Trends og tendenser i makroøkonomien og på de finansielle markeder: Rusland, renter og rutsjebane på aktiemarkedet

Transkript

1 Trends og tendenser i makroøkonomien og på de finansielle markeder: Rusland, renter og rutsjebane på aktiemarkedet Ib Fredslund Madsen Seniorstrateg, Jyske Markets September 2015 Side 1/30

2 Krisen har ført mange ekstreme forhold med sig Pengeregn og negative renter Kollaps i olieprisen Frygt for deflation GR XIT? Bobler i Kina? Globale aktier tæt på all time high - og nu et mini-crash Alt sammen på en baggrund af skuffende og ujævn global vækst! Side 2/35

3 Verdensøkonomien er i et vadested - modsatrettede kræfter på spil Gældsnedbringelse og granatchok Vi må nøjes med et moderat opsving! Centralbanker stimulerer Side 3/35

4 Det globale opsving er stadig skrøbeligt - lidt bekymrende, da der er masser af stimulanser Jyske Banks vækstprognose Globalt 3,3 3,3 3,0 3,5 Developed 1,2 1,6 1,8 1,9 - USA 2,2 2,4 2,2 2,5 - Euroland -0,4 0,9 1,3 1,5 - Danmark -0,5 1,1 1,8 2,0 - Japan 1,6 0,0 1,0 1,4 EM-lande 5,1 4,7 4,1 4,8 - Kina 7,7 7,4 6,7 6,5 Især EM-landene bremser op! Side 4/35

5 Hård eller blød landing i Kina? Kilde: Economist Side 5/35

6 Hvis man ikke tror på de kinesiske nøgletal

7 Kina på den korte bane: Styret vækstopbremsning Regeringen sigter efter en blød landing Er meget aktiv og reagerer hurtigt (devaluering i august 15) Stimulanser vil løfte væksten på kort sigt Flere nedsættelser af rente og reservekrav Mere milde krav til boligkøbere Flere infrastrukturprojekter Men kan regeringen styre alle problemområder? Øget gældsætning Overkapacitet på boligmarkedet Overkapacitet i industrien Boble på aktiemarkedet? Side 7/35

8 Kina udgør lige nu den største risiko for den globale vækst 35% 30% 25% 20% Eksport til Kina i % af samlet eksport Der er tre smittekanaler fra Kina 1. Udenrigshandlen 2. Den finansielle sektor 3. Stemningsindikatorer 15% 10% 5% 0% AU KR JN BZ PH ID US RU GE IN DK FR UK IT SP Kilde: Datastream Vi venter en blød landing i Kina. Men risikoen er, at regeringen ikke kan styre problemområderne Side 8/35

9 Væksten i EM-landene er under pres - både globale og lokale forhold tynger Globale forhold Afsmitning fra Kina Nyt fald i råvarepriserne Turbulens på finansmarkederne og strammere kreditforhold Pres fra Fed og dollaren Kraftig valutasvækkelse Lokale forhold Politisk uro Gældsopbygning (ofte i dollar) Mangel på reformer Side 9/35

10 Økonomiske opsving er som løbeture USA har løbet stærkt Væksten > potentialet USA har løbet langt Opsvinget har varet ca. 6 år Løbeture stopper på grund af 1. Dårlig form 2. Skader 3. Træthed Strukturelle problemer fx øget regulering og mangel på arbejdskraft Udefrakommende begivenheder fx Kinaog EM-svaghed Side 10/35

11 Opsvinget i Euroland er stadig ungt - forbrugerne har været den positive overraskelse Side 11/35

12 Fortsat moderat opsving i Danmark Dansk økonomi går på 2 ben: Privatforbrug? Eksport Hvis det ene ben står stille, er det svært at komme hurtigt frem. Side 12/35

13 Ny deflationær (Japansk syge) bølge (den 3. på et årti!) - der er brug for meget ekspansiv pengepolitik 1. Finanskrisen i Sydeuropas gældskrise i Olieprisfald og EM-krise i Side 13/35

14 Olieprisen betyder meget for verdensøkonomien. Udbudschok (40) eller svag efterspørgsel (60)? Olie-importører har problemer Olie-eksportører har problemer Side 14/35

15 Konklusion: Det globale opsving fortsætter - men i et ujævnt og gradvist tempo Side 15/35

16 Rusland/Ukraine: Fra krise til fastfrosset konflikt

17 Det amerikansk russiske forhold i øjeblikket Jah.. Så det..

18 Rusland/Vest relationer 1983, USA s præsident Reagan taler om Rusland som the evil empire 1994, Rusland slutter sig til Partnership for Peace programme med Nato og 2002 opretter man Russia NATO council. 2014: Obama placerer Rusland mellem Ebola virus og international terrorisme.

