Gruppenr. 20 Anslag Studerende Camilla Rosenberg Amdi Sørensen Elin Djurhuus Poulsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gruppenr. 20 Anslag 86.799. Studerende Camilla Rosenberg Amdi Sørensen Elin Djurhuus Poulsen"

Transkript

1 Bachelorprøve Prøvetermin: Sommer 2011 i Titel Integration i daginstitutionen Titel (på Integration into the daycare center engelsk) Gruppenr. 20 Anslag Vejleder Martha Møller Studerende Camilla Rosenberg Amdi Sørensen Elin Djurhuus Poulsen Hold V08E Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. bekendt. 782 af 17/ stk. 6) Underskrift: 0

2 Indholdsfortegnelse Indledning (fælles) side 1 Problemformulering (fælles) side 2 Metodeovervejelse (fælles) side 3 Empiri (fælles) side 3 Teori (fælles) side 4 Bearbejdning af problemformulering (fælles) side 8 Integration (Camilla) side 8 Social arv (Elin) side 9 Social arv i praksis (Elin) side 11 Differentieringsprocesser (Malene) side 14 Kapitalformer (Elin) side 20 Kropsliggjort (Elin) side 21 Institutionaliseret (Elin) side 21 Objektiveret (Elin) side 21 Økonomisk kapital (Elin) side 22 Social kapital (Elin) side 22 Symbolsk kapital (Elin) side 22 Delkonklusion 1 (fælles) side 23 Tilgange til integration (Camilla) side 23 Oplevelse af sammenhæng (Camilla) side 25 Begribelighed (Camilla) side 25 Håndterbarhed (Camilla) side 25 Meningsfuldhed (Camilla) side 25 Observation 1 (Camilla) side 28 Analyse af observation 1 (Camilla) side 28 Observation 2 (Camilla) side 29 Analyse af observation 2 (Camilla) side 30 Observation 3 (Elin) side 32 Analyse af observation 3 (Elin) side 32 Observation 4 (Elin) side 33 Analyse af observation 4 (Elin) side 34 Observation 5 (Malene) side 35 Analyse af observation 5 (Malene) side 36 Delkonklusion 2 (Fælles) side 38 Konklusion (Fælles) side 39 Litteraturliste side 41 Bilag 1, baggrundsoplysninger om R side 42 Bilag 2, baggrundsoplysninger om A side 43 Bilag 3, baggrundsoplysninger om M side 44 1

3 Indledning Børn tilbringer i dag en stor del af deres tid i en daginstitution. Socialiseringen foregår således både i og udenfor hjemmet. Det hedder i dagtilbudsloven 7 stk. 4 at: Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund 1. Vi mener således, ud fra ovenstående, at der er fokus på vigtigheden af, at kunne indgå i fællesskaber samt at blive integreret i samfundet såvel som daginstitutionen. Vi har dog, i vores praktikker, erfaret at ikke alle børn har lige let ved at indgå i fællesskabet, samt leve op til de krav og forventninger der er i daginstitutionen. Vi finder det derfor interessant, at se på hvilken betydning barnets baggrund har for dets muligheder for at blive integreret i daginstitutionen, og herunder kigge nærmere på begrebet social arv. Netop dette begreb anvendes ofte til at beskrive de afvigelser børn måtte have, og vi finder det derfor interessant at diskutere begrebet, samt hvilken indflydelse det kan have på det pædagogiske arbejde. Alle børn er forskellige, og kommer fra forskellige baggrunde. De har således hjemmefra nogle strategier, som de benytter sig af, for at mestre de situationer de kommer ud for i hverdagen. Strategierne de tager i brug, kan både være bevidste og ubevidste, og det er interessant, at se på hvilken betydning disse strategier kan have i forhold til muligheden for at opnå anerkendelse fra pædagogernes side. Den sociale arv diskuteres ofte i forbindelse med de børn der ikke har den forventede adfærd i daginstitutionen, og ligeledes hvordan man kan bryde denne. Det er netop denne diskussion om, hvorvidt man kan bryde den sociale arv, der har været med til at loven omkring læreplaner i dagtilbuddene, blev vedtaget, da man mener, at hvis man skal komme den sociale arv til livs, så skal man sætte ind så tidlig som muligt i barnets liv. Lærerplanerne forpligter pædagogerne til at arbejde med at børnene tilegner sig færdigheder, således at de integreres i samfundet. I dagtilbudsloven hedder det at formålet med loven ifølge 1 stk. 3 er at: forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats overfor børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat 1 2

4 psykisk og fysisk funktionsevne 2. Vi mener derfor det vil være interessant, at se på om pædagogerne i praksis kan være med, til at reproducere den såkaldte sociale arv. Kan relationen mellem barnet og pædagogen, samt den måde hvorpå barnet opfattes af pædagogen påvirke barnet, og således hindre dets muligheder for at blive integreret? Såfremt dette er tilfældet, hvilke krav stiller det så til pædagogens rolle? Er det muligt at alle børn integreres i daginstitutionen? Desuden finder vi det relevant at se på betydningen af ordet integration, samt hvad det vil sige at være integreret, og herunder hvordan vi som pædagoger kan styrke barnets muligheder for dette. Pædagogerne har således en vigtig opgave i, at børnene skal udvikle og tilegne sig de kompetencer der anses som nødvendige for, at kunne begå sig i et demokratisk samfund. Problemformulering - Hvilken betydning har barnets baggrund på dets integration i daginstitutionen, samt hvordan kan det pædagogiske arbejde med barnet henholdsvis hindre eller fremme barnets mulighed for dette? 2 3

5 Metodeovervejelse Empiri Vi har hver i sær i løbet af vores praktikperioder foretaget observationer. Vi har, som målgruppe, valgt aldersgruppen 3-6 år, og er bevidste om, at målgruppen og aldersspændet betyder, at børnene befinder sig på forskellige stadier i deres udvikling. Vi har fravalgt at benytte os af en case, da vi mener, at det vil blive svært at gå udover denne, og at det derfor vil blive for afgrænset. Derimod ser vi observationerne som en god mulighed for en bredere bearbejdning af problemformuleringen, da vi ikke er bundet til en bestemt episode, som ville være tilfældet ved en case, men derimod kan inddrage forskellige episoder og belyse dem med vores valgte teori. I opgaven vil observationerne blive genstand for analyse med det valgte teori. Vi har foretaget enkelte observationer som udenforstående observatør. Dette giver et overordnet perspektiv, da man kan se sammenhænge og brud i situationer, som ikke er mulige at se, når man er en del af de sociale handlinger. Den observerede situation er skrevet ned med det samme, hvilket betyder, at der er kommet detaljer med, som ellers ville være blevet glemt. Det at observationen er foregået på afstand med papir og blyant, betyder at de personer, i det her tilfælde måske i særdeleshed pædagogen, kan have været påvirket af vores tydelige tilstedeværelse. Kort sagt kan det have haft en indflydelse på pædagogens måde at handle på i den beskrevne situation. Desuden vil der indgå observationer foretaget som deltagende observatør. Det at vi er deltagende observatører betyder, at vi er placeret i praksis. Vi er selv en del af den situation vi observerer. Dette betyder, at der i situationen kan være sammenhænge og vigtige detaljer, som ikke er blevet observeret, da vi som en del af de sociale handlinger ikke har haft det overordnede perspektiv, som ville være tilfældet som udenforstående observatør. Nogle af observationerne er først noteret ned længe efter de er foregået, hvilket betyder, at detaljer kan være gået tabt. Vi ser observationerne som en god mulighed for at reflektere over egen og andres praksis. Vi er bevidste om, at observationerne ikke er objektive, da vi ikke kan fjerne vores egen forforståelse. Vi er præget af vores forståelse af de situationer vi har beskrevet, og denne forståelse vil 4

