Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere
|
|
- Inger Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af sygedagpengemodtagere og - som følge deraf - at ændre afsnittet om visitation i vejledningen til sygedagpengeloven. Der er to formål med de planlagte ændringer: For det første skal de sikre, at visitationsmodellen danner rammen om en effektiv indsats over for sygedagpengemodtagere, dvs. en indsats der individuelt tilpasset har tilbagevenden til arbejdsmarkedet som sigtepunkt. For det andet bidrager ændringerne til en harmonisering i forhold til den nye matchmodel. Sygedagpengemodtagere bliver ligesom alle andre modtagere af midlertidige forsørgelsesydelser, omfattet af den nye matchmodel fra april Dette notat beskriver de planlagte ændringer samt deres betydning for indsatsen over for borgerne. De planlagte ændringer af bekendtgørelsen og vejledningen Ifølge 12 i lov om sygedagpenge skal alle sygedagpengemodtagere visiteres til en af følgende kategorier: 1) Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående 2) Sager, med risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen 3) Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb Disse bestemmelser ændres ikke. Det følger af 14 i samme lov, at beskæftigelsesministeren har bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om de tre kategorier samt om visitationen. Med dette som grundlag vil Arbejdsmarkedsstyrelsen ændre bekendtgørelsen, så det fremgår, at visitation i sygedagpengesager har til formål at styrke fokus på arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Og så det fremgår, at visitationen til en af de tre kategorier fremover skal ske med udgangspunkt i to grundlæggende spørgsmål: 1) Vurderes der at være udsigt til, at den sygemeldte bliver raskmeldt inden for de kommende 3 måneder, og dermed vil være ude af sygedagpengesystemet?
2 2) Vurderes sygemeldte at skulle modtage sygedagpenge i mere end de kommende 3 måneder, og vurderes det at sygemeldte aktuelt vil kunne vende gradvist tilbage til arbejde eller modtage tilbud efter kapitel i lov om aktiv beskæftigelsesindsats? Svaret på de to spørgsmål vil være bestemmende for, hvilken kategori borgeren skal i. I tilfælde, hvor der kan svares ja til det første spørgsmål, skal sygedagpengemodtageren i kategori 1. Hvis der svares nej, stilles næste spørgsmål. Kan dette besvares med et ja, skal borgeren i kategori 2. Hvis ikke, visiteres til kategori 3. Borgere i kategori 1 vil således være kendetegnet ved, at de vurderes at være ude af sygedagpengesystemet inden for tre måneder. Borgere i kategori 2 forventes ikke at være raskmeldte inden for tre måneder, men de er i stand til at vende gradvist tilbage i arbejde eller deltage i tilbud. Borgere i kategori 3 vil være kendetegnet ved, at de aktuelt hverken kan arbejde delvist eller deltage i et aktivt tilbud. De nye kriterier tager både afsæt i sygdommens forventede varighed og i sygemeldtes mulighed for at deltage i et aktivt sygeforløb. Særligt sidstnævnte er en ændring i forhold til de nuværende kriterier, der i højere grad baserer sig på diagnoser. Ifølge de nuværende kriterier gælder således, at sager, hvor der er usikkerhed om diagnosen, visiteres til kategori 2, mens sager med klar diagnose visiteres til 1, hvis diagnosen erfaringsmæssigt medfører relativt kortvarige sygdomsforløb. Der visiteres til kategori 3, hvis diagnosen forventes at medføre et længerevarende forløb. Det fremgår af boksen, hvordan vejledningen beskriver de nærmere kriterier for at tilhøre de tre kategorier. Beskrivelsen af de tre kategorier for sygedagpengemodtagere i vejledningen 1) Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående, dvs.: Kortvarige sygeforløb, der ikke forventes at vare mere end 3 mdr. Raskmeldes den sygemeldte ikke til forventet tid, skal sagen tages op til vurdering, herunder om der skal visiteres til anden kategori. Langvarige forløb, som har været visiteret til kategori 2 eller 3, men hvor sygemeldte vurderes at være klar til at komme tilbage til arbejdsmarkedet og være ude af systemet inden for de næste 3 mdr. Kategori 1 er således for sygemeldte, der vurderes at blive raskmeldt og være ude af sygedagpengesystemet inden for de næste 3 mdr. De kan være fuldtidssygemeldte, være vendt gradvist tilbage i job eller være i aktive tilbud. 2) Sager med risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen, dvs.: Sygeforløb, hvor der ikke er udsigt til raskmelding inden for de næste 3 måneder, men hvor der er mulighed for at imødegå risikoen for langvarigt sygeforløb og tab af arbejdsevne ved at understøtte og iværksætte gradvis 2
