i perioden (tabel 2). Med en intensiv ukrudtsregulering er det således lykkedes værterne at kontrollere frøukrudtet på samme niveau som ved omlægning, Ud over den generelle markbedømmelse blev der etableret 59 markruder uden ukrudtsbekæmpelse. I ubehandlede plot blev der bedømt 6% ukrudtsdækning og optalt 77 ukrudt m -2 (tabel 3). Effekten af værternes samlede ukrudtsbekæmpelse i forhold til ubehandlet markplot var 32% effekt på ukrudtsdækning og 16 % effekt på ukrudtsantal m -2. Ved lavt ukrudtstryk og få aggressive ukrudt er ukrudtstrykket således kun svagt formindsket ved den gennemførte ukrudtsstrigling, sandsynligvis fordi striglingerne også har stimuleret til nyfremspiring. For eksempel er antal ukrudt en dårlig indikator for ukrudtstrykket, idet mange små nyfremspirede ukrudt kun betyder lidt for afgrøden i forhold til få overlevende og store ukrudt. Ukrudtsdækning er bedre til at kvantificere ukrudtstrykket i mange stikprøver. Det bliver spændende at følge udviklingen i ukrudtstrykket over en længere periode for at se om den intensive bekæmpelsesstrategi kan hindre opformering af ukrudt. På økologiske brug (alle kvæg) med årig økologisk dyrkning har tidligere undersøgelser vist, at disse har dobbelt så høj andel stikprøver med korsblomstret ukrudt i forhold til yngre økologiske brug (Kristensen, 1999). Disse brug har også kun gennemført få striglinger i korn, idet udlæg har været prioriteret højere end ukrudtsbekæmpelse, Rasmussen et al (1998). På disse gamle økologiske brug er korsblomstret ukrudt uden tvivl stærkt udbyttebegrænsende ved vårsædsavl. 1

2 Aksantallet i kornafgrøderne var ikke nævneværdigt påvirket af striglingerne (tabel 3), ligesom der ved udbyttebestemmelse i 29 markplot -udvalgt med mest ukrudt- ikke kunne måles entydig udbytteeffekt i høstet korn se tabel 5. Tidsler udgjorde et særligt problem (tabel 4), hvor antal marker med tidsler blev firedoblet fra 1. år til år. Hos de 5 værter var det således vanskeligt at kontrollere tidsler i sædskifter med 75 % kornavl, endda på trods af at samtlige værter gennemførte lugning gennem juni/juli måned. Selv om tidsler blev søgt kontrolleret ved lugning var der midtsommer 8 tidsler m -2 i halvdelen af kornmarkerne i år 2004 efter kun 6-8 års økologisk planteproduktion, domineret af kornavl. Ligeledes er den påbegyndte håndlugning blevet et uoverkommeligt arbejde. I forhold til tidligere markbedømmelser hos økologiske landmænd er niveauet højere end tidligere registreret. Hos konventionelle landmænd forekommer tidsler kun i 2 % af markerne, mens der er 15 og 19 % marker med tidsler hos økologiske mælke-, æg- og svineproducenter. Hos specialicerede planteavlere med grønsagsproduktion er der registreret 31 % marker med tidsler. Bedømmelse i kun 3-5 stikprøver a 0,125 m 2 er ikke velegnet til en sikker kvantificering af tidselantallet i enkeltmarker, men med 2100 bedømte marker og bedømmelser er de viste gennemsnitsantal sikkert repræsentative for forekomsten af tidlers i forskellige produktionssystemer. I marker med tidsler forekommer de i gennemsnit med tidler per 100 m 2. Hos to værter var der særlige problemer med kontrol af gråbynke, i gennemsnit drejer det sig dog kun om 7 % af de 206 marker. Kvik var ligeledes et tiltagende problem. I første år blev der ikke fundet kvik, mens der i 4. år var 23 % marker med i gennemsnit 109 kvikskud m -2 i de kvikbefængte marker. På nyomlagte økologiske planteavlsbrug er rodukrudt således et tiltagende og stort problem. Mekanisk bekæmpelse af rodukrudt er ofte årsagen til at efterafgrøder ikke kan dyrkes i særligt stort omfang, hvilket medfører et unødvendigt og stort tab af kvælstof på en bedriftstype med stærk udbyttereduktion som følge af N-mangel (Kristensen, 2001). Der er således stort behov for integrerede bedriftstilpassede løsninger omkring kontrol af rodukrudt. De gennemførte ukrudtsbedømmelser vil blive analyseret og vurderet sammen med gødskning, kornudbytte, og gårdbeskrivelsen ved den afsluttende afrapportering af det økologiske demonstrationsprojekt. Litteratur Kristensen. I.S., 2001: Økologisk Planteproduktion næringsstofforsyning, ukrudtskontrol og udbytter, Hotel Nyborg Strand. Bilag til efterårskonference Kristensen, I.S., 1999: Forudsætninger for planteproduktion på forskellige bedriftstyper. Workshop: "Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug". Forskningscenter Flakkebjerg den 9. december Rasmussen, I. A. FØJO-rapport 4, Rasmussen, K., Holst, N., and Kristensen, I.S., 1998: Ukrudt på otte økologiske kvægbrug - betydende, faktorer for ukrudtets udvikling (Weeds at eight organic livestock farms - factors significant for the dynamics of weeds ). DJF-rapport 2,

