FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN
|
|
- Freja Madsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP
2 Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles eller bevares. Der er mange forskellige brugere og dermed interesser i området og dette forslag er tænkt som et udgangspunkt for diskussionen om, hvordan Granhaugen skal udvikle sig og plejes i årene fremover. I Greve Kommune blev der i oktober 2012 afholdt en workshop om Granhaugen, hvor der blandt deltagerne var interesse for at danne et plejelaug for Granhaugen. Formålet med plejelauget er dels at medvirke til at passe på området og dels at deltage i plejen af mindre områder, der har stor naturværdi. I den forbindelse var der et stort ønske om at kunne kommentere og komme med forslag til nærværende udkast i en længere periode. Det ønske er blevet imødekommet og fristen for forslag og kommentarer er sat til den 1. maj På side 8 er nævnt kontaktoplysninger for aflevering af forslag. I den tidligere debat og på workshoppen har der været ønske om - at bevare Granhaugen og den natur, der er på stedet. - at passe på de særlige naturværdier, der er på arealet. - at skabe kig til vandet uden at det involverer store indgreb. - at forøge plejeindsatsen i den nordlige del af Granhaugen. Dette udkast illustrerer forslag til en mulig udvikling af Granhaugen samt forslag til den fremtidige pleje, der er nødvendig for at styre udviklingen i den ønskede retning. U D K A S T 2.
3 Historie Arealet bærer præg af sin fortid som privat have. Den store naturgrund med lyng og nåletræer blev købt af en nordmand i 1919, som byggede Villa Granhaugen - et norsk bjælkehus med græs på taget. Granhaugen blev senere Greve Kommunes første rådhus i perioden 1948 til 1958 (Hvidberg 2013). Beskrivelse af området Beliggenhed Granhaugen er beliggende mellem Greve Strandvej og stranden, øst for Greve Centervej. Naturbeskyttelsesloven Granhaugen ligger inden for strandbeskyttelseslinien. Det er ikke tilladt at ændre tilstanden af de arealer, der ligger inden for strandbeskyttelseszonen. Der må blandt andet ikke placeres bebyggelse som f.eks. bygninger og/eller foretages ændringer i terrænet, tilplantning eller hegning. Kommuneplanen Det er Byrådets målsætning, at der skal arbejdes for en større visuel og fysisk sammenhæng mellem byen og vandet, f.eks. mellem Granhaugen og stranden for at skabe et attraktivt byrum, som kan tiltrække borgere og udefrakommende og derved skabe liv og aktivitet i områderne. De oprindelige tanker omkring fritlægning af et større areal er i dette forslag blevet ændret til begrænsede kig til vandet fra indgangspartierne (se side 6 for en nærmere beskrivelse). Granhaugen set fra Greve Centervej 3.
4 Naturtyper og vegetation Det er især træerne, der præger Granhaugen - Vorte-Birk og Østrigsk Fyr er talrige på arealet. Nær Greve Strandvej findes mod syd en del yngre individer af Skov-Fyr, lidt nordligere vokser flere, ret store eksemplarer af Østrigst Fyr. Især i Granhaguens nordøstlige del findes et afsnit med egentlig karakter af dansk løvskov, hvad angår indhold af arter af træer og urter. På overgangen mellem de træbevoksede dele og den åbne strand findes partier med en ret stabil klit- eller overdrevsvegetation af betydelig naturmæssig værdi. Granhaugen fremtræder som en mosaik af naturtyper inden for et relativt lille areal. De forskellige naturmiljøer ligger som zoner parallelt med strandlinjen. Yderst ligger strandbredden, der fungerer som offentlig badestrand. Dernæst kommer strandvolde/klitter, der er bevokset med forskellig vegetation som Rynket Rose, Gran og Fyr og Birk. Området indeholder dels græsdominerede partier eller brede spor, som holdes slået, dels trægrupper eller buskadser af forskellig størrelse samt talrige enkeltstående træer. Granhaugen bærer ikke præg af pleje og vegetationens selvgroede karakter giver til trods for de mange haveplanter et stort naturpræg til området. Arealet blev ryddet for underskov/krat i 2011 og har efterfølgende en mere lys og åben karakter. 4.
