6HSDUHULQJDIJ\OOH 6WDWXVRJPXOLJKHGHU 5HYLGHUHWXGJDYHDSULO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6HSDUHULQJDIJ\OOH 6WDWXVRJPXOLJKHGHU 5HYLGHUHWXGJDYHDSULO"

Transkript

1 6HSDUHULQJDIJ\OOH 6WDWXVRJPXOLJKHGHU 5HYLGHUHWXGJDYHDSULO Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Udkærsvej 15, Skejby & DK - 82 Århus N & Tlf

2 Indholdsfortegnelse 1. Sammendrag Indledning Mulige fordele og ulemper ved gylleseparering Gyllehåndtering Udnyttelse af næringsstoffer Reduktion af lugt, emissioner og udvaskning Fjernelse af smitstoffer og ukrudtskim Økonomi - Kan det betale sig at etablere gylleseparering? Omkostninger ved traditionel gylleopbevaring og udbringning Kvantificering af mulige fordele Anlægsbeskrivelser Ansager Staldrens ApS - Ansager VP Gyllefiltreringsanlæg Teknik - koncept Anlægspris - behandlingspris Potentielle følgeomkostninger Potentielle besparelser/gevinster i forhold til traditionel gyllebehandling Status for etablering af anlæg Driftsresultater og erfaringer Bioscan A/S. Biorek Teknik - koncept Anlægspris - behandlingspris Potentielle følgeomkostninger Potentielle besparelser/gevinster i forhold til traditionel gyllebehandling Status for etablering af anlæg Driftsresultater og erfaringer Funki Manura A/S - Manura Teknik - koncept Anlægspris - behandlingspris Potentielle følgeomkostninger Potentielle besparelser/gevinster i forhold til traditionel gyllebehandling Status for etablering af anlæg Driftsresultater og erfaringer Orgenergy - Biopur 2 (- 26) Teknik - koncept Anlægspris - behandlingspris Potentielle følgeomkostninger... 23

3 Potentielle besparelser/gevinster i forhold til traditionel gyllebehandling Status for etablering af anlæg Driftsresultater og erfaringer Andre anlæg - Danmark Fouso A/S Erik Jensen - Ammoniakstripning ABC Kompostering Fraseparering af fosfor med decantercentrifuge Udenlandske anlæg Seaborne Gmbh Referencer Adresser - kontakter... 3

4 1. Sammendrag Ved etablering af gylleseparering er det muligt at opnå en række miljømæssige og økonomiske fordele. Gylleseparering kan også medføre visse ulemper, og det kan være forbundet med høje omkostninger. Mulige fordele og ulemper er blandt andet knyttet til valg af teknik. Interessen samler sig i disse år specielt om anlæg, der kan fraseparere vand af en kvalitet, der betyder, at vandet ikke længere skal opbevares og udbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Behandlingsprisen varierer mellem 43 og 8 kr./ton for de anlæg til fraseparering af rent vand, der i dag udbydes på kommercielle vilkår. Heri er alene indregnet kapitalog driftsomkostninger til selve anlægget. Dertil skal lægges eventuelle følgeomkostninger: Etablering af bygning til anlægget Udbringning af separerede fraktioner Fremføring af strøm og vand samt rågylle fra fortank Eget arbejde. Behandlingsprisen skal holdes op mod: Omkostninger ved traditionel gyllebehandling Værdi af forbedret næringsstofudnyttelse Færre markskader ved udbringning af husdyrgødning Ikke kvantificérbare fordele som reduktion af lugt, emissioner, smittespredning mv. Endvidere kan etablering af gyllesepareringsanlæg åbne mulighed for fravigelse af arealkrav i forbindelse med besætningsudvidelser. Jordbrugskommissionen har indtil nu givet to sådanne dispensationer. Det skal i hvert tilfælde nøje vurderes, hvilke besparelser/omkostninger og fordele/ulemper, der realistisk kan medregnes for et givent anlæg tilpasset en given bedrift. Det har indtil nu vist sig vanskeligt at opnå nogle af de potentielle fordele i praksis. April 21 3

5 Det er fortsat kun i grænsetilfælde, der er en direkte økonomisk gevinst ved etablering af gyllesepareringsanlæg til fraseparering af rent vand. Der skal som minimum være tale om særdeles store ejendomme, det vil sige 4-5 tons gylle pr. dag eller større - eller fælles anlæg, eventuelt med harmoniproblemer. Endvidere kan det umiddelbart være attraktivt for ejendomme, der ønsker at udvide, men som ligger i områder med meget høje jordpriser, eller hvor det ikke er muligt at erhverve ekstra jord; dette forudsætter så, at der kan opnås dispensation fra arealkravet. Fraseparering af fosfor med decantercentrifuge er relativt prisbillig og kan vise sig at blive en vigtig metode til at reducere overgødskning med fosfor ved tilførsel af specielt svinegylle op til harmonikravet. Der er behov for et følge- og dokumentationsprogram for eksisterende og kommende anlæg med henblik på at dokumentere anlæggenes funktion, økonomi og afledte effekter. April 21 4

6 2. Indledning Der er megen fokus på gylleseparering. Dette skyldes, at der potentielt kan opnås en række økonomiske, arbejdsmæssige og miljømæssige fordele ved at skille gyllen i to eller flere fraktioner. Anlæg til gylleseparering kan i princippet være alt fra enkle mekaniske anlæg, der sier halm, større partikler og lignende fra væskefasen til teknologisk avancerede anlæg, der kombinerer en række delteknikker til produktion af koncentrerede gødningsprodukter og (næsten) rent vand. Denne rapport er koncentreret om de anlægstyper og koncepter, der arbejder med opkoncentrering af næringsstoffer og fraseparering af vand af en kvalitet, der muliggør, at vandet ikke efterfølgende skal opbevares og udbringes som husdyrgødning. Endvidere beskrives resultater for en decantercentrifuge, der er i stand til at opnå en høj opkoncentrering af fosfor og tørstof. I dataindsamlingen har vi specifikt spurgt efter driftsresultater- og erfaringer. Som det vil fremgå er det relativt begrænset, hvad der kan præsenteres. Der er i høj grad behov for et egentligt dokumentationsprogram for de anlæg, der etableres i disse år. I forbindelse med dataindsamlingen var en besøgsrunde til anlæg og producenter af anlæg i Schweiz, Tyskland, Holland og Belgien planlagt. Denne besøgsrunde måtte imidlertid aflyses som følge af udbruddet af mund- og klovesyge. April 21 5

