Juni områdedirektører. Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection

Transkript

1 Juni områdedirektører Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection

2 Præsentation Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Kjerulf & Partneres medvirken ved rekruttering af 4 nye områdedirektører til Kriminalforsorgen og baserer sig bl.a. på et interview med repræsentanter for ansættelsesudvalget. Materialet indledes med en introduktion til Kriminalforsorgen. Derefter præsenteres forhold vedrørende stillingerne såsom ansvarsområder, opgaver og udfordringer. Der opsummeres via en række punkter, der beskriver forventninger til de nye områdedirektørers profil og erfaringsbaggrund. Kriminalforsorgen Kriminalforsorgens hovedopgave er at fuldbyrde straf. Kriminalforsorgen har således ansvaret for landets og og ansvaret for at føre tilsyn med prøveløsladte og betinget dømte. Kriminalforsorgen ledes af direktør Johan Reimann og hører under Justitsministeriet. Som led i Kriminalforsorgens fårsaftale er Kriminalforsorgen i gang med at gennemføre en reorganisering med det formål at effektivisere organisationen og øge kvaliteten i opgaveløsningen. Et hovedelement i reorganiseringen er etabing af fire kriminalforsorgsområder (Område København og Nordsjælland, Område Sjælland, Område Midt- og Nordjylland samt Område Fyn, Syd- og Sønderjylland). erne forventes placeret i København, Ringsted, Hobro og Kolding. Kriminalforsorgen vil fremover blive ledet af en koncernledelse, som kommer til at bestå af direktøren for Kriminalforsorgen, de fire områdedirektører og de tre centerdirektører i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Med den nye organisation skal der skabes én samlet Kriminalforsorg fra personundersøgelse og til afsluttet tilsyn. Reorganiseringen skal skabe grundlaget for større sammenhæng, fælles retning, øget faglighed, koordination og ensartethed i opgavevaretagelsen på tværs af organisationen, en tæt relation mellem driftsledelse og strategisk ledelse, samt et solidt styringsgrundlag. Kriminalforsorgen søger direktører til de fire nye kriminalforsorgsområder, som etabes med virkning fra den 1. oktober 014. Tiltrædelse ønskes den 1. september 014 el snarest muligt herefter. Principper for den nye organisationsstruktur Kriminalforsorgens fremtidige organisation baserer sig på principperne om: Opgaven i centrum pipeline-tankegang Én samlet kriminalforsorg fra til afsluttet tilsyn Én ledelse af hele pipelinen placeret decentralt Bæredygtighed stærkere ledelseskapacitet og større organisatoriske enheder Nærhed behandling, sagsbehandling, administration og afgørelser så tæt som mulig på klienten og medarbejderen Effektivitet og kvalitet billigst og bedst muligt indhold af ydelser Støtte, rådgivning, service, styring og opfølgning fra centralt hold. K J E R U L F & P A R T N E R E

3 Ny organisation Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Direktør Koncerncenter for Straffuldbyrdelse Koncerncenter for HR & Ressourcer Koncernledelses sekretariat Koncern IT Midt- & Nordjylland Fyn, Syd & Sønderjylland Sjælland Kbh & Nordsjælland Hobro Kolding Ringsted København 1 4 pensio ner pensio ner pension 4 pensio ner 4 1 Reorganisering Det centrale niveau - direktoratet Direktoratets rolle omfatter overordnet ledelse, strategi, styring og service i forhold til områdekontorene, koordinering, udvikling (via partnerskaber), og kvalitetssikring af metoder og værktøjer samt betjening af det politiske niveau og overordnet samarbejde med eksterne parter. Direktoratet består af et Koncernledelsessekretariat samt tre koncerncentre: Koncern Fuldbyrdelse, Koncern HR og Ressourcestyring og Koncern IT. Det er forudsat, at der på alle væsentlige fagområder/hovedopgaver etabes partnerskaber, som styres af direktoratet. Områderne repræsenteres i partnerskaberne ved medarbejdere fra områdekontorerne, og arbejdet i partnerskaberne udføres bl.a. på grundlag af input fra institutionerne. Det regionale niveau et Ledelse og styring af driften i de 4 kriminalforsorgsområder varetages i de respektive områdekontorer. For at sikre den klare rollefordeling spejles direktoratets struktur i områdekontoret, så ensartede opgaver løses i samme struktur i henholdsvis områdekontor og direktorat. et består dermed af en fuldbyrdelsesenhed, en HR- og Ressourcestyringsenhed, et ledelsessekretariat samt en mindre IT-enhed bestående af koordinatorer, som er ansat i Koncern IT. I områdekontoret samles både opgaver, der decentraliseres fra direktoratet og opgaver, der centraliseres fra institutionerne. Overordnet set får områdekontoret ansvaret for styring, controlling og kvalitetssikring m.m. af institutionernes indsatser. Videre vil det være områdernes ansvar at prioritere og koordinere områdets samlede K J E R U L F & P A R T N E R E 3

4 ressourcer (herunder udbuddet af resocialiserende tiltag). Endelig deltager områderne i og leverer input til partnerskaberne. Fuldbyrdelse Områdernes fuldbyrdelsesenheder forestår styring, koordinering, controlling og kvalitetssikring i området vedrørende koordinering af klientforløb, klientsagsbehandling, resocialiserende indsatser og sikkerhed. et organiseres i forhold til løsningen af disse hovedopgaver. HR og ressourcestyring HR og ressourcestyringsenhederne forestår styring, koordinering, controlling og kvalitetssikring i området vedrørende ressourcestyring, herunder økonomi, daglig kapacitets- og belægsstyring, løn og drift for institutionerne samt personalejura og HR-udvikling. Institutioner Institutionerne i området fokuserer i den nye struktur på den direkte indsats i forhold til den enkelte klient. På de områder, der er omfattet af områdekontorernes centre for hhv. fuldbyrdelse og HR/ressourcestyring, og hvor ganske få medarbejdere i dag fungerer som eksperter på meget brede og forskelligartede ansvarsområder i enkelte institutioner, samles ressourcerne fremover i områdekontorerne. Institutionerne får hermed bedre mulighed for at koncentrere sig om udførelse af driften med støtte, rådgivning og service fra fageksperter i områdekontoret. Det bliver en vigtig opgave via områdeledelserne/områdekontorerne at videreformidle den viden og erfaring, som opbygges i det daglige arbejde med klienterne, til områdekontoret og til partnerskaberne. Dette arbejde påhvi både institutionslederne og de medarbejdere, der er forankret i områdekontoret men virker på institutionen. Institutionslederne og de faglige fællesskaber i områderne spil en stor rolle i forhold til at understøtte denne videndeling. Områdedirektørernes ansvarsområder og udfordringer nu og i de kommende år De 4 nye områdedirektører bliver centrale for den fortsatte udvikling af Kriminalforsorgens overordnede ledelse, opgaveprioritering og ressourceanvendelse. Områdedirektørerne refererer direkte til direktør Johan Reimann og er medlem af koncernledelsen. Som øverste leder af området har områdedirektøren det overordnede strategiske og ledelsesmæssige ansvar for området og dermed også ansvaret for styring, controlling og kvalitetssikring m.m. af institutionernes indsatser samt prioritering og koordinering af områdets samlede ressourcer. Områdedirektøren har herudover det ledelsesmæssige ansvar for lederne af institutionerne i området og de medarbejdere, som er tilknyttet områdekontoret. Sammen med områdeledelsen skal områdedirektøren sikre et effektivt flow i opgavevaretagelsen på tværs af områdets institutioner samt understøtte og servicere de enkelte institutioner i opgavevaretagelsen. I samarbejde med direktoratet og de øvrige områder skal områdeledelsen sikre ensartethed og fælles standarder på tværs af Kriminalforsorgen, og har til ansvar at sikre et velfungerende samarbejde med Kriminalforsorgens samarbejdspartner i området, herunder politi, kommuner, sundhedsvæsen m.fl. Området vil omfatte et samlet personale på ca medarbejdere og et budget på op til 700 mio. kr. Hovedopgavernes fordeling og snitfladerne mellem aktørerne i den nye organisationsstruktur bliver et centralt K J E R U L F & P A R T N E R E 4

5 indsatsområde for de nye områdedirektører. Det gælder fsva resocialiserende indsatser, koordinering af klientforløb, klientsagsbehandling, sikkerhed samt interne processer i forbindelse med bl.a. HR, Økonomi og IT. Det er afgørende både for sikring af sammenhængskraften og for at undgå lokal autonomi at sikre en fælles forståelse af, at områderne udgør en samlet enhed (bestående af et områdekontor og nogle institutioner). Som en konsekvens af centraliseringen af opgaver fra institutionerne til områdekontorene og decentralisering af andre opgaver fra direktoratet til områdekontorene, vil en række medarbejdere fremadrettet skulle være forankret i områdekontoret. Det medfører et behov for at være forankret regionalt og virke lokalt på forskellige måder afhængigt af opgavetype og faggruppe. Det er en forudsætning, at fleksibiliteten i områderne øges, således at det bliver muligt at anvende medarbejderressourcerne mere optimalt i forhold til driften inden for de enkelte områder. Det betyder bl.a., at man ønsker en højere grad af fleksibilitet i institutionstilknytningen, end det er tilfældet i dag. Succeskriterier for reorganiseringen At Kriminalforsorgens fremtidige organisering baserer sig på principperne om opgaven i centrum, bæredygtige enheder, nærhed mellem opgaven og klienten samt effektivitet og kvalitet. At projektet fører til en samlet effektivisering på 75 mio. kr. i fårsaftaleperioden. At projektets gennemførelsestakt sikrer den årlige forudsatte effektivisering. At der sikres en hensigtsmæssig balance mellem centrale, regionale og lokale opgaver og ledelsesrum. At der gennemføres en balanceret reorganiseringsproces, hvor både effektivitet og kvalitet vægtes højt. At der gennemføres en kvalificeret forandringsledelsesproces, der understøtter implementeringen af den nye struktur. Kriminalforsorgens strategi Der henvises endvidere til Fårsaftalen for Kriminalforsorgen, hvori er fastlagt en række overordnede målsætninger og tilhørende økonomiske rammer. Aftalen bliver til som led i forhandlingerne om finansloven. Fårsaftalen beskriver, hvilke projekter og tiltag der skal gennemføres for, at den pågældende aftaleperiodes målsætninger anses for opfyldt. Strategiens hovedsigte er at understøtte et forløb, der bringer mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet. Strategien rummer fem overordnede temaer: 1. Tæt samarbejde med omverdenen. Fleksibel kapacitet 3. Effektiv opgavevaretagelse 4. Sikkerhed og ordentlighed for den enkelte 5. Mindre tilbagefald. Som et supplement til fårsaftalens mere langsigtede målsætninger indgår direktøren for Kriminalforsorgen hvert år en etårig kontrakt med Justitsministeriet. Resultatkontrakten indeholder en række væsentlige mål for drift og udvikling i Kriminalforsorgen. Driftsmålene tager afsæt i Kriminalforsorgens overordnede formål og hovedopgave, mens udviklingsmålene hovedsageligt vedrører de konkrete initiativer, som følger af fårsaftalen. Link til fårsaftalen. Link til resultatkontrakt. K J E R U L F & P A R T N E R E 5

6 Områdedirektørernes profil / vi søger Vi søger fire områdedirektører, der er nytænkende, resultatorienterede, helhedsorienterede og kan skabe overblik, struktur og fremdrift i en mangfoldig offentlig virksomhed under forandring. Som ledere af området skal direktørerne have solid ledelsesmæssig erfaring på strategisk niveau fra en el fe større organisationer, gerne en offentlig organisation, og have erfaring med ledelse af ledere og mange medarbejdergrupper. Områdedirektørerne skal kunne kombinere kravet til effektivisering i et meget stort område med udviklingen af en god og attraktiv arbejdsplads, samtidig med at direktørerne skal kunne sikre effektiv og serviceorienteret drift. Samarbejde med omverdenen er et strategisk indsatsområde for Kriminalforsorgen i de kommende år og dermed et væsentligt ansvarsområde. Vi forventer derfor, at områdedirektørerne har særdeles gode lederevner og samarbejdsevner, og er personer med strategisk udsyn, organisationsforståelse, tillidsskabende ledelsesstil, gennemslagskraft og gode evner for intern og ekstern kommunikation. Der stilles ikke krav om en bestemt uddannelsesmæssig baggrund. Områdedirektøren forudsættes at have det fornødne indblik i og forståelse for Kriminalforsorgens arbejdsområde. Løn- og ansættelsesvilkår Stillingerne er tjenestemandsstillinger placeret i lønramme 39, hvor årslønnen aktuelt er kr., og ønskes besat på åremål i 6 år med mulighed for forlængelse. Efter forhandling af åremålstillæg og personligt tillæg forventes lønniveauet at være på ca kr. om året. Hertil kommer pension. Ansættelsesområdet vil være Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Yderligere information Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte: Direktør Johan Reimann, Kriminalforsorgen på telefon Vicedirektør Ole Hansen, Kriminalforsorgen på telefon Partner Lykke Pedersen, Kjerulf & Partner på telefon Læs mere om Kriminalforsorgen på K J E R U L F & P A R T N E R E 6

7 Tidsplan og procedure for ansættelsen Ansættelsesudvalg Direktør Johan Reimann (Kriminalforsorgen) Vicedirektør Ole Hansen (Kriminalforsorgen) HR-chef Rikke Steffensen (Justitsministeriet) HR-chef Marianne Nielsen (Kriminalforsorgen) Partner Lykke Pedersen (Konsulentfirmaet Kjerulf & Partnere) Ansøgning Ansøgningen mærket sendes elektronisk til Du bedes tilkendegive, om du ansøger én el fe af stillingerne. Dokumentation for uddannelse og andet relevant materiale bedes vedlagt ansøgningen. Der sendes kvittering for modtagelsen af ansøgningen til den mailadresse, ansøgningen er sendt fra. Det forudsættes, at denne mailadresse kan anvendes til den fortrolige kommunikation med ansøger i resten af ansættelsesprocessen. Ansøgningen skal være Direktoratet for Kriminalforsorgen i hænde senest den 0. juni 014 kl Ansøgningen skal stiles til Dronningen. Vi opfordrer alle kvalificerede uanset køn, religion, alder el etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Opmærksomheden henledes på, at en ansøger i medfør af tjenestemandslovens 5, stk. 4, inden ansøgningsfristens udløb skriftligt kan anmode om, at oplysninger fra den ansøgerliste, der kan udleveres til ansøgerne efter tjenestemandslovens 5, stk. 3, ikke videregives. I givet fald påføres ansøgerlisten et tavshedspålæg ved udlevering. Processen Den 3. juni 014 træffer ansættelsesudvalget beslutning om, hvem der indkaldes til første interviewrunde, der finder sted den 5. og 6. juni mellem kl Efter første interviewrunde udvælges kandidater til en anden samtale, der finder sted den 1. juli kl og den. juli kl og Mellem 1. og. samtale gennemføres testning af slutkandidater. Konsulentfirmaet gennemgår resultatet af testningen individuelt med kandidater og ansættelsesudvalget inden. samtaunde. Konsulentfirmaet indhenter referencer efter nærmere direkte aftale med slutkandidater. Ansættelsesudvalget foretager herefter valg og indstil til ansættelse. Ønsket tiltrædelsestidspunkt 1. september 014. K J E R U L F & P A R T N E R E 7