Konklusion. Den Arktiske Ring 2012, Zoologisk Have, Frederiksberg sedumtag og solceller. Fotograf Jens Frederiksen

Transkript

1 Konklusion Den Arktiske Ring 2012, Zoologisk Have, Frederiksberg sedumtag og solceller. Fotograf Jens Frederiksen 94

2 Konklusion Muligheder og udfordringer Grønne tage og taghaver rummer mange nye muligheder, men også en del udfordringer, som er vigtige at tage hensyn til i både planlægningen, anlæggelsen og den efterfølgende drift og vedligeholdelse. Det er kun muligt at komme med få generelle konklusioner vedr. etablering af grønne tage og taghaver på eksisterende bygninger. Der er et meget stort antal kombinationsmuligheder af de 4 tagtyper, de 3 taghavetyper og de forskellige brugsmønstre: privat, fælles og offentlig. Dette resulterer i en række ret forskellige konklusioner. Grønne tage og taghavers væsentligste bidrag til en tæt bebygget by er at give gode supplerende udeopholdsarealer og hjælpe med at tilbageholde regnvand ved ekstrem regn. Endvidere vil de medvirke til at forskønne den 5. facade, som tage ofte benævnes. Der er mange forhold, der skal tages højde for: Hvordan er husets tagform, og hvad er de konstruktive egenskaber? Hvilken type af taghave er det realistisk at arbejde med? Hvordan udformes en taghave så bygningens arkitektoniske kvaliteter respekteres og gerne forbedres? Hvilken anvendelse ønskes: privat have, fælles taghave eller offentligt tilgængelige taghave? Er der økonomiske ressourcer nok til at gennemføre projektet kvalificeret? Er der klarhed over hvad, der kræves til drift- og vedligehold af en taghave? placeringen, have god soleksponering, da der vil være få skygger fra omkringliggende bygninger. De vil dog være udsatte for vind. Regnvand og biodiversitet Grønne tage og taghaver kan medvirke til tilbageholdelse af regnvand. Jo tykkere vækstlaget er, jo mere vand kan taget tilbageholde. Generelt er grønne tages virkning størst ved kortere regnskyl, hvorefter tagets vækstlag bliver mættet, og vandet begynder at strømme af taget. Dvs. at grønne tage har den største effekt ved de knap så kraftige regnskyl kaldet hverdagsregn. Tagene kan dog også medvirke positivt til at forsinke regnvandets vej til afløbssystemet ved de kraftigere regnskyl. Grønne tage har ikke stor effekt som løsning af skybrudsproblematikken med de kraftige 100 års regnhændelser, men de vil have en positiv effekt lokalt. Grønne tage og taghaver medvirker til en øget biodiversitet, når landskabet trækkes ind i byen. De har ydermere en rensende effekt overfor f.eks. tungmetaller og medvirker til et øget CO2 optag og kan dermed være medvirkende til at mindske varmeøeffekten i byerne. Energi Grønne tage og taghaver vil have stor mulighed for at kunne kombineres med større eller mindre solcelleanlæg. Solcelleanlæggene er gennem de seneste år blev mere konkurrencedygtige både prismæssigt og deres ydeevne. Økonomien i solceller er stærkt afhængig af politiske forhold og tilskudsordninger, men alligevel kan der være gode grunde til at indtænke solenergi i grønne tagløsninger. Opholdsarealer Taghaver kan være et supplement til allerede eksisterende opholdsarealer. På tagene er det muligt at skabe gode, rolige opholdsarealer på afstand af byens støj. Solceller kan som et minimum anvendes til at pumpe regnvand fra opsamlingstankene og op til tagene, hvilket der normalt er behov for netop i de perioder, hvor solen skinner meget. En smuk og velanlagt taghave er en gevinst for brugerne, for omgivelserne og for miljøet. Det er imidlertid vigtigt at gøre sig klart, at vi lever i et nordisk klima, der kan byde på gode, varme sommerdage, men ellers er lunefuldt og kun i en relativt kort del af året appellerer til udeophold. Opholdsarealer på tagene vil, afhængig af I forbindelse med omlægning af et tag og etablering af taghaver, er det nærliggende at tænke solceller ind i projektet, men det er vigtigt, at de placeres med størst mulig hensyntagen til bygningen, omgivelserne og den arkitektoniske helhed. Det har i analysen vist sig, at grønne tage og taghaver ikke vil medføre den store 95