7 3. Mulige fordele og ulemper ved gylleseparering Separering af gylle I det følgende diskuteres de fordele og ulemper, der kan være forbundet med gylleseparering. I afsnit 4 om økonomi ved gylleseparering er fordele/ulemper søgt kvantificeret. Det pointeres, at der er tale om mulige fordele og ulemper. Afhængigt af hvilke teknikker der anvendes i de pågældende koncepter, kan det være vanskeligt eller umuligt at opnå nogle af disse fordele. Det har endvidere vist sig på de etablerede forsøgsanlæg, at der på en række områder endnu er et stykke vej, indtil visse af de mulige fordele - for eksempel forbedret næringsstofudnyttelse - kan udnyttes fuldt ud i praksis Gyllehåndtering Traditionel opbevaring, transport og udbringning af gylle er en velkendt, enkel teknik, men det er forbundet med betydelige omkostninger. Ca. 9-95% af gyllen er vand, og der bliver derfor brugt mange penge på at opbevare, transportere og udsprede vand - dels vand fra selve gyllen og dels regnvand fra gylletanke uden fast overdækning. Hvis der ved separering af gylle produceres en væskefraktion, hvor indholdet af næringsstoffer er så lavt, at det ikke længere skal håndteres som husdyrgødning, vil der derfor være betydelige muligheder for besparelser. Det rensede vand kan udspredes på et begrænset areal dimensioneret efter vandets restindhold af kvælstof. Udspredningen kan principielt ske året rundt - dog således at der ikke er fare for afstrømning. Der kan derfor blive stillet krav om en vis opbevaringskapacitet for dette vand til frostperioder. Selv om volumen af gyllen er reduceret væsentligt efter separering, vil der fortsat være en eller flere fraktioner, der skal opbevares og udbringes som husdyrgødning. Netop teknik til udbringning af fraktionerne er en vigtig forudsætning for, at der kan opnås en forbedret gødningsvirkning af gyllens næringsstoffer - som der ofte reklameres med for separeringsanlæg. Nogle fraktioner - for eksempel vandige kvælstoffraktioner - vil, hvis N-koncentrationen er høj nok, uden videre kunne udbringes med marksprøjte. Hvis koncentrationen er for lav, bliver mængden for stor til en marksprøjte. Mere tyktflyden- April 21 6

8 de fraktioner vil kræve gyllevogn eller specialudstyr. Der mangler endnu at blive fokuseret på denne problematik Udnyttelse af næringsstoffer Koncentrering og adskillelse af næringsstofferne i gyllen - specielt kvælstof og fosfor åbner en række muligheder med hensyn til fordeling og udnyttelse af disse. Koncentrering af næringsstofferne bevirker, at transport af disse over længere afstande bliver attraktiv. Dette kan være med til at sikre en hensigtsmæssig fordeling af næringsstoffer lokalt og regionalt. Det må også forventes, at koncentrerede gødningsprodukter fra gylleseparering vil være mere attraktive som handelsvare, end gylle er det i dag. Adskillelse af næringsstofferne, specielt kvælstof og fosfor, muliggør en præcis dosering af for eksempel kvælstof til planternes behov uden risiko for overdosering med fosfor. Dette kunne potentielt åbne mulighed for, at der gødes op til normen med kvælstof fra husdyrgødning. Udnyttelsen af næringsstofferne i de koncentrerede fraktioner kan også potentielt forbedres i forhold til den udnyttelse, der i dag opnås fra gylle. Landskontoret for Planteavl har gennemført en række forsøg med separerede fraktioner, der indikerer, at der kan opnås i nærheden af 1% udnyttelse af kvælstof fra disse fraktioner. Imidlertid tyder forsøgene også på, at der er stor risiko for ammoniakfordampning fra N-koncentrater (reference 5) Man skal også være opmærksom på, at der fra en række anlæg også kommer en fibereller kompostfraktion, der vil indeholde en del af gyllens kvælstof. Udnytttelsen af kvælstof fra sådanne fraktioner vil typisk være lav - ofte under 25% (ref 3) Separering af fosfor fra gylle kan bidrage til en øget fosforudnyttelse; der sker i mange tilfælde en overforsyning af afgrøder med fosfor - især hvis harmonikravet udnyttes fuldt ud med svinegylle. Ved separering og opkoncentrering af fosfor forbedres vilkårene for transport til ejendomme eller områder, hvor der er behov for ekstra tilførsel af fosfor. Der er i givet to dispensationer fra arealkravet under forudsætning af, at der etableres gylleseparering på de pågældende ejendomme. I begge tilfælde er der således givet tilladelse til udvidelse af besætningen, uden at der samtidigt har skullet erhverves mere jord. April 21 7

9 Hvorvidt det er attraktivt at opnå dispensation fra arealkravet frem for at erhverve mere jord vil afhænge af en række faktorer, der varierer lokalt og regionalt - blandt andet: Jordpriser og -kvalitet Afstand fra ejendommen Om det overhovedet er muligt at erhverve ekstra jord i området Reduktion af lugt, emissioner og udvaskning Ved separering af gylle til uorganiske fraktioner nedbrydes/fjernes en meget stor del af de flygtige forbindelser, der kunne fordampe ved opbevaring og udspredning af gylle. Af speciel interesse er ammoniak, der i de fleste anlægstyper separeres specifikt fra - for eksempel ved ammoniakstripning. Udover ammoniak fordamper også andre gasser fra gylletanke - herunder metan, der er en kraftig drivhusgas. Forudsætningen for at opnå en væsentlig reduktion eller eliminering af fordampning ved opbevaring og udbringning er: Omsætning/fjernelse af organisk materiale i de separerede produkter Tæt opbevaring af ammonium-fraktion (og eventuelle andre flygtige forbindelser) Korrekt og præcis udbringning. Der vil ofte være en fiber- eller humusfraktion fra en mekanisk forseparering. Ved kompostering af denne vil der typisk være et stort emissionstab. Ved begrænset lufttilgang til stakken af fibermateriale vil komposteringen dog også være begrænset. Såfremt en øget udnyttelse af kvælstof resulterer i en lavere kvælstoftilførsel samlet set, kan dette resultere i en betydelig reduktion af udvaskning af kvælstof. En reduktion af tilførsel af fosfor, således at der bliver balance mellem tilførsel og planternes optag, vil på lang sigt også resultere i en mindre miljøbelastning med fosfor. Der er i disse år stigende fokus på de lugtgener, der kan være i forbindelse med husdyrhold. Separering af gyllen kan reducere eller helt fjerne lugt fra de separerede fraktioner, og dette kan vise sig at få en stor betydning fremover. Til fjernelse af lugt (og emissioner) fra staldluft skal der dog tages andre metoder i brug, idet gylleseparering ikke gør noget ved dette forhold. April 21 8

10 Ved en samlet miljøvurdering af gyllesepareringsanlæg skal det også med, at mange anlægstyper har et betydeligt energiforbrug, ca15-4 kwh/ton gylle behandlet, med deraf følgende emissioner ved energiproduktionen Fjernelse af smitstoffer og ukrudtskim I en række af de anlæg, der anvender inddampning, ultrafiltrering og lignende, vil der ske en effektiv fjernelse/uskadeliggørelse af smitte- og ukrudtskim. Dette vil især være af betydning ved eventuel afsætning af produkterne til andre husdyrbrug. Hvis gylle fra flere gårde sammenblandes i forbindelse med separering, kan der omvendt være en risiko for spredning af smitstoffer, såfremt hygiejniseringen svigter eller der opstår en kortslutning på anlægget (rågylle sammenblandes med en eller flere fraktioner fra separeringen). Fra biogasfællesanlæg har man en stor rutine i at håndtere disse risici, og det burde derfor ikke give anledning til problemer. April 21 9