3 3

4 Tabel 1. Procent ukrudtsdækning midtsommer på 5 økologiske planteavlsbrug. H-nr Bichel-nr Antal stikprøver % ukrudtsdækning (% marker med over 20%) - Vårkorn Antal marker ,5 1,4 2,2 1,6 1,4 2, ,3 1,9 6,7 2,3 5,3 4, ,6 8,4 (14) 2,4 3,4 2,0 4, ,2 (50) 4,7 3,3 2,3 10,0 6, ,0 (66) 8,0 (20) 4,0 3,2 2,0 6, ) 33,0(100) 11,3-2,3 15,0(100) 12,3 - Vinterkorn Antal marker ,0 0,8 1,1 2,2 9,3 3, ,7 0,9 1,5 0,0 0,0 1, ,9 10,5 3,4 0,8 14,7 (25) 7, ,6 3,7 2,4 3,0 2,0 4, ,0 4,0 2,0 3,0 6,1 3, ) 16,3 (33) 14,2 (20) 4,0 4,0 16,0 (33) 10,9 - Bælgsæd Antal marker , ,7 2, ,6 7,5 21,0(100) - 2,5 9, ,0 6,5-5,5 12,0 9, ,0 (50) 30 (100) 5,0 8,0 5,0 15, ) , ,0 1) bedømt primo august

5 Tabel 2. Antal ukrudt m -2 midtsommer på økologiske planteavlsbrug. H-nr. Bichel-nr Antal stikprøver Antal marker Antal ukrudt m -2 - Vårkorn Vinterkorn Bælgsæd Antal korsblomstret ukrudt m -2 i angrebne vårmarker (% marker med kors.bl. ukr.) (0) 0,1(33) 0,6(33) 5(83) 3 (80) 2(46) (100) 1(66) 10(71) 3(44) 11 (66) 5(69) (60) 6 (66) 11(66) 6(50) 7 (100) 7(68) (33) 2(30) 1(17) 2(55) 8 (44) 4(36) (71) 33(66) 10(75) 18(90) 8 (44) 5

6 Tabel 3. Ukrudtsdækning og antal ukrudt midsommer i ubehandlede markruder i forhold til markens 3-5 striglinger på økologiske planteavlsbrug. H-nr Bichel-nr % ukrudtsdækning (stk./m 2 ) Vårsæd, antal plot 20,0 31,0 8,0 1,0 9,0 59,0 - ubehandlet, gns. 7,5 (156) 5,7(66) 7,6 (32) 4(133) 3,7 (64) 5,9(77) - % effekt 1) af strigling 13,0 (27) 41,0(13) 12,0 (12) 75 (63) 32,0 (12) 32,0(16) på dækning og (stk. m -2 ) - antal plot uden effekt 3,0 7,0 4,0 0 2,0 16,0 Vintersæd, antal plot 2,0 0,0 6,0 0 1,0 9,0 - ubehandlet, gns. 8,0 (194) - 5,4 (29) - 75,0 (177) 8,3(82) - % effekt 1) af strigling 12,0 (10) - 36,0 (3) 3 27,0 (69) 30,0(10) på dækning og (stk. m -2 ) - antal plot uden effekt 1,0 1,0 0,0 2,0 Aks m -2 Vårkorn - ubehandlet 394,0 394,0 396, ,0 420,0-3-5 striglinger 426,0 386,0 336, ,0 416,0 Aks m -2 Vinterkorn - ubehandlet 265,0 328,0-215,0 301,0-3-5 striglinger 305,0 290,0-244,0 288,0 1) Ved mere ukrudt i striglet markbehandling end ubehandlet miniplot er effekt sat til 0. 6

