Varedistribuering i Århus City
|
|
- Einar Markussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Varedistribuering i Århus City Civilingeniør, Mikkel H. Frandsen, Vejkontoret, Århus Kommune Civilingeniør, Henrik Køster, COWI Baggrund De trafikskabte problemer i danske byområder bliver stadig større på grund af den voksende biltrafik. Varetransporten i byerne udgør en væsentlig del af biltrafikken og dermed af den samlede miljøbelastning. Flere analyser har vist, at en stor del af varetransporten i bymidterne ikke er effektiv samfundsmæssigt set, og derfor er der et stort potentiale for en effektivisering. Den grundlæggende årsag til at der overhovedet distribueres varer i City, er at butikkerne skal have leveret varer, som de sælger til deres kunder. Butikkerne har imidlertid ingen indflydelse på, hvordan varen transporteres, da de blot bestiller varerne til levering i butikken. Det er derimod varens afsender typisk en producent eller en grossist der arrangerer transporten, enten gennem egen transport, gennem en vognmand eller ved benyttelse af et eksisterende godstransportsystem som f.eks. Post Danmark eller Danske Fragtmænd. Da der er mange producenter, der leverer varer til den enkelte butik, genereres også mange leverancer og dermed transporter til hver butik. En effektivisering af varetransporten vil medføre en reduktion af trafikarbejdet og CO 2 - udslippet og dermed også en forbedring af miljøet i bymidterne herunder en reduktion af støjbelastningen, luftforureningen og en forbedring af det visuelle miljø. På den baggrund er Århus Kommune i gang med at forberede tiltag til et forbedret bymiljø i Århus City. Derfor har Århus Kommune med støtte fra Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt fået udarbejdet en rapport, der indeholder en beskrivelse af de faktuelle forhold for varedistribueringen i City samt løsningsforslag til en effektivisering af distributionen. Dette projekt danner beslutningsgrundlag for krav til den fremtidige varedistribuering i City. Projekt Varedistribuering i Århus City Rapporten kan i sin fulde udstrækning findes elektronisk på Miljøstyrelsens hjemmeside: Undersøgelsen af varedistribueringen havde følgende formål: at kortlægge den samlede varelevering til/fra 5 områder i Århus City at opstille løsningsforslag til effektivisering af vareleveringen Distributørerne er direkte involveret i leveringen af varer til City. Butikkerne har en betydelig potentiel rolle i forbindelse med varedistribueringen. De statslige og kommunale myndigheder kan også påvirke varedistribueringen, f.eks. gennem lovgivningen. Der var i projektet lagt vægt på at kortlægge interessenternes modstridende og sammenfaldende Trafikdage på Aalborg Universitet
2 interesser og at analysere de enkelte interessenters muligheder og råderum med hensyn til en effektivisering af varedistribueringen. Projektet blev derfor udarbejdet i samarbejde med repræsentanter for de lokale interessenter. Projektet har været fulgt af en styregruppe bestående repræsentanter fra: Miljøstyrelsen (formandskab) Vejdirektoratet Århus City Forening Danske Fragtmænd Post Danmark Rambøll Nyvig (rådgiver) COWI (rådgiver) Vejkontoret, Århus Kommune (projektledelse) Undersøgelse af de faktuelle forhold Der har været en del fordomme tilknyttet citydistribution bl.a. at vareleveringen foregår med alt for store biler, der kommer langvejs fra, der næsten er tomme og som også er gamle og udtjente. En kortlægning af de faktuelle forhold vil af- eller bekræfte disse fordomme. Kortlægningen af vareleveringen omfattede en registrering af de fysiske forhold, en nummerskrivningsanalyse, en interviewundersøgelse med chauffører samt en registrering af leverancer pr. butik. Som supplement til disse undersøgelser på gadeniveau blev der gennemført en interviewanalyse med vareafsendere, distributører og butikker. Moderne biler I de undersøgte gadeafsnit leveres der på en hverdag tilsammen ca. 540 forsendelser af i alt ca. 330 køretøjer. Tilsammen leverer de 14 tons varer. Det er overvejende moderne biler, der anvendes. Halvdelen er mindre end to år gamle, og 84% er under seks år. Det er alt overvejende dieselkøretøjer, som for 2/3 vedkommende er under 3,5 t i tilladt totalvægt, altså varebiler. I nogle gader er der dog flere tungere køretøjer, så der tilsammen er ca. 30%, som er større end 6 tons. 3 ud af 4 slukkede for motoren under vareaflæsningen, mens dog 26% lod motoren stå i tomgang, heraf for 1/4 vedkommende, fordi motoren blev anvendt til kran og læssebagsmæk. Lokale ture med flere stop i turkæde Analysen viser, at de fleste af distribueringsturene er lokale. 81% starter inden for Århus Kommunes grænse. 28% udføres af kollektive distributører (dvs. f.eks. Danske Fragtmænd, Post Danmark og A-Post) og 72% af almindelige vognmænd. Når bilerne kører fra deres startsted, er de i gennemsnit fyldt 2/3 op. De kører herefter i relativt lange turkæder med flere stop undervejs, heraf mange inden de kommer til de undersøgte gade, hvor de kun er 44% fyldt op ved ankomsten. Mange køretøjer med små pakker I gennemsnit modtager butikkerne ca. 5 forsendelser pr. dag svarende til 65 kg og 0,5 m3, i alle gaderne tilsammen i alt ca. 540 forsendelser. De leveres af ca. 330 køretøjer, som har ét stop i hver gade, og ved hvert stop leveres typisk én forsendelse. 712 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001
3 Svært at aflevere varen En meget stor del af køretøjerne foretager ulovlig parkering ved af- og pålæsning. De holder stille i gaden i ca. 17 min., og læsseafstanden varierer fra 3 til 30 meter. Ved næsten halvdelen af stoppene var der niveauspring i form af kantsten eller trapper mellem bilen og modtageren. For stor kapacitet Det er typisk for varedistribueringen, at de enkelte gaderum belastes med en stor køretøjskapacitet. Den samlede tilladte totalvægt for de anvendte køretøjer er på omkring 2000 tons, mens det kun er nødvendigt med ca. 54 tons. Væsentligste problemstillinger De gennemførte analyser af varedistribueringen afdækkede en række forhold, der går ud over varedistribueringens effektivitet. De væsentligste problemer er: der anvendes for mange store vare- og lastbiler vare- og lastbilerne er for dårligt udnyttet der megen ulovlig parkering i forbindelse med af- og pålæsning modtageforholdene er dårlige tidsforbruget pr. stop er stort tidsrestriktionerne for af- og pålæsning i gågaderne er for snævre Der er imidlertid også afkræftet nogle fordomme. I modsætning til det forventede er der således tale om nyere biler, tomgangskørslen er beskeden, og bilerne kommer ikke langvejs fra. På figur 1 ses forbruget i analyseområdet sammenlignet med en idealsituation. Denne idealsituation vil ikke være realistisk i virkeligheden, da mange varer ikke kan fragtes sammen. Men den giver alligevel et fingerpeg om, at der er store ressourcer at spare, hvis varedistribueringen blev effektiviseret. Figur 1: Den samlede forbrug i analyseområdet. Trafikdage på Aalborg Universitet
4 *Det forudsættes i idealsituationen, at der kun anvendes 3,5 tons varebiler til distribution, de kan rumme 1 ton eller 12 m3 varer, bilerne er nye, tidsforbruget pr. forsendelse er 5 min. og der er ikke niveauspring ved læssepladser. Interessenter Cityområdet i en større by er karakteriseret ved, at mange mennesker og mange aktiviteter er samlet på et lille areal. Der er butikker, restauranter og andre funktioner, som tiltrækker mange kunder, og som har behov for stadige leverancer af varer. Samtidig er det samfundets ønske, at de hermed forbundne trafikale aktiviteter udføres så effektivt som muligt, hvorved bl.a. transportens miljømæssige belastning begrænses. I det aktuelle projekt var der defineret fire hovedaktører, som alle har en væsentlig interesse i varedistribueringen, nemlig samfundet (nationale myndigheder), byen, distributørerne og butikkerne. Derudover kan der nævnes en række interessenter, som også påvirkes af varedistribueringen, men som ikke har de samme muligheder for at ændre den, f.eks. vareafsendere, chauffører, butikskunder og beboere i cityområdet. Interessenterne har forskellige mål og interesser, så en effektivisering af varedistribueringen kræver samarbejde og fælles forståelse mellem de forskellige grupper af interessenter. Traditionelt er det vareafsendere og distributører, der arrangerer transporterne, mens butikkerne ikke har nogen egentlig indflydelse på transporten, idet de blot bestiller varer til levering i butikken. Da der er mange leverandører til hver enkelt butik, genereres der også mange transporter til den enkelte butik. Følgevirkninger Varedistribueringens væsentligste negative følgevirkninger kan sammenfattes under overskrifterne energiforbrug, miljøkonsekvenser og økonomi. Disse er direkte rettet mod de ovenfor nævnte interessenter. Herudover er der også en række følgevirkninger med hensyn til blandt andet arbejdsmiljø, sikkerhed og trafikale forhold. Disse følgevirkninger er snarere rettet mod de interessenter, der ikke er direkte aktører i varedistribueringen. Samfundets primære interesse er det globale miljø, dvs. en reduktion af CO 2 -udslippet, hvorfor der på nationalt plan er fokus på energiforbruget. Kommunen lægger derimod større vægt på det lokale miljø, mens de øvrige interessenter primært fokuserer på de økonomiske forhold. Projektet er afgrænset til de primære interessenter, hvilket samtidig medfører et fravalg af øvrige interessenter og/eller følgevirkninger af varedistribueringen. Virkemidler Tidligere undersøgelser om varedistribuering i byer har især fokuseret på distributørerne, idet de foretager transporterne og dermed umiddelbart har de største muligheder for at ændre forholdene. Det er imidlertid fra distributørernes side blevet fremhævet, at de øvrige 714 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001
5 interessenter bør spille en mere aktiv rolle i forbindelse med løsningen af problemerne vedrørende godstransport. De enkelte interessenter har hver især en række virkemidler, som det fremgår af oversigten: Samfundets virkemidler Samfundets virkemidler er de virkemidler, der fastlægges på nationalt plan, hvilket bl.a. omfatter national lovgivning og rammer for lokale bestemmelser. De vigtigste virkemidler er følgende: lovgivning beskatningsregler kørselsafgifter emissionsnormer kampagner støtte til forsøgsprojekter Byens virkemidler Byen her Århus Kommune har en række virkemidler i form af lokale bestemmelser og planlægning. I kort form kan byens virkemidler angives som følger: fysisk udformning af gadearealer parkeringsforhold lokale trafikreguleringer lokale kampagner forsøgsprojekter miljøzoner Distributørernes virkemidler Distributørerne er den udførende aktør i varedistribueringen, og det er dermed også den gruppe, der har flest virkemidler til rådighed. Virkemidlerne er: transportplanlægning transportkoordinering brug af godsterminal lastbilernes alder lastbilernes størrelse efterbehandlingsudstyr læssegrej og andet hjælpeudstyr chaufføruddannelse miljøstyring alternative transportmidler Butikkernes virkemidler Erfaringsmæssigt er butikkerne primært interesseret i at modtage hyppige leverancer, mens de har mindre interesse i selve organiseringen af godstransporten. Det udelukker imidlertid ikke, at butikkerne kan medvirke til at effektivisere godstransporten. Butikkernes virkemidler er: forbedring af fysiske modtageforhold tidligere åbningstid for varemodtagelse / nøgleordning Trafikdage på Aalborg Universitet
6 brug af eksternt lager, f.eks. på en cityvareterminal fælles varemodtagelse Løsningsforslag Hovedkonklusionen af analyserne er, at der kører for mange vare- og lastbiler ind i City set i forhold til godsmængden. Løsningen er at reducere antallet af biler, samtidig med at godsmængden er uændret, hvilket vil sige, at de enkelte bilers kapacitetsudnyttelse skal forøges. Miljøstyrelsen og Århus Kommune har derfor udvalgt følgende tre konkrete løsningsforslag til opnåelse af dette mål: etablering af "miljøzone" koordinering af varedistribuering baseret på frivillighed udlicitering af varedistribuering Miljøzone En miljøzone er et afgrænset geografisk område, hvor der gælder særlige restriktioner med henblik på at reducere trafikkens miljøbelastning. I dette løsningsforslag anbefales en miljøzone, hvor biler over 2 tons kun må køre, hvis de overholder Euro 2-normen, har partikelfilter, har en tilladt totalvægt under 12 tons og har en kapacitetsudnyttelse på mindst 60%. Ordningen kræver et betydeligt kontrolapparat, men der er gode erfaringer at trække på fra en lignende ordning i København. En miljøzone reducerer antallet af lastbiler i zonen, og dermed opnås en lille forbedring med hensyn til luftforurening. Frivillig koordinering af varedistribuering En anden mulighed for at koncentrere godset på færre biler er, at distributører går sammen om fælles transport af varer. Det kan mest hensigtsmæssigt ske ved dannelsen af et selskab, der administrerer varedistribueringen. Selskabets medlemmer er butiksejere og distributører, men ikke kommunen, da det skal drives på kommercielle markedsvilkår. Selskabet etableres som et rent administrationsselskab, der ikke selv ejer biler eller terminaler, men køber ydelser hos de eksisterende virksomheder. Beregninger fra Transportrådets projekt i Aalborg tyder på, at der kan opnås store reduktioner af godstrafikkens emissioner gennem en frivillig transportkoordinering. Udlicitering af varedistribuering Som det tredje og sidste løsningsforslag foreslås, at butiksindehaverne går sammen om at udlicitere al varedistribueringen til ét privat selskab, der skal stå for al varetransport til et afgrænset område. En udlicitering kan dog kun ske, hvis der kan opnås aftaler med producenter og grossister om at varerne kan afhentes hos dem. Selskabet skal dermed kunne påtage sig at transportere alle godstyper i miljøvenlige køretøjer, og samtidig skal butikkerne kunne acceptere at få leveret varer i større forsendelser fordelt på færre leverancer. Visse andre distributører skal dog også kunne få dispensation til at køre i området, f.eks. i forbindelse med hasteforsendelser. Det vurderes at dette løsningsforslag vil have de største miljøeffekter af de tre løsningsforslag. 716 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001
7 Det videre arbejde Med udgangspunkt i den ovennævnte projekt er Århus Kommune i gang med at overveje, hvordan der i praksis kan etableres en ordning der passer til Århus City. Udlicitering af varedistribuering vil kræve at principperne i den måde distributionen foregår på i dag bliver vendt på hovedet, således at de handlende skal sørge for transporten. Ordningen kræver, at de handlende er indstillet på at gå sammen om en fælles transportløsning. Dette har de ikke umiddelbart noget incitament til, da de traditionelt har en meget lille interesse i godstransport. De forventer, at godset ankommer på det aftalte tidspunkt og til den aftalte pris, men derudover har de ingen interesser i transporten. Distributørerne kan have væsentlige barrierer imod transportkoordinering. Disse barrierer er overvejende af konkurrencemæssig karakter, hvilket hænger sammen med, at distributøren ofte optræder som vareafsenderens repræsentant. Den væsentligste indvending mod en transportkoordinering er netop, at man ikke ønsker at overlade sit gods til fremmede distributører. Der kan være reelle årsager til dette, men også nogle af mere skjult karakter. For eksempel kan en chauffør ved aflæsning i en butik lægge mærke til, hvorledes hans egne varer er anbragt i butikken sammenlignet med konkurrenternes varer. Det er derfor Århus Kommunes opfattelse, at en aktuel regulering af varedistribueringen i Århus City må ske med udgangspunkt i miljøzonemodellen for evt. senere i takt med udviklingen på det teknologiske område og inden for transporterhvervet at blive suppleret med eventuelle ordninger med koordinering og planlægning af varedistribueringen. Ideelt set ville det i givet fald være ønskeligt at gennemføre en miljøzoneordning indeholdende alle de beskrevne krav til køretøjer, til lastegrad og vægtbegrænsning kombineret med certificering og kontrol som i København. Da analysen i Århus City viser, at varedistribueringskøretøjerne er forholdsvis nye, idet gennemsnitsalderen er under 3 år, kan der imidlertid ikke forventes nogen større effekt af at indføre krav om køretøjernes emission. Hovedparten af deres motorer opfylder allerede de nyeste normer for støj og luft (Euro 2). (1. oktober 2001 indføres ny normer til nyindregistrerede køretøjer Euro 3). Det forekommer desuden fornuftigt at afvente effekten af de igangværende forsøg i Odense, inden der tages stilling til indførelse af et krav om påmontering af partikelfiltre. Så vidt kommunen er orienteret, er partikelfiltre stadig på pilot-niveau, der forekommer endnu visse funktionsproblemer, der hovedsagelig vedrører en for lav driftstemperatur på specielt distribueringskøretøjer. Partikelfiltre er indtil videre relativ kostbare og den nødvendige know-how er mangelfuld hos de firmaer, der skal vejlede og montere partikelfiltrene. Der vil således foreløbig være en meget stor risiko for fejlinvestering i en om få år forældet teknologi, hvis krav om partikelfiltre skulle indgå i en miljøzoneordning. Selvom analysen viser, at en regulering bør tage sigte på at sikre en større lastegrad af køretøjerne, synes effekten af kravet ikke at stå mål med usikkerheden ved og det administrative besvær med at udstede certifikater og kontrollere overholdelse af kravet. Trafikdage på Aalborg Universitet
8 Med udgangspunkt i de århusianske forhold, hvor varedistribueringskøretøjernes miljøbelastning i hovedsagen består i, at køretøjerne med deres størrelse og vægt dominerer i de smalle gader og gør skade på de følsomme granitbelægninger, forekommer det mere relevant i første omgang at praktisere en miljøzoneordning med hovedvægten lagt på en begrænsning af den tilladte totalvægt. Den løbende inspektion af granitbelægningerne på gågadenettet viser, at de tunge køretøjer påvirker granitfliserne, så de knækker i kanterne, bliver vredet rundt og kommer til at ligge løst eller vippe på grund af skade på underlaget. Til sikring af de følsomme granitbelægninger i gågadenettet i Århus vil det imidlertid være nødvendigt med betydelig lavere vægtgrænser end den i projektet foreslåede. Forslag til ny ordning i Århus City På baggrund af ovenstående overvejelser foreslås, at der på gader, pladser og torve med status af gågade som en miljøzoneordning indføres standsningsforbud for vare- og lastbiler med en tilladt totalvægt over 6 tons. Undtaget fra forbudet udrykningskøretøjer, fejemaskiner, pengetransporter og lign. samt elbiler. Af hensyn til erhvervets muligheder for at indstille sig på de nye forhold skal det foreslås, at forbudet indføres i Søndergade og Ryesgade i forbindelse med, at disse gadeafsnit ibrugtages som gågader med ny belægning i 2002, på Åboulevarden i 2003, og i resten af de gader, som har status som gågader i Dette forslag har været sendt til høring hos en række af de større transportører i Århusområdet, hos Århus City Forening og en række udvalgte gadeforeninger i City. Der kom enkelte indsigelser fra transportører og Århus City Foreningen, og der er i skrivende stund planlagt et møde med disse interessenter om drøftelse af forslaget. Århus Kommune vil fortsat følge udviklingen på området, herunder specielt evalueringen af den københavnske ordning og partikelfilterforsøgene i Odense, og først når der forelægger overbevisende resultater herfra overvejer at supplere ordningen i Århus med f.eks. krav om certificering (opfyldelse af Euro-normer, partikelfiltre, lastekrav mv.). 718 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001
Citylogistik og miljøzone baseret på dialog
Citylogistik og miljøzone baseret på dialog Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Citylogistik i Aalborg Undersøgelse af potentiale for citylogistik i Aalborg (1994-1996) Effektivisering af godstransport
Læs mereEffektivisering af godstransport i byer
Effektivisering af godstransport i byer Ved Erling Hvid & Henrik Køster, COWIconsult Baggrund Godstransporten udgør en væsentlig kilde til byernes trafik- og miljøproblemer. Tidligere undersøgelser - bl.a.
Læs mereCitylogistik baseret på dialog
1 1 Citylogistik Citylogistik er transport- og logistikservice i byområder, som er specielt rettet mod at øge effektiviteten af den bynødvendige gods- og servicetransport, samtidig med at de miljømæssige
Læs mereCitylogistikselskab - erfaringer og muligheder
Citylogistikselskab - erfaringer og muligheder Erling Hvid, COWI Kent Bentzen, NTU Tonny Lacomble Nielsen, Vejdirektoratet 1. Baggrund og formål Tidligere undersøgelser har peget på, at godstransporten
Læs mereTrafikskabt miljøbelastning i danske byer
Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet
Læs mereEffektivisering af godstransport i byer
Effektivisering af godstransport i byer Ved Henrik Køster & Erling Hvid, COWI Baggrund Der har i de seneste år været stigende opmærksomhed om godstransport i centrale byområder og den deraf følgende miljøbelastning.
Læs mereAnbefalinger Indkøb af busser og lastbiler
Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler November 2011 Udgivet af Trafikstyrelsen November 2011 Grafisk tilrettelæggelse: grafiliokus.dk 3 Anbefalinger indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger til
Læs merePartikelfiltre til dieselkøretøjer
Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion
Læs mereIkrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
Læs mereEtablering af miljøzoner i Danmark
Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereNye idéer til reduktion af vejstøj i byer
Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.
Læs mere24T Transport 5 4 3 2 1 Z Z Z 24T Transport 7 Trafikdage på AAU 2012 24T Transport - forsøg med varedistribution til byerne udenfor myldretid - Baggrund Trafik i vækst stigende pres på infrastrukturen,
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs mereFra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN
NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra
Læs mereResume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning
Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at
Læs mereUDKAST til forslag til Lov om ændring af færdselsloven
1 TS2060103-201 8. juli 2014 UDKAST til forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Tunge køretøjer på kommunevej, let gods på blokvogne og gebyr for udstedelse af legitimationskort) I færdselsloven,
Læs mereNoterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion!
Noterne er primært et supplement til oplægsholdernes præsentation samt uddrag af efterfølgende diskussion! Karl Sperling - Aalborg Universitet Velkomst og kort introduktion til PRINCIP-projektet. Se flere
Læs mereNotat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005
bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe
Læs mereHvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR VEDRØRENDE UDBUD AF SLAMSUGNING
SPØRGSMÅL OG SVAR VEDRØRENDE UDBUD AF SLAMSUGNING Nummer Spørgsmål Svar 1 Spørgsmål/bemærkning 1 Miljøledelse & arbejdsmiljøledelse: Kriteriet er laveste pris og ikke økonomisk mest fordelagtigt. Er dette
Læs mereSager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING
Læs mereFemern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten
Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men
Læs mereLuftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet
Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.
Læs mereARCHIMEDES projektet
ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet Aalborg er kendt som en af foregangsbyerne i Europa inden for miljø- og energirigtige løsninger på transportområdet. Med ARCHIMEDES projektet bliver denne placering
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/civilingeniør Dorte Kubel TINV Alternative brændstoffer 26. Marts 2010 Program Om Center for Grøn Transport Puljer under Center for Grøn Transport Biodiesel
Læs mereRestriktioner i byerne øger co2-udslippet
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Restriktioner i byerne øger co2-udslippet AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT RUNE NOACK, RUN@DI.DK En række af de største kommuner har indført restriktioner på levering
Læs mereIndsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:
Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.
11. februar 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Krav til miljøegenskaber og energieffektivitet for køretøjer omfattet af taxilovgivningen) l I lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereIndhentelse af tilbud: Opmærksomhedsskabende kampagne om virksomhedspartnerskabet
Indhentelse af tilbud: Opmærksomhedsskabende kampagne om virksomhedspartnerskabet 7. marts 2016 Udlændinge-, Integrationsog Boligministeriet Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal
Læs mereTrafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti
Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15
Læs mereStop cykeltyven! Inspirationskatalog
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 02 68 Fax 7262 6790 jjg@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato 4. maj 2015 Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Hver dag parkerer ca. 70.000
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereKampagne og analyse 21. juni 2011. Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen
Kampagne og analyse 21. juni 2011 Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen FOA undersøgte i perioden fra 27. maj til 7. juni 2011, hvilke besparelser medlemmerne oplever i ældreplejen. Undersøgelsen
Læs mereI lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler
Bilag 1 Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøkontrollen NOTAT 14. juli 2006 Høringssvar om lovforslag om miljøzoner Journalnr. 001264-462209 Birte Busch Thomsen Miljøstyrelsen har den 28. juni 2006 fremsendt
Læs mere4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling.
Notat til indsamling af elektronikaffald og farligt affald Bygge, Plan og Miljø (BPM) har gennemført et forsøg med indsamling af småt elektronik i beholdere fra ca. 90 ejendomme. Desuden er der gennemført
Læs mereWorkshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20
Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Læs mere1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Videreførelse af kampagner for KørGrønt og energimærkning for biler, kampagner
Læs mereCity Gods i København
City Gods i København Indlæg af Søren B. Jensen, Projektleder. Vej & Park, Københavns Kommune. Trafikdage på Aalborg Universitet. August 2000. City Gods i København er helt anderledes end de senere omtalte
Læs mereenergimærket tre nye plusser
Nu får energimærket tre nye plusser Forhandler Nyt design Skærpede krav Større energibesparelser Bemærk: I en overgangsperiode vil det nye mærke leve side om side med det gamle. Et produkt, der er kommet
Læs mereEnergisparesekretariatet
Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereEr transportbranchen klar til 38 % stigning?
Er transportbranchen klar til 38 % stigning? Fremtidens transport bliver global og der bliver rigeligt af den. Alt tyder på at behovet for transport vil stige voldsomt frem til 2010 og videre ud i fremtiden
Læs mereHvem styrer busdriften?
HL_Hvem styrer busdriften_4 20/10/05 10:26 Side 12 Offentligt/privat Kollektiv trafik er ikke nogen privat sag Det kommunale landkort vil ændre sig i de kommende år. Og dermed er den offentlige service
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen
DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereBeskatning af varebiler under 4 tons! (gulpladebiler)
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 103 Offentligt Til Folketingets Skatteudvalg Skatteminister Kristian Jensen 29.februar 2008 J.nr.57.015 / Vedr. Danmarks Automobilforhandler Forenings foretræde
Læs mereSAMMENFATNING OG BEHANDLING AF HØRINGSSVAR
BEFÆSTIGELSE OG AFLEDNING AF REGNVAND DOK. NR. : 29153-11 AF 16. FEBRUAR 2011 SAGS NR.: 11/5483 SAMMENFATNING OG BEHANDLING AF HØRINGSSVAR til Lokalplan 3.1-4 og Kommuneplantillæg nr. 3 Møllebakken, Tommerup
Læs mereVaredistribuering i Århus City
Miljøprojekt Nr. 595 2001 Varedistribuering i Århus City Slutrapport Miljøstyrelsen Århus kommune Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og
Læs mereMens vi venter på 100 % digitalisering
Mens vi venter på 100 % digitalisering - Vil du så frigøre 4 min. 120 gange om dagen? Det handler om fejlfri og fyldestgørende journalisering og sagsdannelse via påført stregkode Arbejdsgangsbanken En
Læs merewww.autolease.dk Produkter og løsninger
www.autolease.dk Produkter og løsninger Ring 39 15 30 30 og få en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe jer Autolease er en del af DNB Group-koncernen, der er en af Skandinaviens største finansvirksomheder.
Læs mereE-mobilitet Køreplan 2020
E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne
Læs mereStatslige og kommunale miljø- og klimaplaner
Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner Special Session, 27. august 2013 // Trafikdage 10. september 2013 Baggrund CO2-udledning, transportsektoren Stigende CO 2 -udledning Store sundhedsproblemer
Læs mereGodstransport til byerne. Trafikdage Aalborg Universitet tirsdag den 25. august
Godstransport til byerne Trafikdage Aalborg Universitet tirsdag den 25. august Baggrund Kompleks problemstilling med en række forskelligt rettede hensyn, som det er nødvendigt at forene på en afbalanceret
Læs mereMiljøredegørelse 2013
1/8 Brødrene A & O Johansen A/S er certificeret efter ISO14001 af Dansk Standard. Følgende adresser er omfattet af certificeringen: Brødrene A & O Johansen A/S, Rørvang 3, 2620 Albertslund. Brødrene A
Læs mereMiljøzoner, fase 1. Miljøprojekt Nr. 514 2000. Overbliksnotat
Miljøprojekt Nr. 514 2000 Miljøzoner, fase 1 Overbliksnotat Erling Hvid Henrik Køster Niels Buus Kristensen Helene S. Jensen Henrik Dorn-Jensen Helle Huse Cowi Anders Nyvig A/S Miljøstyrelsen vil, når
Læs mereAdvance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik
Advance Nonwoven A/S: Fra idé til fabrik For virksomheden Advance Nonwoven A/S har det ført til udvikling af en helt ny forretningsmodel og kontakt til flere potentielle kunder at medvirke i projekt Rethink
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereStore aflæsninger. En guide til skovejere. En Værktøjskasse fra. Lavet i samarbejde med Dansk Skovforening samt Skov- og Naturstyrelsen
Store aflæsninger En guide til skovejere En Værktøjskasse fra Lavet i samarbejde med Dansk Skovforening samt Skov- og Naturstyrelsen Hvad er en stor aflæsning? En stor aflæsning er, når private eller virksomheder
Læs mereDokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg
1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række
Læs mereBeskyt miljøet og bundlinjen
23042012_WORKsmart_ECO_bro_DK WORKsmart -Eco Beskyt miljøet og bundlinjen www.tomtom.com/business Let s drive business Indhold 2 Hvor miljøvenlig er virksomheden? 3 Optimer udnyttelsen af køretøjerne for
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereIndspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013
Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer
Læs mereLØN- OG PERSONALE- ADMINISTRATION I DANSKE VIRKSOMHEDER
LØN- OG PERSONALE- ADMINISTRATION I DANSKE VIRKSOMHEDER 2015 EXECUTIVE SUMMARY I marts og december 2015 gennemførte Bluegarden en undersøgelse med fokus på de største udfordringer inden for løn- og personaleadministration
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereCykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser
Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske
Læs mereOplæg v. Søren Kjærsgaard, Københavns Kommune
Referat af WORKSHOP Effektiv og bæredygtig citylogistik Mødeledere: Kurt Markworth, Forum for Citylogistik Ove Holm, Dansk Transport og Logistik Referent: Malene Kofod Nielsen, Aalborg Kommune Referatet
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereekspresbusser med incitament i Aalborgområdet
ekspresbusser med resumé incitament i Aalborgområdet ansøgning til passagerpuljen Projektet går ud på, at to entreprenører (City-Trafik og Arriva) af Aalborg Kommune og NT får stillet i opdrag - inden
Læs mereBatterirapport. - en del af byen
Batterirapport 2015 1 - en del af byen Indhold Forord... 3 Aktiviteter i 2015... 4 Kommunernes egne ordninger... 5 Indsamlingsresultater i 2015... 6 Økonomi... 8 Planlagte aktiviteter i 2016... 9 2 Forord
Læs mereVEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2
RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE
Læs mereBranchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
Branchevejledning distribution af varer Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning om distribution af varer Indhold Indledning... 1 Transport- og adgangsveje.... 2 Parkering...
Læs mereTryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011
Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk
Læs mereBESTUFS WORKSHOP. Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer. Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU
BESTUFS WORKSHOP Resultater og løsninger til forbedring af citylogistik i mindre og mellemstore byer Michael Stie Laugesen Projekt Konsulent ved NTU BESTUFS workshop i Aalborg 22. januar 2008 1 Formålet
Læs mereUdvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013
Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.
Læs mereVejledning til ansøgning om støtte i forbindelse med partnerskabspuljer til el og gas til transport
Vejledning til ansøgning om støtte i forbindelse med partnerskabspuljer til el og gas til transport September 2015 Indhold 1 Vejledningens formål... 3 1.1 Hvilke projekter kan der gives støtte til?...
Læs mereForslag til forskrift vedrørende varelevering til detailhandel i Hvidovre Kommune 410103
Pkt.nr. 5 Forslag til forskrift vedrørende varelevering til detailhandel i Hvidovre Kommune 410103 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget 1. at de ændringer til forskriftens
Læs mereAdministrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale
1 2011-04-15 Posten Norden generalforsamling 2011 Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale Kære generalforsamling, mine damer og herrer. Det er en stor glæde for mig at tale her i dag
Læs mereCitylogistik: Optimeret distribution i dagstimerne
Citylogistik: Optimeret distribution i dagstimerne Grøn varelevering i København Et projekt støttet af: Præsentation Hvorfor innovativ distribution i byen? Citylogistik baggrund 1 Hvorfor innovativ distribution
Læs mereEvaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed
Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund
Læs mereLønsamtalen et ledelsesværktøj
Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4
Læs merePROJEKT : DISTRIBUTION AF VARER. PROJEKT: Distribution af varer
PROJEKT : DISTRIBUTION AF VARER PROJEKT: Distribution af varer INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 BAGGRUND... 3 FORMÅLET MED PROJEKTET... 4 MÅLGRUPPE... 4 SAMLET VURDERING... 4 FORSLAG TIL VIDERE TILTAG...
Læs mereMiljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode
Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereLokalplan nr. 107 SUNDSØRE KOMMUNE. - Thise Mejeri. Oktober 2005
Lokalplan nr. 107 - Thise Mejeri Oktober 2005 SUNDSØRE KOMMUNE Lokalplan nr. 107 - Thise Mejeri Indhold Lokalplanens baggrund...side 3 Lokalplanområdet...side 4 Lokalplanens indhold...side 4 Lokalplanens
Læs mereFremtidens bilteknologier
Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mere.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH
.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH Folkeafstemning Deltagelse i euro-samarbejdet Omkring 1 år Op til 2-3 år Virksomhedernes omstilling til euro kan påbegyndes Omstilling i virksomhederne kan ske hurtigt forudsat
Læs mere24. maj 2013. Kære censor i skriftlig fysik
24. maj 2013 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 27. maj, mens den anden prøve først er placeret den 3. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser
Læs mereArtikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg"
Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg" Forfatter: Specialkonsulent Tony Kobberø Andersen, Vejdirektoratet tka@vd.dk Projektchef Arne Blaabjerg Jensen, COWI A/S anj@cowi.dk Resumé Ved stabilisering
Læs mereDeres ref.: FTH / PDY Vor ref.: jhc Dok. nr.: D-010211-9112 Dato: 31.01.2011
Trafikstyrelsen, Bilteknik Att: Frank Thrusholm Gl. Mønt 4 DK-1117 København K Lyren 1 DK-6330 Padborg Telefon: +45 74 67 12 33 Telefax: +45 74 67 43 17 Internet: www.itd.dk e-mail: itd@itd.dk fth@trafikstyrelsen.dk
Læs mereInfluencer Marketing
Influencer Marketing Historien om Del dit budskab på en ny måde Med de sociale mediers opkomst har vi radikalt ændret den måde, vi tænker markedsføring på. De er et samlingssted for innovation og autenticitet,
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mere