11 4. Økonomi - kan det betale sig at etablere gylleseparering? Ved vurdering af, om det er økonomisk attraktivt at etablere gylleseparering må følgende forhold inddrages: Økonomisk sammenligning med omkostningerne ved traditionel gylleopbevaring og -håndtering Beregning af følgeomkostninger samt hvilke potentielle fordele og ulemper, der kan realiseres ved valg af en given teknologi til en given bedrift (eller bedrifter) Forhold, der kan betyde indirekte fordele (eller ulemper) for bedriften som helhed - for eksempel mulighed for besætningsudvidelse med dispensation fra arealkrav Omkostninger ved traditionel gylleopbevaring og udbringning Omkostningerne til traditionel opbevaring af gylle i lagertanke og udspredning med slæbeslanger er vist i figur 1. Tallene er baseret på investering i gylletanke (reference 1) med en afskrivningsperiode på 2 år, en kalkulationsrente på 7% og en inflation på 1%. For udbringning af gylle er anvendt maskinstationernes takster for udbringning. Figur 4.1. Pris for opbevaring og udbringning ved traditionel gyllebehandling. April 21 1

12 Grundudgifter, det vil sige omkostninger til afskrivning og vedligeholdelse af gylletank og pumpe samt grundgebyr for gylleudbringning koster ca. 25 kr./ton, hvortil lægges 2,8 kr./ton/km for den gennemsnitlige transportafstand. For nogle større bedrifter og fællesanlæg (for eksempel i tilknytning til fælles biogasanlæg) arbejdes der i dag med nye systemer - for eksempel gyllelaguner og buffertanke i forbindelse med udbringning, der kan reducere udgifterne til opbevaring og udbringning Kvantificering af mulige fordele I tabel 4.2 er vist det typiske indhold af N, P og K i svinegylle fra blandede besætninger (reference 2). Endvidere er vist værdien af næringsstofferne ved forskellige udnyttelsesgrader. Næringsstofindhold kg/ton N 4,7 P 1,1 K 2,6 I alt Teoretisk værdi ved 1% udnyttelse kr./ton 19,3 8,4 7, 34,7 Værdi ved udnyttelse N/P/K i % 6/7/7 kr./ton 8/85/85 kr./ton 95/95/95 kr./ton 11,6 15,4 18,3 5,9 7,1 8, Tabel 4.1. Værdi af næringsstoffer i svinegylle ved forskellige udnyttelsesgrader. 4,9 6, 6,7 22,4 28,5 33, Det ses, at såfremt udnyttelsen af N/P/K kan forøges fra 6/7/7% til eksempelvis 8/85/85% forøges gyllens værdi med ca. 6 kr. Danmarks JordbrugsForskning og Landskontoret for Planteavl har gennemført undersøgelser over udbyttenedgang som følge af markskader efter gylleudbringning. Disse undersøgelser viser, at der kan forventes en udbyttenedgang i størrelsesordenen 1,5 hkg/ha. Ved en kornpris på 7 kr./hk og udspredning af 3 tons gylle/ha svarere dette til en omkostning på 2-3 kr./ton gylle. April 21 11

13 5. Anlægsbeskrivelser Formålet med anlægsbeskrivelserne er: At give en oversigt over hvilke anlægstyper og -koncepter, der i øjeblikket er på markedet. At angive størrelsen af investeringen og/eller behandlingspris pr. ton gylle behandlet. Der gives en kort beskrivelse af, hvilke elementer anlæggene omfatter samt af deres funktion og de resulterende fraktioner. For yderligere teknisk beskrivelse og detaljer henvises til de respektive firmaer Ansager Staldrens ApS - Ansager VP Gyllefiltreringsanlæg Teknik - koncept Ansager VP Gyllefiltreringsanlæg er bygget op af følgende elementer: Mekanisk forseparering i skruepresse To filtreringsmoduler Omvendt osmose. I sneglepressen frasepareres en fiberfraktion. Væskefraktionen passerer herefter gennem et ultrafilter samt omvendt osmose, hvorved der produceres et fosforkoncentrat, et kvælstofkoncentrat samt renset vand. I nedenstående skema er vist fraktionernes procentvise volumenfordeling samt indhold af tørstof, total N, -P og -K (oplyst fra Ansager Staldrens Aps). April 21 12

14 Enhed Fiberfraktion P-fraktion N-fraktion Renset vand Volumen % af rågylle volumen Tørstof (Total Solids) % af TS i rågylle kg TS/ton Total-N % af Total-N i rågylle kg N/ton ,4 Total-P % af Total-P i rågylle kg P/ton ,4 Total-K % af Total-K i rågylle kg K/ton , Anlægspris - behandlingspris Et Ansager VP Gyllefiltreringsanlæg, der er dimensioneret til at kunne behandle 15. tons/år, koster i følge Ansager Staldrens Aps. ca 3,8 mio kr. Heri er inkluderet skruepressen til forseparering og de egentlige anlægskomponenter i filtreringsanlægget samt installering og indkøring af anlægget. Med en afskrivningsperiode på 1 år, en kalkulationsrente på 7% og en inflation på 1% giver dette kapitalomkostninger på ca kr./år. Omkostninger til strømforbrug på 9 kr./ton er af Ansager Straldrens Aps. angivet som den eneste driftsudgift. Hertil kommer eget arbejde til pasning - tidsforbrug ikke oplyst. Med disse forudsætninger vil de samlede kapital- og driftsomkostninger således udgøre ca. 43 kr./ton (eksklusiv pasning) ved en behandlet mængde på 15. tons/år. Endvidere tilbydes en serviceaftale til 5-6 kr./ton. Udover den ovenfor nævnte anlægspris skal der kalkuleres med eventuelle omkostninger til: Bygning til anlægget Opbevaringsplads til fiberfraktion April 21 13

15 Beholdere til opbevaring af P- og N-fraktion Beholder til opbevaring af renset vand i frostperioder Fremføring af strøm og vand samt rågylle fra fortank Potentielle følgeomkostninger Såfremt de separerede fraktioner anvendes på bedriften, skal der ske udbringning med egnet udstyr: Fiberfraktion kan udspredes med møgspreder (som ved fast staldgødning) P- og N-fraktion kan udspredes med gyllevogn, N-fraktion evt. med marksprøjte Renset vand kan udspredes med almindeligt markvandingsanlæg Potentielle besparelser/gevinster i forhold til traditionel gyllebehandling Følgende kvantificérbare fordele kan opnås efter separering af gyllen: Sparet opbevaring og udkørsel af gylle Forbedret udnyttelse af næringsstoffer. og/eller Bortsalg af næringsstoffer Færre markskader ved udbringning af næringsstoffer. Hertil kommer ikke-kvantificérbare fordele: Fjernelse/reduktion af lugt fra opbevaring og udbringning Hygiejnisering af gyllen Status for etablering af anlæg Ansager Staldrens ApS har pt. ikke etableret fuldskalaanlæg i Danmark, men ét er under projektering; det forventes færdig i 3. kvartal 21. Der er fire anlæg i drift i Schweiz og ét under etablering i Holland. April 21 14