3 tilbagevenden til arbejde eller aktive tilbud. Kategori 2 er således for sygemeldte, der aktuelt vurderes at være i stand til at vende gradvist tilbage i arbejde eller at deltage i et aktivt tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats (kapitel 10-12). Det er dog ikke en forudsætning, at de faktisk vender gradvist tilbage eller deltager i tilbud. 3) Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb, dvs.: Sygemeldte med en længerevarende sygdom eller en alvorlig lidelse, hvor den sygemeldte ikke forventes raskmeldt inden for de næste tre måneder, og hvor kommunen vurderer, at den sygemeldte aktuelt ikke er i stand til at modtage et aktivt tilbud eller blive delvist raskmeldt. Kategori 3 er således for sygemeldte, der ikke på tidspunktet for visitationen er i stand til at vende gradvist tilbage i arbejde eller deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud, uanset at der kan være tale om nogle få timer om ugen. Ændringernes betydning for jobcentrenes indsats over for borgerne De planlagte ændringer af kriterierne for visitationen af sygedagpengemodtagere har ingen betydning for, hvem der skal have en aktiv indsats, og hvem der skal have samtaler med jobcentret. Men ændringerne betyder, at borgerne i højere grad end i dag bliver inddelt efter, hvilken form for indsats de har brug for. Dermed får jobcentrene et langt bedre grundlag for at arbejde med sygemeldte. Som noget meget væsentligt medfører ændringerne, at jobcentrene får klarhed over, hvilke borgere der kan vende gradvist tilbage i arbejde eller deltage i aktive tilbud (kategori 1og 2), og hvilke der ikke kan (kategori 3). Den nye inddeling giver således jobcentrene et overblik over, hvem der har behov for beskæftigelsesrettede aktiviteter, og hvem der kan have behov for en anden type indsats. Betydning for sygemeldtes kontakt med jobcentret For visse borgere får de nye kriterier betydning for, hvor ofte de skal være i kontakt med jobcentret. Eksempelvis må det forventes, at nogle af de, der i dag er visiteret til kategori 3, fordi deres diagnose forventes at medføre et længevarende sygeforløb, i stedet skal visiteres til kategori 2. Forklaringen er, at nogle af disse borgere kan arbejde delvist eller tage imod et aktivt tilbud. På samme måde vil nogle af de, der i dag visiteres til kategori 2, fremover skulle i kategori 3. Forklaringen er, at nogle af disse borgere ikke pt. er i stand til at arbejde delvist eller være i beskæftigelsesrettede tilbud. Den første opfølgning er ens for alle, og skal foregå inden udgangen af ottende uges sygdom, jf. sygedagpengeloven 13. For borgere i kategori 1 og 3 skal der anden gang senest følges op inden 3 måneder regnet fra første sygedag. Herefter 3
4 skal der følges op senest hver tredje måned. For borgere i kategori 2 skal de efterfølgende opfølgninger ske mindst hver fjerde uge. For borgere, der bliver flyttet fra kategori 2 til 3, fordi de pt. hverken kan arbejde delvist eller deltage i et beskæftigelsesrettet tilbud, bliver opfølgningen ikke så hyppig som tidligere. For de, der flyttes fra kategori 3 til 2, fordi de kan være i aktivitet, bliver opfølgningen hyppigere. Det skal dog understreges, at ændringerne af sygedagpengemodtagernes kategori i praksis ikke får betydning for alle de berørte, da kommunerne allerede i dag kan iværksætte en tættere opfølgning end lovens minimumsramme. Den nuværende vejledning rummer nemlig allerede mulighed for at lade en aktiv indsats være ledsaget af en hyppigere opfølgning. Fremover bliver den tætte opfølgning hver fjerde uge således knyttet til de sager, hvor der både er særligt behov for og mulighed for, at den sygemeldte kan vende gradvist tilbage til arbejde eller deltage i beskæftigelsesrettede tilbud. Det er en ændring i forhold til de nuværende forhold, hvor hyppig opfølgning som udgangspunkt er knyttet sammen med sager, hvor der er usikkerhed om diagnosen. At opfølgningen bliver hyppigere over for borgere, der kan vende gradvist tilbage i job eller deltage i aktiviteter på eller rettet mod arbejdsmarkedet er en kerne i den nye model. Så snart der er en mulighed for, at en sygemeldt kan være aktiv i en beskæftigelsesrettet sammenhæng, bør muligheden udnyttes. At udnytte mulighederne, når de opstår, og tilrettelægge en indsats, der passer til borgeren, kræver en hyppig kontakt. Med de nye