6 have indflydelse på, hvad der kan ses, og hvordan det kan fortolkes. Vi vil dog bruge de observerede situationer til, at forholde os refleksivt til det vi har observeret 3. Teori Vi finder det relevant, i forhold til vores problemformulering, at se på hvad det vil sige, at barnet skal integreres i daginstitutionen, og ser det i denne forbindelse som vigtigt, at få defineret hvad der menes med ordet integration, samt hvornår man er integreret. Til dette har vi valgt Janne Hedegaard Hansen, der er adjunkt i specialpædagogik ved Institut for Pædagogisk Psykologi på DPU. Vi vil tage udgangspunkt i hendes kapitel Individ og fællesskab om inklusion og eksklusion. Kapitlet tager udgangspunkt i det danske velfærdssamfunds måde at praktisere integration på. Derudover vil vi inddrage sociolog Lars Denciks forståelse af integration, samt hans forståelse af hvad det vil sige at være integreret. Til sidst vil vi se på hvorledes integration kan praktiseres ud fra psykolog Jean Piagets begreber assimilation og akkomodation, samt hvordan disse to tilgange henholdsvis kan hindre eller fremme barnets muligheder for at blive integreret i daginstitutionen. Da vi i vores problemformulering har valgt at have fokus på, hvilken betydning barnets baggrund har for dets muligheder for at blive integreret i daginstitutionen, mener vi, det er relevant at se nærmere på begrebet social arv, og hvordan begrebet er opstået. Til dette har vi valgt at benytte os af sociolog Morten Ejrnæs og folkeskolelære Jeanette Damsted. Jeanette Damsted har i bogen Den sociale arv i det moderne samfund, behandlet problematikker omkring den sociale arv, og er af den opfattelse, at den eksisterer. I bogen har hun fokus på, hvordan hendes egen profession er med til at opretholde den sociale arv. Til trods for at bogen kun perspektiverer begrebet i forhold til lærerprofessionen, har vi valgt at anvende den, da vi mener, at de problematikker der opstilles, ligeledes har relevans for vores egen profession. I modsætning til Jeanette Damsted, står sociolog Morten Ejrnæs, der mener begrebet bør erstattes. Han forholder sig kritisk til begrebet, og mener, at det er meget uklart defineret. Vi vil i opgaven redegøre for deres forskellige synspunkter, og på baggrund af disse, opstille en diskussion om hvorvidt barnets baggrund og den såkaldte sociale arv har betydning 3 Jensen, Noona Elisabeth 2010 side

7 for dets integration i daginstitutionen, samt de risici der kan være ved at anvende begrebet i praksis. Vi vil benytte os af Liv Vedeler, professor i socialpædagogik, til at definere hvad mestringsstrategier er, samt redegøre for, hvilken betydning de har for barnets muligheder for at blive integreret i daginstitutionen. Vi er opmærksomme på, at Liv Vedeler primært fokuserer på, hvilken betydning mestringsstrategier har for barnets udvikling, og dette vil vi ikke se bort fra i opgaven, dog vil det ikke være vores primære fokus. Til belysning af vores problemformulering finder vi det relevant, at se på det Liv Vedeler betegner som socialøkologiske mestringsressourcer, og med dette menes de ressourcer, som børnehaven råder over, når man skal vejlede barnet, såvel som ressourcer i barnets hjemmemiljø og de ressourcer, som er til rådighed i det offentlige hjælpeapparat 4. Fokus vil være på daginstitutionen og barnets ressourcer. Derudover har vi valgt Aaron Antonovsky, der er professor i medicinsk sociologi. Vi tager udgangspunkt i hans bog: Helbredets mysterium, til at redegøre for hans salutogenetiske ide, og herunder hans begreb omkring oplevelse af sammenhæng, da denne er Liv Vedelers teoretiske referenceramme i Social mestring i børnegrupper. Vi vil i forhold til vores observationer, se på begrebets betydning for udfaldet af den beskrevne situation. Vi vil se på de mestringsstrategier der benyttes i nogle af observationerne, samt hvordan vi som pædagoger, gennem arbejdet med disse, henholdsvis kan hindre eller fremme barnets muligheder for at blive integreret i daginstitutionen. Derudover vil vi se på, hvilken betydning begrebet oplevelse af sammenhæng har for dette. Til at belyse hvilken betydning barnets baggrund har for dets integration, har vi yderligere valgt at inddrage antropolog Charlotte Palludan. I 2000 tilbragte hun 1 år i en københavnsk daginstitution, hvor hun indsamlede empiri til sin afhandling Børnehaven gør en forskel. Baggrunden for afhandlingen var en interesse for, at undersøge hvordan forskelle og uligheder mellem børnehavebørn etableres og reetableres når de møder pædagoger. Afhandlingen konkluderede, at følgende differentieringsprocesser var til stede i børnehaven: spor, rytme, toner og plads. Vi vil benytte begreberne til, at belyse hvilken betydning barnets baggrund har i forhold til det at opnå anerkendelse, 4 Vedeler, Liv 2008 side 31 6

8 samt hvordan disse differentieringsprocesser kan være med til henholdsvis at hindre eller fremme barnets muligheder for at blive integreret i daginstitutionen. Vi forholder os kritisk til det faktum, at den empiriske undersøgelse kun er foretaget i én institution, da dette gør det svært at generalisere. Vi finder dog undersøgelsen interessant, da den påpeger, at pædagoger netop kan være med til at etablere forskelle og uligheder blandt børnene. Metodevalget har været etnografisk feltarbejde, hvor hun selv har været en del af felten. Vi er opmærksomme på, at børnene og måske i særdeleshed pædagogerne, kan have været mærket af hendes tilstedeværelse, hvilket kan have haft indflydelse på pædagogens handlinger. Vi ser dog tidsperioden på et år, i hvilken den empiriske undersøgelse er foregået, som en opvejning af dette, da pædagoger og børn i daginstitutionen har haft tid til at vænne sig til hendes tydelige tilstedeværelse. Det har derfor ikke nødvendigvis haft indflydelse på deres handling i de observerede situationer. Desuden anvender vi den franske filosof, antropolog og sociolog Pierre Bourdieu. I hans forskning fokuserer han på uddannelsessystemet. Dog mener vi, at kunne anvende hans teori i forhold til vores valgte målgruppe, da hans begreb om kapitalformer kan være med til at forklare hvordan uligheder mellem børn skabes, samt hvorfor barnet handler som det gør inden for et givent felt. Han mener, at samfundet er delt op i en række mindre rum, og det er disse rum der, ifølge Bourdieu, er et felt. Disse felter er forholdsvis uafhængige af hinanden, og de har hver deres delvis selvstændige principper for fordeling af social anerkendelse. 5 Disse principper er konstrueret ud fra pædagogernes habitus, samt de krav de skal forholde sig til, som f.eks. arbejdet med lærerplanerne. Barnet agerer i feltet, som her udgør daginstitutionen, ud fra sin habitus. Vi finder det desuden interessant, at se på hvilken betydning, barnets evne til at indgå i daginstitutionens doxa, har for dets muligheder for at blive integreret i daginstitutionen. Ud fra Charlotte Palludan sætter vi fokus, på de differentieringsprocesser der eksisterer i daginstitutionen, altså befinder vi os på institutionsniveau. Pierre Bourdieus teori ligger et samfundsperspektiv på opgaven, da vi gennem hans kapitalformer belyser hvilken betydning barnets samfundsmæssige position, har for dets muligheder for at begå sig i daginstitutionen. Derudover benytter vi hans begreb habitus til at forklare hvad barnet agerer ud fra. Vi befinder os således på samfunds- og individniveau. Aaron Antonovsky s teori giver os en forståelse for barnets adfærd og et indblik i hvordan det 5 Prieur, Annick og Sestoft, Carsten 2006 side 125 7

