REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Orientering om EU-domstolens præjudicielle afgørelse vedrørende funktionærlovens 2a, stk. 3

Transkript

1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf RLTN OK-Nyt Løn nr Sag.nr.: 08/1909 Sagsbehandler Ulla Fehrenkamp Tel Orientering om EU-domstolens præjudicielle afgørelse vedrørende funktionærlovens 2a, stk. 3 En præjudiciel afgørelse fra EU-domstolen har rejst tvivl om rækkevidden af funktionærlovens 2a, stk. 3, der handler om bortfald af fratrædelsesgodtgørelse til ansatte, der har ret til en arbejdsgiverbetalt pension. Danske Regioner har tidligere på HR- og personalechefmøder orienteret om dommen (vedlagt) samt om et notat fra Beskæftigelsesministeriet om den tidsmæssige virkning af dommen (vedlagt). Sagen EU-domstolen fastslog i en afgørelse af 12. oktober 2010 (C-499/08 Ole Andersen), at der er tale om aldersdiskrimination, hvis en ansat automatisk afskæres fra at modtage en fratrædelsesgodtgørelse, der har til formål at lette overgangen til anden beskæftigelse, blot fordi den pågældende har nået en alder, hvor en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning kan komme til udbetaling, dvs. uden at der tages hensyn til, om den pågældende rent faktisk ønsker at forblive erhvervsaktiv. Afgørelsen har givet anledning til en række spørgsmål fra regionerne om, hvordan man skal forholde sig med hensyn til anvendelsen af 2a, stk. 3, såvel i relation til allerede fratrådte medarbejdere som i relation til fremtidige tilfælde.

2 Skal arbejdsgiveren genoptage gamle sager på eget initiativ? Arbejdsgiveren skal ikke selv tage initiativ til at genoptage sager om bortfald af fratrædelsesgodtgørelse efter 2a, stk. 3, hvis den ansatte er fratrådt før 12. oktober Side 2 Arbejdsgiveren skal derimod selv tage skridt til at genoptage sådanne sager, hvis den ansatte er fratrådt den 12. oktober 2010 eller senere. Skal arbejdsgiveren genoptage gamle sager efter anmodning? Arbejdsgiveren skal genoptage en sag om fratrædelsesgodtgørelse, der er bortfaldet efter 2a, stk. 3, hvis den fratrådte medarbejder anmoder om det. Det gælder dog ikke, hvis et eventuelt krav på efterbetaling er forældet, dvs. hvis det er mere end 5 år siden, den pågældende medarbejder fratrådte. Hvordan skal genoptagne sager behandles? Beskæftigelsesministeriet, som funktionærloven sorterer under, oplyser i sit notat fra december 2010, at det vil være op til praksis og i sidste ende op til domstolene at fastlægge, hvordan afgørelsen fra EU-domstolen skal anvendes i forbindelse med bedømmelsen af en konkret sag. Beskæftigelsesministeriet finder det derfor ikke hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at fremkomme med vurderinger af afgørelsens materielle betydning eller med tilkendegivelser om, hvordan enkeltsager i relation til funktionærlovens 2a bør håndteres. Ministeriet meddeler derfor, at man vil afstå fra at fremkomme med tilkendegivelser, der har relation til behandlingen af konkrete sager om fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens 2a. For den enkelte arbejdsgiver vil det således i langt de fleste tilfælde være meget usikkert, på hvilket materielt grundlag en eventuel revurdering i givet fald skal foretages, og Danske Regioner anbefaler derfor, at sager, der genoptages, normalt stilles i bero, indtil retstilstanden er endeligt afklaret evt. således at arbejdsgiveren tilbyder at indgå en procesaftale om suspension af forældelse. Et udkast til en sådan procesaftale er vedlagt. Hvordan håndteres nye sager? Under henvisning til Beskæftigelsesministeriets tilkendegivelse om usikkerheden om rækkevidden af EU-domstolens afgørelse i relation til fortolkningen af 2a, stk. 3, anbefaler Danske Regioner, at man fortsat administrerer i overensstemmelse med bestemmelsens nuværende ordlyd, men således at arbejdsgiveren i tilfælde, hvor den ansatte stiller krav om fratrædel-

3 sesgodtgørelse med henvisning til EU-afgørelsen, kan tilbyde at indgå en procesaftale om suspension af forældelse, jf. ovenfor. Side 3 Med venlig hilsen Ole Lund Jensen / Ulla Fehrenkamp

4

5 DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling) 12. oktober 2010 *»Direktiv 2000/78/EF ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv forbud mod forskelsbehandling på grund af alder manglende betaling af fratrædelsesgodtgørelse til arbejdstagere, der har ret til at oppebære alderspension«i sag C-499/08, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Vestre Landsret (Danmark) ved afgørelse af 14. november 2008, indgået til Domstolen den 19. november 2008, i sagen: Ingeniørforeningen i Danmark for Ole Andersen, mod Region Syddanmark, har DOMSTOLEN (Store Afdeling) sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene A. Tizzano, J.N. Cunha Rodrigues, K. Lenaerts, J.-C. Bonichot og A. Arabadjiev samt dommerne G. Arestis, A. Borg Barthet, M. Ilešič, J. Malenovský, L. Bay Larsen, P. Lindh (refererende dommer) og T. von Danwitz, generaladvokat: J. Kokott justitssekretær: fuldmægtig C. Strömholm, på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 23. februar 2010, efter at der er afgivet indlæg af: DA * Processprog: dansk.

6 DOM AF SAG C-499/08 Ingeniørforeningen i Danmark for Ole Andersen, ved advokat K. Schioldann Region Syddanmark ved advokat M. Ulrich den danske regering ved J. Bering Liisberg og B. Weis Fogh, som befuldmægtigede den tyske regering ved M. Lumma og J. Möller, som befuldmægtigede den ungarske regering ved G. Iván, som befuldmægtiget den nederlandske regering ved C.M. Wissels og M. de Mol, som befuldmægtigede Europa-Kommissionen ved N.B. Rasmussen, J. Enegren og S. Schønberg, som befuldmægtigede, og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 6. maj 2010, afsagt følgende Dom 1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 2 og 6 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 16). 2 Denne anmodning er blevet fremsat inden for rammerne af retssag mellem Ingeniørforeningen i Danmark og Region Syddanmark vedrørende Ole Andersens afskedigelse. Retsforskrifter EU-retlige forskrifter 3 I femogtyvende betragtning til direktiv 2000/78 anføres følgende:»forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder er en afgørende forudsætning for, at de mål, der er fastsat i retningslinjerne for beskæftigelse, kan nås, og der kan tilskyndes til diversitet i beskæftigelsen. Ulige behandling på grund af alder kan dog være berettiget under visse omstændigheder og kræver derfor særlige bestemmelser, der kan variere alt efter situationen i medlemsstaterne. Det er afgørende at skelne mellem ulige behandling, der er I - 2

7 ANDERSEN berettiget, især under hensyn til legitime beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske mål, og forskelsbehandling, der skal forbydes.«4 Det fremgår af artikel 1 i direktiv 2000/78, at formålet hermed er»med henblik på at gennemføre princippet om ligebehandling i medlemsstaterne, at fastlægge en generel ramme for bekæmpelsen af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering«. 5 Artikel 2 i direktiv 2000/78, der har overskriften»begrebet forskelsbehandling«, bestemmer:»1. I dette direktiv betyder princippet om ligebehandling, at ingen må udsættes for nogen form for direkte eller indirekte forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde. 2. I henhold til stk. 1 a) foreligger der direkte forskelsbehandling, hvis en person af en eller flere af de i artikel 1 anførte grunde behandles ringere, end en anden i en tilsvarende situation bliver, er blevet eller ville blive behandlet b) foreligger der indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med en bestemt religion eller tro, et bestemt handicap, personer, som tilhører en bestemt aldersgruppe, eller personer med en bestemt seksuel orientering, særlig ufordelagtigt i forhold til andre personer, medmindre i) den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige, eller ii) medmindre arbejdsgiveren eller enhver anden person eller organisation omfattet af dette direktiv, i medfør af den nationale lovgivning er nødt til at træffe passende foranstaltninger for så vidt angår personer med et bestemt handicap i henhold til principperne i artikel 5 med henblik på at afhjælpe ufordelagtige virkninger af denne bestemmelse, dette kriterium eller denne praksis. [...]» 6 Artikel 3, stk. 1, i direktiv 2000/78, der har overskriften»anvendelsesområde«, har følgende ordlyd:»inden for rammerne af Fællesskabets beføjelser finder dette direktiv anvendelse både i den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, på alle personer for så vidt angår: I - 3

8 DOM AF SAG C-499/08 a) vilkårene for adgang til lønnet beskæftigelse, udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed og erhvervsmæssig beskæftigelse, herunder udvælgelseskriterier og ansættelsesvilkår, uanset branche og uanset niveau i erhvervshierarkiet, herunder i henseende til forfremmelse b) adgang til alle typer af og niveauer for erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling, herunder praktisk arbejdserfaring c) ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder afskedigelse og løn d) medlemskab af og deltagelse i en arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisation eller en organisation, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, herunder de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne.«7 I artikel 6 i direktiv 2000/78, der har overskriften»berettigelse af ulige behandling på grund af alder«, er følgende fastsat:»1. Uanset artikel 2, stk. 2, kan medlemsstaterne bestemme, at ulige behandling på grund af alder ikke udgør forskelsbehandling, hvis den er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af den nationale ret, bl.a. legitime beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske mål, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Der kan bl.a. være tale om følgende former for ulige behandling: a) tilvejebringelse af særlige vilkår for adgang til beskæftigelse og erhvervsuddannelse, beskæftigelse og erhverv, herunder betingelser vedrørende afskedigelse og aflønning, for unge, ældre arbejdstagere og personer med forsørgerpligt med henblik på at fremme deres erhvervsmæssige integration eller at beskytte dem b) fastsættelse af minimumsbetingelser vedrørende alder, erhvervserfaring eller anciennitet for adgang til beskæftigelse eller til visse fordele i forbindelse med beskæftigelse c) fastsættelse af en maksimal aldersgrænse for ansættelse, som er baseret på uddannelsesmæssige krav til den pågældende stilling eller nødvendigheden af at have tilbagelagt en rimelig periode i beskæftigelse før pensionering. 2. Uanset artikel 2, stk. 2, kan medlemsstaterne bestemme, at fastsættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, herunder fastsættelse af forskellige aldersgrænser for ansatte eller grupper eller kategorier af ansatte, og anvendelse af alderskriteriet til aktuarberegninger inden I - 4

9 ANDERSEN for rammerne af disse ordninger ikke udgør forskelsbehandling på grund af alder, for så vidt dette ikke medfører forskelsbehandling på grund af køn.«nationale bestemmelser 8 Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (funktionærloven) indeholder i 2a følgende bestemmelser vedrørende den særlige fratrædelsesgodtgørelse:»såfremt en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, opsiges, skal arbejdsgiveren ved funktionærens fratræden udrede et beløb svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt funktionæren ved fratrædelsen vil oppebære folkepension. Stk. 3. Hvis funktionæren ved fratrædelsen vil oppebære en alderspension fra arbejdsgiveren, og hvis funktionæren er indtrådt i den pågældende pensionsordning før det fyldte 50. år, bortfalder fratrædelsesgodtgørelsen. [ ]«9 Den forelæggende ret har oplyst, at det fremgår af fast national retspraksis, at retten til fratrædelsesgodtgørelse afskæres, hvis en privat pensionsordning, hvortil arbejdsgiveren har bidraget, åbner mulighed for udbetaling af alderspension ved fratrædelsen, også selv om funktionæren ikke ønsker at benytte pensionsordningen. Dette gælder også, selv om pensionsudbetalingen nedsættes som følge af det fremrykkede pensioneringstidspunkt. 10 Direktiv 2000/78 blev gennemført i national ret ved lov nr af 22. december 2004 om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål 11 Ole Andersen blev ansat den 1. januar 1979 hos Sønderjyllands Amtsråd, nu Region Syddanmark. 12 Ved skrivelse af 22. januar 2006 meddelte Region Syddanmark Ole Andersen, at han var opsagt til fratræden med udgangen af august måned Denne opsigelse blev kendt usaglig ved en efterfølgende voldgiftskendelse. 13 Ved ophøret af sit arbejdsforhold med Region Syddanmark valgte Ole Andersen, der da var fyldt 63 år, ikke at gøre sin ret til pension gældende, men tilmeldte sig Arbejdsformidlingen som ledig. I - 5

10 DOM AF SAG C-499/08 14 Den 2. oktober 2006 rejste Ole Andersen krav over for sin tidligere arbejdsgiver om betaling af fratrædelsesgodtgørelse svarende til tre måneders løn på grundlag af mere end 18 års ansættelse. 15 Den 14. oktober 2006 afviste Region Syddanmark dette krav med henvisning til funktionærlovens 2a, stk. 3, idet Ole Andersen kunne vælge at få udbetalt pension fra en arbejdsgiverbetalt pensionsordning. 16 Ingeniørforeningen i Danmark, som er en fagforening, der repræsenterer Ole Andersen, anlagde derefter sag til prøvelse af dette afslag, hvilken sag blev henvist til Vestre Landsret. Ifølge den forelæggende ret har sagsøgeren i hovedsagen gjort gældende, at funktionærlovens 2a, stk. 3, i strid med artikel 2 og 6 i direktiv 2000/78 medfører forskelsbehandling af arbejdstagere, der er ældre end 60 år, hvilket Region Syddanmark har bestridt. 17 Det er under disse omstændigheder, at Vestre Landsret har besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:»skal forbuddet mod direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder i artikel 2 og 6 i Rådets direktiv 2000/78/EF fortolkes således, at det er til hinder for, at en medlemsstat opretholder en retstilstand, der indebærer, at en arbejdsgiver ved opsigelse af en funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år, ved funktionærens fratræden skal udrede godtgørelse svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn, men således at denne godtgørelse ikke skal udbetales, hvis funktionæren ved fratrædelsen har mulighed for en alderspension fra en pensionsordning, hvortil arbejdsgiveren har bidraget?«om det præjudicielle spørgsmål 18 Med henblik på besvarelsen af den forelæggende rets spørgsmål skal det efterprøves, om de i hovedsagen omhandlede nationale retsforskrifter henhører under anvendelsesområdet for direktiv 2000/78, og om de i bekræftende fald medfører en ulige behandling på grund af alder, der i givet fald kan anses for berettiget under hensyn til direktivets artikel Hvad for det første angår spørgsmålet om, hvorvidt de i hovedsagen omhandlede forskrifter falder ind under anvendelsesområdet for direktiv 2000/78, skal det fremhæves, at det fremgår af såvel direktivets titel og præambel som dets indhold og formål, at det tilsigter at fastlægge en generel ramme med henblik på at sikre enhver person ligebehandling»med hensyn til beskæftigelse og erhverv«, idet vedkommende tildeles en effektiv beskyttelse mod forskelsbehandling af en af de i artikel 1 anførte grunde, herunder alder. 20 Det fremgår nærmere bestemt af artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 2000/78, at det inden for rammerne af Unionens beføjelser finder anvendelse»både i den I - 6

11 ANDERSEN offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, på alle personer«for så vidt angår bl.a.»ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder afskedigelse og løn«. 21 Ved generelt at udelukke en hel kategori af arbejdstagere fra fratrædelsesgodtgørelse påvirker funktionærlovens 2a, stk. 3, således afskedigelsesvilkårene for disse arbejdstagere som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 2000/78. Direktivet finder derfor anvendelse i en situation som den, der har givet anledning til den tvist, der verserer for den forelæggende ret. 22 Hvad for det andet angår spørgsmålet om, hvorvidt de i hovedsagen omhandlede retsforskrifter medfører en ulige behandling på grund af alder som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2000/78, bemærkes, at ifølge denne bestemmelses ordlyd»betyder princippet om ligebehandling, at ingen må udsættes for nogen form for direkte eller indirekte forskelsbehandling af nogen af de i [direktivets] artikel 1 anførte grunde«. I direktivets artikel 2, stk. 2, litra a), præciseres det, at i henhold til stk. 1 foreligger der direkte forskelsbehandling, hvis en person af en af de i direktivets artikel 1 anførte grunde behandles ringere, end en anden i en tilsvarende situation bliver behandlet. 23 I det foreliggende tilfælde bevirker funktionærlovens 2a, stk. 3, at visse arbejdstagere fratages ret til fratrædelsesgodtgørelse alene med den begrundelse, at de på tidspunktet for deres afskedigelse er berettiget til en alderspension fra deres arbejdsgiver i henhold til en pensionsordning, som de er indtrådt i før det fyldte 50. år. Det fremgår imidlertid af sagen, at adgangen til alderspension er underlagt et krav om en minimumsalder, der i Ole Andersens tilfælde ved en kollektiv overenskomst er blevet fastsat til 60 år. Denne bestemmelse er følgelig baseret på et kriterium, der er uadskilleligt forbundet med arbejdstagernes alder. 24 Det følger heraf, at de i hovedsagen omhandlede nationale retsforskrifter indebærer en ulige behandling, der er direkte baseret på et alderskriterium som omhandlet i artikel 1, sammenholdt med artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2000/ Herefter skal der for det tredje foretages en prøvelse af, om denne ulige behandling kan begrundes under hensyn til artikel 6 i direktiv 2000/ Herved bemærkes, at det i artikel 6, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2000/78 er fastsat, at ulige behandling på grund af alder ikke udgør forskelsbehandling, hvis den er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af den nationale ret, bl.a. legitime beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelsespolitiske formål, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige. 27 Med henblik på at vurdere, om det formål, der forfølges med de i hovedsagen omhandlede retsforskrifter, er legitimt, bemærkes, for det første at fratrædelsesgodtgørelsen som den forelæggende ret har anført under henvisning til funktionærlovens forarbejder har til formål at mildne overgangen til anden I - 7

12 DOM AF SAG C-499/08 beskæftigelse for ældre funktionærer efter længere tids ansættelse i samme virksomhed. For det andet, selv om lovgiver havde til hensigt at begrænse udbetalingen af denne ydelse til funktionærer, der på tidspunktet for deres afskedigelse ikke havde adgang til udbetaling af en alderspension, viser de lovforarbejder, som den forelæggende ret har henvist til, at denne begrænsning hviler på den konstatering, at personer, der har ret til at oppebære pension, normalt vælger at fratræde arbejdsmarkedet. 28 I sit skriftlige indlæg har den danske regering fremhævet, at den begrænsning, der er indført ved funktionærlovens 2a, stk. 3, på en enkel og rationel måde sikrer, at arbejdsgivere undgår at betale dobbeltkompensation til afskedigede funktionærer med lang anciennitet, som ikke vil tjene noget beskæftigelsespolitisk formål. 29 Det formål, der består i at beskytte arbejdstagere efter længere tids ansættelse i virksomheden og i at støtte deres overgang til anden beskæftigelse, der forfølges med fratrædelsesgodtgørelsen, henhører under kategorien legitime beskæftigelsesog arbejdsmarkedspolitiske formål som nævnt i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/ Ifølge sidstnævnte bestemmelse kan disse formål som en undtagelse fra princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder begrunde ulige behandling, der bl.a. er forbundet med»tilvejebringelse af særlige vilkår for [ ] beskæftigelse og erhverv, herunder betingelser vedrørende afskedigelse og aflønning for [ ] ældre arbejdstagere [ ] med henblik på at fremme deres erhvervsmæssige integration eller at beskytte dem«. 31 Det følger heraf, at formål som dem, der forfølges med de i hovedsagen omhandlede nationale retsforskrifter, principielt må anses for egnet til»objektivt og rimeligt«at kunne begrunde en ulige behandling på grund af alder»inden for rammerne af den nationale ret«, således som det er fastsat i artikel 6, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2000/ Ifølge bestemmelsens ordlyd skal det yderligere efterprøves, om de midler, der anvendes til at opfylde disse formål, er»hensigtsmæssige og nødvendige«. I det foreliggende tilfælde skal det undersøges, om funktionærlovens 2a, stk. 3, gør det muligt at opnå de beskæftigelsespolitiske formål, der forfølges af lovgiver, uden samtidig at foretage et for vidtgående indgreb i de legitime interesser for de arbejdstagere, der som følge af denne bestemmelse berøves den pågældende ydelse med den begrundelse, at de kan oppebære en alderspension, som arbejdsgiveren har bidraget til (jf. i denne retning dom af , sag C- 411/05, Palacios de la Villa, Sml. I, s. 8531, præmis 73). 33 Det skal i den forbindelse fremhæves, at medlemsstaterne råder over en vid skønsmargin ved valget af, hvilke foranstaltninger der kan opfylde deres mål på området for socialpolitik og beskæftigelse (dom af , sag C-144/04, Mangold, Sml. I, s. 9981, præmis 63, og Palacios de la Villa-dommen, præmis I - 8

13 ANDERSEN 68). Denne skønsmargin kan imidlertid ikke have til virkning, at gennemførelsen af princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder gøres illusorisk (dom af , sag C-388/07, Age Concern England, Sml. I, s. 1569, præmis 51). 34 En begrænsning af fratrædelsesgodtgørelsen til arbejdstagere, der på tidspunktet for deres afskedigelse ikke har ret til en alderspension, som deres arbejdsgiver har bidraget til, synes imidlertid ikke at være urimelig, henset til det af lovgiver forfulgte formål, som består i at yde en højere grad af beskyttelse til arbejdstagere, hvis overgang til anden beskæftigelse viser sig at være vanskelig som følge af deres anciennitet i virksomheden. Funktionærlovens 2a, stk. 3, gør det ligeledes muligt at begrænse de muligheder for misbrug, der består i, at en arbejdstager får udbetalt en godtgørelse, der er bestemt til at hjælpe ham med at finde anden beskæftigelse, selv om han ønsker at gå på pension. 35 En bestemmelse som funktionærlovens 2a, stk. 3, kan derfor ikke anses for at være åbenbart uegnet til at nå det legitime beskæftigelsespolitiske formål, der forfølges af lovgiver. 36 Det skal yderligere efterprøves, om denne foranstaltning går ud over det, der er nødvendigt for at nå det formål, der forfølges af lovgiver. 37 I denne henseende fremgår det af de forklaringer, der er givet af den forelæggende ret, af parterne i hovedsagen og af den danske regering, at lovgiver under udøvelse af den vide skønsmargin, som den råder over på området for socialpolitik og beskæftigelse, har forsøgt at opnå en balance mellem legitime, men modsatrettede interesser. 38 Ifølge disse forklaringer har lovgiver afvejet beskyttelsen af de arbejdstagere, der som følge af deres anciennitet i virksomheden som regel er blandt de ældste, med beskyttelsen af yngre arbejdstagere, der ikke kan gøre krav på fratrædelsesgodtgørelse. Forarbejderne til lov nr af 22. december 2004, hvorved direktiv 2000/78 blev gennemført, og hvortil den forelæggende ret har henvist, viser herved, at lovgiver har taget hensyn til den omstændighed, at fratrædelsesgodtgørelsen i sin egenskab af et instrument til forstærket beskyttelse af en kategori af arbejdstagere, der er defineret ved deres anciennitet i tjenesten, udgør en form for ulige behandling af yngre arbejdstagere. Den danske regering har således anført, at den begrænsning af anvendelsesområdet for fratrædelsesgodtgørelsen, der er fastsat ved funktionærlovens 2a, stk. 3, sikrer, at en social beskyttelsesforanstaltning, der ikke kan anvendes på yngre arbejdstagere, ikke går længere end nødvendigt. 39 Den danske regering har desuden anført, at den i hovedsagen omtvistede foranstaltning søger at bringe balance i beskyttelsen af arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser. Den i hovedsagen omtvistede foranstaltning har således i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og nødvendigheden I - 9

14 DOM AF SAG C-499/08 af at bekæmpe misbrug til formål at sikre, at fratrædelsesgodtgørelsen kun udbetales til de personer, som den er bestemt til, dvs. dem, der har til hensigt at forblive erhvervsaktive, men som, henset til deres alder, som regel har større vanskeligheder med at finde ny beskæftigelse. Denne foranstaltning gør det ligeledes muligt at undgå, at arbejdsgiverne forpligtes til at udrede fratrædelsesgodtgørelse til personer, som de desuden skal betale en pension til fra tidspunktet for deres afskedigelse. 40 Det fremgår heraf, at funktionærlovens 2a, stk. 3, i det omfang den afskærer arbejdstagere, der på tidspunktet for deres afskedigelse vil oppebære alderspension fra deres arbejdsgiver, fra fratrædelsesgodtgørelse, ikke går ud over det, der er nødvendigt for at nå de formål, som den tilsigter at forlige. 41 Denne konstatering gør det imidlertid ikke muligt fuldt ud at besvare den forelæggende rets spørgsmål. Retten har nemlig præciseret, at denne bestemmelse sidestiller personer, der rent faktisk vil oppebære en alderspension fra deres arbejdsgiver, med personer, der har ret til at få en sådan pension udbetalt. 42 Den danske lovgiver har ganske vist lovgivet for at undgå, at en sådan udelukkelse gør et for vidtgående indgreb i arbejdstagernes legitime interesser. Siden 1996 har det nemlig været fastsat i funktionærlovens 2a, stk. 3, at udelukkelsen fra at få udbetalt fratrædelsesgodtgørelse ikke finder anvendelse på funktionærer, der er indtrådt i arbejdsgiverens pensionsordning efter det fyldte 50. år. Denne bestemmelse gør det således muligt at tildele denne godtgørelse til arbejdstagere, der, selv om de har erhvervet ret til pension, ikke har været tilsluttet deres erhvervstilknyttede ordning i tilstrækkeligt lang tid til, at de kan oppebære en pension af en størrelse, der kan sikre dem en rimelig erstatningsindkomst. 43 Det forholder sig ikke desto mindre således, at funktionærlovens 2a, stk. 3, har den virkning, at alle arbejdstagere, der på tidspunktet for deres afskedigelse har ret til en alderspension fra deres arbejdsgiver, og som er indtrådt i denne pensionsordning før det fyldte 50. år, afskæres fra at modtage fratrædelsesgodtgørelse. Det skal derfor efterprøves, om en sådan udelukkelse går ud over det, der er nødvendigt for at nå de tilstræbte formål. 44 Det fremgår af de oplysninger, der er fremlagt af den forelæggende ret og af den danske regering, at denne udelukkelse hviler på den opfattelse, at arbejdstagerne normalt fratræder arbejdsmarkedet, så snart de er berettiget til en alderspension udbetalt af deres arbejdsgiver og er indtrådt i denne pensionsordning før det fyldte 50. år. En arbejdstager, der, selv om han opfylder betingelserne for at kunne få udbetalt pension fra sin arbejdsgiver, midlertidigt ønsker at give afkald herpå med henblik på at forfølge sin erhvervsmæssige karriere, kan som følge af denne aldersrelaterede vurdering ikke få udbetalt fratrædelsesgodtgørelse, uagtet at denne godtgørelse er bestemt til at beskytte ham. Ud fra det legitime formål om at undgå, at denne godtgørelse udbetales til personer, der ikke søger anden beskæftigelse, men som vil få udbetalt en erstatningsindkomst i form af en I - 10

15 ANDERSEN alderspension fra en erhvervstilknyttet ordning, medfører den omhandlede foranstaltning, at afskedigede arbejdstagere, der ønsker at forblive på arbejdsmarkedet, afskæres fra den pågældende godtgørelse alene med den begrundelse, at de bl.a. som følge af deres alder kan få udbetalt en sådan pension. 45 Denne foranstaltning gør det mere vanskeligt for arbejdstagere, der kan få udbetalt en alderspension, efterfølgende at udøve deres ret til at arbejde, da de, idet de befinder sig i en overgangsfase til anden beskæftigelse, ikke i modsætning til andre arbejdstagere med tilsvarende anciennitet kan få udbetalt fratrædelsesgodtgørelse. 46 Den i hovedsagen omhandlede foranstaltning er desuden til hinder for, at en hel kategori af arbejdstagere, som er defineret på grundlag af alderskriteriet, midlertidigt giver afkald på at få udbetalt alderspension fra deres arbejdsgiver til gengæld for udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse, der er bestemt til at hjælpe dem til at finde anden beskæftigelse. Denne foranstaltning kan således tvinge disse arbejdstagere til at acceptere en alderspension af en størrelse, der er mindre end den, som de kan gøre krav på, hvis de forbliver erhvervsaktive, indtil de når en mere fremskreden alder, hvilket på længere sigt medfører et væsentligt indtægtstab for dem. 47 Det følger heraf, at funktionærlovens 2a, stk. 3 ved ikke at tillade udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse til en arbejdstager, der, selv om han har ret til udbetaling af en alderspension fra sin arbejdsgiver, ikke desto mindre har til hensigt midlertidigt at give afkald på en sådan pension med henblik på at forfølge sin erhvervsmæssige karriere gør et for vidtgående indgreb i de legitime interesser for de arbejdstagere, der befinder sig i en sådan situation, og således går ud over det, der er nødvendigt for at opnå de socialpolitiske formål, der forfølges med denne bestemmelse. 48 Den ulige behandling, der følger af funktionærlovens 2a, stk. 3, kan derfor ikke begrundes i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/ Det præjudicielle spørgsmål skal derfor besvares med, at artikel 2 og artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 skal fortolkes således, at de er til hinder for nationale retsforskrifter, hvorefter arbejdstagere alene som følge af den omstændighed, at de har ret til en alderspension udbetalt af deres arbejdsgiver i henhold til en pensionsordning, som de er indtrådt i før det fyldte 50. år ikke er berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse, der er bestemt til at lette overgangen til anden beskæftigelse for arbejdstagere med en anciennitet på over tolv år i virksomheden. Sagens omkostninger 50 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om I - 11

16 DOM AF SAG C-499/08 sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes. På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Store Afdeling) for ret: Artikel 2 og artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78 af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at de er til hinder for nationale retsforskrifter, hvorefter arbejdstagere alene som følge af den omstændighed, at de har ret til en alderspension udbetalt af deres arbejdsgiver i henhold til en pensionsordning, som de er indtrådt i før det fyldte 50. år ikke er berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse, der er bestemt til at lette overgangen til anden beskæftigelse for arbejdstagere med en anciennitet på over 12 år i virksomheden. Underskrifter I - 12

17 VEJLEDENDE NOTAT December 2010 Vejledende notat om den tidsmæssige virkning af EU- Domstolens afgørelse af sag nr. C-499/08 - Offentlige myndigheders afgørelser efter 2 a, stk. 3 Sagsnr JAIC/AKL 1. Baggrund sag nr. C-499/08 En tidligere ansat (Ole Andersen) anlagde sag mod sin arbejdsgiver (Region Syddanmark), fordi han i forbindelse med arbejdsgiverens opsigelse af ansættelsesforholdet ikke fik udbetalt fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven 2 a, idet han havde ret til at få udbetalt alderspension. Dette var i overensstemmelse med funktionærlovens 2 a, stk. 3, og den retspraksis, der havde udviklet sig i tilknytning hertil. Ingeniørforeningen, som fører sagen for Ole Andersen, påstod, at dette stred mod forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder i beskæftigelsesdirektivet (Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv). Vestre Landsret har forelagt sagen præjudicielt for EU-Domstolen med spørgsmål om, hvorvidt bortfaldet af retten til fratrædelsesgodtgørelse på grund af ret til alderspension er i overensstemmelse med EU-reglerne EU-Domstolen har den 12. oktober 2010 truffet afgørelse om, at direktivets artikel 2 og artikel 6, stk. 1, skal fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter arbejdstagere alene som følge af den omstændighed, at de har ret til en alderspension udbetalt af deres arbejdsgiver i henhold til en pensionsordning, som de er indtrådt i før det fyldte 50. år ikke er berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse, der er bestemt til at lette overgangen til anden beskæftigelse for arbejdstagere med en anciennitet på over 12 år i virksomheden. Domstolen fastslår således, at det forhold, at en funktionær afskæres fra en fratrædelsesgodtgørelse med den begrundelse, at vedkommende kan oppebære en alderspension i en situation, hvor funktionæren ønsker at fortsætte sin erhvervsmæssige karriere, udgør en EU-stridig forskelsbehandling på grund af alder. 2. Afgrænsning og disposition Indtil der eventuelt gennem vedtagelse af præciserende lovgivning fra Folketingets side måtte blive taget stilling til, hvordan EU-Domstolens afgørelse af sag nr. C- 499/08 skal implementeres i dansk ret, vil det være op til praksis og i sidste ende op til domstolene at fastlægge, hvordan denne afgørelse anvendes i forbindelse med bedømmelsen af en konkret sag. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt, hvis Beskæftigelsesministeriet på nuværende tidspunkt fremkommer med vurderinger af afgørelsens materielle betydning eller med tilkendegivelser om, hvordan enkeltsager i relation til funktionærlovens 2 a bør håndteres. Ministeriet vil derfor afstå fra at fremkomme med tilkendegivelser, der har relation til

18 behandlingen af konkrete sager om fratrædelsesgodtgørelser efter funktionærlovens 2 a. I dette notat vil der alene blive redegjort for ovennævnte afgørelses tidsmæssige virkning ud fra dels EU-retlige principper og dels dansk rets forvaltningsretlige principper. Hensigten med at redegøre herfor er at orientere overordnet om, hvordan den nævnte afgørelse efter Beskæftigelsesministeriets vurdering indtil videre i praksis vil kunne håndteres. Inden der redegøres overordnet for den tidsmæssige virkning af afgørelsen i sag nr. C-499/08 herunder de EU-retlige aspekter, sondringen mellem før og efter den 12. oktober 2010 samt spørgsmål i relation til genoptagelse skal det understreges, at denne fremstilling relaterer sig til funktionærlovens 2 a, og at der ikke her tages stilling til fx overenskomstbestemmelser om fratrædelsesgodtgørelse. Hvordan bestemmelser herom i kollektive overenskomster og aftaler skal anvendes i lyset af afgørelsen af sag nr. C-499/08 er et fagretligt spørgsmål, og behandling af sådanne spørgsmål falder uden for denne fremstillings rammer. 3. Tidsmæssig virkning af dommen Afgørelsen af sag nr. C-499/08 af 12. oktober 2010 er da der er tale om en afgørelse af en præjudiciel sag konstaterende, men ikke retsstiftende. Det har den konsekvens, at dommen i princippet får retsvirkninger fra ikrafttrædelsen af de fortolkede EU-regler (direktiv 2000/78). Fortolkningen finder derfor også anvendelse på retsforhold, der er stiftet og bestod før dommens afsigelse. Nationale regler om principper om retskraft af tidligere afgørelser kan imidlertid betyde, at en national dom, der bygger på en retsforståelse, der efterfølgende er blevet underkendt ved en præjudiciel dom, fortsat kan stå ved magt på trods af, at den ikke er korrekt efter EU-retten (jf. s. 320, Niels Fenger/Morten Broberg, Præjudicielle forelæggelser for EF-Domstolen, 2008, DJØF forlag), ligesom nationale forældelses- og præklusionsregler efter omstændighederne kan indebære, at den præjudicielle dom ikke får virkning på retsforhold, som har udtømt deres retsvirkninger. 4. Offentlige myndigheders afgørelser efter 2 a Det er anerkendt i EU-praksis, at det ikke er et krav efter EU-retten, at en administrativ myndighed i en medlemsstat principielt er forpligtet til at omgøre en forvaltningsafgørelse, der er blevet endeligt afgjort, som følge af en præjudiciel afgørelse. Denne praksis bygger på et retssikkerhedsprincip, så afgørelser, der er truffet af medlemsstaternes forvaltning forud for afgørelsen af den pågældende præjudicielle sag, vil kunne opretholdes, uden at dette strider mod EU-retten Før eller efter den 12. oktober 2010 Det netop ovenfor anførte indebærer i relation til afgørelsen i sag nr. C-499/08, at der ud fra en EU-retlig betragtning må sondres mellem afgørelser vedrørende fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens 2 a, der er truffet af danske forvaltningsmyndigheder før den 12. oktober 2010, og tilsvarende afgørelser truffet af danske forvaltningsmyndigheder efter den 12. oktober Når afgørelse træffes efter den 12. oktober 2010, skal forvaltningsmyndighederne i 2

19 relevant omfang tage bestik af den fortolkning af forbudet mod aldersdiskrimination, der knæsattes ved EU-Domstolens afgørelse i sag nr. C- 499/08. Det afgørende er således ikke tidspunktet for fratrædelsen eller det tidspunkt, hvor en sag om fratrædelsesgodtgørelse rejses, men hvornår en sådan sag er afgjort. En sag, der er afgjort før den 12. oktober 2010 af en dansk forvaltningsmyndighed, er der ikke på baggrund af EU-retten krav om at tage op igen Spørgsmålet om genoptagelse En forvaltningsmyndighed antages kun at være forpligtet til af egen drift at genoptage sager og evt. tilbagekalde de tidligere trufne afgørelser i relation til sager, hvor forvaltningen samtidig vil være forpligtet til at omgøre afgørelsen. Ved vurdering af, hvornår forvaltningen er forpligtet til af egen drift at omgøre en afgørelse, lægges vægt på to kriterier. For det første, om forvaltningens tidligere retsanvendelse eller praksis har været udtryk for en mere eller mindre klar ulovlighed. Og for det andet, om en genoptagelse af sagerne af egen drift vil volde større eller mindre administrative vanskeligheder. Der henvises til Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB , hvoraf de nævnte kriterier fremgår i forbindelse med vurderingen af, hvornår det må antages, at der foreligger en pligt for en myndighed til af egen drift at genoptage sager, der kan være berørt af en domstols underkendelse af myndighedernes retsanvendelse eller praksis. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at danske forvaltningsmyndigheder ikke ud fra et forvaltningsretligt synspunkt af egen drift er forpligtede til at undersøge, om sager vedrørende en fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens 2 a, der er afgjort før den 12. oktober 2010, skal genoptages. Ministeriet har herved lagt vægt på, at den med sag nr. C-499/08 underkendte praksis ikke efter ministeriets opfattelse var udtryk for en klar lovstridig (EUretsstridig) praksis. Ministeriet har desuden lagt vægt på, at det ikke vil være muligt ud fra generelle kriterier at udskille de sager, hvor afgørelsen af sag nr. C- 499/08 kan have betydning. Hvis en person selv henvender sig til myndighederne med henblik på at søge om genoptagelse af en sag, hvor der inden den 12. oktober 2010 er truffet afgørelse om, at der ikke betales fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens 2 a, stk. 3, skal spørgsmålet om genoptagelse vurderes efter almindelige forvaltningsretlige principper. Det betyder, at der må foretages en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af, om der er fremkommet sådanne væsentlige nye oplysninger, som kan give grundlag for genoptagelse af sagen, fx nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning for sagen eller væsentlige nye retlige forhold (jf. s. 921 ff., Gammeltoft-Hansen m.fl. Forvaltningsret, 2. udg., DJØF forlag 2002). 5. Afsluttende bemærkninger Da Beskæftigelsesministeriet ikke på nuværende tidspunkt har kendskab til, at der ved en dansk domstol er taget stilling til rækkevidden af EU-Domstolens afgørelse af sag nr. C-499/08, er det som også beskrevet ovenfor ikke muligt for 3

20 Beskæftigelsesministeriet at give en vurdering af, hvilken betydning afgørelsen af sag nr. C-499/08 tillægges ved pådømmelsen af en konkret sag om anvendelsen af funktionærlovens 2 a ved en dansk domstol. I denne fremstilling er der således alene redegjort for, hvordan danske myndigheder efter Beskæftigelsesministeriets vurdering kan forholde sig til afgørelsen. Beskæftigelsesministeriet vil følge udviklingen på området nøje, og vil når der synes at være grundlag herfor redegøre nærmere for ministeriets opfattelse af betydningen af afgørelsen i sag nr. C-499/08 i relation til anvendelsen af funktionærlovens 2 a. 4

21 Aftale om suspension af forældelsesfristen vedrørende krav om efterbetaling af fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens 2a [Organisationens navn/du] har [dato] rejst krav om efterbetaling af fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens 2a på baggrund af EU-Domstolens præjudicielle afgørelse af 12. oktober 2010 i sag nr. C-499/08 (Ingeniørforeningen i Danmark for Ole Andersen mod Region Syddanmark). EU-Domstolen udtalte i den præjudicielle afgørelse, at artikel 2 og artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78 af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at de er til hinder for nationale retsforskrifter, hvorefter arbejdstagere alene som følge af den omstændighed, at de har ret til en alderspension udbetalt af deres arbejdsgiver i henhold til en pensionsordning, som de er indtrådt i før det fyldte 50. år ikke er berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse, der er bestemt til at lette overgangen til anden beskæftigelse for arbejdstagere med en anciennitet på over 12 år i virksomheden. Beskæftigelsesministeriet, hvorunder funktionærloven hører, har i et vejledende notat udsendt i december 2010 tilkendegivet, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt for Beskæftigelsesministeriet at give en vurdering af, hvilken betydning den præjudicielle afgørelse tillægges ved pådømmelsen af en konkret sag om anvendelsen af funktionærlovens 2a ved en dansk domstol. På den baggrund er der enighed om at suspendere ikke allerede indtrådt forældelse i forhold til krav om efterbetaling af fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens 2a i forbindelse med [medarbejderens navn/din] fratræden den [dato]. Suspension af forældelse udløber [to måneder] efter, at retstilstanden er afklaret ved endelig dom eller lovgivning. Denne aftale kan opsiges af [Ansættelsesmyndighedens navn og [organisationens navn/dig]] med to måneders varsel, således at forældelsesfristen derefter begynder at løbe på ny. Opsigelse skal ske ved anbefalet brev. Dato: Dato: [Ansættelsesmyndighedens navn] [Den forhandlingsberettigede organisations navn/medarbejderens navn]