KLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.

Transkript

1 Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn Sømme herred Kbh. amt ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen 1

2 Resumé Prøvegravningen af et ca. 65 m 2 stort byggefelt udgjordes af en ca. 6 m lang søgegrøft i øst-vestlig retning. En affaldsgrube med dyreknogler og tegl blev delvist frilagt i den ene ende af søgegrøften, men der fandtes et mudderfyldt fyldskifte, hvis oprindelse er begrundet i de særlige geologiske forhold i området. Der blev således ikke fundet grundlag for at foretage yderligere arkæologiske undersøgelser inden et jordarbejde iværksættes. Undersøgelsens baggrund I maj 2010 fik Roskilde Museum oplysning om, at der var ansøgt om byggetilladelse til en grund med adressen Frederiksborgvej 20, der befinder sig i den nordøstlige del af Roskildes middelalderlige bykerne. Byvolden fra midten af 12. årh. har forløbet mindre end 100 m mod øst, og i 1930 erne indleveredes en stylos fra middelalderen fundet på en grund på Klostervang. Byggegrunden havde sit eget matrikelnummer, og har siden fået adressen Klostervang 20. Museet tilskrev bygherres repræsentant, Lind & Risør A/S, angående beliggenheden indenfor et kulturarvsareal og risikoen for at støde på væsentlige fortidsminder, samt museumslovens bestemmelser i I januar 2011 blev museet oplyst om en fornyet ansøgning om byggetilladelse, og museet tilstillede bygherre et nyt brev med samme indhold via Lind & Risør A/S. Bygherre ansøgte på ny i april s.å., og museet sendte et brev med samme indhold som tidligere via Lind & Risør A/S. Endelig meddelte Roskilde Kommune byggetilladelse i september 2012 (fejldateret til 2011), og museet henvendte sig endnu en gang til bygherre. Denne gang kom der svar, og den 14/ blev det aftalt, at en frivillig kunne afsøge grunden med metaldetektor for museet. Der fremkom ingen fund ved den lejlighed. I slutningen af februar 2014 henvendte bygherre sig til museet, da han ikke havde kendskab til andet end museets første skrivelse fra Nu bad han om at få udført en arkæologisk forundersøgelse så hurtigt som muligt, da byggestart var nært forestående. Forundersøgelsesbudgettet blev godkendt af bygherre den 10/ Administrative data Roskilde Museum var ansvarlig for undersøgelsen, og originaldokumentation opbevares på museet. Udgiften til nødudgravningen blev afholdt af Jon Hedenborg i sin egenskab af bygherre. 2

3 Topografi Undersøgelsesområdet var en udmatrikuleret have beliggende på et jævnt skrånende terræn. Den eksisterende overflade lå omkring 27,40 m oh. I udgravningsfeltet var omtrent 1 m løs muldjord over let sandet, gult undergrundsler med topkote omkring m Prøvegravningens forløb Prøvegravningen blev gennemført den 13/ af mus.insp. Jens Molter Ulriksen og mus.insp. Cille Krause. Ved muldafrømningen anvendtes en 2,5 tons gravemaskine på bælter fra fa. Søren Grøn og Søn. Ved muldafrømningen var vejret tørt med sol og ca. 12 o C. Metode og dokumentation Efter muldafrømningen blev fyldskifter afrenset med skovl og indmålt med Trimble GPS i Euref89. Koter er opgivet i DVR90. Der fremkom kun to anlægsspor af betydning. Begge blev undersøgt summarisk, og der blev ikke tegnet profiler. Fotos under udgravningen blev optaget i JPEG-format. Resultater Udgravningen omfattede et areal på ca. 65 m 2. Det dækkende muldlag, der var ca. 1,0-1,2 m tykt, blev afrømmet trinvist til top af undergrundsleret. Der blev gravet en enkelt søgegrøft i byggefeltets øst-vestlige udstrækning, og i dettes nordlige halvdel for at undgå eventuelle moderne forstyrrelser i forbindelse med en nedrevet garage. I undergrundsleret var nedgravet flere fyldskifter, hvoraf en affaldsgrube, A1, med lidt tegl, dyreknogler og et håndsmedet jernsøm blev delvist frilagt i søgegrøftens østende. I samme område var en nord-sydgående drængrøft med teglrør som blev efterladt intakte. I den vestlige ende af søgegrøften fremkom en række på 4-5 mindre marksten i østvestlig retning med en svag krumning. Ved yderligere gravning afløstes stenene af 3

4 grov ral eller mindre sten, som lå langs nordsiden af et større fyldskifte, som strakte sig udenfor søgegrøften i sydlige retning. I et dybere niveau var fyldskiftets nærmest sin kant karakteriseret af en lys, brun leret bræmme, der afgrænsede mørkere og vandlidende fyld med tegl indenfor. Ved fortsat gravning var det klart, at fyldskiftet havde en næsten lodret kant. Vha. et jordbor boredes i fylden for at lodde dybden, men efter 30 cm ramte boret noget træ og det gentog sig efter at have forflyttet borehullet cm til siden, blot blev træet påtruffet lidt dybere. Planken befandt sig 1,80 m (kote m) under græsplænen. Ved yderligere gravning fremkom en planke, hvis ender ikke kunne frilægges, og som selv var anbragt en smule skråt hældende mod syd. Der blev boret på sydsiden af planken, hvor materialet meget hurtigt viste sig at bestå af lyst, gråligt mudder af fint sandet ler helt uden kulturspor. Der boredes til en dybde af 3,95 m (ca. kote m) under græsplænen, uden at fast bund blev nået. Der er tydeligvis tale om et af de efterhånden almindeligt forekommende bundløse pladderhuller med næsten flydende, fint gråligt mudder. Konklusion Det er museets opfattelse, at de påtrufne fyldskifter ikke er væsentlige fortidsminder, hvorfor der ikke skal foretages yderligere arkæologiske undersøgelser inden et anlægsarbejde sættes i værk. 4

5 Fig. 1. Roskildes bymidte. Udgravningen er markeret med en gul firkant. 5

6 Fig. 2. Byggefeltet er angivet med gul firkant. Fig. 3. Søgegrøftens afgrænsning er vist med blå farve. 6

7 Fig. 4. Anlægsspor i bunden af søgegrøften. 7