9 pædagogiske arbejdet kan tilrettelægges med barnets tarv for øje. Vi er således på individ og institutionsniveau. Til sidst fokuserer vi på individniveauet gennem analysen af vores observationer. Vi finder derfor vores valgte teori relevant i forhold til vores problemformulering, da vi får den belyst på individ, institution og samfundsniveau. 8

10 Bearbejdning af problemformulering Integration Janne Hedegaard Hansen beskriver to paradigmer som stilles op imod hinanden. Hun taler om integrationsparadigmet som stilles op mod inklusionsparadigmet. I integrationsparadigmet har man i den pædagogiske praksis fokus på barnets fejl og mangler. Barnet skal tilpasse sig fællesskabet, og kan barnet ikke det, begrundes dette i barnets fejl og mangler. Der stilles krav til barnet, hvorimod fællesskabets måde at være fælles på, vedligeholdes uden diskussion. I inklusionsparadigmet stilles der både krav til barnet og ligeledes til fællesskabet om forandring. Inklusion betyder, ifølge Janne Hedegaard Hansen, at det enkelte individ har ret til deltagelse i fællesskabet, fordi det er gennem fællesskaber, at vi som mennesker udvikler os. Opmærksomheden flyttes fra barnets ret til udvikling til barnets ret til deltagelse, fordi deltagelse i fællesskaber antages at være en forudsætning for udvikling. I det inkluderende fællesskab er forskellighed et potentiale, der kan tilføre fællesskabet nye muligheder. Ved at se forskellighed som en ressource bliver det muligt, at imødekomme den enkeltes ret til deltagelse, udvikling og læring, samt at respektere den enkeltes integritet og mulighed for indflydelse på egne livsbetingelser 6. Vi mener, at dette giver ordet integration en negativ ladning, da integration her opfattes som, at barnet skal tilpasse sig, mens fællesskabets måde at være fælles på opretholdes. Janne Hedegaard Hansen påpeger desuden, at der i det danske velfærdssamfund hersker en forestilling om, at den enkelte har både ret og pligt til at tilpasse sig den etablerede sociale orden. Tilgangen til integration i den pædagogiske praksis, er ifølge hende, overvejende individfokuseret, hvor krav om forandring kun stilles til individet 7. Tager vi derimod udgangspunkt i Lars Denciks måde at beskrive integration på, får man en mere positiv indstilling overfor ordet. Lars Dencik siger, at ordet integration betyder berøre, og at integrere vil sige at bevare intakt i sin oprindelige form som en ubrudt helhed. Han understreger desuden, at en forudsætning for at en person skal føle sig integreret, er følgende: at personen kan genkende sig selv i den sociale helhed, vedkommende indgår i, og at personen accepteres som den, han eller hun er, i sit livsmiljø, i 6 Pedersen, Carsten og Schou, Carsten 2009 side Pedersen, Carsten og Schou, Carsten 2009 side

11 samfundet ellers kan personen heller ikke opleve dette samfund som sit 8. Integration bliver her netop opfattet som det, Janne Hedegaard Hansen beskriver, som inklusionsparadigmet da vi mener, at krav om forandring, ud fra Lars Denciks definition, må stilles til både individet og fællesskabet, hvis individet skal bevares intakt som en ubrudt helhed. Desuden mener vi, at individet vil have lettere ved at genkende sig selv i den sociale helhed hvis dennes deltagelsesformer anerkendes, og barnet dermed accepteres som den han eller hun er, og som en der har noget at bidrage med. Ud fra ovenstående kan der således siges at være to forståelser af integration. Èn hvor barnet accepteres og anerkendes som person, og en hvor barnet anerkendes såfremt den falder ind i daginstitutionens rytme. I modsat tilfælde er det barnet der problematiseres. Vi mener således, at Lars Denciks definition af integration falder mere i tråd med vores egen opfattelse, og det er således denne vi har valgt at tage udgangspunkt i, i vores forståelse af hvad det vil sige at være integreret. Social arv Udtrykket social arv blev første gang lanceret i 1967, i en doktordisputats af børnepsykiater Gustav Jonsson, der var leder af familieinstitutionen Barnbyn Skå. Gustav Jonsson konkluderede at afvigelser arves, og at det er en kombination af genetisk og social arv. Afvigelser består fra generation til generation, da han mente at afvigelser producerer afvigelser, således at forældre med problemer ville give disse videre til deres børn, og at disse afvigelser ville blive mere alvorlige fra generation til generation. Social arv var således en betegnelse for, at børn arvede deres forældres sociale afvigelser. Vi finder det dog relevant, at se på hvorvidt der er belæg for denne påstand, og vi vil se på hvorvidt den sociale arv eksisterer eller ej, samt problematikken ved at benytte begrebet i det pædagogiske arbejde. Jeanette Damsted mener, at lærerne ubevidst er med til at reproducere den sociale arv. Dette sker igennem lærernes opfattelse af det enkelte barn, og derefter måden at agere overfor barnet på 9. Hun definerer social arv som et sæt af sociologiske og psykiske mønstre, som kommende generationer vil videreføre, dvs. at børn som regel overtager 8 Dencik, Lars og Jørgensen, Per Schultz 1999 side 21 9 Damsted, Jeanette C. M side 46 10