5 Vegetationen kan overordnet inddeles i følgende typer: 1. Åbne græsdominerede arealer, som løbende er blevet slået: Vegetationen på dissse arealer er kulturpræget. I de vestlige dele forekommer dog eksempelvis Mark-Frytle inden for nogle småpletter. Nærmere kysten, mod sydøst, ses overgangsformer mellem den noget plæneagtige vegetation og en klitvegetation med et større naturindhold. 2. Trægrupper, tidligere buskadser, hvor der er udført buskrydning i 2011: Her dominerer især Skvalderkål og Alm. Snebær. Der ses arter som Vild Kørvel, Krat-Ærenpris, Stor Nælde, Ager-Tidsel, Burre- Snerre, Feber-Nellikerod, Stinkende Storkenæb m.v. nogle steder forekommer desuden Hvid Anemone og andre urter, knyttet til et mere stabilt skovmiljø. 3. Areal med løvskovmiljø i den nordøstlige del: Inden for dette område findes bl.a. lys løvtræsbevoksning med Stilk-Eg, Vorte-Birk, Bøg m.v. Der ses betydelige mængder af Liljekonval, Stor Fladstjerne og Hvid Anemone. Rydning af krat af Rynket Rose er foretaget i Arealer med karakter af løvskov og overdrev 5.
6 4. Lysåbne partier med bunddækkende klit- eller overdrevsvegetation på overgangen mellem træbevoksede dele og mere åben sandstrand. Nikkende Kobjælde forekommer omkring grænsen mellem matr. 4v og 4u samt i ret stort antal på matr. 4z og sydligere. Desuden findes arter som Tidlig Dværbunke, Femhannet Hønsetarm, Mark-Bynke, Sand-Star, Mark-Frytle, Liden Klokke, Alm. Pimpinelle, Alm. Hvene, Gul Snerre, Bidende Stenurt, Rødknæ, Blåmunke m.v. På dele af arealet findes store bevoksninger af Rynket Rose. Desuden forekommer bjerg-fyr. Overdrevsvegetationen er i Danmark i stærk tilbagegang og set ud fra et historisk og naturmæssigt synspunkt vurderes dette område at have den mest værdifulde vegetation. Overdrevet kan rumme en mangfoldighed af blomster og græsser, som kun vokser på lysåben og næringsfattig jord. Disse planter tiltrækker mange arter af sommerfugle og bestøvende insekter. Nogle dyrearter, eksempelvis en del sommerfuglearter, er knyttet til bestemte planter og er disse planter i tilbagegang, bliver det en trussel for disse dyrearter. Uden en tilbagevendende pleje vil overdrevet gro til og mange plantearter forsvinde. Især de to førstnævnte arter udgør på nuværende tidspunkt et væsentligt problem, men også de øvrige arter bør fjernes eller begrænses med undtagelse af østrigsk fyr, hvor frøspredning stort set ikke forekommer på arealet. Selvsåede individer vil let kunne fjernes, hvis det ønskes. Bjergfyr forekommer bl.a. nærmest kysten mod sydøst. Centralt i området findes en bevoksning af Kæmpe-Pileurt. Jordbunden Jordbunden er generelt tør, udpræget sandet, og terrænet er noget kuperet og til en vis grad præget af tidligere omlejring af sand. Stier Stierne fremtræder overvejende som selvtrådte veksler samt grusstier, hvorfra man oplever samspillet og kontrasterne mellem de forskellige terrænformer og bevoksningstyper. Det er vigtigt for det naturprægede udtryk, at stierne forbliver i den nuværende form. Invasive arter Invasive arter udgør et problem på arealet, da de optræder aggressivt, dvs. spreder sig på bekostning af mere ønskelig vegetation. Hvis de invasive arter ikke begrænses, vil det med tiden reducere antallet af øvrige arter på arealet. Invasive arter er: Alm. Snebær, Rynket Rose, Kæmpepileurt, Bærmispel, Hæk-berberis, Østrigsk fyr og Pastinak. Rynket Rose i klitterne 6.
