2 Budgetopfølgning for bevilling 51 Social service pr. 31. marts 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 Budgetopfølgning for bevilling 51 Social service pr. 31. marts 2015"

Transkript

1 2 Budgetopfølgning for bevilling 51 Social service pr. 31. marts Bilag: Detaljeret budgetopfølgning - bevilling 51 DokumentID:

2 Budgetopfølgning for bevilling 51 Social service pr. 31. marts 2015 Opfølgning på bevillingsmål Unge mandlige kontanthjælpsmodtagere og sundhed: Fokus på unge mandlige kontanthjælpsmodtagere og deres sundhed med henblik på udvikling til selvforsørgelse enten gennem uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Gruppen af unge mænd på kontanthjælp har en særlig interesse, idet erfaringen viser, at der skal arbejdes med gruppen på tværs, hvis unge i denne målgruppe skal nås, således at de kan klare siselv på sigt. Deres problemer er mangeartede og spænder fra brug af rusmidler og alkohol til at have problemstillinger med depressioner, stress og deraf dårlig hygiejne, ringe sundhedstilstand som fx dårlig tandhygiejne og ensomhed. Handlinger: Der skal arbejdes med handeplaner, der indeholder konkrete sundhedsmæssige tiltag for den enkelte, herunder eksempelvis inddragelse af mentorer, frivillige/netværk. Målet tænkes ind i et tværfagligt samarbejde med Socialsektionen, Jobcentret, Sundhed og Omsorg, Familiesektionen, Socialpsykiatrien og netværk/frivillige. Succeskriterium: At den udvalgte målgruppe får samlet kommunens støtte i én handleplan. Status: Der er etableret et tværfagligt forum, der arbejder med, hvordan indsatserne kan spille sammen på tværs. Fokuspunkter er inddragelse af borgerne, og hvordan kompetencerne hos medarbejdere og borgere kan spille sammen omkring de sundhedsmæssige udfordringer og dermed skabe sammenhæng. Der er pr. 1. april ansat en projektleder. Der er udarbejdet et projektforklæde, som er godkendt i styregruppen. Projektforklædet indeholder en drøftelse af: -at der skal være fælles handleplaner. -fokus på metoderne empowerment og åben dialog. -inddragelse af frivillige mentorer, der skal bygge bro mellem borgere og kommune. 31/3 30/6 31/10 31/12 Unge mødre: Med det formål at støtte unge mødre i at opnå en tilværelse, hvor uddannelse og ordinær beskæftigelse anses som naturligt led i deres fremtidige udvikling med opvækst af deres børn, ydes en massiv støtte på tværs af sektorer samt inddragelse af frivillige og netværk i fælles indsatser. For at imødegå problemer hos unge enlige mødre er målet, at inddrage de unge mødre og deres netværk i indsatsen, der skal føre til et liv med øget livskvalitet, uddannelse og på sigt selvforsørgelse. Handlinger: Der arbejdes med handleplaner, hvor borgeren og netværk er 31/3 30/6 31/10 31/12

3 aktive i udformning og efterfølgende handling. Planen bakkes op af relevante professionelle som eksempelvis bostøtte, mentorer og myndighed. Der er endvidere etableret et tre-årigt familieprojekt på tværes af sektorer, der blandt andet imødeser målgruppen af unge mødre, der ses at indgå i handlinger for bevillingsmålet. Succeskriterium: At 25% flere unge mødre end i 2014 starter i uddannelse. Der et tale om et fælles mål på tværs af Socialsektionen, og endvidere arbejdes der på tværfagligt med Familiesektionen samt relevante samarbejdsparter. Status: Det tværfglige projektet er godt i gang, og enkelte mødre er kommet i gang med virksomhedspraktik / uddannelse. Vi er i gang med at afdækkte målgruppen i samarbejde mellem afdelingerne i Socialsektionen, hvor antal og problemstillinger beskrives. Dette skal danne grundlag for det videre arbejde, således at 25% flere unge mødre starter i uddannelse i Vi etablerer et samarbejde med inddragelse af Jobcenter, Familiesektionen, mentorer og integrationsvejledere samt myndighed i Socialsektionen. Udsatte housing-first: Med Silkeborg Kommunes udformning af tilbud til udsatte efter Servicelovens 110 er det et mål at opnå en bedre kvalitet end det hidtidige forsorgstilbud, og derigennem skabe positiv udvikling for målgruppen af udsatte og klæde dem på til bedre at kunne klare eget liv. Erfaringerne med hjemløse og funktionelle hjemløse, som ofte ses i 110 tilbuddene er, at de opleves at have massive problemer udover hjemløsheden. Disse problemer er mangeartede, og der ses ofte misbrugsproblemer, psykiske og dårlig sundhedstilstand og hygiejne som eksempelvis ringe tandhygiejne. Handlinger: Der etableres et tilbud til udsatte primært i Silkeborg Kommune, der har til formål at støtte de særligt udsatte i mestring af eget liv. Der tages udgangspunkt i principperne i housing-first, og fokuserer på støtte i eget hjem. Der skabes hermed grundlag for at bevare tilknytning til netværk og vante omgivelser, og der forventes dermed nedbringelse i antallet at indskrivningstiden i 110-tilbud. Der udarbejdes individuelle handleplaner med alle borgere, og der forventes tæt samarbejde mellem myndighed og udfører i udførelsen af planerne. Via brugerundersøgelser undersøges borgernes oplevelse af tilbuddet. Succeskriterium: Nedbringelse af antallet af indskrivningstiden med 20 % i forhold til tidligere år. 31/3 30/6 31/10 31/12

4 Der følges løbende op på målene og brugertilfredshed. Brugerundersøgelserne anvendes til at optimere det enkelte tilbud, udfra hvad borgeren oplever giver værdi og tilfredshed. Status: Der er i november 2014 etableret en udsatteafdeling, som danner de organisatoriske rammer for det kommende Forsorgstilbud, der bygger på Housing First principper. Pr. 1. juni 2015 åbner akuttilbuddet med 6 pladser på Borgergade i Silkeborg, og der er et antal boliger tilknyttet. Boligerne er primært etablerede i samarbejde med Sundhed og Omsorg. Pt. arbejder vi med med opfølgning af alle vores sager på landets forsorgshjem med henblik på at hjemtage relevante borgere i målgruppen. Vi forventer 100% belægning. NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventet regnskab Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Serviceudgifter Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Beboelse Driftsikring af boligbyggeri Andre sundhedsudgifter Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede (sundhedslovens 141) Behandling af stofmisbrugere (efter servicelovens 101 og sundhedslovens 142) Botilbud til længerevarende ophold ( 108)

5 Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Kontaktperson- og ledsageordninger ( 45,97-99) Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets- og samværstilbud ( 104) Øvrige sociale formål Tjenestemandspension I alt Serviceudgifter Øvrig drift Indtægter fra den centrale refusionsordning I alt øvrig drift Bevilling 51 Social service i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Beboelse -434 Merforbrug skyldes klargøring af boliger på Oustruplund, samt huslejeudgifter til ialt 8 boliger. Der er budgetteret med 2 boliger. Der er beregnet huslejeindtægt med 80% af mulig max indtægt. idet der vil være perioder, hvor boligerne ikke er fuldt besat.

6 Botilbud for personer med særlige sociale problemer (SL 110) 397 Prognosen er usikker, da kommunens eget tilbud først forventes endeligt igang juni/juli 2015 og effekten heraf ikke kan måles endnu. Ligeledes usikkerhed om hvor mange der forventes indskrevet. Der visiteres ikke til disse tilbud, men borgerne henvender sig selv Botilbud til længerevarende ophold -216 Vi forventer et merforbrug på ca. 200 t.kr. Forløb der bevilges efter servicelovens 108 er ofte omkostningstunge og funktionen er sårbar i forhold til ændringer i antallet af borgere Botilbud til midlertidigt ophold Som forventet har vi haft en øget tilgang til bostøtte og botilbud. Den øgede tilgang skyldes blandt andet kontanthjælpsreformens massive indsats på ungeområdet, som har medført tilgang til bostøtteområdet. Vi oplever samtidig, at sagerne er blevet mere komplekse, hvor den enkelte borger har brug for mere støtte end tidligere Støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål -240 Merforbrug skyldes, at der ikke er afsat midler til dækning af frivillig centrets husleje Tjenestemandspension -160 Der er ikke budgetteret med udgiften. Økonomi har oplyst, at bevillingsflytning sker i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 31. marts Korrigerende handlinger Korrigerende handlinger I perioden frem til årets 2. budgetopfølgning vil vi sætte særligt fokus på at vurdere serviceniveau og forventet forbrug på bostøtte. Samtidig vil vi følge forbruget på bevilling 66, overførsler, med henblik på at vurdere om der vil være et permanent mindreforbrug i forhold til budgettet, der gør det muligt at drøfte en eventuel flytning af midler fra overførsler til dækning af merforbrug til bostøtte. Dette med henblik på både 2015 og de følgende år. Den korrigerende handling foreslås drøftet i udvalget. Opfølgning på økonomi anlæg

7 Forventet regnskab Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Anlæg Bevilling 51 Social service i alt *- angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug

8 3 Budgetopfølgning for bevilling 59 Social service - institutioner pr. 31. marts Bilag: Detaljeret budgeopfølgning - bevilling 59 DokumentID:

9 Budgetopfølgning for bevilling 59 Social service - institutioner pr. 31. marts 2015 Opfølgning på bevillingsmål Unge mandlige kontanthjælpsmodtagere og sundhed: Fokus på unge mandlige kontanthjælpsmodtagere og deres sundhed med henblik på udvikling til selvforsørgelse enten gennem uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Gruppen af unge mænd på kontanthjælp har en særlig interesse, idet erfaringen viser, at der skal arbejdes med gruppen på tværs, hvis unge i denne målgruppe skal nås, således at de kan klare siselv på sigt. Deres problemer er mangeartede og spænder fra brug af rusmidler og alkohol til at have problemstillinger med depressioner, stress og deraf dårlig hygiejne, ringe sundhedstilstand som fx dårlig tandhygiejne og ensomhed. Handlinger: Der skal arbejdes med handeplaner, der indeholder konkrete sundhedsmæssige tiltag for den enkelte, herunder eksempelvis inddragelse af mentorer, frivillige/netværk. Målet tænkes ind i et tværfagligt samarbejde med Socialsektionen, Jobcentret, Sundhed og Omsorg, Familiesektionen, Socialpsykiatrien og netværk/frivillige. Succeskriterium: At den udvalgte målgruppe får samlet kommunens støtte i én handleplan. Status: Der er etableret et tværfagligt forum, der arbejder med, hvordan indsatserne kan spille sammen på tværs. Fokuspunkter er inddragelse af borgerne, og hvordan kompetencerne hos medarbejdere og borgere kan spille sammen omkring de sundhedsmæssige udfordringer og dermed skabe sammenhæng. Der er pr. 1. april ansat en projektleder. Der er udarbejdet et projektforklæde, som er godkendt i styregruppen. Projektforklædet indeholder en drøftelse af: -at der skal være fælles handleplaner. -fokus på metoderne empowerment og åben dialog. -inddragelse af frivillige mentorer, der skal bygge bro mellem borgere og kommune. - Rusmiddelcentret afholder struktureret motion. 31/3 30/6 31/10 31/12 Unge mødre: Med det formål at støtte unge mødre i at opnå en tilværelse, hvor uddannelse og ordinær beskæftigelse anses som naturligt led i deres fremtidige udvikling med opvækst af deres børn, ydes en massiv støtte på tværs af sektorer samt inddragelse af frivillige og netværk i fælles indsatser. For at imødegå problemer hos unge enlige mødre er målet, at inddrage de unge mødre og deres netværk i indsatsen, der skal føre til et liv med øget livskvalitet, uddannelse og på sigt selvforsørgelse. Handlinger: Der arbejdes med handleplaner, hvor borgeren og netværk er 31/3 30/6 31/10 31/12

10 aktive i udformning og efterfølgende handling. Planen bakkes op af relevante professionelle som eksempelvis bostøtte, mentorer og myndighed. Der er endvidere etableret et tre-årigt familieprojekt på tværes af sektorer, der blandt andet imødeser målgruppen af unge mødre, der ses at indgå i handlinger for bevillingsmålet. Succeskriterium: At 25% flere unge mødre end i 2014 starter i uddannelse. Der et tale om et fælles mål på tværs af Socialsektionen, og endvidere arbejdes der på tværfagligt med Familiesektionen samt relevante samarbejdsparter. Status: Det tværfglige projektet er godt i gang, og enkelte mødre er kommet i gang med virksomhedspraktik / uddannelse. Vi er i gang med at afdækkte målgruppen i samarbejde mellem afdelingerne i Socialsektionen, hvor antal og problemstillinger beskrives. Dette skal danne grundlag for det videre arbejde, således at 25% flere unge mødre starter i uddannelse i Vi etablerer et samarbejde med inddragelse af Jobcenter, Familiesektionen, mentorer og integrationsvejledere samt myndighed i Socialsektionen. Udsatte housing-first: Med Silkeborg Kommunes udformning af tilbud til udsatte efter Servicelovens 110 er det et mål at opnå en bedre kvalitet end det hidtidige forsorgstilbud, og derigennem skabe positiv udvikling for målgruppen af udsatte og klæde dem på til bedre at kunne klare eget liv. Erfaringerne med hjemløse og funktionelle hjemløse, som ofte ses i 110 tilbuddene er, at de opleves at have massive problemer udover hjemløsheden. Disse problemer er mangeartede, og der ses ofte misbrugsproblemer, psykiske og dårlig sundhedstilstand og hygiejne som eksempelvis ringe tandhygiejne. Handlinger: Der etableres et tilbud til udsatte primært i Silkeborg Kommune, der har til formål at støtte de særligt udsatte i mestring af eget liv. Der tages udgangspunkt i principperne i housing-first, og fokuserer på støtte i eget hjem. Der skabes hermed grundlag for at bevare tilknytning til netværk og vante omgivelser, og der forventes dermed nedbringelse i antallet at indskrivningstiden i 110-tilbud. Der udarbejdes individuelle handleplaner med alle borgere, og der forventes tæt samarbejde mellem myndighed og udfører i udførelsen af planerne. Via brugerundersøgelser undersøges borgernes oplevelse af tilbuddet. Succeskriterium: Nedbringelse af antallet af indskrivningstiden med 20 % i forhold til tidligere år. 31/3 30/6 31/10 31/12

11 Der følges løbende op på målene og brugertilfredshed. Brugerundersøgelserne anvendes til at optimere det enkelte tilbud, udfra hvad borgeren oplever giver værdi og tilfredshed. Status: Der er i november 2014 etableret en udsatteafdeling, som danner de organisatoriske rammer for det kommende Forsorgstilbud, der bygger på Housing First principper. Pr. 1. juni 2015 åbner akuttilbuddet med 6 pladser på Borgergade i Silkeborg, og der er et antal boliger tilknyttet. Boligerne er primært etablerede i samarbejde med Sundhed og Omsorg. Pt. arbejder vi med med opfølgning af alle vores sager på landets forsorgshjem med henblik på at hjemtage relevante borgere i målgruppen. Vi forventer 100% belægning. NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventet regnskab Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Serviceudgifter Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) Behandling af stofmisbrugere (efter servicelovens 101 og sundhedslovens 142) Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* I alt Serviceudgifter Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 59 Social service - institutioner i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug

12 Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Botilbud for pesoner med særlige sociale problemer (SL 110) -470 Nyt forsorgstilbud under opbygning åbner for borgere Der forventes takstindtægter fra , men der har været administrationsudgifter hele året. Tilbuddet er takstfinansieret. Merudgiften i 2015 indregnes efter gældende regler i taksten for 2017.

13 4 Sundheds- og forebyggelsesudvalgets bevillingsmål 51 og 59 for budget Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 51 og 59 Budget 2016 DokumentID:

14 28. april 2015 Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 51 og 59 Budget 2016 Input fra ledere og medarbejdergrupper - Vinteren I vinteren har Socialsektionen i Job- og Borgerserviceafdelingen arrangeret en række dialogmøder, hvor ledere, MED-udvalg og medarbejdere sammen har drøftet mulige bevillingsmål for området. Resultatet af disse drøftelser har lagt grundlag for det nedenstående oplæg til bevillingsmål for 51 og 59 budget Mål for bevilling 51 og 59 Social service Mål Handlinger Succeskriterium Misbrugere og sundhed Målet er at skabe og sikre et samarbejde mellem Sundhed og Omsorg, Psykiatri og Socialsektionen i forhold til de borgere der har et massivt misbrug samtidig med sundheds og psykiske problemer. Der nedsættes et særligt team, der skal varetage opgaven og sikre det tværgående samarbejde. Teamet mødes jævnligt og vurdere sagerne. Flygtninge/indvandrere og ensomhed Målet er at sikre tilknytningen af flygtninge/ indvandrere til lokalsamfundet. Et stigende antal flygtninge/indvandrere føler sig ensomme pga. et begrænset socialt netværk og manglende kendskab til sproget. Ensomhed er en alvorlig barriere for en ordentlig integration - herunder på arbejdsmarkedet. Der udarbejdes en særlig indsats for den udvalgte målgruppe - indsatsen skal indeholde sundhedsmæssige tiltag. Målet tænkes ind i et tværfagligt samarbejde med Socialsektionen, lokalsamfundet/frivillige og Jobcentret. Der skal være fokus på en tværfaglig og sammenhængende indsats bl.a. gennem brobygning til lokalsamfundet. Endvidere skal borgeren selv lave sin individuelle plan og tager dermed ansvar i eget liv. At 25 borgere, af den udvalgte målgruppe, får et samlet og relevant tilbud uanset, hvilket afdeling de kommer ind i. At den udvalgte målgruppe får en tilknytning til lokalsamfundet. At den udvalgte målgruppe, ikke længere kategoriserer sig selv som ensom. Bostøtte kombineret med støtte fra frivillige og velfærdsteknologi Målet er, at flere kan få Det skal fremgå af en handleplan, at der i alle bostøttesager er foretaget en vurdering af, hvor vidt Det forventes, at 25 % flere kan modtage bostøtte med den samme professionelle indsats, hvis der anvendes Lisa Marie Dalsgaard Gerschefski (26680) Sagsnr.: EMN Job- og Borgerservice Søvej 1 Søvej Silkeborg Tlf.:

15 bostøtte for samme budget. Med kommende reformer forventes en stigning i antallet af borgere, der har brug for bostøtte. Udsatte og Housing First Med Silkeborg Kommunes udformning af tilbud til udsatte efter Servicelovens 110 er det et mål, at opnå en bedre kvalitet end det hidtidige forsorgstilbud, og derigennem skabe positiv udvikling for målgruppen af udsatte og klæde dem på til bedre at kunne klare eget liv. inddragelse af frivillige/netværk indgår, samt hvordan velværdsteknologi er en del af indsatsen. Målet er derfor, at der arbejdes med implementering af velfærdsteknologi samt øget inddragelse af frivillige, som led i, at borgerne kan blive mere selvhjulpne. Der er iværksat et tilbud til udsatte primært i Silkeborg Kommune, der har til formål at støtte de særligt udsatte i mestring af eget liv. Der tages udgangspunkt i principperne i Housing First, og fokuseres på støtte i eget hjem. Der skabes hermed grundlag for at bevare tilknytning til netværk og vante omgivelser, og der forventes dermed nedbringelse i antallet at indskrivningstiden i 110- tilbud. Der udarbejdes individuelle handleplaner med alle borgere, og der forventes tæt samarbejde mellem myndighed og udfører i udførelsen af planerne. Via brugerundersøgelser undersøges borgernes oplevelse af tilbuddet. frivillige og velfærdsteknologi målrettet i indsatsen. Nedbringelse af indskrivningstiden med 20 % i forhold til tidligere år. Der følges løbende op på målene og brugertilfredshed. Brugerundersøgelserne anvendes til at optimere det enkelte tilbud, ud fra hvad borgeren oplever, giver værdi og tilfredshed. Side 2

16 5 Orientering om brugen af anvendte 18 midler i Bilag: afrapportering 18 fra foreningerne DokumentID:

17 Maj 2015 Bilag til afrapportering af 18 midler Foreningens navn Indsendt regnskab samt bevilliget beløb Foreningens indsendte kommetarer Røde Kors Bevilliget kr til sociale aktiviteter De kr., som vi modtog, er gået til delvis dækning af: Ferielejre for børn og unge samt en hjertestarter. Har indsendt regnskab samt kommentarer Midlerne er brugt i henhold til ansøgningen Der udover er pengene i øvrigt indgået som en del af vor samlede indtægter til alle vore formål og derfor er det svært, at lave en præcis beskrivelse af hvordan pengene er brugt specifikt. Besøgstjenesten modtog kr.. Dette beløb er gået til besøg hos ældre og ensomme. Julehjælpen blev for det meste sponsoreret af private Alderlyst Gymnastik forening Bevilliget kr Har indsendt regnskab samt kommentarer Midlerne er brugt i henhold til ansøgningen I samarbejde med Sølystskolen har vi i sæsonen undervist 26 børn og unge i grundmotorisk træning, styrke, balance og cross fit inspireret træning. Derudover har vi haft 2 uger med fokus på kost og sammenhængen imellem kost og motion. De har prøvet hvordan det er at spise morgenmad, og oplevet hvad "brændstof" gør ved kroppen, ydeevne, humør og indlæring. Vi har lavet mad sammen med dem, og de har fået en øjenåbner om hvad mad også kan være. Derudover har de fået opskrifter med hjem, så de selv har haft mulighed for at præge deres spisevaner. Derudover har 22 børn med specialbehov har haft mulighed for at komme ud og få grundmotorisk træning i små grupper. Gitte Ørum Møldrup (24960) Job- og Borgerservice Søvej 1 Søvej Silkeborg Tlf.:

18 Alle disse børn ville ALDRIG få de muligheder hvis det skulle foregå uden for deres "skoletid". Derfor har det også været vigtigt for os at give alle børnene en forenings t-shirt, så de oplever at være en del af et fællesskab. Og de er simpelthen så glade for den trøje. Jeg må desværre ikke sende et billede af dem, men I skal være meget velkommen til at komme ned og se os træne en onsdag på Sølystskolen. Så har vi uddannet 2 af vores egne instruktører samt 2 pædagoger fra Sølystskolen i Crossfit/Bootcamp. Derudover har vi haft 2 instruktører på kostvejlederuddannelse, så de fremadrettet kan understøtte nogle af de øvrige tiltag vi arbejder på i foreningen. Så pengene gør den forskel at vi har mulighed for at tilbyde kompetent sparring med skolerne, da vi får uddannet vores instruktører, til at kunne varetage træning der er ud over det "sædvanlige". Det gør, at vi kan fange og fastholde børn og unge i at dyrke motion på en anderledes og sjov måde. Festivand Bevilliget kr Har indsendt regnskab og kommentarer Midlerne er brugt i henhold til ansøgningen Vi er meget taknemmelige for støtten, frivillighedsmidler. Denne støtte er en stor forudsætning for, at vi årligt kan afvikle Festivand. Entreindtægten kan ikke alene bære udgifterne. Frivillighedsstøtten går sammen med kulturudvalgsstøtten, primært til hjælp til betaling af halleje og livreddere. Frivilligcenter Silkeborg Bevilliget kr Har indsendt regnskab samt Sparring til og Kompetenceudvikling af bestyrelserne i frivillige foreninger, der har ønsket en specifik procesbistand. Emnerne har været lidt bredere end hvad der oprindeligt blev ansøgt Side 2

19 kommentarer Midlerne er brugt i henhold til ansøgningen om (= kollegial supervision i reflekterende team), og vi fandt det nødvendigt at sætte ind med procesbistand, der matchede det aktuelle og til tider akutte behov. Vi har bl.a arbejdet med konflikthåndtering, fundraising med udgangspunkt i forandringsteori, ledelse og fastholdelse af frivillige, Der er kørt proces for: Sind Ungdom, Sind, Akut Døgn, Mandecenter Midtjylland, Selvhjælp Silkeborg, Bag Krigens Ansigter, IF Silkesind, Kulturhuset, Hjerneskadeforeningen, SOS Børnebyerne, Red Barnet, diverse etniske minoritetsforeninger, Røde Kors, Danske Kontaktfamilier til Flygtninge, Blå Kors, Frivillige ved Bo og job-uddannelsen, Daginstitution Midtbyens frivillige, Livskvalitet Imellem Venner, Skolens Venner m.fl. Nogle af forløbene har været i foreningsnetværk på tværs af foreninger, andre har været for én specifik forenings bestyrelse. Frelsenshjælp Menighed Bevilliget kr Har ikke indsendt regnskab eller kommentar Silkesind Bevilliget kr Har indsendt regnskab samt kommentarer Midlerne er brugt i henhold til ansøgningen Det har ikke været muligt at komme i kontakt med foreningen, hverken pr. telefon eller pr. mail Afholde Idræts- og motionsdag for foreningens medlemmer samt andre der var interesseret i at afprøve foreningens tilbud. Deltagelse i bowlingstævne i Vejle. Sociale arrangementer som sommerudflugt og julefrokost for foreningens medlemmer. Fastholdelse af tilbud Idræt på Tværs i Kjellerup. Medlemmer af bestyrelsen fungerer som frivillige instruktører, foreningen betaler Side 3

20 kørselsudgifter. Foreningen har sammen med Sind og Liv i Sundhed arrangeret foredrag med Mads Fabricius i Lunden i september Kulturhus Sønderport Bevilliget kr Har ikke indsendt regnskab eller kommentarer Kvindehusforeningen Bevilliget kr Har indsendt regnskab samt kommentarer Midlerne er brugt i henhold til ansøgningen Den tidligere formand, som har ansøgt om pengene har oplyst i telefonen, at det ikke er muligt at aflægge regnskab for foreningen pga. skiftende lokaler, omrokeringer samt en ny bestyrelse som startede i september. Efter aftale med den nye bestyrelsesformand vil Kulturhus Silkeborg (som det hedder nu) prøve at fremskaffe regnskaber og indsende til kommunen. Han mener dog det vil kræve en del arbejde, da pengene er søgt af den tidligere bestyrelse, og de har ikke aflagt regnskab til den nye bestyrelse. Vi har i 2014 støttet voldsramte kvinder og deres børn med 2 udflugter: Legoland Tivoli Friheden Ekstraordinært har Kvindehusforeningen valgt at give tilskud til flytning af krisecentret fra Grønnegade til Markedsgade Reception i slutningen af august Gave fra KHF til SKC i anledning af flytning Red Barnet oplevelsesklubben Bevilliget kr Har indsendt kommentarer Midlerne er brugt i henhold til ansøgningen Vi vil ingen i år gerne tak Silkeborg kommune for at have støtte os med 18 midler. Året 2014 var et glædens år for os. Vi sagde farvel til ca. 8 familier efter at de har været med os i 2-3 år Det var med en dejlig fornemmelse, at vi kunne se at de begyndte at komme mindre og mindre fordi børnene skulle til sport med deres skolekammerater. Vi kunne også se at mange af familierne havde fået et godt forhold til hinanden og nu var begyndt at se hinanden udenfor vores arrangementer. Side 4

21 Derfor vurderede vi, at det var tid til at tilbyde nye familier en plads hos os. l samarbejde med Familiecenteret, lokale skoler og børnehaver fik vi nye familier med. Det er en blandet flok. Vi bygger vores ture på, at de skal lære at være sammen som familie og blande sig med andre. Vi arrangerer 10 ture på et år. Vi vil gerne lære dem at lave ting i Silkeborgområdet som ikke koster mange penge og som de nemt selv kan arrangere en søndag eftermiddag. Men vi ved også, at når man er barn vil man også gerne til de store danske børneattraktioner som Legoland, Randers Regnskov osv. Vi forsøger derfor at lægge et program der kommer vidt omkring. l 2014 har vi blandt andet været følgende steder: Silkeborg skøjtehal, De små Fisk, På Bondegårdsbesøg, ude og samle svampe med naturvejlederen, Julehygge på en skole med lidt julegaver fra lokale butikker, trylledag hvor Jesper Grønkjær kommer og er sammen med børnene. Når vi skulle lidt ud af byen har vi været i Ree dyrepark, Daubjerg kalkmine og Ikast Badeland Det er vigtigt for os, at vi kan se at familierne skaber bånd og er med. Det er ikke ture hvor de blot bliver vartet op og må passe sig selv. Når Red Barnet er på tur skal vi alle hygge og vi hjælper hinanden. Vi kan kun beskrive i et brev hvad vi laver - Men vi ville ønske, at l også havde muligheden for at se deres glade ansigter og mærke den hyggelige stemning. Vi har ca. 12 frivillige der knokler og bruger mange weekender på det, og det gør de alle sammen fordi de kan se at behovet er der, og at det virker. Familierne viser os en stor tillid og vi har mulighed for at støtte dem. Det giver noget begge veje. Selvhjælp Silkeborg Bevilliget kr. Midlerne er blandet andet anvendt til: flytning til nye lokaler Side 5

22 Har indsendt regnskab samt kommentarer Midlerne er brugt i henhold til ansøgningen Silkeborg Retshjælp Bevilliget kr Har indsendt regnskab samt kommetarer Midlerne er brugt i henhold til ansøgningen Oasis kirken Bevilliget kr Har indsendt regnskab samt kommentarer Midlerne er brugt i henhold til ansøgningen gruppeaktiviteter ADHD café Trivselsgrupper på skolerne, og mange andre ting. Det hele kan læses i Selvhjælp Silkeborg årsberetning 2014 som er indsendt. Silkeborg Retshjælp har efter udvidelsen i 2012 i beretningsåret ydet retshjælp med 2 ugentlige åbningsdage og 8 studenterrådgivere foruden 1 ugentlig telefontid. Beretningsåret har først og fremmest været et konsolideringsår, hvor hovedopgaven har været at få stabilitet i de nye tiltag og arbejdsformer, der imødegår de udfordringer som en større medarbejderflok og opdeling i 2 hold og 2 arbejdsdage har medført. Således har der været særligt fokus på kvaliteten af rådgivningen og sikring af ensartetheden i rådgivningens kvalitet. Retshjælpen har herudover opstartet et praktikforløb for jurastuderende i beretningsåret. Det hele kan læses i Silkeborg Retshjælps årsberetning 2014 som er indsendt. En dag i Gi` den Gas-palads med ca. 20 deltagere Fællesspisning 8 gange for mennesker (heraf ca. 25 frivillige) Afholdelse af juleaften med godt 50 deltagere (heraf 15 frivillige inkl. børn) Mad til 17 udsatte familier og deres kontaktpersoner den første aften på campingferie Vi har valgt at bruge 18-midlerne på arrangementer, som styrker relationsdannelse. Et af målene med vores arbejde er, at skabe rammer for, at mennesker med et meget svagt eller intet netværk, kan få nye relationer og over tid opbygge et nyt netværk. Det ser vi ske, når vi har en udflugt eller en dag, som den vi havde i Side 6

23 Gi den Gas-palads. Børnene leger og de voksne får lejlighed til at tale sammen i uformelle rammer. De voksne var også aktive i legen noget af tiden og havde det sjovt sammen med børnene. Hver måned (ca.) har vi fællesspisning en fredag aften kl Her kommer som regel godt 100 mennesker i alle aldre og fra mange forskellige lande. SindNettet Bevilliget kr Har indsendt regnskab samt kommentarer Midlerne er brugt i henhold til ansøgningen Der har været store udfordringer i Sind Nettet Silkeborg Kommune, da der har været stor efterspørgsel på at få besøgsvenner til psykiske sårbare. Der er brugt meget tid på at lave opsøgende arbejde for at finde egnede frivillige. De frivillige har fået supervision, og der har været undervisning på det praktiske niveau i forhold til de frivillige. Henvendelserne kommer ofte i forbindelse med at støttetimer er faldet væk, da man skønner at behovet i nogle tilfælde handler mere om relationer. Sindspårørende rådgivning. Bevilliget kr Har indsendt regnskab samt kommetarer Midlerne er brugt i henhold til ansøgningen Vi takker for jeres bidrag til SIND Pårørenderådgivning og for et godt samarbejde i Der har været 64 ydelser i Silkeborg og der har været afholdt to gruppeforløb for voksne pårørende. Vi har samlet i vores telefonrådgivning i SIND Pårørenderådgivning haft 3662 henvendelser og 276 åbne rådgivninger. Årsberetning er indsendt Side 7

24 7 Budgetopfølgning bevilling 52 Sundhedsområdet pr. 31. marts Bilag: Budgetopfølgning for bevilling 52 Sundhedsområdet pr. 31. marts 2015 DokumentID:

25 Budgetopfølgning for bevilling 52 Sundhedsområdet pr. 31. marts 2015 Opfølgning på bevillingsmål Det nære sundhedsvæsen: Udvikle og forbedre sundhedsindsatserne på tværs i Silkeborg Kommune med fokus på lige muligheder for sundhed (internt fokus). Udvikle og forbedre det nære sundhedsvæsen i Silkeborg Kommune (eksternt fokus). For at styrke de nære sundhedstilbud og forbedre sundhedsindsatserne på tværs i Silkeborg Kommune er der etableret et etårigt samarbejdsprojekt (Tværsektoriel udredningsenhed TUE) mellem Silkeborg Kommune og Regionshospitalet Silkeborg, som skal give borgere med et medicinsk problem et hurtigt, sammenhængende og målrettet patientforløb uden nødvendigvis at indbefatte indlæggelse. Projekt TUE er igangsat og følger projektplanen. Da projektet stadig er i opstartsfasen, er der endnu ingen målbare resultater ift. antallet af forebyggelige indlæggelser. Derfor den neutrale smiley. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at en af sideeffekterne ved projekt TUE er at indlæggelsestiden for borgeren forkortes. De kommunale akutsygeplejersker kan arbejde proaktivt ift. borgere, der indlægges og formidler bl.a. kontakten til visitationen. Der har været stor fokus på og der arbejdes stadig videre med styrkelsen af den patientrettede forebyggelse med fokus på de borgere, der har forløb på tværs af sektorer, herunder implementering af fælles minimumsstandard for akutpladser og udvikling af den proaktive visitation. Silkeborg Kommune har implementeret værktøjer til tidlig opsporing. Et tiltag har været projektet Tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOBS), hvor der både er fokus på opsporing af nedsat funktionsniveau samt forskellige hverdagsindikatorer som eksempelvis ensomhed. Projektet er implementeret og kører på fuld styrke. 31/3 30/6 31/10 31/12 Sundhedsfremme og forebyggelse: Udvikle og optimere det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. At borgernes mestringsevne styrkes. Styrke samarbejde mellem frivillige og professionelle i Silkeborg Kommune. At social ulighed i tandsundhed reduceres. En god start på livet og på forældreskabet. At borgernes mestringsevne styrkes: Mestringsteamet er fuldt implementeret for borgere i eget hjem. Plejecentrene arbejder med at få fastsat fælles mål for indsatser, der fokuserer på den mestrende tankegang. Udfoldelsen af mestringstanken bliver dog udfordret af andre opmærksomhedspunkter, som eksempelvis effektivisering. Herudover er 83a trådt i kraft, der foreskriver at alle borgere 31/3 30/6 31/10 31/12

26 skal tilbydes et rehabiliteringsforløb. Styrke samarbejdet mellem frivilige og professionelle i Silkeborg Kommune: Der har været øget fokus på at etablere et samarbejde med frivillige foreninger, som kan medvirke til at øge livskvaliteten hos borgerne ved at understøtte et aktivt ældreliv og dermed modvirke ensomhed. Silkeborg Kommune har bl.a. etableret et frivillighedsnetværk i forbindelse med ensomhedsprojektet. Der er desuden mange forskellige samarbejder i gang på tværs i afdelingen fx på plejecentre. På mandeområdet arbejder vi sammen med Frivilligcenter om projektet Kom videre, mand. Vi samarbejder med frivillige i projektet naturkræfter for mænd der har været igennem et kræftforløb og derudover er vi blevet en del af forum for mænds sundhed, hvor kommuner og frivillige foreninger samarbejder. At social ulighed i tandsundheden reduceres: Tandplejerojektet Bedre bisser har til formål at bedre tandsundheden for de ca mest belastede borgere med misbrug og andre sociale problemer. Projektet afsluttes med evalueringsfase i 2. halvår Med udgangspunkt i evalueringen vil der blive udarbejdet og effektueret en social tandplejeplan. En god start på livet og på forældreskabet: Familieiværksætterne overgår pr. 1. maj 2015 til Sundhedsplejens drift. Det forventes at der bliver opstartet 32 hold løbende i 2015 svarende til 320 førstegangsfødende. Familieiværksætterne har fået lokaler i Vila Columbus, som er blevet indrettet til formålet. En foreløbig undersøgelse viser en rekrutteringsprocent på 98 % blandt kommunens førstegangsfødende. Undersøgelsen viser endvidere, at forældrene generelt er meget tilfredse med indholdet, undervisningsformen og netværksdannelsen. Når det første hold afsluttes i december 2015, vil der blive gennemført en evaluering af gennemførselsprocenten og forældrenes tilfredshed med forløbet. Innovation: Fremme en innovativ kultur. For at skabe innovative løsninger i dagligdagen og fremme en innovativ kultur har der været kontinuerligt fokus på samt ledelesesopbakning til at udvikle og realisere idéer i samarbejde med andre. Her har der bl.a. været fokus på at benytte den viden ledere og medarbejdere har tilegnet sig i kommunens uddannelse i innovation Ekspeditionen. 31/3 30/6 31/10 31/12 Velfærdsteknologi: Velfærdsteknologi vælges og implementeres målrettet, hvor der vurderes potentiale for at gøre en forskel for brugere og økonomi.

27 Målet om at vælge og implementere velfærdsteknologi målrettet, hvor der er potentiale for borgere, medarbejdere og økonomien, er et mål der går igen fra Der har siden 2014 været igangsat flere større og mindre projekter, hvor af nogle kører videre i 2015 som projekter og andre er implementeret. 31/3 30/6 31/10 31/12 Sinas er i drift og fuldt implementeret i forhold til borgerinfoskærme på hovedparten af plejecentrene. Grupperumsskærme og medarbejdere skærme er delvis implementeret i hele Sundhed og Omsorg. Alle skærme overgår til drift ultimo juni. Virtuelle borgerskærme er under udvikling og afprøvning. Der nedsættes en arbejdsgruppe i 3. kvartal, der målrettet vil arbejde med en virtuel løsning, målrettet borger på Marienlund Plejecenter. Endvidere indgår Silkeborg Kommune et udviklingssamarbejde med Region Midt, hvor der arbejdes med virtuelles løsninger ud fra tanken om en borger en skærm, uanset om det er regionen, Kommunen eller praksislægerne borgerne er i kontakt med. System 'tidlig opsporing' er indkøbt og forventes implementeret i 3 fritvalgsgrupper samt en sygeplejegruppe med udgangen af 3. kvartal Herefter udrulles systemet i hele Sundhed og Omsorg. Det forventes fuldt implementeret med udgangen af april Telesundhed-sår som er en del af den nationale handlingsplan for udbredelse af telemedicin forventes fuldt implementeret med udgangen af Der arbejdes på en udbuds- og udrulningsplan for bidettoiletter i frivalg samt udvalgte døgnophold i Fremadrettet vil anvendelse af bidettoiletter blive tænkt ind i mestrings- strategierne. Endvidere arbejdes der planmæssigt med test af teknologiske løsninger i forskellige sammenhænge med henblik på senere implementering, herunder: - Intelligente senge på midlertidig ophold - Test af pilledispensering - E-learningsprogrammer som erstatning eller supplement til undervisning - Virtuelle løsninger indenfor KOL og træning. - Robot støvsuger ultimo NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventet regnskab Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab.

28 1.000 kr. Funktion Serviceudgifter Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunal sundhedstjeneste Andre sundhedsudgifter Åbne pædagogiske tilbud, legesteder m.v Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Voksen-, ældre- og handicapområdet Tjenestemandspension I alt Serviceudgifter Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 52 Sundhedsområdet i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug

29 Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Kommunal genoptræning og vedligeholdstræning Funktionen indeholder udgifter til genoptræning og vedligeholdelsestræning, herunder udgifter til specialiseret ambulant genoptræning, som foregå i hospitalsregi. Mindreforbruget kan primært henføres til Genoptræningscenter Kjellerup samt Lænderyg forløbsprogrammet. Mindreforbruget skal ses i sammenhæng med de forventede effektiviseringsgevinster som følge af implementeringen af projekt Sammenhæng for Alle, som også vedrører hjælpemiddelområdet. Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeaut Funktionen dækker over udgifter til vederlagsfri fysioterapi hos privatpraktiserende fysioterapeuter eller tilbud i kommunalt regi. Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi forventes at stige yderligere i Dette som følge af en stadig stigning i antallet af borgere, der henvises til vederlagsfri fysioterapi samt en stigning i antallet af ydelser, som borgerne får. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere i hvilken takt udgifterne vil stige, da der kun er bogført udgifter for 2 måneders forbrug, hvilket er et for spinkelt grundlag at vurdere på baggrund af. I stedet er der forventningsdannet på baggrund af de årlige stigninger i udgifterne fra Sundhedsfremme og forebyggelse Merforbruget skyldes afholdte udgifter til Mantec i forbindelse med projekt Sammenhæng for Alle. Merforbruget er planlagt og tilbagebetales i 2016 samt eventuelt i 2017 af den realiserede effektiviseringsgevinst.

30 Kommunal sundhedstjeneste 378 Sundhedsplejen overførte ca. 1 mio. kr. fra 2014 til Hovedparten af denne overførsel forventes at blive brugt til forskellige projekter i Der forventes et mindreforbrug på ca. 0,4 kr. i Andre Sundhedsudgifter 983 Andre sundhedsudgifter dækker over kommunale udgifter til hospiceophold samt døgntakst for færdigbehandlede patienter. Mindreforbruget stammer fra overført mindreforbrug fra regnskab Umiddelbart er der ikke tegn på stigende udgifter, og derfor forventes det oprindelige budget at være tilstrækkeligt til at dække over udgifterne. Åbne pædagogiske tilbud 426 Mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Der forventes på nuværende tidspunkt et merforbrug på 1,9 mio. kr. i Merforbruget skyldes primært overført underskud fra regnskab Der er stor usikkerhed forbundet med prognosen, da udgifterne kan variere betydeligt mellem månederne, enten på grund af en stigning i antallet af bevilligede hjælpemidler eller som følge af særligt dyre sager. Forbrugsudviklingen følges nøje. Voksen-, ældre og handicapområdet Funktionen dækker over udgifter til hjælpemiddelsektionen, hvor der forventes et merforbrug på 1,5 mio. kr. i Merforbruget skyldes delvist overført merforbrug fra regnskab 2014 samt udmøntning af forventet effektiviseringsgevinst på baggrund af projekt Sammenhæng for Alle. Der arbejdes løbende med at realisere effektiviseringsgevinsten, men gevinsten er på nuværende tidspunkt ikke realiseret til fulde. Merforbruget skal derfor ses i sammenhæng med det forventede mindreforbrug på området for kommunal genoptræning og vedligeholdstræning, hvor de to områder tilsammen forventes at være i balance ved regnskabets afslutning. Tjenestemandspension 764 Der forventes et mindreforbrug på 0,764 mio. kr. Korrigerende handlinger

31 Implementeringen af effektiviseringsgevinsterne, som Mantec pegede på i forbindelse med projekt "Sammenhæng for Alle", er i fuld gang. Der forventes dog først fuld effekt af tiltagene i 2016, hvor effektiviseringsgevinsten endvidere skal være medfinansierende af implementeringsudgiften til Mantec, som afholdes i Udvalget skal drøfte korrigerende handlinger, således budgetoverholdelse kan realiseres i Opfølgning på økonomi anlæg Forventet regnskab Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Anlæg Bevilling 52 Sundhedsområdet i alt *- angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Anlægsbevillingen er givet til indkøb af inventar til hjælpemiddeldepotet. Midlerne forventes forbrugt ved udgangen af året i forbindelse med ibrugtagning af depotet.

32 9 Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets forslag til bevillingsmål for bevilling Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 til budget 2016 DokumentID:

33 Temaer som kan indgå i bevillingsmål for bevilling 52 - Sundhedsområdet for 2016 Mål Det nære sundhedsvæsen Udvikle og forbedre sundhedsindsatserne på tværs i Silkeborg Kommune med fokus på lighed i sundhed med afsæt i Sundhedsaftalen (internt fokus) Udvikle og forbedre det nære sundhedsvæsen i Silkeborg Kommune med afsæt i Sundhedsaftalen(eksternt fokus) Sundhedsfremme og forebyggelse Udvikle og optimere det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde Den attraktive organisation Fremme en innovativ kultur Udvikle en økonomisk bæredygtig organisation Handlinger Kan være: At styrke de nære sundhedstilbud gennem samarbejdet med de praktiserende læger og fokus på overgange mellem sygehus og kommune. Øge fokus på rekruttering og henvisninger til forebyggende tilbud fra hospital og almen praksis En proaktiv indsats for de mest plejekrævende borgere, således de oplever mere sammenhængende forløb mellem sygepleje, træning, pleje og omsorg. Sikre at borgere får en sammenhængende og koordineret indsats i forløb, der går på tværs i de kommunale afdelinger og på tværs af sektorerne. Kan være: Fokus på borgerens mestringsevne og effekten af de kommunale indsatser. Udvælgelse/fastholdelse af målrettede indsatser på baggrund af Hvordan har du det? Storrygerindsats og alkohol er relevante, jf. handleplan for sundhedsfremme og forebyggelsespolitikken. Fokus på trivsel og bevægelse i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen. (implementering af 45 minutter om dagen) Fokus på De 7 nationale mål for danskernes sundhed. Her er ulighed i sundhed vigtigt, men også rygning, alkohol samt mental sundhed) Forebygge overvægt blandt børn (oprettelse af overvægtsklinik (Et samarbejde ml. Sundhedshuset og sundhedspleje). Mål på min. 70 forløb i 2016 og vægttab i 80 % af forløbene) Fokus på bekæmpelse af ensomhed Styrke sårbare gravides mestrings- og forældreevne psykisk socialt og sundhedsmæssigt gennem et tidligt sammenhængende forløb (jf. indsats beskrevet i Sundhedsaftale ) Kan være: Kontinuerligt fokus på at udvikle og realisere idéer i samarbejde med andre ved bl.a. at benytte den viden ledere og medarbejder har tilegnet sig i kommunes uddannelse i innovation Ekspeditionen. Fokus på borger- og pårørende inddragelse og samskabelse med frivillige 1

34 10 Indledende drøftelse vedrørende ønsker til budget Bilag: Ansøgning om støtte til projekt DANCAVAS med avanceret hjerte-karscreening af borgere i Silkeborg Kommune DokumentID:

35 Ansøgning om støtte til projekt (DANCAVAS) med avanceret hjerte-kar screening af borgere i Silkeborg kommune. Silkeborg d DANCAVAS er en screeningsundersøgelse af mænd i års alderen mhp tidlig diagnostik af åreforkalkning i kranspulsårerne og de store pulsårer. Undersøgelsen udføres i et samarbejde mellem hospitalerne i Odense, Svendborg, Vejle og Silkeborg. Det planlægges at invitere tilfældigt udvalgte årige mænd til screening i perioden Yderligere årige mænd vil blive registreret og fulgt som kontrolgruppe. Screeningen udføres ved hjælp af bl.a. CT-scanning af hjertets kransårer og af de store pulsårer, hjertekardiogram, blodtryksmåling mhp åreforkalkning i benene, blodprøver (kolesterol). I tilfælde af positive fund, vil der blive iværksat forebyggende foranstaltninger. Det forventes, at screeningen kan reducere antallet af dødsfald. Silkeborg sygehus skal bidrage med at undersøge personer (og finde kontroller) fra Silkeborg kommune. For at Regionshospitalet Silkeborg kan deltage, er det nødvendigt at kunne aflønne en projektsygeplejerske samt en radiograf i de to første år af undersøgelsen, hvor der foretages screeninger. Udgiften hertil er kr årligt i de første 2 år. Diagnostisk Center ansøges derfor Silkeborg kommune om projektstøtte på i alt kr. 1.5 mio. kr. fordelt over 2 år med henblik på at etablere et samarbejde omkring undersøgelse af værdien af screening af årige mænd for hjertekarsygdom. Ud over at vurdere effekten på hjertekarsygdom og død, vil der også blive udført omfattende sundheds-økonomiske analyser. For dette beløb vil man opnå at borgere i Silkeborg kommune får udført avanceret screening ved hjælp af CT teknik. Undersøgelsen forventes at kunne forebygge et større 2-cifret antal dødsfald årligt alene i Silkeborg kommune og reducere det kommunale ressourceforbrug til kronikerpleje. Undersøgelsen er unik og har stor international bevågenhed. Undersøgelsen følges af en national og en international ekspertgruppe i en periode på 10 år. Udgifterne i forbindelse med opfølgning afholdes af de involverede hospitaler og forskningsgruppens indsamlede forskningsmidler. Venlig hilsen Ulrich Fredberg Forskningsansvarlig og ledende overlæge Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Lars Frost Speciale- og forskningsansvarlig overlæge Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Bilag: Kort resume af DANCAVAS.

36 The Danish Cardiovascular Screening (DANCAVAS) Trial - A combined, multicentre randomised controlled intervention trial and cohort study Resumé: Den betydelige stigning i levetid øger hyppigheden og den samfundsmæssige udfordring af alvorlige aldersrelaterede sygdomme, som især kræft og hjerte-karsygdomme, med nedsat livskvalitet og øgede sundhedsudgifter til følge. Sundhedstjek hos praktiserende læge har vist sig utilstrækkeligt til at påvise begyndende hjertekarsygdom. Aktuelle multicenter og tværsektorielle undersøgelse vil derfor for første gang teste om avanceret hjerte-kar screening kan forhindre kardiovaskulære hændelser, og om nytten står i rimeligt forhold til udgifterne. Hver tredje af tilfældigt udvalgte årige mænd vil blive inviteret til screening i Screeningen omfatter: (1) en CT-scanning til at opdage forkalkning i hjertets kranspulsårer og udposninger på pulsårerne, (2) blodtryksmålinger for at opdage startende åreforkalkning i benene, (3) vurdering af hjerterytmen, og (4) måling af kolesterol og blodsukker. I tilfælde af positivt fund vil forebyggende foranstaltninger blive iværksat. Et internationalt panel af tværdisplinære topforskere er tilknyttet for at assistere den videnskabelige udnyttelse af den rigdom af randomiserede og observationelle data, der indsamles, samt at katalysere deltagelse i internationale kollaborative initiativer. Via nationale registre følges indlæggelser og død på grund af hjertekarsygdomme. Evalueringen er planlagt til at besvare samtlige kriterier for screening formuleret af WHO og Sundhedsstyrelsen, bl.a. vil sundhedsøkonomiske evalueringer blive udført efter 3, 5 og 10 år for at vurdere de mulige sundheds- og/eller samfundsmæssige fordele af screeningen. Herved vil projektet endegyldigt levere ny evidensbaseret, mere specifik og effektiv diagnostik til implementering af et nationalt forebyggende program. Den forventede potentielle effekt er årlig forebyggelse af op mod dødsfald og et betydeligt større antal indlæggelser og reduktion af det kommunale ressourceforbrug til kronikerpleje i Danmark.

37 11 Godkendelse af input til anlægsbudget bevilling 52 Sundhedsområdet Bilag: motiveret ansøgning-sfu DokumentID:

38 Til Økonomi- og Erhvervsudvalget Silkeborg Kommune Ansøgning om en anlægsbevilling i 2016 på 2,5 mio. kr. til erstatningsbyggeri i Sorringhus. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget traf i mødet 12. august 2014 en principbeslutning om en lukning af aktivitets- og servicearealerne i forbindelse med en nedrivning af hovedbygningen indeholdende 10 ældreboliger, som er under nedlæggelse. Ved en fortsat drift af aktivitets- og servicearealerne efter en eventuel nedrivning af hovedbygningen vil det være nødvendigt med opførelse af en ny tilbygning indeholdende garderobe, toiletter, modtagekøkken m.v. Med afsæt i udvalgets principbeslutning har der været afholdt dels et borgermøde med repræsentanter for Byrådet (8. oktober 2014) dels en obligatorisk høring. De 7 indkomne høringssvar tilkendegiver alle et ønske om, at aktivitets- og servicearealerne bibeholdes set i lyset af hvilken betydning arealerne har for områdets ældre og ikke mindst det frivillige arbejde i Sorring. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttede i mødet den 21. oktober 2014, at der udarbejdes et forslag til erstatningsbyggeri i et tæt samarbejde med Lokalrådet i Sorring. Ejendomsstaben har udarbejdet et skitseforslag til en ny tilbygning indeholdende garderobe, toiletter, modtagekøkken m.v., som vurderes at kunne holdes inden for rammen på 2,5 mio. kr. Nedrivning af ældreboligerne og opførelse af erstatningsbyggeriet forventes gennemført i Med venlig hilsen På Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets vegne Elin Sonne Formand

39 12 Godkendelse af kvalitetsstandard nødkald Bilag: 6268_Kvalitetsstandard A4 OM_Nødopkald DokumentID:

40 Kvalitetsstandard For nødkald Kvalitetsstandarder Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Silkeborg Kommunes tilbud om nødkald. Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af det serviceniveau, som tilbydes i Silkeborg Kommune. Hvad er nødkald Nødkald er en nødkaldssender, der giver mulighed for at tilkalde hjælp. Nødkaldssenderen bæres som et armbånd eller hænges om halsen. Alarmen har en rækkevidde på cirka 50 meter og er kun til brug i egen bolig. Hvad er formålet med nødkald? Et nødkald giver dig mulighed for at tilkalde hjælp fra din egen bolig i en nødsituation. Med et nødkald kan du blive boende i dit eget hjem under trygge forhold længst muligt. Hvad siger loven? Reglerne om kaldemulighed i hjemmet er fastsat efter lov om social service 112, stk. 1: hjælpemidler Hvem kan tilbydes nødkald? Du kan blive visiteret til nødkald, hvis du har udtalt faldrisiko og ikke selv kan rejse dig igen eller har anden alvorlig sygdom. Der lægges vægt på om Behovet for at kalde hjælp i nød kan forebygges eller behandles Du kan benytte en trådløs telefon eller mobiltelefon med forkodet nummer Du kan forstå og betjene en bærbar sender Du er motiveret for at have nødkald Nødkald revurderes jævnligt, med henblik på, om der uændret er behov for at kunne kalde hjælp fra fritvalgsleverandøren og om nødkaldet anvendes efter hensigten. Det sker altid ud fra en helhedsvurdering af din samlede situation. Ved eventuelt misbrug af nødkaldet vil revurderingen blive foretaget med det samme. Hvem betjener nødkald? I tilfælde af nødkald er det nødvendigt, at din leverandør har adgang med nøgle til din bolig. Din leverandør vælger adgangsløsning. Nødkaldeanlægget betjenes i døgndrift. Alle nødkald besvares indenfor 1 minut og vurderes straks med henblik på relevant hjælp og iværksættelse heraf. Hvis der vurderes behov for udkørsel på et kald, skal medarbejderen døgnet rundt være ude hos borgeren hurtigst muligt og senest minutter efter aktivering af nødkaldet. sundheds- og omsorgsafdelingen

41 Hvordan søger man om nødkald? Du kan søge om nødkald via visitationsenheden i Sundheds- og Omsorgsafdelingen på tlf.: Efter at du som borger har ansøgt om bevilling af et nødkald foretager visitationen en vurdering af ansøgningen indenfor få dage. Visitationen vurderer ansøgningen ud fra servicelovens 83. Selve nødkaldeanlægget bevilliges derefter efter reglerne i servicelovens 112. Visitationen tager kontakt til dig som borger og vil spørge ind til forhold, som er beskrevet her i kvalitetsstandarden. Hvad koster nødkald? Nødkald er gratis, men du skal betale for enkelte udgifter. Udgifter kan for eksempel være: Anskaffelse af egnet telefon og tilbehør Telefonabonnement Nøgle til nøgleboksen Levering af nødkaldet? Ved bevilling af et nødkald leveres dette fra Silkeborg Kommunes Hjælpemiddeldepot. Nødkaldet leveres hurtigst muligt og ved akutte behov eksem pelvis ved udskrivning fra sygehus, leveres et nødkald indenfor 24 timer på hverdage. Øvrige praktiske oplysninger. Et nødkald kan kobles til: Du kan have en analog telefonlinje eller der kan opstilles et mobilt nødkald. Nødkaldssystemet er ikke foreneligt med IP telefoni eller trådløse telefoner. Der må heller ikke være koblet særydelser på abonnementet såsom voic , telefonsvarer eller duetfunktion, da disse vil blokere nødkaldet. Nedtagning af nødkald: Såfremt du som borger ikke længere har behov for nødkaldet, nedtages nødkaldeanlægget af Silkeborg Kommunes teknikere. Tavshedspligt Sagsbehandlerne har tavshedspligt. Brug af nødkaldet, samtaler

42 Serviceloven 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Stk. 2. Tilbudene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. 88. Kommunen skal træffe afgørelse om til deling af personlig hjælp og pleje m.v. efter dette kapitel. Kommunen skal behandle anmodninger om hjælp efter 83 ved en konkret, individuel vurdering af behovet for hjælp til de opgaver, som modtageren ikke selv kan udføre. Ved vurde rin gen af behovet for hjælp skal kommunen tage stilling til alle anmod ninger om hjælp fra an sø ge ren. Stk. 2. Tilbudene om hjælp efter 83 skal bi drage til dels at vedligeholde fysiske eller psykiske fær dig heder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af ned sat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sær lige sociale problemer. Tilbudene skal lø ben de tilpasses modtagerens behov Socialministeren fastsætter regler om beta ling for tilbud efter dette kapitel samt om op gø rel se af indkomstgrundlaget for betalingen. Stk. 2. Der opkræves ikke betaling for udgifter til personale, når hjælpen efter 83 er varig. Kvalitetsstandarderne kan endvidere ses på Silkeborg Kommunes hjemmeside Hvis du vil vide mere om dine muligheder for at få hjælp og støtte, er du velkommen til at kontakte Visitationsgruppen, tlf Layout: S&O_6268 kvalitetsstandart

43 13 Status på Sundhedspuljen Bilag: Status Sundhedspuljen 2013 DokumentID:

44 April 2015 Status Sundhedspuljen 2013 Atten institutioner/skoler/foreninger modtog støtte til at iværksætte sundhedsfremmende og forebyggende indsatser via Sundhedspuljen 2013, som det daværende Ældre- og sundhedsvalg uddelte på udvalgsmøde den Her er et uddrag af sagsbeskrivelsen: På Ældre- og sundhedsudvalgsmødet den 9. september blev det besluttet at afsætte 1,5 mio. kr. til en sundhedspulje med det formål at understøtte implementeringen af Byrådets fælles mål om Sundhedsfremme og Forebyggelse, Silkeborg Kommunes tværgående Sundhedsfremme- og Forebyggelsespolitik og Sundhedsstyrelsens 10 Forebyggelsespakker. Der blev i alt uddelt ,- kr. På de næste sider er et skema, der kort fortæller om, hvem der har fået støtte, til hvilken indsats, hvilket beløb der er blevet tildelt, og hvad status er på indsatserne. Skemaet er opdelt, så der først fortælles om indsatserne på dagpleje-, daginstitutions- og skoleområdet, hvor indsatserne primært indeholder indkøb af rekvisitter, et kompetenceløft af personale og afprøvning af ny praksis omkring en målrettet bevægelsesindsats. Dernæst er der tre foreninger og ét plejecenter, der har etableret eller vil etablere naturfitness-baner. De baner, der etableres af foreninger, er blevet forsinket pga. ansøgning om byggetilladelse og frivilligt arbejdskraft. Derefter kommer tre indsatser under overskriften Rekvisitter, hvor indsatserne primært handler om indkøb af materiale og rekvisitter til en aktivitet. Afslutningsvis er der to indsatser under overskriften Øvrige, der dækker over en alkoholindsats i Område øst, Sundhed og Omsorg samt en indsats omkring litteraturcoaching på Silkeborg Bibliotek.

45 April 2015 Dagplejen 8 dagplejegrupper, der benytter sig af Slugtens motorikrum (Gødvad) Dagplejegrupperne ønsker at skabe større kropsbevidsthed og trivsel iblandt børnene. I samarbejde med forebyggende fysioterapeut indkøbes relevante rekvisitter og dagplejegrupperne får et kompetenceløft. Indsatsen igangsættes forår 15 Opsamling ved udgangen af dagplejegrupper, der benytter sig af motorikrum i daginstitutionen Buskelund kr. Dagplejegrupperne ønsker et rum, hvor sansemotorikken stimuleres, udvikles og underbygges. Der indkøbes legeredskaber og rekvisitter, så børn har større mulighed for at udforske kroppen. Dagplejere får et kompetenceløft via den forebyggende fysioterapeut Rekvisitter er indkøbt og forløb med forebyggende fysioterapeut er afviklet. Opsamling efterår 15. Børnehaver. Fælles for børnehaverne og dagplejegrupperne er, at de alle har fået et kompetenceløft på det sansemotoriske område af kommunens forebyggende fysioterapeut, som også har rådgivet i forbindelse med indkøb af rekvisitter, der kan styrke sansemotorikken og motivere til bevægelse, f.eks. rullebræt, indendørs gynger og ipads. Ved at inddrage den forebyggende fysioterapeut er der bedre sammenhæng mellem de motoriske undersøgelser af børn i den pågældende institution, som hun laver, og de muligheder det faglige personale har for at omsætte de træningsanvisninger, hun giver til det pågældende barn. Institution/forening/ skole etc. Indsats Status Opsamling Kragelund Børnehave kr. En gruppe børn har motoriske vanskeligheder og har brug for en ekstra pædagogisk indsats, så de udvikles motorisk. 3 tovholdere er bærere af indsatsen, men hele personalegruppen Indsatsen er afsluttet Der er blevet mere bevægelse i børnehaven. Rekvisitterne inddrages ofte både i organiserede og uorganiserede aktiviteter. Legepladsen anvendes nu med forskellige lege og øvelser. Pga. af kompetenceløftet er der kommet mere

46 April 2015 klædes på. Der iværksættes 1-2 ugentlige aktiviteter (inde/ude) særligt tilrettelagt ift. fokusbørnene. Forældrene til fokusbørnene informeres om den særlige indsats for deres barn, og hvordan de kan støtte op om det i hjemmet. kvalitet i aktiviteterne. De 4 børn, der har været særligt fokus på pga. motoriske vanskeligheder, har alle profiteret af det. Børnehaven er blevet en del af forskningsprojektet Fremtidens Dagtilbud og vil her arbejde med motorik som en del af de målrettede pædagogiske aktiviteter. Fårvang Børnehave kr. Børnehaven ønsker: at udforske struktur, organisering og indretning på baggrund af bevægelsesfaktoren. at styrke samarbejdet med dagpleje, idrætsforening og skolen omkring bevægelse. at arbejde med børns sanser i forbindelse med måltidet. Bevægelsesdelen af indsatsen er afsluttet. I øjeblikket arbejdes der med sund mad. Indsatsen afsluttes efterår Børnehaven har indtil videre fået gode erfaringer med forskellige katalysatorer for at motivere til mere bevægelse, eksempelvis vand. Derudover har en anden indretning af eksempelvis garderoben gjort børnene mere selvhjulpne. Erfaringerne bringes med i opførelsen af ny daginstitution i Fårvang, der er på tegnebrættet. Tyttebærhuset kr. Institutionen vil gerne finde nye måder at styrke børnene sansemotorisk på i hverdagen sammen med forældrene i lokalområdet: At skabe muligheder for ALLE børn. En indsats for børn og familier om sansemotorik i hverdagen. At personale og forældre får større viden om sansemotorisk udvikling. At finde de små ændringer i hverdagen, der gør en stor forskel. At bruge skoven, som redskab til at styrke sanserne og den mentale sundhed Indsatsen er i gang. Der har været afviklet personaledag om sansemotorik i hverdagen og en forældredag med aktiviteter i skoven. Institutionen har nu fokus på at beskrive, hvordan der arbejdes med sansemotorik i Tyttebærhuset. Indsatsen afsluttes efterår 15 Opsamling efterår 2015 Dalhaven Daginstitutionen ønsker at blive klædt på til at kunne bruge ipads og andet it-udstyr som katalysator til bevægelse De ansatte er i gang med et særligt tilrettelagt kompetence- Opsamling ved udgangen af 2015

47 April 2015 udviklingsforløb. Indsatsen afsluttes ved udgangen af 15 Derudover har Funder Børnehave fået tildelt midler ifm. den nybyggede profilbørnehave, der står klar i løbet af 2015 Funder Børnehave Kompetenceudvikling af medarbejdere Endnu ikke igangsat? Skoler Institution/forening/ skole etc. Indsats Status Opsamling Voel Skole kr. Etablering af et motorikrum, som både dagplejegrupper, børnehaven og skolen kan gøre brug af. I indskolingen er der særlig fokus på motorik Indsatsen er afsluttet. Motorik er kommet på dagsordenen, så motorik er nu en naturlig del af samarbejdet omkring børnene på lige fod med sprog, trivsel osv. Lærerne bag initiativet har organiseret en booking-ordning, så motorikrummet er tilgængeligt for alle samarbejdspartnere. Der arbejdes på den fremtidige organisering, så fokus på bevægelse og motorik fastholdes. Den forebyggende fysioterapeut er koblet på indsatsen, så hun ved hvilke muligheder, der er lokalt, når hun er koblet på et barn fra området, der har motoriske udfordringer. På den måde kan hun nemmere give nogle træningsanvisninger til fagpersonalet på skolen, så de kan støtte op om barnets motoriske udvikling.

48 April 2015 GUGF - Grauballe Ungdoms- & Idrætsforening og Grauballe Skole kr. De to organisationer ønsker følgende: Starte en ny forening for frivillige, som deltager i skole- og klubaktiviteter i den nye hal Store elever fra Fårvang Skole kan få en førlederudd. gennem DGI Bringe skolens ansatte og de frivillige i Grauballe tættere sammen til gavn for børnene Bringe bevægelse ind i skolens dagligdag At skolen bliver DGI-profilskole Foreningen er startet som en underafdeling af GUGF. Der er ingen aktivitet endnu. Ni elever er uddannet førledere. Der er lavet et fælles kursus for ansatte og GUGF. Det var første del af DGI s profilskoleforløb. Der har været bevægelsesbånd. Vurderingen er, at børnene bevæger sig mere end målsætningen. Opsamling ved udgangen af 15 Naturfitness De foreninger, der har søgt om midler til etablering af naturfitnessbaner, mødtes februar 2014 med en sundhedskonsulent og en motionsvejleder. Her blev aktørerne informeret om krav og tilladelser i forbindelse med etablering af udendørsfitnessbaner og afprøvede eksisterende fitnessbaner for at få et indblik i, hvilken træningsform forskellige baner egner sig til. Institution/forening/ skole etc. Indsats Status Opsamling Team Thorning Sundhedscentret kr. Etablering af naturfitnessbane, som alle borgere i Thorning og omegn kan benytte til at optimere træningen. Derudover skal det være et samlingssted til madpakker og hygge med bål Er under opførsel forår 2015 Opsamling efterår 2015

49 April 2015 Lemming IF, Børne- og familiehuset, Lemming Borgerforening kr. Etablering af naturfitnessbane. Lokalområdet ønsker at skabe et aktivitetsmiljø i tilknytning til Lemming IF, som både aktive sportsudøvere og mere passive tilskuere, børn og forældre mv. kan involveres i. Er opført. Der blev afholdt en introdag d. 12.4, hvor ca. 100 mennesker var forbi. Der er et hold friluftsfitness, der træner hver tirsdag med instruktør. Opsamling efterår 2015 Bryrup IF kr. Har endnu ikke fået en indsatsbeskrivelse Planlægningsfasen er påbegyndt forår 15? Funder Plejecenter, Ådalen kr. Der etableres en naturfitnessbane, så borgere med demens får mulighed for at bruge træningsredskaber for at vedligeholde funktioner. Borgerne har mulighed for at træne i et miljø, hvor sanser skærpes lytte, se, dufte. Er etableret. Opsamling om brugen af naturfitnessbanen kommer sep. 15 Rekvisitter til aktiviteter Institution/forening/ skole etc. Indsats Status Opsamling Silkeborg Krolf kr. Etablering af krolfbaner på 2 plejecentre, så der bliver mere liv på udearealerne. Det giver frisk luft og motion, socialt fællesskab og ansvar (opgaver til dem der ikke kan være med) Krolfbanerne er etableret på Sejs Plejecenter og Toftevang i Them Der spilles krolf på de to plejecentre 2 gange om ugen med god tilslutning. Dog er der ingen beboere, der spiller med i Sejs. Det kræver, at plejepersonalet er behjælpelige med at få personalet klar til at kunne deltage. Demensdaghjemmet Kæret, bo-enhederne Etablering af sansehave, der inviterer til naturlig og genkendelig fysisk aktivitet Sansehaven er etableret dog i en Havepavillonen har givet anledning til øget aktivitet i haven, både i form af social og fysisk

50 April 2015 Søglimt og Pilehaven, Fuglemosen kr. for mennesker med demens. Sansehaven skal stimulere sanserne, øge det sociale samvær og blive en del af den daglige vedligeholdelsestræning mindre skala end planlagt pga. økonomi aktivitet særlig under opsætningen. Der er etableret et staudebed og højbede, hvilket betyder flere gåture i haven, hjælp til at luge etc. Der er etableret et havehold bestående af beboere, brugere af daghjem og personale, der skal vedligeholde haven og havepavillonen Fårvang Venneforening kr. Indkøb af sofacykel som frivillige og pårørende kan bruge til at give beboere en cykeltur, så de får mulighed for at komme ud i frisk luft og få sig rørt. Cyklen blev taget i brug foråret 2014 Sofacyklen bliver brugt ca. 3-4 gange om ugen af frivillige i Venneforeningen, en ansat på plejecentret og pårørende. I 2014 blev den i alt brugt ca. 100 gange. Cykelturene er blevet en efterspurgt aktivitet af beboerne, og det er blevet en god historiefortælling i byen, når cyklen køres rundt. Det vurderes, at det er afgørende for brugen af cyklen, at der er motor på den, og at den er nem at komme til, i og med den står i forhallen. Øvrige Institution/forening/ skole etc. Indsats Status Opsamling Sundhed & Omsorg, Område Øst kr. Område Øst har i en 2-årig periode ansat en sygeplejerske, der i samarbejde med medarbejderne i område øst skal skabe sammenhængende forløb for misbrugere, så de ikke tabes på gulvet. Projektet er afsluttet Der har været ca. 30 borgere været omkring projektet. Projektets målgruppe har vist sig at være bred, men alle har haft et mangeårigt alkoholmisbrug. De borgere, der er mest ressourcekrævende er ofte dem, der i forvejen modtager massiv hjælp fra S&O. Nogle modtager samtidig støtte fra dels Socialteamet, Rusmiddelcentret og Handicap og Psykiatri. Der er ikke nogen, der har overblikket over de samtidige indsatser, og der mangler i høj grad en koordinerende funktion. Indsatsens erfaringer

51 April 2015 er nu implementeret i driften igennem omsorgspakkerne. De fortsætter året ud, hvorefter der tages stilling til, hvordan alkoholindsatsen skal fortsætte. Silkeborg Bibliotek kr. Silkeborg Bibliotek ønsker gennem litteraturcoaching at skabe en inkluderende læsegruppeform med lige mulighed for alle, da højtlæsning og samtale efter frivillighedsprincippet er i centrum. Litteraturcoaching tager udgangspunkt i skønlitteratur med almenmenneskelige temaer og er ikke en terapiform. Formål med projektet er At skabe mental sundhed fx i form af, at smertepatienter oplever et frirum fra behandlinger og tanker om smerter. At give litteraturoplevelser og øget læselyst. At opleve øget livsglæde og selvværd i dagligdagen samt lyst og inspiration til at læse litteratur i grupper, der kan styrke den mentale sundhed. Projektet er afsluttet Der blev afviklet 3 læsegrupper, hvortil der var knyttet 2-3 frivillige, som gennemgik et kursus på biblioteket. Læsegrupperne var for følgende målgrupper: SOSU-elever med anden etnisk baggrund end dansk Smertepatienter: Kræftramte og syge med kroniske smerter. Ældre på dagcenteret på Remstruplund. Kort fortalt viser evalueringen, at deltagerne har øget læselysten og fået nye perspektiver på deres problemstillinger. Det har været gavnligt at mødes med andre i samme situation og snakke om noget andet. Gruppen af SOSU-elever og ældre har ønsket sig andre tekster end kun skønlitterære. Litteraturcoachene er stadig tilknyttet bibliotek, hvor der afholdes læsegrupper, som ikke er målrettede bestemte målgrupper

52 15 Drøftelse af høringssvar til ændret struktur i Sundheds- og Omsorgsafdelingen Bilag: Input til ændret struktur i Sundhed og Omsorg DokumentID:

53 21. april 2015 Input til ændret struktur i Sundhed & Omsorg - Arbejdsgruppemøde 27. april Nr. Afsender Input 1 Hanne Majgaard Skovbo (Uddannelsesansvarlig) 2 Kirsten Holmboe (Arbejdsmiljøkonsulent) og Marie Raes (Udviklingskonsulent) Mail : Som vi kort talte om i går, sender jeg her mail vedr. opmærksomhed på: at elever og studerende skal være med i alle tre søjle områder Dokument : De gode intentioner, der er beskrevet i Forslag til ændret struktur i Sundhed & Omsorg, kræver blandt meget andet engagerede og sunde medarbejdere med gode relationer til såvel borger/pårørende som til kolleger og leder. Intentionernes gennemførelse kræver robuste arbejdspladser, hvor arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Hvor medarbejderne på baggrund af viden og ansvarlighed deltager aktivt i at forebygge arbejdsskader og fravær samt har medansvar for trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø. Til at understøtte Arbejdsmiljøgruppernes vigtige arbejde foreslås en tværgående arbejdsmiljøkonsulentfunktion, der eksempelvis 1. skal være aktiv i at implementere såvel lovgivning som tiltag fra Sundhed & Omsorg 2. med hurtige indsatser kan bidrage med at finde den optimale løsning på forekommende belastende forhold 3. kan arbejde med udvikling af gruppernes psykiske arbejdsmiljø og trivsel 4. kan engagere og motivere til høj grad af ansvarlighed og involvering Funktionen foreslås som en stabsfunktion under Chefen for Sundhed- og Omsorg og med 2 4 medarbejdere. 3 Kristina Hvid Nielsen (Lokalleder vikarbooking Syd / Konstitueret udviklingskonsulent) og Birthe Knappe (Funktionsleder vikarbooking Øst) Dokument : På baggrund af oplægget til den nye struktur har vi følgende forslag/overvejelser. Timelønnede udgør skønsmæssig ca. 20 % af vagtdækningen i hjemmepleje/plejecentre. Fremadrettet ser vi ikke det behov ændret, da vores økonomi er aktivitetsbaseret, og der er brug for at kunne regulere i normeringer med dags varsel. Erfaringer fra den nuværende struktur, og ønsker til den nye struktur danner grundlaget for en rækker afklaringspunkter. - Skal vi have timelønnede vikar? - Hvis ja, hvordan? - Hvordan klæder vi dem på til opgaverne? Birthe Thoft Knudsen (22864) Silkeborg Kommune Sundheds- og Omsorgsafdelingen Søvej 3 Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

54 I SYD og ØST er der på nuværende et samarbejde omkring vikardelen, da begge områder benytter det elektroniske vikarbooking system. Begge områder oplever rekrutteringsproblemer i forhold til stabil arbejdskraft ved timelønsansættelser. Vi står gerne til rådighed hvis der bliver nedsat arbejdsgruppe i forhold til vikardelen. 4 Elizabeth Gudberg (Centerleder /Frivillighedskoor dinator) Mail : Jeg oplever udkastet til ny struktur som værende tilpas fremtidssikret, henset til udviklingen i samfundet, og jeg ser det også som fremtidssikret, hvis eller når regionerne nedlægges. Jeg har én kommentar, som for mig er meget væsentlig: Side 2 den 5. bullit: Der står at læse: Samarbejde med de frivillige Der er pres på ressourcerne og færre medarbejdere, så vi skal have flere frivillige ind, og de vil komme ind over kerneopgaverne. Jeg håber, det er en skrivefejl med hensyn til ordet kerneopgaver! Jeg vil gerne henvise til Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle, som blev forhandlet igennem i forbindelse med udarbejdelsen af Frivilligstrategien. Det er et resultat, som bakkes op af alle fagforeningerne, idet de alle sammen via et forhandlingsudvalg var inviteret til at få dette udarbejdet i Mail (efter opfordring til at foreslå en mere korrekt formulering): Samarbejde med de frivillige Der vil opleves et øget pres på ressourcerne, hvorfor det vil være nødvendigt at indtænke flere frivillige med respekt for de allerede formulerede Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle 5 Laila Sejersen (It-konsulent) 6 Konsulenterne i Myndighedssektionen Mail : Vigtigt at få afklaret hvordan opdelingen skal være i forhold til hjemmehjælpsgrupper og plejecentre organisatorisk og geografisk af hensyn til statistisk, afregning og opbygning i forhold til budget og lønsystem. Ligeledes er det nødvendigt at der er en ensartethed organisatorisk/geografisk i forhold til Nære Sundhedstilbud og Hjemmeplejen. Mail : - At "samle" "Det Nære Sundhedsvæsen" under én ledelse fremmer og medvirker til at smidiggøre samarbejdet om den tværsektorielle sundhedsaftale - Den foreslåede struktur vil styrke det videre arbejde med hygiejneorganisationen (større ensartethed og højere kvalitet), fordi den enklere ledelsesstuktur vil lette implementeringsprocessen betydeligt - Den akutte del af neurorehabiliteringen knytter sig med den foreslåede struktur på Nære Sundhedstilbud og kommer dermed under én ledelse det vurderes at være meget relevant og en stor fordel i forhold til den videre udvikling af området - Modellen giver mere direkte kommunikationsgange i forhold til kost/madservice - det vil fremme et større fokus på kost og ernæringsområdet i hjemmeplejen og lette implementering. Side 2

55 - Demensteamet sender et samlet input. 7 Lokallederne i Område Nord Dokument : Lokallederne i Område Nord har drøftet det udsendte oplæg til ny struktur i Sundhed og Omsorg og har følgende kommentar og input. Vi er forstående for og indstillede på, at vores organisation hele tiden må være i bevægelse og omstillelig. At vore handlinger hele tiden skal afspejle og honorere de udfordringer vi møder. Vi har som ledere i Silkeborg Kommune lært og er enige i - at innovation er en nødvendig og givende drivkraft. Vi arbejder alle med at være innovative ledere, ligesom vi finder det vigtigt at være en del af den lærende organisation og lade dette smitte af på vores medarbejdere. Derfor stiller vi os også undrende overfor, at man i arbejdet med en ny struktur har valgt at udsende et oplæg, med hvad der ligner et færdigt rammeforslag klar til implementering. Vi finder, at forslaget fastlåser os og mindsker muligheden for at tænke ud af boksen og vi er meget bekymrede for, om der reelt er et ønske om at lytte til de inputs og den kritik, som må komme med et sådant forslag. Innovationen i processen er svær at få øje på! Vi må dog vælge at tro på, at vores kommentarer og spørgsmål til den nye struktur er ønskede, vil blive grundigt læst igennem og gerne med svar på de spørgsmål, oplægget har givet os anledning til at stille eller at samme spørgsmål og overvejelser giver anledning til, at der udarbejdes et nyt forslag til en kommende struktur i Sundhed og Omsorg. Vi ønsker at blive involveret, være medudviklere af strukturen og tage ejerskab af vores organisation. Vi har opstillet vores kommentarer i følgende 9 punkter: 1. Stabsfunktionerne hvad indeholder de? Sundhedsfaglige ledere hvor mange? Funktioner? Skal udviklingsopgaverne varetages af konsulenter? Eller af lokallederne? 2. Lokallederes nærmeste leder? Hvordan tilgodeses sparring af lokalledere med ledere i næste niveau? 3. Hvem skal sikre sammenhæng? 4. Bekymring ift. øget mængde arbejdsopgaver på lokallederniveau flere medarbejdere, udviklings- og implementerings opgaver, tværgående opgaver. Lokalleders opgave i dag er meget varieret med personaleledelse, planlægning og økonomistyring, bred berøringsflade med mange samarbejdspartnere og interessenter i nærmiljøet. Vi er bekymrede for, at et øget antal medarbejdere gør det nødvendigt at uddelegere en del af vores opgaver i dag og dermed risikere at miste sammenhængen og overblikket, hvilket vil gå ud over kvalitet og økonomi. Bekymring ift. princippet om nærveds-ledelse og muligheden for at være i øjenhøjde med vores medarbejdere. 5. Visitation. Vi mener, der bør ses nærmere på strukturen i visitationen og en del af opgaverne kan decentraliseres. Vi ønsker, at der kan ses nærmere på, om der ligger en økonomisk gevinst i at overgå til fastdelsbudget på plejecentrene i kombination med et Side 3

56 nuanceret ydelseskatalog, hvor de enkelte ydelser kan lægges til den enkelte borger. Vi oplever desværre som tingene står i dag, at vi ikke gør fuld brug af de kompetencer vi har ansat, da udførelsen af ydelser bremses af at vi er underlagt en service-lov og en sundhedslov. 6. Nyt tager tid har vi råd til det? Altså at investere tid til omstrukturering samtidig med at der skal præsteres en stram drift. I stedet bør vi bygge videre på vores succes ift. implementering af Det Nære Sundhedsvæsen. Vi ønsker, at der skabes en struktur, hvor der bliver mulighed for at ensarte kvaliteten for borgerne i hele kommunen og hvor der tilgodeses at skabe en kultur med ensretning af de informationer der gives medarbejderne i organisationen. Samtidig ønsker vi også en organisation som giver mulighed for lokalt råderum og forankring samt at vi kan mødes i mindre strukturer, hvor vi har et naturligt tilhørsforhold. 7. Frivillige skal ind over kerneopgaver Vi mangler en definition af, hvad der menes med kerneopgaver. Og vi mangler at blive inddraget i en drøftelse af, hvorledes vi ser mulighed for at inddrage de frivillige i opgaverne. 8. Kvalitetsstandarden som vi kender i dag er fra Med indførelsen af en ny struktur bør der politisk foretages en revurdering/nedskrivning af kvalitetsstandarden. Ligeledes bør der tages en politisk beslutning om, hvad man vil på området under hensyntagen til de præmisser, vi er underlagt (f.eks. 36 friplejehjemspladser). 9. Sluttelig vil vi nævne områder vi ser som mulige økonomiske opmærksomhedspunkter: Beklædning. Kan der hentes en besparelse i en anden løsning (f.eks. indkøb af tøj og vask centralt eller decentralt.) Velfærdsteknologi og IT. Vi mener, der bør tænkes i at investere i løsninger der giver besparelser på sigt. Lige såvel finder vi det tvingende nødvendigt, at der investeres i opdateret IT-udstyr samt drift pga. af de store krav til dokumentation. Indkøbsaftaler kig nærmere på hvor de giver mening; fastlåser i nogle situationer og giver absolut ingen besparelse! Vi ved, at dette område ikke kun involverer Sundhed og Omsorg, men trods det bør ordningen med indkøbsaftalerne underlægges et kritisk blik. Overvejelser omkring vikardækning fremadrettet. Et samlet korps til at dække hele kommunen? Teknisk Service. Står kvaliteten mål med den økonomiske udgift? Vi nævner to ting: Spritdispensere og fragt af klinisk affald!!! 8 Sundheds- og forebyggelsesudvalget Udvalgsmødet Beslutning: Drøftet. Udvalget understreger vigtigheden af, at der fortsat sikres fagligt bæredygtige miljøer. Udvalget anbefaler, at der arbejdes videre med modellen som grundlag for den fremtidige struktur. Side 4

57 9 Sygeplejerskerne Område Nord Dokument : Forslag til ændret struktur i Sundhed & Omsorg Som sygeplejersker ønsker vi at bidrage med vores kommentarer til materialet vedrørende en ændret struktur i Sundhed og Omsorg. I materialet lægges op til at de bærende værdier fortsat skal tage afsæt i Sandhedens øjeblik det øjeblik, hvor medarbejderen møder borgeren og hvor værdier bliver omsat til handling. Borgeren skal være i centrum, der skal være tale om dialog, dynamik, kvalitet og sammenhæng, med det formål at fremme borgerens livskvalitet og livsindhold. Sammenhængen/samarbejdet tænkes derfor også i hverdagen for kollegaer og andre samarbejdspartnere. Arbejdspladsen skal have et godt arbejdsmiljø og arbejdspladsen skal være udfordrende og udviklende, så der sikres faglig udvikling, implementering, kvalitetssikring, evaluering og videndeling. Der skal arbejdes sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende. Der ønskes en styrkelse af helheden og det fælles ansvar gennem en tillidsbaseret organisation og tillidsbaserede relationer, der bygger på gensidig respekt. Det er klart at vi skal tænke anderledes ift. de udfordringer Sundhed og Omsorg står overfor lige nu og i fremtiden, og med de værdier og visioner der omtales i forslaget, så er det oplagt at sygeplejersken skal være en stor del af den kommende struktur, både i den daglige kontakt til borgeren, men også på ledelsesniveau, da sygeplejersken med dennes faglighed, netop kan bidrage med det overblik der kræves hos den enkelte borger og ikke kun i de komplekse forløb. Sygeplejersken kan højne det sygeplejefaglige niveau konkret såvel som på det generelle niveau. Sygeplejersken kan vurdere behovet, har kendskab til ressourcerne i organisationen, samarbejdspartneres kompetencer, og kan planlægge og sikre den koordinering, beslutsomhed og omstrukturering der er behov for. Samarbejdet omkring den enkelte borger har sygeplejersken som nøgleperson, sygeplejersken kan samle trådene, så borgeren oplever at være i centrum. For at sikre en fortsat prioritering, udnyttelse og udvikling af den enkelte sygeplejerskes faglighed og kompetencer, så kræver det en synlig sygeplejefaglig ledelse, der har indsigt i disse kompetencer, værdier og den egenart der kendetegner sygeplejen som profession. Denne vægtning af en sygeplejefaglig ledet sygeplejegruppe vil sikre et fortsat højt fagligt niveau, en fortsat optimal udnyttelse af ressourcerne, hvor indlæggelser bliver forebygget og hvor der bliver arbejdet sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende til fordel for den enkelte borger. Værdierne i Sundhed og Omsorg bliver derved udlevet i kommunen til fordel for den borger. Som oplægget læses, så er der forslag om en ændret struktur, også på ledelsesniveau. En fladere opbygning af organisationen vil give et større råderum og dermed en øget selvstændighed og ansvar hos den enkelte Side 5

58 sygeplejerske, der igen vil give en optimal udnyttelse af de kompetencer der ligger i sygeplejegruppen. Med fordel kunne en samlet ledelse af hele sygeplejegruppen, incl. Akutteamet også øge samarbejdet og dermed udnyttelsen på dette område. Samtidig er det også magtpåliggende for os som sygeplejersker at kontakten og samarbejdet til Fritvalg bibeholdes. I dagligdagen er det sygeplejerskens kontakt til hjælpere og assistenter der gør at kvaliteten i den ydede omsorg højnes. Sygeplejersken har større kompetencer, kan undervise, vejlede og sikre den faglige sparring der tilsammen giver en mere effektiv opgaveløsning. Der ydes den bedst mulige kvalitet med en effektiv udnyttelse af ressourcerne til fordel for den enkelte borger. 10 Lisbet V. Kristensen (Sygeplejerske) Dokument : Sammenhæng for alle, Sundhed og omsorg, Silkeborg kommune Jeg skriver denne mail, da jeg ønsker at bidrage til arbejdet omkring Sammenhæng for alle, med fokus på sygeplejerskens arbejde om natten. Efter 14 års arbejde som sygeplejerske i Område Nord, hvor en stor del af mine vagter er nattevagter, ved jeg hvor central sygeplejersken er på netop dette tidspunkt af døgnet. Om natten kører der en sygeplejerske i område Nord, derud over kører der en hjælper i området svarende til gammel Kjellerup kommune og en hjælper eller en assistent kører i resten af Område Nord. Vi har indmødested i Sandgårdsparken, hvor vi planlægger og koordinerer natten. Sygeplejersken kører med vagttelefonen for hele område Nord, som benyttes af samtlige hjælpere og assistenter, incl. de nattevagter der er på centre uden sygeplejerske. Yderligere kører sygeplejersken med en telefon, hvor borgerne kan ringe direkte og tale med sygeplejersken. Ud over de faste opgaver, så er der mulighed for at sygeplejersken kan følge op på den sygepleje der har været aktuel i dag- og aftenvagten. Der kan være igangværende tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOBS), der kan være døende borgere der har brug for flere besøg og tilsyn, tit er der i.v opgaver om natten og der går ikke mange nætter uden akutte besøg. Gennem hele natten fungerer sygeplejersken som bagstopper. Hjælpere og assistenter bruger sygeplejersken til støtte, undervisning, vejledning, faglig sparring og tilsyn hos borgere til vurdering af behov for sygepleje. Besøg af en sygeplejerske med større kompetence kan afværge opkald til vagtlæge og forebygge indlæggelser, hvis der vurderes at der kan ventes til egen læge er til rådighed. For at udnytte fleksibiliteten om natten bidrager sygeplejersken også med konkrete besøg der omhandler grundlæggende sygepleje. Herved får den enkelte borger den sygeplejefaglige vinkel på f.eks. et toiletbesøg. Er der de rigtige hjælpemidler i hjemmet, er borgeren smertedækket, bliver tryksår forebygget og er besøget den bedste måde at løse borgerens problem på? Jeg er lige gået fra nattevagt, hvor der en enkelt nat var 6 akutte besøg. En assistent fra et plejecenter ønskede min vurdering af en borger der havde kulderystelser og med stor sandsynlighed en urinvejsinfektion, det- Side 6

59 te akutte besøg mundede ud i et vagtlæge tilsyn. Samme nat blev jeg også kaldt af en hjælper på et plejehjem, hun havde mistanke om at en borger havde en blodprop i benet. Ved tilsyn kunne jeg konstatere at der ikke var fare på færde og at dagpersonalet kunne kontakte egen læge. Senere blev vi blev kontaktet af AMK (Akut Medicinske Koordinering), da en borger var faldet og derfor havde kaldt 112. Jeg var bekendt med at denne borger var fysisk tung og at der derfor var behov for at medbringe hjælpemiddel for at få ham op fra gulvet. Da vi ankom til hjemmet havde borgeren igen kaldt 112 og jeg kunne derfor tale direkte med sygeplejersken fra AMK og bidrage med mine observationer. Vi hjalp borgeren op fra gulvet og fik afværget at der blev sendt en ambulance og lægebil ud. Område Nord er et stort geografisk område og med kun 3 nattevagter er natten sårbar. Der skal ikke mange nødkald til, før der er behov for ændringer, der kræver overblik, koordinering, beslutsomhed, omstrukturering og planlægning. En opgave der kræver en sygeplejerske der er tæt på rent fysisk. En sygeplejerske der er kendt med området rent geografisk, har kendskab til en stor mængde af de borgere der har kontakt til hjemmeplejen og har kendskab til de samarbejdspartnere der er på centrene og de udekørende i området. Kort sagt, hvad er behovet og hvilke ressourcer skal der gøres brug af. Netop om natten kan sygeplejersken spare samfundsressourcer ved at tage de rigtige beslutninger første gang, og spare borgeren for unødige gener. Omvendt kan man forestille sig, at hvis sygeplejersken rent fysisk er langt væk for borgeren, så kan en vurdering der udelukkende gøres ud fra de oplysninger der gives over telefonen, resultere i unødige opkald til vagtlæge. Nætterne fordre en anderledes sygepleje, en anden form for omsorg for den enkelte borger. Når mørket sænker sig og andre sover, så kan det være en udfordring for den enkelte, da tanker og smerter kan opleves ganske anderledes. For en døende borger, en borger med psykiske problemer eller andre, så kan det at have mulighed for, hurtigt, at kunne komme til at tale med en sygeplejerske, enten pr. telefon eller ved en besøg, måske ovenikøbet en der kender mig, være af altafgørende betydning for den enkelte og dennes opfattelse af kvalitet. Hvis den økonomiske gevinst udelukkende ses som sparet løn til en natsygeplejerske, vil jeg stille spørgsmål ved om det er i vores alles interesse. Samarbejde og fleksibilitet er nogle af nøglebegreberne hos den lille gruppe af personale, der er dybt afhængige af hinanden, og som styrer område Nord igennem natten, hver eneste nat, året rundt, uanset vejret, isglatte veje eller ej. En gruppe hvor sygeplejersken er nøgleperson. Håber at der i den fremtidige strukturering af nattevagten bibeholdes en hurtig og direkte kontakt til sygeplejersken, så borgerens oplevelse af kvalitet sikres. Hvis der er behov for uddybelse af min mail står jeg gerne til rådighed. På forhånd tak. 11 Lokallederne i Område Syd Dokument : Med baggrund i forslag til ændret struktur i Sundhed og Omsorg, - som Side 7

60 fortsat skal sikre udvikling i organisationen samt give mulighed for de besparelser, der er brug for de kommende år, - ønsker lokallederne i Område Syd at kommentere disse forslag. Lokalledergruppen erkender, at der er store fremtidige udfordringer - specielt i forhold til det nære Sundhedsvæsen. Dette giver allerede i dag store udfordringer, hvor opgaverne stiller store krav til øgede kompetencer hos det kommunalt ansatte personale. Da vi fortsat kan se, at der vil være brug for specialfunktioner (akutteam, specialfunktioner for sygepl., demens, midl. pladser samt hele sundheds og forebyggelsesafdelingen) giver det god mening at samle denne i en samlet funktion/sektion, som kan vejlede og samarbejde med de øvrige samarbejdspartnere omkring borgernes helhedssituation. I strukturnotat omkring forslag til at ændre hele hjemmeplejen og plejecenterdelen til selvstændige søjler - for at imødekomme den fremtidige konkurrence, vil vi gerne tilføje/kommentere flg. anskuelser: I nuværende struktur har vi et stort fællesskab omkring borgeren fra både ude- og indedel, hvor også den frivillige + pårørende er en stort del i dette samarbejde. I nuværende struktur er der et stort fællesskab fra både ude og inde omkring arbejdsopgaver, hvor der er en samlet kultur for, at man er fælles om at løse opgaverne omkring borgeren. Hvis man vælger at ændre den nuværende organisering indenfor hjemmeplejen og plejecentrene, vil den kultur, der allerede er skabt omkring sammenhæng for både borgere og medarbejdere, blive nødsaget til at blive ændret med de nye tiltag. Denne kulturændring vil koste ressourcer på flere plan og lang tid frem, da kultur ikke ændres over en nat. Mange ting skal tilpasses, ændres og varsles, før en så omfattende ændring kan finde sted. Dette kræver samtidig en stor grad af overblik og skal kunne give mening for den enkelte medarbejder. Da besparelse er et faktum i denne struktur, må vi pointere, at det vil blive svært at gennemføre besparelse, hvis man samtidig laver ændringer. Vi ser, det er de nære relationer og trygheden i den nuværende organisering, der skal sikre gennemførelsen af den udmeldte besparelse. Et andet opmærksomhedspunkt er opkoblingen af alle demensdaghjemmene. Der er både fordele og ulemper ved de forskellige modeller. Vi tænker, det er vigtigst, at der er ledelse tæt på. Da demensenhederne er små enheder, forudsætter dette en tæt tilknytning til indedelen/plejecentrene. Det somatiske daghjem på Remstruplund ser vi placeret på udedelen eller under det nære sundhedsvæsen. Alle borgere kommer udefra, hvor flere forløb kan ses som rehabiliterende og derved gøres midl. med forebyggende indsats. Andre har karakter som aflastning for pårørende. Måske bør der på ny kigges på missionen med daghjem, da der samtidig er en konstant lang venteliste hertil? Kan nuværende lokaler i daghjem desuden anvendes til nataflastning(for ægtefælle)? Vi har i Omr. Syd allerede nu flere steder ca. 30 medarbejdere under os fordelt døgnet igennem, så dette medfører ikke de store ændringer rent ledelsesmæssigt. Vi ser det natur- Side 8

61 ligt med nærledelse, hvilket kræver lederens tilstedeværelse på en fysisk matrikel, så vi ikke bruger unødig tid på landevejen og på formidlingsdelen. Vi ønsker fortsat fokus på tværfaglighed med nedbrydning af siloer. Kunne tænkes ind i opgaveløsning omkring den enkelte borger, hvor det tværfaglige team ansættes under en leder? Medarbejdernes fysiske placering tæt på hinanden er dog primært afgørende herfor - fremfor ledelsesmæssig opkobling. De uformelle snakke/sparring giver meget gevinst i vores nuværende dagligdag. På nuværende har de 3 områder forskelligheder omkring Vikarservice. Vi finder det mere hensigtsmæssigt, at dette ensrettes og samles til et tværgående korps, så samtlige vikarer modtager samme oplæring og kompetenceudvikling. Samtidig er det kun nødvendigt med et IT-system. Erfaringsmæssigt er det nødvendigt med ledelse på dette område, da et IT system ikke kan stå alene. I forhold til de kommende år, hvor vi nødvendigvis skal tænke mere og mere på rekruttering, vil en sådan funktion også kunne ligge her. Herunder kommer eventuelt også diverse projekter under det sociale kapitel. Vi har i Omr. Syd ansat en arbejdsmiljøkonsulent tæt på - velvidende, at der centralt er en stabsfunktion med nogenlunde samme funktioner. Hvordan indtænker man arbejdsmiljø ind i en ny struktur? Vi kan se en klar fordel i, at man samler uddannelsesindsatsen for hele kommunen. I dag er der kurser, der er arrangeret af de enkelte områder, mens andre dækker hele området. Ved at samle indsatsen og især koordineringen sikrer man dels, at der sker en bedre udnyttelse af de tilbud, der udbydes og dels, at der sker en ensretning af kompetenceudviklingen for hele ældreområdet. Endelig så mener vi fra område syd, at det er yderst væsentligt, at ledelsen tættest på medarbejderne har et stort indblik i og ansvar for den økonomiske drift i egen gruppe. En tæt opfølgning sammen med de økonomiansvarlige medarbejdere i administrationen sikrer at lokallederne kan lave tilpasninger i driften hurtigt. 12 Elizabeth Gudberg (Centerleder for de brugerstyrede centre) og Birgit Larsen (Økonoma) Dokument : Input til forslag til ændret struktur i Sundhed & Omsorg Der er blevet forsket meget i betydningen af ernæring til vore ældre medborgere. Et forskningsresultat fra Herlev Sygehus bekræftede antagelsen om, at tidligt udskrevne borgere, som blev fulgt tæt af en diætist de første uger efter hjemskrivelsen, havde signifikant mindre risiko for genindlæggelse. I erkendelse af hvor vigtig ernæring er og fokus på ernæring er, og hvor store beløb, der rent faktisk ligger og gemmer sig i et øget fokus og en aktiv indsats, foreslås følgende: Køkkenerne på plejecentrene og køkkenerne generelt i Sundhed & Omsorg bliver puljet i en selvstændig enhed i sundhedshusets regi i sektionen for Udvikling og forebyggelse. Side 9

62 Sundhedshuset har allerede faglig viden i forhold til ernæring. Herved opnås et forum for videndeling, og der kan opnås faglig sparring i forhold til de øgede krav til både økologi og rehabilitering. Sammenhæng for alle der kan skabes en naturlig sammenhæng for borgeren i forhold til fokus på ernæring og borgerens generelle sundhed Al den viden, der i dag findes rundt om decentralt, kan deles og komme endnu flere både borgere og medarbejdere til gode. Personalet i køkkenerne, lederne af køkkenerne opnår faglig sparring i et fagligt miljø. Budgetterne for køkkenerne bliver mere gennemskuelige. På sigt kunne man forestille sig, at denne funktion blev et centralt videnscenter, der kunne sælge konsulenttimer til f.eks. børne- og skoleområdet. 13 LokalMED Rehabiliteringssektionen Dokument : Input til Arbejdsgruppen fra Rehabiliteringssektionen vedr. strukturforslag. Vores vigtigste budskab til arbejdsgruppen er, at vi ønsker en samlet organisering af henholdsvis Hjælpemiddelområdet, Træningsområdet og Mestring, med henblik på at skabe og bibeholde: Bæredygtige enheder organiseret med faglig ledelse, som har indgående kendskab til arbejdsopgaverne, som sikrer: Høj faglig kvalitet i indsatserne overfor borgerne. Bevaring af niveauet indenfor fagområderne som er mangfoldige og meget lovkomplekse. Videndeling og koordinering. At arbejdsprocesserne er kendetegnet ved, at såvel beslutning som udmøntningen af indsatserne sker på et solidt metodisk og fagligt analytisk grundlag. At vi tager udgangspunkt i den nyeste viden om træningsindsatser og hjælpemidlers rolle i det samlede borgerforløb. Mindre sårbarhed i forhold driften. God samlet økonomistyring og kvalitetssikring. Det harmonerer med: Tæt tværfagligt/-gående samarbejde. Smidig opgaveløsning og overgange med borgeren i fokus. At opgaven varetages i andre teams end dem, som har hovedopgaven og hvor det ledelsesmæssige ansvar hovedsageligt er placeret. F.eks. kan Mestringsteamet bevillige udvalgte hjælpemidler. Mestringsteamets leder har det overordnede ansvar for opgaveløsningen, mens funktionsleder for hjælpemidler har ansvaret for myndighedsopgaven. Tværgående ledelse. Side 10

63 Rehabiliteringssektionen varetager i dag mange forskellige funktioner. De forskellige funktioner/arbejdsområder har hver især udarbejdet deres egne kommentarer til strukturforslaget, som arbejdsgruppen bør læse. Der er medsendt kommentarer fra følgende grupper: Lokalteam Træning s. 2 Lokalteam Hjælpemidler s. 4 Specialiserede hjælpemidler og kropsbårne hjælpemidler s. 6 Mestringsteam s. 8 Hjælpemiddeldepot s. 9 Administrationen s. 10 Genoptræningscenter Kjellerup og Remstruplund s. 12 Hvis der er behov for det, så uddyber vi gerne vores kommentarer. Med venlig hilsen LokalMED Rehabiliteringssektionen. Lokalteam Træning Vi er bunden af Rittersporten, der holder alle de små firkanter sammen I Lokalteam Træning er vi på nuværende tidspunkt organiseret i 3 grupper: Ude, Inde og De midlertidige pladser (DMP). Grupperne går på tværs af hjemmeplejen, plejecentre, DMP men løser også opgaver under forebyggelse i Kom-Trygt-Omkring og med specialfunktioner i bækkenbund og palliation. Vi er centralt forankret i Lokalteam Træning med en tæt tilknytning ude i de enkelte plejegrupper, hvor vi er til stede i den primære del af vores arbejdstid. Terapeuterne er en del af tværfaglige baser som gør at kommunikationsvejene bedres, og plejegrupperne oplever, at de kender deres terapeut. At de har ansigt på, hvem deres terapeut er, gør at de i højere grad inddrager terapeuten i samarbejdet om borgeren. Terapeuterne er en fast del af teammøder i både udegrupper, på plejecentre og på DMP. Det er ofte her de komplekse borgere bliver drøftet. Vores helhedsorienterede måde at gå til borgerne på gør, at vi kommer hele vejen om borgeren og bedre kan se hvor man skal sætte ind for at få den bedst mulige rehabiliterende indsats. Det at vi kommer ind med friske øjne og ører gør, at vi kan hjælpe plejen med at skabe overblik, holde fokus på borgeren og ikke på problemet. I kraft af at vi er centralt forankret under en faglig leder med en decentral tilknytning, tæt på plejen, er det muligt at fremme læring i hele plejegruppen, også hos lokallederne. Fordi der ikke er en magtubalance i forhold til de fora, hvor vi skal stille de udfordrende spørgsmål og tænke udenfor boksen, opstår der læring på flere niveauer, og fagligheden trækkes op på tværs af faggrupperne. Vores opgaver er ikke kun knyttet op på ydelser, men også i høj grad læringsprocesser. Vi faciliterer til adfærdsændring hos vores samarbejdspartnere, og det fremmer den rehabiliterende tankegang og indsats. Samskabelse er i fokus for at opnå den bedst mulige borgerorienterede indsats. Borgeren får den rette hjælp - Med det samme I Lokalteam Træning vil vi gerne blive ved med at være en samlet gruppe Side 11

64 med en leder, da vi med en central ansættelse i et større team med en decentral forankring (som i dag) undgår en uønsket sårbarhed i forhold til dækning under ferie, sygdom og andet fravær. Det gør det muligt, at sætte borgeren i fokus, fordi det så er muligt for borgerne og personalet at modtage vurderinger og træning, blandt andet af akutte dysfagiproblemstillinger, ændret funktionsevne og forflytninger selvom den faste terapeut ikke er på arbejde. Borgere skal have det bedst mulige tilbud, uanset hvor de bor I Lokalteam Træning er terapeutgruppen vant til forandringer og åbne overfor hele tiden at bedre vores tilbud, samtidigt med at vi er effektive og vores ressourcer bruges bedst muligt. For at vi fortsat kan fordele ressourcerne bedst muligt, er det vigtigt at vi har kendskab til hvad der foregår andre steder i kommunen. Lige nu besidder terapeutgruppen en unik organisatorisk viden, da vi er vant til at gå på tværs både indenfor eget fagområde, men også på tværs af Inde/Ude/DMP. Vores kendskab til de forskellige tilbud der findes, både i de frivillige organisationer og kommunalt, på tværs af kommunen er kun en mulighed, hvis vi er organiseret så vi kender hinanden og har relationer på tværs i samarbejdet. Det giver os som terapeut en unik mulighed for at understøtte samarbejdet omkring det aktive medborgerskab. Samlet medfører det, at vi i meget høj grad formår at hjælpe borgeren det rigtige sted hen og dermed lever op til Silkeborg Kommunes mål om, at borgeren aldrig kan henvende sig det forkerte sted, men altid får hjælp, når de henvender sig til en terapeut. Terapeuter med høj faglighed, giver borgeren den mest kompetente indsats Det faglige niveau hos terapeuterne i Lokalteam Træning er højere end nogensinde. Der har været særlig opmærksomhed på faglige kompetencer ved rekruttering men også i forhold til videreuddannelse og kursusdeltagelse, hvor vi har terapeuter på diplomniveau og udviklingsterapeut på universitetsniveau. Terapeuterne er godt forankrede i deres faglighed og kender deres forcer i det tværfaglige samarbejde. En terapeutfaglig leder har indsigt i, hvilken vej den faglige udvikling går og er af stor vigtighed i forhold til at støtte op om og sikre fortsat højt fagligt niveau blandt de trænende terapeuter i Silkeborg Kommune. Derigennem sikres også, at den indsats de trænende terapeuter leverer til kommunens borgere lever op til den høje faglige standard som borgeren er bedst tjent med. En leder, der har terapeutfaglig baggrund har de bedste forudsætninger for at forstå de terapeutiske ræsonnementer, der er med til at terapeuterne vælger den intervention, de gør ved den enkelte borger. Denne indsigt giver muligheder for at tilpasse rammerne både hvad angår ressourcer og faglige kompetencer, så den enkelte borger får et hensigtsmæssigt tilbud, samtidigt med at helheden i træningsindsatsen i hele kommunen bevares. At terapeuterne har mulighed for at mødes på baser og dagligt har kontakt til hinanden gør, at vi får delt vores forskellige erfaringer og den viden vi har som supplement til grunduddannelsen. Vi har kendskab til hinandens evner, så vi kan søge hjælp og sparring ved vores kollegaer, så borgeren får den rigtige støtte og træning. Side 12

65 Fastholdelse og rekruttering af terapeuter med høje faglige kompetencer For at vi fortsat kan sikre en attraktiv arbejdsplads, der tiltaler og fastholder kompetente terapeuter, så er det nødvendigt at der kan tilbydes rammer, der giver muligheder for faglig sparing og udvikling, med stor arbejdsglæde og trivsel på arbejdet til følge. Vi oplever, at en fagfaglig leder har en unik og uundværlig forforståelse som kan understøtte en sådan udvikling og medvirke til fastholdelse af kompetente medarbejdere. Fokus på tværfaglighed i ledelsen Et tættere tværfagligt samarbejde på ledelsesniveau vil kunne understøtte, at vi tværfagligt udvikler os i samme retning i Silkeborg Kommune. Vi vil både kunne drage fordele af den fagfaglige leder, som beskrevet ovenfor og samtidigt have mulighed for at have indflydelse på tværfaglige procedurer og samarbejdsmæssige udfordringer lokalt. At have en direkte kommunikationsvej til både sygeplejefaglig- og terapeutfaglig leder skaber smidighed og effektivitet i udviklingsprocesser. Lederne tager ansvar for opgaver der udføres af terapeuter i andre grupper, hvilket er muligt fordi vi er organiseret sammen. På vegne af Lokalteam Træning Lis Enevoldsen, Tine Refsgaard, Tine Kolby og Marie Østergaard Jensen. Lokalteam Hjælpemidler Lokale sagsbehandlere med hjælpemidler: Flere sagsbehandlende terapeuter har arbejdet både decentralt i plejegrupper, som 3 selvstændige terapeutgrupper og nu som en stor terapeutgruppe. Den nuværende struktur som samlet terapeutgruppe giver: Væsentligt mindre sårbarhed ift. opgaveløsning i gruppen Mulighed for nem og bred faglig sparring, hvilket højner kvaliteten i sagsbehandlingen Større effektivitet i fordeling og afvikling af sager til gavn for borger og plejepersonale Mere smidig fordeling af akutte sager ved fravær Større forudsigelighed og overblik over arbejdsmængden (= bedre arbejdsmiljø) Færre svært løselige opgaver for den enkelte Ensartethed i serviceniveauet Centralisering af os som terapeuter giver mindre sårbarhed overfor den enkelte plejegruppe, da flere terapeuter vil have kendskab til de forskellige grupper. Der er fokus på det nære samarbejde med plejen og et sammenhængende forløb for den enkelte borger. Der prioriteres ift. lokal- og borger-kendskab og erfaring ift. specielle diagnoser. Samling af de specialiserede teams og lokal teams vil højne kvaliteten yderligere. Ved at holde kompetencerne i én gruppe på samme lokalitet, som har mulighed for at samarbejde tæt omkring sagsbehandling, afgørelser og tolkning af et kompliceret lovområde (som hele tiden udvikler sig qua principafgørelser) vil både medarbejdere og borgere opleve højest muligt faglige niveau for afgørelser. Som sagsbehandlende terapeuter varetager vi mange forskelligartede Side 13

66 opgaver, hvilket fordrer forskellige kompetencer, stor mangfoldighed i gruppen og stort behov for bred kollegial let tilgængelig sparring. Vi bidrager med specialviden til en samlet opgaveløsning hos den enkelte borger. Vores primære arbejdsopgaver er: - Individuelle arbejdsmiljø vurderinger, hvor vi vurderer på plejens arbejdsmiljø efter at plejen har forsøgt selv at løse opgaven. Det er altid en individuel vurdering og rådgivning ud fra den enkelte borger, den specifikke plejegruppe, pladsforhold og mulige hjælpemidler. Vi kommer ud som eksperter/konsulenter med en stor faglig viden omkring arbejdsstillinger, arbejdspladsforhold og hvad der kan forventes af den enkelte borger med de forskellige funktionsnedsættelser de har. Her er det en stor fordel, at vi kommer som terapeuter udefra og at vi igen har mulighed for den tætte kollegiale terapeutfaglige sparring. - Sagsbehandling ud fra Servicelovens 112, 113 og 116, hvilket omhandler hjælpemidler, forbrugsgoder, stillingtagen til sædvanligt indbo og mindre boligændringer samt opfølgning og justering af det udleverede. Dette indbefatter indsamling af relevante oplysninger fra borger, plejepersonale og evt. pårørende, undersøgelser af borgers funktionsniveau (kognitivt, fysisk og psykisk), aktivitetsanalyse og afprøvninger og tilpasninger af hjælpemidler. - Afhjælpning og vejledning omkring vævsskader (tryksår). Vores primære opgave er at vejlede borgere og plejepersonale i hensigtsmæssige siddestillinger, liggemønstre og trykfordeling og evt. udlevere puder eller madrasser til øjeblikkelig afhjælpning. Disse 3 arbejdsopgaver/ydelser ligger ofte hos én og samme borger, så vi på et enkelt hjemmebesøg skal vejlede om f.eks. siddestilling, bevilge hjælpemidler og vejlede personale og/eller anbefale og udlevere arbejdsmiljøredskaber mv. Andre arbejdsopgaver som den lokale sagsbehandlergruppe står for: - Forflytningsundervisning af alt nyansat plejepersonale, vikarer og gamle der har brug for genopfriskning. Handicap og Psykiatri kan købe sig til undervisning. - 2 medarbejdere er tilknyttet Rehabiliteringsteamet i alt 22 timer ugentligt. - Hjælpemiddelhuset og Call-centret er oprettet med henblik på samme dags udredning, bevilling og bestilling af hjælpemidler. Begge steder bemandes af de lokale sagsbehandlende terapeuter med viden om Serviceloven og hjælpemidler. Call centret er bemandet af 4 terapeuter fast, mens Hjælpemiddelhuset bemandes af 2 terapeuter 2 timer 2 gange ugentligt. Vi har en bred faglig Side 14

67 fundering, der gør os i stand til at analysere problemstillinger og på denne vis også spotte behov for f.eks. træning, mestring og/eller rehabilitering. Der er behov for tæt faglig ledelse med indsigt og forståelse for Servicelovens hjælpemiddelafsnit og behov for hurtig adgang til lederbeslutninger og ansvar. Det giver sikkerhed for borgerne, at deres sag er velbehandlet og så ensartet som muligt, samtidigt med en større faglig tilfredshed hos medarbejderne. IT: Central varetagelse af IT inkl. Indkøb og afskrivning på computere, så lokalledere uden IT-kendskab ikke skal sidde med overblik over computere (og deres holdbarhed eller mangel på samme). Der har i de seneste år været brugt mange terapeut-timer på dårligt fungerende IT. Hjælpemiddeldepotet: Vi ønsker fremover stadig at høre under samme organisation som hjælpemiddeldepotet. Det tætte samarbejde mellem depot og hjælpemidler giver et flydende samarbejde og en mere effektiv opgaveløsning, hvilket betyder kortere sagsbehandlingstid til gavn for borgerne. Skrevet af Janni Lindskov Langmach og Lene Bahne Knudsen Specialiserede hjælpemidler og kropsbårne hjælpemidler Specialfunktioner inden for områderne: Børn-og Unge, Siddestillinger(komplekse), Handicapbiler, Kommunikation, Store Boligindretninger, Syns- og Høreområdet Kropsbårne hjælpemidler:fodtøj, diabetes, proteser, inkontinens, skinner og korsetter mm. 1. Organisering af hjælpemiddelområdet. Som vi læser forslaget, ser vi os organiseret i Myndighed, sammen med visitatorerne. Vi finder det vigtigt, at alle medarbejdere, der arbejder med myndighedsopgaver efter Servicelovens 112 (hjælpemidler), 113 (forbrugsgoder), 114 (handicapbiler) og 116 (boligændringer) organiseres samlet. Dette gælder også de medarbejdere, der i dag arbejder med hjælpemidler lokalt, og som har et tættere samarbejde med visitatorerne. Formålet med dette er at sikre sammenhæng for den enkelte borger omkring hjælpemidler og at sikre et ensartet serviceniveau for borgerne. Det vil sikre en mulighed for vidensdeling, et højt fagligt niveau i sagsbehandlingen og en ligebehandling af borgerne. Der er behov for, at der i Myndighed er faglig ledelse med indgående kendskab til hjælpemiddelområdet. Vi finder det vigtigt at gøre opmærksom på, at vores opgaver ikke er rene myndighedsopgaver. Der udføres også specialrådgivning og undervisning. Ligeledes er en stor del af vores myndighedsopgaver af en sådan karakter, at det ofte er nødvendigt at lave et stykke praktisk arbejde som f.eks. undersøgelser, afprøvninger, specialtilpasninger mm., før der kan træffes en afgørelse. Dette hænger sammen med myndighedsudøvelsen. 2. Faglig udvikling. Der er gennem mange år opbygget en høj faglighed og viden indenfor Side 15

68 hjælpemiddelområdet i Rehabiliteringssektionen. Vi har hjemtaget specialrådgivningsopgaver fra Regionen og er i stand til at løse komplekse opgaver, som ellers skulle købes i regionen. En del af de opgaver, vi løser, er desuden juridisk komplekse. Hvis vi fortsat skal kunne løse opgaverne på et højt fagligt niveau, til gavn for borgerne i kommunen, er det nødvendigt, at vi fortsat har mulighed for tæt faglig sparring med hinanden i hverdagen og mulighed for faglig udvikling. Vi ser en risiko for, at dette ikke kan vedligeholdes, hvis hjælpemiddelområdet ikke forbliver samlet. 3. Hjælpemiddeldepotet. Vi ser meget gerne depotet knyttet tæt til Myndighed, evt. i en selvstændig stabsfunktion på tværs i Sundhed- og Omsorg. Depotet er samarbejdspartner og udfører opgaver i relation til flere sektioner i S&O. Vi har en særlig samarbejdsrelation til depotet vedr. opgaver, der ikke er rene bestillings-/ udkørsels- og afhentningsopgaver. Det drejer sig f.eks. om specialtilpasning af hjælpemidler og boligindretninger, reparationer samt klargøring af syns- og høretekniske hjælpemidler. Et tæt og smidigt samarbejde (uden økonomisk timeafregning) sikrer en hurtigere, billigere og mere fleksibel opgaveløsning til gavn for borgerne. 4. Økonomi og administration. Der er brug for økonomisk assistance/rådgivning i komplekse sager, f.eks. boligsager jf Det kan være i forbindelse med panttagning, rykning af pant og økonomisk assistance i sager, hvor der er kontakt til banker og advokater. Vi mener, at ansvaret for det samlede budget for hjælpemidler, boligindretning, biler m.m. skal ligge i Myndighedssektionen (eller i den sektion, vi bliver en del af). De nødvendige ressourcer til økonomistyring, betaling af regninger m.v. skal være til stede, enten i sektionen eller i en stabsfunktion. På vegne af ovennævnte Birte Sønderskov Hansen, Helle Petersen og Anne-Mette Niebur. Mestringsteam Mestringsteamet bidrager til organisationen med midlertidige forløb, hvor der enten udredes og/eller rehabiliteres. Overordnet ses to vigtige opgaver for Mestringsteamet 1. Mestrende forløb med borgeren (direkte borgerkontakt). 2. Påvirkning af organisationen i forhold til den mestrende tilgang (indirekte borgerkontakt) Afd. 1: Mestringsteamet blev i foråret 2014 samlet fysisk på Lyngbygade. Temaet har oplevet stor værdi ved at blive samlet fysisk som team. Den faglige identitet i mestringsteamet er styrket og det tværfaglige samarbejde og effektiviteten i den daglige tilrettelæggelse af borgerforløbene er forbedret siden sammenlægningen. Lyngbygade 50 lukkes ultimo 2015 og i en ny Side 16

69 struktur ønsker mestringsteamet fortsat at være samlet som team. Afd. 2: Mestringsteamet indgår i faglig sparring og koordinering af borgerforløb med den udekørende hjemmepleje, sygepleje, de trænende terapeuter, GOR, de sagsbehandlende terapeuter og visitationen. Teamets muligheder for at influere på kolleger i Sundhed og Omsorg, så den rehabiliterende tilgang styrkes, skal tænkes ind i den nye struktur. Mestringsteamet ser relationen og samarbejdet med visitationen som afgørende. I en ny struktur er der derfor et ønske om at blive fysisk placeret sammen med/tæt på visitationen. Samarbejdet med den resterende organisation vil fortsætte som for nuværende ved deltagelse på gruppemøder, direkte faglig sparring hos borgeren, over Lync. eller telefon. Andet: Ledelse af mestringsteamet. Der er et ønske om fortsat at have direkte ledelse af en nærværende leder. Der er behov for en leder med en bred sundhedsfaglighed (frem for dybdegående monofaglighed), driftsmæssig indsigt (rehabiliterende borgerforløb) og lyst til grænseoverskridende ledelse. For nuværende refererer lederen af mestringsteamet til Leder af myndighed samt leder af Rehabiliteringssektionen. Dette ønskes også i den nye struktur, så de strategiske overvejelser omkring Mestringsteamets funktion koordineres mellem Myndighed og Det nære Sundhedstilbud. Mestringsteamet har for nuværende bevillingskompetence (myndighedsopgave) til specifikke hjælpemidler. Nogle er træningshjælpemidler i forbindelse med et mestringsforløbet, andre er servicelovshjælpemidler så borgeren bliver mere selvhjulpen. Disse kompetencer ønskes fastholdt i en ny struktur, med henblik på at fastholde smidige borgerforløb. Hjælpemiddeldepot En vigtig forudsætning for fremtidens depot med Focus rettet mod borgeren er, at depotet etableres som en stabs funktion. Depotet er et tværgående organ, for alle (specialiserede teams, lokale teams, lokale sagsbehandlende grupper, sagsbehandlende terapeuter, kropsbårne, plejecentre, plejen, mestrings team) der relater til depotet, med udførsel af opgaver. Depotet ser ikke sig selv som en myndighedsfunktion, men som en tværgående servicefunktion. Hvorfor en evt. fysisk placering i en myndighedsfunktion, vil give borger en oplevelse af signalforvirring. Være økonomisk uafhængig af andre områder for at levere den bedste service til borgerne for pengene. Optimal udnyttelse af økonomi til glæde for borger stor økonomisk ansvarlighed, dermed menes at budget til hjælpemiddelprodukterne er budgetmæssigt placeret i den stab som depotet tilknyttes. Hvis det skal ses som i dag at leder af depotet også har budgetansvar ( genbrugshjælpemidler ). Side 17

70 Stor synlighed for borger. Skal kædes sammen med velfærdsteknologi, APV hjælpemidler og fremtidens hus (Else Maries forsøgsbolig) Tæt tilhørsforhold til administration i den daglige drift, økonomi telefonpasning pleje af borgerkontakt. (borgers indgang til depotet) ændringer/tilføjelser til daglig udkørsel/afhentning, det er forbedret service til den enkelte borger. Skaber optimal fleksibilitet og borger focus. Administrationen udfører support i forbindelse med opsætning af nødkald, ved hurtig opsætning af nødkald giver det straks tryghed hos borgeren. Der er meget vigtigt at have den rigtige leder/chef for at opnå maximal værdi for borger/bruger af depotet. Den rigtige skal have: god faglig forståelse god forståelse af daglig drift god indsigt i økonomi god handlekraft, godt netværk i kommunen udføre god ledelse med respekt - uddelegere ansvar. Personale på hjælpemiddeldepotet Administrationen ADMINISTRATIONENS STRUKTUR: - Vi anbefaler at der også nytænkes i struktureringen af de administrative medarbejdere - Vi ser en nødvendighed i to modsatrettede vinkler i administrationen o o 1) at udførerdelen/driften i specifikke områder ex. Hjælpemiddeldepot og Genoptræningscentret - har behov for administrativ kraft tæt på, også fysisk, der dækker: Telefonisk & personlig betjening af mange borgere Fagviden og delvist sagsbehandling Bogføring, hvor der kræves tæt kontakt med bestillerled Work flow og aftalebookning mellem borger og fx terapeuter/værksted 2) at små stabe/administrationer omvendt er sårbare, hvorfor der er mening i at samle dele af administrationen på tværs i fagfællesskaber / fælles driftstab, der giver et højere fagligt niveau og sparring, inden for fx: IT & telefoni Løn- & personale Økonomi Side 18

71 Fælles fordele: færre små sårbare miljøer, bedre bemanding, lettere til supporten, mindre duplikering af opgaver og processer, ensartede arbejdsgange, mindre silo-tænkning Fordele: styrkede faglige miljøer i administrationen fokus på fagligt niveau og udvikling, uafhængigt af andre fagområder - Vi vil anbefale og har ønske om en tydelig afklaring i forhold til processen for de administrative medarbejdere hurtigst muligt, da det kan være svært at gennemskue, om vi fx skal søge egne/nye jobs - Vi vil gerne have mulighed for individuelt at kunne byde ind på vores fremtidige placering, både i forhold til stillingsindhold og fysisk placering GENERELLE STRUKTUROVERVEJELSER: - Vi vil anbefale at økonomien ikke skilles fra driften af specielt Hjælpemiddeldepotet o At depotet (produkterne), økonomi og de bevilgende sagsbehandlere ses som en samlet del af processen (alle, der arbejder med SL 112, 113 og 116 tilknyttes samme ledelse) - Vi vil anbefale at Genoptræningscenter Kjellerup og Remstruplund, og Lokalteams (Hjemmetræning) organiseres under samme ledelse samt at Hjemmetræning ikke deles i mindre enheder o Der er en synergi i at fordeling af genoptræningsplaner og andre træningsopgaver ikke foregår på tværs af overordnede afdelinger at indkøb og placering af træningsudstyr kan samtænkes at lovområde og opdatering, deltagelse i Regionale aftaler, netværk m.m. ikke deles på flere overordnede afdelinger / på flere ledere at økonomien på træningsområdet som sådan hænger tæt sammen, bl.a. i forbindelse med befordring & opgavefordeling Administrationen i Rehabiliteringssektionen. Genoptræningscenter Kjellerup og Remstruplund Daglig og faglig ledelse Alle medarbejdere - både terapeutgruppen og plejegruppen ønsker at have en faglig leder med indgående kendskab til fagområderne. Faglig sparring til grupperne på avanceret niveau kalder på faglig ledelse for at holde udviklingsniveauet. Hvis der kun er en leder i huset, er det afgørende, at man har Side 19

72 specialeansvarlige og kompetenceudviklende sygeplejersker og terapeuter (eller lignende organisation). Det har for eksempel løftet fokus på fagligheden og ensartetheden og effektivisering af indsatsen i afd. Kjellerup at have en fagkoordinator. Om- og udbygningsplanen Ny struktur skal tage højde for planerne i om- og udbygningsplanen. De to genoptræningscentre skal efter planen slås sammen, når Marienlund er færdig i Ledelsen af centrene under et tag skal indtænkes i den nye struktur. I dag har vi en fælles ledelse inden for terapeuterne og to ledere på Remstruplund. Hvis man om 2 år får 2 selvstændige enheder kan det være svært at lægge dem sammen igen senere. Hvis Remstruplund er del af midlertidige pladser, vil Genoptræningscenter Remstruplunds leder ifølge organisationsdiagrammet i forslag til ny struktur referere til leder af døgntilbud - mens genoptræningscenter Kjellerups leder referer til leder af Nære Sundhedstilbud. Placering i organisationsdiagram Det skal sikres, at man holder fast i neuro- og amputrehabilitering på avanceret niveau. Dette har betydning for normeringen på Genoptræningscentret og for at kunne løse opgaven, der ligger i visitationskriterierne til Genoptræningscentret. Hvis Genoptræningscenter Remstruplund placeres sammen med midlertidige pladser med en fælles ledelse (leder af døgntilbud), er det vigtigt, at man sikrer GOR som Fyrtårn. Det vil i så fald være vigtigt, at der er enighed om, hvad rehabilitering er og hvad der forventes i de givne (forskellige) rammer for de midlertidige pladser. Genoptræningscenter Remstruplund kan også organiseres som en del af det samlede genoptræningscenter (se boksen ovenfor). 14 LokalMED Område Nord Dokument : Input til strukturændring. * Hvor stor besparelse forventes der ved omstruktureringen? * Hvad er det som ikke fungerer med den nuværende struktur? * Bevare nærledelsen--- hvad tænkes der med de grupper, hvor der er medarbejdere pr. lokalleder? * Hvor ses partnerskabsaftalen i den nye struktur? * Hvad skal der ske med de ledere der evt. bliver tilovers? Samarbejde med de frivillige, de skal ind over kerne opgaverne, hvad tænkes der med kerneopgaver, er det bad, personlig pleje, medicin osv Vi har nogle tanker hvis den nuværende struktur blev bevaret: * Terapeuter kunne tilknyttes X antal plejecentre. * Bruge energi på at ensrette de 3 områder * Forenkle mødestruktur, f. eks dele op ude og inde Side 20

73 * Visitationen forenkles på plejecentre (kunne være sygepl. opgave) * Demens daghjemmene fælles ledelse, ville kunne give bedre koordinering, da borgerne kommer fra alle 3 områder. * Indføre Min Tid i alle områder * Midlertidig plads også med fordel kunne samles under én ledelse, da der ligesom demensdelen også kommer borgere fra hele kommunen og det er en udfordring at skulle gennem flere ledelseslag forskellige steder for at ensarte arbejdet omkring modtagelse, ophold m.m. 15 Ved Banen Dokument : Kommentar fra Ved banen Så få som mulig i hjemmet Helhedspleje Kompetence stor pga. gruppesygepl, som ikke er i de andre områder Bedre opgaveglidning Samarbejde tæt mellem tværfagligt personale Terapeuter og sygeplejersker Ledelse: Bliver økonomien i gruppen? Vi har altid følt at vores ledelse er tæt på, hvis samles i siloer kommer områdeledelsen måske langt væk Demensdaghjemmene, hvorfor er de under plejecentrene og hvorfor er somatisk under hjemmeplejen Problemløsning hurtig da vi er tæt på Kvalitet dårlig hvis afstand er for lang Organisationen meget forskellig i områderne, vægt lagt forskellig på fagligheden hvem må/gør hvad det går ud over vores faglighed Bekymring: Respekt for de ældre alt for mange mulige forskellige Der er præs på alle hvor vil i finde de frivillige Hvordan kendt hvis fælles søjle (hjemmeplejen) da spredt på store afstande, arbejdsgange /kultur ikke ens i de nuværende områder, store udfordringer for både borger og personale koster ressourcer i en tid hvor vi oven i skal spare. I skriver borgeren i centrum hvordan hvis jeg er i syd den ene dag og nord den anden Vi har Focus på borgerne kvalitet i arbejdet faglighed kan det bibeholdes hvis personalet skal være fleksibel til alle grupper i hjemmeplejen Er der nok fast personale tilknytte de enkelte grupper, eller kan vi forvente at blive flyttet til anden gruppe (økonomi) Trykhed for personalet vi er trykke i den gruppe/område vi er på nuværende. Det kan måske give mere stres og dermed sygefravær hvis vi pludselig skal flytte til andet område f.eks Nord hvor indmødestedet kan være langt fra hvor vi er nu. Borgerne er så dårlige, vi får dem hurtig hjem fra sygehus mm. kendt personale retter kørelistebemærkning hvis der er for stor udskiftning i en gruppe hvem ændre borgeren kan da de er dårlig have ændringsbehov fra dag til dag hvordan sikre vi at alt bliver noteret?? Vi har en velfungerende gruppe vi får ingen eller meget få klager fra sam- Side 21

74 arbejdspartner og borger. Vi har en stor faglighed da der har været lagt vægt på at alle skulle yde det bedste udfra BEDST-BILLIGST mulig løsning 16 Souschefer og distriktsledere i Område Øst, Syd og Nord Dokument : Input til forslag til ændret struktur i Sundhed & Omsorg. Forslag til STYRKET struktur i Sundhed og Omsorg Strukturændring Den virkelighed og fremtid der er skitseret i de første 4 sider i det fremsendte forslag, er også det vi i områdeledelserne oplever, og vi er sikre på, at det kan imødegås bedst ved inddragelse og dialog som forudsætninger for at bevare energi og arbejdsglæde. Som nævnt i notatet er den nuværende struktur velfungerende på rigtig mange punkter, og det er uklart hvad der kan opnås i det nye forslag til organisering, som ikke kan løses med optimering af elementer i og småjusteringer i den gældende. Vi er bekymrede for om omkostningerne ved at lave en strukturændring står mål med den ønskede effekt. Nuværende styrker: Lokalt forankrede ældreområder, der i høj grad sikrer sammenhæng omkring den enkelte borger og skaber et godt fundament for at borgeren oplever indsatsen som smidig og sammenhængende, og at den er tværfaglig og velkoordineret. Gode netværk, der koordinerer på tværs i organisationen for at sikre ensartet serviceniveau og koordinering. Qua disse netværk er der skabt gode resultater i forhold til de tværgående udviklingstiltag. Stærk økonomistyring. Vi har opbygget en stærk ledelseskultur i områderne med velfungerende relationer. Der er arbejdet intenst på udnyttelse af den enkeltes styrker på forskellig vis, således at vi i dag står stærkt ledelsesmæssigt, også til at matche interne og eksterne udfordringer. På baggrund af det tør vi udfordre vanetænkningen og ser derfor den nuværende struktur som stærk i forhold til at møde de kommende års udfordringer. Et eksternt firma har konkluderet, at vi har en effektiv styring og veldrevet organisering. Forslag: En styrkelse af de nuværende 3 ældreområder hvortil knyttes et team/en gruppe med såvel sagsbehandlende som trænende terapeuter i hvert område. Fortsat sektioner for myndighed, sundhed og forebyggelse, økonomi, IT og adm. Placering af hjælpemidler som et område under sundheds- og omsorgschefen. GOR-afdelingerne på hhv. Kjellerup Sygehus og Remstruplund forankres ledelsesmæssigt i det område, hvor de fysisk er beliggende. Side 22

75 Som tidligere nævnt er vi i en allerede velfungerende organisation, hvor der allerede er iværksat et stort arbejde i at binde relationerne sammen lokalt omkring den enkelte borger. Ved at styrke den nuværende struktur med 3 driftsområder hvori terapeuter forankres, vil der blive skabt endnu bedre forudsætninger for et stærkt fagligt og fleksibelt fællesskab med borgeren i centrum i forhold til at skabe de sammenhængende forløb. Det nære sundhedsvæsen berører borgere uanset hvor de bor i Silkeborg kommune. Alle medarbejdere har det nære sundhedsvæsen tæt på og skal vide hvilke muligheder vi kan tilbyde borgeren. Fundamentet vil være stærke tovholdere og implementeringsansvarlige i alle opgaver. Der eksisterer allerede forskellige strukturerede netværk såvel internt som på tværs af driftsområder og sektioner, disse skal udbygges og struktureres endnu mere. Særligt det sidste år er netværkene blevet styrket, hjulpet på vej af mestring og ældremilliarden. Til sikring af ensartethed, afstemning, læring m.m. indenfor plejecentre, frit valg, sygepleje og ikke mindst det nære sundhedsvæsen, etableres styregrupper /formelle fora for hvert af disse områder bestående af som minimum: Navngiven ansvarlig områdeleder for tværgående emner Navngivne ansvarlige faglige ledere Efter behov lokalt forankrede ledere Via netværkene på tværs sikres et ensartet tilbud, der tager afsæt i fokus Side 23

76 på borgeren og sammenhængende forløb, giver basis for tværgående udviklingstiltag og implementeringskraft i hele organisationen. Fagligheder koordineres og sættes i spil i alle møder med borgerne, og vi sikrer, at der også monofagligt bliver dialog og læring. Med ovenstående model kan en STYRKET struktur: Understøtte en opgaveløsning, der fremmer borgerens livskvalitet og livsindhold, og at plejecentrene er gode hjem at leve i. Understøtte det gode borgerforløb. Imødegå og understøtte fremtidige udfordringer, herunder udviklingen i Det nære Sundhedsvæsen. Sikre faglig udvikling, implementering, kvalitetssikring, evaluering og videndeling. Bidrage til udfordrende og udviklende arbejdspladser med et godt arbejdsmiljø. Understøtte samarbejdet i Sundhed og Omsorg, med kommunens andre afdelinger og de private leverandører og med andre kommuner og sektioner. Understøtte muligheden for integrerede indsatser. Imødegå og understøtte en effektiv økonomistyring. Sikre en effektiv og konkurrencedygtig opgaveløsning. Bekymringer ift. til det fremlagte strukturforslag Vores største bekymring er, om det fremlagte forslag tager udgangspunkt i en for-forståelse af, at en strukturændring i sig selv er svaret på de kommende års udfordringer. Vi oplever, at vores mulighed for at være aktiv medskabende af fremtidens struktur er begrænset, da det sker på et forholdsvis sent tidpunkt i processen. Det er vaskeligt at se, hvordan der sikres ejerskab og dynamik i organisationen. Vi mener, at nuancer og opmærksomhedspunkter samt værdifuld viden tilsidesættes eller går tabt. Ældreområdet er i en situation, hvor vi har økonomiske udfordringer, der fordrer, at der sker tilpasninger og justeringer løbende. Dette nødvendiggør en tæt styring og dialog, hvor det er af afgørende betydning, at vi har et velfungerende samarbejde og stærke relationer mellem ledere. At det lykkes os skyldes, at der gennem tid er opbygget tætte og respektfulde relationer, der gør det muligt at styre og handle. Hvis vi splitter ledelserne op i forhold til strukturforslaget betyder det nye konstellationer, der kræver tid for at finde nyt fælles fodslag. Når det relationelle forsvinder og skal opbygges på ny har det afsmittende negativ effekt på de enkelte medarbejder og får betydning for borgeren og arbejdsmiljøet. Det kræver stort kendskab også på deltalje plan at kunne styre økonomien i det enkelte drift led, det kræver man på en gang er på deltalje- og overbliks niveau. Sygefraværs indsatsen er et eksempel. Det er kendt, at omorganiseringer giver ineffektiv drift i en længere periode, og det er derfor en dårlig kombination i forhold til ekstra stramt styring af de nuværende økonomiske udfordringer. Vi vurderer en strukturændring som den skitserede kræver, at ældreom- Side 24

77 rådets mange administrative systemer tilpasses: Omsorgssystem. økonomisystem, planlægningssystemer SD løn Sinas Vi vurderer ovenstående vil tage ca. 2 3 årsværk. Vi kan være endog meget bekymrede for, om det er realistisk, at disse systemer kan tilpasses i løbet af 2. halvår samtidig med sikker drift og overholdelse af økonomi og være klar til fuld drift pr. 1. januar Nye udfordringer i ukendte relationer, er omkostningstungt både økonomisk og menneskeligt. Der savnes en risikovurdering/cost benefit-analyse på en ændret struktur. Vi ønsker at blive involveret i arbejdet med fremtidens struktur. 17 Daghjemmet Livsgnisten Dokument : Til Arbejdsgruppen for ændring af struktur Vedrørende ny struktur af daghjem Vi i Livsgnisten mener at det er mest rigtigt at vi efter den nye struktur kommer til og høre ind under inde grupperne. Begrundelse herfor er; Vi er sidste station inden den enkelte borger flytter til plejehjem fra eget hjem. Samarbejdet med centrene, er med til at vi kan være med til at støtte op om en god, og tryg indflytning. Og flere af vores borger er flyttet ind på Funder plejecenter og Ådalen, skærmet enhed. Vores fysiske rammer er på Funder plejecenter. Vi samarbejder også rigtig meget med Ådalen, skærmet enhed, i form af fælles aktiviteter, der gavner vores borger og Ådalens beboere. Da alle vore borgere lider af en form for demens, vil det give god mening at vi fortsat beholder vores fælles leder med Ådalen, da hun har stort kendskab til demens. 18 Fritvalgsgruppen, Aldersro Mail : Med den nye struktur ser vi følgende fokuspunkter. Vi ser det som en klar fordel, at sygeplejerskerne og terapeuterne i den nye struktur bliver en del af fritvalgsgrupperne, da dette vil være med til at nedbryde ciloerne. Set fra borgerens synspunkt: Vi oplever stor borgertilfredshed, når den enkelte borger gennemgår et sammenhængende forløb, hvor flere forskellige faggrupper, sammen med borgeren, arbejder med samme målsætninger, samtidig med at der kommer færrest muligt i hjemmet, hvor den gode relation til borgeren er i højsædet. Dette er kun muligt, når der er en tæt dialog mellem de forskellige involverede faggrupper. Set fra medarbejdernes synspunkt: Ved at have sygeplejerskerne og terapeuterne i grupperne højnes fagligheden og opgaveglidningen vil blive mere effektiv. Planlægningen og udførelsen af indsatser, udfra den enkel- Side 25

78 te borgers mål, vil ligeledes blive mere hensigtigsmæssig og effektiv. Herved matcher krav og ressourcer. Dette vil medførere en opkvalificering, hvilket afleder større arbejdsglæde. Man kunne jo forestille sig, at dette kunne være med til at sænke sygefraværet? Daghjemmene bør være en del af fritvalgssektionen, da borgere, der benytter sig af et daghjemstilbud, bor i eget hjem og ofte er tilknyttet fritvalgsdelen. Ved at lokallederne skal have et øget antal medarbejdere og grupperne derved bliver større, skal der være et fokus på, hvordan der planlægges, så der er færrest muligt omkring den enkelte borger, så der derved er sammenhæng indsatserne. Nattevagterne dækker pt hele fritvalgsområdet i omr syd. Derudover er de 2. person på plejecentrene. Ved den nye struktur, vil de få et noget større distrikt, hvilket vil betyde mere tid på vejene og mindre a-til-a tid. Man kunne med fordel vælge at bibeholde den nuværende måde at løse opgaven på, og derved lade nattevagterne køre på tværs af de 2 sektioner (fritvalg/plejecentre). Frivillige: Der står i oplægget, at frivillige skal ind over kerneopgaverne, hvilket er imod den aftale der er indgået i forhold til frivillige. Omkostninger ved den nye struktur: Det forventes, at man med den nye struktur kan opnå en besparelse på 2-3 mill,. men det forlyder ingen steder, hvilke udgifter der vil være forbundet hermed? De 3 omr, (syd, nord og øst) kører meget forskelligt. Der vil blive brugt mange ressourcer på at udarbejde ensartede arbejdsgange, hvis det er det, der stiles mod. 19 HK erne i Område Nord, Øst og Syd, Rehabilitering og Rådhusadministrationen. Dokument : INPUT TIL STRUKTUROPLÆGGET I SUNDHED OG OMSORG Input til strukturoplægget generelt: Grundlæggende usikkerhed om, hvem der kommer til at høre til hvor. Bekymring om det er realistisk at være klar pr. 1. januar Kontoplaner etc. De administrative kommer til at trække et stort læs, når strukturen er på plads - for at den nye struktur og opgavefordeling kan fungere bedst muligt pr. 1. januar Bliver der nogen, som skal søge deres egen stilling? Får medarbejderne mulighed for en "ønskerunde" i forhold til placering i den kommende struktur? Input om mere fællesskab og tværgående opgaveløsning på det decentrale område - ex. netværksgrupper. Det er i dag forskelligt i områderne, om de arbejder specialiseret eller som generalister. Udfordringer på sårbarhed er derfor også forskellige. Side 26

79 Input fra Område Nord, Øst og Syd: - Voldsom ændring indebærer store udfordringer vedrørende den administrative organisering (prisme, budget, lønadministration, care, Min Tid, kontoplan, hjemmeside, Zoomin, Phoniro, Sinas, vikardækning, GO, IT) - Med erfaring fra tidligere strukturændring pr ved vi, at det tager lang tid at tilrette den administrative organisering, finde nyt fælles fodfæste, ensrette arbejdsgange, skabe ny fælles kultur mm. Vi ser det derfor ikke som realistisk, at vi kan være fuld etablerede i en ny struktur pr. 1. januar Ovenstående arbejde vil gå ud over den dynamik/synergieffekt vi har i vores område/gruppe i dag, da vi alle skal bruge kræfter og ressourcer på at opbygge det nye både kollegialt og fagligt. Vi forudser derfor, at det vil påvirke mulighederne for udvikling, innovation og nytænkning. - Vi anbefaler, at vi bevarer den nuværende struktur og i stedet sætter fokus på de steder der er behov for øget indsats. Vi mener, at vi vil være langt bedre rustet til at imødegå og løfte denne opgave, ved bibeholdelse af vores nuværende struktur, hvor folk kender deres rolle og hinandens faglige kompetencer. - Vi er åbne for forandringer og vil gerne omstille os til fremtidens udfordringer. Dog er vi overbevist om, at vi udvikler os bedst med et solidt fundament. Lis Okholm Johansen (medarbejderrepræsentant i arbejdsgruppen) og Mie Dreier Kristensen (FTR HK), april Forslaget om ny struktur giver os usikkerhed i ansættelsen. Hvordan vil vores job og opgaver påvirkes, hvem skal være vores kollegaer og leder, hvor skal vi sidde fysisk? Alt dette påvirker vores arbejdsglæde og motivation for vores arbejde i negativ retning. - Vi er meget positive for, at man i strukturforslaget har bevaret de decentrale administrationer. Vores erfaring fra i dag viser os, at det giver rigtig god mening, at ledelse og administration fysisk er placeret sammen, hvorfor vi opfordrer til at det må fortsætte i den nye struktur. Vores holdning er, at til nærved ledelse hører også nærved administration jo tættere vi er på borgere og medarbejdere jo bedre service kan vi levere. - Såfremt strukturforslaget bliver godkendt, har vi et stort ønske om, at vi medarbejdere fra de enkelte områders administrationer kan forblive sammen i samme stab. Vores effektivitet sammen vil betyde, at vi hurtigere og mere effektivt vil kunne imødegå de udfordringer fremtiden og en eventuel ny struktur vil bringe. - De 3 fysiske placeringer i henholdsvis Nord, Syd og Øst er godt fordelt i Side 27

80 kommunen og burde kunne bevares. - Vi laver mange lignede opgaveløsninger i de 3 områder, men der er også specialister i områderne som kunne have gavn af et netværk med de ansatte i de andre områder som sidder med de samme opgaver, f.eks. lønog personale samt IT. - Når hele organisationen skal være på plads 1. januar 2016 er der brug for at de nye ledere og de nye administrationer er på plads i god tid inden, så vi kan få tid til at lave de administrative/it ting der skal til for at resten af organisationen kan være kørende 1. januar Det betyder at fysiske placering, ledelse og hvilke medarbejdere der skal sidde hvor, skal være afklaret kort tid efter beslutningen tages i juni måned, også set i lyset af sommerferieafvikling. - Når ledelsen i de nye områder har fundet ud af behovet for bemandingen i de nye administrationer kan det vise sig at der er brug for omrokeringer og sammenlægninger. Her ville vi gerne at der kunne komme en ønskerunde så de medarbejdere, der af forskellige grunde har specielle ønsker, kan komme frem med dem. Det er ikke sikkert ønskerne kan tilgodeses men hvis der alligevel skal ske forandringer er ønske i stedet for tvang at foretrække. Input fra Administrationen i Rehabiliteringssektionen: - Vi vil anbefale at økonomien ikke skilles fra driften af specielt Hjælpemiddeldepotet o At depotet (produkterne), økonomi og de bevilgende sagsbehandlere ses som en samlet del af processen (alle, der arbejder med SL 112, 113 og 116 tilknyttes samme ledelse) - Vi vil anbefale at Genoptræningscenter Kjellerup og Remstruplund, og Lokalteams (Hjemmetræning) organiseres under samme ledelse samt at Hjemmetræning ikke deles i mindre enheder o Der er en synergi i foregår på tværs af overordnede afdelinger Lis Okholm Johansen (medarbejderrepræsentant i arbejdsgruppen) og Mie Dreier Kristensen (FTR HK), april 2015 m.m. ikke deles på flere overordnede afdelinger / på flere ledere mrådet som sådan hænger tæt sammen, bl.a. i forbindelse med befordring & opgavefordeling - Vi anbefaler at der også nytænkes i struktureringen af de administrative medarbejdere - Vi ser en nødvendighed i to modsatrettede vinkler i administrationen Side 28

81 o 1) at udførerdelen/driften i specifikke områder ex. Hjælpemiddeldepot og Genoptræningscentret - har behov for administrativ kraft tæt på, også fysisk, der dækker: o 2) at små stabe/administrationer omvendt er sårbare, hvorfor der er mening i at samle dele af administrationen på tværs i fagfællesskaber / fælles driftstab, der giver et højere fagligt niveau og sparring, inden for fx: - & personale supporten, mindre duplikering af opgaver og processer, ensartede arbejdsgange, mindre silo-tænkning - Vi vil anbefale og har ønske om en tydelig afklaring i forhold til processen for de administrative medarbejdere hurtigst muligt, da det kan være svært at gennemskue, om vi fx skal søge egne/nye jobs - Vi vil gerne have mulighed for individuelt at kunne byde ind på vores fremtidige placering, både i forhold til stillingsindhold og fysisk placering Input fra Det kropsbårne Team i Rehabiliteringssektionen, vedrørende: -og Unge, Siddestillinger(komplekse), Handicapbiler, Kommunikation, Store Boligindretninger, Syns- og Høreområdet n- ner og korsetter mm. 1. Organisering af hjælpemiddelområdet. Som vi læser forslaget, ser vi os organiseret i Myndighed, sammen med visitatorerne. Lis Okholm Johansen (medarbejderrepræsentant i arbejdsgruppen) og Mie Dreier Kristensen (FTR HK), april 2015 Vi finder det vigtigt, at alle medarbejdere, der arbejder med myndighedsopgaver efter Servicelovens 112 (hjælpemidler), 113 (forbrugsgoder), 114 (handicapbiler) og 116 (boligændringer) organiseres samlet. Dette gælder også de medarbejdere, der i dag arbejder med hjælpemidler lokalt, og som har et tættere samarbejde med visitatorerne. Formålet med dette er at sikre sammenhæng for den enkelte borger omkring hjælpemidler og at sikre et ensartet serviceniveau for borgerne. Det vil sikre en mulighed for vidensdeling, et højt fagligt niveau i sagsbehand- Side 29

82 lingen og en ligebehandling af borgerne. Der er behov for, at der i Myndighed er faglig ledelse med indgående kendskab til hjælpemiddelområdet. 2. Faglig udvikling. Der er gennem mange år opbygget en høj faglighed og viden indenfor hjælpemiddelområdet i Rehabiliteringssektionen. Vi har hjemtaget specialrådgivningsopgaver fra Regionen og er i stand til at løse komplekse opgaver, som ellers skulle købes i regionen. En del af de opgaver, vi løser, er desuden juridisk komplekse. Hvis vi fortsat skal kunne løse opgaverne på et højt fagligt niveau, til gavn for borgerne i kommunen, er det nødvendigt, at vi fortsat har mulighed for tæt faglig sparring med hinanden i hverdagen og mulighed for faglig udvikling. Vi ser en risiko for, at dette ikke kan vedligeholdes, hvis hjælpemiddelområdet ikke forbliver samlet. 3. Hjælpemiddeldepotet. Vi ser meget gerne depotet knyttet tæt til Myndighed, evt. i en selvstændig stabsfunktion på tværs i Sundhed- og Omsorg. Depotet er samarbejdspartner og udfører opgaver i relation til flere sektioner i S&O. Vi har en særlig samarbejdsrelation til depotet vedr. opgaver, der ikke er rene bestillings-/ udkørsels- og afhentningsopgaver. Det drejer sig f.eks. om specialtilpasning af hjælpemidler og boligindretninger, reparationer samt klargøring af syns- og høretekniske hjælpemidler. Et tæt og smidigt samarbejde (uden økonomisk timeafregning) sikrer en hurtigere, billigere og mere fleksibel opgaveløsning til gavn for borgerne. 4. Økonomi og administration. Vi mener, at ansvaret for det samlede budget for hjælpemidler, boligindretning, biler m.m. skal ligge i Myndighedssektionen (eller i den sektion, vi bliver en del af). For at udnytte ressourcerne på bedste vis vil det være mest hensigtsmæssigt, at vi selv varetager betaling af fakturaer, på det vi bevilger. Samtidig er der kontrol af, at fakturaerne er korrekte med beløb. Vi oplever desværre ofte, at fakturaer er fejlbehæftede. 20 Vanda Vestergaard (Funktionsleder akutteamet) og Charlotte Palm (Udviklingskonsulent område Nord) Dokument : Overvejelser i forhold til forslået struktur. Som udgangspunkt er der rigtig meget, der fungerer godt i den nuværende struktur. Der er bl.a. etableret værdifulde samarbejdsrelationer og netværk i den nuværende struktur, som har stor betydning i forhold til at sikre drift, kvalitet og innovative løsninger fremadrettet. Etablering af en helt ny organisationsstruktur er meget ressourcekrævende og kan rive guldtæppet væk under ledere og medarbejdere i en tid, hvor der er rigtig mangeartede udfordringer, som presser sig på. Vi mener derfor, at en justering af den nuværende struktur, fremfor en total ændring, vil kunne vedligeholde, styrke og udvikle en organisation, som er kendt og tryg og som bibeholder gode samarbejdsrelationer og netværk. Men en justering af strukturen af de nære sundhedstilbud, kunne give Side 30

83 bedre koordination internt og eksternt/ tværsektorielt og i forhold til organisationens omstillingsparathed fremadrettet. En ny sektion, der skal varetage udvikling og drift af sundhedstilbud, der relaterer sig til det nære sundhedsvæsen, giver god mening. Dog er det nære sundhedsvæsen ikke en lodret gående sektion i egen søjle i vores forståelse, men mere en vandretliggende sektion. Borgere med behov for tidsbegrænsede, målrettede og udredende indsatser, relaterer sig til alle områder/sektioner og har i meget høj grad netop brug for, at kunne komme helt ud i alle hjørner af hele organisationen. Vi forslå derfor følgende justering i den nuværende struktur: Drift A Drift B Drift C Nære sundhedstilbud En ny sektion for De Nære Sundhedstilbud kan omfatte de Midlertidige pladser, Døgngenoptræningsafdelingen, Akutteamet og evt. daghjem. Det er alle indsatser, der går på tværs af vores afdeling. En fælles og nærved ledelse vil medføre en ensartet tilrettelæggelse, kvalitet og udvikling i tilbuddene. Samtidig kunne vi forestille os, at nat-dækning for sygeplejen kunne indgå herunder. De terapeutfaglige funktioner, der tilknytter sig til de nævnte tilbud, kan samtidig blive en fast del af lokaliteterne og derved forankre en fælles tværfaglig indsats ift. borgeren i den midlertidige/ akutte fase. Mestringsteamet kunne med fordel fordele sig i de eksisterende områders fritvalgsdele, hvor mestringsteamets særlige viden og tiltag kunne bruges i samarbejde med medarbejderne i områderne, som jo alle har været gennem et uddannelsesforløb ift. mestring. På den måde ville også mestringsteamets tiltag kunne forankres i den fortsatte indsats omkring borgeren. Den eksisterende rehabiliteringssektion kunne derfor fremadrettet bestå af ambulante genoptræningstilbud som nuværende fra Kjellerup, lokaltrænende terapeuter og de sagsbehandlende terapeuter. Sagsbehandlingen jf. Sundhedslovens 140 kunne fortsat registreres gennem rehabiliteringsafdelingen. Myndighedssektionen skal i vores optik primært behandle afgørelser ift. Serviceloven og bl.a. vurdere om en borger er berettiget til eksempelvis en plejebolig. Det vil sige, at indsatser jf. Sundhedslovens 138 skal gå direkte ud til det udførende område, som opretter indsatsen og disponerer Side 31

84 sygeplejen jf. gældende indsats- og registreringskatalog. Samtidig skal samarbejdet med fritvalgs-medarbejderne koordineres i et tæt samarbejde mellem sygepleje- og service funktion, hvorfor hjemmesygeplejen skal have en nær kobling til fritvalgsgrupperne. Borgere, som er visiteret til en plejebolig skal bør efter indflytning ikke visiteres diverse plejepakker gennem myndighedssektionen. I stedet skal ledelsen i området registrere den nødvendige indsats i omsorgssystemet. På den måde vil ledelsen af plejecenteret få det direkte og relevante ansvar for at tilrettelægge indsatser og ressourcer omkring borgerne og være ansvarlig for, at borgeren får de nødvendige ydelser og indsatser jf. gældende kvalitetsstandarder og lovgivning. Denne opgave mener vi godt kan varetages på trods af bevarelse af 3 driftsområder, hvor værdifulde samarbejdsrelationer og netværk vil medvirke til en ensartethed i den nødvendige service. 21 Hjemmesygeplejerskerne i område Syd. 22 lokallederne Ude Område Øst Dokument : Input til ny struktur i Sundhed og Omsorg Sygeplejerskerne i hjemmesygeplejen oplever en hastig udvikling. Det fordrer, at vi er højt gearet og fagligt rustede til de mange nye og komplekse opgaver vi møder hos hver enkelt borger. Vi mener derfor, at omdrejningspunktet i den nye struktur, bør være faglig ledelse, der styrker fagligheden, kompetenceudvikler den enkelte sygeplejerske og løfter hele sygeplejegruppen. Vi ønsker ledelsen tæt på os og helst ikke strøet ud over flere matrikler, da det mindsker den daglige sparring med ledelsen. Vi ønsker en god udnyttelse af vores ressourcer og kompetencer, så de sættes i spil og arbejder til gavn for borgeren. På den baggrund, har vi drøftet placeringen af det nære sundhedstilbud, som vi mener skal sættes i relation til hjemmeplejen og hjemmesygeplejen og ikke i en søjle for sig selv. Et konkret ønske er, at Akutteamet decentraliseres og fysisk placeres i de respektive sygeplejegrupper i kommunen. Det samme med f.eks Mestring. Vi oplever, at vi bedst udnytter hinandens ressourcer og kompetencer, når vi er en fysisk del af hinandens hverdag. Den almene faglighed løftes når vi danner relationer på tværs af faglighed og felt til stor gavn for borgerne. Vi ønsker for sygeplejegruppen, at vi kan være tæt på fritvalgsgrupperne, da vi kan se, at det giver en kæmpe gevinst ifht. et sammenhængende og smidigt borgerforløb. Det bliver en naturlig del af hverdagen, at kompetenceløfte, dele og udvikle fagligheden. Vi vil dog gerne slå et slag for, at der også bliver givet plads, tid og rum til, at sygeplejerskerne kan sparre monofagligt, og at der udpeges en faglig ansvarsperson, som står på mål for fagligheden. Faglighed er både alles og den enkeltes ansvar, men fagligheden er nødt til at være højprioriteret hos ledelsen, så det ikke kun er økonomi og opgaveløsning, der sætter rammerne for indholdet i ydelserne. Specialfunktionerne skal fortsat være en del af sygeplejegruppen. Dokument : Vi har i dag gode netværk og tætte relationer på tværs af områder, afdelinger og faggrupper. Side 32

85 Vi oplever i dag, at vi alle er involveret i det nære sundhedsvæsen og vi ser fortsat mange udviklingsmuligheder i den nuværende struktur. Vi ser det nære sundhedsvæsen alle steds nærværende hos brugerne, i gruppen af medarbejdere og hos ledelsen. Vi oplever, at vi i den nuværende struktur de senere år har formået at styrke det tværfaglige samarbejde omkring sammenhængende forløb, med fokus på fælles mål lavet sammen med borgerne. Vi har haft stor gavn af o-pakker. Dette gode forløb står stærkest når relationerne er dannet. AL omstrukturering kræver et godt fundament. Vi tænker, at en strukturændring, som den forslåede, vil underminere fundamentet total med fare for at skabe stilstand/vakuum. Dette er ikke et godt implementerings incitament. Vi synes, at den foreslåede strukturændring inspirerer til silotænkning, hvilket hverken gavner borgerne eller den faglige udvikling. Os som lokalleder har behov for tæt sparring når vores ledelsesfelt udvides og dette fremmes ikke, når gruppen af lokalledere bliver større og ledelsen kommer længere væk fra os. Da der i 2008 sidst blev ændret i strukturen, var distrikslederniveauet netop sat i verden for at skulle tænke strategisk og skabe udvikling og ledelse tæt på lokallederen og organisationen, i erkendelse af, at lokalledelsen hele tiden har fingrene i driften tæt på medarbejdere, borgere, elever, selvvalgte hjælpere og implementering af nye tiltag. Vi frygter, at vi i den foreslåede struktur fratages ledelse tæt på for os og at vi kommer til at mangle en distriktsleder, der som nu kan sparre med os tæt på og afstikke tydelige rammer og retning på højt detaljeret plan. Vi har meget brug for tæt sparring i dagligdagen med vores distriktsleder, som sikrer implementering af nye tiltag, ensarte implementering evaluering og justering af igangværende drift. Fokus på det økonomiske følges meget tæt og vi kan sammen med distriktslederen let rette til, når der skal justeres, da hun har så stor indsigt i vores grupper. Vi ser det som en nødvendighed for at sikre en effektiv opgaveløsning af høj kvalitet, at medarbejdere med særlige kompetencer f.eks. terapeuter og sygeplejersker er forankret der, hvor den store koncentration af medarbejdere med mange borger kontakter er. Basispersonalet påvirkes let af de forstyrrelser, som sker på ledelsesniveauet, så en omstrukturering skal måske tages med små skridt. Hvorfor ændre noget der fungerer? 23 Irene Maagaard Frederiksen (Uddannelsesansvarlig - SOSU Sundheds- og Omsorgsafdelingen) Mail : Her er lige et input til ny struktur set ud fra et uddannelsesperspektiv. Det nære Sundhedsvæsen mulige opgaver: Jeg foreslår, at der under mulige opgaver bliver tilføjet uddannelse af stud. og SSA elever Begrundelse: vi skal fremover kunne imødekomme uddannelse af flere SOSU assistenter. Da de uddannes som sundhedspersoner med autorisation, vil der være gode læringsmuligheder i de afdelinger, som er placeret i denne sektion. Ligeledes vil der være god mulighed for at SSA eleverne kan samarbejde Side 33

86 med og få læring af sygeplejersker. Vi har allerede i dag SSA elever på Midlertidige pladser og GOR. 24 Anne J. Nielsen, Suzanne Helms og Anni Kristensen (de tre lokalledere for demensdaghjemmene) Dokument : Vi vil klart anbefale, at demens daghjemmene kommer til at høre under søjlen med plejecentre. Som det fungere i dag, så har vi et meget større samarbejde med plejecentrene omkring borgerne end med hjemmeplejen. De borgere der kommer på daghjemmene kommer fra hele kommunen, og her er Care et rigtig godt værktøj til at holde den røde tråd igennem borgernes forløb imellem hjemmeplejen og daghjemmet. Der afholdes statusmøder/opfølgningsmøder omkring en borger, hvor både hjemmeplejen, sygeplejen, demenskonsulent kan deltage, og efter behov ligeledes fys/ergo og visitationen deltager. Oftest er det daghjemmene som indkalder alle interessenter, og der udarbejdes handleplan for videre forløb i Care. Når borgerne skal flytte på plejecentre er det vigtigt at vi er kontaktskaber, og ved at være tæt på plejecentrene kan vi være med til at skabe relationer for borgeren til plejecentret så vi opnår den gode indflytning. Når et menneske med demenssygdom skal flytte på plejecenter vil overgangen lettes betydeligt, hvis der er nogle der kender vedkommende og kan sørge for den gode indslusning. Det er kendte rammer og kendt personale. Vi har stort fokus på at få den demensramte indsluset, og vi har netop ved at være tæt på plejecenteret rigtig gode muligheder for at udnytte ressourcerne optimalt for den demensramte. Vi flytter kendt personale med omkring hver enkelte, som klart er medskabende til den gode indflytning. Vores store bekymring går også på, at man vælger, at de 3 demens daghjem skal ledes under 1 leder. Dette kan vi se vil blive meget problematisk geografisk set. Som leder skal man være nær på ved forandringer og ved implementering af nye tiltag og dette vil blive svært, da der er langt imellem de 3 daghjem. Ved at vi, som nu, er lokalledere for både plejecentrene og daghjemmene kan vi bruge personalet som buffere begge steder, da dette falder helt naturligt. Fagligheden er i top, da både medarbejdere og borgere/beboere kender hinanden. Dette giver en øget faglighed, både sundhedsfagligt og demensfagligt, som er til stor gavn for borgerne. Da det er et fagligt svært demensområde, er det meget vigtigt at personalet er veluddannet i demens og har den rette forståelse herfor. Vi bruger frivillige på vores daghjem. De frivillige hører til huset, og kommer som en naturlig del i daghjemmene også hvor vi har stor glæde af dem. (vi kan høre fra vores kolleger at det kan være svært for dem at rekruttere frivillige), men da de har et forhold til huset, kan vi som ledere sluse dem ind i daghjemmet også. Vi har flere aktiviteter, som f.eks. erindringsdans, hvor det giver mening at indbyde både daghjems borgerne og beboerne i huset. Derudover har vi på nuværende tidspunkt et godt netværk, de 3 daghjem imellem på trods af 3 forskellige ledere. Vi mødes på tværs, og forsøger at ensrette de tre daghjem i forhold til skabe et ensartet demensfagligt til- Side 34

87 bud. Samtidig vil vi gøre opmærksom på, at vi mener, at der mangler en demens tovholder som kan skabe udvikling og have fokus på demensdelen i Silkeborg på et langt højere plan end det er nu. Vi skal med ud over stepperne. 25 Trine Rold Rehabiliteringssektionen Dokument : Følgende er input til den kommende struktur i S&O Lokalteam Træning gennemførte en intern omorganisering i april 2014, som byggede på mange af de udfordringer der er beskrevet i strukturoplægget. Og da teamets opgaver/samarbejdsflader også strækker sig ind i en stor del af S&O, kan tankerne og logikken fra denne proces, måske bruges eller inspirere til den strukturændring, der nu skal ske i hele S&O. Det vi tog udgangspunkt i var: Borgerens samlede helbredstilstand (Tænkt ud fra ICF 1 ) Hvad karakteriserer indsatsen akut><planlagt. Hvilket kompetenceniveau kræves. Hvem skal samarbejde om indsatsen og i forløbet. Jeg har tegnet et udkast til en ny struktur i S&O ud fra ovenstående, hvor jeg har forsøgt at se bort fra de etablerede enheder. Der mangler formentligt noget som jeg ikke har været opmærksom på, og måske har jeg tolket noget eksisterende forkert. Mit udkast ligger i en håndskitse, da det var mindst tidskrævende Bilag 1. Læs følgende med bilaget ved siden af. Udgangspunktet i borgerforløbet giver en anderledes logik at bygge en organisationsstruktur op om, men kan være retningsgivende for hvem der hører naturligt sammen i lokale enheder, fordi opgaven ligner hinanden.(eksempelvis fritvalg inkl. daghjem, plejecentre inkl. aflastningspladser, og DMP med specialer i neuro, palliation, akut (inkl. sygepleje akutteam) og evt. demens) Afhængig af mængden af opgaver til en enkelt faggruppe kan det være nødvendigt at opdele eller gå på tværs af lokale enheder. De tværgående kan være større fagenheder på tværs af de lokale enheder for at hindre sårbarhed samt sikre den fagfaglige udvikling. Sådanne tværgående enheder vil også være med til at trække viden på tværs af lokalenhederne og skubbe på udviklingen der. Mit bud på de tværgående fagenheder/funktioner der er tale om er visitation, træning, hjælpemidler, akutteam og måske noget sygepleje. For hver af disse funktioner skal man undersøge, hvor stor en tværgående enhed skal være før den er funktionsdygtig ift. opgaven. Når det så er beskrevet, så skal vi sikre at enhederne hænger sammen, så vi faktisk kan få sammenhængende borgerforløb. 1 ICF er en international valideret og accepteret forståelsesramme og et standardiseret sprog til at beskrive helbred, funktionsevne og kontekst, der kan anvendes tværfagligt, tværsektorielt og på tværs af nationer. Eksempelvis kan ICF godt rumme funktionsevnevurderingerne i S&O fra visitation, sygepleje, mestringsteam, træning og hjælpemidler. Komponenterne er kropsfunktioner, omgivelsesfaktorer, personlige faktorer, aktivitet og deltagelse. Side 35

88 Her er mit forslag overliggende spor af faglige borgerforløb, som skaber sammenhæng fra den bedste helbredstilstand til den dårligste helbredstilstand og omvendt. Vi leverer de ydelser som borgeren har brug for, for at klare sig ved egen hjælp. Eksempel på fagligt spor er palliation (fra DMP til forløbsprogrammer) og andre eksempler, hvor det kunne give mening er måske neuro, demens, smerter, inkontinens, ernæring. En faglig forløbskoordinator til at styre de enkelte faglige borgerforløbs spor kan findes blandt sygeplejersker eller terapeuter med specialfunktion eller evt. konsulenter. De skal være med til at sikre en høj sygdomsfaglig viden og rettidighed i organisationen, som med udviklingen af det nære sundhedsvæsen hele tiden bliver mere vigtigt. Ligeledes kan de fungere som faglig borgerrådgivning. Noget af det ovenstående eksisterer i dag, vi skal bare i den nye struktur have samlet opgaver der ligner hinanden i samme enhed og have enhederne til at hænge sammen. Ift. det tidligere udsendte forslag til ændret struktur, synes jeg ikke at de tegnede enheder anskueliggør borgerforløbet og sammenhængen i det. Jeg mener ikke at myndighedssektionen eller udvikling og forebyggelse skal gå på tværs af hele organisationen, de dækker hver især kun en del af organisationen. Konsulenterne fra de to sektioner kunne med fordel virke mere ud i organisationen i de faglige spor. Der er mange højt uddannede, som i højere grad end nu kan understøtte udvikling mere lokalt til gavn for borgeren. Jeg synes beskrivelsen af sektionen nære sundhedstilbud splitter borgerforløbet ad, fordi der både er enheder, der varetager opgaver hos de mest syge DMP/akutteam og hos de mest raske ambulant genoptræning Jeg vil foreslå at den deles i to sektioner. En for de mest syge borgere DMP med DMP og udadgående funktioner eks. akutteam og følgehjem fra DMP og en anden sektion sundhedstilbud for de mest raske med forebyggelse, forløbsprogrammer og ambulant genoptræning. Det betyder at udvikling og forebyggelse deles. Udvikling og konsulenterne fra myndighed får faglige områder med tværgående ansvar i S&O og forankres hensigtsmæssigt afhængigt af fagområde. Konklusionen på mit input er form for matrix organisering: 4 sektioner tæt ved siden af hinanden. DMP, Fritvalg, Plejecentre, Sundhedstilbud. Et antal lokale enheder i de enkelte sektioner. Her skal ledelsen lede opgaveløsningen hos borgeren og sikre en mestrende tilgang og effektiv drift. 3 tværgående fagenheder der går på tværs af nogle af sektionerne. Eks. myndighed (visitation, mestingsteam og hjælpemidler), Træning (DMP, INDE og UDE) Akutteam (TUE, DMP og UDE). Her er det faglig ledelse, der skal understøtte driften i de lokale enheder, sikre høje faglige Side 36

89 Side 37 kompetencer der matcher opgaveløsningen. Et antal spor faglige borgerforløb på tværs af relevante sektioner, eks. palliation, neuro, smerter, demens osv. Jeg kommer gerne og forklarer/uddyber mine tanker om ovenstående. Det er meget vanskeligt at få beskrevet forståeligt med få ord. Håber det har inspireret jer.

90 26 Tine Møller- Madsen (fællestillidsmand sygeplejersker i Silkeborg Kommune) Dokument : TR input til ændret struktur. Det nære sundhedsvæsen er en del af hele sundhed og omsorg. Vigtigt at sygeplejersker er en del af og er forankret i alle "ben" også i "pleje hjems benet". Der skal være tæt kontakt til hjemmeplejegrupperne - det peges der også på i en ny forsknings rapport fra RUC (Nye roller i det nære sundhedsvæsen) Det er vigtigt relationerne til hinanden er i orden så patienternes behov tilgodeses.- og der skabes faglig udvikling - sygeplejersker er gode til at koordinere - og er gode til at fortage faglige skøn og sætte sig i spil. derfor er det vigtigt at der er sygeplejefaglig ledelse - Ny model hvor faglig ledelse er grundlæggende, og der er faglige kompetencer der matcher den øgede kompleksitet i kommunen. Hvis man laver ny struktur, skal lederne matches det ledelses felt de skal bestride. Bibeholde de tre områder som hjemmesygeplejen idag er delt op i (Syd, Øst, Nord) Akutteam en stor del af de midlertidige pladser. 28 Demensteamet Dokument : Input til forslag om ændret struktur i Sundhed & Omsorg fra Demensteamet i Silkeborg Kommune På baggrund af den foreslåede strukturændring i Sundhed & Omsorg finder vi Demensteamet - det meningsfuldt at oprette en ny selvstændig enhed i form af et demenskompetencecenter, der indplaceres under Det Nære Sundhedstilbud. Det overordnede formål med kompetencecentret er at sikre sammenhæng for borgeren og samarbejde på tværs af de 3 søjler i den foreslåede struktur. Centret vil således tage udgangspunkt i de 4 bærende værdier i Silkeborg Kommune dialog, dynamik, kvalitet og sammenhæng samt ydermere nytænkning. Vi forestiller os, at følgende enheder kommer til at referere under kompetencecentret: - En demensleder med ansvar for det samlede demensområdet. Lederen vil endvidere være repræsentant for demensområdet i Lederforum. - Demensteamet dvs. de 3 demenskonsulenter samt udviklingskonsulenten på demensområdet. Demenskonsulenterne tænkes fortsat placeret i nærområderne, hvorimod udviklingskonsulenten på demensområdet samt demenslederen tænkes at have base på kompetencecentret. - De midlertidige pladser til mennesker med en demens. Eventuelt et nyt fleksibelt tilbud med mulighed for aften- og weekendåbent tilknyttet de midlertidige pladser. - Kommunens skærmede demensafsnit. - De nuværende 3 demensdaghjem, som fortsat skal forblive placeret i nærområderne og ift. den daglige ledelse været tilknyttet det pleje- Side 38

91 Side 39 center, de fysisk ligger sammen med. Vi foreslår endvidere, at den nuværende ordning, hvor demenskonsulenterne dækker hver sin geografiske del af kommunen bibeholdes med henblik på at sikre samarbejde på tværs af søjlerne samt minimere tid til transport. Fordele ved ovennævnte forslag: Når kompetencer samles et sted optimeres mulighederne for godt samarbejde, højere faglighed og kompetenceudvikling, idet synergieeffekter kommer i spil. Vi forestiller os eksempelvis at centret kan rumme et internt undervisningstilbud til pårørende, personaler m.fl. Sikrer et sammenhængende borgerforløb (samarbejde mellem inde- og udedelen) ift. den komplekse/sårbare borger med en demenssygdom. Blandt andet fordi demenskonsulenterne kender til de lokale forhold (herunder frivillige tilbud) samt områdernes forskelligartede kulturer og arbejdsformer. Skaber fortsat grobund for brug af mestringsprincipperne. Det at kunne mestre egen hverdag længst muligt forebygger belastning og sygdom hos den raske ægtefælle og udskyder indflytning på plejecenter hos den sygdomsramte. Med én leder af et kompetencecenter sikrer man et samlet overblik over området, så den overordnede handleplan på demensområdet, projekter og andre tiltag kan få den nødvendige ledelsesmæssige støtte og opbakning i hverdagen. Hovedpointe: Vi som demensteam oplever, at det er meget vigtigt, at vi samler viden samt arbejder på tværs af alle søjlerne, så det giver det bedst mulige borgerforløb. Vigtigheden heraf understreges af det faktum, at en borger med demens i sit degenererende sygdomsforløb ofte har kontakt til mange instanser udredningsdelen, demensteamet, visitationen, jobcentret, ledsagerordningen, hjemmeplejen, mestringsteamet, træning i hjemmet, daghjem, aflastning, midlertidige pladser, akutteam og faste botilbud (plejecenter og lign.). Borgere med demens har brug for at andre har overblikket og kan følge op, så de altid modtager det bedst egnede tilbud. Det tværgående samarbejde sikrer, at der skabes høj grad af kvalitet og sammenhæng i det aktuelle tilbud borgeren med en demenssygdom modtager. På vegne af demensteamet kan udviklingskonsulent på demensområdet Kim Oskar Carlsen kontaktes for yderligere uddybning af ovenstående tanker.

92 Leder af Demenskompetencecenter 29 Myndighedssektionen Dokument : Forslag til ændret struktur i Sundhed & Omsorg Baggrund I de seneste år har Sundhed & Omsorg udviklet og implementeret mange nye sundhedstilbud, både som en del af udviklingen af Det Nære Sundhedsvæsen, men også på baggrund af initiativerne fra Ældrepuljen. Udviklingen af Det Nære Sundhedsvæsen har udfordret afdelingen fagligt, men også økonomisk. De politiske udvalg har på den baggrund vedtaget betydelige besparelser for at få budgetterne i balance. Den nuværende struktur har eksisteret siden Den blev udviklet som led i kommunesammenlægningen og den deraf følgende sammenlægning af kommunernes ældreområder. Formålet med strukturen var dengang at: Sikre en effektiv løsning af opgaverne Sikre en stærk og bæredygtig faglighed Sikre fokus på udvikling, sammenhæng i organisationen, evalue- Side 40

93 ring, kvalitetsudvikling, videndeling og koordinering Tilbyde udfordrende og udviklende arbejdspladser Tænke i helheder. Strukturen tog afsæt i Sandhedens øjeblik og kommunens fire værdier; Dialog, Dynamik, Kvalitet og Sammenhæng. Princippet om nærhedsledelse var styrende og fik en særlig dynamisk udformning. Det betyder, at hvis en lokalleder får under 25 medarbejdere, skal antallet af lokalledere reduceres, og omvendt hvis antallet af medarbejdere øges. Endelig var der fokus på stærk faglighed og samling af fagområder med faglig ledelse. Fremtidige udfordringer Den nuværende struktur er og har været meget velfungerende, men udviklingen i de kommende år vil accelerere yderligere og i stigende grad udfordre afdelingen. En ændret struktur i Sundhed & Omsorg skal derfor i høj grad understøtte udviklingen og imødegå de faglige og økonomiske udfordringer. De væsentligste årsager til udfordringerne er: Det Nære Sundhedsvæsen Mange nære sundhedstilbud er udviklet og implementeret. At koordinere og justere dem både internt i afdelingen og i samarbejde med andre afdelinger og sektorer bliver tiltagende vanskeligt. Det nære sundhedsvæsen skal have en tæt kobling til myndighedssektionen. Indsatserne i sundhedsloven er ofte i tæt forbindelse med indsatserne i serviceloven, som ydes fra S&O, men også fra andre afdelinger. For borgerne vil det give mest mening, at myndighedsafdelingen sikrer myndighedskoordineringen; det vil sige koordineringen (bestillingen) af indsatserne på tværs af S&O og samarbejdet med de øvrige afdelinger. Udviklingen i det nære sundhedsvæsen udfordrer kommunens organisering herunder forventes der et øget pres på eksempelvis midlertidige pladser. Ny lovgivning og nye tiltag Hvordan implementerer vi bedst udefrakommende tiltag, der pludselig griber ind i vedtagne politiker og strategier? Rehabilitering Et paradigmeskift er i gang, så alle målgrupper har krav på rehabilitering. Flere borgere med demenslidelser Hvordan tager vi bedst imod dem? Udbud af hjemmeplejen 3-4 firmaer leverer ydelserne dag, aften og nat. Vi kan forvente en hårdere konkurrence. Konkurrence er et indbygget vilkår i lovgivningen om Frit valg. Side 41

94 Udbud på plejecentre Giver øget konkurrence og muligvis krav om, at kommunen kan levere til samme pris. Friplejehjem Hvad betyder det? Risikerer vi tomme plejeboliger? Samarbejde med de frivillige Der er pres på ressourcerne og færre medarbejdere, så vi skal have flere frivillige ind, og de vil komme ind over kerneopgaverne. Sundhedsaftaler Nye opgaver og krav udfordrer tilgængeligheden i hele Sundhed og Omsorg Der skal arbejdes med en tilgængelighed der matcher det gode borgerforløb Bærende værdier i en ændret struktur En ændret struktur i Sundhed & Omsorg skal som tidligere tage afsæt i Sandhedens øjeblik det øjeblik, hvor medarbejderen møder borgeren, og hvor værdierne bliver omsat til handling. Hver eneste handling i Sandhedens øjeblik skal kunne leve op til værdierne og er kernen i alt, hvad vi gør. Direktionens visioner bør sættes ind her Ledelse i Silkeborg Kommune bygger på fire værdier, der er grundpiller i det daglige arbejde: Dialog Vi kommunikerer med borgere og medarbejdere med respekt og værdighed Dynamik Vi tilpasser os borgernes behov og samarbejder på tværs af afdelinger og sektorer samt med de frivillige Kvalitet Vi arbejder professionelt og anvender den nyeste viden indenfor området Sammenhæng Vi arbejder sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende med et sammenhængende borgerforløb for øje. Sundhedsaftalen er den formelle ramme, som Silkeborg Kommune har for det tværsektorielle samarbejde mellem region, kommuner og almen praksis i Region Midtjylland. I Sundhedsaftalen er det en vigtig forudsætning for gode tværsektorielle forløb, at patientforløbet betragtes som en fælles opgave, der kræver fælles løsning ved fælles indsats. For at styrke helheden og opprioritere det fælles ansvar er Sundhedsaftalen forankret i tre fælles værdier: Vi sætter borgeren først Vi skaber resultater Vi udfordrer vanetænkning. Tanken er at integrere sundhedstilbuddene og dermed flette sektorernes indsatser, så borgeren oplever sundhedsvæsenet som én indgang, og at tilbud i forhold til for eksempel forebyggelse, behandling og genoptræning er tænkt sammen. Indenfor de nævnte rammer har Lederforum defineret de værdier, der særligt skal være bærende i en ændret struktur i Sundhed & Omsorg: Side 42

95 Sammenhæng for alle Vi skaber sammenhæng i indsatsen omkring borgeren og i hverdagen for kollegaer og andre samarbejdspartnere Tillidsbaseret organisation og tillidsbaserede relationer Vi bygger vores relationer til borger og pårørende, mellem kollegaer og leder/medarbejder på tillid og gensidig respekt Tilgængelighed Vi er tilgængelige, og borgeren henvender sig aldrig det forkerte sted Fokus på indsatsen Vi har fokus på borger og pårørende, og opgaveløsningen er på borgerens præmisser Effektiv opgaveløsning Vi yder den bedst mulige kvalitet med den mest effektive udnyttelse af ressourcerne. Formål med en ændret struktur En ændret struktur i Sundhed & Omsorg skal understøtte to politikker, der er gældende for området; Ældre- og Sundhedspolitikken og Sundhedsfremme- og Forebyggelsespolitikken. Den skal ligeledes tage udgangspunkt i kommunens, Sundhedsaftalens og Lederforums værdier samt kunne håndtere eksisterende og fremtidige udfordringer indenfor området. Lederforum ønsker, at en ændret struktur kan: Understøtte en tværfaglig opgaveløsning, der fremmer borgerens livskvalitet og livsindhold Understøtte det gode borgerforløb se figur 1 Imødegå og understøtte fremtidige udfordringer, herunder udviklingen i Det nære Sundhedsvæsen Sikre faglig udvikling, implementering, kvalitetssikring, evaluering og videndeling Bidrage til udfordrende og udviklende arbejdspladser med et godt arbejdsmiljø Understøtte samarbejdet i Sundhed & Omsorg, med kommunens andre afdelinger og de private leverandører og med andre kommuner og sektorer Understøtte muligheden for integrerede indsatser Sikre en effektiv og konkurrencedygtig opgaveløsning. Vigtige elementer i den nuværende struktur Der er elementer i den nuværende struktur, som Lederforum fortsat ønsker at have fokus på. Det er: Lokalledelse Ledelse af økonomi, it og administration Konsulenter med kompetencer indenfor udvikling og implementering samt kommunikation og markedsføring. Figur 1. Det gode borgerforløb i Sundhed & Omsorg Side 43

96 Figuren er taget fra beskrivelsen Det gode borgerforløb i Sundhed & Omsorg, der blev vedtaget af Lederforum i januar Den viser de fem typiske faser, der kan være i de forløb, borgerne har i deres kontakt med sundhed & Omsorg; Stratificering, Udredning og rehabilitering, Bevilling og bestilling, Leverede indsatser samt Opfølgning og Rehabilitering. I alle borgerforløbets faser er endvidere fokus på behovet for råd og vejledning, sundhedstilbud og de muligheder, der eksisterer i forbindelse med frivillighedsområdet. Forslag til ændret struktur Den overordnede struktur for Sundhed & Omsorg er illustreret i figur 2. Her bliver afdelingen delt i seks sektioner, der varetager funktioner vedrørende; Økonomi, it og administration, Udvikling og forebyggelse, Myndighed, Nære sundhedstilbud, Hjemmepleje og Plejecentre. Figur 2. Overordnet struktur i Sundhed & Omsorg Se evt. Strukturnotat af 5. marts Økonomi, it og administration Økonomi-, it- og administrationssektionen styrer afdelingens økonomi og Side 44

97 it-systemer. Derudover varetager den Sundheds- og Omsorgsafdelingens centrale administration samt vedligeholdelse og om- og udbygninger indenfor afdelingens område. Udvikling og Forebyggelse Udviklings- og forebyggelsessektionen indeholder funktioner, der både går på tværs i kommunen og på tværs i Sundheds- og Omsorgsafdelingen. Sektionen understøtter desuden de andre sektioner i forhold til uddannelse af elever og studerende. Sektionens opgaver er: Sundhedsfremme- og forebyggelsesprojekter Borgerrettet og patientrettet forebyggelse (Sundhedshuset) Uddannelse af elever og studerende Frivillige og brugerstyrede cafeer Forebyggende hjemmebesøg. Myndighed Myndighedssektionen varetager visitation, sagsbehandling, tilsyn og opfølgning på afgørelser i forhold til bevilling af personlig hjælp, praktisk bistand, nogle typer af hjælpemidler og boligændringer. Sektionen rummer ligeledes sundhedsfaglige ledere/koordinatorer og tværgående konsulentfunktioner. Både den nye rehabiliteringsydelse i serviceloven og den nye bekendtgørelse om genoptræning efter sundhedsloven kalder på sammenhæng og koordinering, når borgerens behov for indsats skal vurderes. Det vil derfor være en fordel at samle myndighedsfunktionerne; personlig pleje og praktisk hjælp, rehabilitering, genoptræning og hjælpemiddel under nuværende myndighed, så borgeren oplever helhed i mødet med kommunen, både hos leverandører og i forbindelse med afgørelser. Myndighedssektionen vil understøtte et ensartet samarbejde med alle leverandører sikre en enkel og mere entydig vej i borgernes møde med kommunen understøtte sparring, udvikling og dialog mellem funktioner understøtte en ensartet tilgang og forståelse for rehabiliteringsbegrebet Sektionens opgaver er: Modtager henvendelser fra borgere, pårørende, leverandører, egen læge m.fl. Medansvarlig på at sikre det gode og sammenhængende borgerforløb Rådgiver og vejleder Sagsbehandler, herunder udredning og visiterer samt udarbejder bevillinger Indgår den tværfaglige i udredning og afklaring Bestiller de bevilgede ydelser hos leverandøren Side 45

98 Følger op på og revisiterer eventuelt bevilgede indsatser Sikrer den tværgående og sammenhængende myndighedskoordinering på tværs af lovgivninger Varetager tværgående konsulentfunktioner, der understøtter Lederforums og sektionernes opgaver. Tilsyn og kvalitetssikring Sikre løbende opfølgning på og udvikling af serviceniveau Mulige opgaver: Drift af hjælpemiddeldepotet. FOKUSområder i en ændret struktur Dialog Kompetencer Tværfaglighed Organisationsforståelse Fælles ledelse mellem Mestring og myndighed Organisering i myndighed leder af sektionen Team x Team xx Team xxx Team xxxx Sektionen opdeles i et relevant antal team der organiseres ud fra borgerforløbstankegangen Opdelingen kunne se ud på følgende måde Opgaver team x Teamets kerneopgaver Hjælpemidler Blebevillinger Støttestrømper Proteser Siddestillinger Biler Side 46

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Budgetopfølgning pr. 30. september 2014 1. Resume Drift Oprindelig budget Korrigeret budget uden over- /underskud Forventet resultat Afvigelse (- = mindreforbrug) I 1.000 kr.

Læs mere

1 Dialogmøde mellem Ældrerådet og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget om budget 2016

1 Dialogmøde mellem Ældrerådet og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget om budget 2016 1 Dialogmøde mellem Ældrerådet og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget om budget 2016 1.1 - Bilag: Bevilling 52 bevillingsaftale DokumentID: 4378283 Bevillingsaftale 2016 Bevillingsaftale for bevilling 52

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889

Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2014 Udvalg: Sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889 10.1 10 Social

Læs mere

2 Dialogmøde med Center-MED for socialpsykiatrien vedrørende drøftelse af input til budget

2 Dialogmøde med Center-MED for socialpsykiatrien vedrørende drøftelse af input til budget 2 Dialogmøde med Center-MED for socialpsykiatrien vedrørende drøftelse af input til budget 2016-2019 2.1 - Bilag: Socialpsykiatrien - dialogmøde DokumentID: 4185382 Dialogarrangement Socialpsykiatrisk

Læs mere

Sammen om det gode liv

Sammen om det gode liv Sammen om det gode liv Silkeborg Kommune Værdighedspolitik 2016-2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse...

Læs mere

Aftale mellem Socialsektionen og Jørgen Haunstrup

Aftale mellem Socialsektionen og Jørgen Haunstrup Aftale mellem Socialsektionen og Jørgen Haunstrup 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,

Læs mere

Omsorgsudvalget. Næstved Kommunes årsberetning 2013 34 af 80

Omsorgsudvalget. Næstved Kommunes årsberetning 2013 34 af 80 Omsorgsudvalget Omsorgsudvalget varetager forvaltningen af kommunens opgaver på ældre- og handicapområdet, herunder hjemmepleje, hjemmesygepleje, ældrecentre, pleje og ældreboliger samt handicapkompenserende

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015

Beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelsesplan 2015 Indledning Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2015. Mål 1 4 er beskæftigelsesministerens udmeldte mål, som er obligatoriske

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

ocial- og Sundhedsudvalget

ocial- og Sundhedsudvalget Furesø Kommune Regnskab S ocial- og Sundhedsudvalget Social og Sundhedsudvalgets bevillingsområde omfatter følgende aktivitetsområder: Sundhed Borgerservice Ældre Voksenhandicap Regnskab Korr. Rest korr.

Læs mere

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.

Læs mere

Ældre- og Handicapudvalget

Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til

Læs mere

Regnskab 2006. Ældreudvalgets bevillingsområde:

Regnskab 2006. Ældreudvalgets bevillingsområde: Regnskab 2006 Ældreudvalgets bevillingsområde: 990 Ældrepleje og omsorg 991 Folkepension 107 Bevilling 990 Ældrepleje og omsorg Beløb i 1.000 kr. Udg. Regnskab Budget inkl. omplacering Afvigelse Tillægsbevilling

Læs mere

Sundhedsudvalget. Halvårsregnskab

Sundhedsudvalget. Halvårsregnskab Sundhedsudvalget Halvårsregnskab - pr. 30. juni 2015 TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17

Læs mere

Pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet, 2014

Pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet, 2014 Pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet, 2014 Der er i forbindelse med finansloven for 2014 afsat en pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet. I henhold til denne søges der

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Beslutningsprotokol 12-01-2016 08:30 D116 (M0022) Afbud fra: Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tif: 8970 1000 wwwsilkeborgkommunedk Indholdsfortegnelse 1 (Offentlig)

Læs mere

2 Budgetopfølgning for bevilling 51 Social service pr. 31. oktober 2014

2 Budgetopfølgning for bevilling 51 Social service pr. 31. oktober 2014 2 Budgetopfølgning for bevilling 51 Social service pr. 31. oktober 2014 2.1 - Bilag: Bilag bevilling 51 DokumentID: 3953059 Budgetopfølgning for bevilling 51 Social service pr. 31. oktober 2014 Opfølgning

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Bemærkninger til bevillingskontrollen pr. 31/10-2015 på Social- og Sundhedsudvalgets område.

Bemærkninger til bevillingskontrollen pr. 31/10-2015 på Social- og Sundhedsudvalgets område. Bemærkninger til bevillingskontrollen pr. 31/10- på Social- og Sundhedsudvalgets område. (De to første sider er et resume af bemærkningerne, efterfølgende sider specifikation af samme). s * 1.000 DKK 0025

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne dækker ydelsen? Overordnet formål med indsatsen: 85 og 107 i

Læs mere

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Status på pulje til løft af ældreområdet 27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har modtaget midler fra den statslige pulje til løft af ældreområdet på 8,1 mio.

Læs mere

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Side 1 af 6 Venstre har fremsat en 10-dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune. Dette notat indeholder svar

Læs mere

Budgetbemærkninger på Social- og Sundhedsudvalgets område

Budgetbemærkninger på Social- og Sundhedsudvalgets område BUDGET 2014-2017 Budgetbemærkninger på Social- og Sundhedsudvalgets område Udvalgets ansvarsområde og opgaver Social- og Sundhedsudvalget varetager opgaver omkring det specialiserede voksenområde, kommunale

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016

Aftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016 Aftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016 Udvalgsformand Thyge Nielsen Leder Lilian Bertelsen Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter:

Læs mere

Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune:

Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune: Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Socialpsykiatri (CfS) arbejder ud fra nedenstående faglige rehabiliterings-tilgang: Psykosocial

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget 9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

1.000 kr. 2016 2017 2018 2019

1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Samlet oversigt over driftstemaer for Social- og Sundhedsudvalget: SKP til unge sindslidende 500 500 500 500 Mødrerådgivningen Tandpleje til særligt udsatte 173 173 173 173 borgere 750 750 750 750 Weekend

Læs mere

FORSLAG TIL MODGÅENDE FORANSTALTNINGER UDOVER ALLEREDE IVÆRKSATTE I 2016 - SSU

FORSLAG TIL MODGÅENDE FORANSTALTNINGER UDOVER ALLEREDE IVÆRKSATTE I 2016 - SSU FORSLAG TIL MODGÅENDE FORANSTALTNINGER UDOVER ALLEREDE IVÆRKSATTE I 2016 - SSU Nr. Tekst Anslået beløb (1000 kr) 2016 2017 2018 2019 1a* Robotstøvsuger -212-363 -363-363 1b* Rengøring hver 4. uge, borgere

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Brønderslev Kommune 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper BILAG 1 Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper Almindelige somatiske plejeboliger Tryghedsboliger Ældreboliger Specialiserede pladser målrettet

Læs mere

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 107)

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 107) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 107) Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013 Acadre doc.: 150839-13

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016

Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 Udvalg: Demens rette indsats til rette tid 05 Ældre Initiativer for målopnåelse kan iværksættes indenfor det eksisterende budget. Der vil blive sat fokus på dette gennem samarbejde med følgende interessenter:

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Temadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet

Temadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet Temadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet v. Pleje- og Omsorgschef Susanne B. Jørgensen www.ballerup.dk Budget- og demografimodel To effekter årgangseffekt: - midlertidig - store årgange afløses

Læs mere

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder

Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder Kvartalsvis opfølgning på de specialiserede socialområder Social- og Sundhedsudvalg Som led i økonomiaftalen for 2010 er det aftalt, at der skal foretages en kvartalsvis opfølgning på de specialiserede

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

BOSTEDET MUNKEHATTEN. Velkommen som beboer på Bostedet Munkehatten

BOSTEDET MUNKEHATTEN. Velkommen som beboer på Bostedet Munkehatten Velkommen som beboer på Bostedet Munkehatten 1 Udgivet af Ældre- og Handicapforvaltningen September 2013 2 Indhold Lidt om os Velkommen! 4 Botilbuddet Munkehatten 4 Vores værdigrundlag 4 En god hverdag

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Dagsorden Dato: Tirsdag den 6. maj 2014 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 074 mødelokale på Rådhuset Anette Eriksen, Morten Schou Jørgensen, Arne

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Sundheds- og forebyggelsesudvalget

Sundheds- og forebyggelsesudvalget Side 1 af 8 Acadresag: /30571 20 Sundheds- og forebyggelsesudvalget Medfinansiering af sygehusvæsenet og andre sundhedsydelser I 20 var afregningen vedr. kommunal medfinansiering betydeligt højere end

Læs mere

Ændring Nr. Funktion Social- og sundhedsudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF2015 2016 2017 2018

Ændring Nr. Funktion Social- og sundhedsudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF2015 2016 2017 2018 Ændring Nr. Funktion Social- og sundhedsudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO - serviceudgifter BF2015 2016 2017 2018 Ændringer indenfor vedtaget serviceniveau 6.796 5.722 6.831 8.493

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring) Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,

Læs mere

Forord. Indsættes senere

Forord. Indsættes senere Veteranstrategi 2 Indhold Forord... 3 Målgruppe og baggrund for strategien... 4 Tilbud til veteraner i Greve Kommune... 5 Job eller uddannelse... 5 Familien... 6 Bolig... 6 Akuttilbud... 7 Hjælpemidler

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune Sundhed og Socialservice Handicap, Psykiatri, Socialt Udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 sundhedogsocialservice@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr: 2012-010002 CHK/SR 13. september

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2016

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2016 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2016 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune Vi i naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning Byrådet Dato: 2. maj 2014 Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard / Maibritt Kuszon

Læs mere

Status på handleplan for psykiatriplan 2012-2014 september 2013

Status på handleplan for psykiatriplan 2012-2014 september 2013 Status på handleplan for psykiatriplan 2012-2014 september 2013 I denne handleplan beskrives, hvilke initiativer der er blevet iværksat for at realisere de målsætninger, der er nedfældet i psykiatriplan

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Oprindeligt budget. I alt myndighed 919,6 931,8 942,5 10,7

Oprindeligt budget. I alt myndighed 919,6 931,8 942,5 10,7 Udvalget for Voksne Økonomi- og aktivitetsopfølgning August 2013 For hele Holbæk Kommune forventes et merforbrug på driftsudgifterne på 19,2 mio. kr., som ligger på niveau med estimatet fra juni. Merforbruget

Læs mere

Social - og Omsorgspolitik

Social - og Omsorgspolitik Social - og Omsorgspolitik Hvorfor en Social og Omsorgspolitik? Kommunalreformen har ændret Danmarkskortet hvilket har betydet at Slagelse Kommune, har ca. 80.000 borgere, hvor ca. 17.500 borgere er over

Læs mere

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard Bostøtte Serviceloven 85

Kvalitetsstandard Bostøtte Serviceloven 85 Kvalitetsstandard Bostøtte Serviceloven 85 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag 2. Hvilket behov dækker indsatsen 3. Hvad er formålet med indsatsen 4. Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår

Læs mere

Udvalget for Voksne TIL VOKSENUDVALGET

Udvalget for Voksne TIL VOKSENUDVALGET Udvalget for Voksne TIL VOKSENUDVALGET Budgetrevision April 2014 Det forventede regnskabsresultat for 2014 skønnes ved revision 2 at blive 37 mio. kr. bedre end korrigeret. Der er forskydninger i forhold

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Ortved Plejecenter.

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Møllegården.

Læs mere

Beløb i 1.000 kr. R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019

Beløb i 1.000 kr. R2014 B2015 B2016 BO2017 BO2018 BO2019 Bevilling 33 Sundhed Beskrivelse Bevilling 33 Sundhed hører under Social- og Sundhedsudvalget. Bevillingen omfatter Center for Sundhed og omhandler Den kommunale tandpleje, Sygeplejen, Hjælpemidler og

Læs mere

Tillægs bevilling. Korrigeret budget

Tillægs bevilling. Korrigeret budget Social og psykiatri 1.000 kr., - for indtægt Vedtaget budget Tillægs bevilling Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i kr. Afvigelse i % Social og psykiatri - drift 134.324 5.236 139.560 135.790-3.770-2,70

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret 2017:

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret 2017: Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Sammendrag Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret : Det vedtagne var

Læs mere

Sundhedsafdelingens strategi og indsatser 2015-2016

Sundhedsafdelingens strategi og indsatser 2015-2016 Sundhedsafdelingens strategi og indsatser 2015-2016 Vision - en sund og livsglad kommune! Tønder Kommunes vision for sundhedspolitikken er: Tønder Kommune vil være kendt for en nyskabende og livsglad tilgang

Læs mere

Referat fra møde i Social- og Ældreudvalget Onsdag den 14. januar 2009 Kl. 08.30 i Kantinen Nyvej Skibby

Referat fra møde i Social- og Ældreudvalget Onsdag den 14. januar 2009 Kl. 08.30 i Kantinen Nyvej Skibby Referat fra møde i Social- og Ældreudvalget Onsdag den 14. januar 2009 Kl. 08.30 i Kantinen Nyvej Skibby Mødedeltagere: Tina Tving Stauning (A) Hans Henning Bjørnsen (V) Jesper Henriksen (A) Lis Olsen

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Frivilligt socialt arbejde i Norddjurs Kommune

Frivilligt socialt arbejde i Norddjurs Kommune Frivilligt socialt arbejde i Norddjurs Kommune FRIVILLIGPOLITIK November 2010 Revideret i henhold til Voksen- og Plejeudvalgets beslutning i møde den 11. november 2010. Godkendt i Kommunalbestyrelsens

Læs mere

For Holbæk Kommune forventes det, at det korrigerede budget for 2014 kan holdes. Oprindeligt budget

For Holbæk Kommune forventes det, at det korrigerede budget for 2014 kan holdes. Oprindeligt budget Udvalget for Voksne Økonomi- og aktivitetsopfølgning Februar 2014 For Holbæk Kommune forventes det, at det korrigerede for 2014 kan holdes. På Udvalget for Voksne forventes det at tet for 2014 kan holdes.

Læs mere

Katalog med indsatser til Ældrepulje 2015

Katalog med indsatser til Ældrepulje 2015 Katalog med er til Ældrepulje 2015 Det er muligt at søge ift. følgende emner: 1. Styrket rehabiliterings- og genoptrænings 2. Bedre praktisk hjælp og personlig pleje 3. Bedre forhold for de svageste ældre

Læs mere

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Forebyggende tiltag Sundhed

Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

Kvalitetsstandard for botilbud til længerevarende ophold (SEL 108) Indhold

Kvalitetsstandard for botilbud til længerevarende ophold (SEL 108) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for botilbud til længerevarende ophold (SEL 108) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Politikområdet Ældre. Regnskabsresultat

Politikområdet Ældre. Regnskabsresultat Politikområdet Ældre Regnskabsresultat Regnskabet for politikområdet viser en forbrugsprocent på 97,8%. Mindreforbruget, der udgør 14,8 mio. kr., er fremkommet på følgende måde: Driften viser et mindre

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere

Læs mere

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Økonomiudvalget Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 Jf. vedlagte indstilling

Læs mere

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig

Læs mere

Bilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder

Bilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder Bilag 7: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. kommunale tilbud og henvendelsesmuligheder Beskrivelse af det/de kommunale tilbud til voksne med sindslidelse. ÆH Handicapafdelingen

Læs mere

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk

Læs mere

Notat. Forebyggelse og Sundhed. Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011. Serviceniveau + 20 timer. Sag: Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef

Notat. Forebyggelse og Sundhed. Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011. Serviceniveau + 20 timer. Sag: Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011 Sag: Sagsbehandler: Serviceniveau + 20 timer Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef Indledning Som led i analyse og revision af serviceniveauer

Læs mere

Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune

Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Gennemgang af de 43 anbefalinger fra Ældrekommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Nr. Anbefalinger fra Ældrekommissionen TEMA: Overgangen til livet på plejehjem 1 Forud for indflytning

Læs mere

Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1

Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1 Dagsorden Økonomiudvalg Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 ØK Erhvervshavn Horsens Havn 2 ØK Trivselsmåling i Horsens Kommune

Læs mere