16 Driftsresultater og erfaringer Ansager Staldrens ApS har arbejdet med separering af industrispildevand. Det er erfaringerne herfra, der har dannet grundlag for udviklingen af gyllefiltreringsanlæg. Data for næringsstofindhold mv. i fraktionerne stammer fra de schweiziske anlæg, hvoraf det første blev sat i drift i Strømforbruget er målt til ca. 2 kwh/ton Bioscan A/S - Biorek Teknik - koncept Biorek-anlægget er bygget op af følgende elementer: Macerator/kværn til findeling af halm mv. i gyllen (erstatter skruepresse til mekanisk forseparering) ADUF-anlæg (Anaerobic Digestion with Ultra Filtration) bestående af en biogasreaktor samt en serie ultrafiltre Ammoniak-stripper RO-anlæg - omvendt osmose. Endvidere leveres anlægget med motorgeneratoranlæg samt anlæg til rensning af biogassen. På de to Biorek-anlæg, der indtil nu er etableret i Danmark, er der anvendt en SWEA skruepresse til mekanisk forseparering af gyllen. Herved blev frasepareret en humusfraktion. Denne vil fremover blive erstattet af en macerator/kværn, der findeler alle halmstrå, fibre mv. i gyllen. Efter findeling pumpes gyllen til biogasreaktoren, hvor det organiske materiale nedbrydes, og der produceres biogas. Fra reaktoren udtages endvidere såkaldt bleed, der består af uomsætteligt eller tungt omsætteligt materiale. Biogassen renses, hvorefter den anvendes i et motorgeneratoranlæg til produktion af el og varme. Fra reaktoren pumpes gyllen gennem en serie ultrafiltre, hvor større partikler, bakterier fra biogasreaktoren mv. tilbageholdes og recirkuleres tilbage til biogasreaktoren. Den April 21 15

17 væske, der passerer ultrafiltrene bliver nu ved hjælp af damp strippet for ammoniak - herved fremkommer et ammoniak koncentrat - og endelig gennemføres omvendt osmose, hvorved der produceres et PK-koncentrat samt renset vand til udsprinkling. I nedenstående skema er vist aktuelle analyser af fraktionerne fra Biorek-anlægget i Højrup, der har været i drift siden Dette anlæg er etableret med skruepresse, hvorfor der udover ovennævnte fraktioner også fremkommer en fiberfraktion. Enhed Fiberfraktion Bleed Amm. koncentrat PKkoncentra t Renset vand Volumen % af rågylle volumen Tørstof (Total Solids) % af TS i rågylle kg TS/ton Total-N % af Total-N i rågylle kg N/ton 5 6,5 15 4, 79 1 (2) Ammonium N kg NH 4 -N/ton 3, 3, 6,2,8 Nitrat-N (1) kg NO 3 -N/ton 2,9,54 Total-P % af Total-P i rågylle kg P/ton 11 5,7 75 7,3 16 1,3,17 Total-K % af Total-K i rågylle kg K/ton (1) Nitrat-N stammer fra tilsætning af 62% salpetersyre til ph-justering før RO. (2) Eksklusiv Nitrat-N. 3 2,9 15 2, ,5 3,164 Udover de i skemaet anførte fraktioner fremkommer der ved rensning af ammoniakstripper og RO-anlæg en fraktion, der volumenmæssigt udgør 8%. Denne sammenblandes pt. med PK-koncentratet. April 21 16

18 Anlægspris - behandlingspris Bioscan A/S sælger ikke anlæg, men indgår en driftskontrakt med brugeren af anlægget. Der er derfor ikke opgivet nogen anlægspris. En sådan driftskontrakt indebærer, at Bioscan ejer og driver anlægget, mens landmanden eller brugeren af anlægget betaler en behandlingsafgift på ton gylle. Bioscan leverer overskudsvarme fra biogasanlægget til bedriften, mens indtægter fra elsalg tilfalder Bioscan A/S. Bioscan oplyser at netto behandlingsprisen for kommende anlæg til behandling af tons gylle/år vil være 75-8 kr./ton. Denne pris omfatter, at Bioscan A/S opstiller et komplet anlæg og også står for driften. Som udgangspunkt leverer landmanden altså gyllen til anlægget, og modtager ovennævnte fraktioner, som det så er op til ham at anvende eller afsætte til tredjemand. Endvidere levere anlægget overskudsvarme til bedriften. Med henblik på at forøge biogasproduktionen - og dermed elsalg og varmeproduktion - ønsker Bioscan A/S udover gylle at tilføre anden biomasse med højt energiindhold og/eller høj alternativ behandlingspris. Man skal være opmærksom på, at der herved i givet fald tilføres yderligere næringsstoffer til anlægget, der efterfølgende skal anvendes i markdriften eller afsættes. Udover den ovenfor nævnte behandlingspris skal der kalkuleres med eventuelle omkostninger til: Bygning til anlægget Opbevaringsplads til fiberfraktion/bleed fra biogasreaktor Beholdere til opbevaring af PK- og ammoniak-koncentrat Beholder til opbevaring af renset vand i frostperioder (hvis der ikke er risiko for afstrømning fra udspredningsarealet er opbevaringskapacitet muligvis ikke nødvendig) Fremføring af strøm og vand samt rågylle fra fortank Potentielle følgeomkostninger Såfremt de separerede fraktioner anvendes på driften, skal der ske udbringning med egnet udstyr: Fiberfraktion kan udspredes med møgspreder (som ved fast staldgødning) April 21 17

19 PK-koncentrat kan udspredes med gyllevogn Ammoniak-koncentrat kan udspredes med marksprøjte Renset vand kan udspredes med almindeligt markvandingsanlæg. Separering af gylle Potentielle besparelser/gevinster i forhold til traditionel gyllebehandling Følgende kvantificérbare fordele kan opnås efter separering af gyllen: Frit leveret overskudsvarme er ikke modregnget i behandlingsprisen Sparet opbevaring og udkørsel af gylle Forbedret udnyttelse af næringsstoffer. og/eller Bortsalg af næringsstoffer Færre markskader ved udbringning af næringsstoffer. Hertil kommer ikke-kvantificérbare fordele: Fjernelse/reduktion af lugt fra opbevaring og udbringning Hygiejnisering af gyllen Status for etablering af anlæg Bioscan A/S har etableret to anlæg i Danmark Endvidere er to anlæg i Tyskland i fuld drift, mens et anlæg i Holland og et i Japan er under etablereing, begge forventes i drift i kvartal Driftsresultater og erfaringer De to fuldskala anlæg, som Bioscan A/S har etableret i Danmark har begge kørt i eksperimentel drift med henblik på at opbygge driftserfaringer med de enkelte anlægskomponenter og anlægget som helhed. Erfaringerne anvendes til optimering af anlægskonceptet med hensyn til vandudskillelse, kvalitet af slutprodukter, forbrug af energi og hjælpestoffer samt økonomi. April 21 18

20 Som følge af den eksperimentelle drift kan Bioscan A/S ikke præsentere data fra drift af det samlede anlæg over en længere periode. Nedenstående resultater samt data for fraktionerne i afsnit er således baseret på erfaringer med drift af de enkelte anlægskomponenter på det ene af anlæggene. Rågylle behandlet: 29,8 tons/dag Produceret biogas: 459 Nm 3 /dag (71% metan) Elforbrug: 1.17 kwh/dag Fuelolie forbrugt til damp i ammoniakstripper: 3 liter/dag Syreforbrug (62% salpetersyre) til ph-justering før omvendt osmose: 12 liter/dag Kemikalieforbrug til rensning af filtre mv.: 15-2 kg/dag Der er gennemført en række markforsøg med ammoniak-koncentrat fra anlægget. Disse viser, at det er muligt at opnå en væsentligt forbedret udnyttelse af kvælstof. Den eksperimentelle drift med heraf følgende variationer i kvalitet af de producerede fraktioner har imidlertid bevirket, at det endnu ikke i fuldskala har været muligt at udnytte de potentielle fordele med hensyn til optimeret næringsstofudnyttelse Funki Manura A/S - Manura Teknik - koncept Manura 2 anlægget er bygget op af følgende elementer Decantercentrifuge Inddamper Ammoniakstripper. I decantercentrifugen separeres faste partikler fra gyllen. Herved fremkommer en humusfraktion og en væskefraktion. Væskefraktionen afgasses og inddampes herefter hvorved der sker en separation i en NPK-fraktion, en N-fraktion og destilleret vand. I nedenstående skema er vist fraktionernes procentvise volumenfordeling samt indhold af tørstof, total-n, -P og -K (oplyst fra Funki Manura A/S). April 21 19

21 Enhed Humus NPKfrakt. N-fraktion Destilleret vand Volumen % af rågylle volumen Tørstof (Total Solids) % af TS i rågylle kg TS/ton Total-N % af Total-N i rågylle kg N/ton ,5-,2 Total-P % af Total-P i rågylle kg P/ton 6-8 2,5-4 Total-K % af Total-K i rågylle kg K/ton Anlægspris - behandlingspris Manura 2 er designet til at kunne behandle op til 25. tons/år. Anlægsprisen er opgivet til ca. 4,2 mio kr. Heri er alene inkluderet decantercentrifuge, selve Manura 2 - anlægget samt installering og indkøring af anlægget. Med en afskrivningsperiode på 1 år, en kalkulationsrente på 7% og en inflation på 1% giver dette kapitalomkostninger på ca kr./år. Omkostninger til drift og vedligeholdelse er af Funki Manura A/S angivet til 2-3 kr./ton, hvortil kommer aftale om service og vedligehold, ca. 5 kr./ton. De samlede kapital- og driftsomkostninger udgør således ifølge Funki Manura A/S kr./ton ved en behandlet mængde på 25. tons/år. Udover den ovenfor nævnte anlægspris skal der kalkuleres med eventuelle omkostninger til: Bygning til anlægget Opbevaringsplads til humusfraktion April 21 2

22 Beholdere til opbevaring af NPK- og N-fraktion Beholder til opbevaring af destilleret vand i frostperioder Fremføring af strøm, vand og trykluft samt rågylle fra fortank Potentielle følgeomkostninger Såfremt de separerede fraktioner anvendes på driften, skal der ske udbringning med egnet udstyr: Humus-fraktion kan udspredes med møgspreder (som ved fast staldgødning) NPK-fraktion kan udspredes med gyllevogn N-fraktion kan udspredes med marksprøjte Destilleret vand kan udspredes med almindeligt markvandingsanlæg Potentielle besparelser/gevinster i forhold til traditionel gyllebehandling Følgende kvantificérbare fordele kan opnås efter separering af gyllen: Sparet opbevaring og udkørsel af gylle Forbedret udnyttelse af næringsstoffer. og/eller Bortsalg af næringsstoffer Færre markskader ved udbringning af næringsstoffer. Hertil kommer ikke-kvantificérbare fordele: Fjernelse/reduktion af lugt fra opbevaring og udbringning Hygiejnisering af gyllen Status for etablering af anlæg Funki Manura A/S har pt. ikke etableret fuldskalaanlæg i Danmark, men har solgt fem anlæg i Holland: April 21 21

23 To anlæg er i fuld drift Et anlæg er under opførelse To anlæg er sat i produktion i Danmark Driftsresultater og erfaringer Det første af anlæggene i Holland deltager i et måle- og dokumentationsprogram, der afrapporteres i efteråret Orgenergy - Biopur 2 (- 26) Teknik - koncept Biopur 2 anlægget er opbygget af følgende hovedelementer: Mekanisk separering i skruepresse og hydraulisk presse Flotationsanlæg Biocelle samt aktivt slamanlæg til nitrifikation Inddamper Rågyllen forsepareres i en skruepresse, hvorved der fremkommer en fiberfraktion. Fiberfraktionen komposteres sammen med slam fra flotationsanlægget til en slutkompost. Væskefraktionen fra skruepressen ledes til et flotationsanlæg, hvor der tilsættes en polymér, der medfører udfældning af slam. Væsken fra flotationsanlægget ledes til en såkaldt biocelle, hvor der sker en nitrifikation af væskens kvælstof. Fra biocellen udskilles en del slam, der - via et aktivt slamanlæg - tilbageføres til flotationsanlægget. Endelig inddampes væsken fra biocellen, hvorved der dannes et næringsstofkoncentrat samt renset vand. I nedenstående skema er vist fraktionernes procentvise volumenfordeling samt indhold af tørstof og ammonium-n (oplyst fra Orgenergy). Der foreligger ikke oplysninger om total-n, -P og -K. April 21 22

24 Enhed Kompost Koncentrat Renset vand Volumen % Tørstof (Total Solids) % af TS i rågylle kg TS/ton Ammonium N % af NH 3 -N i rågylle 12 88,1 kg NH 3 -N/ton 2,3 31, Anlægspris - behandlingspris Et Biopur 26 anlæg, der er dimensioneret til at kunne behandle op til 21.9 tons/år, koster i følge Orgenergy ca. 4,3 mio kr. Heri er inkluderet skruepressen til forseparering og de egentlige anlægskomponenter samt installering og indkøring af anlægget. Med en afskrivningsperiode på 1 år, en kalkulationsrente på 7% og en inflation på 1% giver dette kapitalomkostninger på ca kr./år. Omkostninger til drift og vedligeholdelse er af Orgenergy angivet til ca. 23 kr./ton. Hertil kommer eget arbejde til pasning - opgivet til ½ time/dag. De samlede kapital og driftsomkostninger udgør således ifølge Orgenergy 49 kr./ton (eksklusiv pasning) ved en behandlet mængde på 21.9 tons/år. Udover den ovenfor nævnte anlægspris skal der kalkuleres med eventuelle omkostninger til: Opbevaringsplads til kompost Beholdere til opbevaring af næringsstofkoncentrat Beholder til opbevaring af renset vand i frostperioder Fremføring af strøm og vand samt rågylle fra fortank Potentielle følgeomkostninger Såfremt de separerede fraktioner anvendes på bedriften, skal der ske udbringning med egnet udstyr: April 21 23