7 Forslag til pleje Det overordnede mål Det overordnede formål med plejen er, at den nuværende mosaik af forskellige naturmiljøer fastholdes og videreudvikles, så de fremtræder mere markante og karakterfulde end i dag. Vegetationens selvgroede karakter skal bevares, men uønsket vegetation skal bekæmpes. Uønsket vegetation er dominerende og agressive planter, som spreder sig på bekostning af anden vegetation. Især Rynket Rose og Snebær hører til denne gruppe. Vegetationen styres mod det udtryk, der ønskes ved hjælp af udtynding og slåning. For at fremhæve terrænformerne holdes lavningerne fri for undervegetation af buske lysåbent med spredte træer og naturlig urteflora. Ud fra et naturmæssigt synspunkt vurderes det, at et mere lysåbent areal vil være en fordel. For at bevare et sådant miljø, er det nødvendigt at fjerne opvækst af træer og buske med jævne mellemrum. Når der med jævne mellemrum skal tyndes i opvækst af træer, bevares Eg, Bøg og Fyr, så disse træer forbliver de mest markante træer i området og kan udvikles sig til store, gamle, karakterfulde træer. Afgrænsning til/åbning mod Greve Strandvej og Greve Centervej Det foreslås, at Granhaugen afgrænses mod Greve Strandvej med trægrupper og enkeltstående træer i græs med englignende karakter i stedet for det nuværende græs med plænekarakter og buske. Opvækst af vildskud og buske ryddes, så de enkeltstående træer kan udvikle sig til store, karakterfulde træer. Udsyn til vandet Kig til vandet fra de to indgangspartier fra Greve Strandvej kan med få indgreb skabes gennem en let opstamning af 2-3 fyr samt rydning af enkelte vildskud. Indgangspartierne i træ kan eventuelt fjernes. Skiltning kan overvejes. Plejeforslag til de enkelte del-områder Plejeforslag græsdominerede arealer Græs med pletter af Mark-Frytle plejes/slåes i samme udstrækning som hidtil eller mere. Plantematerialet fjernes så vidt muligt efter slåning og dermed fjernes næringsstoffer fra arealerne. Dette vil på længere sigt fremme en vegetation med et større naturindhold. Plejeforslag trægrupper med ryddede buskadser Her dominerer Skalderkål og Alm. Snebær. Her er arter som Vild Kørvel, Krat-Ærenpris, Stor Nælde, Ager-Tidsel, Burre-Snerre, Feber-Nellikerod, Stinkende Storkenæb. Derudover pletvise grupper af Hvid Anemone og andre skovbundsurter. Det foreslås at pleje disse partier fremover med tilbagevendende kratrydning. Rydning af krat m.v. mindst hvert andet år. Krattene er helt eller delvis domineret af invasive arter, og en rydning vil på længere sigt fremme muligheden for udvikling af en mere værdifuld, lyskrævende vegetation også på de slåede arealer uden for krattene. 7.