regler om visitationen får jobcentrene et bedre overblik, og det gør det enkelt for dem at fokusere indsatsen på de sygemeldte, der har behov. Hyppig opfølgning i sager, hvor der er behov for og mulighed for en aktiv indsats, er til gavn for både sygemeldte og kommunerne. Sygedagpenge er en midlertidig ydelse, idet ydelsen som udgangspunkt ikke kan udbetales ud over 52 uger. Blandt andet derfor er det afgørende, at sygemeldte så hurtigt som muligt får hjælp til at komme ud af systemet og tilbage på arbejdsmarkedet. Udover at være en fordel for den enkelte, er det også en fordel for kommunerne økonomi. Jo tidligere sygemeldte kommer i gang igen, jo lavere bliver udgifterne til sygedagpenge. Den hyppige opfølgning er ikke kun væsentlig i forhold til sygemeldte, der skal i gang med at arbejde delvist eller deltage i et aktivt forløb. Den er også væsentlig i forhold til sygemeldte, der er i gang. Deres tilstand kan hurtigt ændre sig både i den ene og den anden retning, og det kan kræve tilpasninger af den aktive indsats. Nogle sygemeldte får det bedre og timetallet kan øges. Andre får det dårligere, hvilket kan gøre det nødvendigt at afbryde forløbet, nedsætte timetallet eller yde andre former for hjælp fra jobcentrets side. Fleksibel opfølgningsform Selv om sager, hvor der både er behov for og mulighed for et aktivt sygeforløb, fremover skal følges særligt tæt, er det ikke et krav, at alle opfølgningssamtaler skal foregå ved, at den sygemeldte møder personligt frem i jobcentret. Jobcentrets opfølgning kan antage mange former, hvis kommunen finder det hensigtsmæssigt. Der er således langt fra krav om den samme opfølgning overfor alle. For nogle 4
5 sygemeldte er det vigtigt, at de møder frem til en personlig samtale i jobcentret, mens det for andre er nok med en telefonopringning eller en kommunikation via mail. I særlige tilfælde kan opfølgningen ske uden kontakt med den sygemeldte. Der henvises til sygedagpengelovens 13, stk. 4. Det er hverken sygdommens karakter eller diagnosen, der kan afgøre hvilken form for opfølgning, der er behov for. Det er i stedet den sygemeldtes aktuelle situation. I det ene yderpunkt er der fx en alvorligt syg sclerose- eller kræftpatient, som i perioder arbejder nogle få timer om ugen. I sådanne tilfælde er der formentlig kun behov for en kort telefonsamtale eller kontakt via mail. Men der er til gengæld behov for en hyppig opfølgning, fordi der hurtigt kan blive brug for ændringer af forløbet eller anden hjælp. I det andet yderpunkt er der en sygemeldt, som efter en operation og efterfølgende rekreation, er klar til gradvis tilbagevenden til arbejde eller en aktiv indsats. Her kan der være behov for personlige samtaler for at få klarhed over, hvordan jobcentret kan bane vejen for et aktivt forløb. Måske skal der flere samtaler til for overhovedet at motivere borgeren til at deltage i noget aktivt. Reglerne åbner vide muligheder for, at jobcentrene kan vælge og bruge den opfølgningsform, som er den rette i forhold til den konkrete borger. Som hovedregel skal jobcentrets opfølgningssamtaler foregå ved personlig fremmøde. Men i en række tilfælde kan jobcentrets kontakt til den sygemeldte foregå på anden måde. Samlet set gælder, at samtalen kan foregå telefonisk eller digitalt, hvis helbredssituationen er uproblematisk og tilbagevenden på fuld tid sker inden for 14 dage regnet fra det tidspunkt, hvor samtalen kan finde sted. Herudover kan kontakten foregå telefonisk eller digitalt, når en sygemeldt arbejder delvist eller er i aktive tilbud. Endelig kan opfølgningen foregå telefonisk, digitalt eller på anden måde, når sygdommen forhindrer en personlig samtale. Standby ordningen I visse situationer kan opfølgningen sættes på stand by. At opfølgningen er sat på stand by betyder, at opfølgningen foregår helt uden kontakt til sygemeldte. Stand by ordningen er beregnet til de situationer, hvor sygdomsbilledet indebærer, at det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt med kontakt mellem den sygemeldte og jobcentret. Det kan fx være i situationer med alvorlig sygdom som fx kræftsygdom, hvor sygemeldte er indlagt, i gang med et omfattende behandlingsforløb, eller netop har gennemgået en gennemgribende operation. Hvis jobcentrets information om en sag giver anledning til tvivl om, hvorvidt sygeopfølgning med personligt fremmøde er muligt og hensigtsmæssigt, eksempelvis i forbindelse med alvorlig kræftsygdom eller anden alvorlig sygdom, skal jobcentret kontakte den syges egen læge eller sygehusets læge, før der evt. indkaldes til sygeopfølgning. Jobcentret vurderer på baggrund af lægens input, om sygdommen forhindrer kontakt til den sygemeldte, og om opfølgningen derfor bør sættes på stand by. Der skal være tungtvejende grunde, hvis jobcentret ikke træffer beslutning om at sætte opfølgningen på stand by, når der foreligger oplysninger om, at kontakt til 5
