Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Transkript

1 Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse. Forløsningen af potentialet kræver en fortsat styrkelse af danske kompetencer på området, idet den globale konkurrence er skærpet betydeligt. Smartgrid-området, der er svært at afgrænse, tegner ligeledes i et forsigtigt skøn positive muligheder for eksport og jobskabelse. Investeringerne placeres i stigende grad udenfor EU Danmark forsat i front Status for eksport af energiteknologi Med en årlig vækst på over 25 pct. er de globale investeringer i grønne energiteknologier vokset markant det sidste årti. Europas andel på det globale marked for grønne energiteknologier er ikke desto mindre svundet i takt med, at Asien, med Kina i spidsen, ser ud til at tegne sig for en stadig større andel. De europæiske investeringer udgjorde i 2012 ca. 33 pct. af de globale investeringer mod godt 50 pct. i Den danske eksport af energiteknologi udgør knapt 10 pct. af den samlede vareeksport, hvor tallet for EU15 er knapt 7 pct. Den danske eksport af energiteknologi og udstyr var i 2012 på 61 mia. kr 1. 1 Kilde: Eurostat og beregninger foretaget af DI, Erhvervs- og Vækstministeriet og Energistyrelsen (April 2013)

2 Figur 2. Investeringer i grønne energiteknologier og dansk eksport af grønne energiteknologi Note: Grønne energiteknologier dækker over to erhvervsområder, Vedvarende Energi (VE) og Energieffektivitet (EE). VE er defineret som udnyttelse af vedvarende energi dvs. varer, teknologier og serviceydelser forbundet med vindkraft (onshore og offshore), omdannelse af biomasse til bioenergi, jordvarme, bølgekraft og solenergi. EE er her defineret som bedre udnyttelse af energi i forhold til kraftvarmeteknologi, varmepumper, osv, men inkluderer ikke smart-energiteknologi som eksempelvis smart-grid, el-biler, og el-lagring. Den indekserede trend er mellem er baseret på en gennemsnitlig antagelse om fast forhold mellem DK/EU andel. Kilde: Investeringer: Bloomberg New Energy Finance (2013). Energiteknologiens andel af den samlede danske vareeksport: Eurostat Danmarks fortrin er ikke naturgiven - konkurrencen øges på de globale cleantechmarkeder Danmark indtager en førerposition inden for EU15 Danmark har allerede opbygget kompetencer og erfaringer på energiområdet, der gør det naturligt, at Danmark globalt fortsætter med at opdyrke væksten og indtjeningspotentialet, der knytter sig til de globale markeder for energiteknologi. Danmarks fortrin og nuværende konkurrencemæssige fordele er imidlertid ikke naturgivne og er betinget af, at der vedvarende investeres i at udvikle positionen. Selvom energiteknologi fylder forholdsvis meget i den danske vareeksport sammenlignet med de øvrige EU-lande, så er Danmark ikke ene om at have fokus på eksport af energiteknologier, og danske virksomheder oplever også en stigende konkurrence på de internationale markeder. 2

3 Figur 3. Energiteknologiens andel af vareeksporten af vareeksporten på tværs af EU15. Kilde: Eurostat og beregninger foretaget af DI, Erhvervs- og Vækstministeriet og Energistyrelsen (April 2013). Figur 4. Andel af energiteknologi i vareeksporten i 2012, og den gennemsnitlige årlige vækst i samme i perioden % Energiteknologi fylder mest i dansk eksport sammenlignet med EU15 Andel af energiteknologi i pct. af samlet vareeksport, % 8% 6% 4% 2% Grækenland Danmark Italien Tyskland Sverige Østrig EU15 Frankrig Spanien UK Luxembourg Portugal Belgien Holland Irland Finland Kilde: Eurostat 0% -10% -8% -6% -4% -2% 0% 2% 4% 6% Vækst i andel af energiteknologi ud af samlet vareeksport, vækst i p.a Danmark kan ikke helt følge med udviklingen i centrale EUlande Senest har Danmark oplevet ikke helt at kunne følge med udviklingen i nogle centrale EU-lande, særligt udviklingen i den tyske og finske eksport af energiteknologi. Tyskland har efterhånden en lige så stor andel af energiteknologi i vareeksporten, som øges i et jævnt tempo. I et andet land som Finland er andelen af energiteknologi i 3

4 vareeksporten vokset ganske markant. Fortsætter dette, vil Finland om få år kunne være det EU-land, hvor andelen af energiteknologi i vareeksporten er størst. Selvom andelen af energiteknologi i den danske eksport er mindsket lidt siden 2007, så er der andre lande, hvor udviklingen har været væsentligt ringere. Det gælder især for Frankrig, Grækenland og Irland. Energieffektivitet: jobs Globalt er der mere og mere fokus på at effektivisere forbruget af energi. Positive gevinster ved energieffektivitet EU skal spare energi svarende til Polens energiforbrug Energieffektivisering dækker over bedre udnyttelse af energi i forhold til kraftvarmeteknologi, varmepumper eller teknologier som eksempelvis isoleringsmaterialer, pumper, termostater, ventiler og motorer. Energieffektivisering er i fokus globalt, fordi det er både billigt og har en lav risiko. Investeringer i energieffektivisering har i mange tilfælde korte tilbagebetalingstider og generer et positivt cashflow kort efter, investeringen er gennemført. Ydermere giver et lavere energiforbrug en konkurrencefordel. Investeringerne kan i vidt omfang gennemføres uden statslige tilskudsordninger og passer således godt sammen med stigende energipriser, pressede statsbudgetter og et defensivt lånemarked. Globalt ønsker regeringer at skære i energiforbruget. Alene EU skal inden 2020 finde energibesparelser, der svarer til Polens samlede energiforbrug (800 TWh). USA og Kina har ligeledes ambitioner om at skære deres energiforbrug. Flere internationale analyser peger på massive potentialer for energieffektivisering på verdensmarkedet. Det internationale Energiagentur, IEA anslår, at med de rette politiske rammer, vil det globale marked for energieffektiv teknologi vokse med 19 billioner kr. mod 2035, svarende til mere end 800 mia. kr. årligt. Omtrent 40 % af disse investeringer vil være i transportsektoren, mens godt halvdelen af investeringerne vil placeres i energi effektive løsninger i bygninger. Endeligt vil der investeres i industrielle energieffektiviseringsforbedringer. 2 EU's energieffektiviseringsdirektiv skaber grundlag for stort marked for danske virksomheder EU er umiddelbart den region, hvor der er gjort de største fremskridt for at få omsat mål til handling. Det er særligt det nye energieffektiviseringsdirektiv i EU, som vurderes at kunne skabe grundlaget for et nyt stort marked for energirådgivning og teknologi i EU. 2 IEA, World Energy Outlook, New Policy -Scenariet,

5 Forsigtigt skønnet er det Dansk Energis vurdering 3, at direktivets målsætning om at reducere energiforbruget i EU med 1,5 pct. pr. år fra 2014 vil genere investeringer for mindst 250 mia. euro i perioden frem Dertil kommer de øvrige initiativer i direktivet, eksempelvis kravet om energirenovering af statslige bygninger, som yderligere vil skubbe til markedet for energibesparelser i EU. Det danske potentiale I Danmark har vi gennem årtier arbejdet målrettet med energieffektivisering, og Dansk Energi anslår, at knapt 17 pct. af eksporten af energiteknologi eller 10 mia. kr 4. udgøres af energieffektivt udstyr. Mellem år 2000 og 2012 er eksporten for energieffektivt udstyr vokset med knapt 0,4 mia. kr. årligt. Figur 4. Dansk eksport af teknologier til energieffektivisering Eksport omsætning, mia.kr Dansk eksport af teknologier til energieffektivisering EE-Eksport Tendenslinie Kilde: Eurostat og Danmarks Statistik. Beregninger foretaget af Dansk Energi (2013). Med de store potentialer, der tegner sig i Europa og globalt, er det imidlertid sandsynligt, at eksporten af energieffektivt udstyr vil vokse yderligere 1 mia. kr., til i alt 1,4 mia. kr. om året, svarende til en samlet værdi i 2020 på 20 mia. kr. Det vurderes at kunne skabe nye arbejdspladser til dansk produktion. Udover energieffektivt udstyr eksporterer danske virksomheder også en række rådgivningsydelser som energisyn, energiledelsessystemer, identifikation af energieffektiviseringsprojekter og projektering af 3 Baseret på et studie om energibesparelser i EU medlemslande og EEA lande foretaget af Dansk Energi (2012). Datakilde (EU-kommissionen 2009) 4 Vurdering er foretaget på baggrund af Danmarks Statistik s udenrigshandelsstatistik for varer (2012)., hvor Energi Effektive varer er identificeret. 5

6 energieffektive anlæg. Dansk Energi vurderer, at Danmark kan opnå en vækst indenfor rådgivning og service relateret til eksport af energieffektivt udstyr på 10 pct. af eksportomsætningen, svarende til 1 mia. kr. og 800 nye job i Det danske hjemmemarked for energieffektivisering vurderes også at vokse de kommende år, primært som følge af energiselskabernes energispareforpligtigelse, som frem mod 2015 bliver fordoblet. Det vil sige, at energiselskaberne fra 2015 er forpligtet til at skære 12,2 PJ årligt af energiforbruget. Dansk Energi anslår, at den øgede energispareindsats potentielt kan skabe yderligere ca job i 2020 indenfor rådgivning, produktion og installation af energieffektivt udstyr. Dermed er der et samlet vækstpotentiale indenfor energieffektivisering på ca. 11 mia. kr. i eksport i 2020 og i alt nye danske arbejdspladser fra både eksport og energispareaktiviteter i Danmark. Tabel 1: 2020-forventningen til nettovækst i omsætningen og beskæftigelse indenfor energieffektivitet sammenlignet med 2012 Mia. kr. i 2020 Beskæftigelse DK Hjemmemarked Energiteknologi 2, Rådgivning 2, Eksport Energiteknologi 9, Rådgivning 1,0 800 I alt 16, Kilde: Beregning Dansk Energi Energiteknologi omfatter udvikling, produktion samt drift og vedligehold. Eksporten er kun vurderet i forhold til EU potentialet. Note: Beregningsforudsætningerne som er lagt til grund for væksten relateret til det danske hjemmemarked er baseret på initiativerne omkring de danske energispareforpligtelser. Disse bliver fordoblet mod 2015 og vil i 2020 udgøre over 11 mia. kr. årligt (jf. Figur 5). Allerede i indeværende år investeres der for knap 10 mia. kr. i energieffektive tiltag som følge af direktivet. Dansk Energi antager investeringer fordeler sig ligeligt mellem produktionen af EE-udstyr og rådgivning af & installation af EE-løsninger. Væksten i beskæftigelse er beregnet med udgangspunkt i investeringsomfanget og den historiske beskæftigelsesfaktor (korrigeret for fremtidige produktivitetsforbedring) indenfor de respektive sektorer. Beregningsforudsætningerne som er lagt til grund for væksten relateret til den danske eksport af energieffektive produkter og løsninger er baseret på den historiske vækst i eksporten mellem (jf. Figur 4), som antages at stige med 1 mia.kr. yderligere som følge af eksporteffekten fra energieffektiviseringsdirektivet i EU. Dette er et konservativt skøn baseret på en antagelse om en dansk eksportandel af dette initiativ på kun 0,4 pct., mod de nuværende 1,6 pct. af den samlede eu- 6

7 ropæiske omsætning indenfor EE 5. Beskæftigelsen er baseret på en antagelse om, at 90 pct. af omsætningstilvæksten vil være knyttet til teknologieksport og 10 pct.knyttet til rådgivningsydelser. Historiske beskæftigelsesfaktorer korrigeret for produktivitetsforbedring er benyttet til at vurdere antal generede arbejdsplader som følge af eksporttilvækst indenfor sektorerne. Konklusion Danmark har et væsentligt potentiale inden for energieffektivisering, der kan resultere i både milliardeksport og jobskabelse. Konkurrencen er tiltagende Der er dog heller ingen tvivl om, den danske eller europæiske særstatus på disse områder oplever øget konkurrence fra aktører i fx Tyskland og Finland. Danmark har dog fortsat en stærk position inden for energieffektive varer. Danmarks ambitiøse grønne omstilling må forventes at være årsag til en fortsat styrkelse af den danske ekspertise og kompetencer på området. Smartgrid-potentiale er svært at opgøre, men vurderes betydeligt Ovenstående analyse medtager ikke området for eksport af smartgrid-udstyr og løsninger, der ellers også har et markant potentiale. Det er dog også et marked, der er vanskeligt at afgrænse ikke mindst ift. energieffektive varer, der i visse tilfælde overlapper. Det er dog Dansk Energis vurdering, at Danmark har et væsentlig know how og dermed potentiale på markedet, der er i stor vækst. De seneste analyser af den fremtidige udvikling i det globale smartgrid-marked, baseret på tal indhentet af analysehuset GTM Research, viser, at markedet i 2020 vil udgøre ca. 350 mia. DKK med årlige gennemsnitlige vækstrater fra 2013 på omtrent syv pct. Dansk Energi og Branchefællesskab for Intelligent Energi vurderer i et forsigtigt skøn, at dette kan resultere i øget eksport på 11 mia. kr. og op mod danske arbejdspladser i Kilde: Eurostat og Bloomberg New Energy Finance. 7