8 Plejeforslag - Areal med løvskovsmiljø i den nordøstlige del Inden for dette område findes bl.a. lys løvtræsbevoksning med Stilk-Eg, Vorte-Birk, Bøg m.v. Der ses betydelige mængder af Liljekonval, Stor Fladstjerne og Hvid Anemone. Rydning af krat af rynket rose er foretaget i For at bevare og fremme karakteren af løvskovsmiljø foreslås det at udføre løbende, skånsom rydning af krat, især af Rynket Rose og Snebær fremover. Det vurderes at være væsentligt for bevarelse af urtevegetationen, at såvel nedskæringen som fjernelsen af buskvækst udføres manuelt. Kratrydningen udføres efter behov. Plejeforslag klit- og overdrevsvegetation Overdrevsvegetationen består her af Nikkende Kobjælde og forekommer omkring grænsen mellem matr. 4v og 4u samt i ret stort antal på matr. 4z og sydligere. Desuden findes arter som Tidlig Dværbunket, Femhannet Hønsetarm, Mark-Bynke, Sand-Star, Mark-Frytle, Liden Klokke, Alm. Pimpinelle, Alm. Hvene, Gul Snerre, Bidende Stenurt, Rødknæ, Blåmunke m.v. Overdrevsvegetation på overgangen mellem de træbevoksede dele og mere åben sandstrand kan bevares og evt. fremmes ved at begrænse Rynket Rose mest muligt. I modsat fald vil Rynket Rose sprede sig på bekostning af anden vegetation. Derudover kan Bjerg-fyr eventuelt fjernes. Plejen bør udføres skånsomt. øvrigt bør en tilbagevende pleje så vidt muligt udføres manuelt. Det kan eventuelt vise sig ønskeligt at foretage en skånsom slåning af græs-urtevegetationen med efterfølgende fjernelse af plantematerialet. Overdrevsvegetationen er i Danmark i stærk tilbagegang og set ud fra et historisk og naturmæssigt synspunkt vurderes dette område at have den mest værdifulde vegetation. Udførelsen af pleje Det vil være ønskeligt, at der etableres et plejelaug til pleje af de mere følsomme områder, der kræver manuel pleje. Den overordnede drift af området varetages fortsat af Greve Kommune. Etablering af et plejelaug vil medføre et samarbejde mellem Greve Kommune og plejelauget. Hensyn til brugere Der bør i planlægningen tages hensyn til brugeres anvendelse af området. Eksempelvis anvendes området af såvel børnehave- og skolebørn. Der er enkelte områder, hvor børnene især holder til samt en del klatretræer, der tydeligt bærer præg af leg og som fortsat skal kunne anvendes til dette formål. Hvis Rynket Rose kan fjernes maskinelt fra strandsiden, sådan at den eksisterende overdrevsvegetation ikke beskadiges, kan dette forsøges. I 8.
9 Kilder Ena Hvidberg (2013) Kend din lokalhistorie! Villa Granhaugen Tilgængelig på: Kontaktoplysninger til Greve Kommune Ændringsforslag og kommentarer kan frem til den 1. maj 2013 sendes til Greve Kommune på: greve.dk eller Greve Kommune Rådhuset Teknik & Miljø Rådhusholmen Greve Att.: Annemette Ravn Poulsen 9.
FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN
FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 1. udkast, august 2012/ARP U D K A S T Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs mereBilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Læs mereMunkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold
Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereSide 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark
Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først
Læs merePlejeplan for Lille Norge syd
Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-
Læs mereMarkfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs mereTeknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården
Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som
Læs mereNaturforhold og cykelsti
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ
Læs mere10. 10 råd. til en rigere natur på Korshage. Dyrenes trivsel på grunden
10. Dyrenes trivsel på grunden Tornede buske er gode til redeskjul og dækning mod rovfugle. De bruges også af tornskade og tornsanger til spidning og opbevaring af insekter og firben. Enebærbuske er foretrukne
Læs mere16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)
16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer
Læs mereGrundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer
Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark
Læs mereFårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Læs merePlejeplan for Bagholt Mose 2014-2019
Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger
Læs mereLokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord
Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og
Læs merePlejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej
Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Markfirben-han, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet
Læs mereStrandenge. Planter vokser i bælter
Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.
Læs mereBesøg biotopen Løvskov
Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED
Læs mereBOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Læs merePlejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej
Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej Markfirben-han Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet med
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil
Læs mereNotat om skovning i Dammegaardsskoven
Notat om skovning i Dammegaardsskoven Skrevet af Rolf Molich, 20. februar 2016 på baggrund af materiale fra Torben Westh Jensen, Jens Fangel og Eva Hansen I januar og februar 2016 er der fældet en del
Læs mereHøringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen
Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens
Læs merePleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.
1 September 2012 Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. Friarealerne i Hyldespjældet er planlagt med idé og omhu. De gennemgående stræder og torve er beplantet med ahorn (spidsløn) for stræderne
Læs mereORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077
Overgangen Ankomsten Den Grønne Sfære ORANGERIET En pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave // 14077 Stålra ampe Vækstbed - hævet 8 0 cm Snit a-a 1:50 14077 // side 1 Orangeriet Orangeriet undersøger og
Læs mere9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Læs mereOmråde 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)
Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød
Læs mereHjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen
Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:
Læs merePeter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø.
Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk
Læs mereOmråde 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereLokalplan T 12.01.01 Solcellepark Baunehøjvej 11, Stege
(Forslag) Lokalplan T 12.01.01 Solcellepark Baunehøjvej 11, Stege Maj 2013 KOMMUNE- & LOKALPLANLÆGNING Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens udvikling
Læs mere1. Det forudsættes, at det ansøgte udføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet.
Steffen Schmidt Hammelev Bygade 89 6500 Vojens Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1. sal 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 naturogvand@haderslev.dk www.haderslev.dk Dato:
Læs mereSKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov
SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk
Læs mereCenter for Teknik & Miljø
Center for Teknik & Miljø Gisselfeld Kloster Gisselfeldvej 12A 4690 Haslev Att. Godsforvalter Jens Risom Dispensation til oprensning af mølledam på Ny Næstvedvej 35 Gisselfeld Kloster har d. 17. juli 2013
Læs mereKØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side
Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper
Læs mereVurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer
Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar
Læs mereNotat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Læs mereBiersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn
Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.
Læs mereLOKALPLAN NR. 15 FOR OMRÅDE TIL UDENDØRS FRITIDSAKTIVITET I LANGØ, DEL AF OFFENTLIG OMRÅDE 0.2.1.
Indholdsfortegnelse. A. Redegørelse for lokalplanen, forhold til anden planlægning side, 2. B. Redegørelse for lokalplanens formål og indhold, side 2. C. Lokal Planforslagets midlertidige retsvirkninger,
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose
Jens Christian Simonsen Saturnvej 6800 Varde Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til rydning af vedopvækst i beskyttet mose Du har søgt om dispensation til at rydde træer og buske på matr. nr. 3
Læs mereNaturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune
Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,
Læs mereNatrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.
Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med
Læs merePlejeplan for det fredede område Borrebakken, Brede Bakke og Troldehøj 2014-2019
Plejeplan for det fredede område Borrebakken, Brede Bakke og Troldehøj 2014-2019 Lyngby-Taarbæk Kommune 2 Plejeplan for Borrebakken, Brede Bakke og Troldehøj. Plejeplan for Borrebakken, Brede Bakke og
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig
Læs mere5. OVERDREV. Bevarelse. Oprindelse og anvendelse
5. OVERDREV Ordet overdrev betyder egentlig stenet udmark, hvor kvæget blev drevet på græs. Betegnelsen dækker tørre, græsningspåvirkede arealer, som det ikke har været muligt eller rentabelt at tage ind
Læs mereNy ansøgning vedr. stiprojekt ved Krebsehavet
Miljø, Vand & Natur Dato: 14. november 2008 J. nr.: 08/14186 Sagsbeh.: Kks Lokaltlf.: 9945 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945 4500 raadhus@99454545.dk sikkerpost@99454545.dk www.bronderslev.dk
Læs merePlejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer
Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer Indhold 1. Indledning... 3 2.Særlige bestemmelser og myndighedsforhold... 3 3.Lokalitetsbeskrivelse... 4 4.Plejeplan... 5 4.1.Område 1 se kortbilag 1....
