x Skole(r)/kommune, der tidligere har arbejdet med evidensbaserede trivselsindsatser

Transkript

1 Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Styrket indsats for social udsatte og sårbare grupper fremme af mental sundhed og trivsel blandt skolebørn i Ikast-Brande Kommune 2. Angiv hvilken indgang til projektet, der ansøges om midler til: Skole(r)/kommune, der ikke tidligere har arbejdet med evidensbaserede trivselsindsatser x Skole(r)/kommune, der tidligere har arbejdet med evidensbaserede trivselsindsatser 3. Baggrund og vision for projektet: Ikast-Brande Kommune har 7 PALS-skoler ud af i alt 13 skoler. Af skolernes undervisningsmiljøvurderinger fremgår det, at PALS har en positiv virkning på trivslen. Evalueringer viser, at lærerne oplever et forbedret læringsmiljø med mindre undervisningshæmmende og udadreagerende adfærd, hvorfor skolerne nu har en platform til at udvikle redskaber, der kan understøtte de mere sårbare, indadvendte, deprimerede og angste børn og unge. Visionen er at udvikle en skole, der er i stand til at opdage tegn på mistrivsel og intervenere i forhold til alle børn og unge, også de børn og unge der er sårbare, indadvendte, deprimerede og angste. 7

2 4. Overordnet mål herunder sundhedsfremmeperspektiv: Det overordnede mål er, at udvikle en generel pædagogik og specifikke metoder på både det forebyggende, det foregribende og det indgribende niveau i forhold til sårbare, indadvendte, deprimerede og angste børn og unge i folkeskolen. Det er ligeledes et overordnet mål, at der er fokus på metoder for sundhedsfremme og forebyggelse, der kan integreres i skolens og dermed elevernes dagligdag. Delmål: Det er et mål, at der udvælges/udvikles metodik til identifikation af trivselsproblematikker. Det er et mål, at skolerne får en værktøjskasse med helhedsorienterede indsats- og handlemuligheder på det forebyggende, det foregribende og det indgribende niveau og at indsatserne skal omfatte tilbud både til forældre, enkeltelever og grupper af elever. Det er et mål, at PPR, sundhedsplejersker, familiebehandlere lærere, pædagoger og PALS-vejledere udvikler de kompetencer, der er nødvendige i arbejdet med sårbare, indadvendte, deprimerede og angste børn og unge i folkeskolen. Det er et mål, at skolerne i arbejdet med at skabe et trygt og positivt læringsmiljø udarbejder tryghedsplaner, der omfatter en udvidet trivselsindsats. 8

3 5. Sikring af kompetencer hos fagpersonale: Hvilke personalegrupper skal efteruddannes, hvad skal de efteruddannes i, og hvor mange skal efteruddannes. På det forebyggende niveau styrkes de ansattes kompetencer til at opdage signaler på begyndende mistrivsel for sårbare og indadvendte børn samt sikring af basale handlefærdigheder. Denne kompetenceudvikling integreres i PALSimplementeringen. Lærere og pædagoger på skolerne uddannes til kortvarige rådgivende samtaler med forældre og børn og unge i risiko for mistrivsel. Denne kompetenceudvikling og funktion skal ses som en videreudvikling af den eksisterende PALS-forældrerådgivning på skolerne og skal koordineres med de øvrige foregribende indsatser i PALS. Lærere og pædagoger samt relevante faggrupper i PPR, sundhedsplejen og familiebehandlingen skal uddannes til specifikke mindre indgribende og inkluderende indsatser overfor børn og unge i konstateret risiko for mistrivsel. Disse indsatser koordineres med de øvrige foregribende indsatser i PALS og vil kunne indsættes på såvel individuelt som gruppeniveau. Lærere og pædagoger samt relevante faggrupper i PPR, sundhedsplejen og familiebehandlingen uddannes til mere indgribende indsatser overfor sårbare og indadvendte børn i mistrivsel. Denne indsats koordineres med familieindsatser under PALS samt med tilknyttede gruppe og individuelle indsatser på elev niveau. PALS-vejlederne efteruddannes til at kunne vejlede skolerne i implementering af tiltag på det forebyggende niveau samt overordnet implementering af de øvrige indsatser. Det bliver en del af projektet at udvælge og udvikle såvel ovenstående indsatser som uddannelsesforløb for de ansatte. 9

4 6. Aktiviteter og metoder: Hvilke indsatser iværksættes, hvilke redskaber udvikles og hvem skal bidrage til udviklingen af værktøjer. Projektledelse Der er udpeget kommunal projektleder, som indgår i samarbejdsprojektets koordinationsgruppe. Derudover er der dannet en kommunal styregruppe, som består af chefer på børne- og undervisningsområdet. De dækker tilsammen dagtilbudsområdet, skoleområdet og børne- og familieområdet, herunder skolesundhedsplejen, PPR og familiebehandlingen. Udarbejdelse af plan for forebyggende indsatser I samarbejdsprojektet udvælges/udvikles indsatser, der sammen med den eksisterende PALS-struktur og de eksisterende indsatser, sikrer målsætning og handlinger med fokus på de sårbare, indadvendte, deprimerede og angste børn og unge. Dette sker i samarbejde med sundhedsplejen, PPR, familiebehandlingen og eventuelt andre tværfaglige samarbejdspartnere. Udarbejdelse af metoder til identifikation af trivselsproblematikker PALS rummer i forvejen værktøjer til at opspore udadreagerende børn. Under samarbejdsprojektets udviklingsgruppe udvælges og/eller udvikles metodikker, der egner sig til at opspore sårbare, indadvendte, deprimerede og angste børn og unge. Dette afprøves, når der er udvalgt/udviklet tiltag og handlingsmuligheder til at håndtere de afdækkede problematikker. Udarbejdelse af værktøjskasse med indsatsmuligheder i forhold til skolemiljø, forældre, elevgrupper, og individuelle indsatser. Under samarbejdsprojektets udviklingsgruppe udvælges og/eller udvikles indsatsmuligheder, der indgår i PALSarbejdet og er tilpasset det multiteoretiske afsæt i indsatsog evalueringsmodellen. Kompetenceudvikling af PPR, sundhedsplejen og familiebehandlingen i familierådgivning. Under samarbejdsprojektet udvikles en model for kompetenceudvikling, der tager afsæt i de erfaringsgrundlag, der eksisterer i de nuværende PALSkommuner. Her inddrages bl.a. erfaringer med PALSforældrerådgivning og tilknyttede forældrekurser samt PMTO-gruppe forløb. 10

5 Kompetenceudvikling af PPR, sundhedsplejen og familiebehandlingen i kognitivt adfærdsterapeutisk/- pædagogisk arbejde på elevgruppe og individuelt niveau. Under samarbejdsprojektets udviklingsgruppe udvælges/udvikles indenfor en systemisk teoretisk ramme en kognitiv adfærdsterapeutisk/-pædagogisk model for indsatser på såvel gruppe og individuelt niveau. I denne udviklingsproces inddrages såvel danske som udenlandske evidensbaserede modeller. Der vil derfor under udviklingsgruppen kunne påregnes en del international aktivitet, tilknytning af ekspertise såvel fortløbende som ad hoc samt evt. enkelte udenlandsrejser. Gennemførelse af rådgivningsforløb med forældre. Disse gennemføres på baggrund af kompetenceudvikling med fortløbende kvalitetssikring og vejledning. Gennemførelse af forløb med elever i grupper og individuelt. Disse tilrettelægges med hensyntagen til den lokale kontekst og erfaringsgrundlag på baggrund af samarbejdsprojektets retningslinjer og kompetenceudvikling. 7. Hvordan forventes indsatsen at styrke samarbejdet mellem relevante kommunale forvaltningsområder og styrke samspillet mellem forskellige aktører/faggrupper? I forbindelse med implementeringen af PALS foreligger der på nuværende tidspunkt et formelt samarbejde ml. Familiehuset, PPR, centralt AKT og Skoleafdelingen. Det formelle samarbejde udvikles og udvides, således at Sundhedsplejen tilknyttes PALS-ledernetværket i et relevant omfang. Der satset generelt i kommunen på et øget tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Kommunens tværsektorielle samarbejde er velbeskrevet i kommunens TVÆRS struktur. En væsentlig del af information og satsning på metodeudviklingen vil få gavn for andre enheder, vil foregå i det lokale TVÆRS-samarbejde De deltagende skolers sundhedsplejerske vil få tilknytning til kommunens to PALS-vejledere og tovholdergruppe samt være deltagende i skolernes resurseteam, når det er relevant. 8. Dokumentation og afrapportering af indsatsen Dokumentation vil foreligge ved skolens evalueringsskemaer, som er værktøjer i PALS. Desuden vil elevernes trivsel måles i forbindelse med skolens undervisningsmiljøvurdering i forhold til trivselsspørgsmål. 11

6 9. Projektets forankring 10. Projektets organisering og bemanding Projektet er forankret i skoleafdelingen under skolechef Kim Brøbech. Der er en styregruppe, som består af chefer på børne-undervisningsområdet. Derudover vil der blive etableret en kommunal projektgruppe samt lokale arbejdsgrupper med relevante deltagere for projektet. Birgitte Rønnow er projektleder. Projektet knyttes til den organisering, der allerede er etableret i forbindelse med PALS og de øvrige evidensbaserede programmer, som findes i Ikast-Brande. 12

7 11. Tidsplan: Projektet igangsættes: januar 2013 og afsluttet: september 2016 Angiv en plan for hvert finansår: I projektets første fase arbejdes der (1½ - 2 år) med udvikling og planlægning af en trivselsindsats, der integrerer PPR, Sundhedsplejen og familiebehandlingen og har specifikt fokus på de sårbare og indadvendte børn. I projektets anden fase (1½ - 2 år) arbejdes der med implementering og afprøvning af en trivselsindsats, der integrerer PPR, Sundhedsplejen og familiebehandlingen og har specifikt fokus på de sårbare og indadvendte børn. Nedenfor beskrives projektets indhold for hver af de to faser: 1) Udvikling og planlægning af en trivselsindsats, der integrerer PPR, Sundhedsplejen og familiebehandlingen og har specifikt fokus på de sårbare og indadvendte børn I forlængelse af arbejdet med PALS og fokus på at opnå et trygt skolemiljø, hvor de udadreagerende problematikker ikke optager uforholdsvis mange ressourcer, vil en ny fase være at rette fokus i forhold til mere indadvendte problematikker. I tilknytning til denne evidensbaserede indsats i forhold til de udadreagerende problematikker skal projekterne arbejde med en udvikling af indsatser, der skal sikre opsporing af og specifikke tiltag til sårbare, indadvendte, deprimerede og angste børn og unge. Indsatserne skal udvikles i samarbejde med PPR, Sundhedsplejen og familiebehandlingen både omkring opsporingen og gennemførelsen af indsatser. Indsatsen omfatter: Tryghedsplaner, som omfatter en udvidet trivselsindsats Redskab til observation af signaler på mistrivsel på individniveau Program for oplæring af personale til observation af signaler på mistrivsel Kompetenceudvikling af PPR, skolesundhedsplejersker samt familiebehandlere i familierådgivning og kognitivt adfærdsterapeutisk/-pædagogiske arbejde Henvisningskriterier og -muligheder 13

8 2) Implementering og afprøvning af en trivselsindsats, der integrerer Sundhedsplejen, PPR og familiebehandlingen og har specifikt fokus på de sårbare og indadvendte børn Begge ovennævnte temaer har fokus på afprøvning af metoder for sundhedsfremme og forebyggelse. For begge temaer gælder, at indsatserne omfatter flere elementer som: Tilbud til borgerne (enten som individer eller i grupper) Strukturelle tiltag (tiltag der sætter rammer for borgernes adfærd, fx gennem regulering, tilgængelighed, strukturering) Kompetenceudvikling til de personalegrupper, som arbejder med målgrupperne. 14