7 Tabel 4. Antal rodukrudt i angrebne marker (%-del marker med rodukrudt) på økologiske planteavlsbrug. Gård Stikprøver/gårdår Marker/gårdår vægtet Antal tidsler, 100 m -2 i angrebne marker (% marker med tidsler) ) 666 (25) (60) 2852 (25) 1202 (22) ) 324 (80) 119 (62) 217 (33) 189 (55) 161 (55) 212 (57) ) 1783 (75) 186 (70) 400 (44) 4187 (58) 293 (64) 1370 (62) ) 649 (67) 1358 (36) 179 (22) 771 (40) 1552 (83) 902 (50) ) 1836 (100) 418 (78) 532 (66) 404 (59) 1655 (87) 969 (78) ) (100) (85) (100) (67) (100) (90) (69) 520 (49) 332 (33) 1128 (54) 1303 (63) 867 (54) 505 alle 3) Konv.mælk/svin år , 472 marker, 2183 tællinger. 755 (2) 13 Økol. mælk år , 1069 marker, 6359 tællinger (15) 208 Økol. æg/svin år , 219 marker, 1247 tællinger. 775 (19) 149 Økol. plante år , 137 marker, 583 tællinger. 830 (31) 254 Antal bynker 100 m -2 i angrebne marker (% marker med bynker) ) (0) ) (50) (10) ) (40) (8) ) 20 (8) 278 (7) (3) ) 199 (25) 511 (22) (9) ) 0 - (28) (6) (7) 298 (24) alle Konv.mælk/svin 723 (1) 7 Økol. mælk 304 (2) 6 Økol. æg/svin 254 (1) 3 Økol. plante 652 (14) 91 Antal kvik m -2 i angrebne marker (% marker med kvik) ) 11 (25) 1 (14) (8) ) 1,3 (40) 22 (25) 1 (8) (15) ) 10 (75) 4 (20) (17) 0 68 (22) ) 94 (67) 69 (42) 0 6 (13) 19 (17) 47 (28) ) 27 (100) 23 (67) 2 (22) 3 (18) 12 (40) 13 (49) ) (75) (28) (17) (0) (15) - (27) (61 24 (34 2 (6) 66 (10 16 (11 27 (24) 7 alle , Konv.mælk/svin 26 (23) 6 Økol. mælk 34 (29) 10 Økol. æg/svin 36 (22) 8 Økol. plante 71 (45) 32 1) Bedømt i 0,125 m 2 flader 2) Bedømt i 100 m 2 flader 3) Simpelt gns af alle bedømmelser per mark. 7

8 Tabel 5. Markplot med ingen eller 3-5 striglinger på økologiske demonstrationsbrug i H-nr Marknr dato Afgr Høst- Miniplot Ukrudtsbekæmpelse metode nr. Ubehandlet Markstriglinger mer(2-0 ukr) hkg/ha +/-spredning hkg/ha +/-spredning hkg/ha Byg Klip 21 51,2 +/- 5,9 47,0 +/- 11,8-4,2 Klip 51 45,5 +/- 4,6 38,1 +/- 4,2-7,4 Klip 52 63,4 +/- 11,3 51,4 +/- 9,6-12, Hvede Klip 21 53,9 +/- 4,5 62,0 +/- 10,1 8,1 Klip 22 41,6 +/- 5,6 52,9 +/- 5,8 11,3 Klip 23 26,9 +/- 1,8 40,2 +/- 1,3 13, Byg Klip 21 51,5 +/- 10,0 51,2 +/- 9,2-0,3 Klip 22 56,5 +/- 2,7 59,0 +/- 0,9 2,5 Klip 23 58,2 +/- 7,6 74,4 +/- 13,0 16, Hvede Mejetærsker 21 17,1 +/- 4,4 26,2 +/- 9,0 9, ,0 +/- 2,9 14,7 +/- 5,7-4, Byg Klip 22 43,5 +/- 7,1 46,0 +/- 5,1 2, Byg Klip 22 29,7 +/- 5,5 36,4 +/- 1,9 6, Byg Klip 22 27,6 +/- 6,4 30,0 +/- 6,6 2, Byg Klip 21 35,0 +/- 4,2 37,1 +/- 30,7 2, Byg Klip 22 60,4 +/- 2,3 52,9 +/- 15,0-7, Hvede Mejetærsker 21 43,5 48,4 +/- 8,5 4, ,7 +/- 2,2 64,8 +/- 3,0-2, Hvede 12 70,9 +/- 4,5 67,5 +/- 4,6-3, ,6 +/- 4,8 90,3 +/- 8,5-4, Byg Klip 21 45,0 +/- 7,7 49,6 +/- 5,6 4,5 Klip Byg Klip 51 65,7 +/- 7,1 Gennemsnit 47,7 +/- 5,3 50,3 +/- 8,0 1,8 Byg 47,3 +/- 6,3 49,1 +/- 9,3 0,5 Hvede 48,3 +/- 3,8 51,9 +/- 6,3 3,5 Klip 46,0 +/- 5,8 49,6 +/- 8,6 2,5 Mejetærsker 52,1 +/- 3,8 52,0 +/- 6,5-0, ,0 +/- 5,7 46,9 +/- 7,1 2, ,2 +/- 4,6 39,1 +/- 13,5 0, ,2 +/- 3,8 67,7 +/- 6,2-1, ,0 +/- 7,7 49,6 +/- 5,6 4, ,7 +/- 7,1 0,0 8

9 Litteraturliste Rasmussen, K., Holst, N., and Kristensen, I. S. 1998: Ukrudt på otte økologiske kvægbrug - betydende, faktorer for ukrudtets udvikling (Weeds at eight organic livestock farms - factors significant for the dynamics of weeds ). DJF-rapport 2,