Læs merePlejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse
Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse Oversigtskort Forhistorie om plejen og områdets udvikling Området for fældning- og plejeplanen illustreres af kortudsnittet herover og omfatter
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud
Læs mereAFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE
1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl
Læs mereForslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020
Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose
Reinar Sandager Pedersen Egebjerg Landevej 25 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Du har søgt om tilladelse til, at afgræsse et naturareal
Læs mereNatura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015. Saltum Bjerge
Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Habitatområde H248 Natura 2000-område nr. 216 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Natura 2000-område
Læs mereBesøg biotopen Strand og Klit
Besøg biotopen Strand og Klit Lær biotoperne strand og klit at kende. Sand, salt, vind og varme giver planterne nogle vanskelig vilkår. Se hvilke overlevelsesstrategier planterne har udviklet. Strandbredden
Læs mereTeknik og Miljø 2015. Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune
Teknik og Miljø 2015 Nordskoven Skovrejsning nord for Slagelse Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune 2 2 3 Skovrejsning Skov- og naturområder opfordrer til leg og læring. Til bevægelse
Læs mereTilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou
Aalborg Kommune, Park og Natur Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Marianne Hegelund Thomsen Gadekærsvej 2 9280 Storvorde 07-09-2015 Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr.
Læs mereVORDINGBORG KOMMUNE. Plejecenter Solvang, Ore LOKALPLAN NR. B - 15.2. Pris kr. 20,-
VORDINGBORG KOMMUNE BOR N CHS VEJ E T OLE G O N R Æ E V V E S U N D V E J N Y V E J T JØ R N E J LOKALPLAN NR. B - 15.2 Plejecenter Solvang, Ore Vordingborg april 2002 Pris kr. 20,- Om kommune- og lokalplaner
Læs mereDrift af grønne områder ved institutioner
Drift af grønne områder ved institutioner Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres
Læs mereOFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM PARK og VEJ
Offentlig-privat samarbejde om Park og Vej r, OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM PARK og VEJ Bilag 3.1 Kvalitets og arbejdsbeskrivelser September 2013 Dokument nr. 2013-3.1 Revision nr. 00 Udgivelsesdato 04.09.2013
Læs mereForslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke
Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø
Læs mereStråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal
Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...
Læs mereMARIELYST KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET
KARAKTER OG KVALITET I SOMMERHUSOMRÅDET Marielyst - Karakter og kvalitet i sommerhusområdet er udarbejdet af Guldborgsund Kommune, Stab og Plan i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter,
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om
Læs mereSÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET
Bilag 1 SÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET Når det nye vejanlæg engang står færdigt, vil Strandvænget bestå af to nye og markant forskellige byrum. Tilkoblingsanlægget, hvor Nordhavnsvej mødes med Strandvænget
Læs mereBillund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø. Dato: 29. september 2014
Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at afgræsse og rydde enge, moser og heder ved Ansager Å Billund Kommune har på vegne af lodsejere
Læs mereJuelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015
Fredningsforslag i Nyborg kommune Juelsberg Slotspark Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk
Læs mereBesøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
Læs mereNotat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven
Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober
Læs mereBilag 4. - Beskrivelse af udsigter ved Klintebjerg og Fladvandet
Dato: 25. januar 2013 Senest opdateret: 15. maj 2013 Til: Fredningssagen for Klintebjerg og Fladvandet Sagsbehandler: Ann Berit Frostholm, 31 19 32 28, abf@dn.dk Bilag 4 - Beskrivelse af udsigter ved Klintebjerg
Læs mereCenter for Teknik & Miljø
Center for Teknik & Miljø Postadresse: Natur & Miljø Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax : 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Kontoradresse: Industrivej 2 4683 - Rønnede Rydning af opvækst
Læs mereNaturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer
Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne
Læs mereHareskov By BIRKEVANG LLE VBO SE A SKANDRUPS ALLE LINDEVEJ PPEL ALLE JE 82 SEVEJ83 78 T S 89 VILD P A IG L RINGVEJ B 4
Hareskov By 500 0 250 meter 89 89 89 89 89 89 89 89 89 88 88 88 88 88 88 88 88 88 90 90 90 90 90 90 90 90 90 62 62 62 62 62 62 62 62 62 64 64 64 64 64 64 64 64 64 66 66 66 66 66 66 66 66 66 80 80 80 80
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereNaturplan Ånæssegård okt. 2009
1 Naturplan Ånæssegård okt. 2009 V. Niels Peter Ravnsborg Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Remiser og tilag
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereAfgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune.