3 Konklusion energigevinst i forhold til bygningernes isoleringsevne; men kombineret med en efterisolering af bygningerne vil der kun kunne opnås en væsentlig energibesparelse. Arkitektoniske forhold Frederiksberg rummer mange fredede og bevaringsværdige bygninger. Der bør ikke anlægges taghaver på fredede bygninger. Der kan i visse tilfælde anlægges taghaver på bygninger med høj bevaringsværdi. Det vil dog kræve, at der udarbejdes et samlet projekt for hele taget, og at projektet har en høj arkitektonisk kvalitet. På en bevaringsværdig bygning kan der under de rette omstændigheder evt. være mulighed for at indrette taghave. Arkitektonisk er bygninger som regel mindre følsomme for ændringer mod gårdsiden end gadesiden. I takt med gårdhavernes byfornyelse og opgradering er gårdfacaderne imidlertid blevet mere eksponerede. Taghaver på gårdsiden skal derfor ligeledes gennemgå en grundig arkitektonisk vurdering. Ekstensive grønne tage kan med stor fordel kombineres med solcellanlæg, som dermed kan forøge incitamentet til at anlægge et ekstensivt grønt tag på eksisterende bygninger. Et reduceret afløbsbidrag vil kunne få en yderligere effekt. Semi-intensive taghaver Den semi-intensive taghave beplantes med græsser og små buske. Den kan benyttes til ophold, men kan ikke tåle hård belastning i form af boldspil el. lign.. Vækstlaget er meget varierende afhængigt af, hvilke planter man ønsker. Typisk er tykkelsen mellem 110 og 280 mm. Ved beregning af lasten er det tagets vægt i våd tilstand plus almindelig nyttelast, der skal anvendes, med andre ord er det en ret betydelig merbelastning, der skal tages højde for Ved tørt tag vil tilbageholdelsen af regnvand (LAR) ved 10 års regn være ca. 100% i den første periode og derefter aftagende. Ved vådt tag er effekten lavere, afhængigt af tykkelsen mellem 30 og 90%. Det er ikke nok, at taghaven forholder sig til den aktuelle bygnings arkitektoniske forhold. En markant ændring af en bygnings tagetage med en taghave skal altid forholde sig til konteksten i byen og gadebilledet. Taghavetyper Der opereres med forskellige typer taghaver. Alle medvirker til øget biodiversitet og tilbageholdelse af regnvand. Ekstensive grønne tage Et ekstensivt grønt tag har et tyndt vækstlag på mm og beplantes med sedum (stenurt). Der vil ikke være nogen brugsmæssige fordele, da det kan kun betrædes i begrænset omfang. Et ekstensivt grønt tag kan umiddelbart etableres på de fleste flade tage, da det ikke giver en væsentligt forøget belastning. Fordelen er, at taget ikke kræver meget vedligehold og er pænt at se på fra højere beliggende ejendomme. Ved tørt tag vil tilbageholdelsen af regnvand (LAR) ved 10 års regn være ca. 66% i den første periode og derefter aftagende. Ved vådt tag er effekten ca. halvdelen. Semi-intensive taghaver kræver løbende vedligeholdelse flere gange om året. Intensive taghaver Den intensive taghave er et egentligt haveanlæg, som kan beplantes og benyttes som en have på terræn. Vækstlaget varierer afhængig af den ønskede sammensætning af planter. Tykkelsen vil være fra 280 mm og op til 820 mm. Havens egenvægt i våd tilstand plus nyttelast vil være høj, og de fleste bygninger vil derfor kræve en betydelig forstærkning for at kunne optage den ekstra taglast. Specielle dæktyper som parkeringsdæk vil ofte have tilstrækkelig styrke. Ved tørt tag vil tilbageholdelsen af regnvand (LAR) ved 10 års regn være ca. 100% i den første periode og derefter aftagende. Ved vådt tag vil effekten være lavere. Da der er tale om et egentlig haveanlæg, kræver denne type taghave en løbende vedligeholdelse året rundt. Blandingshaver I de fleste situationer vil det være naturligt, at anlægge taghaver som blandingshaver. Randområder og ikke udnyttede tagarealer beplantes med ofte med sedum, 96

4 Konklusion mens opholdsarealet anlægges som en semi-intensiv have beplantet med græsser og områder med fast belægning for borde mm. På enkelte områder over lodrette bæringer kan der anlægges mindre områder som intensive haver. Ved blandingshaver vil regnestykket i forhold til tilbageholdelsen af regnvand afhænge af andelen af hver enkelt tagtype og bliver derfor mere kompliceret. Tagtyper Analysen viser, at det ikke er problemfrit at anlægge en taghave. Det er enklest på nyere bygninger med flade tage på et betondæk. Her vil der ofte både kunne anlægges et grønt tag og taghaver uden de store konstruktive forstærkninger. De fire analyserede tagtyper har hver sine muligheder og udfordringer både i forhold til anvendelsen og i forhold til konstruktionernes bæreevne. Boliger med saddeltag Der er mange forskellige typer saddeltagshuse på Frederiksberg med meget forskellige stilarter og arkitektoniske kvaliteter. Der kan derfor ikke drages generelle arkitektoniske konklusioner vedrørende anlæg af taghaver på saddeltagshuse. Taghaver i forbindelse med saddeltage kræver at tagene ombygges, og der etableres plane niveauer skåret ned i tagene. Da det er forbundet med en del omkostninger at udføre nedskæringerne, vil det oftest være fordi brugerne har et ønske om opholdsarealer og ikke blot et grønt ekstensivt tag. Semi-intensive haver kan sædvanligvis anlægges efter en mindre forstærkning af bjælkelag. Intensive haver vil på grund af deres tyngde normalt kræve væsentlige forstærkninger, herunder forstærkning af bærende vægge og fundamenter og vil derfor være kostbare at anlægge. Boliger med københavnertag Bygninger med københavnertag er som regel kendetegnet ved ornamenterede og karakterfulde gadefacader afsluttet med en kraftig hovedgesims, mens gårdfacaderne ofte er forholdsvis anonyme. Tagene har skrå sider med en næsten flad top, og spiller normalt ikke en hovedrolle i husenes arkitektur. Hvis tagene omformes efter en samlet højt kvalificeret plan, er der gode muligheder for at anlægge taghaver. På københavnertagets flade del vil der normalt kunne anlægges et ekstensivt grønt tag uden forstærkninger. Semi-intensive taghaver i kombination med faste terrasser vil derimod kræve nogen bygningsforstærkning. De kan anlægges på tagets flade del eller nedbygges i de skrå tagflader. Intensive taghaver er meget tunge, og der vil sjældent være mulighed for at anlægge dem på et københavnertag uden væsentlige forstærkninger. Ofte vil fundamenterne skulle forstærkes. Intensive taghaver vil derfor være en stor udfordringer på eksisterende bygninger med københavnertage. Der vil være mulighed for mindre intensive plantebede over bærende vægge og facader med begrænsede forstærkninger af konstruktionerne. Boliger med flade tage De fleste boliger med flade tage er opført efter Der vil ofte være en brugsmæssig, miljømæssig og ikke mindst arkitektonisk gevinst ved at anlægge grønne tage eller taghaver på mange boligejendomme med flade tage. De flade tage vil som regel kun være dimensioneret til at bære snelast, men der vil ofte være et vist overskydende potentiale. Det vil betyde, at ekstensive grønne tage kan anlægges uden ekstra forstærkninger, og i nogle tilfælde vil der være så megen ekstra styrke, at der kan anlægges en semi-intensiv taghave. Det vil normalt kræve en del forstærkning af dækkene at bære en intensiv have, men der kan for det meste anlægges mindre intensive områder over bygningernes lodrette bæringer. Institutioner med flade tage Lige som boliger med flade tage vil institutioner med flade tage oftest være dimensioneret med et overskydende potentiale. Der vil derfor umiddelbart kunne anlægges ekstensive grønne tage uden ekstra forstærkninger. I nogle tilfælde vil taget have tilstrækkelig styrke til, at der kan anlægges en semi-intensiv have uden ekstra forstærkning. En intensiv have vil kræve en del forstærkning af dækket. Der kan dog som regel anlægges mindre intensive områder over bygningernes lodrette bæringer eller på områder med særlige konstruktive forhold, parkeringsdæk o.lign.. 97