12 forældrenes livsform 10. Vi finder hendes definition af begrebet social arv meget bred, da flere forskellige forhold kan høre ind under sociologiske og psykiske mønstre. Sociologi henviser til menneskets adfærd, og vi mener derfor, at hun bl.a. kan henvise til at, børnene vil videreføre forældrenes adfærd. Under psykiske mønstre henvises der til problemer som vil videreføres til børnene. I overensstemmelse med Gustav Jonssons definition, henvises således til at børnene arver forældrenes sociale afvigelser. Dog kan definitionen også ligge op til, at videreførelsen af de sociologiske og psykiske mønstre kan være i form af uddannelse, arbejde og social status, og dette både i positiv og negativ retning. Ovenstående definition kan således tolkes i to forskellige retninger, og vi mener derfor, at det er en meget uklar definition af begrebet social arv. Det er netop denne problematik i forhold til begrebet, som Morten Ejrnæs henviser til, da han forklarer at det er et uklart begreb der ikke klart siger noget omkring hvad der arves, hvorfor det arves, eller hvem der arver 11. Morten Ejrnæs er kritisk overfor begrebet social arv, og foreslår det således erstattet med risiko og chance. Risiko ligger op til sandsynligheden for på et senere tidspunkt i livet, at pådrage sig problemer, mens chance skal forstås som sandsynligheden for, at man opnår en bestemt gunstig tilstand på et senere tidspunkt. Morten Ejrnæs kritik af begrebet social arv, mener vi skal ses i lyset af, at han opfatter begrebet som negativt ladet, og at det derfor lægger op til, at børnene arver forældrenes problemer, mens hans forslag vil betyde, at der fokuseres på sandsynligheden for en positiv eller negativ udvikling, frem for et deterministisk syn hvor det antages at børns udvikling er forudbestemt, som er tilfældet ved begrebet social arv. Morten Ejrnæs mener desuden, at kunne modbevise at den sociale arv eksisterer. Dette gør han på baggrund af en undersøgelse fra en rapport omkring social arv. I undersøgelsen fremgår det at risikoen for selvdestruktiv adfærd er mellem to og tre gange større for børn af misbrugere og dobbelt så stor for børn af forældre med mentale lidelser, samt at risikoen er 10 gange større for børn, der har været udsat for vold i deres barndom 12. Det kan virke voldsomt fordi det angives som fordoblinger, tredoblinger og tidoblinger, og ud fra denne undersøgelse virker det til at den sociale 10 Damsted, Jeanette C. M side Ejrnæs, Morten 2010 side Ejrnæs, Morten 2010 side 14 11

13 arv eksisterer. Morten Ejrnæs mener dog at undersøgelsen er misvisende da der på intet sted i rapporten angives, hvor stor risikoen for selvdestruktiv adfærd blandt unge er. Morten Ejrnæs har ud fra rapportens data, beregnet procentandelen af risikoen for selvdestruktiv adfærd hos børn der har forældre med disse problemer. På baggrund af de oplysninger mener han ikke der kan konkluderes andet end at henholdsvis 3 %, 4,5 % og 15 % af dem, der er vokset op i hjem med belastninger udviser selvdestruktiv adfærd, hvilket, ifølge ham, i virkeligheden gør det til en undtagelse at børn arver deres forældres problemer 13. Morten Ejrnæs har desuden undersøgt i hvilket omfang de unge der har problemer er vokset op i problemfamilier, og er kommet frem til at 30 % kommer fra problemfamiler mens 70 % kommer fra familier der er problemfrie 14. Tilsammen viser det sig, ifølge Morten Ejrnæs, at kun 8 % af børnene fra problemfamilier selv udvikler selvdestruktiv adfærd. Vi mener på baggrund af disse oplysninger ikke at man kan tillade sig at tale om den sociale arv, da procentandelen hos børn fra belastede familier så burde være større. Vi mener dog at der bør være fokus på børn der vokser op under belastede vilkår, da risikoen for at få problemer er der, men denne risiko mener vi også er til stede hos børn der vokser op i problemfrie familier, hvilket også fremgår af ovenstående. Der kan derfor, ifølge os, være en fare for at man har for meget fokus på børn fra en belastet familie, og dermed kan overse de børn fra de problemfrie familier, som ligeledes kan pådrage sig problemer. Dette mener vi kan være en af de konsekvenser der kan være af at tillægge barnets baggrund for stor betydning i daginstitutionen. Vi vil i næste afsnit se på de konsekvenser der kan være ved at anvende begrebet i praksis. Social arv i praksis Vi finder det interessant at se på de konsekvenser der kan være ved at anvende begrebet social arv i praksis. Vi mener at begrebet kan blive en sovepude for mange pædagoger, da årsagen til barnets problemer vil blive begrundet i barnets baggrund. Dette kan betyde at forældrene får skylden for barnets mindre vellykkede mestringsstrategier, uden at der tages stilling til om disse kan skyldes forhold i daginstitutionen. Når vi taler om mestringsstrategier er det med udgangspunkt i Liv Vedeler. Hun skriver at social mestring er alfa og omega i ethvert menneskes udvikling, 13 Ejrnæs, Morten 2010 side 15 12

14 uanset hvilke forudsætninger man kommer til verden med. God social interaktion med andre er en forudsætning for fuldt ud at kunne udvikle sit potentiale. Alle børn har ressourcer evner og færdigheder som de på forskellig måde prøver at tage i brug, men ikke altid lige godt og konstruktivt. Liv Vedeler forklarer at alle forsøg på at håndterer et problem betragtes som udtryk for mestring, hvad enten det er vellykket eller ej. Dermed er det vigtigt at slå fast at mestring ikke betyder at mestre en situation. Forsøg på mestring er uafhængigt af resultatet. Mestringsstrategier er handling, adfærd og tanker, der bruges til at håndtere det man oplever som vanskeligt og problematisk. Mestring handler for det første om en proces med vedvarende interaktioner mellem det enkelte individ og miljøet. For det andet handler det om hvordan man tackler problemerne, og ikke om, at være mester 15. Vi mener der er en fare for at anvendelsen af begrebet social arv kan resultere i at pædagogerne får mere negative forventninger til barnets udvikling og præstationer end der er grund til, og som Morten Ejrnæs påpeger, kan der opstå hvad han betegner som den selvopfyldende profeti. Han forklarer at børn og forældre der udsættes for stemplingen, kan blive negativt påvirket af omgivelsernes syn på dem, og gøre omverdenens opfattelse til deres egne, dvs. at deres selvopfattelse formes i overensstemmelse med omgivelsernes negative billede. De to forhold kan tilsammen igangsætte det der er blevet betegnet som den selvopfyldende profeti 16. Vi mener det er interessant at se på om pædagoger anvender begrebet social arv i praksis, samt hvilken forståelse de ligger i begrebet. Til dette vil vi kort redegøre for Morten Ejrnæs spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen blev udarbejdet for at finde ud af om kommunalt ansatte anvender begrebet social arv. Undersøgelsen omfatter 307 medarbejdere i 9 forskellige kommuner foretaget i Det er vigtigt at understrege at undersøgelsen omfatter flere og andre faggrupper end pædagoger. Den omfatter også sundhedsplejersker, sagsbehandlere, og lærere. Undersøgelsen består af en række delundersøgelser, og i en af dem, er der blevet uddelt to forskellige cases til faggrupperne. Forskellen på disse to cases var, at der i den ene var informationer omkring barnets baggrund. I den fremgik det, at moderen som barn havde været 14 Ejrnæs, Morten 2010 side Vedeler, Liv 2008 side Ejrnæs, Morten 2010 side 8 13

15 anbragt uden for hjemmet i to år. I besvarelserne vedrørende årsagerne til barnets vanskeligheder, er der 81 % der angiver social arv som årsag når de kender til moderens baggrund, mens der i den case, hvor baggrunden er udeladt, kun er 29 % der angiver den sociale arv som årsag 17. En anden del af undersøgelsen forsøger at belyse hvad faggrupperne forstår ved social arv. I denne del af undersøgelsen er medarbejderne blevet bedt om at angive hvilken, af en række betegnelser, de mener, er mest dækkende for begrebet. Det fremgår at 96 % angiver at begrebet social arv er dækkende for at sociale problemer overføres fra forældre til deres børn, mens 61 % mener at begrebet er betegnelse for at barnet har stor risiko for at få sociale problemer 18. Vi mener at undersøgelsen viser at barnets baggrund har en betydning for hvordan pædagogerne forklarer deres problemer. Begrebet kan således blive problematisk i arbejdet med udsatte børn, da der kan være en tendens til at finde problemerne i barnets baggrund, fremfor at kigge på egen praksis. Det er tankevækkende at 96 % af pædagogerne forstår begrebet i overensstemmelse med Gustav Jonssons definition, om at sociale problemer overføres fra forældrene til deres børn. Såfremt det er denne forståelse pædagogerne har af begrebet social arv, ser vi anvendelsen af begrebet som hindrende for barnets integration, da pædagogerne anser barnets livsforløb som forudbestemt, hvilket risikerer at medføre til den førnævnte selvopfyldende profeti. Anvendes begrebet med denne forståelse har barnets baggrund, ifølge os, betydning for dets muligheder for at blive integreret i daginstitutionen. Derfor er Morten Ejrnæs begreb omkring risiko og chance måske et godt alternativ til begrebet social arv, da disse ikke er deterministiske, men blot påpeger at risikoen for at pådrage sig problemer er der uanset baggrund. Differentieringsprocesser Charlotte Palludan er i sin afhandling kommet frem til differentieringsprocesser hun mener finder sted i børnehaven, og som ifølge hende er med til at skabe ulighed mellem børnehavebørn. Differentieringsprocesserne er spor, rytme, toner og placeringer. De børn der er en del af en daginstitution er vidt forskellige, og har 17 Ejrnæs, Morten 2010 side Ejrnæs, Morten 2010 side 32 14

16 forskellig gennemslagskraft i institutionen. Dette er hvad Charlotte Palludan henviser til når hun taler om spor. Alle børn sætter deres spor i daginstitutionen, og nogle er mere tydelige end andre. Det kan være børn der snakker meget, bevæger sig meget, tavse børn, og lignende. Nogle børn sætter tydeligere spor i hverdagen, mens andres spor kan overhøres og overses fordi de overdøves og overskygges af mere tydelige spor 19. Børnene sætter ikke de samme spor hver dag, og der påpeges at deres spor har tendens til at blive tydeligere over tid. Afgørende for barnets tydelighed er dets placering. Tydelighed er sammenhængende med central placering hvilket vil sige at barnet placerer sig i nærheden af andre børnehavebørn eller pædagoger. Ligeledes er utydelighed sammenhængende med at barnet placerer sig perifert i det pædagogiske landskab 20. Charlotte Palludan definerer det pædagogiske landskab med at: Den enkelte fødes ind i et historisk landskab som med dets kultiverede og vilde veje, steder og forbindelsesveje og blindgyder skaber betingelser for det liv der leves. Ved at bo, opholde sig og rejse i landskabet er man med til at forandre det 21. Det at indgå i interaktioner med andre er således med til at sætte tydelige spor, og spor skabes således gennem børnenes deltagelse og engagement. Det er ikke alle børn der bliver lige tydelige med tiden, og de bliver tydelige på hver deres måde 22. Pædagoger sætter ligesom børnene spor i det pædagogiske landskab. Pædagogernes spor i det pædagogiske landskab er tydeligere i relation til børnenes spor og har tendens til at overskygge og overdøve disse. Dette er sammenhængende med deres større kroppe og kraftigere stemmer. Men det er også sammenhængende med at pædagogerne placerer sig og bliver placeret centralt i landskabet, dvs. opsøger steder hvor de kan indgå i interaktioner med andre ligesom de opsøges af andre 23. I forbindelse med spor anvendes underkategorierne fodfæste og regulerende vejledninger. De spor børnene sætter anerkendes ikke nødvendigvis som korrekte deltagelsesformer, og disse børn der f.eks. råber for højt, udsættes for regulerende vejledninger af pædagogerne. Charlotte Palludan mener at pædagogernes spor afspejler bestræbelserne på, og tilsyneladende vilje til, at anerkende børnehavebørnene og derigennem understøtte børnenes arbejde med at finde 19 Palludan, Charlotte 2005 side Palludan, Charlotte 2005 side Palludan, Charlotte 2005 side Palludan, Charlotte 2005 side Palludan, Charlotte 2005 side 83 15

17 fodfæste i det pædagogiske landskab 24. Hun mener om anerkendelse, at det er et spørgsmål om at blive tildelt status som fuldgyldig partner i interaktioner. Anerkendelse er med andre ord en social relation af jævnbyrdighed, medens ikke anerkendelse er en social relation af underordning 25. De børn der har uhensigtsmæssige spor, reguleres og vejledes således at de kan integreres i daginstitutionen og opnå fodfæste i denne. De skal således tilpasse sig daginstitutionens doxa. Doxa henviser, ifølge Pierre Bourdieu, til de uskrevne, usynlige regler der gør sig gældende i feltet som her udgør daginstitutionen. Doxa en udgør et sæt af regler, som der ikke skal sættes spørgsmålstegn ved, fordi det er en selvfølge at det er sådan vi gør det 26. Alle der deltager i feltet, slutter sig til feltets doxa. Såfremt der stilles spørgsmålstegn ved den gældende doxa er det, det samme som at man truer selve feltets eksistens 27. Børns spor over tid er således udtryk for deres fortrinsvis ikke bevidste bestræbelser på at bebo det pædagogiske landskab, og med dette menes det at bebo, som sanselige tilstedeværelsesprocesser, hvorigennem der opnås fodfæste i tilværelsen, dvs. at have et tilhørsforhold, at være tryg og føle sig hjemme. Børns spor og disses forandringer over tid kan forstås som udtryk for forsøg på at nå fodfæste i det pædagogiske landskab 28. I hverdagens processer er pædagogerne og børnene med til, gennem deres praktikker, at slå rytmen an. Rytmen er den analytiske adgangsvej til at bestemme den respektable krop. Den respektable krop konstrueres som den krop der er beskæftiget f.eks. gennem leg, kreative aktiviteter eller praktiske gøremål og lignende. Den ikke respektable krop er den der opholder sig eller bevæger sig tilsyneladende uden mål og indhold 29. Den respektable krop udgør grundlaget for den rytme der slås an i det pædagogiske landskab 30. Det handler således om at være i ro og at være i gang på en måde der er i overensstemmelse med den respektable krop. Den deltagelsesform som medfører at barnet gives status som fuldgyldig partner, og dermed anerkendes, er den respektable 24 Palludan, Charlotte 2005 side Palludan, Charlotte 2005 side Prieur, Annick og Sestoft, Carsten 2006 side Bourdieu, Pierre 1999 side Palludan, Charlotte 2005 side Palludan, Charlotte 2005 side Palludan, Charlotte 2005 side

