A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015
|
|
- Viggo Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udgave 8. oktober 2015 A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015 (1. Projektnavn: Synlig læringseffekt for både elever, medarbejdere og ledere i skolen Alle i Næstved skolevæsen deltager over 3 år i et samlet strategisk kompetenceløft, der både fagligt, pædagogisk og metodisk bygger på god evidens. Hvert uddannelsesforløb indbefatter tre uddannelsesgange, og mellem hver uddannelsesgang vil hver deltager få træning med feedback på egen praksis i deres undervisning/aktiviteter med eleverne. (2. Projektemne: Kompetenceløft tæt på praksis Vi vil med dette kompetenceløft anvende den synlige merværdi, som vi har opnået i pilotprojekter med aktionslæring gennem de sidste to år, og som på meget kort tid tydeligt har løftet lærernes didaktiske kompetencer. Aktionslæring som metode indeholder observation af undervisning efterfulgt af træning i struktureret feedback, som ifølge lærerne og lederne giver bedre styring af undervisningen med større fagligt udbytte til eleverne. Projekterne har ligeledes skabt øget faglig stolthed og arbejdsglæde blandt lærerne. Vi vil derfor kombinere aktionslæringsmetoden med kompetenceudvikling i målstyret undervisning, klasseledelse og inklusion for på den måde at løfte både faglighed og trivsel for eleverne og for de professionelle i skolen. Det er denne udvikling og forfinelse til virkningsfulde måder at kompetenceudvikle på, som vi med projektet ønsker at opskalere og dermed sikre større læringseffekt for alle. Samtidig med den praksisnære kompetenceudvikling af medarbejdere arbejder forvaltning og skoleledelser sammen om en kultur for læring, hvor møde- og dialogstrukturer understøtter, at ledelser i højere grad lærer af og med hinanden - strategisk, organisatorisk, pædagogisk som personligt. På ledermøder, på årlige internater samt på halvårlige workshops med de samlede skoleledelser sætter vi fokus på både faglig ledelse og kulturforandringsledelse, for vi vil have en langt større fælles ansvarlighed for det faglige niveau i hele skolevæsenet. (3. Resumé: Projektet kort Formålet med et stort fælles kompetenceløft af de professionelle i skolevæsenet i Næstved kommune er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan og trives bedst muligt. Vi ønsker med projektet at skabe en fællesnævner for arbejdet med styring, didaktik og synlig læring. En rød tråd, der løfter kvaliteten og skaber sammenhæng i læringen - uanset om man er forvaltning, leder, medarbejder eller elev. Alle lærere og pædagoger skal uddannes i målstyret undervisning, inklusion og klasseledelse som forskningen viser har stor betydning for elevernes læring. Ligeledes skal lærere og pædagoger lære at give præcis og læringsfremmende feedback til deres elever, så eleverne får større indsigt i, hvordan de lærer, og hvilke fremskridt de gør. 1
2 På tilsvarende måde skal ledelserne uddannes i at kunne lede lærernes læring og sikre systematiske dialoger med medarbejderne om elevernes fremskridt. Skolens vejledere og andre ressourcepersoner skal videreuddannes i aktionslæring til en slags læringsagenter, der i samarbejde med ledelsen gennemfører observationer af undervisning og giver pædagogisk og didaktisk feedback til kolleger. Forvaltningens konsulenter uddannes ligeledes til læringsagenter, der kan give struktureret feedback til skolernes ledelser og medarbejdere. For at styrke sammenhængen i kompetenceudviklingen netværker og faciliterer konsulenterne endvidere skolernes vejledere. Her vedligeholdes og videreudvikles specialistkompetencer, som forstærker skolernes ressourceteam og tværfaglige samarbejde om indsatser, der løfter elevernes læring og trivsel. Alle skal således blive mere bevidst lærende og have viden om egne fremskridt: ledelserne, medarbejderne såvel som eleverne. Det sker bl.a. ved, at alle professionelle, der deltager i dette kompetenceløft, efterfølgende får flere gange feedback på deres praksis til styrkelse af forankringen af deres nye viden i skolens hverdag. (4. Baggrund og formål: Vi er velforberedte, og er klar til næste step Som forarbejde har vi gennemført en grundig og vellykket rammestyring af reformarbejdet. Vi arbejder bevidst med synliggørelse af målhierakier fra det nationale niveau over Mærk Næstved-visionen til direktionens strategiplan således, at der er god sammenhæng i styringskæden til de lokalt udfærdigede pædagogiske styringsværktøjer nedenfor. Fælles skoleudviklingsmodel der foreskriver, at vi arbejder evidensbaseret. Skoleudviklingsmodellen skaber sammenhæng mellem ledelser og medarbejderes tilgang til skoleudvikling. Det betyder, at vi arbejder på at videreudvikle modellens seks læringsfremmende elementer i undervisningen: o Høje positive og realistiske forventninger til eleverne o Gode relationer mellem lære og elev o Målene er kendte og forstået af eleverne o Eleverne forstår logikken og sammenhængen i stoffet o God klasseledelse o Hyppig og præcis feedback og vejledning Modellen foreskriver ligeledes, at alle pædagogiske møder i højere grad skal handle om viden om resultater af kerneopgaven. Fælles skolepolitik og vision Politikken er funderet på forskningen bag folkeskolereformen og på selve reformteksten Fælles læringssyn, der anvendes i det tværfaglige samarbejde om børns læring, udvikling og trivsel. Væsentligst i samarbejdet mellem Center for Børn og Unge, Center for Dagtilbud og Center for Uddannelse Som et anden forberedelse til projektet uddanner og træner vi allerede i foråret 2016 ledelser, konsulenter, vejledere og andre ressourcepersoner i alt i at kunne give struktureret feedback på kollegers praksis. Strategien er, at de herefter skal arbejde med forankringen af al fremtidig kompetenceudvikling og hermed understøtte ledelserne i den kulturforandring, det er at opbygge professionelle læringsfællesskaber i kommunen. Vi er reelt udfordret! Test og prøver viser, at vi underpræsterer i forhold til det forventede, og at vi ekskluderer over landsgennemsnittet. Næstved kommune har et effektivt drevet skolevæsen, som arbejder 2
3 ambitiøst, men økonomien i skolevæsenet er presset. Kompetenceløftet skal hjælpe os med at realisere det faglige løft, der forudsættes i reformen. Vi er klar til at tage udfordringerne op, for det er lykkedes at skabe momentum og konsensus for dette store kompetenceløft. Derfor denne ansøgning nu. (5. Aktiviteter: Læring, transfer og implementering hele tiden over tre skoleår og fremefter Der gennemføres årlige ledelsesinternater for alle skolers ledelsesteam og forvaltning i alt 80 personer pr. år - om konkrete forandringsstrategier for hver skole. Fokus er på faglig, pædagogisk ledelse og kulturforandringsledelse samt på opbygning af lærings- og feedbackkultur. Der afholdes to årlige workshops for ledelser, konsulenter og læringsagenter i alt 100 personer pr. år om læringsledelse, læringsplatform og nye undervisningsformer Internater og pædagogiske workshops afvikles med eksterne oplægsholdere og facilitatorer, der er kapaciteter inden for de ovenfor beskrevne aktiviteter. Antallet af læringsagenter pr. skole suppleres hvert år i alt 25 pr. år. Fra foråret 2016 før projektstart uddanner vi ledelser, konsulenter og ressourcelærere - i alt 150 personer - til læringsagenter for at sikre høj implementeringseffekt af al kompetenceudvikling. Alle lærere, pædagoger, vejledere, pædagogiske ledere og konsulenter uddannes i målstyret undervisning, klasseledelse og inklusion/inkluderende differentieret undervisning i alt 650 personer i løbet af tre år på hver af uddannelserne. Hvert uddannelsesforløb indbefatter tre undervisningsgange, og mellem hver undervisningsgang vil hver deltager få træning med feedback på deres undervisning eller på aktiviteter med eleverne. Lederne får feedback på deres læringsledelse af pædagogiske møder. University College Sjælland er Næstved kommunes samarbejdspartner om uddannelserne i målstyret undervisning, klasseledelse og inklusion/inkluderende differentieret undervisning. Sammen har vi udviklet uddannelsernes form og metoder. Uddannelsesforløbene skal styrke de professionsfaglige kompetencer og skaber sammenhæng til arbejdet med skoleudviklingsmodellen samt styrker vort faglige udbytte af uddannelse i undervisningsfag. 3
4 Internat forvaltning: Faglig og pædagogisk ledelse samt kulturforandringsledelse Kapasitetsopbygning og systematisk vidensdeling Lærings- og feedbackkultur Internat skoleledelser og forvaltning: Faglig og pædagogisk ledelse samt kulturforandringsledelse Kapasitetsopbygning og systematisk vidensdeling Lærings- og feedbackkultur Aktionslæring: lærere, vejledere, ledere, Opsamlingskursus på 3x3 timer Aktionslæring: træning og feedback i praksis efter hver kursusgang Klasseledelse: lærere, pædagoger,vejledere, ledere og konsulenter Klasseledelse kursus på 3x3 timer Klasseledelse: træning og feedback i praksis efter hver kursusgang Målstyret undervisning: lærere, vejledere, ledere og konsulenter Målstyret undervisning kursus på 3x3 timer Målstyret undervisning: træning og feedback i praksis efter hver kursusgang Inklusion: lærere, pædagoger,vejledere og ledere Inklusion kursus 3x3 timer Aktivitets- og tidsplan Inklusion: træning og feedback i praksis efter hver kursusgang Workshops ledelser, læringsagenter og konsulenter: nye undervisningsformer, læringsplatformen, kulturforandring Faglige netværk for skolernes vejledere Videreudvikling af specialistkompetencer og tvætfagligt samarbejde Skoleår Skoleår Skoleår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår 15 deltagere 15 deltagere 15 deltagere 65 deltagere 65 deltagere 65 deltagere 25 deltagere 25 deltagere 250 deltagere 200 deltagere 200 deltagere 250 deltagere 200 deltagere 200 deltagere 250 deltagere 200 deltagere 200 deltagere 100 deltagere 100 deltagere 100 deltagere (6. Forankring hos deltagerne:) Forankring hos deltagerne: De i projektet beskrevne uddannelsesaktiviteter bygger på nedenstående inddragelser og behovsafklaringer. Inddragelserne har ført frem til et fælles konsensus for at ville dette udviklingsprojekt og til den fælles beslutning om at søge midler dertil nu. De ønskede aktiviteter er fastlagt og beskrevet ovenfor, men den konkrete implementering udvikles i samarbejde mellem parterne, så den enkelte skoles dialog- og samarbejdsstrukturer bruges optimalt som træningsbane for en stærk implementering af det faglige løft. Eleverne: Vi har sammen med det fælles elevråd holdt temamøde om, hvad eleverne mener, en dygtig lærer bør kunne, og hvad god undervisning er Medarbejderne: alle lærere, pædagoger og medhjælpere er via spørgeskema blevet spurgt om deres formelle uddannelsesmæssige kompetencer og deres uformelle kompetencer fx fritidsinteresser, som vil kunne anvendes i den understøttende undervisning og bidrage til en varieret skoledag for eleverne Ledelserne: har været inddraget om, hvordan de sikrer, at skolernes interne dialogstrukturer øger ledelsens viden om elevernes læringsprogression og trivsel samt om medarbejdernes professionsfaglige læring. Projektet er desuden løbende drøftet på skoleledermøder Center for Uddannelse: har med ny skolechef siden januar 2015 påbegyndt kulturforandringen internt med styrket fokus på at arbejde eksemplarisk og strategisk med målstyret læring, databaseret udvikling og feedback, så vi kan blive så dygtige som muligt til at understøtte og hjælpe skolerne med den videnbaserede skoleudvikling 4
5 MED-Områdeudvalget for skoler har løbende drøftet kompetenceudvikling i forhold til implementering af reformen og indholdet af projektet Forældrene: En brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre i kommunen i foråret 2015 har bl.a. vist, at der er behov for, at skolerne bliver bedre til målstyret undervisning, inklusion og klasseledelse. Til gengæld vurderer forældrene, at børnene trives godt i skolen (7. Øvrig kompetenceudvikling i kommunen: Ændret kompetenceudviklingsstrategi og øvrige kompetenceudviklingsaktiviteter I Næstved har vi fra gennemført en række uddannelsestiltag: PD-modul i inklusion for 55 lærere Praktiklæreruddannelse for 40 lærere Innovationskonference for 243 skoleledere og lærere (del af A.P. Møller projekt) Workshops i innovation for 150 lærere (del af A.P. Møller projekt) Pædagogiske innovationsuddannelse for 38 lærere/pædagoger Undervisningsfag i matematik som e-learning for 30 lærere Undervisningsfag i håndværk og design for 30 lærere PD-modul i pædagogfaglighed og læreprocesser for 72 pædagoger Konfliktmægleruddannelse (9 kursusdage)for 73 ledere/lærere/pædagoger Konflikthåndteringskursus (2x4 timer) for ledere/lærere/pædagoger på 4 skoler Fra august sideløbende med projektet samarbejder forvaltning og skoleledelser om kompetenceudvikling frem mod fuld linjefagsdækning i alle folkeskolens fag i Det er planlagt, at 50 lærere gennemfører uddannelse i linjefag hvert år, svarende til en udgift på 6,6 mio. kr. pr. år Næstved Kommune har de sidste tre år initieret et samarbejde med nabokommunerne om kompetenceudvikling primært i undervisningsfag og af vejledere. Denne ansøgning er alene for Næstved kommune, da nabokommunerne har søgt til egne projekter. (8. Forventet resultat af projektet: Vi vurderer, at omfanget af kompetenceløftet er afgørende for at nå i mål med de nationale reformmål og resultatmål samt med de konkrete lokale delmål, der er beskrevet nedenfor. Forventede kvantitative delmål og -resultater: 1. At alle skoler senest i skoleåret performer over det forventelige ved 9. klasses prøver, når der er socioøkonomisk korrigeret, og at skolerne fra skoleåret performer over landsgennemsnittet 2. At procenten af inkluderede elever i kommunen pr. 1/ er over 94,5 %, og at procenttallet er stigende frem mod 95,5 % pr. 1/ I var inklusionsgraden 92,3 % 3. At vi lever op til 95 % målsætningen for antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse - målt ved, at vi formår at reducere det procentvise antal af elever, der vurderes ikke-uddannelsesparate i 8. klasse og på andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse 4. At der er god trivsel blandt alle på skolerne. Målt ved at elevfremmødet på alle skoler er mindst 95,3 i og 95,5 i og frem. Ligeledes skal den nationalt 5
6 besluttede måling af elevernes trivsel vise fremskridt på hver skole. For medarbejdere og ledere måles trivslen med udgangspunkt i data fra APV Forventede kvalitative delmål og -resultater: Vi forfølger nedenstående kvalitative mål for kulturforandringsledelse og faglig ledelse gennem halvårlige dialogmøder med skolernes ledelser, hvor der opstilles nye delmål. I projektet bl.a. på internater og workshops - forventes forvaltning og skolernes ledelser at udvikle viden om organisering og nødvendig facilitering af skolernes og kommunens professionelle læringsfællesskaber. En viden der accelereres af systematisk vidensdeling og feedback. De kvalitative delmål er, at forvaltning og skoleledelser i projektet skal udvikle: Viden om kvalitative effekter af læringsledelse synlig læring hos elever og hos de professionelle, der i højere grad indsamler og analyserer data om elevernes læringsprogression Viden om hvordan skolernes dialogstrukturer i højere grad kommer til at handle om viden og resultater af kerneopgaven Viden om læringseffekter af ledelsers og ressourcepersoners feedback og sparring til medarbejdere/kolleger på deres praksis Viden om hvordan ledelser sikrer høj implementeringsgrad af ekstern og intern kompetenceudvikling (9. Evaluering: Evaluering på nationale og lokale resultatmål samt brug af kvalitative før- og eftermålinger Vi vil vide, om deltagerne i det fælles kompetenceløft oplever, at det har skabt merværdi i praksis, og vi vil i dialog med den enkelte skoles ledelse på halvårlige feedbackmøder vurdere elevernes fremskridt i forhold til de nationale resultatmål og i forhold til de ovenfor beskrevne lokale kvantitative og kvalitative mål. Resultatmålene differentieres for den enkelte skole, men vi forventer, at det samlede skolevæsen med dette kompetenceløft kan opfylde alle beskrevne mål i denne ansøgning. Vi har fra vores lokale skoleudviklingsprojekter god erfaring med at synliggøre den oplevede merværdi af de professionelles læring i projektet. Til det formål har vi taget udgangspunkt i vores skoleudviklingsmodel, der indeholder 6 kvalitetskriterier for god undervisning. 6 elementer, som forskningen viser har positiv betydning for elevernes læring. Hver lærer vurderer inden kompetenceudviklingsforløbet på en skala fra 1-10, hvor 10 er maximal målopfyldelse, hvor højt han vil vurdere sin egen undervisning på hver af de 6 områder. Det samme sker efter forløbet. De to skaleringer viser både på det individuelle plan og for hele medarbejdergruppen den bevægelse, der er sket undervejs. Skaleringerne bruges derpå til fokusgruppeinterview om den bevidsthed, der er udviklet undervejs om disse kvaliteters betydning for elevernes læring og for medarbejdernes egen professionsfaglige læring og udvikling. De 6 kvalitetskriterier i skoleudviklingsmodellen er: Målene er kendte og forståede af eleverne Høje positive og realistiske forventninger til eleverne Gode relationer mellem den professionelle og eleven Eleverne forstår logikken og sammenhængen i stoffet God klasseledelse Hyppig og præcis feedback og vejledning 6
7 Ledelserne vurderer og skalerer på samme vis udbyttet af eget kompetenceløft i forhold til ledelse af lærernes læring. I projektet anvendes således både nationale og lokale kvantitative evalueringsformer samt lokale kvalitative evalueringer for samlet at kunne vurdere, om projektet opnår de forventede resultater. (10. Formidling og videndeling: Vi forventer, at resultater og erfaringer fra projektet, der involverer alle vore ledere, lærere og pædagoger, kan videreformidles i Danske Kommuner, i bladet Folkeskolen og i øvrige relevante medier og faglige netværk. Et så stort projekt vil have positiv betydning for alle vore ca elever. Der forventes derfor at blive mange positive lærings- og trivselshistorier, der formidles til forældre og lokal presse af den enkelte skole. (11. Styregruppe/følgegruppe/udvalg m.v.: Projektet vil blive behandlet i det politiske udvalg, Børne-og Skoleudvalget. Der er nedsat en følgegruppe bestående af: Lars Nedergaard, centerchef i Center for Uddannelse Jan Heilmann, viceskolechef, Center for Uddannelse Torben Møller Nielsen, Skolelederforeningen Lise-Lotte Horn Jacobsen, Danmarks Lærerforening Helle Frænde, BUPL En, skoleleder En, SFO-leder Pia Kristiansen, pædagogisk udviklingskonsulent Thorbjørn Øster, pædagogisk it-konsulent Annemette Smedegaard, pædagogisk administrativ konsulent Projektgruppe: Jan Heilmann, viceskolechef Pia Kristiansen, pædagogisk udviklingskonsulent Thorbjørn Øster, pædagogisk it-konsulent Annemette Smedegaard, pædagogisk administrativ konsulent (12. Tidsplan: Projekter starter 1. august 2016 og afsluttes 31. juli 2019 Se venligst aktivitets- og tidsplan. (13. Økonomioplysninger/budget: Nedenstående budget er ikke færigt. 7
8 Budget for: Synlig læringseffekt for både elever, medarbejdere og ledere i skolen Aktivitet Skoleår Skoleår Skoleår A. P. Møller Fonden Egen finansiering Antal deltagere Ledelse og styring Styregruppe 2 årlige møder Projektledelse og implementeringsgruppe Forvaltning - internat Faglig og pædagogisk ledelse samt kulturforandringsledelse Kapasitetsopbygning og systematisk vidensdeling Lærings- og feedbackkultur 16 pr. år Ophold og forplejning Ledelsernes og medarbejdernes medgåede tid Skoleledelser - internat Faglig og pædagogisk ledelse samt kulturforandringsledelse Kapasitetsopbygning og systematisk vidensdeling Lærings- og feedbackkultur pr. år Ophold og forplejning Ledelsernes og medarbejdernes medgåede tid Aktionslæring Lærere og pædagoger, vejledere, ledere og konsulenter i alt 50 Uddannelse 3x3 timer Træning og feedback i praksis efter hver kursusgang Ledelsens og medarbejdernes medgået tid Klasseledelse Lærere og pædagoger, vejledere, ledere og konsulenter i alt 644 Uddannelse 3x3 timer Træning og feedback i praksis efter hver kursusgang Ledelsens og medarbejdernes medgået tid Målstyret undervisning Lærere og pædagoger, vejledere, ledere og konsulenter i alt 644 Uddannelse 3x3 timer Træning og feedback i praksis efter hver kursusgang Ledelsens og medarbejdernes medgået tid Inklusion Lærere og pædagoger, vejledere og ledere i alt 634 Uddannelse 3x3 timer Træning og feedback i praksis efter hver kursusgang Ledelsens og medarbejdernes medgået tid årlige workshops Workshops ledelser, læringsagenter og konsulenter: dataanalyse, nye undervisningsformer læringsplatformen i alt 600 Ledelsens og medarbejdernes medgået tid Køb af videokameraer 21 sæt videokameraer I alt
Afrapportering Læringsløftet. Område-MED. 19. december 2016
Afrapportering Læringsløftet Område-MED 19. december 2016 Slide 1 Organisering Styregruppe: Lars Nedergaard, centerchef Jan Heilmann, viceskolechef, Center for Uddannelse Torben Møller Nielsen, Skolelederforeningen
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereAnsøgning A. P. Møller Fonden.
Punkt 8. Ansøgning A. P. Møller Fonden. 2014-20298. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgtes orientering og bekræftelse ansøgning til A. P. Møller Fonden. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereAftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereSpor 1-Inklusionsindsatsen
Spor 1-Inklusionsindsatsen Tids- og aktivitetsplan Projektbeskrivelse Projektbeskrivelse Baggrund Baggrunden for indsatsen skal findes i såvel den langsigtede strategi som den politiske udvalgsplan, som
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereREKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN Er du
Læs mereKOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag
Læs mereStatus på kvalitetsløft på Hvidovres skoler
Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11
Læs mereMasterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mere1. Baggrund Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal følge op på den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen.
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluerings- og følgeforskningsprogram
Læs mereMasterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Læs mere2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3
Lokal udviklingsplan 2015-2016 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Grenåvej Øst...
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereVejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs mereSkoleleder til Glostrup Skole
Job- og personprofil Center for Dagtilbud og Skole Skoleleder til Glostrup Skole 22. december 2015 1. Omgivelserne du skal navigere i Glostrup Kommune fik ny skolestruktur den 1. august 2012. De fire gamle
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereErfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,
Læs mereUdviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som
Læs mereArbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram
Arbejdsgruppe nr. 7 Tema: Styrket efteruddannelse af skolens medarbejdere Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereSammen om at lede folkeskolen
Sammen om at lede folkeskolen Dialog- og udviklingsmøder om at lede folkeskolen Dorthe Møller, chef for dagtilbud og folkeskole, KL Erling Pedersen, skoleleder, skolerne i Nord, Odense Kommune 10-11-2015
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereAftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mereBallerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan
Læs mereProjektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning
Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen
Læs mere2. behandling kompetenceudvikling som følge af skolereformen.
Punkt 4. 2. behandling kompetenceudvikling som følge af skolereformen. 2013-38013. Skoleforvaltningen indstiller, Skoleudvalget godkender dansk og memik prioriteres særligt i kompetencedækningen, da de
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereUdviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud
Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR SKOLE OG LÆRING UDDANNELSESDESIGN
UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR SKOLE OG LÆRING UDDANNELSESDESIGN INTRODUKTION I folkeskolereformen er det et mål for undervisningen, at den udfordrer alle elever, og samtidig skal undervisningen
Læs mereKompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereProjektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet
Projektbeskrivelse: Fagligheder på beskæftigelsesområdet Baggrund for projektet Projektet startede på idéplan i foråret 2014 og blev yderligere aktualiseret ved reformen på beskæftigelsesområdet, der blev
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereden kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereOm Videncenter for velfærdsledelse
23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem
Læs mereVejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen. Efteråret 2016
Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen Efteråret 2016 Det følgende er en vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem for Folkeskoledonationen. Fonden opslår specifikke
Læs mereStatus på folkeskolereformen i Odense
Børn- og Ungeforvaltningen Status på folkeskolereformen i Odense Indledning I regi af reformprogrammet udarbejdes der hvert halve år en status på arbejdet med folkeskolereformen i Odense. Denne status
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem og Børneog skoleudvalget Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: og Børne- og skoleudvalget og Center for Undervisning for 2014/15.
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereDisposition. UDFORDRINGEN: De mange dagsordener. 12. maj 2015. Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen?
Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen? Lars Qvortrup, LSP/AAU, Program for Roskilde d. 11. maj 2015 1 Disposition UDFORDRINGEN: De mange dagsordener LØSNINGEN: En gennemgående fortælling
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereHareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011
Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE
KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.
Læs mereDet pædagogiske læringscenter. Status på den nye bekendtgørelse
Det pædagogiske læringscenter Status på den nye bekendtgørelse Reform og bekendtgørelse Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre I medfør af 19, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereInnovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015
Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at
Læs mereVision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Læs merePejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger
Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereAftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.
Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Børne- og Ungepolitikken Fokus på indhold Organisering af skoledagen Sikre at alle børn og unge har mulighed for at deltage i et meningsfuldt fællesskab, så tæt på deres nærmiljø som muligt. Sikre at inkluderende
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereProjektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området
Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området Baggrund Baggrunden for initiativet er et større antal skolestartere i Fredensborg Kommune
Læs mereKollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der
Læs mereAftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereKompetenceudvikling for ledere og medarbejdere i Skoleforvaltningen
Click here to enter text. Kkompetencedækning i forbindelse med folkeskolereformen Til Kopi til Fra Skoleudvalget Indtast Kopi til Temagruppen vedrørende kompetenceudvikling 28. april 2014 Init.: kd Sagsnr./Dok.nr.
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereFolkeskolereformen. Søren Kristensen (S) Formand for Børne- og Ungeudvalget Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk
Folkeskolereformen -hvor er vi nu (i egen bestyrelse), og hvilke politiske beslutninger (BUU og bestyrelse) skal træffes inden næste skoleårs planlægning starter? Søren Kristensen (S) Formand for Børne-
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mereSkoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende
Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)
Læs mereAftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700
Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,
Læs mereSvendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )
PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 6: Trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til
Læs mereFMKs fire ledelseværdier
Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereBilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING
Læs mereUDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted
UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: ng.uk@taarnby.dk Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen
Læs mereKvalitetsrapport. Skolerne i Odense Kommune. Skoleåret 2014/2015
Kvalitetsrapport Skolerne i Odense Kommune Skoleåret 2014/2015 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Handlingsplaner... 6 Sammen om kvalitet... 10 Sådan måler
Læs mereProjektbeskrivelse: Kommunesamarbejde om Læring og trivsel for nyankomne børn og unge med flygtningebaggrund
Projektbeskrivelse: Kommunesamarbejde om Læring og trivsel for nyankomne børn og unge med flygtningebaggrund KL inviterer forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale i 15-20 kommuner til at deltage
Læs mereDagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget
Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Dagsorden åben Mødedato 09. april 2014 Mødetidspunkt 07.30 Mødelokale D Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget den 09. april
Læs mereFolkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs mere