5 Konklusion Brugsmønstre af taghaver Der er stor forskel på, om der ønskes indrettet en privat taghave, kun for den enkelte beboer, en fælles taghave for hele ejendommens beboere eller en offentlig tilgængelig taghave for alle områdets brugere. Dette gælder taghavernes indretning, udformning, placering og særligt adgangs- og flugtvejsforhold. Ved fælles taghaver skærpes kravene til adgangs- og flugtveje. Der skal være to uafhængige flugtveje i hver sin retning. Hvis ejendommen er elevatorbetjent, skal den fælles taghave også elevatorbetjenes. Fra fælles taghaver kan der opstå et støjproblem i forhold til lejligheder nedenunder. Dette skal håndteres i udformningen af taghaven. Private Taghaver Der vil være en stor efterspørgsel efter private taghaver i ældre ejendomme uden altaner. Det er væsentligt, at haverne udformes i nøje overensstemmelse med bygningernes arkitektur, og at de planlægges som helheder efter en samlet plan for hele ejendommen. Haverne vil typisk blive anlagt som blandingshaver, hvor der er semi-intensive områder med græsser, faste terrasser og plantebede. Hvis haverne skal bidrage positivt til tilbageholdelsen af regnvand, er det vigtigt, at den beplantede del bliver betydelig. Adgang og flugtveje fra private taghaver vil normalt være via de tilknyttede lejligheder. I privat ejerlejlighedsbyggeri vil der være et betydeligt økonomisk incitament til at anlægge private taghaver, da taghaven vil opleves som en forøgelse af lejlighedens areal og brugsværdi samt medføre en forøgelse af boligens værdi. Fælles taghaver Fælles taghaver vil være et godt supplement til opholdsarealer på terræn, især hvis de er små eller dårligt placerede. Fælles taghaver kan anlægges enten ovenpå tagene eller nedfældet i tagene. Lige som ved private taghaver er det væsentligt, at taghaverne udformes i nøje overensstemmelse med bygningernes arkitektur og planlægges som en helhed efter en samlet plan. Haverne vil lige som ved private taghaver typisk blive anlagt som blandingshaver, hvor der er semi-intensive områder med græsser, faste terrasser og plantebede. Skal haverne bidrage positivt til tilbageholdelse af regnvand, skal den beplantede del være betydelig. Der vil være et vist økonomisk incitament til at anlægge fælles taghaver, da de øger den samlede brugsværdi af ejendommen. Offentlige tilgængelige taghaver Der vil ofte være efterspørgsel efter grønne rekreative arealer i tæt bebyggede byer. Offentligt tilgængelige taghaver vil kunne opfylde en del af dette behov. Også her er det vigtigt, at taghaverne udformes i nøje overensstemmelse med bygningernes arkitektur. Haverne vil oftest blive anlagt som en blandingshave, hvor der er semi-intensive områder med græsser, faste terrasser og plantebede. Der kan evt. anlægges ekstensive tage for at holde en behørig afstand til bygningens kant. Ved offentlige tilgængelige taghaver bliver adgangs- og flugtvejsforholdene yderligere skærpet. Adkomstvejene til offentligt tilgængelige taghaver skal være uafhængige af interne forbindelser, og haverne skal elevatorbetjenes. Der skal være to uafhængige flugtveje i hver sin retning med maksimalt 50 meters mellemrum. Det vil ofte være kompliceret med offentligt tilgængelige taghaver på taget af et eksisterende boligbyggeri. Det gælder både i forhold til adgangs- og flugtveje samt beboernes sikkerhedsfornemmelse i forhold til indbrud og anden kriminalitet. Ved nyt boligbyggeri kan det tænkes ind fra starten, og det kan derfor være et krav der kan stilles. På institutionstage kan offentlig tagadgang være en god mulighed, hvis adgangsforhold og øvrige krav kan opfyldes. 98

6 Konklusion kan de begrænses. Ældre etageejendomme vil som regel ikke kunne opfylde bygningsreglementets brandkrav til konstruktioner, når der anlægges en taghave. Der vil imidlertid være mulighed for at kunne arbejde med en funktionsbestemt vurdering af den enkelte bygning. Adgangs- og flugtveje skal vurderes. Udformning og højder på rækværk er reguleret af bestemmelser i bygningsreglementet. Der skal udføres statiske beregninger, der efterviser tagets bæreevne. Økonomi Det er både dyrere at anlægge grønne tage end traditionelle tage og at vedligeholde dem. Ved ekstensive tage er der ingen brugsværdi, som kan opveje merprisen. Ved semi-intensive og intensive taghaver opnås en forøget brugsværdi, som også kan udmøntes i en merværdi. Med en forventet merlevetid på taget suppleret med muligheden for solcelleanlæg Offentlig taghave. Emporia, Malmö og et eventuelt reduceret afløbsbidrag vil det samlede totaløkonomiske regnskab sandsynligvis blive til fordel for grønne tage. Erfaringsgrundlaget er endnu for spinkelt til, at der kan siges noget præcist om det, og det vil være individuelt fra projekt til projekt. Ved planlægning af taghaver bør der altid udarbejdes en totaløkonomisk Myndighedsforhold vurdering, hvor anlægsudgifter, levetid og drift er indregnet. Et grønt tag eller en taghave er en ændring af en bygnings udformning eller anvendelse. Projektet skal derfor som udgangspunkt altid myndighedsbehandles. Projektet vil i den forbindelse blive behandlet på flere forskellige punkter i forhold til den gældende lovgivning. Projekter skal vurderes i relation til gældende planforhold En ændringen af en bevaringsværdig bebyggelse kræver en særskilt tilladelse fra kommunen. Projektets udformning skal vurderes i forhold til den konkrete bygning. Ved etablering af en taghave kan der opstå uhensigtsmæssige indbliksforhold. Indbliksgenerne kan ikke elimineres men ved en hensigtsmæssig udformning 99

7 Konklusion Nybyggeri Anbefalinger Analysen har primært undersøgt mulighederne på eksisterende bygninger, da det Inden et taghaveprojekt sættes i gang, skal man have sikkerhed for, at de fornødne samlede nybyggeri udgør en meget beskeden del af det samlede byggeri på Frede- midler er til stede til at gennemføre projekterne forsvarligt, både teknisk og arkitek- riksberg. Analysens resultater indeholder forhold, som vil være gældende både for tonisk. Der skal være midler til både god rådgivning og til erfarne håndværkere. Det eksisterende byggeri og for nybyggeri. er byggeteknisk kompliceret at anlægge en taghave, og det stiller store krav til høj Nyt byggeri bør udformes, så det kan bære vægten af en grøn taghave, ikke blot et kvalitet i udførelsesfasen. Dårligt udført arbejde og billige løsninger øger risikoen for ekstensivt grønt tag, men en egentlig taghave, der som minimum er en blanding af utætheder, som kan være byggeteknisk katastrofale. At etablere en taghave er ikke semi-intensive haver og faste terrasser. Denne havetype vil give mulighed for ophold, et oplagt gør-det-selv-arbejde, hvorimod det at holde en taghave kan være et fint socialt samvær og rekreation. Den stiller ekstra krav til konstruktionernes bæreevne, fælles projekt for beboerne i en ejendom. Er der usikkerhed om, hvorvidt man kan og der skal indarbejdes tilstrækkelig konstruktionshøjde, så der er plads til både finde de fornødne midler, og er der tvivl om viljen og evnen til løbende vedligehold, isolering og vækstlag. bør en taghave forblive en sød drøm frem for en sur virkelighed. Ved nybyggeri vil der i mange tilfælde være krav om grønne tage Det kan enten være Søg god rådgivning et direkte krav i en lokalplan eller et indirekte krav om en maksimal befæstelsesgrad Find dygtige og erfarne håndværkere for den enkelte ejendom. Sørg for at de fornødne økonomiske midler er til stede Mindre udhuse, skure og overdækninger bør som udgangspunkt altid udformes med minimum et ekstensivt grønt tag. Konstruktionsmæssigt kræver det relativt lidt. Hvad enten der er tale om udhuse i en gårdhave eller i en asfalterede gård, vil det forskønne udsigten fra lejlighederne. Vedligehold. High Line, New York 100

8 Eksempelprojekter Eksempelprojekter Analysens resultater og konklusioner er anvendt i udarbejdelsen af skitseprojekter Frederiksberg Gymnasium er opført uden opholdsarealer på terræn. De eneste for 2 konkrete ejendomme: Frederiksberg Gymnasium og det almene boligbyggeri udearealer er nogle få indre gårdhaver. Gymnasiet har stort behov for område til Danmarksgården. udeophold. Gymnasiets store tagflade kan med fordel inddrages dertil. Taget foreslås anlagt som en blandingshave med både ekstensive, semi-intensive og intensive om- Danmarksgården har i dag sparsomme friarealer. Det store skybrud i sommeren 2011 råder samt terassebelægning. Taghaven har primært fokus på de rekreative værdier, forårsagede omfattende kælderoversvømmelser. Danmarksgården har behov for en men LAR effekten samt solcelleanlæg er også væsentlige. forbedring af deres opholdsarealer kombineret med en tilbageholdelse af regnvand. Det store areal på parkeringsdækket imellem de to boliglænger indrettes til en inten- Taghaven påtænkes indrettet med offentlig adgang fra terræn og nabobygninger. siv have med bakket landskab, mens boligblokkenes tage belægges sedum. Beregninger viser, at LAR effekten vil blive betydelig. Danmarksgården, Intensiv have med bakket landskab på parkeringsdækket imellem de to boligblokke med ekstensive grønne tage Frederiksberg Gymnasium, Blandingshave på det flade tag. Der indrettes en sekvens af haverum, der fletter sig ind i hinanden og kantes af vinranker 101