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 16. april 2007 J.nr.: NKN-131-00055 mgi Afgørelse i sagen om
Læs mereNaturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet.
Naturen i byen Anna Bodil Hald NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Højere biodiversitet (=arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion.
Læs mereSlettestrand (Areal nr. 93)
Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig
Læs mereAfgørelse i sagen om sti og overnatningsplads m.v. i Rubjerg Knude Plantage i Hjørring Kommune
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. april 2003 J.nr.: 03-121/800-0002 AGS Afgørelse i sagen
Læs mereBekæmpelse af Rynket Rose i Vangså. Oplæg ved: Biolog Karin Ølgaard Madsen Skovfoged John Patuel Hansen
Bekæmpelse af Rynket Rose i Vangså Oplæg ved: Biolog Karin Ølgaard Madsen Skovfoged John Patuel Hansen 1 Restoration of Danish Coastal Habitats (REDCOHA) remote sensing på ca 11.000 ha med det formål at
Læs merePleje- og driftsplan for Stejlehøj
Pleje- og driftsplan for Stejlehøj ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER...3 BAGGRUND... 4 EKSISTERENDE FORHOLD...9 BELIGGENHED... 9 EJERE... 9 FREDNINGSFORHOLD... 9 INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESOMRÅDER (NATURA
Læs mereAnsøgning om landzonetilladelse efter planlovens 35 til lovliggørelse af sø på ca. 1.500 m² på ejendommen matr. nr. 1-p Lykkesholm Hgd., Ellested.
Teknik- og Miljøafdelingen Byggeri og Fast Ejendom Vormosegård ApS Att.: Connie Vinther Harrekilde Søvejen 1 8660 Skanderborg Sendt via mail: connie@harrekilde.com Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen
Læs mere00539.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00539.00. Fredningen vedrører: Urania. Domme. Taksations kom missionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet
00539.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00539.00 Fredningen vedrører: Urania Domme Taksations kom missionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredni ngsnævnet 03-03-1937 Kendelser Deklarationer o._- FREDNINGSNÆVNET>
Læs mereBekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv
Læs merePadder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth
Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Januar 2010 Tekst: W. Vries & Lars Briggs Feltarbejde: L. Briggs, W. de Vries, W. Lenschow & P. Ravn Figurer og billeder:
Læs mere500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø
Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og
Læs mereBesøg biotopen Heden
Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig
Læs mereIndsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.
Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en
Læs mereLandskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke
Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra
Læs mereFloraen på Bøgebjerg Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2015
Floraen på Bøgebjerg Landskabet mellem Ubberup Højskole og Valgmenighedskirken. Toppen af Bøgebjerg er skjult af træer og buske, th. anes lidt af Ubberup Stenstrøning, et fredet område med bl.a. Kødfarvet-
Læs mereTilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.
Assens Kommune Kim Walsted Knudsen kiwak@assens.dk Det åbne land J.nr. NST-4132-420-00089 Ref: mackj Den 19. september 2014 Dispensation til at foretage sandfodring af badestrand inden for strandbeskyttelseslinjen
Læs mereVVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig
Peder Kromann Jørgensen Vester Bregningemark 3 5970 Ærøskøbing Sendt med email: pkjkoma@msn.com Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 VVM-screening
Læs mere4. Skovenes biodiversitet
4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,
Læs mereCharlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk
Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk
Læs mereOpsætning af solceller på ejendom inden for strandbeskyttelseslinjen
Minna og Ole Mortensøn Kærvej 2, Strynø 5900 Rudkøbing E-mail: om@strynet.dk Odense vand J.nr. NST-4132-482-00074 Ref. inhol Den 31. oktober 2012 Opsætning af solceller på ejendom inden for strandbeskyttelseslinjen
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til at anlægge flisebelagt hundetræningsbane på overdrev
DcH Vojens civile Hundeføreforening V/ Frede Pedersen fp1499@bbsyd.dk Dato: 30-6-2014 Sagsident: 14/6189 Sagsbehandler: Søren Karmark Obel Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej
Læs mere