25 Kompost kan udspredes med møgspreder (som ved fast staldgødning) Næringsstof-koncentrat kan udspredes med marksprøjte som flydende handelsgødning Renset vand kan udspredes med almindeligt markvandingsanlæg Potentielle besparelser/gevinster i forhold til traditionel gyllebehandling Følgende kvantificérbare fordele kan opnås efter separering af gyllen: Sparet opbevaring og udkørsel af gylle Mulighed for forbedret udnyttelse af næringsstoffer (Det er ikke oplyst, i hvilken grad kvælstof og fosfor er adskilt i humus- og næringsstofkoncentrat; optimal udnyttelse af disse næringsstoffer fordrer en betydelig grad af adskillelse). og/eller Bortsalg af næringsstoffer Færre markskader ved udbringning af næringsstoffer. Hertil kommer ikke-kvantificérbare fordele: Fjernelse/reduktion af lugt fra opbevaring og udbringning Hygiejnisering af gyllen Status for etablering af anlæg Orgenergy er i færd med at opføre et anlæg ved Ejby på Fyn Driftsresultater og erfaringer Orgenergy har erfaringer med tidligere udgaver af gyllesepareringsanlæg, men det anlæg, der nu er under etablering - og den anlægstype, der satses på - er på en række væsentlige punkter forskellig fra de tidligere anlæg. April 21 24

26 6. Andre anlæg - Danmark 6.1. Fuoso A/S Fuoso A/S har arbejdet med gylleseparing med membranteknik og har haft et forsøgsanlæg til afprøvning på to gårde i (fællesprojekt med Danske Svineproducenter). Fuoso opgav herefter konceptet med membranseparering, idet man vurderede, at teknologien er for dyr til at være attraktiv for landbruget. Fuoso arbejder nu i stedet med integrerede løsninger, hvor staldmiljø (luftrensning), biogasproduktion og næringsstofudnyttelse i intensive plantekulturer indgår. Teknikkerne til separering omfatter nu opkoncentrering ved varmluftfordampning og alkalisk hydrolyse. Fuoso A/S udbyder pt. ikke gyllesepareringsanlæg. Det nye koncept skal først færdigudvikles, og der skal etableres et pilotanlæg. Der er ingen anlæg i drift eller under opførelse. Der foreligger ikke resultater og erfaringer fra det anlægskoncept, der nu arbejdes med. Resultater fra det nu opgivede membrananlæg er offentliggjort i rapporten Gylleraffinering - opnåede resultater, Fuoso A/S Erik Jensen - Ammoniakstripning Civilingeniør Erik Jensen har udtaget patent på et anlæg til fjernelse af ammoniak fra gylle. Anlægget adskiller sig fra andre kendte anlæg til ammoniakstripning ved at varmeoverførslen og frigivelse af ammoniak sker frit i anlæggets volumen ved en modstrøms kontakt mellem gylle og damp. Herved undgås fastbrænding på hedeflader samt skumningsproblemer ved opvarmning af gyllen, og anlægget kan derfor angiveligt fungere på rågylle. Der er ingen anlæg i drift eller under opførelse, men der er udført anlæg med en lignende opbygning til behandling af andre produkter. Det først fremstillede af disse anlæg har fungeret fuldt tilfredsstillende siden Det har dog været muligt at gennemføre visse forbedringer, som har vist sig at være patentérbare og dermed afvigende fra kendt teknik. April 21 25

27 Teknikken har i været forsøgt etableret som komponent i et af de andre gyllesepareringsanlæg. De anvendte teknikker kunne imidlertid ikke fungere sammen ABC Kompostering Richter Hansens Maskinfabrik i Svendborg arbejder sammen med Hans Møller Rasmussen om udvikling af et anlæg til volumenreduktion af gylle ved kompostering. Gylle sammenblandes med halm i forholdet 4:1, hvorefter kompostering sker i et lukket system ved ca 7?C. Herved afdamper ammoniak fra gylle/halm-blandingen og opsamles i en ammoniak-scrubber ved tilsætning af svovlsyre. Ved denne proces omdannes 4 tons gylle og 1 ton halm til ca 1,7 ton kompost og 5 kg flydende ammoniumsulfat. Der er pt. ikke anlæg i drift eller under etablering. April 21 26

28 7. Fraseparering af fosfor med decantercentrifuge Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm har gennemført forsøg med separering af gylle med decantercentrifuge (reference 4). Decanteren kan fraseparere partikler i gyllen mindre end,5mm. Dette betyder, at en meget stor del af gyllens tørstof og fosfor, op til 75% kan frasepareres i tørstoffraktionen, der typisk udgør 15% af den oprindelige gyllemængde. Decanteren opkoncentrerer til gengæld ikke kvælstof eller kalium i nævneværdig grad. Denne egenskab, at en stor del af gyllens fosfor adskilles fra kvælstof og kalium i et begrænset volumen, kan være særdeles nyttig med henblik på optimering af næringsstofudnyttelsen. Den overgødskning, der ofte sker med fosfor ved tilførsel af svinegylle op til harmonikravet, kan elimineres, hvis tørstoffraktionen (med fosforen) i stedet afsættes til ejendomme med behov for ekstra tilførsel af fosfor. Decanteren har en meget stor kapacitet, op til 1. tons/år afhængig af gyllens kvalitet. Behandlingsprisen vil derfor være afhængig af, i hvor høj grad kapacitetet kan udnyttes. Decanteren kan derfor i høj grad være interessant i forbindelse med fælles anlæg. Prisen for en decantercentrifuge til behandling af ca. 2. tons/år er ca. 5. kr., hvortil kommer eventuelle følgeomkostninger til Bygning til anlægget Opbevaringsplads til humusfraktion Fremføring af strøm, vand og trykluft samt rågylle fra fortank. Behandlingsprisen, det vil sige kapital- og driftsomkostninger er beregnet til ca kr./ton ved behandlede mængder fra 5. til 1. tons/år. Heri er ikke indregnet eventuelt eget arbejde. April 21 27

29 8. Udenlandske anlæg 8.1. Seaborne Gmbh. Anlægget er opbygget af følgende elementer: Skruepresse til mekanisk forseparering Biogasreaktor En række anlæg til fældning af næringsstoffer, tungmetaller (fra tilført slam) mv. Seaborne Gmbh. arbejder med et koncept, hvor gylle behandles sammen med slam og andre affaldsstoffer. Firmaet har etableret et forsøgsanlæg ved Owschlag i Nordtyskland. Som følge af priser for affaldsbehandling (slam mv.) i Tyskland er grundlaget for etablering af anlæg, at kommuner henvender sig for at få løst deres affaldsproblemer. Seaborne Gmbh. har tilkendegivet, at man pt. ikke er interesseret i at levere anlæg til dansk landbrug. Initiativet skal i givet fald komme fra en dansk kommune, der ønsker slambehandling - i så fald kan gylleseparering indgå. April 21 28

30 9. Referencer 1. Håndbog for Driftsplanlægning 2, Landbrugets Rådgivningscenter. 2. Sammensætning af svinegylle, Leif Knudsen og Erik Nørgaard, Landbrugets Rådgivningscenter, Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, pers. komm Solid-liquid separation of livestock slurry: efficiency and cost, H. B. Møller, I. Lund, S. G. Sommer, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm, Oversigt over landsforsøgene 2", Landskontoret for Planteavl. April 21 29

31 1. Adresser - kontakter Ansager Staldrens ApS Adr.: Kærbækvej 21, 6823 Ansager Tlf E-post: post@ansager-aps.dk Kontaktperson: Aage Winther FUOSO A/S Adr.: Solsortevej 34, 886 Ulstrup Tlf.: E-post: fuoso@post12.tele.dk Kontaktperson: Peter Brauer Bioscan A/S Adr.: Tagtækkervej 5, 523 Odense M Tlf.: E-post: bioscan@bioscan.dk Hjemmeside: Kontaktperson: Poul Ejnar Rasmussen og Klaus Kristensen Landskontoret for Bygninger og Maskiner Adr.: Udkærsvej 15, 82 Århus N Tlf.: E-post: joh@lr.dk Hjemmeside: Kontaktperson: Jørgen Hinge Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Bygholm Adr.: Postbox 536, 87 Horsens Tlf.: E-post: HenrikB.Moller@agrsci.dk Hjemmeside: Kontaktperson: Henrik B. Møller Landskontoret for Planteavl Adr.: Udkærsvej 15, 82 Århus N Tlf.: E-post: tsb@lr.dk Hjemmeside Kontaktperson: Torkild Søndergaard Birkmose Erik Jensen Adr.: Frændevej 27, 286 Søborg Tlf.: Funki Manura A/S Adr.: Ellegårdvej 17, 64 Sønderborg Tlf.: E-post: manura@funki.dk Hjemmeside: Kontaktperson: Flemming Klynder Orgenergy Adr.: Hvidkærvej 23 A, 525 Odense SV Tlf.: E-post: orgenergy@get2net.dk Kontaktperson: Anders Tange April 21 3

32 Richter Hansen Maskinfabrik Adr.: Sverigesvej 13, 57 Svendborg Tlf.: E-post: Hjemmeside: Kontaktperson: Bent Uglebjerg/Hans Møller Rasmussen Seaborne Gmbh. Adr.: Mooshörner Weg D Owschlag Tlf.: E-post: Kontaktperson: Niels Ole Vestager April 21 31

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter

Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Separeringsteknologier og koncepter for udnyttelse af separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Der har gennem de seneste år været kraftig

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Gylleseparering. - teknologier og koncepter. Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter

Gylleseparering. - teknologier og koncepter. Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter Gylleseparering - teknologier og koncepter Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl Hvordan separerer man gylle? Filtrering/sibånd Sedimentation Fældning Skruepresse Centrifugering Inddampning NH 3

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

Bygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4

Bygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Bygninger nr. 45 2010 FarmTest Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Titel: Separering af svinegylle med SepKon Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Tryk: Videncentret

Læs mere

Formål med behandling af husdyrgødning

Formål med behandling af husdyrgødning Formål med behandling af husdyrgødning Producere gødnings fraktioner med høj værdi til eksport ud af bedrift/amt/landsdel. - Separation. Øge udnyttelsen af kvælstof/reducere tab. - Separation/biogas. Reducere

Læs mere

Bygninger nr. 41 2009. FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305

Bygninger nr. 41 2009. FarmTest. Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Bygninger nr. 41 2009 FarmTest Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Titel: Separering af svinegylle med GEA Westfalia UCD 305 Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Review: Marie Louise

Læs mere

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Status på gylleseparering, biogas og forbrænding. Hans Jørgen Tellerup Landsdækkende rådgiver, Biogas og gylleseparering. LRØ Horsens 70154000 Disposition Hvorfor gylleseparering Reduktion i harmoniareal

Læs mere

5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark!

5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark! Mere end 40 af disse kompakte og velafprøvede AL-2 anlæg er nu i drift i ind - og udland på svine - og kvægbrug 5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark! 1. 35 50 % Reduktion

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Markforsøg med afgasset gylle

Markforsøg med afgasset gylle Markforsøg med afgasset gylle Torkild Birkmose Planteavl Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas Miljø Energi Landbrugsmæssige fordele

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I FRANKRIG EVALOR

EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I FRANKRIG EVALOR EKSEMPEL PÅ GÅRDBIOGASANLÆG I FRANKRIG EVALOR Frankrig - Evalor Dette anlæg blev etableret af en svineproducent (300 søer) for at afhjælpe en række problemer, bl.a. at erstatte propan til opvarmning af

Læs mere

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation

Læs mere

Gylleseparering med PCK separeringsanlæg

Gylleseparering med PCK separeringsanlæg Gylleseparering med PCK separeringsanlæg Gylleseparering med PCK separeringsanlæg af Jørgen Hinge, Miljøteknologi, AgroTech A/S Titel: Gylleseparering med PCK separeringsanlæg Forfatter: Specialkonsulent

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

KILDESEPARERING I SVINESTALDE

KILDESEPARERING I SVINESTALDE INDLÆG PÅ TEMADAG OM OPTIMERING AF TØRSTOFINDHOLD I GYLLE TIL BIOGASPRODUKTION AGROTECH, ONSDAG DEN 4. MAJ 2011 INSTITUT FOR BIOSYSTEMTEKNOLOGI DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET FORSKNINGSCENTER FOULUM

Læs mere

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling

Læs mere

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv. NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Slutrapport j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Projektperiode (efter forlængelse): 1/9-2010 31/12-2013 Projektdeltagere (efter projektændring): Infarm

Læs mere

Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter

Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Landskontoret for Planteavl Flydelag eller låg på gyllen! Det er der penge i! Udgivet af: Landbrugets

Læs mere

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENGINEERING BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING Claus Grøn Sørensen Operations Management Institut for Ingeniørvidenskab 1 Indhold Håndteringskæder for husdyrgødning

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig

Læs mere

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig.

Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Tekniske løsninger der gør den cirkulære økonomi mulig. Primære leverandører GS Supply Primær målgrupper: Gylle og biomasse på biogasanlæg og landbrug Oparbejdning af organiske restprodukter Separation

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

- en god kombination. gylleseparering

- en god kombination. gylleseparering - en god kombination gylleseparering Indhold Forord Hvad er gylleseparering?................... 3 Landmandens fordele ved separering.......... 4 Udnyttelse af næringsstoffraktioner........... 6 Kombination

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

Restprodukter ved afbrænding og afgasning Restprodukter ved afbrænding og afgasning - Optimering af husdyrgødnings næringsstofs effekt Henrik B. Møller, Gitte H. Rubæk og Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Kan teknologi producere produkter

Læs mere

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance REPORT INDSÆT BILLEDE HER Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance Prepared Laila Thirup, 12 April 2013 Checked Accepted Approved Doc. no. 1516653 Ver. no. 1516653A Project no.

Læs mere

Gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning Vissenbjerg og Årslev, marts 2007. fiberfraktionen? Thorkild Q Frandsen, Landscentret, Plan & Miljø

Gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning Vissenbjerg og Årslev, marts 2007. fiberfraktionen? Thorkild Q Frandsen, Landscentret, Plan & Miljø Gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning g Vissenbjerg og Årslev, marts 2007 Hvor og hvordan afsætter man fiberfraktionen? Thorkild Q Frandsen, Landscentret, Plan & Miljø DLBR Landsdækkende rådgivning

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

BIO t e c h n o l o g y a / s

BIO t e c h n o l o g y a / s BIO t e c h n o l o g y a / s Opnå bedre driftsøkonomi ved optimering af biogasproduktionen og samtidig separation af afgasset gylle BioFuel Technology A/S tilbyder optimering af biogasproduktionen og

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

FarmTest. Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S. FarmTest Bygninger nr

FarmTest. Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S. FarmTest Bygninger nr FarmTest Bygninger nr. 37 2007 FarmTest Gylleseparering af afgasset biomasse Kemira Miljø A/S Orienterende undersøgelse af anlægget hos Bånlev Biogas i samarbejde med Kemira A/S Gylleseparering af afgasset

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Statusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet)

Statusrapport. (Statusrapporten skal være kortfattet) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Udviklings- og Forskningskontoret DATO: 19. januar 2005 Statusrapport for udviklings- og forskningsprojekter under Vandmiljøplan

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets

Læs mere

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab Program 8.00 8.0 8.30 9.0 9.30 0.0 0.5 0.50 Indledning/velkomst v/miljøkonsulent Henrik Jørgensen, Patriotisk Selskab Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

Tilsynsbrev Peter Refsgaard, Herning Kommune, har den 10. december 2015 været på miljøtilsyn på Krøjgårdvej 25, 7400 Herning.

Tilsynsbrev Peter Refsgaard, Herning Kommune, har den 10. december 2015 været på miljøtilsyn på Krøjgårdvej 25, 7400 Herning. TEKNIK OG MILJØ Kronholt Krøjgårdvej 25 7400 Herning Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8058 peter.refsgaard@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 09.17.60-K08-268-15

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Ringsted Biogas i symbiose og synergi med erhverv.

Ringsted Biogas i symbiose og synergi med erhverv. Ringsted Biogas i symbiose og synergi med erhverv. Overordnet mål Hvordan forbedre vi de økonomiske vilkår for landbruget, fødevareindustrien samt beskæftigelsen i de tilknyttede erhvervs- og servicevirksomheder

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Gylleseparering Kemira Miljø A/S

Gylleseparering Kemira Miljø A/S FarmTest - Bygninger nr. 20-2005 Gylleseparering Kemira Miljø A/S Orienterende undersøgelse af anlægget hos gårdejer Svend Clausen i samarbejde med Kemira Miljø A/S Gylleseparering Kemira Miljø A/S Orienterende

Læs mere

FarmTest - Kvæg nr. 11-2003. CIP-vaskeanlæg

FarmTest - Kvæg nr. 11-2003. CIP-vaskeanlæg FarmTest - Kvæg nr. 11-2003 CIP-vaskeanlæg CIP-vaskeanlæg Af Mads Urup Gjødesen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Titel: CIP-vaskeanlæg Forfatter: Konsulent Mads Urup Gjødesen,

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Hexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst

Hexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst Effektivt flydelag på alle væsker Hexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst Yderligere forhindrer Hexa-Cover Flydelag uønskede fugle adgang til

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

BioVækst - Aikan Technology. Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com

BioVækst - Aikan Technology. Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com BioVækst - Aikan Technology Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com Aikan karakteristika: Designet til stabil og fleksibel affaldsbehandling Anvendt til at opnå stort udbytte af kildesorteret

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND

SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND BUSINESS 1 CASE SPILDEVANDSANLÆG SALGET AF ET SPILDEVANDSANLÆG TIL FLYVESTATION KARUP ÅBNEDE ET EKSPORTVINDUE TIL ENGLAND GRØNNE INDKØB Envotherms anlæg til spildevandsrensning sparer Flyvestation Karup

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ NOTAT Emne: Til: Oversigt over og behandling af indkomne høringssvar vedrørende Projektforslag for Solrød Biogas. Byrådet Dato: 13. maj 2013 Sagsbeh.: anfr Sagsnr.: 13/4058

Læs mere

Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget.

Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget. Ringkøbing Fjord Nissum Fjord - Limfjorden Krav om reduceret udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor fra landbruget. Konsekvens 40 % reduktion af husdyrproduktionen 34,6 k g P /ha Røgrenser Situation

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis

Læs mere

Risiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 %

Risiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 % Ringkøbing Amt Risiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 % 34,6 k g P /ha 20 kg P/ha Husdyrproducenter Situation 2004 / Reference A (Alan s) Senario A Figur 1 Udledning se Bilag Energi 2004

Læs mere

Hexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst

Hexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst Effektivt flydelag på alle væsker Hexa-Cover Flydelag til reduktion af: Lugt Emission Varmetab Fordampning Organisk vækst / Algevækst Yderligere forhindrer Hexa-Cover Flydelag uønskede fugle adgang til

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Transport/udbringning og logistik

Transport/udbringning og logistik Transport/udbringning og logistik Claus G. Sørensen Danmarks JordbrugsForskning afd. for Jordbrugsteknik Forskningscenter Bygholm Workshop 23. November 2006 Introduktion Vurdering af miljøteknologi (separation)

Læs mere

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST

GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST BUSINESS CASES GRØNNE INDKØB GRØNNE INDKØB OG GRØNNE PRODUKTER SKABER GRØN VÆKST Miljøstyrelsen har undersøgt de økonomiske og miljømæssige effekter på markedet ved grønne offentlige indkøb gennem syv

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj

Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj Inger Marie K. Scavenius og Mogens Lund Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Version: 30. december 2010 Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag

Læs mere

klimaudfordringen - hos 24 landmænd

klimaudfordringen - hos 24 landmænd Erik Kristensen, Økologisk Landsforening økologikongres 2011: klimaudfordringen - hos 24 landmænd KLIMAHANDLINGSPLANER VEST - indsatser ton CO2 eq Effekt af klimahandlingsplaner % Indsatser ton Mælkeproduktoin

Læs mere

Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011

Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011 Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011 Indhold Status nuværende situation Generelle forudsætninger for sund driftsøkonomi DLBR Biogasøkonomi beregningsværktøj

Læs mere

J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.

J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v. J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014 Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.)./. Miljøstyrelsen sender herved udkast til ændringsbekendtgørelse af

Læs mere

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015)

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (artiklen senest ændret november

Læs mere

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand

Prisoverslag for private renseanlæg til spildevand overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? Torben Ravn Pedersen Landsdækkende specialrådgiver Biogas og Gylleseparering trp@landbo-limfjord.dk

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04

FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE Der er i dag stor fokus på fødevarer og dermed også på fødevareindustrien. Forbrugerne stiller stadig større krav til blandt andet

Læs mere

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser

Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser Rapport Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser Januar 2005 Udarbejdet af en task force, bestående af: Direktør Jørgen Udby, Vestforsyning A/S Chefkonsulent, agronom, Alan Lunde, Hedens

Læs mere