19 Ruslands økonomiske betydning for den globale økonomi beskeden Andel af verdensøkonomien, % BIS-bankernes eksponering mod Rusland, % af samlet udlån Ruslands import, % af verden EUs eksport til Rusland, % af samlet eksport EU's fødevareeksport til Rusland, % af samlet eksport 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 Side 19/31

20 Minsk-aftalen 2.0 af 11. februar Fuld våbenhvile i Donetsk og Luhansk regionerne fra 15. Feb Tilbagetrækning af tunge våben fra begge sider til sikkerhedszone 3. Effektiv monitorering af OSCE af 1. og Forberedelse af lokalvalg i Donetsk og Luhansk og vedtagelse af Special Status Law (øget selvbestemmelse i Donetsk og Luhansk) 5. Vedtagelse af Special Status Law senest 30 dage efter Minsk aftalen af det ukrainske parlament. 6. Amnesti til kæmpende 7. Udveksling af fanger 8. Genetablering af sociale og økonomiske vilkår (fx betaling af pensioner) 9. Grænsekontrol tilbage til den ukrainske regering 10. Tilbagetrækning af alle udenlandske styrker og våben fra ukrainsk territorium 11. Forfatningsændringer som indebærer juridisk specialstatus for Donetsk og Luhansk 12. Lokalvalg afholdes i overensstemmelse med OECE standarder.

21 Hvor står Rusland/Ukraine krisen her i september? Kampene i Ukraine fortsætter, men i mindre omfang. Dialogen er genoptaget mellem vestlige ledere og Rusland. Muligheden for at rulle sanktioner tilbage er blevet nævnt, hvis Minsk-IIaftalen gennemføres. Men der er få tegn på et gennembrud på dette område. De store EU lande blev enige om en fortsættelse af sanktioner på EU topmødet juni, selv om der ikke er enighed blandt alle EU-medlemmer. Rusland fortsætter derfor modsanktionerne. Selv om de seneste diskussioner ikke har givet en lempelse af sanktionerne, så er dialogen genoptaget og der er ikke udsigt til at udvide sanktionerne, medmindre de militære spændinger eskalerer betydeligt i det østlige Ukraine. Separatisternes planer om ensidige lokalvalg i oktober er her et væsentligt problemområde.

22 Dansk eksport til Rusland faldet med 30-40% efter krisen Side 22/43

23 Mærkbar effekt på inflationen af Ruslands modsanktioner på fødevareimport. Potentielle anti-inflationære konsekvenser fra fjernelse af forbuddet vil sandsynligvis være mindre udtalt end inflationær virkningen af dens indførelse i august sidste år. Således er en stort antal forbudte importvarer blevet erstattet af indenlandske leverancer eller alternative kilder ligesom samlede import efterspørgsel har været presset af den svagere rubel. Modsanktioner har ikke haft den ønskede effekt på EU og USA men har presset andre lande til indrømmelser: Moldova og Georgien

24 Rusland: En energitung økonomi Energisektor: 25 % af BNP 70 % af eksport 50 % af de offentlige indtægter Ingredienser til en dyb recession: Sanktioner Olieprisfald Høj rente Høj inflation Side 24/31

25 Økonomien er udfordret, men små tegn på at de økonomiske støttetiltag begynder at stabilisere økonomien. Den svagere rubel har støttet eksporten. Betalingsbalanceoverskuddet forventes at være omkring 5% af BNP i år mens budgetunderskuddet vil ligge omkring 3% 4 Forventninger til Ruslands BNP % Forventet BNP-vækst 2016 (å/ å) Forventet BNP-vækst 2015 (å/ å) Kilde: Bloomberg Side 25/31

26 Konsekvenser af Rusland-krisen Øst/Vest afspænding sat på stand-by Varig skade på fredsdividenden? Skal Rusland/Putin risk prises stærkere ind i aktivklasser og direkte investeringer i Rusland. Usikkerhed om energiforsyning. Bliver Rusland/Ukraine krisen til en fastfrosset konflikt på linje med Israel/Mellemøsten? Eller ender det østlige Ukraine med at blive en selvstændig buffer-stat mellem Rusland og resten af Ukraine? Vender Rusland sig mere mod øst (Kina)? Er Kina godt tilfreds med at USA nu skal reorientere sig overfor Rusland og Kina kan komme lidt under radaren

27 Midt i al elendigheden et lyspunkt for Putin? Ruslands præsident Putin er valgt til 2014 Person of the Year af Organized Crime and Corruption Reporting Project (OCCRP), En pris, som uddeles årligt til den person, der gør mest for at muliggøre og fremme organiseret kriminel aktivitet!! Side 27/43

28 5 årig rente dansk statsobligation April februar ,1 % -0,48 % Side 28/32

29 Den lange vej mod nul (og under) Side 29/32

30 4 vigtige faktorer bestemmer renten 1. Inflationsforventninger Er faldet i 2014 og også siden sommer Vækstforventninger (realrenten) Nøgletallene har skuffet lidt i USA (men væksten er højere) og overrasket positivt i Europa. 3. Sikker havn effekt 4. Pengepolitik (specielt obligationsopkøb og andre utraditionelle tiltag i øjeblikket) Side 30/32

31 Renteudsigterne Fremgang i vækst, men med større usikkerhed. USA s Fed på vej med renteforhøjelse, mens ECB er klar med flere stimulanser. De lange renter stiger kraftigere i USA end i Europa, mens de korte renter kun kommer op i USA 10 årige renter om 12 ms i DK: 1,10%, Tyskland: 0,85%, USA: 2,55%. F1 boligrenten bps højere om 1 år. Dog vil Danmarks Nationalbank komme med ensidige renteforhøjelser i takt med at presset på kronen er aftaget og man ønsker at normalisere situation. Deflation forbliver en risiko og ikke en realitet Feds 1. rentestigning forventer vi nu i dec Side 31/32

32 Det røde Europa negative renter. Løbetid Schweiz -0,85-0,85-0,84-0,70-0,40-0,20 0,35 0,57 Danmark -1,33-0,45 0,00 0,55 0,86 1,35 Tyskland -0,31-0,23-0,18 0,03 0,37 0,66 1,16 1,39 Finland -0,26-0,22-0,11 0,13 0,58 0,94 1,44 Østrig -0,21-0,18-0,12 0,11 0,62 0,95 1,42 1,63 Holland -0,22-0,15 0,07 0,55 0,85 1,34 1,56 Frankrig -0,20-0,19-0,11 0,17 0,69 1,10 1,70 1,98 Belgien -0,20-0,18-0,13 0,17 0,65 1,01 1,67 1,96 Irland -0,17-0,02 0,33 0,94 1,38 Spanien 0,03 0,10 0,36 1,01 1,83 2,11 3,00 3,21 Italien 0,02 0,09 0,28 0,82 1,60 1,88 2,70 2,99 Portugal 0,02 0,32 0,58 1,28 2,24 2,54 3,32 3,51 UK 0,49 0,61 0,82 1,26 1,62 1,82 2,30 2,45

33 Hvorfor ville nogen investor acceptere negative renter? En indlysende årsag er frygt. I realiteten betaler du et depotgebyr for at holde dine penge sikre (fysiske kontanter er upraktisk i betragtning af de summer, der er involveret Deflationsforventninger. En negativ nominel rente stadig kunne levere et positivt afkast realt set (Inflationsjusterede). Forventninger om valutagevinster som udenlandsk investor. Reguleringskrav til banker og institutioner som er tvunget til at holde statsobligationer. Mange investorer holder ikke obligationer til udløb og hvis renten falder endnu mere, kan de stadig sælge obligationer til en højere kurs (måske til en centralbank) Side 33/32

34 Aktiemarkederne i rutsjebanen - store forskelle, men med EM som den store taber Sprint i starten af 2015 Konsolidering i foråret Faldt sammen med stigende renter og græsk uro Korrektion hen over sommeren Usikkerhed om Kina og EM Frygt for renteforhøjelse i USA Side 34/35

35 En af årsagerne til at det kinesiske aktiemarked ikke er så vigtigt? Side 35/31

36 Aktiemarkedet minusser og plusser Nervøsitet om verdensøkonomien Blandet billede på indtjening (Japan opreviderer, USA svagt billede i bedring og i Europa lidt stærkere billede, der dog har tabt fart) Råvarepriserne afdæmpede (presser mest EM) Renteturbulens Prisfastsættelsen høj mange steder Negativ kursmomentum i øjeblikket Likviditeten flyder stadig rigeligt: Centralbank stimulanser massive i Euroland og Japan Mere end 25 lande har sænket deres rente i 2015 Manglende alternativ til aktiemarkedet med (næsten) rekordlave obligationsrenter Lave priser og lave oliepriser set som større stimulus til de vestlige økonomier Euroland nyder godt af svækkelsen af Euroen Er vi ved at nærme os oversolgte positioner? Side 36/31

37 Fortsat volatilitet på aktiemarkedet - Vi tror på bedring, men stor forskel på potentialet Relativt mindst attraktive markeder Høj prisfastsættelse og med beskedne muligheder for stimulans Dvs. USA og Danmark Mere attraktive markeder Mulighed for stimulans og mere fair prissat Dvs. Japan og Europa Vi foretrækker især defensive sektorer Forsyning Sundhed er på neutral (er højt prisfastsat) Vi foretrækker en aktivistisk strategi frem for køb og behold Side 37/35

38 Sådan kan rygter spredes på aktiemarkedet 1) Sælg Excel = udemærke sig 2) Køb Side 38/31

39 Ansvarsfraskrivelse (Disclaimer & Disclosure) Jyske Bank er under tilsyn af Finanstilsynet. Analytikere i Jyske Bank er omfattet af Børsmæglerforeningens anbefalinger til imødegåelse af interessekonflikter i investment banker. Analysen er baseret på informationer, som Jyske Bank finder pålidelige, men Jyske Bank påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af analysens informationer eller vurderinger. Analysens vurderinger og anbefalinger kan ændres uden varsel. Analysen er til personlig brug for Jyske Banks kunder og må ikke kopieres. Denne analyse er en investeringsanalyse. Interessekonflikter Jyske Bank har udarbejdet procedurer, der skal forebygge og undgå interessekonflikter, og dermed sikre en objektiv udarbejdelse af analyser. Disse procedurer er indarbejdet i forretningsgangene, der omfatter analyseaktiviteterne i Jyske Markets, der er en forretningsenhed i Jyske Bank. Læs mere om Jyske Banks politik om interessekonflikter: Herudover må analytikere i Jyske Bank ikke have positioner i de papirer, hvor de udarbejder analyser. Dette gælder dog ikke belåning. Jyske Bank kan tillige have positioner og/eller et forretningsmæssigt forhold til de papirer, der analyseres. Analytikerne modtager ikke betaling fra personer med interesse i analysen. Datoen for analysens første offentliggørelse Se forsiden. Alle oplyste kurser er seneste lukkekurser før analysens offentliggørelse, med mindre andet er anført. Finansielle modeller Jyske Bank anvender en eller flere modeller der er baseret på traditionelle økonometriske metoder samt finansielle metoder. Datagrundlaget er udelukkende offentligt tilgængelige data. Risiko Investering kan være behæftet med risiko, hvorfor vurderinger og evt. anbefalinger i denne analyse kan være forbundet med risiko. Se selve analysen for vurdering af evt. risici. Anbefalinger De i analysen vurderede fremtidige og historiske afkast er afkast før omkostninger, da afkast efter omkostninger, vil være individuelt afhængig af kunde-, opbevarings-, volumen-, markeds-, valuta- og produktspecifikke vilkår. Side 39/30