Notat Renset spildevand fra PIPELINE til Kighanerenden ifm. nedlæggelse af Rundforbi Renseanlæg. Sag nr. 08/ Projektbeskrivelse

Transkript

1 Notat Renset spildevand fra PIPELINE til Kighanerenden ifm. nedlæggelse af Rundforbi Renseanlæg Sag nr. 08/41490 Projektbeskrivelse Det er vedtaget, at Rundforbi Renseanlæg nedlæges og erstattes af en pumpestation. Spildevandet pumpes til Renseanlæg Lundtofte ved at tilslutte på eksisterende pumpeledning (PIPELINE) ved kloakbroen lige før Renseanlæg Lundtofte (linieføring langs Jægersborg Hegn, se figur 1). Fig. 1. Linieføring Med nedlæggelsen af Rundforbi Renseanlæg, bidrager renset spildevand fra anlægget ikke længere til vandføringen i Kighanerenden. Det er derfor foreslået, at der for at sikre vandafstrømningen i Kighanerenden tilledes renset spildevand fra PIPELINE til Kighanerenden ved Vestermose. Altså længere opstrøms end hvor Rundforbi Renseanlæg i dag udleder. Det rensede spildevand kommer fra Bistrup Renseanlæg. Det er desuden muligt at tilføre endnu mere vand til Kighanerenden end Rundforbi Renseanlæg er i stand til, idet der renses ca. 3 gange mere vand på Bistrup Renseanlæg end på Rundforbi Renseanlæg. 1

2 Afledningen kan foregå ved gravitation fra Egekrogen til Kighanerenden/Vestermosen, altså uden pumpning. Det foreslåede trace er skitseret på figur 1. Det rensede spildevand fra Bistrup Renseanlæg er renere end det rensede vand fra Rundforbi Renseanlæg, der i dag udledes til Kighanerenden. Orbicon har i notat af 8. februar 2008 skønnet, at det rensede spildevand fra Bistrup Renseanlæg er tilstrækkelig renset for udledning opstrøms i Kighanerenden ved Vestermose. Der er dog i denne vurdering ikke set på andet end de almindelige parametre, N, P, BI5, COD og suspenderet stof. Herudover skal bl.a. de miljøfremmede stoffer vurderes. Afledningen af det rensede spildevand til Kighanerenden kan styres, så der ikke afledes under regn, dvs. når der alligevel er stor afstrømning til Kighanerenden. Desuden kan vandkvaliteten måles/overvåges, så afledningen kan afbrydes, hvis kvalitetskravene ikke kan overholdes. Det skal endvidere vurderes, om det er muligt at forbedre vandkvaliteten, ved at det rensede spildevand eksempelvis gennemstrømmer et wet-land placeret i Vestermose. Herved vil det også være muligt, at opnå en vis bufferkapacitet i forhold til Kighanerenden, såfremt tilledningen er midlertidig ude af drift. Projektering Projektet ligger p.t. som en løs skitse. Der er afsat rådighedsbeløb til nedlæggelsen af Rundforbi Renseanlæg i 2009 og 2010 med hhv. 5 mio. kr. og20 mio. kr., men der er ikke søgt om anlægsbevilling endnu. Projektets realisering er blevet specielt aktuelt nu, hvor Skov- og Naturstyrelsen skal i gang med etableringen af pumpeledningen fra Renseanlæg Lundtofte til Kalvemosen som led i Mølleå-projektet. En del af denne pumpelednings trace (250 meter) løber i samme trace, som den foreslåede gravitationsledning fra Egekrogen til Vestermose/Kighanerenden. På yderligere en strækning (ca. 700 meter) ligger de to traceer med mellem 50 og 200 meters afstand. Pumpeledningens trace er vedlagt som bilag 1. Et skitseprojekt vil kunne afklare, om det er muligt at gravitationsledningen også kan lægges i samme trace som pumpeledningen på de 700 meter. Skov- og Naturstyrelsen planlægger at opstarte anlægsprojektet med pumpeledningen i starten af Det er derfor blevet overvejet om de to ledninger med fordel kunne anlægges samtidigt af samme entreprenør. Umiddelbart vurderes der ikke at være betragtelige økonomiske besparelser, ved at lade de to ledninger udføre af samme entreprenør og samtidigt. Den primære besparelse vil være, at der kun skal etableres én arbejdsplads. En fordel vil være, at der kun skal graves i området én gang og, at projektet dermed kun generer de omkringboende én gang. 2

3 Nødvendige tilladelser Udledningstilladelse Udledning af renset spildevand til Kighanerenden kræver udarbejdelse af en udledningstilladelse. Udledningstilladelsen vil i nogen grad kunne sammenlignes med udledningstilladelsen til Kalvemosen i forbindelse med projekt Rent vand i Mølleåen. Udledningstilladelsen kan især i løsningsforslaget med et wet-land i Vestermose blive kompliceret, idet der i Vestermosen er vandforsyningsboringer. Rudersdal Kommune er myndighed. 3 tilladelse Vestermose er udpeget til 3 område, og det kræver derfor tilladelse i henhold til 3 i Naturbeskyttelsesloven. De beskyttede naturtyper er eng og mose. Rudersdal Kommune er myndighed. Tilladelse iht. vandløbsloven Udledningen til Kighanerenden kræver tilladelse iht. Vandløbsloven. Rudersdal Kommune er myndighed. Fredning Første del af det foreslåede trace gennemløber fredskov, og kræver derfor dispensation fra fredskovsbestemmelserne i Skovloven og skal søges hos Skov- og Naturstyrelsen, Hovedstaden. Vestermose og områder på den sydligste del af traceet er fredede områder (fredning 36 og 83), og der skal derfor søges dispensation for projektet hos Fredningsnævnet (fremsendes gennem Rudersdal Kommunes Byplanafdeling). Desuden skal der søges dispensation fra skovbyggelinier. Rudersdal Kommune er myndighed. Landzonetilladelse Både den sydlige del og den nordlige del af traceet gennemløber landzone. Alt efter hvor mange brønde og andre eventuelle synlige dele af ledningen der bliver, skal projektet have en landzonetilladelse iht. Planloven. Rudersdal Kommune er myndighed. Lokalplan Traceet gennemløber Lokalplan 23 og Byplanvedtægt 16. Umiddelbart kræver ledningen ikke dispensation fra lokalplanen og byplanvedtægten. Men ejendommene inden for begge planer skal ifølge Byplanområdet informeres. Videre forløb Det foreslås, at der igangsættes skitseprojektering snarest, i givet fald med henblik på at kunne gøre brug af fælles trace/udførelse sammen med Mølleå- 3

4 projektet. Sideløbende med skitseprojekteringen bør de nødvendige tilladelser indhentes, da godkendelsesproceduren kan vise sig at blive langvarig TP 4

5 Bilag 1 Trace for pumpeledning, som led i Mølleå-projektet, fra Renseanlæg Lundtofte til Kalvemosen. 5