18 krop 31. I de tilfælde hvor pædagogerne ikke kan genkende børnenes deltagelsesformer som beskæftigelse, men derimod som tom aktivitet udløser det pædagogernes bekymring, og således udsættes barnet for reguleringer og vejledning således at det kan få fodfæste. Dette fremgår af uddraget af følgende observation: R går rastløs rundt i klassen. Han søger ikke de andre børn, men iagttager dem kun. Han går hen til reolen og står og fumler med noget. Læreren henvender sig til ham og siger: hvad var det vi havde aftalt, kan du huske det? R kigger på læreren og prikker sig samtidig i hovedet og lader som om han tænker. Efter noget tid siger læreren: du skal lege med nogen. R kigger sig omkring i klassen, og virker utilpas i situationen. Vi mener her at læreren opfatter R s deltagelse som tom aktivitet, hvilket udløser en regulering med det formål at R skal deltage i børnefællesskabet som anses som den rette deltagelsesform. R s deltagelsesform falder således ikke ind under den respektable krop. Pædagogerne signalerer således hvilke deltagelsesformer de opfatter som respektable og som kan udløse anerkendelse. Børnenes spor kan således give anledning til reguleringer i de tilfælde hvor de ikke anerkendes som rette deltagelsesformer, som i tilfældet med R. Når nogle børn i højere grad end andre møder vejledende reguleringer og forbeholdne attituder overfor deres bevægelser skal det ses som sammenhængende med børnenes forskellige fornemmelse for rytmen 32. Rytmen beskrives ved hjælp af underkategorierne at være i ro og at være i gang. Det er f.eks. legitimt at være i ro når der læses historie mens det også er respektabelt at være i gang og øge tempoet lidt når man opholder sig på legepladsen. Det handler således om at holde et bestemt tempo ved at balancere mellem det at være i ro og at være i gang, og matche rytmen, og dermed fornemmelsen for hvornår man skal være det ene og hvornår man skal være det andet 33. Vi mener således ikke at R matcher rytmen da han i legetimen går rundt og blot iagttager omgivelserne, hvilket ikke, ifølge læreren, er en respektabel deltagelsesform i en legetime. Havde R derimod befundet sig på en udstilling var deltagelsesformen muligvis blevet anerkendt, da det så ville være acceptabelt at gå rundt og iagttage omgivelserne. R formåede således ikke at finde balancegangen mellem det at være i ro og at være i gang, og således matchede han ikke rytmen. 31 Palludan, Charlotte 2005 side Palludan, Charlotte 2005 side Palludan, Charlotte 2005 side

19 Børnene vil, afhængig af om de kan matche rytmen, gøre sig forskellige erfaringer. Charlotte Palludan forklarer at nogle børn erfarer at deres habituelt tilbøjelige kroppe, der handler på måder, der svarer til deres specifikke opvækstvilkår, tendentielt miskendes og korrigeres, mens de børn der fanger rytmen erfarer, at deres habituelle tilbøjeligheder oftest genkendes som kapital 34. Når vi taler om børnenes habituelle tilbøjeligheder henviser vi til Pierre Bourdieus begreb habitus, der kan hjælpe med at forklare hvad der ligger til grunde for at mennesket handler og agerer som det gør. Habitus forklares som et sæt erhvervede eller tillærte dispositioner for at handle på bestemte måder. Disse dispositioner er i det væsentlige ubevidste. Habitus er i udvikling gennem hele livet, i takt med at ens livsbetingelser skifter, men det nye mødes hele tiden med det gamle som udgangpunkt. Habitus vil hele tiden forandres af nye erfaringer, men aldrig radikalt. Barnets habitus tilegnet i hjemmet er således afgørende for hvordan daginstitutionen erfares, og især for hvordan de pædagogiske tiltag som daginstitutionen formidler opfattes. Habitus forandres dog gennem de erfaringer man gør sig i daginstitutionen, og den nye habitus, præget af daginstitutionen har således betydning for de erfaringer man gør sig senere i livet 35. Børnene har, ifølge Charlotte Palludan, ikke lige muligheder for at investere i det respektable hvilket skyldes deres kapitaler. Det er ikke alle børn hvis ressourcer bliver genkendt som kapital i det landskab daginstitutionen udgør, og disse børn vil modsat andre børn, i høj grad blive udsat for reguleringer således at de kan tilpasse sig den respektable krop 36. Børnenes evne til at indgå på en respektabel måde er således afgørende for deres muligheder for at opnå anerkendelse, og ligeledes for deres videre færden. Charlotte Palludan udtrykker dette således: Med begrebet respektabilitet peges således på at børns erfaringer med at blive anerkendt som respektable og fuldgyldige partnere, eller erfaringen med ikke at blive det, indlejrer sig i dem som en forventning til egne muligheder for at positionere sig. Disse forventninger bærer børnene med sig i deres kroppe, når de indgår i andre sociokulturelle landskaber eller andre pædagogiske landskaber, nu og i fremtiden 37. Hun påpeger ligeledes at de børnehavebørn, der har de rette ressourcer og den rette fornemmelse, synes at leve, 34 Palludan, Charlotte 2005 side Prieur, Annick og Sestoft, Carsten 2006 side Palludan, Charlotte 2005 side Palludan, Charlotte 2005 side

20 mens de børnehavebørn, der har underskud af begge dele, snarere synes at overleve i samværet med pædagogerne 38. Differentieringsprocessen toner har som spor og rytme også betydning for børnenes chancer for at opnå anerkendelse fra pædagogernes side. Charlotte Palludan forklarer at der er to dominerende toner som hun har valgt at kalde undervisningstonen og udvekslingstonen. Undervisningstonen karakteriserer situationer hvor den voksne lægger vægt på indføring, forklaring, instruering og lignende. I disse situationer er børnenes attituder typisk lyttende og opremsende. Pædagogen fortæller og barnet lytter og følger anvisninger. Eller pædagogen spørger og barnet svarer, hvis det er muligt for barnet. Barnet er objekt for pædagogens undervisning. Udvekslingstonen karakteriserer situationer hvor børn og pædagoger taler sammen. Begge parter spørger og svarer. De udveksler oplevelser, fortolkninger, meninger, erfaringer og viden. Både børnene og pædagogerne indgår som samtalende subjekter i interaktionen 39 Dette fremgår af følgende uddrag: Kort efter kommer han, sammen med LA, hen til mig og siger at han ikke vil være med mere. Jeg spørger ham hvorfor. R siger at der er for mange med. Jeg siger at det er okay, og spørger om han næste gang vi er på tur, har lyst til at bygge en hule bare ham, LA, jeg og måske 2-3 andre børn. Han smiler og siger ja til forslaget 40. Tonernes dominans afhænger af den situation de udspiller sig i. Under spisningen snakker man ofte om oplevelser, og det er således udvekslingstonen der er i spil der. Modsat kan et barn der tegner, udsættes for undervisningstonen med det formål at lære farver. I nogle situationer vil begge toner dominere, f.eks. i samlingssituationer hvor man både udveksler oplevelser og lærer om forskellige ting. Charlotte Palludan pointerer at børn der ofte udsættes for undervisningstonen kan forsøge at bryde denne, ved at forsøge at slå udvekslingstonen an. I de situationer er pædagogerne ofte ikke medproducerende, eller med andre ord så fanger de ikke tonen 41. Tonerne har betydning for mulighederne for at opnå anerkendelse fra pædagogernes side. Ud fra Charlotte Palludans forståelse af anerkendelse som fuldgyldigt partnerskab og ligeværdige relationer, kan udvekslingstonen rekonstrueres som et udtryk for at de involverede børn er anerkendt af pædagogerne, dvs. får status 38 Palludan, Charlotte 2005 side Palludan, Charlotte 2005 side Egen observation 19

21 som fuldgyldige partnere, da de er samtalepartnere og dermed mere jævnbyrdige i relationen end tilfældet er med undervisningstonen. Undervisningstonen er udtryk for at de involverede børn ikke anerkendes som fuldgyldige partnere af pædagogerne, men er underordnede i relationen 42. I forhold til den sidste differentieringsproces placering, påpeger Charlotte Palludan, at de børn der kan matche rytme og toner er tilbøjelige til at placere sig, og blive placeret meget tæt på pædagogerne, mens de børn der ikke helt eller slet ikke matcher, ikke er lige så tæt placeret 43. Tidligere fastslog vi at de børn der placerer sig centralt, også bliver tydeligere i deres spor, og såfremt de kan udveksle sig sprogligt og matche rytmen også er bedre stillet i forhold til det at opnå anerkendelse fra pædagogernes side. Børnenes betingelser for at blive anerkendt som fulgyldig partnere i det pædagogiske landskab varierer med børnenes klassetilhørsforhold, hvilket vi finder interessant, da det netop understreger at barnets baggrund har en betydning for dets muligheder for at blive integreret. Anerkendelse mener vi, er afgørende for at man føler sig accepteret som den man er, og et barn der ikke opnår anerkendelse, mener vi, derfor ikke vil føle sig integreret. De børn der positionerer sig og bliver positioneret som partnere, og dermed anerkendes, er hovedsageligt af dansk herkomst, som har mellem og højtuddannede forældre med adgang til arbejdsmarkedet. Charlotte Palludan deler de børn der anerkendes op i to kategorier: a) de børn der har en insisterende attitude, b) de børn der er afslappede. De børn der ikke positionerer sig eller bliver positioneret som partnere, og dermed ikke anerkendes, er hovedsageligt piger og drenge hvis forældre ikke har en uddannelse, og som ofte er ufaglærte på arbejdsmarkedet eller er arbejdsløse. De kan ligeledes deles ind i kategorierne: a) de som anstrenger sig for at blive anerkendt som partnere de forsøger men har ikke fornemmelsen og mangler kapitalen, b) de som afstår fra at blive tildelt anerkendelse som partnere, hvilket viser sig ved at de placerer sig distanceret og perifert i forhold til pædagogerne, og de undlader at investere deres utilstrækkelige kulturelle kapital, c) de som ligeledes afstår fra at blive 41 Palludan, Charlotte 2005 side Palludan, Charlotte 2005 side Palludan, Charlotte 2005 side

22 positioneret som partnere, men som opfordres af pædagogerne til at placere sig tæt på og interagere med pædagogerne på den respektable måde fra en ligeværdig position. Pædagogerne forsøger at positionerer dem som partnere, men disse børns attitude er præget af afvisning 44. Vi mener ud fra ovenstående at kunne konstatere at barnets baggrund, ifølge Charlotte Palludan, har en betydning for dets integration i daginstitutionen, da de kapitaler barnet besidder og tager i brug i daginstitutionen, og dermed barnets muligheder, ifølge Charlotte Palludan, for at investere i det respektable er afgørende for at opnå anerkendelse. De børn der gang på gang udsættes for reguleringer, vil således få et negativt billede af sig selv og egne muligheder fremover, og således kan pædagogernes ageren overfor disse børn, medvirke til det Morten Ejrnæs kalder den selvopfyldende profeti. Kapitalformer Charlotte Palludan tager udgangspunkt i Pierre Bourdieus beskrivelse af kapitalformer. Pierre Bourdieu brugte kapitalformerne til at undersøge menneskets reproduktionsstrategier, herunder hvordan de arbejder med at styrke deres position i samfundet, samt at undersøge hvilken rolle uddannelsessystemet har i forhold til disse strategier. Bourdieu forklarer at alle har forskellige forudsætninger alt efter hvilken social og familiemæssig historie de bærer på, og kapitalbegrebet skal forstås som et analytisk redskab til at indfange og kortlægge disse forhold 45. Bourdieu deler kapitalformerne op, og dem vi vil se på er kulturel kapital, økonomisk kapital, social kapital og til sidst symbolsk kapital. Kulturel kapital kan ifølge Bourdieu deles op i tre grundformer: kropsliggjort, institutionaliseret, og objektiveret. Kropsliggjort indbefatter mentale og legemlige dispositioner, så som måder at klæde og bevæge sig på, dannelse, sproglige kompetencer og lignende. Det er den Bourdieu beskriver som den primære opdragelse, det vil sige den grundlæggende socialisering der foregår i hjemmet. Den afspejler familiens historie, sociale position og familiens måde at være sammen på. Familiens kultur indpodes i børnene, og denne kan så være 44 Palludan, Charlotte 2005 side

23 mere eller mindre fin afhængig af familiens sociale baggrund, uddannelse, osv. Denne indpodning kan i nogle tilfælde være bevidst opdragelse, men det meste af denne overførsel sker ubevidst, gennem dagligdagens rutiner i familien. Det er det system af handlingsorienteringer og opfattelseskategorier der beskrives som habitus 46. Institutionaliseret tilstand kan være i form af diplomer, titler mm. Det er således ikke noget barnet besidder, men forældrene, der besidder denne, har mulighed for at investere i barnet og dermed give barnet ressourcer til at begå sig og blive integreret i daginstitutionen. Barnets baggrund har således en betydning for hvilke kapitaler barnet kan tage i brug for at få fodfæste og nærme sig den respektable krop 47. Objektiveret tilstand eksisterer i form af bøger, malerier, redskaber mm. Nogle familier kropsliggør eller realiserer deres kulturelle kapital gennem objektiveret tilstand. Barnet realiserer ikke dets kulturelle kapital i form af monumenter, malerier, men det realiserer dem gennem sanserne. Børn fra familier der besidder de rigtige kapitaler, og de kapitaler der anerkendes i daginstitutionen, har hjemmefra tilegnet sig ressourcer der gør dem i stand til at begå sig i dagintitutionen, modsat de børn fra familier der ikke besidder disse anerkendte kapitaler 48. Økonomisk kapital beskriver Bourdieu som adgang til penge og materielle goder. De mere økonomisk velstillede familier har således råd og mulighed for at give deres børn oplevelser og ting, som de dårligere stillede ikke kan hamle op med i forhold til deres børn. Disse forskelle kan være i form af rejser, fritidsaktiviteter mm. men også i form af designertøj, flot legetøj som barnet har med i børnehaven osv. Det betyder dog ikke, at børn fra økonomisk velstillede familier automatisk, tilegner sig de ressourcer det kræver for at begå sig i daginstitutionen 49. Social kapital henviser til den værdi man har i kraft af sit sociale netværk eller gennem medlemskab af specifikke grupper. Den kan i en vis grad arves i form af fint familienavn, men den kan også erhverves ved at indgå ægteskab eller ved at melde sig ind i en forening 50. I forhold til vores valgte målgruppe, ses barnets sociale kapital 45 Prieur, Annick og Sestoft, Carsten 2006 side Prieur, Annick og Sestoft, Carsten 2006 side Prieur, Annick og Sestoft, Carsten 2006 side Prieur, Annick og Sestoft,Carsten 2006 side Prieur, Annick og Sestoft, Carsten 2006 side Prieur, Annick og Sestoft, Carsten 2006 side

24 gennem barnets måde at være sammen med de andre børn og pædagoger på. Barnets måde at agere på i forskellige situationer, om det snakker og samtaler eller om barnet spiser sin mad i fred osv. Barnet spejler sig i sine forældre og agerer ud fra de erfaringer barnet har gjort sig i hjemmet. Barnet besidder endnu ikke social kapital i form af et stort socialt netværk eller ved at være medlem af en fin forening, men barnet begynder at erhverve sig social kapital, ved at være sammen med andre børn og voksne i daginstitutionen, skole osv. 51. Symbolsk kapital er ifølge Bourdieu en tilstand alle de andre kapitaler antager når de bliver anerkendt og tilskrives værdi i en given social sammenhæng. Værdien af en kapital afhænger af hvor unik den er. Den symbolske værdi af en given type kapital er således aldrig givet en gang for alle, men er altid afhængig af sjældenhed og tiltro fra de andre agenter i samfundet og i et givent felt hvor kapitalerne kommer i spil, f.eks. daginstitutionen 52. Bourdieu kommer ind på ressource svage og stærke familier. De familier der besidder en stor kapital, har mulighed for at investere i barnet, i form af penge, kulturelle oplevelser, stor social omgangskreds osv. da de har mange ressourcer til rådighed. Modsat har de, familier der ikke besidder en stor kapital, har ikke mulighed for at investere i barnet på samme måde, da de ikke har de samme ressourcer at trække på. Vi mener ud fra ovenstående at kunne konstatere at barnets baggrund har en betydning for dets integration i daginstitutionen, da de kapitaler barnet besidder, og dermed barnets muligheder for, at begå sig i det pædagogerne definerer som det respektable, er afgørende for at opnå anerkendelse. De børn der gang på gang udsættes for reguleringer, vil således få et mindre selvværd og lavere forventninger til egne muligheder fremover, og således kan pædagogernes ageren overfor disse børn medvirke til det Morten Ejrnæs kalder den selvopfyldende profeti. 51 Prieur, Annick og Sestoft, Carsten 2006 side Prieur Annick og Sestoft, Carsten 2006 side

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Er tiden løbet fra samling?

Er tiden løbet fra samling? AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Tegn på læring sådan gør I

Tegn på læring sådan gør I Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Tværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed

Tværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4 Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik

Læs mere

1. Rejsebrev. Angerlarsimaffik Uulineq

1. Rejsebrev. Angerlarsimaffik Uulineq 1. Rejsebrev Angerlarsimaffik Uulineq Studerendes navn: Emma Bertelsen Studienummer: HV12005 E-mail.: 1016356@ucn.dk Praktikperiode: 2. el. 3. 3. praktikperiode Praktik fra til: dd.mm.år: 01.08.2014-31.01-2015

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012 Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Den pædagogiske centrifuge

Den pædagogiske centrifuge Børnehaven er ikke så inkluderende, som vi gerne vil tro. Små forskelle i børnenes forudsætninger risikerer at blive til reelle uligheder stik mod de pædagogiske hensigter. Forskerne Charlotte Palludan

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Baggrunds materiale omkring:

Baggrunds materiale omkring: Baggrunds materiale omkring: Bagrund Rev A Side 1 Hockey og godt miljø er en del af i OIK Vi ønsker at OIK skal være et rart sted at komme, med en ordentlig omgangstone både spillerne imellem, men i høj

Læs mere

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Anerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne

Anerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Anerkendelse eller miskendelse Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Problemformulering Hvordan beskriver etniske minoritetsunge, der er i risiko for marginalisering, at deres sproglige,

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

2. Rejsebrev. Pernille Gram

2. Rejsebrev. Pernille Gram 2. Rejsebrev Pernille Gram Studerendes navn: Studienummer: Pernille Gram Kristensen PV11214 1 E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til dd.mm.år: Institutionens navn: Institutionens adresse: Institutionens

Læs mere

Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn

Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn Guide til anerkendende beskrivelse af 3-4 årige børn Udgangspunktet for at beskrive en beskrivelse af et barn: I Det fælles Pædagogiske Grundlag for arbejdet med børn fra 0-6 år, er det blandt andet et

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Udkast til model for elevforståelse

Udkast til model for elevforståelse Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program 02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU..DK VIDEN FRA PRAKSISFORSKNING Inkluderende specialpædagogik: Flere empiriske forskningsprojekter med fokus

Læs mere

Indhold. Forord... 11

Indhold. Forord... 11 Indhold Forord.................................................. 11 Kapitel 1 Social mestring i børnegrupper......................... 13 Mål og hensigt med bogen............................... 13 Social

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Studienummer: 12309. Ditterosenberghansen@gmail.com. Praktik fra til: dd.mm.år: 01.02.2013-31.07.2013. Institutionens kontakt e- mail og evt.

Studienummer: 12309. Ditterosenberghansen@gmail.com. Praktik fra til: dd.mm.år: 01.02.2013-31.07.2013. Institutionens kontakt e- mail og evt. Studerendes navn: Ditte Rosenberg Hansen Studienummer: 12309 E-mail.: Ditterosenberghansen@gmail.com Praktikperiode: 2. el. 3. 2 praktikperiode Praktik fra til: dd.mm.år: 01.02.2013-31.07.2013 Institutionens

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen

27/2010. Sejt at læse bøger. Af: Vibeke Bye Jensen artikler leder noter opslagstavlen debat årg 27/2010 Sejt at læse bøger I Århus læser børn i 45 dagtilbud rigtig mange bøger. Et projekt med dialogisk oplæsning skal især give børn med dansk som andetsprog

Læs mere

Børnehaven Sønderleds. Uddannelsesplan. for. PAU- elever

Børnehaven Sønderleds. Uddannelsesplan. for. PAU- elever Børnehaven Sønderleds Uddannelsesplan for PAU- elever Børnehaven Sønderled, Sønderled 13, 6000 Kolding Tlf.: 75 56 86 47 Mail:soenderled@kolding.dk Åbningstider: Mandag torsdag 6:30 17:00 Fredag 6:30 15:45

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.).

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.). Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:

Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: 1 Forord Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: - at alle børn og unge oplever sig som en del af, og som værdifulde for,

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Bornholms Regionskommune 2011 Indledning Sammenhængende børnepolitik Er godkendt af kommunalbestyrelsen d. 23. nov. 2006 Efterfølgende revideret og politisk godkendt i maj 2011.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro!

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro! Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro! Dette er en beskrivelse af, hvad vi som praktiksted kan tilbyde vore studerende og hvilke krav vi stiller til os selv og de studerende.

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Hvad er det, der skal virke?

Hvad er det, der skal virke? Hvad er det, der skal virke? Nogle almene pædagogiske synspunkter på hvad der skal virke i skole og uddannelse for unge med særlige behov Chefkonsulent og Ph.d.-stipendiat Leo Komischke-Konnerup Nationalt

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere