Overenskomstprojekt Arbejdstidsaftale 08 på folkeskoleområdet. Implementering af aftalen på landsplan og i den enkelte kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overenskomstprojekt Arbejdstidsaftale 08 på folkeskoleområdet. Implementering af aftalen på landsplan og i den enkelte kommune"

Transkript

1 Overenskomstprojekt Arbejdstidsaftale 08 på folkeskoleområdet Implementering af aftalen på landsplan og i den enkelte kommune DECEMBER

2 1. INDLEDNING 3 2. DE CENTRALE PARTERS INDSATS Indledning De centrale parters udvikling af værktøjer til de lokale forhandlinger Procesguiden Projektmapper og regneark Afviklingen af Kick-off møderne De lokale parters forhandlinger De centrale parters samarbejde og afklaringer Resultatet af de lokaleforhandlinger IMPLEMENTERINGEN I FIRE KOMMUNER Udvælgelsen De tre Runder Kreds og kommune TR og skoleleder Lærere og børnehaveklasseledere HOVEDINDTRYKKENE Evaluering i forhold til intentionerne i A Indsats- og udviklingsområder lokalt 29 2

3 1. Indledning Baggrund og formål KL og LC har ved overenskomstfornyelsen i 2008 indgået en ny central arbejdstidsaftale for lærere m.fl. i folkeskolen, herunder specialundervisningen for børn Arbejdstidsaftale 08 (A08). Aftalen trådte i kraft 1. august Arbejdstidsaftalen bygger på en fælles forståelse om at skabe bedre rammer for kvaliteten i undervisningen og for udviklingen af folkeskolen som attraktiv a r- bejdsplads. Aftalen forpligter de lokale parter kommunerne og de lokale kredse af Danmarks Lærerforening - til at forhandle om overgang til Arbejdstidsaftale 08. Hvis de lokale parter ikke blev enige om en overgang til A08, var konsekvensen, at kommunen forblev på den eksisterende arbejdstidsaftale Arbejdstidsaftale 05 (A05). For at skabe gode betingelser for de lokale forhandlinger aftalte overenskomstparterne at gennemføre et projekt om fælles implementerings- og evalueringsaktiviteter i forhold til den nye arbejdstidsaftale. Projektet har som formål haft, at overenskomstparterne i fællesskab: Orienterer kommuner og lærerkredse om Arbejdstidsaftale 08 med særligt fokus på mulighederne for at styrke folkeskolen som en attraktiv arbejdsplads for lærere og ledelse Udarbejder redskaber til brug for kommuner og kredse i de lokale forhandlinger om overgang til den nye arbejdstidsaftale Rådgiver og vejleder i forbindelse med den konkrete implementering af lokale aftaler om Arbejdstid 08 Følger implementeringen af en lokal arbejdstidsaftale i en eller flere kommuner Evaluerer egen fælles indsats samt forløb i kommuner og kredse med henblik på at skabe et fælles erfaringsgrundlag forud for overenskomstfornye l- sen i 2011 Projektets målgruppe Projektets målgruppe har været samtlige kommuner og de lokale kredse af Danmarks Lærerforening samt overenskomstparterne. 3

4 Succeskriterier Succeskriterierne var: At minimum 80 pct. af kommunerne og de lokale kredse af Danmarks Lærerforening: har deltaget i parternes fælles kurser om overgang til Arbejdstidsaftale 08 finder, at de er velorienterede om mulighederne for at indgå lokal aftale om overgang til Arbejdstidsaftale 08 finder, at de er vejledt og rådgivet relevant via fælles kurser og fælles formidling i bl.a. procesguide og fælles hjemmeside finder, at de har fået redskaber til at forberede og gennemføre de lokale forhandlinger, herunder - redskaber til fastsættelse af det lokale maksimale undervisningstimetal - redskaber til fastsættelse af de nødvendige omregningsfaktorer At de centrale parter, KL og LC: har viden om hvorvidt Arbejdstidsaftale 08 er blevet implementeret i kommunerne har viden om hvordan Arbejdstidsaftale 08 er blevet implementeret i udvalgte kommuner har viden om hvorvidt den lokale implementering indfrier de centrale parters målsætninger om øget engagement, professionalisme, fleksibilitet og mindre bureaukrati. har viden om relevansen og brugbarheden af egen fælles indsats for at støtte implementeringen af Arbejdstidsaftale 08 Dette skal give baggrund for at evaluere implementeringen af den nye arbejdstidsaftale og et fælles erfaringsgrundlag for overenskomstforhandlingerne i Rapportens opbygning Rapporten er bygget op omkring 4 kapitler: Indledning De centrale parters indsats - Udvikling af værktøjer - Afvikling af Kick-off møder - De centrale parters samarbejde og afklaringer - Resultatet af de lokale forhandlinger 4

5 Implementering i 4 kommuner - Udvælgelse af kommuner og målgrupper - De tre interviewrunder Hovedindtryk - Evaluering i forhold til intentioner - Lokale indsats- og udviklingsområder 2. De centrale parters indsats 2.1 Indledning Som det fremgår af kapitel 1, forpligtede LC og KL i forhandlingsprotokollen de lokale parter til at forhandle om overgangen til A08. De centrale parter var allerede i forbindelse med aftaleindgåelse enige om, at dette krav til kommuner og kredse skulle følges op af en fælles indsats for at klargøre for de lokale forhandlere i de enkelte kommuner, hvilken opgave de blev sat overfor samt skitsere en proces, forhandlingerne kunne gennemløb. Aftalen bygger på, at de lokale prioriteringer i A05 skal overføres til A08. For at kommune og kreds kunne have baggrund for at vurdere de lokale prioriteringer var det nødvendigt at foretage en opgørelse over, hvordan lærernes arbejdstid blev anvendt. Det var således nødvendigt at etablere en fælles ramme for ressourceopgørelsen. Aftalen lagde ikke op til en bestemt måde at opgøre ressourcerne på, men parterne var enige om, at det var nødvendigt at give kommuner og kredse inspiration til, hvordan ressource i lærernes arbejdstid opgøres. Støtte og inspiration skulle gives til kommune og kreds (de lokale parter) i fællesskab og samtidigt af DLF og KL (de centrale parter) på møder i hele landet. For at give de lokale parter denne støtte blev der igangsat 2 større initiativer. For det første gennemførtes i juni 2008 to landsdækkende konferencer om Ledelse i folkeskolen - en ny dagsorden 1. KL og DLF fandt det oplagt, at præsentere den lærer- og ledelsesrolle, der er fundamentet for den nye arbejdstidsaftale. Konferencens tema var ledelse i folkeskolen. Den nye arbejdstidsaftale satte fokus på folkeskolens kerneopgave - undervisningen. Et af målene for A08 var at bidrage til at udvikle folkeskolen som en attraktiv kommunal arbejdsplads, hvor lærerne respekteres og værdsættes for den afgørende samfundsopgave, de løser, og hvor ledelsen har rum til at lede - til at sætte mål og rammer, 1 Personaleweb link: 5

6 til at prioritere og vise vej for lærernes selvstændige professionelle virke. Initiativet havde til formål at sætte fokus på målene og værdierne i A08. For det andet var de centrale parter enige om at gennemfører støtten til de lokale parter -dels som en række Kick-off møder og dels som værktøjer til forhandlerne fra begge parter. Disse møders og værktøjers indhold beskrives i de efterfølgende afsnit. 2.2 De centrale parters udvikling af værktøjer til de lokale forhandlinger I sommeren og efteråret 2008 udviklede de centrale parter sammen de værktøjer, der dannede baggrund for og kunne bruges under de lokale forhandlinger. Det drejede sig som udgangspunkt om to værktøjer: 1. En procesguide for forhandlingerne 2. En række regneark i to projektmapper til ressourceopgørelsen Procesguiden Procesguiden indeholder inspiration til processen og en række nødvendige afklaringer af indholdet i aftalen. Procesguidens formål er at tydeliggøre den o p- gave de lokale parter har og at skitsere en plan for den proces som skulle gennemløbes i de enkelte kommuner. Procesguiden bygger på, at forhandlingerne kan gennemløbe følgende trin: Drøftelse af de mål og intentioner, der er med indførelsen af Arbejdstidsa f- tale 08 Placering af en række opgaver i undervisningsopgaven eller andre opgaver Beslutning om hvilke omregningsfaktorer, der skal skabes grundlag for at beregne Opgørelse af opgaverne og deres omfang Beregning af det gennemsnitlige undervisningstimetal, opgaver i tilknytning til undervisningen og omfanget af Andre opgaver i henhold til 08-aftalen Beregning af omregningsfaktorer for undervisning Beregning af det generelle maksimale undervisningstimetal i kommunen Beregning af maksimalt undervisningstimetal og omregningsfaktor for nyuddannede lærere Beregning af omregningsfaktorer for tolærer/hold og tilfældige vikartimer Aftaler om undervisningstillæg, arbejdstidsbestemte tillæg og akkordtillæg m.v. Udfyldelse af bilag 6A 6D 6

7 Implementering af den lokale aftale på skolerne Procesguiden vedlægges som bilag til rapporten Projektmapper og regneark De centrale parter var opmærksomme på, at det ville være af stor betydning for de lokale forhandlinger, at de lokale parter kommune og kreds fik tillid til den opgørelse af anvendelsen af lærernes arbejdstid, der dannede baggrund for overgangen til Arbejdstidsaftale 08. Det var derfor vigtigt, at ressourceopgørelsen fandt sted efter en metode, som parterne var enige om. For at lette de lokale forhandlinger udarbejdede KL og DLF en ramme og metode for ressourceopgørelsen, der kunne give en fælles tillid til tallene. FIGUR: Fra A05 til A08 Der blev derfor udarbejdet to projektmapper med regneark. Den ene projek t- mappe bruges, når den enkelte skole gør sin prioritering af lærernes arbejdstid op, og den anden projektmappe er forbeholdt forhandlingsniveauet til brug for kategoriseringen af arbejdstiden i undervisning, opgaver i tilknytning til unde r- visningen og andre opgaver i henhold til rammerne i arbejdstidsaftale 08. Opbygningen af projektmapperne gennemgås kort i de følgende afsnit. Projektmappen til brug på skolerne til opgørelse af lærernes arbejdstid indeholder som udgangspunkt to regneark. Det ene er et master ark og det andet et 7

8 sumark. I masterarket kan skoleleder og TR skrive timer ind som er fælles for alle lærerne på skolen, for at undgå at skulle indtaste de samme ting flere gange. Opgørelsen bygger på, at alle læreres aktivitetsplaner gennemgås. Der er derfor en makro i regnearket, der fremstiller et antal regneark, som svarer til antallet af lærere på skolen. Når den enkelte lærers ark er udfyldt samles resultatet automatisk op i sumarket. Skolelederen og TR drøfter i processen, hvordan timerne skal placeres i regnearkets systematik d.v.s. i hvilken kategorier af arbejdstid, timetallene indtastes. Kommune og kreds kontaktes ved tvivlsspørgsmål. Projektmappen til brug for kommune og kreds kan gennem en makro opsamle skolernes sumark. Når de lokale parter har det samlede overblik over priorit e- ringen af lærernes arbejdstid i kommunen, gennemføres i regnearket processen med at kategorisere arbejdstimerne i henhold til rammerne i A08 - undervisning, opgaver i tilknytning til undervisningen og andre opgaver På denne baggrund beregner det sidste ark i projektmappen den gennemsnitlige opgavefordeling for en lærer i kommune. Endvidere beregnes automatisk de faktorer, der er nødvendige for indgåelse af en lokalaftale om anvendelse af A08. Regnearket åbner mulighed for en anderledes prioritering, hvis parterne er enige herom. Der findes et lignende regneark for opgørelsen af børnehaveklasseledernes arbejdstid. For alle regneark gælder det, at det er muligt at tilrette dem lokalt. Målet med værktøjet har både været at give et eksempel på en metode til at opnå sikker viden om ressourceanvendelse og samtidig at få en sikker viden om A Afviklingen af Kick-off møderne DLF og KL blev enige om at tilbyde kommunernes og kredsenes forhandlere en præsentation af aftalen og de værktøjer, parterne havde fremstillet. Kommunerne og kredsenes forhandlere blev derfor tilbudt en række møder, hvor de centrale parter sammen ville præsentere de lokale parter for aftalen og forhandlingsprocessen. Møderne blev afviklet under navnet Kick-off møder om Arbejdstidsaftale 08. Møderne blev forestået af en konsulent fra DLF og en fra KL for 4 5 kommuner ad gangen. Møderne blev forberedt i fællesskab og var planlagt med det program, der fremgår af FIGUR 2. 8

9 FIGUR: Program for kick-off møderne Program Velkommen! Formiddagens program Intentionerne med Arbejdstidsaftale 08 - hvad er, dét vi gerne vil understøtte med aftalen Arbejdstidsaftale 08 indholdet - gennemgang af aftalens vigtigste bestemmelser Aftalen i hverdagen - cases, gruppedrøftelser Den lokale aftale, værktøjskassen - introduktion til redskaber Frokost Eftermiddagens program Den lokale aftale, værktøjskassen - anvendelse af redskaber Den lokale aftale, implementering - inspiration til implementeringsprocessen Mødet slut Forhandlerne fra hver kommune fik to USB-flashdrives med plancher og redskaber til fri kopiering. Kick-off møderne blev gennemført fra den 10. september 2008 til den 9. oktober I alt blev der afholdt 28 Kick-off møder for 97 kommuner og kredse med i alt 771 deltagere. TABEL: Gennemførte Kick-off møder Region Antal gennemførte Kick-off Antal deltagere møder Hovedstadsregionen Sjælland 3 77 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Samlet I forbindelse med Kick-off møderne etableres en fælles hjemmeside på personaleweb hvor bl.a. materialer fra kick off møderne er publiceret. 9

10 FIGUR: Parternes fælles hjemmeside 2.4 De lokale parters forhandlinger De lokale parter kreds og kommune blev opfordret til tidligt i forhandlingsfo r- løbet at drøfte processen i forbindelse med forhandling om overgang til Arbejdstidsaftale 08. De centrales parters erfaringer fra forhandlingerne dannede baggrund for denne anbefaling. Inspirationen til udarbejdelsen af en tidsplan med milepæle blev gennemgået på kick-off møderne. Oplægget kan ses i figuren. 10

11 FIGUR: Inspiration til indhold af tidsplanen 2.5 De centrale parters samarbejde og afklaringer I forbindelse med de lokale forhandlinger opstod en række spørgsmål til henholdsvis KL og DLF om temaer, som de lokale parter var usikre på. Parterne er enige om at fastholde det gode samarbejde i implementeringsfasen i længere perspektiv. Der har derfor været løbende kontakt mellem parterne for at afklare behov for enkelte uddybninger af aftalen. Parterne vurderede på baggrund af dette samarbejde, at der på en række områder opstod behov for en fælles uddybning og afklaring af intentionerne i aftaleteksten. Som et led i den fælles rådgivning og vejledning blev der derfor udarbejdet uddybende beskrivelser af en række temaer for at understøtte de lokale parter. For at bringe papirerne så hurtigt ud til de lokale parter som muligt er de blevet lagt på den fælles hjemmeside på personaleweb 11

12 FAKTABOKS: Den fælles hjemmeside 2 Hjemmesideområdet tjener 2 formål: 1) En samlet oversigt, og dokumentation over overenskomstprojektets forløb 2) Databank over alt materiale vedrørende Arbejdstidsaftale 08 På hjemmesideområdet ligger derfor en introduktion til Arbejdstidsaftale 08, og det tilhørende projekt, samt en oversigt over projektets forskellige faser. Herudover indgår følgende elementer på hjemmesideområdet: Aftaleteksterne, De centrale parters uddybninger og fortolkninger, materialer fra arrangementer og kurser, baggrundsartikler, samt et danmarkskort med oversigt over de enkelte kommuners status i forhold til Arbejdstidsaftale 08. Den autoritet, der ligger i at de centrale parter i fællesskab har dokumentation på hjemmesideområdet, gør siderne meget brugbare for mange brugere. Hjemmesideområdet var i 2009 blandt de 5 områder på hele personaleweb.dk der havde særlig stor interesse. Personaleweb har ca abonnenter, og ca besøgende hver måned. I takt med de lokale forhandlinger blev der udsendt uddybende og afklarende beskrivelser om følgende: Barsels betydning for nyuddannedes ret til reduktion i undervisningstimetallet Vejledning til planlægning og opgørelse af arbejdstiden for lærere som til- eller fratræder midt i et skoleår Efter- og videreuddannelse på skoledage A08 - lærere der i samme skoleår varetager undervisning med forskellige omregningsfaktorer Udmeldt timetal og grundskema Lærere med tale-høreundervisning mv. med PPR som arbejdssted Maksimale undervisningstimetal Seniordage, herunder seniordage i timer Specialskoler / heldagsskoler m.v. 2 Personaleweb link: 12

13 2.6 Resultatet af de lokaleforhandlinger Alle kommuner har forhandlet om overgang til A08. Resultatet af de lokale forhandlinger blev, at der ved skoleårets start i 2009 var 62 kommuner, der overgik til A08. I 11 kommuner valgte parterne at aftale en lokal arbejdstidsaftale i henhold til rammeaftalen om decentral arbejdstid, som for alles vedkommende har elementer fra A08 i sin opbygning. Det svarede til, at 75 % af kommunerne havde A08 eller en lignende aftale. I 25 kommuner mundede forhandlinger ud i, at man fortsat anvendte A05 i skoleåret 2009/2010. I flere kommuner forhandlede parterne videre. Ved skoleårets starter i 2010 gik yderligere 9 kommuner over på A08. Det betyder, at A08 eller en lignende aftale fra skoleåret 2010/2011 anvendes i 84 % af kommunerne. FAKTABOKS: Status Status for arbejdstidsaftalen, oktober 2010 I de lokale forhandlinger har 71 af landets 98 kommuner opnået enighed om at overgå til aftalen. Yderligere 11 kommuner fortsætter med lokale arbejdstidsaftaler efter samme principper. Dét svarer til, at af landets folkeskoler eller 84 % af folkeskolens ledere og lærere pr. 1. august 2010 arbejder efter den nye aftales principper. Flere af de kommuner, som ikke overgår til aftalen, forsætter forhandlingerne med henblik på at overgå til aftalen. En kommune har indgået aftale gældende pr. 1. august Aftalen opdeler lærernes arbejdstid i blot 3 kategorier: Undervisning: Undervisning og opgaver i tilknytning hertil (fx forberedelse, efterbehandling, samarbejde og udvikling) er kernen i lærernes arbejdstid. Undervisningsopgaven løses inden for en overordnet tidsramme. Aftalen afsætter ikke længere tid til konkrete aktiviteter men tillader derimod at lærerne og lederne løbende beslutter, hvilke aktiviteter der er brug for i undervisningen. Opgaver i tilknytning til undervisningen. Andre opgaver: Har ikke umiddelbar tilknytning til undervisningen, fx kurser og efter-/ videreuddannelse. Fakta om arbejdstidsaftalen08 KL og Lærernes Centralorganisation (LC) har i foråret 2008 indgået ny arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen. Kommunerne og de lokale kredse af Danmarks Lærerforening er forpligtede til at forhandle om at overgå til aftalen. Læs mere på 13

14 FIGUR: Kort over kommuner med A08 aftale eller en lignende aftale 3. Implementeringen i fire kommuner 3.1 Udvælgelsen Parterne gennemførte fokusgruppeinterview i 4 kommuner: Gladsaxe, Guldborgsund, Århus og Hjørring. De 4 kommuner ligger i 4 forskellige regioner, og er bl.a. udvalgt for at sikre en geografisk spredning. Kommunerne er forskellige i størrelse, og repræsenterer såvel landkommuner som bykommuner. De 4 kommuner var alle overgået til A08 med virkning fra 1. august 2009, men kommunerne havde forskelligt udgangspunkt for aftaleindgåelsen. Fokusgruppeinterviewene blev gennemført over 3 runder, og efter følgende plan: Gruppe Runde Runde 1 (septemberoktober 2009) Runde 2 (januarfebruar 2010) Runde 3 (maj-juni 2010) 1. kommune/lærerkreds X X 2. skoleleder og TR fra 4 X X X skoler 3. 8 lærere fra 4 skoler X X 14

15 Gruppe 1 - kommune og lærerkreds var de lokale forhandlere, som har stået for forhandlingsprocessen. Kredsen og kommunen udvalgte skolerne, så de så vidt muligt var repræsentative for kommunens folkeskoler m.h.t. befolkningssammensætning i skoledistrikterne, omfang af klassetrin og spor mv. Skoleledere og TR fra disse skoler udgjorde gruppe 2 Kredsen og kommunen koordinerede udpegningen af lærere fra de enkelte skoler, så flg. lærerprofiler samlet var repræsenteret i gruppe 3: Såvel mænd som kvinder, både nyere (<2 års erfaring) og erfarne (>8 års erfaring) ansatte, både klasselærere og lærere, der ikke er klasselærere, ansatte med særlige funktioner (min. 100 timer til opgaven) - med min. 1 og højst 2 ansatte, undervisere i skolestarten herunder børnehaveklasseledere. Nuværende eller tidligere organisationsrepræsentanter (TR, TR-supleanter, kredsstyrelsesmedlemmer) deltog ikke, da disse blev repræsenteret i gruppe De tre Runder Interviewene blev gennemført i tre runder fra efteråret 2009 til sommeren runde i oktober, 2. runde i januar/februar og 3. runde i maj/juni. Hvert interview var berammet til 2 timer og blev forestået af to konsulenter fra h.h.v. KL og DLF. Det var ikke de samme konsulenter der deltog i hver runde i samme kommune. Temaerne for interviewene var: 1. runde: - Hvordan er arbejdstidsaftalen implementeret - Processen op til forhandlingerne - Gennemførelse af forhandlinger - Implementering på skolerne - Brugbarheden af de centrale parters fælles indsats i implementeringen - De centrale parters intentioner med A08 2. runde: - Implementeringen af arbejdstidsaftalen på skolen information, planlægning af skoleåret mv. - Aftalen i dagligdagen ansvar, prioriteringer og ledelse mv. - Intentionerne med aftalen - om øget engagement, professionalisme, fleksibilitet og mindre bureaukrati mv. 15

16 3. runde: - Evaluering af det første år hvad har I lært - Evalueringens betydning for skoleårets planlægning - Hvad skal der være fokus på i år 2 og hvordan samarbejde, team og ledelse? - Jeres gode råd til de andre - Perspektivering herunder evalueringerne i forhold til bl.a. aftalens intentioner, rammerne for skolerne, effektivisering og undervisningsprocent. I de følgende afsnit gøres der rede for de hovedindtryk, som konsulenterne fik i de tre interviewrunder. Indtrykkene er udarbejdet for hver af de tre fokusgrupper for sig Kreds og kommune DLF-kredsen og kommunen blev interviewet i 1. og 3. runde. Processen op til forhandlingerne I de 4 kommuner blev processen startet på forskellige tidspunkter og på forskelligt grundlag. I én kommune begyndte kreds og kommune at drøfte aftalens intentioner og værdigrundlag umiddelbart efter overenskomstfornyelsen i foråret Overskriften for drøftelserne var: hvad vil vi gerne have ud af det". For en anden kommune var det KL s og DLF s konference om ledelse i folkeskolen i juni måned 2008, der blev startskuddet til at indlede processen mellem kreds og kommune. I de to sidste kommuner blev den fælles lokale proces indledt efter kick-offmødet. Drøftelsen af værdier, intentioner og ledelsessyn foregik parallelt med det mere konkrete forberedelsesarbejde, som fx resurseanalyse. I nogle kommuner præsenterede de lokale parter hver især de grundlæggende ideer for deres respektive baglande. Alle kommuner aftalte et forhandlingsforløb efter kick-off møderne og sigtede mod en deadline, så skolerne havde rimelig tid til planlægningen. Generelt fremhæver alle værdidebatten som afgørende for, at det lykkedes at indgå en aftale. Omkostningsneutraliteten har været et centralt begreb i de lokale forhandlinger og hænger tæt sammen med resurseanalysen. Alle tilkendegav, at denne analyse af tidstildelingen til en række meget forskelligartede delopgaver havde 16

17 været en uforudset omfattende opgave proces- og indholdsmæssigt. Men registreringen og omsætningen til den nye arbejdstidsaftales forenklede kategorier havde bidraget til forståelsen af aftalen og derved været forebyggende i forhold til evt. tvister. Nogle steder havde kreds og kommune forud drøftet kategoriseringen af de lokalt definerede opgaver og udarbejdet en manual/lokal procesguide, hvilket var en lettelse i den omfattende indtastningsproces. Andre steder var der i højere grad en løbende proces, hvor man undervejs afklarede, hvor delopgaven skulle registreres. I en enkelt kommune stod en række administrative ledere fra udvalgte skoler for den konkrete indsamling. I de øvrige kommuner samledes alle skoleledere og TR til fælles store tastedag, hvor tvivlspørgsmål kunne afklares konkret eller opsamles som forhandlingstemaer. Der er alle steder sket orientering af det politiske niveau om forhandlingerne. Orienteringerne har primært handlet om de ressourcemæssige aspekter, herunder omkostningsneutraliteten i forbindelse med overgangen. Gennemførelse af forhandlingerne I 3 af kommunerne gav resurseanalysen umiddelbart grundlag for at indlede forhandlingerne. En enkelt kommune fokuserede imidlertid på forskelle i resurseanvendelsen mellem skolerne, hvilket gjorde kommunen usikker på tall e- ne. Dette gav et ophold i forhandlingerne. De lokale parter genoptog forhan d- lingerne, og der blev indgået en lokal aftale. Generelt var de lokale parter opmærksomme på, at et kommunalt maksimalt undervisningstimetal ville medføre omprioriteringer på nogle skoler. I nogle tilfælde har der direkte været konsekvensberegninger på skolerne, hvilket har understøttet tilliden til, at udfordringerne kunne klares i det konstruktive samarbejde. Flere gav udtryk for overraskelse over, at der ikke var behov for særlige aftaler for specialskoler. Uagtet, at resurseanalysen var klarlagt, var det en omfattende og tidskrævende opgave at gennemføre forhandlingerne. Flere gav udtryk for at gennemførelsen af forhandlingerne understøttede det tillidsfulde samarbejde. 17

18 Citatboks Vi har fået alt det vi ville have på begge sider af bordet Vi var optaget af, at dette er et projekt vi i fællesskab står for. I 3 af kommunerne har man aftalt at videreføre forhandlingsdelegationerne som fælles fortolkningsudvalg. I den fjerde kommune var det i første omgang kredsformand og skolechef, der skulle afklare eventuelle spørgsmål. Flere nævner, at også indgåelsen af den lokale lønaftale har medført et større teknisk arbejde, end parterne havde regnet med. I en enkelt kommune nævner kredsen det sene tidspunkt for afslutningen af de lokale forhandlinger som et problem i forhold til implementeringen og skole r- nes årsplanlægning. Hele forhandlingsprocessen har i alle kommuner bygget på afklaring af lede l- sessyn og værdigrundlag samt den lokale forståelse og kulturer. Det har afspe j- let sig i, at de lokale parter har sat egne ord på intentionerne, de lokale procedurer og dele af aftaleteksten. Det er projektgruppens oplevelse, at dette har bidraget til stort fælles lokalt ejerskab til aftalen. Ingen af de 4 kommuner har blot underskrevet de nødvendige bilag. Brugbarheden af KL s og DLF s indsats Generelt vurderer kredse og kommuner, at procesguide, værktøjer, kick-offmøderne og de centrale parters udmeldinger har været et positivt bidrag til at gennemføre forhandlingsprocessen lokalt. Særligt fremhæves oplevelsen af de centrale parters engagement og samstemmende udmeldinger som et godt signal. En enkelt kommune og kreds mener, at procesguiden var for tung og primært kunne anvendes som støtte til udarbejdelse af tidsplan for forhandlingerne. En enkelt kommune og kreds mener, præsentation af intentioner og indhold samt værktøjerne fungerede godt, men at den tekniske del med fordel kunne være uddybet senere. Det er det generelle indtryk, at personaleweb kun i begrænset omfang er anvendt af kredse og kommuner. 18

19 Implementering af aftalen på skolerne I næsten alle interviewede kommuner har forhandlerne valgt at gøre en fælles indsats i forhold til implementering af aftalen på skolerne: I to af de fire kommuner har man prioriteret at afvikle fællesmøder for samtlige skoleledere og tillidsrepræsentanter med deltagelse af repræsentanter for KL og Danmarks Lærerforening, hvor den centrale aftales intentioner og indhold blev præsenteret og gennemgået. Derudover har man de fleste steder valgt at afholde egne lokale fællesmøder, hvor de lokale forhandlere sammen har præsenteret den lokale aftale og aftalens intentioner for alle skoleledere og tillidsrepræsentanter. Der bliver i interviewene givet udtryk for, at de fælles initiativer har haft utrolig stor værdi, idet de har givet skoleledere og tillidsrepræsentanter en fælles platform for den videre implementering på skolerne. Ved siden af fællesmøderne har alle kommuner og kredse holdt henholdsvis skoleledere og tillidsrepræsentanter orienteret om relevante aspekter i relation til aftalen. I flere kommuner har man desuden valgt at etablere fortolkningsudvalg, som skolelederne og tillidsrepræsentanterne har kunnet henvende sig til med spørgsmål, der løbende er opstået på skolerne i relation til aftalen. Det er de lokale parters indtryk, at dette har haft stor værdi for implementeringen på skolerne. Det har sikret, at skolerne hurtigt har fået svar på løbende spørgsmål, og vel at mærke svar, som de lokale parter har givet i enighed. Det er projektetgruppens indtryk, at skolerne kun i begrænset omfang har følt sig nødsaget til at henvende sig til fortolkningsudvalgene. Der er ikke ved interviewene givet udtryk for, at man fra de lokale forhandleres side har taget initiativer til, at skolerne skal inddrage skolebestyrelserne. Det er hovedindtrykket, at den nærmere konkrete implementering på den enkelte skole er overladt til skolelederne og tillidsrepræsentanterne i samarbejde. Evaluering og indfrielse af de centrale parters intentioner Spørgsmålet om indfrielse af de centrale parters intentioner blev drøftet med de lokale forhandlere i første interviewrunde dvs. i begyndelsen af skoleåret 2009/2010. Her tilkendegav forhandlerne, at de centrale parters intentioner var bærende for de lokale forhandlinger om A08, og for den lokale aftales indhold og implementering. Alle tilkendegiver også, at aftalens intentioner blev drøftet på lokalt niveau, men at det var vanskeligt for de lokale forhandlere endnu at vurdere, hvordan intentionerne gav udslag i praksis. I en enkelt kommune har de lokale parter i fællesskab gennemført en systematisk evaluering af den lokale aftale. Denne kommune har gennemført en om- 19

20 fattende elektronisk undersøgelse blandt alle ledere og lærere om intentionerne med aftalen og om, hvorvidt intentionerne er slået igennem i hverdagen Vurderingen i de øvrige kommuner er, at det er for tidligt endnu at evaluere. I én kommune har man en konkret plan om at gennemføre en fælles evaluering i december 2010, som bl.a. vil koncentrere sig om de centrale intentioner med aftalen. Det er projektgruppens indtryk, at de lokale forhandlere har fælles oplevelser af, hvordan det går med implementering af aftalen på skolerne. Skoleleder og TR har, uden at den nærmere form er blevet fastlagt, evalueret på skoleniveau, og implementeringen er løbende drøftet ved skoleleder- og TR-møder. Det bliver fremhævet, at skolerne oplever en mærkbar forenkling og afbureaukratisering i planlægningen, og at reglerne er langt mere gennemskuelige. Der er også en fælles oplevelse af, at der i forhold til det videre arbejde lokalt bør sættes fokus på især ledelsesopgaven og teamsamarbejdet. I forhold til ledelsesopgaven nævner en kommune specifikt, at A08 fordrer et meget tæt samspil i den pædagogiske ledelse og personaleledelsen særligt i fo r- hold til teamsamarbejdet. I alle kommuner har forhandlerne i løbet af skoleåret samlet op på spørgsmål og fortolkninger i relation til den lokale aftale og i nødvendigt omfang udsendt udmeldinger herom til skolerne. Der har ikke været anledning til at foretage egentlige ændringer af aftalerne TR og skoleleder TR og skoleleder fokusgruppen blev interviewet i alle tre runder. Hvordan oplever de sig sat ind i aftalen? Skolelederne og TR giver udtryk for, at de oplever sig godt orienteret om aftalen, da de løbende har været holdt orienteret under forhandlingerne, enten fra forvaltningen eller den lokale kreds. Der har været sat fokus på aftalens værd i- grundlag. Skoleledere/TR har oplevet, at kreds og kommune har haft et fælles projekt, hvor målet - som det blev sagt ved en af samtalerne - var: Det vil vi lykkes med. I nogle af kommunerne har der været afholdt Store tastedag, hvor skoleledere og TR sammen har medvirket til en opgørelse af skolens resurser. Denne dag har også medvirket til en større indsigt i aftalen, da der var mulighed for at tage eventuelle problematikker eller definitionsspørgsmål op i plenum. 20

21 Der har efter indgåelse af den lokale aftale været holdt fællesmøder i 3 af kommunerne for skoleledere, tillidsrepræsentanter og lærere, hvor aftalen er blevet gennemgået. Hvad har de selv gjort på skolerne? Som opfølgning på fællesmøderne har man på de enkelte skoler haft forskellige tiltag. Ledere/TR har oplevet det som et fællesprojekt at implementere aftalen. På nogle skoler har der været drøftelser i pædagogisk råd og i faglig klub. I en af kommunerne har kommune og kreds i fællesskab udarbejdet et oplæg med power point, som leder og TR sammen kunne anvende på eksempelvis lærermøder mv. Nogle skoler giver udtryk for, at de godt kunne have brugt mere tid til drøftelser af værdier og rammer i aftalen, men at de på grund af at aftalen blev indgået så tæt på skoleårets planlægning, ikke har haft tiden til det. Det var nok først ved fagfordelingen, at det blev tydeligt for lærerne, hvilke ændringer aftalen indebærer. I forbindelse med fagfordelingen er det blevet drøftet, hvor konkrete opgaver hører til i undervisningsopgaven eller i andre opgaver. Citatboks Processen omkring skoleårets planlægning gav en skoleleder følgende beskrivelse af: Jeg oplevede det meget enkelt. Da det var på plads, tænkte jeg, kan det passe, jeg er færdig? Oplevede problemstillinger udfordringer En del skoler peger på, at der har været behov for en aflæring af den gamle filosofi om, at optælling er nødvendig. Der er samtidig også en udfordring i mere generelt at se bort fra plejer. Der bliver peget på, at en af udfordringerne er at udnytte det råderum/den fleksibilitet aftalen indeholder. Især har udny t- telse af råderummet i aftalen på flere skoler været oplevet som en udfordring for de enkelte team, bl.a. i forbindelse med opgavefordelingen, herunder forældresamarbejdet mv. Nødvendige afklaringer mellem TR og skoleleder Der gives udtryk for, at der som udgangspunkt ikke har været områder, hvor det har været nødvendigt at lave afklaringer på skoleniveau. Skoleledere og tillidsrepræsentanter har i højere grad sat mål og rammer for, hvordan der skal arbejdes efter denne aftale. Aftalen sætter derfor krav til samarbejdet mellem skoleleder og TR. Udmøntningen af aftalen er blevet drøftet i alle kommuner. På nogle områder drøftes den stadig. Blandt de temaer, der drøftes, er: hvordan lærere med få undervisningstimer indgår i samarbejdet 21

22 hvordan det professionelle råderum udfyldes grundskemaet berettigelse i forhold til dem lokale kultur skolebibliotekarernes rolle og arbejdsbetingelser I dagligdagen har der ikke været mange henvendelser vedrørende tidstildelingen til opgaverne. Der er stadig usikkerhed om prioriteringen af opgaver i tilknytning til undervisningen. Det er indtrykket, at skoler med høj grad af teamsamarbejde har mindre usikkerhed. Det drøftes en del, hvilke forventninger lærerne kan have til hinanden i forbindelse med opgaver i tilknytning til undervisningen. Nogle udtrykker bekymring for, at man kan blive hinandens arbejdsgiver Skoleleder og TR tilkendegiver, at temaet dækker over en vis usikkerhed blandt lærerne om, hvordan opgaverne i undervisningsopgaven kan defineres og fordeles af og blandt lærerne. Citatboks Det giver en faglig stolthed at kunne sige: Jeg prioriterer anderledes, i stedet for: Det har jeg ikke tid til Det er rigtig svært ikke at tælle timer for opgaverne i tilknytning til undervisningen og det er nødvendigt at minde hinanden om, at vi ikke tæller. Tema Teamsamarbejde Skoleledernes og TR s beskivelser har givet projektgruppen indtryk af, at det har betydning, hvor man var ved overgangen til A08. Ved fokusgruppeinterviewene er det således forskellige tilbagemeldinger, der gives. Udsagnene spænder vidt. På de skoler, hvor teamarbejdet har været på dagsordenen gennem flere år udtrykker skoleleder og TR glæde ved, at arbejdstidsaftalen endelig passer til den måde lærerne arbejder på. Fra skoler, der ikke har haft fokus på teamsamarbejde er det indtrykket, at det er vanskeligere at komme til at udnytte fleksibiliteten i aftale. Det er oplevelsen, at det tager flere år at udvikle teamsamarbejdet. Alle peger på, at samarbejdet udfordres af A08. Flere giver udtryk for, at man i A05 oplevede en slags retfærdighed i timetælleriet, hvor man nu skal finde andre måder at prioriterer opgaverne på. Flere tilkendegiver, at de er overraskede over, hvor lidt der tælles timer, men at de også er opmærksomme på, at der skal prioriteres og ikke bare læsses oven i. Citatboks Det er så værdifuldt, at vi laver den bedste opgaveløsning vi skal ikke holde øje med hinanden, men med kvaliteten i opgaveløsningen. Det bekræfter, hvordan tælleriet har været i strid med lærerjobbet at tælle timer er i strid med professionen Der er ingen der har sagt, at der ikke er sammenhæng mellem krav og ressourcer man har fundet balancen. Man har kunnet prioritere opgaverne. 22

23 Konsekvenser for ledelsens arbejde Der gives udtryk for, at det er udfordringer for ledelsen. Der skal fokuseres anderledes. Alle peger på, at der skal være mere fokus på ledelsen af undervisningsopgaven. Der gives udtryk for, at det er vigtigt, at der er dialog om målene. Der er forskel på udsagn fra skoler, hvor man har arbejdet teambaseret i mange år og på skoler, hvor der ikke har været dette fokus. Ledelsen har større udfordringer i dialogen om prioritering på skoler med udvikling af teamsamarbejde. Der bliver givet udtryk for, at ledelsen har mange opgaver. Det er ikke alle steder, der har været tid til det ønskede fokus. Ved flere interview bragte deltagerne overvejelser om vægtningen mellem den spontane og fleksible dialog og den mere systematiserede. I disse overvejelser indgik også, at det er meget forskelligt, hvad teamene har brug for. Der skal være fokus på evaluering af målene ikke af tidsforbruget. Der er opbakning til et udsagn om, at lederen skal følge med og have fingeren på pulsen. Hvad har I lært Ved interviewene viste der sig stor forskel på, hvor fokuseret skoleleder og TR har været på opsamlingen af erfaringer af det første år forud for planlægningen af år 2. Enkelte skoler har brugt spørgeskemaer til lærerne for at opsamle erfaringer, men den overvejende del har ikke formaliseret evalueringen. Der er langt større forståelse for, hvad opgaver i tilknytning til undervisningen (OTU) omfatter. Der gives udtryk for, at det er forskelligt, hvordan det professionelle råderum udmøntes. Vi har lært, at ledelsen skal på banen for at det lykkes. Flere har peget på, at standardvendingen det ligger i faktoren skal følges op med dialog. Ved interviewene blev det således drøfte, hvordan arbejdet med prioriteringen af OTU kan udvikles. Flere team bruger regneark til internt at sikre lige arbejde. Planlægningen opleves som mindre bureaukratisk. Skoleledere og TR sagde samtidig, at tælleriet er noget, man skal aflære. Der er stadig behov for at drøfte de kulturændringer, der er nødvendige for at anvende mulighederne fuldt ud. Der er behov for et ledelsesmæssigt fokus, teamene har svært ved selv at inddrage ledelsen, hvis der er behov, fremgår det af interviewene Flere steder peges på, at det har været svært at udnytte fleksibiliteten, men især med hensyn til forældresamarbejde er der prioriteret anderledes. Ved flere interview dukkede drøftelsen om reduktioner i budgetter dukket op. Det flytter fokus. Der gives udtryk for, at hvis man sætter tiden til opgaver i tilknytning til undervisningen ned, er det svært at sige, hvilke opgaver der skal løses lavere serviceniveau. Flere pegede på, at der er en oplevelse af øget arbejdsglæde, men det opvejes nogle steder af udmeldinger om forventelige besparelser. 23

24 Citatboks Før havde vi detaljerede beskrivelser, nu er der i højere grad dialog om hvad og hvordan vi skal løse opgaverne Frygten for at der bare bliver proppet flere opgaver ind i opgaver i tilknytning til undervisningen er manet i jorden Samarbejdet mellem skoleleder /TR Det er indtrykket, at der er tæt samarbejde mellem ledelse og TR, men det er de færreste steder at erfaringsopsamlingen vedr. A08 er systematiseret. Der peges på, at skolelederen og TR også skal lære at samarbejde på en ny måde. Næste års planlægning Det generelle indtryk er, at planlægningen har lignet tidligere år. Især på skoler med teamsamarbejde, men der har dog flere steder været drøftelser i forbindelse med planlægningen. Det har især været vedrørende fællesskabet i opgaveløsningen og fleksibiliteten. Flere skoleledere giver udtryk for, at der er mindre administration. Der peges flere steder på, at det kommer til at tage lidt mere tid at udnytte mulighederne, og at det er nødvendigt at have fokus på teamsamarbejdet. Der er flere, der har fokus på drøftelser i det kommende skoleår, som udspringer af A08: aftalens muligheder hvordan udfordres vanetænkning hvad er lederens opgaver hvad er medarbejderens opgaver og hvilke forventninger har lederen og lærerne til hinanden Lærere og børnehaveklasseledere Lærere og børnehaveklasseledere blev interviewet i anden og tredje runde. Implementering af A08 på den enkelte skole Alle interviewede lærere fortæller, at de er blevet informeret om den nye lokale A08 arbejdstidsaftale før overgangen til aftalen 1. august De fleste lærere har deltaget i fællesmøder, hvor både repræsentanter for skolens ledelse/ kommunen og tillidsrepræsentanten/kredsen har deltaget og fo r- talt om aftalens indhold og målsætninger. De fleste lærere har derudover deltaget i faglige klubmøder, hvor tillidsrepræsentanter og repræsentanter for kredsen har fortalt om aftalen. Flere lærere fremhæver, at det har været en positiv oplevelse at høre om den nye aftale herunder ikke mindst fordi, lærerne fik indtryk af, at det er en lo- 24

25 kal aftale båret af enighed mellem parterne og en aftale, der hviler på respekt overfor lærerfaget. Mange lærere tilkendegav dog også, at det var vanskeligt på informationsmøderne at få ordentlig hold på aftalen at det var vanskeligt at gennemskue hvori det nye konkrete bestod, og hvilke konsekvenser aftalen præcist ville få for den enkelte lærer i hverdagen. Aftalen i hverdagen Det er blevet lettere at være lærer. Lærerne er positivt overrasket over A08, der så tydeligt taler om respekt for lærernes faglighed. Nu drøfter lærerne, hvad en professionel lærer er. Lærerne har fået mere handlefrihed og råderet over arbejdstid, samt ansvar for at det ikke bliver for meget. Lærerne kan deltage i de arrangementer, de vil, fordi de nu selv kan prioritere. Og der er bedre muligheder for i løbet af skoleåret at tage nye initiativer til at gøre noget nyt og anderledes, som kan forbedre undervisningen. Det giver lærerne en god oplevelse, at man kan sætte ind, der hvor man selv synes, det er vigtigt. Det er blevet nemmere for lærerne at planlægge for skoleåret, når timeregnskabet er forsvundet. For lærerne er det en udfordring at finde tilfredsheden ved at tage ansvaret. Handlefrihedens nye muligheder tager tid. Der er forskelle på, hvor bevidste lærerne er om forandringen. Nogle har ikke sluppet timetælleriet. Det er en udfordring at gøre op med timetælleriet. Der er behov for at tage nogle gamle traditioner/vaner op til overvejelse. Ikke alle lærere er af den opfattelse, at A08 har medført ændringer i virkeligheden på alle områder:. Vi gør det samme, som vi gjorde før Der er brug for mere dialog om principperne for undervisningstimernes plac e- ring. Det er også med A08 en ledelsesopgave at træde til overfor lærere, der ikke vil påtage sig opgaver. Tydelig ledelse efterspørges, så der ikke er konflikter i te a- met med at være hinandens arbejdsgivere. Hvad skal der arbejdes videre med I interviewene udtrykker lærerne, at det er en udfordring for teamsamarbejdet, at teamene bliver bedre til at fordele opgaverne lærerne imellem, så alle løser opgaver. Dette har ikke direkte noget med A08 at gøre, men aftalen har forstærket opmærksomheden på, hvordan teamet fordeler arbejdsopgaver. Lære r- ne tilkendegiver, at opmærksomheden på at fordelingen kan ændres efter behov og belastning i løbet af hele skoleåret, skal styrkes. Flere og flere bliver dog bedre til at fordele deres opgaver imellem sig, således at alle funktionerne bliver fordelt ud over alle lærerne. Nogle oplever, at der er blevet en bedre ressourceudnyttelse i teamet. 25

26 Lærerne har brug for, at der sættes fokus på fordelingen af arbejdsopgaverne med henblik på, at den bliver mere retfærdig. Eksempelvis deltager idrætslær e- re ikke i forældresamtaler og teammøder, og kan derfor løse andre typer opgaver. Lærerne oplever generelt ikke den større ændring i ledelsens rolle. Lærerne efterlyser pædagogiske debatter om retning og forventninger. Lærerne efterspørger synlig ledelse, ikke regler. Lærerne oplever, at lederne ikke har redskaber til at gå ind som ledelse. Lærerne efterlyser mere dialog med ledelsen. Lærerne har ikke mærket noget til den ekstra dialog mellem ledelse og lærere, sådan som A08 lægger op til. Lærerne oplever ikke, at ledelsen er inde over opgaveprioriteringen. Lærerne tilkendegiver, at der er et arbejde med at få fjernet timetælleriet og i stedet få rettet fokus på indholdet i arbejdsopgaven og den professionelle prioritering af hvilke arbejdsopgaver der løses, hvordan de løses og hvornår Skoleårets planlægning og evaluering Der er ingen lærere, der oplever, at der på skolen er foretaget en evaluering af skoleåret der gik inden planlægningen af næste skoleår. I nogen grad er kendskabet til inspirationsmaterialet i Bilag 1 til A08 om skoleårets planlægning ikke eksisterende, selv om bilaget har været fremhævet ved kick-off møderne. 26

27 4. Hovedindtrykkene 4.1 Evaluering i forhold til intentionerne i A08 De centrale parter har med Arbejdstidsaftale 08 haft en fælles vision om at understøtte folkeskolen som en attraktiv arbejdsplads for lærere og ledere og give smidige rammer for fortsat udvikling i folkeskolen. Indenfor denne vision har de centrale parter formuleret fem fælles intentioner, nemlig at Arbejdstidsaftale 08 skal understøtte, at der i folkeskolen er: o fokus på kerneopgaven den samlede undervisningsopgave o dialog og samarbejde om mål, indhold og resultater i undervisningen o rum for den professionelle lærer o klar og tydelig ledelse o fleksibilitet, enkelthed og smidighed i arbejdstilrettelæggelsen Nedenfor gives en beskrivelse af de interviewede kommuners tilkendegivelser om, hvorvidt og hvordan A08 i det første år har bidraget til at indfri intentionerne. Det har været en væsentlig pointe for de centrale parter, at en lokal proces hen imod indgåelse af en Arbejdstidsaftale 08, mest hensigtsmæssigt begyndte med et fælles, tillidsfuldt fundament af enighed omkring aftalens intentioner. Dette skyldes dels de centrale parters egen oplevelse med denne fremgangsmåde, men også at der efter de centrale parters opfattelse er en uløselig sammenhæng imellem værdigrundlaget og de mere tekniske forhold omkring fordelingen af arbejdstiden. Kommuner og kredse angiver samstemmende, at processen omkring aftalens intentioner har været en værdifuld, tillidsskabende foranstaltning, som også vil kunne bruges i andre sammenhænge. Arbejdet med indgåelse af A08 har således været en katalysator for et tættere samarbejde imellem kommune og kreds. Dette samarbejde har sit udgangspunkt i de centrale parters ståen skulder ved skulder, og har spredt sig videre til skoleleder og TR på de enkelte skoler, og i et vist omfang til de enkelte lærere/lærerteam. Hermed fordrer aftalen samarbejde imellem lærerne, og understøtter dermed folkeskolelovens krav om sa m- arbejde. De centrale parter har med indgåelsen af Arbejdstidsaftale 08 et ønske om, at den professionelle lærer fokuserer på kerneopgaven, dvs. den samlede undervisningsopgave som en helhed. Det er projektgruppens indtryk, at der er sti- 27

28 gende bevidsthed på de positive effekter af denne kontrast til A05, hvor der blev afsat tid til en række delopgaver, Lærerne giver i interviewene udtryk for, at de har taget undervisningsopgaven til sig ved, at de nu kan deltage i de arrangementer de vil, samt tage nye initiativer til at gøre noget nyt og anderledes. Denne frihed til at gøre, hvad der er nødvendigt, og ikke hvad der er tildelt tid til, har flyttet fokus fra tidsopmåling, til prioritering af opgaver inden for undervisningsopgaven. Samtidig er det projektgruppens indtryk, at netop dette skift i fokus nødvendiggør en yderligere prioritering og intensivering af indholdet i teamsamarbejdet. Teamsamarbejdet har gennemgået et skift til at prioritere opgaver, fremfor tid. Ikke alle lærere har oplevet en ændring, og udviklingen skal også ses i forhold til lærernes/lærerteamenes udgangspunkt. At der er øget fokus på undervi s- ningsopgaven viser sig bl.a. i, at lærere med mange andre opgaver har oplevet det som en nedprioritering af deres opgaver, hvilket de lokale parter har måttet tage hånd om. Med aftalen ønsker de centrale parter at gøre op med, at skolelederne skal bruge uforholdsmæssig meget tid og energi på at administrere og forhandle om detaljerede arbejdstidsregler. Intentionen er, at skolelederne skal fokusere på at udfylde det øgede ledelsesrum, aftalen giver dem. Aftalen giver skoleledelsen ansvaret for at udvise klar og tydelig ledelse og for at sætte mål og give retning for lærernes arbejde. Det sker i tillid, dialog og samarbejde mellem skoleledelsen og lærerne om hele skolens virksomhed. Gennem interviewene har projektgruppen fået et indtryk af, om og hvordan ledelserne oplever, at implementeringen af aftalen går i retning af at indfri intentionerne. Hovedindtrykket kan resumeres således: - Planlægningen af skoleåret for skolen som helhed og for de enkelte lærere er blevet lettere - Øget fokus på kerneopgaven (den samlede undervisningsopgave) frem for administration - Skolelederne er optagede af at udvikle kommunikationsformer, der udvikler dialogen med lærerne om mål, retning, prioritering og resultater Intentionen er at give såvel skoleledelsen som lærerne adgang til umiddelbart at sætte ind, når der opstår nye behov. 28

29 Hovedindtrykket fra interviewene kan resumeres således: - Lederne oplever øget adgang til at ændre løbende på de planlagte arbejdsopgaver - Lærerne oplever øget adgang til i det daglige at omprioritere indenfor undervisningsopgaven - Både lærere og ledere oplever, at de kan ændre, når det er nødvendigt af hensyn til undervisningen - Både ledere og lærere tilkendegiver, at det er positivt, at mange konkrete opgaver indgår i den samlede undervisningsopgave og derfor ikke skal planlægges og tidsfastsættes ved planlægningen af skoleåret, men kan prioriteres og planlægges, når der er behov 4.2 Indsats- og udviklingsområder lokalt I kommunernes og skolernes videre arbejde med i højere grad at understøtte aftalens intentioner, oplever projektgruppen, at der er behov for især at sætte fokus på følgende temaer: 1. Dialogen mellem ledelse og lærere 2. Teamsamarbejdet og lærerrollen 3. Lederrollen Dialog mellem ledelse og lærere Af de indledende bemærkninger til arbejdstidsaftalen fremgår det, at ledelse og lærerteam løbende gennem skoleåret drøfter mål og målopfyldelse af undervi s- ningen og de øvrige opgaver. Aftalen bygger på tillid, dialog og samarbejde mellem skoleledelsen og lærerne om hele skolens virksomhed. Det er projektgruppens oplevelse på baggrund af interviewene, at der ved aft a- lens første år har været en overordnet dialog mellem ledelse og medarbejder om arbejdsopgaverne i forbindelse med skoleårets planlægning, men der har været en tendens til at den opfølgende dialog mellem ledelsen og lærere omkring prioriteringer og resulter kun har fundet sted i mindre omfang. Det er samtidig blevet tilkendegivet ved samtalerne, at det er nødvendigt ved den videre implementering af arbejdstidsaftalen i langt højere grad at opprioritere denne dialog. Projektgruppen har ved samtalerne oplevet, at der for tiden foregår drøftelser på skoleniveau af, hvorvidt der er behov for en formel og/ eller en uformel organisering af dialogen. Det er projektgruppen oplevelse, at der på den enkelte skole er behov for at systematisere dialogen mellem ledelse og medarbejdere i den videre implementering. 29

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Lokalt har din kreds og kommune forhandlet overgang til Arbejdstidsaftale 08. I mange kommuner har parterne aftalt lokale tilpasninger i form af tilføjelser og suppleringer,

Læs mere

Professionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere)

Professionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere) Professionsaftale for basisgruppen (lærere og børnehaveklasseledere) mellem Børn og Skole og Favrskov Lærerforening kreds 137 2011-2013 Endelig 0. Aftalegrundlag Aftalen vedrører lokal udmøntning af Arbejdstidsaftale

Læs mere

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen. Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og

Læs mere

Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune

Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune Sammen om folkeskolen Professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat i Rødovre Kommune Rødovre Kommune og Rødovre Lærerforening har fælles og høje ambitioner for et stærkt fælles skolevæsen.

Læs mere

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13

Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse af det nye ledelsesrum i OK13 Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt over indkomne svar på spørgeskema om udnyttelse

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer

Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer Arbejdstid For at gøre aftalen enkel og ubureaukratisk bygger aftalen på et helt skoleår. Det maksimale undervisningstimetal er fastlagt for et skoleår. Hvis du ansættes

Læs mere

OK 15 Arbejdstid. En tidlig status april 2015

OK 15 Arbejdstid. En tidlig status april 2015 OK 15 Arbejdstid En tidlig status april 2015 Michael Ziegler: En speciel aftale Aftaler eller ej?! "Vi vil bakke loyalt op om den aftale, vi har lavet og bakke loyalt op om de 15 punkter, vi har aftalt

Læs mere

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013 Sign of safety SOS Pædagogisk dag 26. marts 2013 Hvad er Signs of safety? Bekymringer Undtagelse Se ske mål Der er en metode der skal læres, derfor skal I arbejde i mindre grupper Det er målet med i dag

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune

Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune Afgrænsning Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere (herefter lærere) omfattet af Overenskomst for lærere med flere

Læs mere

Odder Fælles Skolevæsen April 2014

Odder Fælles Skolevæsen April 2014 Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...

Læs mere

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys.

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Temakursus april 2015

Temakursus april 2015 Temakursus april 2015 Kl. 13.30: Velkommen Politisk vurdering af forhandlingsforløb og resultat Kl. 13.45: OK 15 Præsentation af de 2 forlig Løn, 6. ferieuge, arbejdstid mv. Kl. 15.00: Opsamling, debat

Læs mere

Aftale mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kommunelærerforening om løn- og arbejdstidsvilkår for lærere og børnehaveklasseledere gældende

Aftale mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kommunelærerforening om løn- og arbejdstidsvilkår for lærere og børnehaveklasseledere gældende Aftale mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kommunelærerforening om løn- og arbejdstidsvilkår for lærere og børnehaveklasseledere gældende for skoleårene 2011/12 og 2012/13 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Under dette punkt drøfter kongressen forholdene omkring arbejdstidsaftalen.

Under dette punkt drøfter kongressen forholdene omkring arbejdstidsaftalen. Den 2. september 2011 Rammesætning af punkt 5 E Det lokale og centrale arbejde med arbejdstidsaftalen Det lokale og centrale arbejde med arbejdstidsaftalen Under dette punkt drøfter kongressen forholdene

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Formandens beretning 2015

Formandens beretning 2015 Formandens beretning 2015 Den skriftlige beretning er en fortælling om fortiden hvad der er sket. Den mundtlige beretning skal pege ind i fremtiden og de kommende opgaver. Men først OK 15. Det har været

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Lederforeningens forhandlingslogbog. - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling

Lederforeningens forhandlingslogbog. - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling Lederforeningens forhandlingslogbog - dit redskab til resultater ved den årlige lønforhandling Årlig lønforhandling en mulighed for dig, men bruger du den? Lederforeningen i DSR ønsker, at ledende sygeplejersker

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Orientering til skolebestyrelserne

Orientering til skolebestyrelserne 06. maj 2015 Orientering til skolebestyrelserne Tak til alle, der har taget aktivt del i at udvikle idéer til en strategi for Folkeskolen i Silkeborg frem mod år 2021. Børne- og Ungeudvalget har nu kigget

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne-

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk

Læs mere

Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand

Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften For: XX landmand Resultat: Dit udbytte: Indhold: Resultatet er en situationsanalyse, og en vision og målsætning for udvikling af bedriften/virksomheden,

Læs mere

Forsvarets civile faglærere

Forsvarets civile faglærere Cirkulære om aftale om løn- og ansættelsesvilkår for Forsvarets civile faglærere 2015 Cirkulære af 30. juni 2015 Modst. nr. 032-15 PKAT nr. 645 J.nr. 2014-1513-0162 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle

Læs mere

Stem Østjylland i DLFs Hovedstyrelse

Stem Østjylland i DLFs Hovedstyrelse Stem Østjylland i DLFs Hovedstyrelse Mit navn er Erik Cloyd Ebsen og jeg er kandidat til DLFs Hovedstyrelse Jeg stiller op til Hovedstyrelsesvalget i DLF, da jeg gerne vil repræsentere Østjylland centralt

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets

Læs mere

VALLENSBÆK LÆRERKREDS

VALLENSBÆK LÆRERKREDS Blækklatten november 2015 VALLENSBÆK LÆRERKREDS Hovedstyrelsesvalget 2015 Hvert 4. år afholdes der valg til DLF s hovedstyrelse. Præsentation af kandidater: Præsentation af kandidaterne bliver bragt i

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Undersøgelse om arbejdstid

Undersøgelse om arbejdstid Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Sammenfatning af resultater marts 2014

Sammenfatning af resultater marts 2014 Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker

Læs mere

Styrk de lokale folkeoplysende foreningers mulighed for at indgå i lokale partnerskaber

Styrk de lokale folkeoplysende foreningers mulighed for at indgå i lokale partnerskaber Styrk de lokale folkeoplysende foreningers mulighed for at indgå i lokale partnerskaber Rapport over udviklingsprojektets forløb og resultater September 2013 AOF, LOF og NETOP Indhold Resumé:... 2 Projektets

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne.

Det bærer i den grad præg af at beslutningstagerne ikke aner, hvad der foregår i det daglige arbejde på skolerne. Beretning 2015. De forløbne år har været de mest turbulente i foreningens nyere historie. Arbejdsgiverne er målrettet gået efter at stække lærernes muligheder for indflydelse. De har frataget foreningens

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Man kan samarbejde om rigtig meget - fra et enkeltstående arrangement til fælles medarbejdere og aktiviteter. Og det kan føre mange fordele med sig.

Man kan samarbejde om rigtig meget - fra et enkeltstående arrangement til fælles medarbejdere og aktiviteter. Og det kan føre mange fordele med sig. SATS PÅ SAMARBEJDE Samarbejde mellem kirker er en udbredt måde at skabe mere værdi lokalt. Samarbejdet kan være tilrettelagt på en lang række forskellige måder, og det varierer i forhold til, hvad samarbejdet

Læs mere

BilagØU_141208_pkt.26.01. Skoleleder Risbjergskolen Hvidovre Kommune

BilagØU_141208_pkt.26.01. Skoleleder Risbjergskolen Hvidovre Kommune Skoleleder Risbjergskolen Hvidovre Kommune Præsentation Materialet indledes med en introduktion til kommunen. Herefter præsenteres forhold vedrørende den ledige stilling såsom ansvarsområder, opgaver og

Læs mere

Professionsaftale for basisgruppen

Professionsaftale for basisgruppen Professionsaftale for basisgruppen mellem Børn og Skole og Favrskov Lærerforening kreds 137 0. Aftalegrundlag: Aftalen vedrører lokal udmøntning af Arbejdstidsaftale 08 (Aftale om arbejdstid for lærere

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid

Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid Med det formål at understøtte den kommunale indsats for at implementere folkeskolereformen, gælder følgende

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen 1. Indledning Da vores nuværende viceskoleleder har søgt nye udfordringer, er stillingen som viceskoleleder ledig til besættelse snarest muligt.

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr. Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

fatale fejl skoleledere skal undgå at begå lige nu!

fatale fejl skoleledere skal undgå at begå lige nu! 3 Gratis E-bog fatale fejl skoleledere skal undgå at begå lige nu! Der er brug for handlekraftig ledelse! Den vedtagne arbejdstidsaftale for lærerne medfører allerede nu forandringer. Dette er på trods

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Symfonien. Generelt er formålet

Læs mere

100% Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu?

100% Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu? Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu? 100% ATTRAKTIV Om mulighederne for et udviklende studiejob, en praktikplads eller fast ansættelse - fra en kommune der gerne vil kende sin besøgelsestid...

Læs mere

4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer

4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer 4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer Formål: Varighed: Deltagere: Materialer: Konsulent: Dialogværktøjet om 4R-modellen (Rammer, Retning, Råderum og Relationer) er rigtig nyttigt, når der er sket

Læs mere

50.22 O.15 8/2016 Side 1. Aftale om vilkår for varetagelse af praktikopgaver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

50.22 O.15 8/2016 Side 1. Aftale om vilkår for varetagelse af praktikopgaver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen 50.22 Side 1 Aftale om vilkår for varetagelse af praktikopgaver i uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen KL Lærernes Centralorganisation Indholdsfortegnelse Side 50.22 Side 2 Indledning...

Læs mere

Job og personprofil for skolechef

Job og personprofil for skolechef Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen

Læs mere

1. Formål med udvikling af ordblindetesten

1. Formål med udvikling af ordblindetesten Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Notat. Modtager(e): Den tværgående chefgruppe

Notat. Modtager(e): Den tværgående chefgruppe Notat Modtager(e): Den tværgående chefgruppe Lokal løndannelse Økonomiudvalget har på sit møde den 30. november 2011 haft en temadrøftelse om lokal løndannelse. De tilkendegav, at det er vigtigt, at der

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent

Læs mere

REPRÆSENTANTSKABSMØDE NR. INDKALDELSE

REPRÆSENTANTSKABSMØDE NR. INDKALDELSE REPRÆSENTANTSKABSMØDE NR. INDKALDELSE Den 7. februar 2011 Tidspunkt : Tirsdag den 4.-5. februar kl. 12.00 13.00. Sted : DSB Kursuscenter Knudshoved, Fyrvej 1, 5800 Nyborg Tilstede : Repræsentantskabet,

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Resultater for Skive kommune - Opsamling på udmøntning af initiativerne fra OK 15 Besvarelser for 18 skoler ud af 22

Resultater for Skive kommune - Opsamling på udmøntning af initiativerne fra OK 15 Besvarelser for 18 skoler ud af 22 Resultater for Skive kommune - Opsamling på udmøntning af initiativerne fra OK 15 Besvarelser for 18 skoler ud af 22 1a. Det er ledelsens ansvar ved opgavefordeling og udarbejdelsen af opgaveoversigten

Læs mere

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F) Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 153 Offentligt Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm.

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Forståelsespapir for skoleåret 2015/16

Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 Indledende bemærkninger: Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 Nærværende Forståelsespapir for skoleåret 2015/16 er første skridt på vejen mod endnu bedre samarbejde mellem Vordingborg Kommune og Kreds

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

x 3. Hverken god eller dårlig understøttel se X X a) Hvordan har 31-9 positivt understøttet jeres arbejde med reformens mål og indholdselementer?

x 3. Hverken god eller dårlig understøttel se X X a) Hvordan har 31-9 positivt understøttet jeres arbejde med reformens mål og indholdselementer? NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen Opsamling af interview med TR Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 I hvilken grad har 31-9 efter din mening understøttet skolens

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Organisationerne har derfor et konstant behov for at arbejde for en:

Organisationerne har derfor et konstant behov for at arbejde for en: Notat A.1 NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail akr@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 LEAN I FORENINGSLIVET Uddannelsesforløb

Læs mere

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring

Læs mere

Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2015/2016. Gældende for skolernes pædagogiske personale Varde Kommune

Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2015/2016. Gældende for skolernes pædagogiske personale Varde Kommune Rammebeskrivelse for skoleårets planlægning 2015/2016 Gældende for skolernes pædagogiske personale Varde Kommune De overordnede rammer... 3 Ledelse og samarbejde... 3 MED-systemet... 4 Fleks-ordninger...

Læs mere

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere