Stiplan offentlige cykel- og gangstier til transport
|
|
- Elisabeth Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stiplan offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011
2 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj
3 Indhold Forord 5 Planens indhold 7 Hovedstinettet 8 Trafikuheld med bløde trafikanter 10 Cyklister i Ringsted Kommune 11 Målsætninger 13 Indsatsområder 14 Det videre arbejde 19 Stiplanen i høring 20 3
4 4 Ringsted Kommune - Stiplan 2010
5 Forord Forord Folk, der cykler, er generelt sundere og lever længere end folk, der ikke cykler. Undersøgelser har vist, at dødeligheden blandt folk, der cykler til og fra arbejde, er 30 % lavere end blandt folk, der aldrig cykler. På landsplan svarer det til, at over dødsfald hvert år kunne spares, hvis alle cyklede jævnligt. Manglende motion hos skolebørn er årsag til overvægt, hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og kolesteroltal samt insulinfølsomhed. Skolebørn, der cykler til og fra skole, er generelt i 10 % bedre form, end andre skolebørn. Det vil sige, at de har lavere risiko for at blive syge både som børn og senere som voksne. Vores trafik- og motionsvaner grundlægges allerede i skolealderen, så derfor er det vigtigt, at skolebørn vænner sig til, at motion blandt andet cykelture er en del af dagligdagen. Foruden et længere liv og mere velvære kan jævnlige cykelture være med til at mindske biltrafikken og CO 2 -udslippet. Ringsted Kommune har derfor et mål om, at flere ture bliver foretaget på cykel frem for i bil. Det skal denne stiplan skabe fokus om og bidrage til. Byrådet har desuden et rekreativt mål med stiplanen, der handler om at få skabt et sammenhængende stinet i hele kommunen, som kan give adgang til de naturskønne områder i kommunen. Byrådet ser det som en vigtig opgave at støtte borgernes egen indsats og ansvar for et sundt liv ved at sørge for et sammenhængende net af stier, vandreruter og andre motionsmuligheder i det åbne land. Ringsted Kommune takker alle, der har ydet et bidrag i tilblivelsen af Stiplan 2010! God læselyst! Niels Ulrich Hermansen Borgmester 5
6 6 Ringsted Kommune - Stiplan 2010
7 Planens indhold Planens indhold Stiplanen er udarbejdet i et fællesskab mellem kommunens administration, politikerne og ikke mindst borgerne. Med i arbejdsgruppen har desuden været et af kommunen nedsat Trafiksikkerhedsråd med repræsentanter fra udvalgte interessegrupper. Derfor er denne plan et fælles dokument, der beskriver retningslinjerne for det fremtidige arbejde med at udbygge stinettet og få flere til at benytte cyklen. Planen har været i offentlig høring i perioden 6. juli september Arbejdet med stiplanen har omfattet kortlægning af hovedstinettet, analyse af trafikuheld med bløde trafikanter samt undersøgelser af borgernes og elevernes cykelvaner og holdninger til det nuværende stinet i kommunen. Stiplanen er udarbejdet sideløbende med en trafiksikkerhedsplan. Foruden de to planer er der udarbejdet to baggrundsrapporter, hvori de løbende resultater er beskrevet. Kommunens borgere har spillet en stor rolle i udarbejdelsen af både stiplanen og trafiksikkerhedsplanen. Der er gennemført to store undersøgelser på internettet. I den ene undersøgelse har alle kommunens borgere haft mulighed for at udpege steder, hvor de føler sig utrygge i trafikken, samt tage stilling til spørgsmål om cykling og stinettet i kommunen. Den anden undersøgelse har været rettet mod folkeskolerne, hvor eleverne har haft mulighed for at udpege utrygge steder i trafikken og svare på spørgsmål om deres vej til og fra skole. 7
8 Hovedstinettet Hovedstinettet Hovedstinettet i kommunen er kortlagt i forbindelse med arbejdet med trafiksikkerhedsplanen. I hovedstinettet indgår primært trafikstier. Det vil sige stier, der anvendes til skoletrafik og bolig-arbejdsstedstrafik, samt de væsentligste stisystemer og stier langs veje. Lokale og interne stier i fx boligområder indgår derfor som udgangspunkt ikke. Hovedstinettet i Ringsted Kommune. 8
9 Stinettet er inddelt i fem stiklasser med følgende betegnelser: Separat sti med fast belægning - omfatter stier i eget tracé med fx asfaltbelægning Separat sti med løs belægning - omfatter stier i eget tracé med fx grusbelægning Cykelsti langs vej - omfatter både cykelstier afgrænset fra kørebanen med kantsten eller rabat samt cykelbaner med cykelsymboler Kantbane - omfatter veje med afmærket kantbane Sti ad lokalvej/fartdæmpet vej - omfatter veje uden stianlæg eller afmærkning for cyklister, men med forventede lave hastigheder for biltrafikken. I det sammenhængende hovedstinet i Ringsted by er der enkelte steder med huller i stinettet, hvor der mangler stier. Disse steder er angivet med sort markering på kortet. I landområderne er der stier langs gennemfartsvejene og enkelte steder langs nogle af de mindre landeveje i forbindelse med skoledistrikterne. Hovedstinettet både følger og krydser de overordnede veje. De væsentligste stikrydsninger, hvor hovedstinettet krydser trafikvejnettet, er udpeget på kortet. Ikke alle disse steder er stikrydsningerne udført trafiksikkert. Fremover er det hensigten, at indsatsen for at sikre god fremkommelighed og trafiksikkerhed for de bløde trafikanter blandt andet skal koncentreres her. Hovedstinettet i Ringsted By. 9
10 Trafikuheld med bløde trafikanter Trafikuheld med bløde trafikanter Gruppen af fodgængere, cyklister og knallertkørere benævnes ofte bløde trafikanter. I den femårige analyseperiode har politiet registreret i alt 108 uheld på Ringsted Kommunes veje, hvor mindst én blød trafikant har været involveret. Det svarer til, at bløde trafikanter er involveret i 30 % af uheldene på kommunevejene. ter. Omkring halvdelen af uheldene, hvor mindst én blød trafikant er involveret, sker i kryds. De øvrige trafikanter der er indblandet i uheldene med mindst én blød trafikant involveret. 1% 1% Personbil Personbil Det er i høj grad de uheld, hvor der forekommer personskade, at de bløde trafikanter er involveret i. Således udgør de bløde trafikanter cirka halvdelen af de trafikanter, der kommer til skade i trafikken. 2% 4% 5% 6% 2% 4% 5% 6% 6% 14% 6% 14% 64% 64% Varebil Varebil Lastbil Lastbil Bus Bus Motorcykel Motorcykel eller knallert eller knallert Anden blød Anden trafikant blød trafikant 19% 17% 12% 12% 33% 19% 17% 8% 11% 11% 33% 8% Eneuheld Eneuheld Personbil Varebil Personbil Varebil Andet Andet MC og knallert MC og 45 knallert 45 Uheldsanalysen indikerer, at der er behov for at få udbygget Knallert Cykel Knallert Cykel og forbedret stinettet, så de bløde trafikanter kan færdes sikkert og trygt. Der er desuden behov for at arbejde med, Fodgænger Fodgænger hvordan kryds udformes, så uheld med bløde trafikanter mindskes. Dræbte og tilskadekomne trafikanter i trafikuheld på kommunevejene i Ringsted Kommune i den femårige periode I alt er 18 cyklister og 17 knallertkørere kommet til skade i trafikken i perioden Fordelingen over de enkelte år ses i skemaet I alt Cyklister Knallertkørere Det er hovedsageligt biler og varebiler, der er den anden part i uheldene med de bløde trafikan- 10
11 Cyklister i Ringsted Kommune 25% Cyklister i Ringsted Kommune I en spørgeundersøgelse på internettet er borgerne i Ringsted Kommune blevet stillet nogle spørgsmål omhandlende deres cykelvaner og deres holdning til stinettet i kommunen. Undersøgelsen viser desuden, at cyklen benyttes til mange forskellige rejsemål. Det vil formodentlig sige, at den benyttes, når det lige passer ind fx i kombination med bilen eller et andet transportmiddel. Cyklen anvendes som det primære Undersøgelsen viser, at cirka 75 % benytter cyklen ugentligt i sommerhalvåret, mens de resterende 25 % benytter transportmiddel blandt 25 % af deltagerne i spør- geundersøgelsen. cyklen meget sjældnere. I vinterhalvåret er det cirka 60 %, der benytter cyklen ugentligt, og 40 %, der benytter den sjældnere. Meninger om stinettet Borgerne har givet deres holdning til nogle forskellige forhold ved stinettet, og besvarelserne fra spørgeundersøgelsen kan ses på figuren. Den største utilfredshed med 10% 10% stinettet vedrører mulighederne for at krydse de store 25% 25% veje samt omfanget af stier i kommunen. Derimod er der Til/fra arbejde Til/fra arbejde en rimelig tilfredshed med belægningen og belysningen på Til/fra fritidsaktiviteter Til/fra fritidsaktiviteter 25% det nuværende stinet. Til/fra indkøb Til/fra indkøb Til/fra skoler/institutioner Til/fra skoler/institutioner Borgerne har svaret, at især flere cykelstier, bedre plads til Benytter ikke cyklen Benytter ikke cyklen 27% cyklisterne på vejene samt bedre muligheder for at krydse 13% 27% 13% de store veje er nødvendigt for at få flere til at cykle. Borgernes angivelse af hvilke ture, de oftest benytter cyklen til. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Utilfreds/meget utilfreds Hverken-eller Tilfreds/meget tilfreds Borgernes vurdering af forskellige forhold ved stinettet i kommunen. 11
12 Skoleelevernes transportvalg Eleverne og forældrene på vegne af de mindste skolebørn i Ringsted Kommune er også blevet hørt i en spørgeundersøgelse på internettet. Eleverne er blandt andet blevet spurgt til deres transportvalg, når de færdes til og fra skole. Undersøgelsen viser, at 60 % af eleverne går eller cykler til og fra skole i dag. Når eleverne spørges til, hvordan de helst vil transportere sig, svarer cirka halvdelen af dem, der i dag køres, at de hellere vil cykle eller gå. Elever, som svarer, at de ikke må færdes alene til skole, bliver oftest transporteret i bil til skole. Blandt disse elever/ forældre svarer lidt over halvdelen, at de vil foretrække, at transporten til skole kunne foregå på cykel. Der må således være et potentiale for at få flere elever til at cykle til skole, hvis de rette virkemidler introduceres, og skolevejene gøres trygge. 12
13 Målsætninger Målsætninger Kommunens overordnede mål med en stiplan er at få skabt et sammenhængende stinet i hele kommunen, der imødekommer gode og trafiksikre stier ved skolerne og giver adgang til de naturskønne områder i kommunen. Kommunen vil forsøge at nå den overordnede målsætning ved at arbejde med tre konkrete og målbare målsætninger: 1. Målsætning for trafiksikkerhed Antallet af cyklister og knallertkørere (knallert-30), der kommer til skade i trafikken, skal reduceres: - med mindst 25 % i og med mindst 50 % i 2020 i forhold til et gennemsnit af årene (begge år inklusiv) Konkret svarer det i 2014 til højst 2 tilskadekomne cyklister og 2 tilskadekomne knallertkørere. I 2020 svarer det til højst 1 tilskadekommen cyklist og 1 tilskadekommen knallertkørere. 2. Målsætning for skoleelever 70 % af alle skoleelever cykler eller går til og fra skole i 2014 i forhold til Målsætning for antallet af cykelture Antallet af cykelture på fem udvalgte strækninger skal forøges med 25 % i 2014 i forhold til De fem steder, hvor der udføres tællinger af cykeltrafik, er: Nordre Ringvej på motorvejsbroen Vestervej ved Korsevænget Køgevej ved Dagmarsgade Næstvedvej på jernbanebroen Rønnedevej på jernbanebroen Stederne er valgt ud fra, at det er vigtige cykelruter for både skoletrafik og cykelpendling. Kommunen vil gentage tællingerne af cykeltrafikken, så det er muligt at bedømme, om vi er på vej mod målet. 13
14 Indsatsområder Indsatsområder Målsætningerne skal nås ved at arbejde med tiltag inden for fire udvalgte indsatsområder. Målsætning 1 Trafiksikkerhed 2 Skoleelever 3 Antal cykelture Forbedring og udbygning af et sammenhængende hovedstinet x x x Cyklisters og knallertkøreres sikkerhed i kryds x x Holdningsbearbejdning og adfærdspåvirkning x x x Organisatoriske tiltag x x x De indsatsområder der skal føre til opfyldelse af hver enkelt målsætning. Indsatsområde 1 - Sammenhængende hovedstinet Et sammenhængende hovedstinet skal have til formål: at skabe forbindelse mellem de større rejsemål og kvarterer i Ringsted by og Benløse, så særligt skolebørn kan færdes sikkert og trygt. at skabe forbindelse mellem bysamfundene i landområdet, hvor der er et særligt behov for stifaciliteter fx inden for et skoledistrikt, så bløde trafikanter kan færdes sikkert og trygt i landområdet. at skabe forbindelse til de omkringliggende kommuner langs de overordnede trafikveje For at hovedstinettet kan opfylde alle disse kriterier, skal der arbejdes på, at hovedstinettet udbygges med nye stier og krydsningsmuligheder, men samtidig er der også behov for, at det eksisterende hovedstinet forbedres. Det er hensigten, at hovedstinettet er trafiksikkert. Det betyder, at stinettet foregår ad cykelstier eller cykelbaner, men mindre lokalveje med lave trafikmængder og fartdæmpning kan også være en del af stinettet. Enkelte strækninger med kantbaner indgår også på nuværende tidspunkt i hovedstinettet, men som udgangspunkt er der behov for at forbedre hovedstinettet disse steder med mere sikre og trygge stifaciliteter. 14
15 En god komfort på hovedstinettet er vigtigt for at få flere til at cykle og for at øge sikkerheden. Det drejer sig om belægningen, belysningen og renholdelsen af stierne. Belægningen og belysning på stierne skal have en acceptabel standard, og alle stier, som indgår i hovedstinettet, bør være asfalterede og belyste. Ny belægning på stier skal prioriteres lige så højt som på veje. sikkerhed og fremkommelighed for cyklisterne. Snerydning og glatførebekæmpelse af hovedstinettet skal derfor prioriteres, og renholdelse af hovedstinettet skal ske efter behov. Det er i den forbindelse hensigten, at der ikke ligger glasskår, store mængder blade og anden snavs på hovedstinettet. Manglende snerydning eller fejning af stier betyder ofte, at stierne kun benyttes i begrænset omfang. Til gengæld vil velfungerende renhold af stierne forbedre både komfort, Eksisterende hovedstinet med behov for forbedringer Forbedring af de steder hvor hovedstinettet er udført med kantbaner, fx på Næstvedvej og Køgevej i Ringsted. Flere borgere peger også på, at forbindelsen mellem Benløse og Ringsted kan forbedres, fx tunnellen ved Ringstedet og stikrydsningerne på Kaserne Parkvej og Nørregade. Nye stier I kortlægningen er påpeget nogle umiddelbare huller i hovedstinettet i Ringsted by. Disse manglende stier skal etableres, for at stinettet kan blive sammenhængende. Derudover kan udviklingen af nye bolig- og erhvervsområder skabe et behov for at udbygge stinettet. I landområderne er der også mange steder, hvor bysamfund ikke er bundet sammen af stisystemer. I spørgeundersøgelsen er borgerne kommet med mange forslag til nye stier både i Ringsted by og i landområderne. Fx er der mange, der peger på et behov for nye stier mellem Gyrstinge og Ørslevvester og mellem Jystrup og Egemosen på Egemosevej. Endvidere ønsker mange cykelsti på Bjergbakken i Ringsted. Hovedstinet ad lokalveje i Ringsted by Hvor hovedstinettet i Ringsted by forløber ad lokalveje bør der etableres hastighedszoner med fartdæmpende foranstaltninger. Eksempler på konkrete tiltag for at skabe et sammenhængende hovedstinet. 15
16 Indsatsområde 2 - Sikkerhed i kryds Uheldsanalysen viste, at omkring halvdelen af alle uheld med bløde trafikanter sker i kryds. Der er derfor et særligt behov for som minimum på hovedstinettet at gennemgå og forbedre krydsene med henblik på at skabe sikre løsninger for bløde trafikanter. Indsatsen skal fokuseres på cykler og knallerter. En række fysiske forhold skal gennemgås med henblik på at sikre, at de fysiske forhold lever op til de trafiksikkerhedsmæssige anbefalinger. Højresvingsuheld udgør en af de hyppigst forekomne uheldsituationer med lette trafikanter. Tiltag der reducerer disse uheld skal derfor prioriteres. Det gælder fx tilbagetrukne stopstreger og afmærkning af cyklisternes areal i kryds. Tilbagetrukne stopstreger I flere kryds i Ringsted by er der ikke udført tilbagetrukne stopstreger for bilerne. De signalregulerede kryds skal derfor gennemgås, og stopstreger skal trækkes tilbage, hvor det ikke er tilfældet. Afmærkning af cyklisternes areal Behovet for afmærkning af cyklisternes areal i kryds skal gennemgås med henblik på at sikre, at cyklisterne er tydelige for de øvrige trafikanter. Det gælder både i signalregulerede kryds og vigepligtskryds, hvor der er mange højresvingende biler. Fokus på krydsningspunkter uden signalregulering eller andre fysiske foranstaltninger De steder, hvor hovedstinettet krydser trafikvejene, skal der på sigt som minimum være udført sikre stikrydsninger. I kortlægningen er der peget på 16 steder, hvor dette ikke er tilfældet. Der kan desuden være et behov for at forbedre nogle af de krydsningspunkter, hvor der er udført stikrydsninger, men hvor løsningen ikke er tilstrækkelig eller virker helt efter hensigten. Eksempler på konkrete tiltag for at øge sikkerheden for cykler og knallerter i kryds. 16
17 Indsatsområde 3 - Holdningsbearbejdning og adfærd Trafikanternes holdning og adfærd i trafikken kan påvirkes gennem forskellige tiltag, der enten kan være rettet mod at få flere til at cykle eller at få trafikanterne til at færdes mere sikkert. Trafikanterne kan påvirkes gennem blandt andet kampagner og undervisning. Skoleeleverne er de mindst erfarne i trafikken og kan ikke altid opnå det samme overblik i trafikken som voksne trafikanter. Eleverne færdes samtidig ofte som lette trafikanter, der har større risiko for at komme til skade, og derfor er det vigtigt at gøre en indsats for denne aldersgruppe. Kommunen vil tage initiativ til undervisning af eleverne på alle folkeskolerne omkring adfærd i trafikken. Kampagner kan have til formål at oplyse trafikanterne om deres ulykkesrisiko eller vejlede dem i at færdes mere trafiksikkert. Formålet kan også være at appellere til, at trafikanterne generelt viser større hensyn i trafikken. Kampagner kan også være rettet mod at få flere til at cykle. I Ringsted vil kampagneindsatser for at få flere til at cykle være nødvendigt for at nå de opstillede mål. Kommunen deltager allerede i landsdækkende kampagner som Vi cykler til arbejde, Alle Børn Cykler samt Store Cykeldag. Disse kampganer vil kommunen fortsat deltage i. Uheldsanalysen viste endvidere, at der er behov at gennemføre kampagner og undervisning rettet mod forskellige temaer i forhold til trafiksikkerhed. Her kan kommunen også deltage i landsdækkende kampagner, men kommunen kan også udarbejde egne kampagner, hvilket dog er mere ressourcekrævende. Kommunens deltagelse i kampagner bør følges op af politikontrol. Tema Tema Skoleelever Skoleelever Cykelfremme Cykelfremme Unge trafikanter (16-24 år) Unge trafikanter (16-24 år) Ældre trafikanter (over 64 år) Ældre trafikanter (over 64 år) Spirituskørsel (særligt knallertkørere) Spirituskørsel Brug af hjelm(særligt knallertkørere) Brug af hjelm Forslag til holdningsbearbejdende tiltag. Forslag til indsats Forslag til indsats Undervisning Undervisning Kampagner Kampagner Kampagner, undervisning Kampagner, undervisning Kampagner, undervisning Kampagner, undervisning Kampagner Kampagner Kampagner Kampagner 17
18 Indsatsområde 4 - Organisatoriske tiltag De organisatoriske tiltag er en del af kommunens daglige arbejde med stiplanen i forhold til at sikre opfyldelse af de opstillede mål. De organisatoriske tiltag omfatter blandt andet udarbejdelse af trafikpolitikker på alle kommunens skoler, herunder indgå i en dialog med skolerne om elevers og forældres adfærd foran skolerne, hvor der nogle steder er kaotiske forhold om morgenen. Andre tiltag er systematisk trafiksikkerhedsrevision og -inspektion af nye og eksisterende veje og stier. For at fremme cykeltrafikken kan kommunen udarbejde et cykelregnskab, hvori de fem udvalgte strækninger for cykeltællinger indgår. Tema Skoletrafik Tema Nye vej- og stiprojekter Skoletrafik Nye veje- og stiprojekter Eksisterende veje og stier Eksisterende veje og stier Cykelfremme Cykelfremme Samarbejde internt og eksternt Samarbejde internt og eksternt Forslag til indsats Trafikpolitikker på alle kommunens skoler Forslag til indsats Trafiksikkerhedsrevision Trafikpolitikker på alle kommunens skoler Trafiksikkerhedsinspektion af udvalgte veje og stier med Trafiksikkerhedsrevision fokus på mindre tiltag, som gennemføres over længere strækninger. Trafiksikkerhedsinspektion af udvalgte veje og stier med fokus på mindre tiltag, som gennemføres over længere strækninger Udarbejdelse af et cykelregnskab. Udarbejdelse af et cykelregnskab Målrettet samarbejde internt i kommunen fx med børne- og kulturforvaltningen Målrettet omkring samarbejde skoletrafikken internt i kommunen og undervisning fx med børne- og af skoleelever kulturforvaltningen og med sundhedsforvaltningen omkring skoletrafikken i forhold og til undervisning at af fremme cykeltrafik. skoleelever og med sundhedsforvaltningen i forhold til at fremme med cykeltrafik. eksterne aktører i forhold til cykeltrafik, fx Samarbejde sogneforeningerne, Samarbejde LAG med Ringsted, eksterne Dansk aktører Cyklist i forhold Forbund til cykeltrafik, fx sogneforeningerne, LAG Ringsted, Dansk Cyklist Forbund og og politiet. politiet Forslag til organisatoriske tiltag. 18
19 Det videre arbejde Det videre arbejde Stiplanen udgør grundlaget for de kommende års forbedringer af cyklisters og knallertkøreres forhold i Ringsted Kommune. Planen beskriver de indsatser, der i første omgang skal arbejdes med for at flere borgere fremover kan komme til at cykle sikkert og trygt i trafikken. Nogle projekter vil blive udført i forbindelse med den løbende drift. Det gælder fx ændret afmærkning i kryds samt forbedret belægning og renholdelse. Projekter, der skal skabe en holdnings- og adfærdsændring, fx kampagner og undervisning, skal gentages år for år for at have en god effekt. Det næste skridt i den overordnede proces er, at der konkretiseres projekter inden for de fire indsatsområder, fx udbygning og forbedring af stinettet, udarbejdelse af trafikpolitikker samt kampagner. Der skal så afsættes midler til projekterne, og endelig skal nogle af projekterne godkendes af politiet eller koordineres med andre samarbejdspartnere. I nogle tilfælde hænger projekterne sammen med projekterne i Trafiksikkerhedsplan I de tilfælde skal projekterne koordineres. 19
20 Vil du vide mere? Vil du vide mere? Spørgsmål og kommentarer til stiplanen kan rettes til: Ringsted Kommune Drift og Forsyning Rønnedevej Ringsted tf@ringsted.dk Telefon:
Stiplan 2010 UDKAST. Maj offentlige cykel- og gangstier til transport
Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2010 UDKAST Stiplan 2010 - Høringsudgave Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 7. maj 2010 2 Indhold
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereTrafikpolitik Gl. Lindholm Skole
Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..
Læs mereTrafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2014-2017
Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne
Læs mere1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet
1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne
Læs mere1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet
1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Læs mereIndhold Side 1 Indledning 3
Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereTrafikpolitik Mou Skole
Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2014-2020 Randers Kommune
Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 2 Forord I er det vigtigt, at alle kan færdes trygt og sikkert i trafikken. Hvis vi ser på de senere år, er der sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne
Læs mereTrafikpolitik Stolpedalsskolen
Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16
Læs mereKlausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade
TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs
Læs mereSønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen
Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2011
Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli
Læs mereHandlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune
Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder
Læs mereTrafikpolitik Kongerslev Skole
Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen
Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereDato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik
Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),
Læs mereSkolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1
Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2009-2012
Trafiksikkerhedsplan 2009-2012 April 2009 3 Forord For mange mennesker kommer til skade i trafikken. I 2007 skete der 147 uheld på vejnettet i Fredericia Kommune. Disse uheld medførte, at 5 personer blev
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereStatusrapport. - cykelruteplan
- cykelruteplan JANUAR 2011 2 Tønder Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 2 STANDARDER FOR CYKELRUTENETTET 5 2.1 Kvalitetskrav for stinettets udformning og sammenhæng 5 2.2 Fysiske krav til
Læs mereGenerelt for hele distriktet
Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk
Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter
Læs mereTrafikpolitik Hals Skole
Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde
Læs mereAALBORG ØST. Trafik & Miljø
AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er
Læs mereTrafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro
Læs mereStrategi for trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020
Strategi for Strategi for trafiksikkerhed trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Byrum og Mobilitet 2014 Forord Alle skal kunne færdes trygt og sikkert i trafikken i Odense. Det mål har vi længe forfulgt
Læs mereEvaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved
Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af
Læs mereSkolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP
Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:
Læs mereReferat, møde i Trafiksikkerhedsrådet 8. februar 2011
Referat, møde i Trafiksikkerhedsrådet 8. februar 2011 Kl. 17.00 19.30. Dagsorden: 1. Valg af ordstyrer 2. Godkendelse af dagsorden 3. Meddelelser 4. Høringssvar og bemærkninger til Trafiksikkerhedsplan
Læs mereTrafikpolitik Sct. Mariæ Skole
Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole Indholdsfortegnelse Sct. Mariæ Skole Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 13 Rollemodeller... 17 Samarbejde...
Læs mereIndledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab
Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne
Læs mereTRYGT OG SIKKERT HELE VEJEN RUNDT. Trafiksikkerhedsplan for Herlev Kommune 2015-2020
TRYGT OG SIKKERT HELE VEJEN RUNDT Trafiksikkerhedsplan for Herlev Kommune 2015-2020 Plandokumentet er udarbejdet af MOE A/S for Herlev Kommune. Plandokumentet har været i høring i perioden 15.december
Læs mereAllerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereTiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.
NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,
Læs mereTrafikpolitik Tofthøjskolen
Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde
Læs mereUDKAST. Ringsted Kommune. Stiplan - offentlige cykel- og gangstier til transport. Teknisk baggrundsrapport 6. april 2010 SC/tvo/jvl
UDKAST Ringsted Kommune Teknisk baggrundsrapport 6. april 2010 SC/tvo/jvl Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Kortlægning af hovedstinettet... 4 3 Uheld... 7 4 Borger- og skolevejsundersøgelse... 9
Læs mereEvalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion
Læs mereForord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.
Vejle Kommune 2014 Forord Vejle Kommune har udarbejdet en trafiksikkerhedsplan for perioden 2014-2017. Med denne har Vejle Kommune skabt et grundlag for de kommende års arbejde med trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsplanen
Læs mereForord. Nogle projekter kan kommunen udføre i forbindelse med den løbende drift, mens andre kræver en anlægsbevilling.
HØRSHOLM KOMMUNE Cykelhandlingsplan 2008 Forord Folk, der cykler, er generelt sundere og lever længere end folk, der ikke cykler. Undersøgelser har vist, at dødeligheden blandt folk, der cykler til og
Læs mereCykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012
Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010
Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010
Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af
Læs mereBilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2
Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt
Læs mereLejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse
Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4
Læs mereTema 5: Trafik og sikkerhed
Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet
Læs mere10 gode råd om færdsel
10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær
Læs mereCykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune
Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereHASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014 8. april 2015 UDKAST Halsnæs Kommune Trafiksikkerhedsplan 2014 Kortlægning NOTAT 8. april 2015 IH/RAR Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Eksisterende forhold... 3 3 Uheldsanalyse...
Læs mereIndholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5
2 Forord Den 10. maj 2010 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune at udarbejde en strategi for udviklingen af cykeltrafikken i kommunen. Formålet er at øge cyklens andel af det samlede transportarbejde
Læs mereBilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej
Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk
Læs mereTransportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune
Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart
Læs mereTrafiksikkerhedsplan 2010
Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan
Læs mereCykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Læs mereNotat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018
Notat Modtagere: Miljø- & Byudvalget Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018 Den Nationale Cyklistundersøgelse bliver foretaget hvert 2. år, første gang undersøgelsen blev foretaget var i
Læs mereTrafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole
Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Gl. Skolevej 1 A+B Tlf. 98 35 54 62 www.sebberskole.dk 9240 Nibe sebberskole@aalborg.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereHelsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:
Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.
Læs mereSikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261
Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:
Læs mereTRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2012 TRAFIKPLAN FOR FAXE KOMMUNE UHELDSANALYSE 1-2 Revision 1 Dato 2012-01-23 Udarbejdet af JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Baggrundsrapport
Læs mereNy klassificering af vejnettet - faser og trin i processen
Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4
Læs mereMål for trafikpolitikken
Side 1 af 6 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene omkring Rødding Skole ved: at så mange børn som muligt cykler eller går til skole, så vi
Læs mereCyklister i Gladsaxe Trafiksikkerhedsby
Cyklister i Gladsaxe Trafiksikkerhedsby Den Nationale Cykelkonference 14. maj 2014 www.gladsaxe.dk/cykler Processen 2011-2013(14) Foreliggende klassisk trafiksikkerhedsplan og analyse Valg af rådgivere
Læs mereSkivholme Herskind cykelstien
Skivholme Herskind cykelstien Skal vi køre i bil, eller cykle hvis vi tør En brugerundersøgelse med henblik på at klarlægge behovet for en cykelsti mellem Skivholme og Herskindskolen. Udarbejdet af Flemming
Læs mereSønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro
Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7
Læs mereTvis Skoles trafikpolitik
Tvis Skole har vedtaget følgende overordnede trafikpolitik, der er udgangspunkt for skolens samlede arbejde med trafiksikkerhed: Tvis Skoles trafikpolitik Skolen vil på enhver måde medvirke til at forebygge
Læs mereForsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler
Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er
Læs mereBilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012
Forslag til Stiplan Bilag 1: Prioritering af trafikstier 2009-2012 Bilag 2: Prioritering af rekreative stier 2009-2012 Bilag 3: Færdsel på veje og stier Bilag 4: Miljøvurdering 95 Bilag 1 prioriterede
Læs mereNørrebro Park Skoles Trafikpolitik
Nørrebro Park Skoles Trafikpolitik Indhold: 1. Forord hvorfor har Nørrebro Park Skole en trafikpolitik og hvad vil vi med den 2. På vej til og fra skole hvordan skaber vi en sikker trafikvej for eleverne
Læs meretemaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010
temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler
Læs mereVi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt.
Hvem er vi? Vi repræsenterer Tarup skole og Tarup skoles forældregruppe. Samt beboerne i hele det område, der udgør Tarup Skoles distrikt. Mange - ikke kun forældre til skoleelever - synes at trafiksituationen
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
Læs mereCykelruteplan. Status Mål Indsatsområder Handlingsplan
Status Mål Indsatsområder Handlingsplan JANUAR 2011 2 Tønder Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 1.1 Baggrund 5 1.2 Formål 5 2 CYKELTRAFIKKEN I TØNDER KOMMUNE 8 2.1 Generelt om cykeltrafikken
Læs mereCykelstiplan 2015. Teknisk Forvaltning Park og Vej
Cykelstiplan 2015 Teknisk Forvaltning Park og Vej SKIVE. Udarbejdet af Skive Kommune i samarbejde med Grontmij A/S Maj 2015 2 Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 FORORD INDLEDNING BAGGRUND 3.1 Skive
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereBilag 1 Projektbeskrivelse Etablering af stifaciliteter på Karl af Rises Vej i Karise
Bilag 1 Projektbeskrivelse Etablering af stifaciliteter på Karl af Rises Vej i Karise Cykelfremme i Faxe Kommune Faxe Kommune vil fremme cyklisme i kommunen. Cyklisters vilkår skal og bliver løbende forbedret
Læs mereSvendborg trafiksikkerhedsby
Svendborg trafiksikkerhedsby Projektet Svendborg trafiksikkerheds Projektet Svendborg trafiksikkerhedsby Bente Hansen, Svendborg Kommune og Birger Villadsen, projektleder, COWI Den nationale cykelkonference,
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereTrafiksikkerhedsplan. Forslag
Forslag INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 BAGGRUND 7 2.1 Uheldsanalyse 7 2.2 Sortpletudpegning 9 2.3 Borgernes synspunkter 9 3 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN 11 3.1 Årlig sortpletudpegning 11 3.2
Læs mereCykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE
Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8
Læs mereTryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011
Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk
Læs mereTrafikhandlingsplan 2016 Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD
Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD 1. Indledning 2 1.1 Næste års budgetter 2 2. Gennemgang af borgerhenvendelser 3 3. Vejprojekter 4 3.1 Status 4 3.2 Fremtidige projekter 4 4. Trafiksikkerhedsprojekter 5
Læs mereKøbenhavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole
Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.1.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830
Læs mereAlminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011.
Alminde-Viuf Fællesskoles trafikpolitik 2011. Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. PÅ
Læs mereKvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter
Kvalitetssikring for cyklister Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter Odense Kommune 2015 1 Baggrund I 2014 vedtog Odense Byråd en ny ambitiøs cykelhandlingsplan. Frem til 2018 skal cykelturene
Læs mereNotat. Målsætninger. Cykelpolitikken og den tilhørende handlingsplan blev vedtaget af byrådet i 2011.
Notat Vedrørende: Status på realisering af cykelstiplan Sagsnavn: Cykelregnskab 2015 Sagsnummer: 05.04.00-P05-1-15 Skrevet af: Grethe Helledi Kristensen E-mail: grh@randers.dk Forvaltning: Veje og Trafik
Læs mereMere sikker på cykel i Randers
Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til
Læs mereBrædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan
Bræd Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Skolebestyrelsen har vedtaget en trafikpolitik og forslag til handlinger - for at fremme viden om trafiksikker adfærd for skolens elever. Vores ambition
Læs mere