6 den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig pga. sygemeldtes helbredssituation. Når en sag er sat på stand by, foretager jobcentret opfølgningen uden kontakt til sygemeldte. Jobcentret kan eksempelvis indhente oplysninger fra sygemeldtes læge eller sygehuslægen og ad den vej indhente informationer om udviklingen. Sager, hvor opfølgningen er sat på stand by, vil i praksis altid tilhøre kategori 3, hvor der efter 2. opfølgning er opfølgning mindst hver 3. måned. Hver gang der er gået 3 måneder, skal jobcentret kontakte den sygemeldtes egen læge eller sygehuslægen for at indhente informationer om udviklingen og på baggrund deraf vurdere, om sagen fortsat skal være på stand by. Der er ikke fastsat en grænse for, hvor længe en sygedagpengesag kan være på stand by. Betydning for den aktive indsats Ændringen af bekendtgørelsen for sygedagpenge har ingen betydning for, hvilke borgere der skal have aktive tilbud. Rammerne for jobcentrenes tilbud til sygedagpengemodtagere følger af de ændringer af sygedagpengeloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der blev gennemført i forlængelse af aftalen om nedbringelse af sygefravær fra efteråret Reglerne har været gældende siden 6. juli De planlagte ændringer af bekendtgørelsen og vejledningen, jf. ovenfor, betyder til gengæld, at sygedagpengekategorierne bliver en mere logisk ramme om indsatsen over for sygemeldte. Og ændringerne betyder, at jobcentrene klart kan adskille de tre gruppers behov for en indsats, herunder gradvis tilbagevenden til jobbet. Jobcentrets perspektiv for borgere i kategori 1 er, at de er raskmeldt inden for en periode på tre måneder. Opgaven er at medvirke til at sikre, at det sker. I forhold til nogle borgere vil der ikke være behov for aktive tilbud, da de er på vej til at vende tilbage til deres tidligere job og arbejdsfunktion eller fordi de kan påbegynde jobbet på nedsat tid. Her skal jobcentret udelukkende holde øje med, at tingene rent faktisk udvikler sig som planlagt, og følge op, hvis det ikke sker. I forhold til andre borgere, typisk sygemeldte der kommer fra ledighed, kan et aktivt tilbud, fx et jobsøgningskursus eller virksomhedspraktik, være den hurtigste vej til job. For borgere i kategori 2 er jobcentrets perspektiv et andet. De vurderes at være sygemeldte i mere end 3 måneder og er ikke klar til at arbejde eller tilbud i større omfang. Men de er klar til enten gradvis tilbagevenden til jobbet eller aktive tilbud, og jobcentret opgave består i at få det til at ske. Og i når det er realistisk at sikre fremdrift i sagen, så der er en bevægelse i retning mod ordinært arbejde. For borgere i kategori 3 er jobcentret opgave igen en helt anden. Den består i at medvirke til at gøre borgerne klar til at vende gradvist tilbage til arbejdsmarkedet eller deltage i en aktiv indsats. I en række tilfælde kan det handle om at støtte den sygemeldte i forhold til sundhedssystemet, herunder gøre vedkommende opmærksom på behandlingsgarantier. Jobcentret kan hjælpe den sygemeldte med at 6
7 finde de korteste ventetider hos speciallæger og på offentlige hospitaler. Og jobcentret kan, hvis sociale hensyn taler for det, fremskynde diagnosticering, behandling og helbredelse ved at betale for sundhedsfremmende tiltag. Det kan være med til at sikre, at det tidligere end ellers bliver muligt med en beskæftigelsesrettet indsats. Jobcentret kan også spille en rolle ved sygemeldinger, der ikke kræver hospitalsindlæggelse eller speciallægeundersøgelse. Ifølge sundhedslovens 73 kan kommunen yde tilskud til egenbetalingen hos fysioterapeut, diætister, psykologer og øvrige privatpraktiserende sundhedspersoner, hvor en del af betalingen i forvejen er finansieret af regionen. Den slags ydelser kan i lighed med andre sundhedsydelser bidrage til, at sygemeldte hurtigere kan deltage i noget aktivt. Det skal understreges, at afgørelsen af, om sygemeldte skal have et aktivt tilbud eller ej, altid beror på en konkret, individuel vurdering. Indsatsen skal altid tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer. Det betyder blandt andet, at jobcentrene ikke må sætte alvorligt syge mennesker med mange smerter, nyopererede eller andre lignende grupper i tilbud. 7
8 Formål med opfølgning og aktiv indsats over for sy gemeldte Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Jobcentrets opfølgning (1) bidrage til at den sygemeldte fastholder fokus på arbejdsmarkedet, (2) afklare, om der kan ske gradvis tilbagevenden/motivere sygemeldte uden job til jobsøgning, (3) afklare om der er behov for tilbud for at afkorte vejen til job (1) bidrage til, at den sygemeldte fastholder fokus på arbejdsmarkedet, motivere sygemeldte til at være aktive, (2) overvåge at sygemeldte i job eller aktivitet er i et passende forløb, (3) sikre fremdrift i retning af job eller længere arbejdstid, (4) eventuelt bidrage til at genoptræning, behandling eller andet bliver planlagt, så tilbagevenden til arbejdsmarkedet fremmes (1) bidrage til, at den sygemeldte fastholder fokus på arbejdsmarkedet (2)bistå med rådgivning om en hurtigere vej gennem sundhedssystemet (3) eventuelt betale for undersøgelse eller behandling, (4) løbende vurdere om sygemeldte er klar til en aktiv indsats eller en delvis raskmelding Jobcentrets aktive indsats (1) eventuelt foranstalte gradvis tilbagevenden til arbejde/en delvis raskmelding eller aktive tilbud, (2) eventuelt bevillige hjælpemidler eller mentor (1) foranstalte gradvis tilbagevenden til arbejde/en delvis raskmelding eller en aktiv tilbud, (2) eventuelt bevillige hjælpemidler eller mentor (1) Koordinere mv. i forhold til andre aktører 8
Bemærkninger til lovforslaget
Lovforslag nr. L 116 Folketinget 2010-11 Fremsat den 26. januar 2011 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og
Læs mereUdkast. Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats)
20. december 2010 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats) 1 I lov nr. 563 af 9.
Læs mereAdministrationsgrundlag for sygedagpengeområdet
9. maj 2012 Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Dette notat indeholder grundlaget for Silkeborg Kommunes administration af sygedagpengeområdet. Notatet beskriver de centrale retningslinjer
Læs mereFremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til
Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2014-15 Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
Læs mereNotat vedr. reform af sygedagpengesystemet
Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har den 18. december 2013 indgået aftale om en reform af sygedagpengesystemet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge
Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse
Læs mereUDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.
Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge 17. august 2010 (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage
Læs mereEffekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering
08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven
Læs mereSygedagpengeopfølgning
Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte
Læs mere11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1
Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Indhold Håndbog om sygefravær... 3 Indledning... 3 Sygemeldingen den første kontakt til arbejdspladsen... 3 Registrering af sygefravær... 4 Langvarigt
Læs mereNye rammer for sygefraværsindsatsen
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereNår et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010
Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at
Læs mereSYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg
SYGEDAGPENGEREFORMEN De nye sygedagpengeregler Mandag den 8. december 2014 Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN FAKTA TAL FØR REFORMEN 400.000 personer modtager hvert år sygedagpenge
Læs mereBekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
BEK nr 1557 af 23/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering jnr. 2014-0036261
Læs mereNotat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens
2010k3 2010k4 2011k1 2011k2 2011k3 2011k4 2012k1 2012k2 2012k3 2012k4 2013k1 2013k2 2013k3 2013k4* Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Reform af sygedagpengesystemet
Læs mereForslag. Fremsat den 12. marts 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) til
2008/1 LSF 165 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0003788 Fremsat den 12. marts 2009 af
Læs mereDette notat indeholder en beskrivelse af den nye matchmodel og formålet med at indføre den.
NOTAT 21. december 2009 Ny matchmodel hvorfor og hvordan? Vores sag 2009-000-2943 Arbejdsmarkedsstyrelsen har, i tæt samarbejde med flere jobcentre, udviklet en ny, simpel og forbedret matchmodel. Den
Læs mereSkabelon for fastholdelsesplan
Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver
Læs mereInformation til sygemeldte
Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.
Læs mereTil samtlige kommuner, a-kasser m.fl.
Til samtlige kommuner, a-kasser m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72 A DK-2300 København S T +45 72 14 20 00 E star@star.dk www.star.dk www.borger.dk 30. juni 2014 J.nr. 2014-0019696
Læs mereNotat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.
Læs mereH v i s d u b l i v e r s y g
H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling
Læs mereSamtalekoncept. Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus
Sydvestjysk Sygehus Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen
Læs mereSYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens
SYGEMELDT Hvad skal du vide? Horsens Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sygemeldt og aktiv...side 3 Udbetaling af sygedagpenge...side 4 Når vi modtager din sygemelding...side 6 Opfølgning det videre
Læs mereSygemeldt Hvad gør du?
Sygemeldt Hvad gør du? Alle kan blive ramt af sygdom, men hvordan forholder du dig egentlig i sådan en situation, og hvordan kommer du ud af det igen? I denne folder kan du læse om de forhold, der gælder,
Læs mereSYGEDAGPENGELOVGIVNING (LBK 85, Sygedagpengeloven af 07.02.2011)
SYGEDAGPENGELOVGIVNING (LBK 85, Sygedagpengeloven af 07.02.2011) PRAKSISDAG SYD 13. MAJ 2011 V/ 1 DISPOSITION Præsentation, mål med dagens oplæg Lægekonsulentens funktion i sagsbehandlingen samarbejde
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereCase: Sygedagpenge. Oplysningsskema
Case: Sygedagpenge Case: Sygedagpenge Borger Anders kommer til skade i en fodboldkamp og det viser sig, at han udover trykkede ribben har brækket benet. Han er ansat som chauffør. Han er sygemeldt i mere
Læs mereNy matchmodel sådan og derfor
N O T A T 10. september 2009 Ny matchmodel sådan og derfor Vores sag 2009-000-8984 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets kommuner bruge et nyt redskab, en ny matchmodel, når de
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereNotat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune
Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Beskæftigelsesudvalget Orientering Orientering om sygedagpengereformen og implementering i Aarhus Kommune 1. Baggrund Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en reform af
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereOrientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb
Punkt 9. Orientering - Praksis i forbindelse med visitation til jobafklaringsforløb 2014-8194 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering om Aalborg Kommunes
Læs mereNYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,
Læs mereHvilke kommuner er bedst?
08-0772 - MELA - 14.04.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvilke kommuner er bedst? Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en analyserapport om omfanget af sygefraværet.
Læs mereForslag. til. Kapitel 5 a. Arbejdsgivers opfølgning
UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet
Læs mereSygedagpengereformen - Hvad betyder den for virksomhederne?
Sygedagpengereformen - Hvad betyder den for virksomhederne? Anette Hansen, seniorkonsulent 11. November 2015 Anette Hansen Seniorkonsulent Mail: ah@cabiweb.dk Mobilnr. 40 38 54 74 Side 2 Det kan du få
Læs mereUdover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1
Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1
Læs mereÆndringer i reglerne for seniorførtidspension
Sagsnr. 15-1295 Vores ref. csoe Den 6. januar 2016 Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Seniorførtidspensionsordningen blev udarbejdet som en del af tilbagetrækningsreformen og blev lanceret som
Læs mereBeskæftigelsesudvalget
Referat Beskæftigelsesudvalget kl. 16:00 Brovst Rådhus, lokale 1 Jammerbugt Kommune Beskæftigelsesudvalget Punkter på åbent møde: 17. Statustal for beskæftigelsesområdet...1 18. Henvisning af sygemeldte
Læs meresikring og støtte ved sygdom
sikring og støtte ved sygdom regler om sygedagpenge Sygedagpenge Tilmeld dig vores nyhedsbrev på dsa.dk og få spændende nyt om job og karriere I DSA arbejder vi under mottoet Din sikkerhed altid. Med det
Læs mereNYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereKoordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning
Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000
Læs mereReglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres
NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.
Læs mereM u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g. Rudersdal
Hvis din kollega er syg M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g Rudersdal H v i s d i n k o l l e g a e r s y g Indhold 2 Hvis din kollega er syg 4 Skab en god spiral 6 Tilbage til jobbet 8
Læs mereDET KAN SKE. for alle
DET KAN SKE for alle Indhold 4 Arbejdsfastholdelse 6 Ret og Pligt (arbejdsevne) 9 Kan jeg sige nej til et arbejde? 10 Hvad er et rimeligt arbejde? 12 Redskaber 17 Nyttige hjemmesider 18 Kontakt 2 Farum
Læs mereFastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation
Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder
Læs mereHold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt
Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning
Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer
Læs mereNotat. Nye regler på sygedagpengeområdet De mest syge og de mindst bliver fritaget for aktivering
Notat Nye regler på sygedagpengeområdet De mest syge og de mindst bliver fritaget for aktivering Sags id: Kontaktperson: E-mail: japed@assens.dk Dir. tlf.: 753 I forbindelse med finanslovsforhandlingerne
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereOversigt over cases i forbindelse med budgetforslag
Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag December 2015 Nedenstående cases beskriver cases på de budgetforslag der er beskrevet i det samlede besparelseskatalog for arbejdsmarkedsområdet. Indsats
Læs mereSygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og
Læs mereSOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:
SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Læs mereTR Temakursus 2014 Sygefravær og socialt kapitel
TR Temakursus 2014 Sygefravær og socialt kapitel Fastholdelse af medarbejdere Overenskomsten: Socialt kapitel med hjemmel til at indgå særlige aftaler for at beskæftige medarbejdere med nedsat arbejdsevne
Læs mereFrom:Jane Knudsen To:Jane Knudsen Subject:VS: Invitation til opstartskonference om sygedagpengereformen
From:Jane Knudsen To:Jane Knudsen Subject:VS: Invitation til opstartskonference om sygedagpengereformen Fra: Ulla Christensen [mailto:uch@star.dk] På vegne af Beskæftigelsesregion Syddanmark Sendt: 5.
Læs mereFra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen
Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere
Læs mereHvordan kan virksomheden bruge jobcentret ved langvarigt sygefravær. Børssalen 10. maj 2016
Hvordan kan virksomheden bruge jobcentret ved langvarigt sygefravær Børssalen 10. maj 2016 Sygedagpengereformen - Sygedagpengereformen trådte i kraft 1. juli 2014 og var et bredt forlig ml. regeringspartierne
Læs mereI regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.
Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat
Læs mereNye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager
Pkt.nr. 3 Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager 651636 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen
Læs mere2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.
Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration
Læs mereNotat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør
Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen
Læs mereFra fravær til nærvær - en vejledning i håndtering af ansatte med hyppigt/stort fravær
Notat Afdeling/enhed: Personaleadministrationen, Odense Oprettelsesdato: 24-aug-2009 Udarbejdet af: THS Journalnummer: - Dokumentnavn: 125196.Vejledning til Sygefraværspolitik-marts 2010.docx Fra fravær
Læs mereHvis du bliver syg...
FORBUND Hvis du bliver syg... Denne pjece giver dig et hurtigt overblik over dine muligheder???? Hvis du bliver syg...???? Ved du, at du kan få hjælp til at blive fastholdt, hvis du bliver sygemeldt fra
Læs mereAktive hurtigere tilbage
Baggrund og formål: Lovgivningen giver i dag kun jobcentrene mulighed for at sætte s beskæftigelsesrettet indsats i gang for: Syge modtagere af kontanthjælp og starthjælp Det hæmmer h kommunernes mulighed
Læs mereKommunernes brug af lægekonsulenter
Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater
Læs merevær sygefra værd at vide om
sygefravær værd at vide om Når du bliver syg, kan der opstå mange spørgsmål: Hvordan ser min økonomi ud under min sygdom? Hvad gør jeg for at sikre, at jeg stadig har mit job, når jeg atter bliver rask?
Læs mereBekendtgørelse af lov om sygedagpenge
LBK nr 871 af 28/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2011-0015258 Senere ændringer til
Læs mereLovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:
Læs mereSkabelon for fastholdelsesplan
Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet
Læs mereSolgårdens syge-og sundhedspolitik.
Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der
Læs mereLovtidende A. 2011 Udgivet den 14. december 2011. Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge. 12. december 2011. Nr. 1152.
Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. december 2011 12. december 2011. Nr. 1152. Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge Herved bekendtgøres lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 22. august 2011,
Læs mereSygdom og job på særlige vilkår
Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge
Læs mereIndsatsen for fastholdelse styrkes Trepartsaftalen udmøntet i lovforslag
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Trepartsaftalen nye regler på sygefraværsområdet v/ kontorchef Marianne Sumborg Indsatsen for fastholdelse styrkes Trepartsaftalen udmøntet i lovforslag 1 De
Læs mereOversigt (indholdsfortegnelse)
Oversigt (indholdsfortegnelse) Afsnit I Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Afsnit II Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Afsnit III Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12 Afsnit IV Kapitel
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016
Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 10-03-2016 Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en
Læs mereRETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR
RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR SIDE 2 / 7
Læs mereSygdom og fastholdelse. TR-kursus 1A September 2013
Sygdom og fastholdelse TR-kursus 1A September 2013 Sygdom og fastholdelse TR-modul 1A Side 2 Fastholdelse af medarbejdere Overenskomsten: Socialt kapitel med hjemmel til at indgå særlige aftaler for at
Læs mereM u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g
M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g HVis en medarbejder bliver syg e r Jobcenter Sl a ge l se en vigtig sa m a r bejdspa r t ner Har du brug for mere information og blanketter - så klik
Læs mereD.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion
Kort om sygedagpenge og refusion A - Løn under sygdom/refusion Funktionærer har krav på fuld løn under sygdom. Fuld løn inkluderer sædvanlige løntillæg og provision, men ikke overarbejdsbetaling, uanset
Læs mereMini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746
Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring
Læs mereSygedagpenge. Formål og målgrupper
Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,
Læs merePraktisk administrativ håndtering af sygefravær
Praktisk administrativ håndtering af sygefravær Program 08.00 08.30 Introduktion Præsentation af underviser og deltagere Præsentation af program AMU formål og mål Forventningsafstemning 08.30 09.15 Lovgivning
Læs mereAMK-Syd 19-01-2016. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland
AMK-Syd 19-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der
Læs mereFLEKSJOB. Få mere viden om. Hvem kan få fleksjob? Begrænset arbejdsevne? Er arbejdsevnen. Fleksjob som selvstændig? varigt nedsat?
Få mere viden om FLEKSJOB Hvem kan få fleksjob? Fleksjob som selvstændig? Begrænset arbejdsevne? Er arbejdsevnen varigt nedsat? Løn- og ansættelsesvilkår? Arbejdsprøvning - hvad er det? Forord Jobcenter
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014 Notat om indsatsen for aktivitetsparate Udfordring Det er et mål for beskæftigelsesområdet at hjælpe
Læs mereFASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE
FASTHOLDELSESTEAM SYGEDAGPENGE 1 Fastholdelsesteam Jobcenter Guldborgsund Arbejdsmarkedskonsulent Lone Hemmingsen - kontor og administration Arbejdsmarkedskonsulent Anna Fridbjørg Olsen - udkørende konsulent
Læs mereFællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser
Fællesstrategi i SAS til begrænsning af tilgangen til permanente ydelser Da der d. 5.april 2011 blev afholdt et fælles temamøde for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalgene blev det aftalt, at der
Læs mereVarighedsbegrænsning på sygedagpenge
Varighedsbegrænsning på sygedagpenge I denne analyse undersøges de dynamiske effekter (adfærdsændringer) af den generelle varighedsbegrænsning på sygedagpenge. Formålet med analysen er at identificere
Læs mereSygemeldt Hvad skal du vide?
Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...
Læs mereÅrhus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED
Magistratens 1. Afdeling Århus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED En partnerskabsaftale er en samarbejdskontrakt, hvor en privat eller offentlig arbejdsplads og Arbejdsmarkedsafdelingen aftaler
Læs mereSocialforvaltningens sygefraværspolitik
Dato: 27-10-2006 Sagsnr.: 312014 Dok.nr.: 1918126 Socialforvaltningens sygefraværspolitik Indledning Københavns Kommunes Socialforvaltning skal være en sund, attraktiv og velfungerende arbejdsplads. Vi
Læs mereUDKAST. Forslag. til. (Forlængelse af forsøg med ret til at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser m.v.)
UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om social pension og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Læs mereBekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
BEK nr 814 af 27/06/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering j.nr. 2014-0013676
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015
Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 10. november 2015 Oktober 2015 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter
Læs mereNy sygedagpengereform
Ny sygedagpengereform Evaluation only. Reformen af sygedagpengesystemet Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
Læs mere