Mission. At videreuddanne til og med niveauet for korte videregående uddannelser

Transkript

1 SOSU Nord

2 Opgaver og formål SOSU Nord er en erhvervsskole med spidskompetencer inden for sundhed, omsorg og pædagogik SOSU Nord uddanner eleverne i tæt samspil med arbejdsgiverne Skolens uddannelser veksler mellem teori og praktik med praksisnær læring som grundlag

3 Mission At motivere og afklare unge til uddannelse At uddanne til beskæftigelse indenfor social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område At efteruddanne og være kompetencepartnere i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov Bidrage til den enkeltes kompetenceudvikling At videreuddanne til og med niveauet for korte videregående uddannelser

4 Vision At være et attraktivt og professionelt læringssted og kompetencecenter indenfor sundhed, omsorg og pædagogik At medvirke til at skabe faglig stolthed og lyst til livslang læring At ansatte er veluddannede, dynamiske og udviklingsorienterede At være en attraktiv og førende arbejdsplads

5 Værdigrundlag Respekt Troværdighed Dialog Kompetence

6 Dækningsområde SOSU Nord dækker kommunerne: - Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Brønderslev (VEU center Nord) - Aalborg, Rebild, Vesthimmerland, Mariagerfjord (VEU center Aalborg- Himmerland) - Vi samarbejder med offentlige og private aktører indenfor omsorg, pleje og pædagogik

7 Afdelinger Grunduddannelse: Hovedafdeling i Vodskov Grunduddannelse i Vodskov, Hjørring, Svenstrup og Aalborg (PAU) Kursus- og udviklingscenter: Hovedafdeling i Aalborg, men aktivitet på alle afdelinger / meget virksomhedsforlagt undervisning.

8 Uddannelsestilbud Grundforløb, grundforløb for 2-sprogede Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent Akademiuddannelse i Sundhedspraksis FVU - dansk

9 Efter- og videreuddannelse på SOSU Nord Arbejdsmarkedsuddannelser Enkeltfag fra skolens grunduddannelser udbudt efter Lov om åben uddannelse Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) for erfarne, ufaglærte medarbejdere fra sosu- og det det pædagogiske område Akademiuddannelse i sundhedspraksis

10 Arbejdsmarkedsuddannelser Udbydes indenfor fælles kompetencebeskrivelser (FKB): Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap Pædagogisk arbejde med børn og unge Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet Patientrelateret service på sygehusene Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunerne

11 10 mest søgte AMU tilbud i 2009 Introduktion til førstehjælp på jobbet Rehabilitering som arbejdsform Samspil og relationer i pædagogisk arbejde Voldsforebyggelse, konfliktløsning og udvikling Værdibaserede arbejdspladser Børns kompetenceudvikling 0-5 år Omsorgsarbejdet med ældre i leve- og bomiljøer Håndhygiejne i socialt og pædagogisk arbejde Medicinadministration Medvirken ved lægemiddelbrug i omsorgsarbejdet

12 Statistik (elever) Grundforløbet: Antal elever optaget i 2009: 481. Social- og sundhedshjælper: Antal elever optaget i 2009: 662. Ansøgere: Social- og sundhedsassistent: Antal elever optaget i 2009: 391. Ansøgere: 565. Pædagogisk assistent (aug. 2009): Antal elever optaget i 2009: 81. Ansøgere: 217. Antal årselever i Kursus- og UdviklingsCentret: 134,9 i 2009.

13 Praksisnær undervisning Eksempler på hidtidig praksis: - Projektbaserede arbejdsformer, hvor den enkelte / en gruppe deltagere undersøger praksis på arbejdspladsen(-erne) - Opgaverelaterede arbejdsformer, hvor deltagerne som en del af et forløb typisk splitforløb arbejder én dag hjemme med selvstændig opgaveløsning - Begge dele i forhold til teoretisk indhold i uddannelsen og med fremlæggelse på klassen

14 Opstramning af praksis Undervisningsministeriets hyrdebreve: - Hele undervisningsdagen (7,4 time) skal være lærerdækket det er ikke tilstrækkeligt at læreren kan kontaktes pr. telefon eller mail - Det er ikke tilstrækkeligt at der underskrives tro- og love erklæring om, at der er arbejdet med konkret opgave i et givet tidsrum eksempelvis mellem 2 undervisningsperioder

15 Opstramning af praksis Ansættelse af undervisere: Virksomhedsinterne kurser kan ikke oppebære taksameter / VEU-refusion, så der må kun undtagelsesvist (op til 5 pct. af tiden) bruges undervisere, der kommer fra den virksomhed, hvor hovedparten af deltagerne kommer fra. Overskrides 5 pct. grænsen, skal hvert enkelt tilfælde godkendes af UVM

16 Praksisnærhed i fremtiden Projektarbejde og individuel opgaveløsning må foregå på skolen så deltagerne har adgang til face-to-face vejledning research bliver netbaseret, ikke felt-arbejde Større bureaukrati = længere planlægningshorisont, hvis ansættelser af relevante eksterne undervisere skal godkendes af UVM

17 Fælles drøftelse Hvilke erfaringer har I på jeres lokale skoler med praksisnær læring? Hvilke muligheder ser I for fortsat udvikling af den praksisnære læring?