Voksenuddannelserne og uddannelsesindsatsen for ledige. Infrastrukturprojekters arbejdskraftbehov og beskæftigelses- og VEU-systemet

Transkript

1 Voksenuddannelserne og uddannelsesindsatsen for ledige Infrastrukturprojekters arbejdskraftbehov og beskæftigelses- og VEU-systemet Analyse og Erhvervsfremme Juni 2013

2 Indhold 1. INDLEDNING ANALYSENS BAGGRUND OG FORMÅL ANALYSENS METODE OG DATAGRUNDLAG KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER BYGHERRES PLANLÆGNING OG UDBUD AF INFRASTRUKTURPROJEKTER AFDÆKNING OG OPFYLDELSE AF INFRASTRUKTURPROJEKTERS LANGSIGTEDE ARBEJDSKRAFTBEHOV AFDÆKNING OG OPFYLDELSE AF INFRASTRUKTURPROJEKTERS UMIDDELBARE ARBEJDSKRAFTBEHOV SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF AKTØRER ETABLERING OG GENNEMFØRELSE AF RELEVANTE UDDANNELSESTILBUD MOTIVERING AF LEDIGE UFAGLÆRTE TIL EFTERUDDANNELSE REDSKABER TIL BESKÆFTIGELSE AF LEDIGE I INFRASTRUKTURPROJEKTER ANALYSEMODEL ANALYSEMODELLENS OPBYGNING INTRODUKTION TIL BESKÆFTIGELSES- OG VEU-SYSTEMET BYGHERRES UDBUD AF INFRASTRUKTURPROJEKTER VALGET AF UDBUDSFORM PLANLÆGNING OG IGANGSÆTNING AF INFRASTRUKTURINVESTERINGER BYGHERRERS ANVENDELSE AF KLAUSULER AFDÆKNING OG OPFYLDELSE AF LANGSIGTEDE ARBEJDSKRAFTBEHOV AFDÆKNING AF BYGGE- OG ANLÆGSSEKTORENS LANGSIGTEDE ARBEJDSKRAFTBEHOV OPFYLDELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSSEKTORENS LANGSIGTEDE ARBEJDSKRAFTBEHOV UDENLANDSKE EKSEMPLER AFDÆKNING OG OPFYLDELSE AF UMIDDELBARE ARBEJDSKRAFTBEHOV VIRKSOMHEDERS KONTAKT MED JOBCENTRE OG VEU-SYSTEMET MULIGE LØSNINGER TIL BEDRE AFDÆKNING OG OPFYLDELSE AF UMIDDELBARE ARBEJDSKRAFTBEHOV SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF AKTØRER EKSEMPEL: KOORDINERET INDSATS PÅ BYGGE- OG ANLÆGSOMRÅDET I AARHUS ANDRE EKSEMPLER ETABLERING OG GENNEMFØRELSE AF RELEVANTE UDDANNELSESTILBUD TIMING OG ETABLERING AF RELEVANTE UDDANNELSESTILBUD I FORHOLD TIL BEHOVET MOTIVERING AF LEDIGE TIL AT GENNEMFØRE JOBRETTET OPKVALIFICERING EKSEMPEL PÅ LØSNING: DEN HÅNDHOLDTE SKIVE-MODEL EN SYSTEMATISK OG LANGSIGTET OPKVALIFICERING OG OMSKOLING AF LEDIGE EKSEMPEL PÅ LØSNING: FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT PÅ REKORDTID REDSKABER TIL BESKÆFTIGELSE AF LEDIGE I INFRASTRUKTURPROJEKTER JOBROTATION REALKOMPETENCEVURDERING GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE (GVU) OPKVALIFICERINGSJOB UGERS SELVVALGT UDDANNELSE OVERSIGT OVER INTERVIEWPERSONER LITTERATUR

3 1. Indledning Hermed præsenterer Teknologisk Institut en analyse af, hvordan infrastrukturinvesteringers arbejdskraftbehov kan imødekommes bedst muligt gennem et samspil mellem virksomhederne og relevante aktører i beskæftigelses- og uddannelsessystemet. Analysen er udført for Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer i april-maj Analysens baggrund og formål Danmark står overfor store infrastrukturinvesteringer i de kommende år, som potentielt har stor beskæftigelseseffekt. Et notat fra COWI fra 2013 viser, at de analyserede infrastrukturinvesteringer forventes at føre til en samlet beskæftigelseseffekt på ca mandår på landsplan i perioden frem til ca. år Hertil kommer de projekter, som der ikke er beregnet effekter for, bl.a. havvindmølleparker, og hvor anlægssummen endnu ikke er kendt. Beskæftigelseseffekten af planlagte infrastrukturinvesteringer vil fordele sig på mange forskellige fagområder. Det forventes at blive en udfordring at skaffe et tilstrækkeligt antal faglærte, og at der vil være stor risiko for mangel på ingeniører i hele perioden frem til Arbejdsmarkedsstyrelsens høring i beskæftigelsesregionerne viser, at der er forskelle i de aktiviteter, regionerne har iværksat med henblik på at sikre forsyning af den nødvendige arbejdskraft med de rette kvalifikationer til infrastrukturprojekterne. Nærværende analyse skal derfor afdække, hvordan infrastrukturinvesteringernes behov for kvalificeret arbejdskraft bedst muligt kan imødekommes gennem et godt samspil mellem virksomhederne og relevante aktører i beskæftigelses- og VEU-systemet. Det skal herunder belyses, om systemet i tilstrækkelig grad er gearet til at opfylde behovet for efteruddannelse af først og fremmest ledige, så ledige i størst muligt omfang kan opnå beskæftigelse i relation til de store projekter. På baggrund af analysen præsenterer Teknologisk Institut anbefalinger til hvilke samarbejdsmodeller og virkemidler, som vil kunne være gangbare løsninger i den fremtidige indsats. Analysen og de fremadrettede anbefalinger vil herunder behandle følgende: Hvordan kan der udvikles gode modeller for samarbejde mellem virksomheder og aktører i beskæftigelses- og VEU-systemet for at sikre forsyningen af kvalificeret arbejdskraft til infrastrukturprojekter? Hvordan kan samarbejdet forbedres mellem virksomheder, beskæftigelsesregioner, jobcentre, arbejdsgivere, VEU-centre, uddannelsesinstitutioner, a-kasser og fagforbund m.fl. sådan at infrastrukturprojekterne øger beskæftigelsen af ledig arbejdskraft på det danske arbejdsmarked? Hvilke succesfulde modeller for samspil kan bidrage til kvalificering af ledig arbejdskraft på hhv. kort sigt og længere sigt? Hvordan kan eksisterende virkemidler såsom realkompetencevurdering, jobrotation, opkvalificeringsjob mv. anvendes bedst muligt, sådan at ledige kvalificeres til beskæftigelse i infrastrukturprojekter? 1 Infrastrukturinvesteringer i Danmark, Notat til ekspertudvalgets 3. møde. Februar

4 Analysens hovedfokus er de ledige. Analysen belyser, hvordan virksomhederne samarbejder eller kan samarbejde med beskæftigelses- og VEU-systemet om at skaffe kvalificeret arbejdskraft, herunder at kvalificere de ledige, til infrastrukturprojekter nu og i de kommende år. Analysen vil herunder belyse, om der er barrierer i de eksisterende systemer for opkvalificering af ledige, der hæmmer deres mulighed for opnåelse af beskæftigelse. Det vil f.eks. blive undersøgt, om det har negativ betydning, hvis ledige opkvalificeres sammen med andre ledige alene -eller om der er barrierer i forhold til at få ledige ind på de rette kurser. Analysen fokusererisær på arbejdskraftbehov på niveauet faglært og ufaglært, da COWI s analyser viser, det er niveauet faglært ufaglært, der antalsmæssigt udgør den største efterspørgsel også på længere sigt Analysens metode og datagrundlag Analysen er baseret på 52 interview blandt virksomheder bygge- og anlægssektoren samt en bred vifte af aktører i jobcentre, beskæftigelsesregioner, VEU-centre, uddannelsesudbydere, a- kasser/fagforbund, projektledere af relevante socialfondsprojekter (se liste over interviewede i afsnit 10). Analysen skal være fremadrettet og afdække løsninger og virkemidler, der kan forbedre den fremtidige indsats. Dette har været centralt for, hvilke aktører og tiltag vi har udvalgt at fokusere på og interviewe. Først har vi gennemført indledende desk research og interview i beskæftigelsesregioner for at identificere tiltag, som er etableret med henblik på at forbedre opfyldelsen af infrastrukturprojekters arbejdskraftbehov. Efter at have identificeret relevante initiativer/projekter har vi gennemført interview med nøglepersoner, der er involveret i disse. Ofte har disse nøglepersoner hjulpet os ved at udpege yderligere relevante interviewpersoner. Med andre ord: Vi har ikke bare interviewet et hvilket som helst jobcenter eller VEU-center. Vi har først og fremmest udvalgt og interviewet aktører og personer, som er direkte involverede i forsøg på at udvikle nye løsninger og modeller for samarbejde. Udover interview har vi analyseret skriftligt materiale, der beskriver de nye løsninger og modeller. Teknologisk Institut har generelt oplevet stor interesse for analysen blandt virksomhederne og de mange aktører i beskæftigelses- og VEU-systemet, som har medvirket konstruktivt i interview. Det er Teknologisk Instituts klare indtryk, at COWI s analyser i alle beskæftigelsesregioner har skabt en fælles opmærksomhed om det store behov for arbejdskraft, som infrastrukturprojekterne vil skabe i de kommende år. 4

5 2. Konklusioner og anbefalinger Dette afsnit præsenterer konklusioner og anbefalinger struktureret efter analysemodellen i afsnit 3. Det egentlige hovedfokus i denne analyse er, hvordan beskæftigelses- og VEU-systemet bedre kan imødekomme infrastrukturprojekters arbejdskraftbehov og opkvalificere flere ledige til beskæftigelse i dem. Teknologisk Institut finder imidlertid, at analysen har afdækket en tankevækkende pointe: Den offentlige bygherre sidder med en væsentlig del af nøglen til at sikre, at dette kan ske. Derfor vælger vi her i konklusionen at starte fra toppen i analysemodellen: Bygherrernes planlægning og udbud af infrastrukturprojekter Bygherres planlægning og udbud af infrastrukturprojekter Valget af udbudsform: Fagentreprise skaber muligheder Offentlige bygherrers planlægning af infrastrukturprojekter og valg af udbudsform kan have væsentlig betydning for de efterfølgende muligheder for, at det danske arbejdsmarked og danske virksomheder kan imødekomme projekternes arbejdskraftbehov. I valget af udbudsform står offentlige bygherrer typisk i valget mellem at gennemføre udbuddet som totalentreprise, hovedentreprise, storentreprise eller fagentreprise. Ved totalentreprise overlader bygherren det til en virksomhed hovedentreprenøren - at hyre og styre de underentreprenører, der skal medvirke til at gennemføre projektet. Hovedentreprise betyder på samme måde som totalentreprise, at bygherren alene indgår en kontrakt med en entreprenør, der herefter hæfter for alt fra byggeriets færdiggørelse til efterfølgende udbedring af eventuelle mangler ved byggeriet. Til forskel fra totalentreprisen bliver hovedentrepriseaftalen dog oftest indgået efter byggeriet er blevet projekteret mv., hvorfor hovedentreprisen stiller større krav til bygherren. Ved fagentreprise opdeler bygherren infrastrukturprojektet i forskellige delprojekter og indgår kontrakt med en række forskellige fagentreprenører. Ved fagentreprise ligger styringsansvaret hos bygherren. Ved storentreprisesamles beslægtede entrepriser i en enkelt kontrakt således, at antallet af entreprisekontrakter minimeres, hvilket kan gøre det lette for bygherren at styre projektet. Typisk sammenlægges f.eks. beton- og murerarbejder, men også tømrer- og snedkerarbejder ses ofte sammenlagt i storentrepriser. Byggeprocessen skal også ved storentrepriser fuldt ud styres af bygherren, men der bliver færre entrepriser at styre og koordinere. Fagentreprise eller storentreprise øger mulighederne for danske virksomheder og dansk arbejdskraft I forhold til de meget store byggerier og infrastrukturprojekter, som Danmark står overfor i de kommende år, vil det for offentlige bygherrer typisk være mest effektivt at vælge totalentreprise eller hovedentreprise, fordi disse udbudsformer overlader det samlede styringsansvar til én hovedentreprenør. I forhold til så store opgaver vil fagentrepriser have begrænset realisme, fordi det 5

6 vil være alt for tidskrævende for bygherren at opdele projektet i fagentrepriser og efterfølgende at koordinere de mange entreprenører igennem det samlede projekt. Valget af totalentreprise, f.eks. ved et sygehusbyggeri til over 3 mia. kr., betyder imidlertid, at meget få ellert stort set ingen danske virksomheder kan byde på så stor en opgave, da den stiller omfattende krav til kapacitet og økonomisk sikkerhedsstillelse. Valget af totalentreprise betyder derfor alt andet lige en begrænsning af den danske beskæftigelseseffekt. Disse forhold betyder, at den offentlige bygherres valg af udbudsform må ske ud fra en politisk afvejning: Skal infrastrukturprojektet gennemføres således, at danske virksomheder og dansk arbejdskraft får bedre mulighed for at udføre opgaven? Eller skal infrastrukturprojektet gennemføres med vægt på, at det sker hurtigst muligt og bliver færdigt til tiden? Hvis det politisk ønskes at opnå de størst mulige beskæftigelsesmuligheder for danske virksomheder, så bør den offentlige bygherre vælge fagentreprise som udbudsform og opdele infrastrukturprojekter i mindre delprojekter. Det kræver dog et større koordineringsarbejde for den offentlige bygherre at vælge fagentreprise som udbudsform og at opdele et infrastrukturprojekt i delopgaver. Dette er f.eks. tilfældet i Aarhus Kommunes byggeprojekt Urban Mediaspace, som i 2012 blev opdelt i 18 fagentrepriser.udbudsformen fagentreprise øger mulighederne for, at flere små og mellemstore danske virksomheder kan byde på projekter. Derudover giver det også den offentlige bygherre mulighed for at planlægge, hvilke typer arbejdskraft og kompetencebehov, der er behov for på givne tidspunkter i projektet. På dette grundlag kan den offentlige bygherre indgå i dialog med VEU-centre og jobcentre og i god tid afklare, hvilke fagentrepriser, der sættes i gang og hvornår. Med denne viden vil jobcentre og VEU-centre have bedre mulighed for i tide at opkvalificere ledige med relevant efteruddannelse, som retter sig mod det konkrete projekt. Anbefaling 1 Teknologisk Institut anbefaler, at offentlige bygherrer, evt. i regi af Rådet for Offentlige Bygherrer, opsamler og formidler erfaringer om, hvordan offentlige bygherrer på en hensigtsmæssig måde kan anvende fagentrepriseformen. En hensigtsmæssig anvendelse skal sikre, at større infrastrukturopgaver, hvor det er realistisk og muligt, opdeles i fagentrepriser således, at der skabes god konkurrence i form af flere tilbud og mulighed for en bedre planlægning og styring af, hvilke kompetencebehov, der vil opstå i de respektive faser af byggeriet. Bedre planlægning: Undgå flaskehalse ved for mange infrastrukturprojekter samtidig De planlagte infrastrukturprojekter i Danmark frem til 2022 udgør til sammen et så stort arbejdskraftbehov, at det regionalt vil kunne blive vanskeligt at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Virksomheder beskriver, at de i stigende grad har svært ved at skaffe ingeniører, byggeledere, elektrikere og struktører, og at de forsøger at stjæle hinandens arbejdskraft. Det forekommer derfor også, at virksomhederne ved visse udbud er tilbageholdne med at give skarpe priser og love for meget. Virksomhederne oplever f.eks., at det lige nu er vanskeligt at skaffe arbejdskraft til betonarbejde i visse områder, fordi der er igangsat flere store projekter på samme tid. 6

7 Blandt virksomhederne efterspørges det derfor, at de offentlige bygherrer bliver bedre til at planlægge og igangsætte infrastrukturopgaver sekventielt, så de skaber et mere jævnt arbejdskraftbehov, for ellers oplever entreprenørerne, at de skiftevis har problemer med at skaffe arbejdskraft og at måtte fyre arbejdskraft, som de ikke har brug for. Større infrastrukturprojekter har typisk en meget lang planlægningshorisont. Eksempelvis har en fornyelse af togdriftens signalsystem været under planlægning i en årrække, og gennemførelsen forventes at strække sig frem til Derfor kan det være vanskeligt at gennemføre store infrastrukturprojekter sekventielt, da det vil kunne skabe meget langvarige forsinkelser. Derfor vil en mere sekventiel gennemførelse skulle ske ud fra en politisk afvejning, hvor hensynet til dansk beskæftigelseseffekt prioriteres over det at gennemføre projekter hurtigst muligt og uden forsinkelse. Anbefaling 2 Teknologisk Institut anbefaler, at Beskæftigelsesregionerne og Danske Regioner etablerer et regionalt/tværregionalt samarbejde om at planlægge de store infrastrukturprojekter. Samarbejdet skal bidrage til, at projekternes igangsætning og gennemførelse i højere grad sker sekventielt med henblik på at begrænse regional mangel på arbejdskraft. VEU-centrene bør også indgå i et sådant regionalt samarbejde, selvom VEU-centrenes dækningsområder ikke er sammenfaldende med Beskæftigelsesregionernes afgrænsning. Det anbefales endvidere at bruge inspiration fra lignende tiltag i udlandet. Eksemplet fra UK beskrevet i afsnit 5.3 viser, hvorledes en sådan planlægning kan finde sted i et særligt netværk, Construction Skills Network. Dette netværk registrerer fortløbende planlagte og igangværende byggeprojekter på regionalt niveau og de estimerede konsekvenser for arbejdskraftefterspørgslen. Offentlige bygherrers brug af klausuler: Stor afstand mellem politik og realiteter Den offentlige bygherre kan påvirke byggeriets beskæftigelse og rekruttering ved at pålægge sociale klausuler eller uddannelsesklausuler. Sociale klausuler kan f.eks. stille krav om, at den vindende virksomhed ansætter personer på særlige vilkår (f.eks. fleksjob) eller ved at skabe bedre muligheder for at aktivere ledige. Uddannelsesklausuler kan stille krav om, at den vindende leverandør bidrager til uddannelse gennem etablering af praktikpladser, ansættelse af ledige i løntilskud eller virksomhedspraktik mv. Der er stor politisk opbakning til at anvende sociale klausuler, både på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. I regeringsgrundlaget og i finanslovsaftalen for 2013 er der fokus på at sikre uddannelses- og praktikpladser gennem sociale klausuler. Alle regioner har gennem de seneste år vedtaget hensigtserklæringer om, at der kan eller skal anvendes sociale klausuler ved større byggeog anlægsopgaver. Der er især fokus på, at de sociale klausuler skal stille krav om, at virksomheder etablerer praktikpladser. På kommunalt niveau er der ifølge en undersøgelse fra A4 i 2012, 8 ud af 10 byrådsmedlemmer der ønsker, at kommunerne skal stille krav til virksomheder om at tage lærlinge eller ansætte langtidsledige. 2 2 Ugebrevet A4, 4. september 2012, Politikerne er vilde med sociale klausuler 7

8 Men offentlige bygherrers hidtidige anvendelse af sociale klausuler er meget begrænset. En opgørelse fra 2012 viser, at staten, de 98 kommuner og fem regioner tilsammen kun i 156 ud af kontrakter har stillet sociale krav, dvs. sociale klausuler, til de private firmaer, der skal udføre opgaver for dem.det svarer til, at sociale klausuler kun anvendes i 6 % af offentlige udbud. 3 Dette rejser spørgsmålet: Hvorfor er anvendelsen af sociale klausuler i offentlige udbud så begrænset, når det er en klar politisk målsætning både lokalt, regionalt og nationalt? En mulig forklaring kan være, at de dele af den offentlige forvaltning, der gennemfører udbuddene, mangler viden om, hvordan sociale klausuler kan udformes således, at de ikke skaber juridiske problemer. Anbefaling 3 Teknologisk Institut anbefaler, at det undersøges, hvorfor anvendelsen af sociale klausuler hidtil har været så begrænset ved offentlige udbud af bygge- og anlægsopgaver. Undersøgelsen bør især afdække, hvorvidt de dele af den offentlige forvaltning, der udarbejder udbud, mangler juridisk viden om, hvordan sociale klausuler kan udformes. Det anbefales, at undersøgelsen inddrager Rapport om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud (Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012). På baggrund af undersøgelsen foreslås det at udarbejde vejledninger, derkan anvendes af offentlige bygherrer Afdækning og opfyldelse af infrastrukturprojekters langsigtede arbejdskraftbehov For bedst muligt at kunne imødekomme og opfylde behovet for arbejdskraft og kompetencer i de kommende års infrastrukturprojekter er det nødvendigt, at beskæftigelses- og uddannelsessystemet i tide afdækker behovet og forbereder sig på det ved i tide at igangsætte uddannelsesforløb. Stort behov for branche- og sektorprognoser Meldingen fra de interviewede i beskæftigelses- og uddannelsessystemet er klar: COWI s analyser af de fremtidige beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i de respektive regioner rammer et stort behov. Det fremhæves, at man har manglet sådanne prognoser, der kvantificerer kompetencebehovet i mandår og faggrupper, og som tager udgangspunkt i konkrete, planlagte infrastrukturprojekter. Beskæftigelsesregioner, jobcentre, VEU-centre og uddannelsesudbydere forsøger nu i stigende grad at etablere løbende kontakt til større bygge- og anlægsvirksomheder med henblik på at afdække deres fremtidige behov for arbejdskraft og kompetencebehov. Dette gør de bl.a. ved at etablere forskellige former for virksomhedsnetværk og virksomhedspaneler. Der udtrykkes stort behov for jævnlige analyser, der opdaterer forskellige branchers behov for arbejdskraft i den nære fremtid (3-12 måneder). Fremtidig tilførsel af faglært arbejdskraft kræver styrkelse af erhvervsuddannelser og flere praktikpladser De planlagte offentlige infrastrukturprojekter i Danmark frem til 2022 udgør til sammen et meget omfattende arbejdskraftbehov på ca. 200 mia. kr. og ca mandår. I alle regioner vurderes det, 3 Ugebrevet A4, 19. september 2012: Staten bygger løs uden krav om praktikpladser. 8

9 at bygge- og anlægsvirksomheder på længere sigt risikerer mangel på faglært arbejdskraft, det være sig murere, tømrere, smede, værktøjsmagere, VVS-installatører, struktører, elektrikere m.fl. Andelen af en ungdomsårgang, der gennemfører en erhvervsuddannelse, er faldende. Blandt de interviewede vurderes det, at erhvervsuddannelserne blandt de unge i dag har lav prestige og et image som den uddannelsesvej, der vælges af unge, som har for svage faglige forudsætninger til at gå i gymnasiet. Vurderingen er, at der er behov for at flytte de unges fordomme om bygge- og anlægsområdet, der opfattes som hårdt fysisk udendørs arbejde med lav løn. Mange unge ved i dag ikke, hvor store mulighederne er for at opnå høj løn og gøre karriere indenfor bygge- og anlægssektoren. Bygherrernes anvendelse af sociale klausuler bør koordineres med praktikpladscentre Der er udsigt til mangel på faglært arbejdskraft i fremtiden, og en af hovedudfordringerne er at få etableret flere praktikpladser således, at flere kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Derfor er det oplagt, at de mange infrastrukturprojekter i de kommende år bør skabe flere praktikpladser og bidrage til en langsigtet tilførsel af faglærte til bygge- og anlægssektoren. De nye praktikpladscentre, som Ministeriet for Børn og Undervisning etablerede i 2011, gør det muligt for flere virksomheder at gå sammen om at dække dele af en elevs praktikbehov. Det hele koordineres fra praktikpladscenteret, hvor eleven også får vejledning, undervisning og kommer i skolepraktik, når der ikke er mulighed for at komme ud i en virksomhed. På denne måde kan praktikpladscentrene hjælpe bygge- og anlægsvirksomheder med at efterleve de sociale klausulers krav om at ansætte et vist antal lærlinge i projektet. Praktikpladscentre er med succes anvendt i Metrobyggeriet i København (se afsnit 5.2). Anbefaling 4 Teknologisk Institut anbefaler, at der gennemføres en erfaringsopsamling blandt praktikpladscentrene, der anviser, hvordan praktikforløb kan tilrettelægges mere fleksibelt og gøre det nemmere for virksomheder at opfylde sociale klausuler om at ansætte lærlinge. Det anbefales ligeledes, at der etableres systematisk samarbejde mellem offentlige bygherrer, der udformer sociale klausuler og praktikpladscentrene. På denne måde vil praktikpladscentrene vide, hvilke virksomheder, der har vundet opgaver og er forpligtet af klausuler. Herefter kan praktikpladscentrene kontakte disse virksomheder og tilbyde hjælp til at afvikle fleksible praktikforløb. Blandt de interviewede uddannelsesinstitutioner vurderes det, at praktikpladscentrene gør det muligt for virksomhederne at opnå større fleksibilitet med hensyn til, hvornår og hvor meget de anvender lærlinge i den vundne opgave. Dette gælder både for danske og udenlandske virksomheder, der vinder offentligt udbudte infrastrukturprojekter Afdækning og opfyldelse af infrastrukturprojekters umiddelbare arbejdskraftbehov Opsøgende virksomhedskontakt er nødvendig Jobcentre og VEU-systemet bliver nødt til at være opsøgende for at kunne afdække de umiddelbare arbejdskraftbehov hos de virksomheder, der vinder offentlige infrastrukturprojekter. For virksomhederne kontakter kun i begrænset omfang selv jobcentre og VEU-systemet. 9

10 Virksomheder opfatter ikke jobcentre som formidlere af relevant ordinær arbejdskraft. Virksomheder har typisk kun samarbejde med jobcentrene om ansættelse af udsatte grupper af ledige i særlige praktikforløb af sociale hensyn. Det er ligefrem sådan, at virksomheder foretrækker ledige, der søger udenom jobcentrene, fordi det viser mere motivation, end hvis de er anvist af et jobcenter. Ydermere er erfaringen blandt virksomhederne, at ledige som nyansatte kan have meget svært ved at følge tempoet og akkorderne i sjakkene. Bygge og anlægsvirksomheder rekrutterer i høj grad medarbejdere via uformelle netværk, der går udenom formelle opslag. Det foregår således, at sjakkene selv sørger for at kontakte relevante medarbejdere, de kender fra tidligere projekter. Bygge- og anlægsvirksomheders rekrutteringsveje betyder, at jobcentre og VEU-centre må være opsøgende, hvis de i tide skal afdække virksomhedernes arbejdskraftbehov i forbindelse med opgaver, som de lige har vundet. Det er en udbredt erkendelse hos de interviewede jobcentre og VEU-centre, at de må opprioritere den virksomhedsopsøgende indsats. Omvendt erkender de interviewede virksomheder, at de skal blive bedre til i tide at formulere deres arbejdskraftbehov. Jobcentre har geografisk begrænset viden om infrastrukturprojekters kompetencebehov Analysen viser, at mange jobcentre mangler konkret viden om virksomhedernes kompetencebehov og hvilke bygge- og anlægsprojekter, der er i gang eller på vej - især udenfor kommunen. Det varierer en del mellem jobcentrene, i hvilken grad de har systematiseret den opsøgende kontakt med virksomheder, VEU-centre, a-kasser og andre relevante samarbejdspartnere. Når store infrastrukturprojekter går i gang, skaber de beskæftigelsesmuligheder for et stort geografisk område. Her er en væsentlig barriere for, at jobcentre kan udsøge og formidle relevant ledig arbejdskraft til større infrastrukturprojekter, at det enkelte jobcenter i princippet kun kender udbud og efterspørgsel af arbejdskraft indenfor sit eget geografiske område. Blandt jobcentre vurderes det som en barriere, at deres IT-system ikke gør det muligt at identificere og formidle ledige fra et andet jobcenter. Derfor er nogle jobcentre, bl.a. Jobcenter Aarhus, begyndt at etablere regionale emnebanker med ledige, der er motiverede for at arbejde indenfor bestemte brancher. Jobcentrene skal være bedre til at kende deres bestand af ledige Krisen har nu varet i nogle år, og jobcentrene har derfor en voksende bestand af ledige at overskue. Dette øger behovet for, at jobcentrene har gode informationssystemer til at identificere relevante ledige, der kan opkvalificeres til beskæftigelse i infrastrukturprojekterne. I den forbindelse vurderes det blandt jobcentrene, at de i deres identifikation af ledige er hæmmet af deres IT-system, som ikke giver tilstrækkeligt præcise oplysninger. Selvom den lediges CV oplyser, at vedkommende tidligere har arbejdet indenfor byggeri, så er det ikke garanti for, at den ledige stadig besidder de rette fysiske ressourcer og kompetencer til at kunne arbejde indenfor dette felt - evt. fordi den ledige er oppe i årene og delvist nedslidt af arbejde indenfor byggeriet. Ydermere opleves der problemer med at sende CV er på ledige frem til virksomheder, fordi der ikke er sikre mails hos arbejdsgivere, der ikke har digital signatur. 10

11 Anbefaling 5 Teknologisk Institut anbefaler, at Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesregionerne afdækker behovet for at forbedre jobcentrenes IT-redskaber til effektivt at identificere og formidle ledige på tværs af jobcentrene;herunder f.eks. at udvikle redskaber, der kan understøtte oprettelse af regionale emnebanker, der er målrettet forskellige brancher. Alle jobcentre bør systematisk anvende data om udbudte og vundne licitationer Jobcenter Aarhus er sammen med 10 andre jobcentre omkring Aarhus begyndt at abonnere på CRM-registeret Parabyg/Byggefakta. Dette system udbydes af et privat firma, der indsamler og sælger oplysninger om samtlige planlagte, udbudte og vundne licitationer over hele Danmark. Med data herfra kan jobcenteret se, hvilke virksomheder, der har vundet en større ordre og på den baggrund kontakte virksomheden for at afklare dens behov for arbejdskraft, og hvornår den får behovet. Dette gælder både danske og udenlandske virksomheder. Anbefaling 6 Teknologisk Institut anbefaler, at alle jobcentre opfordres til systematisk at benytte data om licitationer til at identificere de virksomheder, der har vundet ordrer og derfor må forventes at stå med snarlige arbejdskraftbehov. Teknologisk Institut anbefaler endvidere, at jobcentrene også kontakter udenlandske virksomheder, der har vundet større infrastrukturprojekter og tilbyder dem at formidle kvalificeret, ledig arbejdskraft Samarbejde på tværs af aktører Hvis virksomhedernes behov for arbejdskraft til infrastrukturprojekter skal opfyldes, og der skal bringes flere ledige i beskæftigelse, så kræver det, at virksomheder, jobcentre, VEU-centre, uddannelsesudbydere og a-kasser/fagforbund har et effektivt samarbejde. Det erkendes blandt mange af de interviewede, at det nuværende samspil mange steder ligger langt fra dette ideal. De vurderer, at det på nuværende tidspunkt er for forskelligt og personafhængigt, hvilken viden jobcentre har om igangsatte bygge- og anlægsaktiviteter, og hvor meget jobcentrene samarbejder med VEU-centre, uddannelsesudbydere og a-kasser/fagforbund. I alle beskæftigelsesregioner erkendes det nu, at det tværgående samarbejdeskal organiseres og systematiseres. Eksempel: Bygge & Anlægsteam Aarhus Afsnit 7.1 beskriver et eksempel fra Jobcenter Aarhus, hvor Bygge & Anlægsteam Aarhus koordinerer et omfattende samarbejde mellem 11 jobcentre, en netværksgruppe med toneangivende entreprenører, VEU-center/uddannelsesinstitutioner og a-kasser. Samarbejdet vurderes at have forbedret beskæftigelses- og VEU-systemets evne til at reagere effektivt på virksomheders kompetencebehov. Erfaringen er, at jobcentret proaktivt skal kontakte virksomheder, der har vundet opgaver og klarlægge, hvilke kompetencebehov de har, og hvad de ledige skal kunne til givne opgaver. 11

12 Ledige, der har motivation og relevant baggrund for at arbejde indenfor bygge- og anlægssektoren, samles i en regional emnebank. Den regionale emnebank er et vigtigt redskab, som betyder, at jobcentret langt hurtigere kan identificere relevante ledige i et større geografisk område. Emnebanken med ledige tages med ud til virksomhederne, der kan vurdere, hvorvidt de ledige evt. skal opkvalificeres for at kunne få job. Samarbejdet med a-kasserne er også afgørende for, at de ledige bliver tilmeldt og møder op til de uddannelsesforløb, der tilrettelægges og efterfølgende formidles til beskæftigelse. Anbefaling 7 Teknologisk Institut anbefaler, at Beskæftigelsesregionerne opfordrer jobcentre og a-kasser til at etablere et systematisk samarbejde om opkvalificering og formidling af ledige. Samarbejdet bør bl.a. vedrøre udsøgning af ledige, derer motiveret for at arbejde indenfor bygge- og anlægssektoren, herunder hvilke ledige, som har behov for indledende kurser i almene fag, før de kan påbegynde et uddannelsesforløb Etablering og gennemførelse af relevante uddannelsestilbud Når virksomheders behov for kompetencer og arbejdskraft i forbindelse med infrastrukturprojekter er afdækket, så følger næste opgave, og det er at etablere relevante uddannelsestilbud, der kan kvalificere arbejdskraften til projekterne. Det nuværende udbud fra VEU-systemet opleves generelt som dækkende De interviewede virksomheder og øvrige aktører vurderer generelt, at der på landsplan er et stort og detaljeret udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse fra VEU-systemet. Enkelte af de interviewede virksomheder foretrækker at bruge andre uddannelsesleverandører, f.eks. Dansk Industri, men generelt er der ingen virksomheder, der peger på konkrete fagområder, hvor de synes, der mangler uddannelsestilbud. Selvom der på landsplan opleves at være et dækkende uddannelsesudbud, så er det ikke altid relevant på lokalt plan i det område, hvor det givne infrastrukturprojekt igangsættes. Blandt VEUcentre erkendes det, at de skal blive bedre til at specificere og planlægge det enkelte kursustilbud hen mod et givent infrastrukturprojekt. Som det er nu, er arbejdskraftefterspørgslen i forbindelse med større infrastrukturprojekter typisk ikke strategisk indarbejdet i kursusudbuddet og tilbuddet. Virksomheder kræver korte, fleksible forløb Virksomheder indenfor bygge- og anlægssektoren har et meget svingende behov for arbejdskraft og en kort tidshorisont for uddannelsesplanlægning. VEU-centrene oplever, at mange virksomheder på et sent tidspunkt bliver opmærksomme på deres behov, og at det derfor kan ske, at der ikke er ledige pladser på kurser.veu-centrene oplever også, at virksomheder typisk har forbehold mod at sende et større antal af medarbejdere på kursus på én gang. De kræver i stigende grad fleksible og skræddersyede kurser, evt. med løbende indtag, som er målrettet den enkelte virksomheds behov. Hovedproblemet: at fylde undervisningshold VEU-systemet vurderes generelt at kunne reagere hurtigt på virksomhedernes efterspørgsel af efteruddannelse. Med kort varsel (1-2 uger) vil uddannelsestilbud kunne etableres. Det er ikke reaktionstiden, der en barriere for at opfylde virksomhedernes behov just in time - det er det at fylde holdene. 12

13 En af de væsentligste barrierer for at kunne imødekomme virksomhedernes behov for efteruddannelse er at skaffe deltagere nok til et undervisningshold. Det forekommer f.eks., at virksomheder ønsker at gennemføre opkvalificering, men kun har 10 medarbejdere og derfor ikke kan opfylde kravet om 16 deltagere, for at holdet kan oprettes. I nogle tilfælde er problemet løst ved, at virksomheden selv har betalt de 6 tompladser for at kunne få sit kursus på det ønskede tidspunkt. For at kunne fylde hold op er det vigtigt, at VEU-centre har et effektivt samarbejde med jobcentre og a-kasser, som hurtigt kan identificere relevante ledige, der tilmeldes ledige holdpladser. Samarbejdet bør helst gå på tværs af jobcentre således, at der kan samles ledige fra et større område.hvorvidt der kan samles ledige kursister afhænger dog også af jobcentrenes budgetter for uddannelsesmidler. Svært at finde rundt i udbuddet af kurser EfterUddannelse.dk og VEU-centrenes hjemmesider er de væsentligste fælles indgange til at søge og finde relevante uddannelsestilbud. Teknologisk Institut vurderer, at de 13 VEU-centres hjemmesider er uensartede med hensyn til, hvor godt et overblik de giver over udbuddet af uddannelsesmuligheder. På mange hjemmesider er der ikke overbliksskabende redskaber til at søge i kursusudbuddet. I stedet forekommer der links såsom Find din skole,hvorfra man kan gå ind og finde kontaktoplysninger på de respektive uddannelsesinstitutioner eller finde deres geografiske placering på kort. Anbefaling 8 Teknologisk Institut anbefaler, at VEU-centrenes hjemmesider forsynes med en mere brugervenlig og ensartet præsentation af kursusudbuddet. Teknologisk Institut vurderer, at VEU-center Aalborg/Himmerland har en god overbliksskabende funktion, der logisk og trinvist fører brugeren til det relevante kursus. Hjemmesiden har også en meget enkel og brugervenlig digital tilmeldingsfunktion. De øvrige VEU-centre kan med fordel bruge denne hjemmeside som inspiration. EfterUddannelse.dk kan være en barriere Det erkendes blandt VEU-centre, at EfterUddannelse.dk er så krævende at anvende, at den i sig selv kan udgøre en barriere for, at virksomheder/kursister i tide tilmelder sig efteruddannelse. Erfaringen er, at det derfor er nødvendigt at yde vidtgående hjælp og instruktion af virksomheder og deltagere. De har særligt svært ved at finde ud af den digitale signatur og det at ordne refusionsskemaer mv.det er især vanskeligt for mindre virksomheder, der evt. anvender EfterUddannelse.dk med flere års mellemrum Motivering af ledige ufaglærte til efteruddannelse Selvom VEU-centret i samarbejde med jobcentre, VEU-centre og a-kasser/fagforbund sammensætter et meget relevant og jobrettet uddannelsestilbud, så er det ikke givet, at de ledige deltager og gennemfører det. De interviewede kan nævne talrige eksempler på omhyggeligt tilrettelagte uddannelsespakker, som har måttet aflyses på grund af begrænset deltagelse. Hovedudfordringen er, at mange ledige indenfor bygge og anlæg, især ufaglærte, har stort forbehold imod at påbegynde uddannelse. Mange har begrænsede skrive- og læsefærdigheder og et dårligt forhold til det at gå i skole. 13

14 Erfaringen er, at det kræver en stor indsats at motivere ledige til at påbegynde og gennemføre uddannelse/opkvalificering. Det vurderes også som vigtigt, at ledige er koblet op til virksomheder, f.eks. i forbindelse med jobrotation, og har udsigt til et muligt job. Eksempel på løsning: Den håndholdte Skive-model Den håndholdte Skive-model er et eksempel på en løsningsmodel, hvor en større gruppe af ledige udsøges og følges tæt før, under og efter opkvalificeringen af både jobcenter, uddannelsesinstitution og fagforbund. (Se afsnit 8.3). De foreløbige erfaringer med Skive-modellen er positive. Erfaringen er, at den personlige kontakt og opfølgning under hele forløbet har væsentlig betydning for, at de ledige motiveres og fastholdes. F.eks. er det konstateret, at andre jobcentre i samme opland har inviteret ledige til lignende introduktionsmøder, men hvor de måtte aflyses på grund af manglende fremmøde. Dette viser, at den tætte opfølgning i Skive-modellen gør en klar forskel. Erfaringen er, at det er vigtigt at inddrage a-kasser/fagforbund i udsøgningen og motiveringen af de ledige. A-kasser/fagforbund har typisk et godt kendskab til de ledige, og de kan i nogle tilfælde tage de svære samtaler, som er nødvendige. Det kan f.eks. være, at den ledige har en smal jobsøgning og uvillighed til at søge udenfor sit fagområde. Den lediges faglige stolthed kan være en vigtig faktor at påvirke. Andre ledige kan have manglende viden og urealistiske forventninger til arbejdsmarkedet. Det opleves også, at det er svært at tiltrække unge til byggeriet, især jord- og betonområdet. Ledige og beskæftigede bør blandes på kurser Det er en udbredt vurdering blandt de interviewede, at ledige får større mulighed for job, hvis de deltager på kurser sammen med beskæftigede. Årsagen er, at de ledige dermed får personlige netværk med beskæftigede, som kan introducere dem til virksomheder og arbejdssjak. En systematisk og arbejdsmarkedsrettet opkvalificering af ledige til infrastrukturprojekter Både jobcentre, VEU-centre og virksomheder vurderer, at det hæmmer jobmulighederne, hvis der er en ustyret efterspørgsel, hvor den enkelte ledige bare overlades til selv at vælge sin opkvalificering. Det kan føre til en dårligt match mellem virksomhedernes behov og de kurser, som ledige modtager. De vurderer, at det ofte forekommer, at kurserne til de ledige bliver sammensat af meget korte kurser (på 2-3 dage), som ikke er tilstrækkeligt arbejdsmarkedsrettede. I stedet for en ustyret efterspørgsel bør der være en arbejdsmarkedsorienteret planlægning, hvor ledige vejledes og sorteres i grupper med beslægtede kvalifikationer og opkvalificeres i retning af de brancher og fagområder, hvor der er jobåbninger. Dette kræver, at jobcentre, VEU-centre og LBR m.fl. har overblik over det lokale arbejdsmarked og kan se, hvilke muligheder der er for at omskole ledige fra en branche i tilbagegang til en anden branche med udsigt til jobåbninger. Langsigtet løft af den lediges kompetenceniveau Den enkelte lediges opkvalificering bør systematisk lægge kursus på kursus, sådan at de efter nogle år opnår en kompetencegivende uddannelse. Kort sagt, at løfte de ledige fra ufaglært til faglært niveau. Blandt de interviewede faglige organisationer vurderes det, at opkvalificeringsforløb ikke må blive for målrettede og smalle, dvs. rettet mod en bestemt type opgave i større projekter. Det er alt for sårbart og forbedrer ikke den lediges generelle jobchancer ret meget. Det vurderes som vigtigere at uddanne ledige, så de over tid når fuldt faglært niveau. Enten så det svarer til en erhvervsuddannelse 14

15 eller en AMU-kontraktuddannelse såsom maskinfører, stilladsmontør, nedriver, betonmager, murerarbejdsmand eller vejasfalterer. Eksempel på løsning: Fra ufaglært til faglært på rekordtid Fra ufaglært til faglært på rekordtid (et socialfondsprojekt i Region Hovedstaden) har det som et af sine hovedmål at løfte arbejdsstyrkens kompetencer til faglært niveau. Dette sker ved at anvende nye organiseringsformer inden for Grundlæggende Voksenuddannelse (GVU), som leder til kortere uddannelsesforløb (13-14 uger), baseret på en højere grad af anerkendelse af ufaglærtes realkompetencer. De centrale metoder til at kunne gennemføre de forkortede og individualiserede GVU-forløb er 1) merit ved individuel kompetencevurdering og 2) forløbene er meget intensive og kompakte, uger, og stiller store krav til den ledige. Projektet lægger vægt på metoder, som i højere grad end tidligere sætter uddannelsesinstitutionerne i stand til at anerkende og godskrive GVU-ansøgerne for relevante kompetencer, som er opnået via arbejdslivet og uden for det formelle uddannelsessystem. Projektets metode er særligt anvendeligt i forhold til arbejdstagere inden for bygge- og anlægssektoren, da disse ofte er projektansatte og ledige i korte perioder. I en sådan periode vil den ledige ufaglærte kunne opkvalificeres til faglært. Individualiserede GVU-forløb udgør derfor i relation til bygge- og anlægssektoren et redskab med stort potentiale Redskaber til beskæftigelse af ledige i infrastrukturprojekter Beskæftigelses- og VEU-systemet har en række redskaber til at opkvalificere ledige og bringe dem i beskæftigelse, det være sig jobrotation, opkvalificeringsjob, GVU, 6 ugers selvvalgt uddannelse, realkompetencevurdering. I vore interview er det en udbredt vurdering, at redskaberne i sig selv er gode, men at der er behov for en langt mere opsøgende indsats overfor virksomheder og ledige for at kunne sælge disse redskaber til virksomheder og ledige indenfor bygge- og anlægssektoren. Det er nødvendigt, for at redskaberne bliver forstået og anvendt. Forslag: Mulighed for forskudt jobrotation i bygge - og anlægsvirksomheder Bygge- og anlægsvirksomhederne opleves som særligt svære at få til at bruge jobrotation. En særlig barriere i bygge- og anlægsvirksomhederne er, at de ofte foretrækker at afskedige medarbejdere i vinterperioden frem for at sende dem på efteruddannelse. Når virksomheden vinder opgaver, så får den typisk behov for ekstra arbejdskraft, og i sådanne travle perioder har den endnu mindre interesse i jobrotation, fordi den ikke kan undvære sine erfarne medarbejdere. Nogle af de interviewede jobcentre foreslår, at de nuværende regler for jobrotation gøres mere fleksible således, at de bedre passer til det svingende og sæsonbetonede arbejdskraftbehov i byggeog anlægsvirksomheder. Forslaget går ud på at etablere en ny model, forskudt jobrotation, som udnytter virksomhedernes periodiske produktionsnedgang. Eksempel: En virksomhed i byggesektoren har produktionsnedgang på grund af vinter. I stedet for at afskedige x antal ansatte sendes de på kursus som del af en jobrotation. 15

16 Virksomheden er dermed berettiget til under jobrotation at ansætte x antal medarbejdere på et senere forskudt tidspunkt, hvor virksomheden har travlt. Dvs. i stedet for at ansætte jobroterede medarbejdere samtidig med, at de andre er på kursus, så ansættes de sammen med de eksisterende medarbejdere senere på året, når der travlt og masser at lave. Mere strategisk brug af realkompetencevurdering Den generelle vurdering blandt de interviewede jobcentre, VEU-centre og uddannelsesudbydere er, at realkompetencevurderinger har begrænset anvendelse. Der er begrænset kendskab til redskabet, og det opleves, at det kun i moderat omfang fører til merit for den, der ønsker at afkorte en ansøgt uddannelse. Blandt de interviewede vurderes det, at redskabet bør bruges mere strategisk, for at det batter med hensyn til at bringe flere ledige gennem opkvalificering og i job. Strategisk betyder det, at ledige sorteres i grupper med nogenlunde samme baggrund og jobønsker og gennemgår realkompetencevurderinger, før de påbegynder et givet uddannelsesforløb. Dermed kan der opnås et bedre sammenligningsgrundlag for at vurdere de kompetencer, den ledige har opnået gennem erhvervserfaring. GVU - et overset redskab I princippet burde GVU være det oplagte redskab til at opkvalificere ufaglærte ledige til bygge- og anlægsbranchen, sådan at de opnår faglært niveau. En GVU er et tilbud til personer over 25 år, som har arbejdet som ufaglært i nogle år og fået en del praktisk erfaring inden for et fagligt område. Via GVU har de mulighed for at få en erhvervsuddannelse på kortere tid ved at gennemføre et individuelt tilrettelagt skoleforløb uden at skulle have en uddannelsesaftale med en virksomhed. Blandt de interviewede jobcentre og a-kasser vurderes det, at en barriere for GVU er, at forløbet ikke bliver individualiseret nok, og at de nødvendige undervisningsmoduler ikke igangsættes på det rigtige tidspunkt. På den måde kan GVU-forløbet strække sig over lang tid, hvor mange springer fra undervejs. Derfor er der behov for, at GVU-forløb tilrettelægges strategisk i større skala. Med andre ord: At håndplukke og sammensætte ledige med samme uddannelsesbehov på tværs af geografi og afvikle kortere GVU-forløb med større deltagerantal. Dette bør ske i samarbejde mellem jobcentre, VEUcentre, a-kasser og uddannelsesudbyderne. Det kræver udbudskoordinering på tværs af uddannelsesinstitutionerne at skabe bedre rammer for hurtigere gennemførelse af GVU-forløb. Selvvalgt uddannelse bør planlægges strategisk efter jobåbninger For at de 6 ugers selvvalgt uddannelse får større effekt, så bør de efter jobcentres, VEU-centres og a-kassers vurdering i langt højere grad planlægges i retning af områder, hvor der er sikre forventninger om job. Der vurderes at være behov for en arbejdsmarkedsorienteret planlægning, hvor ledige sorteres i grupper med beslægtede kvalifikationer og vejledes i retning af særligt tilrettelagte forløb, der kan opkvalificere/omskole dem i retning af de brancher og fagområder, hvor der er jobåbninger. Det kræver et grundigt forarbejde, hvor jobcentret og a-kassen udsøger ledige, der er motiverede for opkvalificering. 16

17 3. Analysemodel Hovedfokus for denne analyse er, hvordan infrastrukturinvesteringers fremtidige arbejdskraftbehov kan imødekommes bedst muligt gennem et samspil mellem virksomhederne og relevante aktører i beskæftigelses- og VEU-systemet. Herunder især hvorvidt systemet gennem effektivt samarbejde er gearet til at opkvalificere og formidle arbejdskraft, sådan at ledige i størst muligt omfang kan opnå beskæftigelse i projekterne. Analysen skal være løsningsorienteret og afdække, hvilke samarbejdsmodeller og virkemidler, som vil kunne forbedre den fremtidige indsats Analysemodellens opbygning Figur 1 nedenfor viser den analysemodel, som vil strukturere analysen og de problemstillinger, der behandles. Modellen anskuer de hovedaktiviteter og aktører, der har betydning for, at beskæftigelses- og VEU-systemet kan imødekomme infrastrukturprojekternes behov for arbejdskraft og opkvalificere ledige til beskæftigelse i dem. Det skal fremhæves, at modellen er forenklet. Modellen viser relationer mellem VEU-centre, uddannelsesudbydere, jobcentre og a-kasser/fagforbund, der er de essentielle aktører på det operative niveau, som arbejder sammen om at opkvalificere ledige og bringe dem i job. For overskuelighedens skyld udelader figuren aktører såsom beskæftigelsesregionerne, kommunerne, lokale beskæftigelsesråd, brancheorganisationer, efteruddannelsesudvalg og mange andre. Det er dog ikke ensbetydende med, at disse aktører er udeladt af analysen.(afsnit 3.2 nedenfor giver en nærmere introduktion til beskæftigelses- og VEU-systemet.) Analysemodellen skal læses fra toppen :Bygherre planlægger og udbyder offentlige infrastrukturprojekter. Bygherres valg af udbudsform og eventuelle brug af klausuler indvirker på de efterfølgende muligheder for, at beskæftigelses- og VEU-systemet og danske virksomheder kan imødekomme projekternes arbejdskraftbehov. Dette analyseres i afsnit 4. De planlagte infrastrukturprojekter, som de er beskrevet af COWI, repræsenterer de langsigtede arbejdskraftbehov, som vil opstå i de kommende år, dvs. frem til 2022 eller længere. De udbudte og igangsatte projekter repræsenterer de umiddelbare arbejdskraftbehov, dvs. behov, som den vindende entreprenør og underleverandører ved, at de vil få nu og i de kommende måneder. Afsnit 5og 6behandler, hvordan beskæftigelses- og VEU-systemet kan afdække og opfylde hhv. de langsigtede og umiddelbare arbejdskraftbehov. At kunne opfylde virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft kræver, at virksomheder, jobcentre, VEU-centre, uddannelsesudbydere og a-kasser/fagforbund har et effektivt tværgående samarbejde. Afsnit 7 analyserer, hvordan et tværgående samarbejde kan organiseres. Når virksomheders arbejdskraftbehov er afdækket, så skal beskæftigelses- og VEU-systemet i rette tid etablere og gennemføre relevante uddannelsestilbud, der kan kvalificere arbejdskraften til projekterne. Afsnit 8 analyserer de udfordringer, der er forbundet med dette. Afsnit 9 sætter fokus på de redskaber, som kan anvendes i forbindelse med at bringe ledige i beskæftigelse, herunder jobrotation, opkvalificeringsjob, GVU, 6 ugers selvvalgt uddannelse, realkompetencevurdering. 17

18 Figur 1:Analysemodel Bygherre Planlagte bygge-og anlægsopgaver Igangsat opgave hos vindende konsortium/entreprenør Afdækning og opfyldelse af langsigtet arbejdskraftbehov Afdækning og opfyldelse umiddelbart arbejdskraftbehov Uddannelses -udbydere VEUcentre Jobcentre Samarbejde om formidling - og opkvalificering af ledig arbejdskraft Redskaber bl.a.: Timing/etablering af relevante uddannelsestilbud/hold Jobrotation /opkvalificeringsjob/ virksomhedspraktik Grunduddannelse for voksne (GVU) 6 ugers selvvalgt uddannelse Realkompetencevurdering/IKV/meritvurdering Emnebank af ledige/screeningssamtaler Ledige/besk æftigede Fagforbund/A-kasser 18

19 3.2. Introduktion til beskæftigelses- og VEU-systemet Dette afsnit giver en kort, faktuel introduktion til de centrale aktører i analysemodellen, herunder beskæftigelsesregioner, jobcentre, VEU-centre, uddannelsesudbydere og fagforbund/a-kasser. Beskæftigelsesregioner De 4 Beskæftigelsesregioner 1) Hovedstaden, Sjælland og Bornholm 2) Nordjylland 3) Midtjylland og 4) Syddanmark har som deres hovedopgave at følge op på resultaterne af jobcentrenes indsats samt at understøtte jobcentrene i at opnå gode resultater. Beskæftigelsesregionerne varetager følgende hovedopgaver: Understøtter jobcentrene og sikrer, at der skabes gode resultater i beskæftigelsesindsatsen Gennemfører en dialogbaseret opfølgning på jobcentrenes indsats og resultater af beskæftigelsesindsatsen Overvåger og analyserer udviklingen på det regionale arbejdsmarked Stiller viden om det regionale arbejdsmarked til rådighed for de ansvarlige for indsatsen, andre aktører, vejledningsordninger, a-kasser m.fl. Varetager sekretariatsopgaven for det regionale beskæftigelsesråd Varetager forvaltningsopgaver i forhold til opholds- og arbejdstilladelser, virksomheders varsling af større afskedigelser og arbejdsfordelinger i virksomheder mv. Beskæftigelsesregionen og det regionale beskæftigelsesråd indgår hvert år kontrakt med Beskæftigelsesministeren om de mål og resultater, der skal nås det kommende år. Lokale beskæftigelsesråd I hver kommune er der etableret et lokalt beskæftigelsesråd (LBR),som skal overvåge resultater og effekter af jobcenterets beskæftigelsesindsats og rådgive om, hvordan man kan forbedre den kommunale og statslige indsats i jobcenteret. LBR er sammensat af personer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter, regionen, Danske Handicaporganisationer, PLO (Praktiserende Lægers Organisation), det lokale integrationsråd, hvor et sådant er nedsat, samt evt. relevante lokale foreninger, såfremt de øvrige medlemmer af LBR er enige i, at disse foreninger skal repræsenteres. Det lokale beskæftigelsesråd har følgende opgaver: LBR skal overvåge resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret LBR skal rådgive kommunalbestyrelsen og staten om tiltag til forbedring af det lokale jobcenters beskæftigelsesindsats LBR skal have resultatrevisionen til høring og LBR kan afgive bemærkninger om resultatrevisionen til kommunalbestyrelsen og staten LBR skal have jobcenterets årlige beskæftigelsesplan til høring. LBR kan indstille til kommunalbestyrelsen og staten, at der sker ændringer i planen LBR skal hvert år udarbejde en plan for, hvordan den virksomhedsrettede indsats kan understøttes lokalt, så beskæftigelsesindsatsen i størst muligt omfang bliver virksomhedsrettet og virksomhedsnær LBR skal hvert år udmønte den statslige bevilling til de lokale beskæftigelsesråd for at fremme særlige virksomhedsrettede initiativer af lokal karakter. Dette skal bidrage til og 19

20 styrke det forebyggende arbejde for personer, der har en udsat tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år indsatsområder for anvendelsen af tilskuddet til LBR. Jobcentre Der er 94 jobcentre i Danmark, dvs. næsten et i hver af landets 98 kommuner. 4 kommuner indgår i et forpligtende kommunalt samarbejde og har derfor ikke eget jobcenter. Jobcentrene drives af kommunerneog har ansvaret for alle ledige - både ledige på dagpenge og ledige på kontanthjælp. Jobcentrenes primære opgave er at få ledige i job. Både de ledige, som på kort sigt er klar til komme i job og de ledige, der har brug for en indsats for at få dem i job. Jobcentrene hjælper også de borgere, der f.eks. på grund af nedsat arbejdsevne, skal i job med støtte.i forhold til de mennesker, der er klar til at komme i job, er opgaven at sikre den direkte og hurtige vej til job. I forhold til personer med nedsat arbejdsevne, enten midlertidigt eller varigt, er opgaven at opnå en så stor tilknytning til arbejdsmarkedet som muligt. Herunder bruges bl.a. følgende redskaber: Jobplanen, som er en skriftlig aftale mellem den ledige og jobcentret, der kan medvirke til at den ledige hurtigst muligt kommer i job. Vejledning og opkvalificering, det kan være korte vejlednings- og afklaringsforløb, særlige projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet og danskundervisning, eller ordinære uddannelsesforløb. Hver ledig har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Virksomhedspraktik, i form af ansættelse med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere Revalidering for ledige med begrænsninger i deres arbejdsevne Fleksjob for ledige, som har en varig nedsat arbejdsevne og ikke kan klare et job på ordinære vilkår Jobcentrene har fire kerneopgaver i relation til virksomhederne: At støtte rekruttering, når en virksomhed mangler arbejdskraft. Assistance ved større afskedigelser på mere end 20 medarbejdere Jobcentrene gør jobåbninger synlige Jobcentrene skaffer plads til ledige, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Jobcentrene hjælper, hvis medarbejdere har brug for særlige løsninger for at fastholde deres arbejde Jobrotation er et virksomhedsrettet tilbud, som skal hjælpe både virksomheder og ledige. I jobrotation deltager fastansatte medarbejdere i uddannelse i arbejdstiden, mens ledige ansættes som vikarer i uddannelsesperioden. Jobrotation er et fleksibelt redskab, hvor alle medarbejdergrupper kan deltage i jobrotation, og projekterne kan sammensættes efter behov. VEU-centre VEU står for Voksen- og EfterUddannelse. VEU-centret er et formelt samarbejde mellem de skoler, der udbyder voksenuddannelse og efteruddannelse. Den 1. januar 2010 blev 13 nye VEU-centre oprettet rundt i hele landet, og de fungerer som én indgang for den enkelte medarbejder/ledige 20

21 og/eller virksomhed, der ønsker vejledning om, hvilke muligheder, der findes for voksenuddannelse og efteruddannelse. VEU-centerets opgave er at skabe et større overblik over mulighederne og vejene til efteruddannelse for alle. Dette gør VEU-centret ved at 1) koordinere det virksomhedsopsøgende arbejde, 2) vejlede og rådgive personer/virksomheder, og 3) afdække behov for og koordinere den strategiske prioritering af uddannelsesindsatsen i de enkelte regioner. Uddannelsesudbyderne under hvert VEU-center omfatter flere forskellige typer af skoler: AMU-centre (arbejdsmarkedsuddannelser) EUC (erhvervsuddannelsescentre) Erhvervsskoler/tekniske skoler Handelsskoler Landbrugsskoler Private udbydere inden for voksen- og efteruddannelse Professionshøjskoler SOSU-skoler (social- og sundhedsskoler) VUC (voksenuddannelsescentre) Alle uddannelsesudbydere, også kaldet partnerinstitutionerne, har forpligtet sig til at koordinere deres uddannelsesudbud i samarbejde med VEU-centret. Det enkelte VEU-center er organiseret således, at en af skolerne er værtsinstitution for VEU-centret og dermed er den juridiske enhed i forhold til Ministeriet for Børn og Undervisning. VEUcentersekretariatet er placeret fysisk på værtsskolen. Alle VEU-centre er organiseret med et centerråd, som er det rådgivende organ for bestyrelsen. Centerrådet består af bestyrelsesmedlemmer/ repræsentanter fra de deltagende skoler. Hvert VEU-center arbejder på en 2-årig udviklingskontrakt med Ministeriet for Børn og Undervisning. Fagforbund/a-kasser Et fagforbund er en organisation, der har til formål at arbejde for de bedst mulige løn- og arbejdsforhold for sine medlemmer. Fagforbund består typisk af en række afdelinger, almindeligvis kaldet fagforeninger. I relation til bygge- og anlægsbranchen omfatter 3F som Byggegruppen som har cirka medlemmer og dækker alle 3F'ere på landets byggepladser. Medlemmer er bl.a. jord- og betonarbejdere, murere, struktører, maskinførere, asfaltarbejdere, tagdækkere, stenhuggere, brolæggere, stilladsarbejdere, industrilakerere, isolatører, snedkere, tømrere, glarmestre, tagdækkere og tækkemænd. En a-kasse er en organisation, der tilbyder forsikring mod arbejdsløshed samt administrerer offentlige love og regler på området. De fleste arbejdsløshedskasser er tilknyttet en eller flere tilsvarende fagforeninger. A-kasserne har jf. Lov om aktiv beskæftigelsesindsatsansvaret for flere opgaver i forhold til de ledige medlemmer. Bl.a. har a-kassen ansvaret for rådighedssamtale, CVog vejledningssamtaler. Det er også a-kassen, der følger op med evt. karantæne, hvis den ledige afslår anvist arbejde eller bliver selvforskyldt ledig. A-kassen kan også medvirke til at udforme en personlig uddannelsesplan, hvor den ledige får klarlagt sine muligheder for efter- og videreuddannelse. A-kassen har typisk et godt kendskab til de ledige medlemmer og er derfor en vigtig samarbejdspartner for jobcenteret og VEU-centret. 21

22 4. Bygherres udbud af infrastrukturprojekter Offentlige bygherrers planlægning af infrastrukturprojekter og valg af udbudsformer kan have væsentlig betydning for de efterfølgende muligheder for, at det danske arbejdsmarked og danske virksomheder kan imødekomme projekternes arbejdskraftbehov. Dette afsnit analyserer derfor, hvilke problemstillinger der er forbundet med planlægning og udbud af infrastrukturprojekter, og hvilke handlemuligheder der er for at øge deres danske beskæftigelseseffekt Valget af udbudsform I valget af udbudsform står offentlige bygherrer typisk i valget mellem at gennemføre udbuddet som totalentreprise, hovedentreprise, storentreprise eller fagentreprise. Ved totalentreprise overlader bygherren det til én virksomhed hovedentreprenøren - at hyre og styre de underentreprenører, der skal medvirke til at gennemføre projektet. Hovedentreprise betyder på samme måde som totalentreprise, at bygherren alene indgår en kontrakt med én entreprenør, der herefter hæfter for alt fra byggeriets færdiggørelse til efterfølgende udbedring af eventuelle mangler ved byggeriet. Til forskel fra totalentreprisen bliver hovedentrepriseaftalen dog oftest indgået efter byggeriet er blevet projekteret mv. hvorfor hovedentreprisen stiller større krav til bygherren. Ved fagentreprise opdeler bygherren infrastrukturprojektet i forskellige delprojekter og indgår kontrakt med en række forskellige fagentreprenører. Ved fagentreprise ligger styringsansvaret hos bygherren. Ved storentreprise samles beslægtede entrepriser i en enkelt kontrakt således, at antallet af entreprisekontrakter minimeres ofte til fordel for bygherren. Typisk sammenlægges f.eks. betonog murerarbejder, men også tømrer- og snedkerarbejder ses ofte sammenlagt i storentrepriser. Byggeprocessen skal også ved storentrepriser fuldt ud styres af bygherren, men der bliver færreentrepriser at styre og koordinere. (Erhvervsstyrelsen, 2008). Fagentreprise eller storentreprise øger mulighederne for danske virksomheder og dansk arbejdskraft Ved meget store byggerier og infrastrukturprojekter som Danmark står overfor i de kommende år vil det for offentlige bygherrer typisk være mest effektivt at vælgetotalentreprise eller hovedentreprise fordi disse udbudsformer overlader det samlede styringsansvar til én hovedentreprenør. I forhold til så store opgaver vil fagentrepriser have begrænset realisme, fordi det vil være alt for tidskrævende for bygherren at kontrahere med mange entreprenører og styre dem igennem det samlede projekt. Men valget af totalentreprise ved f.eks. et sygehusbyggeri til over 3 mia. kr. betyder, at meget få ellert stort set ingen danske virksomheder kan byde på så stor en opgave, da den stiller omfattende krav til kapacitet og økonomisk sikkerhedsstillelse. Valget af totalentreprise betyder alt andet lige en begrænsning af den danske beskæftigelseseffekt. Hvis en offentlig bygherre vil øge beskæftigelsesmulighederne for danske virksomheder, så bør bygherren vælge fagentreprise som udbudsform og opdele infrastrukturprojekter i mindre delprojekter. Det kræver et større koordineringsarbejde for den offentlige bygherre at vælge 22

23 fagentreprise som udbudsform og at opdele et infrastrukturprojekt i delopgaver, men til gengæld øger det mulighederne for at fremme dansk beskæftigelse. Fagentreprise-formen vil derfor kunne vælges ud fra et politisk hensyn om at fremme erhverv og beskæftigelse gennem offentlige anlægsinvesteringer. Eksempel: Aarhus Kommunes byggeprojekt Urban Mediaspace Et eksempel herpå er Aarhus Kommunes byggeprojekt Urban Mediaspace, som blev igangsat i I 2012 blev der igangsat udbud af 18 fagentrepriser med en samlet budgetsum på ca. 500 mio. Fagentrepriserne omfatter blandt andet tømrer-, murer, maler, el- og VVS-arbejde. Aarhus Kommune har bevidst valgt denne udbudsform med opdeling i fagområder i modsætning til en udbudsform med storentrepriser, hvor én entreprenør har ansvaret for en række fag. Udbudsformen er først og fremmest valgt for at gøre udbuddene attraktive for såvel store entreprenørfirmaer som mellemstore og mindre håndværksvirksomheder. Det forventes i den aktuelle markedssituation at kunne medføre økonomisk attraktive tilbud. Samtidig giver udbudsformen størst mulig sikkerhed for, at der entreres med specialiserede virksomheder med spidskompetencer inden for de enkelte fagområder. 4 Borgmester Jacob Bundsgaard udtaler: Vi har derfor valgt en udbudsform, som tilgodeser de mindre og mellemstore virksomheder i og udenfor Aarhus for at sikre mangfoldighed, kvalitet og økonomisk attraktive tilbud. Blandt de interviewede entreprenører bekræftes det, at udbudsformen fag-entreprise, hvor større infrastrukturprojekter opdeles i mindre opgaver, øger danske virksomheders muligheder for at byde på dem. Derudover kan fagentrepriser også medføre flere tilbudsgivere og bedre konkurrence. Bygningsstyrelsen vurderer, at når byggesagerne har en værdi på op over 200 mio. kr. eller er meget komplekse, så bliver det sværere og sværere at få prækvalificeret tilstrækkeligt mange. Resultatet er, at der ofte kun kommer få bud, hvilket går ud over konkurrencen og fører til højere priser. Man ender derfor meget nemt i en utilstrækkelig og utilfredsstillende konkurrencesituation, siger Carsten Jarlov, direktør i Bygningsstyrelsen, der bl.a. har ansvaret for driften af statens ejendomme. 5 Udbudsmekanismen fungerer rigtigt godt ved mindre entrepriser. Men i den tungere ende, hvor byggesagerne har en værdi på op over 200 mio. kr. eller er meget komplekse, kan vi se, at det bliver sværere og sværere at få prækvalificeret tilstrækkeligt mange. Man ender derfor meget nemt i en utilstrækkelig og utilfredsstillende konkurrencesituation, siger Carsten Jarlov. Ved fagentreprise kan offentlig bygherre bedre styre og varsle kompetencebehov i tide Valget af fagentreprise-formen øger mulighederne for, at flere små og mellemstore danske virksomheder kan byde på projekter. Derudover giver det også den offentlige bygherre mulighed for 4 Realdania Presse/Nyheder 2. marts 2012: Vitaminer til den trængte byggebranche. 5 Kommunernes Landsforening, Udbudskrav fører til højere priser.artikel 23

24 at planlægge hvilke typer arbejdskraft og kompetencebehov, der er behov for på givne tidspunkter i projektet. På dette grundlag kan den offentlige bygherre indgå i dialog med VEU-centre og jobcentre og i god tid afklare: Hvilke fagentrepriser sættes i gang og hvornår? Hvilke kompetencer og faggrupper vil der dermed blive behov for og hvornår? Hvor mange personer? Hvilke evt. særlige kompetencekrav (f.eks. viden om energirigtigt byggeri) stilles til arbejdskraften? Med denne viden vil jobcentre og VEU-centre have bedre mulighed for i tide at opkvalificere ledige med relevant efteruddannelse, der retter sig mod det konkrete projekt Planlægning og igangsætning af infrastrukturinvesteringer De planlagte infrastrukturprojekter i Danmark frem til 2020 udgør til sammen et så stort arbejdskraftbehov, at det regionalt vil kunne være vanskeligt at skaffe den nødvendige arbejdskraft - især faglærte og ingeniører med specialiserede kompetencer. Udfordring: Der udbydes for mange infrastrukturprojekter samtidig Offentlige bygherrer skal passe på med at udbyde for mange infrastrukturprojekter samtidig. Dette er den gennemgående vurdering blandt de interviewede entreprenørvirksomheder. De oplever problemer med at skulle ud og skaffe arbejdskraften, fordi de igangsatte projekter konkurrerer om den samme arbejdskraft. Tre af de interviewede entreprenørvirksomheder beskriver f.eks. situationen således: Vi er bekymrede for, om vi kan levere den specialiserede arbejdskraft i forhold til f.eks. installationer. I Midtjylland sker der ekstremt meget lige nu, og det kan være risikabelt, at regionerne kommer til at konkurrere om arbejdskraften. Lige nu er det vanskeligt at skaffe arbejdskraft til betonarbejde i særlige geografiske områder af Danmark. Flere store arbejder er blevet igangsat samtidigt, hvilket giver mangel på arbejdskraft i specifikke områder. Det er blevet sværere at skaffe uddannede struktører inden for betonområdet. Desuden oplever vi, at der er rift om erfarne ingeniører til byggeledelse lige nu. Årsagen er de mange offentlige anlægsprojekter, der er blevet igangsat samtidigt. De interviewede entreprenørvirksomheder har oplevet udbud, hvor de afstod fra at byde eller ikke turde give skarpe priser, fordi de reelt var bekymrede for, om de kunne skaffe den krævede arbejdskraft. Offentlige bygherrer bør planlægge og igangsætte projekter sekventielt 24

25 Blandt de interviewede entreprenørvirksomheder foreslås det, at de offentlige bygherrer bliver bedre til at planlægge og styre udbuddet af infrastrukturopgaver, så de udgør et mere stabilt arbejdskraftbehov. For ellers oplever entreprenørerne, at de skiftevis har problemer med at skaffe arbejdskraft og at måtte fyre arbejdskraft, som de ikke har brug for. Offentlige infrastrukturprojekter bør derfor i højere grad planlægges og igangsættes sekventielt - så bliver deres danske beskæftigelseseffekt større. Dette er den gennemgående vurdering blandt entreprenørerne. En af de interviewede entreprenører peger på, at man i andre lande, bl.a. i England, er begyndt at afprøve mulighederne for at planlægge anlægsarbejder 10 år frem i tiden, sådan at de afløser hinanden i stedet for at blive udført samtidigt. Entreprenøren vurderer, at englænderne har erkendt, at hvis man igangsætter for mange infrastrukturprojekter samtidigt, bliver det sværere at sikre, at de skaber en national beskæftigelseseffekt. Blandt de interviewede virksomheder vurderes det også, at offentlige bygherrer lovligt kan udforme kravene i udbudsmaterialet til infrastrukturprojekter således, at de fremmer danske virksomheders muligheder for at være konkurrencedygtige på andre områder end prisen alene. F.eks. vil det være muligt at stille krav om, at transport af betonelementer til et projekt af miljøhensyn skal være så kort som muligt. Det krav vil være vanskeligere for udenlandske virksomheder at opfylde. Citat (entreprenørvirksomhed): Mange offentlige bygherrer udarbejder i dag udbuddene, så de ligger til højrebenet for udlændinge pga. pris.. Offentlige bygherrer kan opfordre til konsortiedannelse Det er forståeligt, at der er grænser for, hvor meget en offentlig bygherre kan opdele større infrastrukturprojekter i mindre delprojekter, da dette kan medføre et uoverskueligt stort koordineringsarbejde. Som alternativ til en meget opdelt fag-entreprise kan den offentlige bygherre udbyde som totalentreprise, og kan derfor opfordre danske virksomheder til at indgå konsortier sammen med hinanden eller udenlandske firmaer, da de ellers vil være for små til at byde på opgaven selv. Interviewede i virksomheder og brancheorganisationer vurderer, at danske virksomheder skal være bedre til at samarbejde med de store udenlandske, da danske virksomheder ofte ikke er store nok til de store infrastrukturopgaver/byggerier. Blandt de interviewede virksomheder og øvrige aktører vurderes det, at der er behov for et bedre samspil mellem offentlige bygherrer og entreprenører. I forbindelse med planlægningen af udbud kan offentlige bygherrer i dialog med branchen afklare, på hvilke områder der kan forventes flaskehalse Bygherrers anvendelse af klausuler Den offentlige bygherre kan påvirke byggeriets beskæftigelse og rekruttering ved at pålægge forskellige former for klausuler, det være sig sociale klausuler og uddannelsesklausuler. Sociale klausuler vil typisk være krav, der indsættes i kontrakten på lige fod med faglige og indholdsmæssige krav til opgaven. Sociale klausuler kan f.eks. stille krav om, at den vindende 25

26 virksomhed ansætter personer på særlige vilkår (f.eks. fleksjob) eller ved at skabe bedre muligheder for at aktivere ledige. Sociale klausuler kan også kræve, at arbejdspladsen har en formuleret politik om at fastholde nuværende medarbejdere og forebygge nedslidning. Uddannelsesklausuler vil typisk stille krav om, at den vindende leverandør bidrager til uddannelse gennem etablering af praktikpladser, ansættelse af ledige i løntilskud eller virksomhedspraktik mv. Det kan også være krav om, at leverandøren har en uddannelsespolitik eller indgår partnerskabsaftaler vedrørende uddannelse af arbejdskraft. Politisk opbakning til at anvende sociale klausuler Lokalt er der solid politisk opbakning til brug af sociale klausuler. Ifølge en undersøgelse fra A4 i 2012 ønsker 8 ud af 10 byrådsmedlemmer, at kommunerne skal stille krav til virksomheder om at tage lærlinge eller ansætte langtidsledige pct. af de danske kommuner anvender sociale klausuler i udbud, og mere end halvdelen af resten overvejer at begynde med det. (CABI, 2011). Regionalt er der også politisk opbakning til at brug af sociale klausuler. Alle regioner har gennem de seneste år vedtaget hensigtserklæringer om, at der kan eller skal anvendes sociale klausuler ved større bygge- og anlægsopgaver. Der er især fokus på, at de sociale klausuler skal stille krav om, at virksomheder etablerer praktikpladser. Både regeringsgrundlaget og finanslovsaftalen for 2013 opstiller målsætning om at uddannelses- og praktikpladser skal sikres gennem sociale klausuler. men sociale klausuler bruges alligevel kun begrænset Offentlige bygherrers hidtidige anvendelse af sociale klausuler er relativt begrænset. En opgørelse fra 2012 viser, at staten, de 98 kommuner og fem regioner tilsammen kun i 156 ud af kontrakter har stillet sociale krav - sociale klausuler - til de private firmaer, der skal udføre opgaver for dem. Det svarer til, at sociale klausuler kun anvendes i 6 % af offentlige udbud. Bygningsstyrelsen har indtil nu ikke brugt sociale klausuler og Mikael Kenno Fogde, fuldmægtig i Bygningsstyrelsen begrunder dette med, at det er juridisk svært, og at man nemt bliver mødt med indsigelser for at overtræde EU-lovgivningen. 7 Dette rejser spørgsmålet: Hvorfor er anvendelsen af sociale klausuler i offentlige udbud så begrænset, når det er en udbredt politisk målsætning både lokalt, regionalt og nationalt? Blandt de interviewede vurderes det, at sociale klausuler med fordel kan udvikles, så de bliver mere fleksible således, at der ved offentlige udbud laves aftaler om, at leverandøren opretter eller har oprettet et bestemt antal praktikpladser - dog ikke nødvendigvis til den konkrete opgave. 6 Ugebrevet A4, 4. september 2012, Politikerne er vilde med sociale klausuler 7 Ugebrevet A4, 19. september 2012, Staten bygger løs uden krav om praktikpladser. 26

27 5. Afdækning og opfyldelse af langsigtede arbejdskraftbehov For bedst muligt at kunne imødekomme og opfylde behovet for arbejdskraft og kompetencer i de kommende års infrastrukturprojekter er det nødvendigt, at beskæftigelses- og uddannelsessystemet i tide afdækker behovet og forbereder sig på det ved i tide at igangsætte uddannelsesforløb. Afsnit 5.1 behandler hvilke redskaber og metoder beskæftigelses- og uddannelsessystemet kan bruge for at afdække bygge- og anlægssektorens langsigtede behov for arbejdskraft og kompetencer. Ved langsigtede kompetencebehov forstås behov, som vedrører infrastrukturprojekter, der er under planlægning, men endnu ikke igangsat. Det vil typisk være behov, som ligger over et halvt år ude i fremtiden. Det efterfølgende afsnit 5.2 behandler hvordan beskæftigelses- og uddannelsessystemet kan opfylde bygge- og anlægssektorens langsigtede behov for arbejdskraft og kompetencer. Allerede nu opleves der alarmerende mangel på faglærte, fordi der er et faldende antal unge, der gennemfører en erhvervsuddannelse Afdækning af bygge- og anlægssektorens langsigtede arbejdskraftbehov Stort behov for branche- og sektorprognoser Meldingen fra de interviewede inden for beskæftigelses- og uddannelsessystemet er klar: COWI s analyser af de fremtidige beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i de respektive regioner, rammer et stort behov. 8 De interviewede fremhæver, at man har manglet sådanne prognoser, der kvantificerer kompetencebehovet i mandår og faggrupper, og som tager udgangspunkt i konkrete planlagte infrastrukturprojekter. Det eksisterende redskab, Arbejdsmarkedsbalancen, opleves at mangle en sådan langsigtet dimension, da det primært er baseret på en survey af virksomheders forgæves rekrutteringsforsøg inden for de seneste 2 måneder. Arbejdsmarkedsbalancen klassificerer markedssituationen for ca stillingskategorier som værende præget af enten mangel på arbejdskraft, balance mellem udbud og efterspørgsel eller overskud af arbejdskraft. Citat (jobcenter): Arbejdsmarkedsbalancen er lidt for ukonkret, når der skal efteruddannes folk. Vi har behov for kendskab til brancher og nicher på kort sigt. COWI s analyser har været igangsættende for, at jobcentre, VEU-centre og uddannelsesudbydere har fået en fælles bevidsthed om, på hvilke områder indenfor bygge- og anlægssektor ender bliver behov for faglært arbejdskraft og opkvalificering af ufaglærte. Flere jobcenterchefer beskriver således, at de i årene inden analyserne har gået og troet, at bygge og anlægssektoren som følge af krisen ikke ville komme til at mangle arbejdskraft. Resultaterne af COWI s analyser har været brugt til at opprioritere omskoling af ledige fra andre brancher med joblukninger og introducere dem til bygge- og anlægssektoren. Jobcentre tilføjer, at det er vigtigt med analyser, der går på tværs af et større geografisk område, da de typisk mangler viden om, hvad der sker i andre kommuner indenfor bygge- og anlægssektoren. 8 COWI har for Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført analyser Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i hver beskæftigelsesregion. 27

28 Blandt de interviewede fremhæves det også som vigtigt, at COWI s analyser har inddraget en bred kreds af væsentlige aktører undervejs. Således har der f.eks. i Region Syd været en følgegruppe med deltagelse af bl.a. jobcentre, kommuner, Dansk Byggeri, 3F bygningsarbejderne, VEU-FYN, Tekniq, IAK, Region Syddanmark. Endvidere er alle Lokale Beskæftigelsesråd og jobcentre blevet informeret om analysen samt bedt om at overveje strategier og tiltag i forbindelse med analysen. Det har bl.a. medført større fokus på infrastrukturprojekterne i jobcentres beskæftigelsesplaner. Etablering af virksomhedsnetværk og virksomhedspaneler som prognoseredskaber Beskæftigelsesregioner, jobcentre, VEU-centre og uddannelsesudbydere forsøger at etablere løbende kontakt til større bygge- og anlægsvirksomheder med henblik på at afdække deres fremtidige behov for arbejdskraft og kompetencebehov. Dette gøres f.eks. ved at etablere forskellige former for virksomhedsnetværk. Men det kan være svært overtale virksomhederne til at deltage i netværk og jævnlige møder. Det opleves overalt i landet, at virksomheder ofte ikke reagerer på invitationer til sådanne møder. Et andet redskab er et såkaldt virksomhedspanel, som er etableret i Beskæftigelsesregion Midtjylland i Virksomhedspanelet omfatter et repræsentativt udsnit af virksomheder indenfor bygge- og anlægssektoren, som jævnligt i en survey spørges om deres behov for arbejdskraft indenfor det kommende år. Første runde af virksomhedspanelet blev gennemført i februar og marts 2012, hvor der deltog 153 virksomheder.undersøgelserne blandt virksomhedspanelet opgør den hidtidige og forventede beskæftigelsesudvikling for forskellige faggrupper. Indtil videre har beskæftigelsesregionen dog ikke brugt oplysningerne fra virksomhedspanelet så meget. Baggrunden er, at virksomhederne aktuelt ikke er så optimistiske om udviklingen og ikke viser større arbejdskraftbehov indenfor det kommende år. De foreløbige erfaringer er, at virksomhedspanelet er bedst egnet til at afdække bygge- og anlægsvirksomheders generelle behov for arbejdskraft, men i mindre grad er egnet til at afdække store infrastrukturprojekters kompetencebehov. Forklaringen er, at det er relativt få eller ingen af virksomhederne i panelet, der får del i de store infrastrukturprojekter. Hvis beskæftigelsessystemet vil afdække kompetencebehovet i sådanne projekter, så kræver det kontakt og dialog med enten bygherren eller de virksomheder, der har vundet den store ordre. Andre aktører i beskæftigelsessystemet nævner, at de får deres viden om langsigtede kompetencebehov fra analyser gennemført af beskæftigelsesregionerne samt andre surveys såsom Danmarks Vækstlag TM, der i nogle regioner jævnligt spørger direktører fra den innovative og videnintensive del af erhvervslivets små og mellemstore virksomheder. Virksomhederne spørges bl.a. om deres behov for arbejdskraft og kompetencer indenfor det kommende år. De interviewede udtrykker stort behov for jævnlige analyser, der opdaterer forskellige branchers behov for arbejdskraft i den nære fremtid. Hvis analyser ser for langt ud fremtiden, f.eks. over 10 år, vurderes de til at være for svære at handle på. Der er især behov for analyser af kompetencebehov, der opstår indenfor de kommende 3-12 måneder. Citat (jobcenter): Gerne et nyhedsbrev indenfor brancherne og gerne kontaktperson, som man kunne følge op på. Mangler viden om, hvad der sker i 28

29 andre kommuner f.eks. større bygge- og anlægsprojekter uden for kommunegrænsen Opfyldelse af bygge- og anlægssektorens langsigtede arbejdskraftbehov De planlagte offentlige infrastrukturprojekter i Danmark frem til 2022 udgør til sammen et meget omfattende arbejdskraftbehov. Projekterne repræsenterer en samlet værdi på ca. 200 mia. kr. og vurderes at have en beskæftigelseseffekt på mandår på landsplan frem til ca. år Hertil kommer projekter, hvor anlægssummen endnu ikke er kendt. Det gælder bl.a. havvindmølleparker mv. Over halvdelen af arbejdskraftbehovet på de ca mandår forventes i Region Sjælland (35 %) og Region Hovedstaden (25 %) mens andelen af behovet er relativt lavere i Region Syddanmark (12 %), Region Midtjylland (13 %) og Region Nordjylland (5 %). Havvindmølle-parkerne forventes at udgøre ca. 8 % af beskæftigelsesbehovet.(cowi, 2013). I alle regioner vurderes det, at bygge- og anlægsvirksomheder på længere sigt risikerer mangel på faglært arbejdskraft, herunder især murere, tømrere, smede, værktøjsmagere, VVS-installatører, struktører og elektrikere. Dog bemærker de interviewede, at hvis vi ikke i Danmark får uddannet mere faglært arbejdskraft, så vil markedet løse det selv ved, at udenlandsk arbejdskraft, i endnu højere grad end i dag, vil opnå beskæftigelse i infrastrukturprojekterne. Sørge for etablering at få flere lærlinge ind i infrastrukturprojekterne Frafaldet på danske erhvervsuddannelser er for højt. Årsagerne er mange, men mangel på praktikpladser er en af dem. 9 Derfor er det oplagt, at de mange infrastrukturprojekter i de kommende år bør skabe flere praktikpladser og bidrage til en langsigtet tilførsel af faglærte til bygge- og anlægssektoren. Blandt de interviewede uddannelsesinstitutioner opleves det dog, at mange virksomheder er meget ordrebogsfikserede og ikke særligt villige til at tage lærlinge ind. Især mindre håndværksvirksomheder har meget svingende behov for arbejdskraft og kan have vanskeligt ved at finde opgaver af tilpas faglig variation og varighed, så dekan dække en lærlings samlede praktikforløb. I store infrastrukturprojekterer dette også en udfordring, for der er mange underleverandører inde på korte kontrakter. Det er en barriere for at kunne dække en lærlings samlede praktikbehov. Praktikpladscentre For at løse denne udfordring igangsatte Ministeriet for Børn og Undervisning i 2011 sammen med arbejdsmarkedets parter et forsøg med praktikpladscentre. Ideen er, at mange forskellige virksomheder kan gå sammen om at dække dele af en elevs praktikbehov. Det hele koordineres fra praktikpladscenteret, hvor eleven også får vejledning, undervisning og kommer i skolepraktik, når der ikke er mulighed for at komme ud i en virksomhed. Blandt de interviewede uddannelsesinstitutioner vurderes det, at praktiskpladscentrene kan yde god hjælp til bygge- og anlægsvirksomheders efterlevelse af sociale klausulers krav om at ansætte et vist antal lærlinge i projektet. Praktikpladscentrene gør det muligt for virksomhederne at opnå større 9 Ministeriet for Børn og Undervisning, Pressemeddelelse22. juni 2012: For stort frafald på erhvervsuddannelserne 29

30 fleksibilitet med hensyn til, hvornår og hvor meget de anvender lærlinge i den vundne opgave. Dette gælder både for danske og udenlandske virksomheder, der vinder offentligt udbudte infrastrukturprojekter. Eksempel: Flere lærlinge på broen og i metroen Metroselskabet har sammen med Danske Erhvervsskoler og Københavns Tekniske Skole introduceret et nyt uddannelsesforløb, som gør det muligt for lærlinge at få et mere fleksibelt uddannelsesforløb ved metrobyggeriet af Cityringen. Baggrunden var, at Metroselskabet i januar 2013 modtog kritik i pressen, fordi der på daværende tidspunkt kun var to lærlinge ansat i hele metrobyggeriet. Siden er antallet allerede kommet op på 8 og fire yderligere personer er på vej. Modellen fungerer i hovedtræk således, at erhvervsskolen sammen med de såkaldte praktikpladscentre påtager sig ansvaret for elevernes samlede uddannelse, så kortere praktikperioder i forskellige virksomheder suppleres med skolepraktik. Den nye model glæder Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler. Hvis vi skal lykkes med at få skabt flere lærlingepladser på store og højtprofilerede anlægsbyggerier, kræver det, at vi benytter os af nye modeller og får aktive praktikcentre på skolerne. Det kan føre til den nødvendige fleksibilitet til gavn for både virksomheder og lærlinge på byggeprojekterne, siger Lars Kunov. 10 Bredere samarbejde om at få ansat lærlinge Hidtil har erhvervsskolerne været de hovedansvarlige for at kontakte virksomheder og etablere praktikforløb. Men blandt de interviewede jobcentre og uddannelsesinstitutioner vurderes det, at der er oplagte muligheder for samarbejde om den virksomhedsopsøgende indsats. En af de interviewede vurderer, at jobcentrene kunne arbejde ligeså koncentreret om at skaffe lærepladser som med at skaffe job. Citat (uddannelsesinstitution): I jobcenteret er der ansat 14 virksomhedskonsulenter, mens EUC kun har 3-4. Det ville være givtigt at slå de kræfter sammen. Behov for at forbedre erhvervsuddannelsernes image og attraktivitet Færre og færre unge begynder en erhvervsuddannelse. I 2012 var det kun 20,4 % af de elever, der forlod grundskolen, der ønskede en erhvervsfaglig uddannelse. I 2001 var andelen 31,7 % 11. På 11 år er der således sket et fald på 11,3 % i antallet af unge, der har lyst til at starte på en erhvervsuddannelse. Det er en udbredt vurdering blandt de interviewede, at hovedudfordringen er at for få unge i dag gennemfører en erhvervsuddannelse. De vurderer, at erhvervsuddannelserne blandt de unge i dag har lav prestige og et image som den uddannelsesvej, der vælges af unge, som har for svage faglige forudsætninger til at gå i gymnasiet. 10 Jyllandsposten 5. maj 2013: Flere lærlinge på broen og i metroen. 11 Ministeriet for Børn og Undervisning, Pressemeddelelse: 19. maj 2012: Alt for få unge vælger erhvervsuddannelserne. 30

31 Blandt de interviewede vurderes det, at der er behov for at flytte de unges fordomme om bygge- og anlægsområdet.det bliver opfattet som hårdt fysisk udendørs arbejde med lav løn. Mange unge ved i dag ikke, hvor store mulighederne er for at opnå høj løn og gøre karriere indenfor byggeog anlægssektoren. Citat (uddannelsesinstitution): Vi skal gøre det klart for de unge, at det at være tømrer ikke behøver at være en slutstilling, men at man videreuddanne sig som bygningskonstruktør. I Beskæftigelsesregion Nordjylland vurderes det, at der skal gøres en forøget indsats overfor potentielle elever, som skal motiveres til at vælge uddannelser inden for bygge og anlæg. Aktuelt pågår der diskussioner med TV2 Nord om at lave en promotion-serie om sygehusbyggeriet med fokus på de medarbejdere, som arbejder på byggeriet og deres faglighed. Blandt de interviewede foreslås det, at erhvervsuddannelsernes faglige image bør styrkes gennem afholdelse faglige konkurrencer såsom DM i Skills. Uddannelserne og branchen skal være bedre til markedsføring af fagene overfor de unge Udenlandske eksempler Følgende udenlandske eksempler viser hvorledes andre lande har organiseret en systematisk monitorering af infrastrukturinvesteringers behov for arbejdskraft/kompetencer og deres beskæftigelsesmæssige effekter. USA: Systemisk samspil som kobler beskæftigelsesindsatsen, opkvalificering og økonomisk udvikling med systematisk måling af resultater I USA er beskæftigelsespolitikken meget decentraliseret med næsten 600 lokale workforce investment boards, som har ansvar for prioriteringen af den lokale indsats, hvilket giver en fleksibilitet i forhold til en meget forskellig erhvervs-, arbejdsmarkeds- og kvalifikationsstruktur i USA. De enkelte boards er typisk sammensat af lokale virksomhedsrepræsentanter, myndigheder med ansvar for regional økonomisk udvikling, repræsentanter for uddannelsessystemet (community college systemet), repræsentanter fra beskæftigelsessystemet og repræsentanter for lønmodtager organisationer og større NGO er samt de lokale one stop shops, som står for implementering af beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsespolitikken er kendetegnet ved en høj grad af regionalisering og et stigende fokus på at udvikle og implementere indsatser, som understøtter en tæt kobling mellem den beskæftigelsespolitiske indsats, opkvalificering og regional økonomisk udvikling med systematisk overvågning og opfølgning på resultatskabelsen. Kernen i samarbejdet er dels de lokale investment boards, som beskrevet ovenfor - endvidere er det adgangen til dynamiske data og fremskrivninger, hvad angår erhvervsstrukturer- og dynamikken i disse, og hvad angår økonomisk vækst, beskæftigelse og efterspørgsel på arbejdskraft/ og jobprofiler, som grundlag for prioritering af indsatser. Offentlige programindsatser, som har til formål at opkvalificere den ledige arbejdskraft, skal for at blive finansieret tage udgangspunkt i og være underbygget af de eksisterende data. 31

32 Det tætte samspil mellem parterne i workforce investment boards gør, at de amerikanske community colleges meget hurtigt kan respondere på identificerede behov, og sætte udviklingstiltag i gang- i det omfang de eksisterende tilbud ikke matcher behovet. Californien er en af de stater i USA, som er hårdt ramt af krisen, og som samtidig er kendetegnet ved en infrastruktur i forfald. I 2011 blev der nedsat en Task Force, Think Long Committee for California Task Force on Jobs, Infrastructure and the Workforce med det formål at få et samlet bud på samspil og indsatser, som kan øge beskæftigelsesgraden og øvrige effekter af infrastrukturinvesteringer. En af rapportens konklusioner er, at de statslige Workforce Boards I langt større omfang skal samarbejde med lokaleworkforce Boards med henblik på at få udviklet koordinerede regionale strategier inden for beslægtede områder såsom infrastrukturinvesteringer og med henblik på effektiv spredning af best practice. Orange County er et eksempel på, hvordan man lokalt søger at udvikle strategier og konkrete initiativer, som kobler økonomisk udvikling, beskæftigelse og opkvalificering, systematisk byggende på statistik og data om lokalområdet. Samtidig er nogle regioner i USA også begyndt at tilbyde virksomheder, som planlægger at investere i oprettelse af en ny afdeling, fabrik mv. i en given region, at regionen vil opkvalificere den fornødne arbejdskraft, uden at virksomheden skal betale- baseret på en jobskabelses garanti fra virksomhedens side. Wales:Monitorering af effekter Wales Infrastructure Investment Plan for Jobs and Growth danner rammen for den overordnede strategi og prioritering af indsatsområder for infrastrukturinvesteringer i Wales. Fort at vurdere effekterne af de enkelte projekter og som ramme for prioritering af fremtidige indsatser og som redskab tilat understøtte en dynamisk og resultatorienteret projektimplementering, er der udviklet et måleværktøj, som bliver anvendt på samtlige projekter. Tabel 1: Eksempel på resultater fra måleværktøjet: Projekt navn RCT Village Bypass Welsh Government A 465 Road Scheme Kontraktværdi Indkomst Wales indbyggere Indkomst Walesvirkso mheder Indkomst WalesSMVe r Job skabt for udsatte grupper 67m 26.4m 35.6m 29.2m m 2.6m Antal træningsug er udsatte grupper Holland- lokale sektorfunderede partnerskaber som ramme om fleksibel opkvalificering I Holland danner omkring 30 Mobility centres 12 en regional partnerskabsramme for beskæftigelsesindsatsen. Målet med centrene er at kunne yde en pro-aktiv indsats overfor personer, som er ledighedstruede, og også at medvirke til et mere effektiv match mellem ledige og virksomheder der efterspørger arbejdskraft - gennem skræddersyede forløb for den enkelte. Afhængig af karakteren af den regionale økonomi, har nogle Mobility centre også oprettet særlige sektor aktiviteter. Mobility centrene består typisk af et partnerskab, som involvererde såkaldte Kennis centre, som er treparts baserede erhvervsfaglige sektor videncentre- inden for byggeriet drejer det sig for eksempel om Kennis Centrum FUNDEON. Herudoverer de lokale Mobility

33 centretypisk sammensat aflokale beskæftigelsesmyndigheder, A-kasser, virksomhedsrepræsentanter, uddannelsesinstitutioner. Fundeon har tidligere samarbejdet med Mobility centrene for at fastholde medarbejdere i byggeriet gennem realkompetenceafklaring og vurdering som vej til målrettet opkvalificering og byggende på de kollektive aftaler i byggeriet, som blandt andet giver retten til realkompetenceafklaring og vurdering hvert femte år. Initiativet blev gradvist skaleretfra byen Eindhoven til at omfatte hele det Nordlige Holland og blev sidenhen skaleret til at omfatte hele Holland. En væsentlig succesfaktor var, at parterne i byggeriet kommittede sig til at besøge små som store virksomheder i byggerietfor at informere om realkompetencemulighederne- også som genvej til et karriereskift inden for byggeriet - for eksempel for lidt ældre medarbejdere. På det tidspunkt, da OECD reviewet blev gennemført, havde der været dialog med 2500 potentielle realkompetence kandidater og 900 af disse gik igennem en realkompetencevurdering. UK-systematisk og dynamisk overvågningaf udbud og efterspørgsel på arbejdskraft i byggeriet inkl. infastrukturinvestering Construction skills network 13 er et samarbejde inden for den engelske byggesektor,som har til formål at overvåge arbejdsmarkedet samt udbud og efterspørgsel af kompetencer med særlig fokus på store byggeprojekter og infrastrukturprojekter. Med udgangspunkt i 123 regionale observatorier, somfortløbende opsamler og registrerer igangværende og planlagte byggeprojekter på regionalt niveau, vedligeholderconstruction Skills Network en dynamisk database, som ned på lokalt niveau (Greater London burroughs f.eks.) giver en løbende oversigt og opdatering over igangværende og planlagte byggeprojekter, størrelsen på disse i økonomisk forstand- og konsekvenser for arbejdskraftefterspørgslen. Estimatet på arbejdskraftefterspørgsel til byggesektoren suppleres med estimater på byggeprojekter som relaterer sig til vedligehold og renovering- i den offentlige og private sektor samt makroøkonomiske fremskrivninger. Fremskrivningen kobles med data vedr. igangværende uddannelses- og træningsaktiviteterfordelt på jobfunktioner/kvalifikationsprofil. De grønne kategorier er udtryk for et estimeret overskud i forhold til estimeret efterspørgsel på en konkret kvalifikation. De røde felter angiver en estimeret mangel. Construction skills gennemfører løbende en række surveys- såsom Construction Apprenticeship survey,og training numbers survey- den sidstnævnte viser, hvor der er en over-efterspørgsel på specifikke kurser inden for byggeriet. Nedenfor er vist eksempler på resultater fra surveys:

34 Tabel 2: Eksempler på resultater: Training numbers survey Kilde: Construction skills, Training numbers survey 34

35 6. Afdækning og opfyldelse af umiddelbare arbejdskraftbehov Dette afsnit omhandler, hvordan uddannelses- og beskæftigelsessystemet medvirker til at afdække og opfylde umiddelbare kompetencebehov hos de virksomheder, der har vundet udbud af offentlige byggeprojekter. Det afdækkes herunder, hvorledes virksomheder i bygge- og anlægsbranchen typisk rekrutterer arbejdskraft, og hvilke krav dette stiller til uddannelses- og beskæftigelsessystemets formidling og opkvalificering af arbejdskraft, især ledige ufaglærte Virksomheders kontakt med jobcentre og VEU-systemet Virksomheder kontakter ikke selv jobcentre Det offentlige uddannelses- og beskæftigelsessystem bliver nødt til at være opsøgende for at kunne afdække kompetencebehov hos de virksomheder, der vinder offentlige infrastrukturprojekter. For entreprenørvirksomhederne kontakter kun i begrænset omfang selv jobcentrene. En undersøgelse i Beskæftigelsesregion Midt virksomhedspanel viser, at kun ca. 11% af bygge- og anlægsvirksomheder forventer at anvende jobcenteret til at rekruttere nye medarbejdere til ordinære job i Teknologisk Instituts interview blandt entreprenørvirksomheder bekræfter dette billede: Virksomhederne opfatter det ikke som relevant at kontakte jobcentre med henblik på rekruttering til ordinære job. Nogle af virksomhederne har samarbejde med jobcentrene om ansættelse af udsatte grupper af ledige i særlige praktikforløb af sociale hensyn. Virksomheder begrunder deres begrænsede anvendelse af jobcentre med følgende: Virksomheder opfatter ikke jobcentre som formidlere af relevant arbejdskraft Nogle virksomheder husker det tidligere AF-system som et bedre system, der i højere grad havde rollen som formidler af arbejdskraft, og som bedre kendte deres bestand af ledige. Citat (virksomhed): Vi har ikke noget imod at bruge jobcentrene eller har dårlige erfaringer med dem, vi gør det bare ikke. Jobcentres rolle som macthmaker mellem virksomheder og ledige hører ældre tider til. Virksomheder samarbejder fortrinsvis medjobcentre for at vise sociale hensyn. Nogle af virksomhederne har samarbejde med jobcentrene om ansættelse af udsatte grupper af ledige i særlige praktikforløb af sociale hensyn. Det varierer meget hvilket omfang sådan et socialt samarbejde med jobcentret har. Citat (virksomhed): Vi har noget samarbejde med jobcentrene, men udelukkende om udsatte grupper. Vi tager f.eks. folk ind i praktik i virksomheden, fordi vi ønsker at tage et socialt ansvar. Men vi har intet samarbejde med jobcentrene omkring rekruttering af almindelig arbejdskraft. Enkelte af de større entreprenørvirksomheder har et ret omfattende samarbejde med jobcentre om virksomhedspraktik med henblik på jobtræning (ca. 50 praktikanter årligt), hvoraf en del efterfølgende får ordinært job hos virksomheden selv eller hos andre virksomheder i branchen, f.eks. hos underleverandører. 35

36 Virksomheder foretrækker ledige, som søger udenom jobcentret Nogle af de interviewede virksomheder svarer, at de helst vil anvende og rekruttere ledige, som selv søger job hos virksomheden - frem for at de bliver anvist af jobcentret. Ifølge virksomhederne viser ledige der selv søger mere motivation, end hvis de bliver anvist af et jobcenter. Virksomheder benytter rekrutteringsveje båret af netværk og sjak Det er et karakteristisk træk ved bygge og anlægsvirksomheder, at de i høj grad rekrutterer medarbejdere via uformelle netværk, der går udenom formelle opslag. Det foregår ved, at sjakkene selv sørger for at kontakte relevante medarbejdere, de kender fra tidligere projekter. Citat (virksomhed). Vi anvender ikke jobcentret, for sjakkene fungerer med selvsupplering, og der er også sjak, som henvender sig, når de hører om opgaver, der er kommet i hus hos os. Vi tager fortrinsvis sjak, vi kender i forvejen -og sjakkene har navne - typisk efter sjakbajsen. Ledigheden forstærker tendensen til rekruttering via sjak og netværk. Når ledigheden er høj, kan virksomheden blive lagt ned af ansøgere, og for at undgå besværet, er det lettere blot at kontakte ledige direkte eller mund til mund. Det er svært for ledige at følge tempoet i akkorden Erfaringen blandt virksomhederne er, at ledige kan have meget svært ved som nyansatte at følge tempoet og akkorderne i sjakkene. Det kræver rutine, erfaring og god fysisk form, hvilket mange ledige kan have mistet efter længere tids ledighed. Hvis de erfarne medarbejdere i sjakkene oplever, at en nyansat sinker tempoet eller kræver for lang tid til at blive sat ind i opgaverne, kan de få svært ved at fastholde jobbet. Det vurderes, at en mulig løsning vil kunne være at etablere forskellige former for indslusningsforløb. En virksomhed har f.eks. løst dette ved at tilbyde nyansatte ufaglærte en voksenlærlingeuddannelse (f.eks. som anlægsstruktør) således, at den nyansatte introduceres med en lærlingeløn uden at indgå i akkordafregningen. Virksomheder bruger fortrinsvis VEU-systemet til obligatorisk efteruddannelse af nuværende ansatte De interviewede virksomheder har en moderat anvendelse af VEU-systemet og AMU. De benytter det fortrinsvis til obligatoriske kurser for ansatte, f.eks. certifikater mv. som deres medarbejdere skal have ifølge lovgivning. En del af de større virksomheder foretrækker ofte at efteruddanne deres medarbejdere på interne kurser, hvor de bedre kan tilpasse det konkrete indhold af efteruddannelsesforløbet. Derudover benyttes også kurser udbudt af andre leverandører end AMU, herunder bl.a. fra Dansk Byggeri samt fra producenter af byggematerialer og -maskiner. Udfordring: Virksomheders kompetencebehov kendes for sent Bygge- og anlægsvirksomheders rekrutteringsveje betyder, at jobcentre og VEU-centre må være opsøgende, hvis de i tide skal afdække virksomhedernes kompetencebehov i forbindelse med opgaver, som de lige har vundet. Det er en udbredt erkendelse hos de interviewede jobcentre og VEU-centre, at de må opprioritere den virksomhedsopsøgende indsats - især overfor virksomheder, der har vundet større bygge- og anlægsopgaver. Problemet er ofte, at virksomheder, der har vundet opgaver, alt for sent formulerer deres kompetencebehov. Dette gør det ifølge interviewede i beskæftigelses- og efteruddannelsessystemet 36

37 vanskeligt at reagere på behovene i tide. De interviewede virksomheder erkender, at de skal blive bedre til i tide at formulere deres konkrete behov for kompetencer og arbejdskraft - og hvornår de vil have behovet. Citat (virksomhed): Vi (virksomhederne) skal være bedre til at definere vores arbejdskraftbehov over for jobcentre og a-kasse rf.eks. gennem løbende dialog om udviklingen inden for branchen. Det bør være sådan, at jobcentrene ved, hvad det er for en type arbejdskraft, vi efterspørger på bestemte tidspunkter. Blandt virksomhederne erkendes det, at de har behov for en mere systematisk og jævnlig kontakt med beskæftigelses-og efteruddannelsessystemet for at kunne forberede dem i tide på deres behov. Flere virksomheder vurderer, at det er afgørende, at byggebranchen får etableret mere samarbejde med offentlige aktører for at udvide arbejdskraftstyrken - for ellers kommer de til at få svært ved at skaffe arbejdskraft. Citat (virksomhed): Der er rigtig mange offentlige midler i omløb lige nu til anlægsprojekter, men branchen har tendens til at stjæle medarbejdere hos hinanden frem for at gøre kagen større og få flere medarbejdere ind. Vi vurderer, at der særligt bliver behov for uddannede medarbejdere inden for betonområdet. Udfordring: Ujævn viden om kompetencebehov blandt jobcentre Blandt mange jobcentre vurderes det, at de i høj grad mangler konkret viden om virksomhedernes kompetencebehov og hvilke bygge- og anlægsprojekter, der er i gang eller på vej - især udenfor kommunen. Det varierer en del mellem jobcentrene, i hvilken grad de har systematiseret den opsøgende kontakt med virksomheder, VEU-centre, a-kasser og andre relevante samarbejdspartnere. Citat(virksomhed): Jobcentrenes problem er, at de får viden for sent. Det kunne være rart, om man kunne etablere en form for system. Det kunne godt være en årlig foreteelse, hvor man i regionerne undersøgte, hvad der er planlagt, og hvilken effekt det vil få på arbejdsmarkedet. Citat (virksomhed): Jobcentrene mangler informationer om, hvad virksomhederne efterspørger. Derfor ansættes faglært arbejdskraft fra Polen. Det er nødvendigt med et tættere samarbejde med arbejdsgiverne om deres forventninger. Det er en udbredt vurdering blandt de interviewede, at det typisk er alt for usystematisk og personafhængigt, hvorvidt det enkelte jobcenter i tide får kendskab til virksomhedernes kompetencebehov i forbindelse med infrastrukturprojekter. Jobcentrene har mangelfuld viden om deres bestand af ledige Krisen har nu varet i nogle år, og jobcentrene har derfor en voksende bestand af ledige at overskue. Dette gør det kritisk nødvendigt, at jobcentrene har gode informationssystemer til at identificere relevante ledige, der kan formidles eller opkvalificeres til beskæftigelse i infrastrukturprojekterne. 37

38 Desværre vurderes det blandt jobcentrene, at de har mangelfuld viden om deres bestand af ledige, og at oplysningerne fra de lediges CV ofte ikke er tilstrækkelige. Selvom den lediges CV oplyser, at vedkommende tidligere har arbejdet indenfor byggeri, så er det ikke garanti for, at den ledige stadig besidder de rette fysiske ressourcer og kompetencer til at kunne arbejde indenfor området - evt. fordi den ledige er oppe i årene og delvist nedslidt af arbejde indenfor byggeriet. Citat (jobcenter): Det, som de ledige har skrevet i deres CV på Jobnet, er ofte utilstrækkelige oplysninger for os at operere efter. Den ledige har måske arbejdet som tømrer, men kan måske ikke holde til det længere. Det vurderes blandt jobcentrene, at de i deres identifikation af ledige er hæmmet af deres IT-system, som ikke giver tilstrækkeligt præcise oplysninger om, hvor der kan sættes opkvalificering i gang. I CV et kan den ledige godt angive ønske til, hvor de er interesserede i at arbejde, men oplysningerne har et ufleksibelt standardpræg. Ydermere opleves der problemer med at sende CV er på ledige frem til virksomheder, fordi der ikke er sikre mails hos arbejdsgivere, der ikke har digital signatur. Blandt VEU-centrene opleves det, at jobcentrene er meget forskellige i forhold til de data, de ligger inde med om de ledige. Et VEU-center beskriver, at det har taget VEU centret 3-4 uger at modtage data om ledige i forbindelse med akutpakken. Regler for matchgrupperkan hæmme indsatsen Blandt jobcentrene vurderes det, at reglerne for matchgrupperne kan være hæmmende for en koordineret indsats på tværs af jobcentrene. Dels opleves det, at der kan være variation i matchningen på tværs af jobcentrene, hvilket hæmmer overblikket over det faktiske udbud af arbejdskraft på tværs af jobcentrene. Dels opleves det, at reglerne for matchgruppe 1 skaber en stor gruppe af ledige, som er meget forskellige, og som vurderes at have behov for forskellige tilbud og indsatser. Når man bliver ledig som dagpengemodtager, så tilhører man ifølge reglerne automatisk matchgruppe 1, dvs. ledige, der betegnes som arbejdsmarkedsparate. Det opleves som problematisk, at matchgruppe 1rummer mange ledige med andre problemer end ledighed, og som reelt kræver en længere indsats for at komme tilbage til arbejdsmarkedet. En jobcenterchef vurderer f.eks., at reglerne siger, at de ledige betragtes som arbejdsmarkedsparate, og at virksomhedspraktik for denne gruppe derfor er begrænset til 4 uger.men mange i matchgruppe 1 vurderes at have behov for mere. Citat (jobcenter): Derfor kan vi som jobcenter nærmest stå i den kyniske overvejelse: skal vi vente til de ledige er ved at falde ud over dagpengekanten for så kan vi iværksætte initiativer relateret til akutpakken Mulige løsninger til bedre afdækning og opfyldelse af umiddelbare arbejdskraftbehov Både virksomheder, jobcentre og VEU-centre erkender, at der i højere grad børe være en bedre og mere systematisk kontakt mellem virksomheder og beskæftigelsessystemet - og VEU-systemet, for at man i tide kan afklare behovet for kompetencer og arbejdskraft. Beskæftigelsessystemet og VEUsystemet forsøger bl.a. følgende løsninger: Jævnlige møder mellem virksomheder og beskæftigelsessystemet på regionsbasis 38

39 Det vurderes, at jobcentrene ofte mangler viden om behovet for arbejdskraft i et større geografisk område end jobcentrets eget område. Både virksomheder og jobcentre foreslår derfor, at der på regionalt niveau bør være jævnlige møder 1-2 gange årligt, hvor brancheorganisationer, de store entreprenørvirksomheder og beskæftigelsessystemet kan drøfte arbejdskraftsituationen og udsigterne i forhold til fremtidige infrastrukturprojekter. I Beskæftigelsesregion Midtjylland er der f.eks. indenfor bygge- og anlægsområdet etableret et samarbejdsforum mellem jobcentercheferne, de faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner, hvor indsatsen koordineres. Men en udfordring er, at det er svært at få virksomhederne til at møde op. Samme erfaring har man i den vestlige del af Beskæftigelsesregion Midtjylland, hvor det nye samarbejdsforum Bygge-Boom Midt-Vest med begrænset held har forsøgt at invitere bygge- og anlægsvirksomheder til møder. Systematisk brug af data om planlagte og vundne licitationer Blandt jobcentrene omkring Aarhus er man opmærksom på, at der er en kort horisont for virksomhederne, når de har vundet en opgave og står med et arbejdskraftbehov. Derfor er Jobcenter Aarhus sammen med 10 andre jobcentre omkring Aarhus begyndt at abonnere på CRM-registeret Byggefakta. Dette system udbydes af et privat firma, der indsamler og sælger oplysninger om samtlige planlagte, udbudte og vundne licitationer over hele Danmark. Med data herfra kan Jobcenteret se, hvilke virksomheder i regionen der har vundet en større ordre og på den baggrund kontakte virksomheden for at afklare dens behov for arbejdskraft, og hvornår den får behovet. Den viden, som Jobcenter Aarhus får fra abonnementet på CRM-systemet, leveres videre til de 10 jobcentre, som er med i samarbejdet. Etablering af emnebanker af ledige på tværs af jobcentre Når store infrastrukturprojekter går i gang, skaber de beskæftigelsesmuligheder for et stort geografisk område. Men en væsentlig barriere for, at jobcentre kan formidle relevant ledig arbejdskraft til større infrastrukturprojekter, er, at det enkelte jobcenter i princippet kun kender udbud og efterspørgsel af arbejdskraft indenfor sit eget geografiske område. Efter nogle år med krise og stigende ledighed har jobcentrene i dag en større bestand af ledige. Dette gør det i stigende grad nødvendigt, at jobcentrene har redskaber til at analysere deres bestand af ledige, så man i tide kan sætte ind med tiltag, der modvirker risikoen for langtidsledighed. Blandt jobcentre vurderes det som en barriere, at deres IT-system ikke gør det muligt at identificere og formidle ledige fra et andet jobcenter. Derfor er nogle jobcentre, bl.a. Jobcenter Aarhus, begyndt at etablere emnebanker med ledige, der er motiverede for at arbejde indenfor bestemte brancher. En af emnebankerne retter sig mod bygge- og anlægssektoren. Emnebanken går på tværs af 10 jobcentre og bundter dermed ledige fra et større geografisk område. Emnebanken gør det muligt hurtigt og effektivt at finde relevante ledige til bygge- og anlægsprojekter. Emnebanken med ledige bruges i jobcentrets kontakt med virksomheder, der har vundet bygge- og anlægsopgaver, og som mangler arbejdskraft. Virksomheden spørges bl.a. om, hvorvidt udvalgte ledige er relevante, og hvad de evt. skal have af efteruddannelse for at blive ansat. Når virksomhederne udbyder job sker det, at der ikke er ledige i emnebanken, der matcher de givne job. Så slår jobcenteret jobbet op, og de der søger det - men ikke får det- de bliver efterfølgende sat ind i emnebanken. Dermed bliver emnebanken hele tiden suppleret op med relevante ledige i forhold til virksomhedernes behov. Det er vigtigt, at emnebanken omfatter ledige, der er motiverede for at arbejde indenfor bygge- og anlægssektoren, og at emnebanken konstant bliver opdateret. 39

40 VEU-centre opsøger virksomheder for at fremme planlægning af efteruddannelse Mange af VEU-centrene forsøger ved virksomhedsopsøgende indsats at få virksomheder til i tide at formulere deres behov for arbejdskraft og efteruddannelse. VEU-centrene forsøger generelt at få virksomheder til at anvende efteruddannelse mere strategisk og langsigtet i virksomhedens udvikling. Dette opleves som særligt svært at få bygge- og anlægsvirksomheder til, idet de typisk er meget fokuserede på deres umiddelbare kompetencebehov, som skifter fra projekt til projekt. Både VEU-centre og jobcentre vurderer, virksomheder har begrænset kendskab til redskaber såsom jobrotation, opkvalificeringsjob, GVU mm. som kan bruges i forbindelse med efteruddannelse, og at sådanne komplicerede redskaber ikke sælger sig selv gennem skriftlige vejledninger. Citat (jobcenter): Det er jo et spørgsmål om, at man følger med i hvad der sker i kommunen. At man sørger for at være opsøgende, når virksomheder vinder licitationer - det er jobcentrenes fornemste opgave hele tiden at afdække, hvilken arbejdskraft der vil komme til at mangle. Blandt de interviewede jobcentre erkendes det, at de er nødt til at etablere mere systematiske samarbejdsrelationer til virksomheder og andre relevante aktører for at få bedre viden om deres kompetencebehov, hvilken arbejdskraft de foretrækker og hvorfor. F.eks. beskriver Jobcenter Kolding det som en udfordring, at der i Kolding er udenlandske arbejdstagere indenfor bygge og anlæg, mens der samtidig er danskere, der er ledige. Jobcentret mangler information om, hvorfor de udenlandske arbejdstagere bliver ansat, herunder om det skyldes lavere løn, eller om de opfattes som mere attraktiv arbejdskraft end danske ledige? Jobcentret planlægger, at gå i dialog med arbejdsgiverne om dette.. Jobcenter Kolding beskriver ligeledes, at man tidligere under AF-systemet havde en form for uddannelsesudvalg, hvor man hver anden måned mødtes på tværs af AF-afdelinger, a-kasser, brancheudvalg og uddannelsesinstitutioner for at dele viden om udbud og efterspørgsel af arbejdskraft i området. Jobcentret vil gerne have dette samarbejde genoplivet og er begyndt at planlægge, hvordan det skal gøres. Blandt de interviewede i beskæftigelsessystemet vurderes det generelt, at der er behov for, at jobcentre har en mere systematisk, branche-opdelt kontakt således, at hver virksomhed/branche har en bestemt kontaktperson, der danner indgang til jobcenteret. 7. Samarbejde på tværs af aktører Hvis virksomhedernes behov for arbejdskraft til infrastrukturprojekter skal opfyldes, og der skal bringe flere ledige i beskæftigelse, så kræver det, at virksomheder, jobcentre, VEU-centre, uddannelsesudbydere og a-kasser/fagforbund har et godt samarbejde og effektiv udveksling af 40

41 informationer. De skal især have et effektivt samspil for at kunne reagere i tide på virksomhedernes umiddelbare kompetencebehov, når de har vundet større bygge- og anlægsopgaver. Hver aktør besidder vigtige redskaber, informationer og ressourcer, som er nødvendig i samarbejdet: Virksomhederne kan formulere hvilken arbejdskraft og kompetencer de skal bruge og hvornår, Beskæftigelsesregionen kan bidrage med analyser og information om planlagte infrastrukturprojekter og udsigten til jobmuligheder, VEU-centre kan sammen med uddannelsesudbydere etablere den eventuelle efteruddannelse/opkvalificering, arbejdskraften skal have for at kunne blive beskæftiget, Jobcentre, kan som myndighed medvirke til at bringe ledige i beskæftigelse gennem jobrotation, virksomhedspraktik, løntilskud og andre redskaber, A-kasser/fagforbund har et godt kendskab til, hvilke ledige, der har den rette baggrund og motivation for at søge beskæftigelse indenfor bygge og anlæg - evt. via omskoling. Et tæt samspil mellem disse aktører er afgørende for, at det i tide kan lykkes at opkvalificere flere ledige til beskæftigelse i infrastrukturprojekter. Men det erkendes blandt mange af de interviewede, at det nuværende samspil mange steder ligger langt fra dette ideal. De vurderer, at det på nuværende tidspunkt er for forskelligt og personafhængigt fra jobcenter til jobcenter, hvilken viden der er om igangsatte bygge- og anlægsaktiviteter, og hvor meget de samarbejder med VEU-centre, uddannelsesudbydere og a-kasser/fagforbund. Alle parter erkender, at der er en tendens til at være fokuseret på deres egen daglige drift og økonomi. En interviewperson fra 3F vurderer, at der mange steder foregår et godt samarbejde, men at manglen er, at det er enkeltkommuner, der tager initiativ til at etablere samarbejde. Citat (fagforbund): Vores fagforeninger er spredt over et større område, og alt efter hvilken kommune vi er i, varierer det, hvilken service vi kan tilbyde vore medlemmer. I alle beskæftigelsesregioner erkendes det nu, at samarbejdet må forbedres og systematiseres, og i det følgende præsenteres eksempler på samarbejder, der styrker den samlede indsats Eksempel: Koordineret indsats på bygge- og anlægsområdet i Aarhus Aarhus oplever i disse år et historisk byggeboom, hvor der er mange projekter i gang og på vej. Herunder bl.a. Marselistunnelen, som forbinder motorvejen direkte til Aarhus Havn. 1.etape ved motorvejsafkørslen er i gang og forventes færdig i sommeren Erhvervshavnen i Aarhus udvides i flere etaper frem til år I Skejby er der gang i en lang række forskellige byggeprojekter, bl.a. VIA University Campus og Det Nye Universitets Hospital. Visionen er, at ingen virksomhed skal mangle arbejdskraft, og derfor lægger Beskæftigelsesregionen, Det Lokale Beskæftigelsesråd og Aarhus Kommune sammen en fælles strategi for organiseringen af indsatsen. Figur 2: Oversigt over de centrale aktører 41

42 I det følgende beskrives aktørernes roller og opgavefordeling. Bygge & Anlægsteam i Jobcenter Aarhus fungerer som det centrale koordinerende centrum og varetager bl.a. følgende opgaver: Systematisk indsamling af information om, hvilke virksomheder der har vundet licitationer ved at abonnere på et CRM-register fra Parabyg/Byggefakta. Dermed ved man hvilke virksomheder, der kan opsøges for at afklare kompetencebehov og formidle ledige. Informationer videreformidles til de øvrige 10 jobcentre. Screening og samling af relevante ledige i en regional emnebank. De ledige skal have motivation og relevant baggrund for at arbejde indenfor bygge og anlæg. Emnebanken optager såvel 100 % jobparate emner som ledige, der har brug for et forløb med uddannelse eller opkvalificering. Formidling af ledige fra den regionale emnebank. Emnebanken tages med ved besøg hos virksomheder, der har vundet bygge- og anlægsopgaver. Hvis virksomheden efterlyser specielle kompetencer, så kan Bygge & Anlægsteam iværksætte skræddersyede uddannelsesforløb til motiverede jobsøgere, med henblik på ansættelse. De 10 jobcentre har bl.a. følgende opgaver: Medvirker til screening af ledige til den regionale emnebank. Identifikation og rekruttering af ledige til opkvalificering/efteruddannelse. Bidrager til sikring af, at der kan etableres og fyldes hold til et planlagt kursusforløb. Netværksgruppe med toneangivende entreprenører har følgende funktion: Analysering af virksomhedernes byggeopgaver (hvilke og hvornår) med henblik på korrekt uddannelse og opkvalificering af de ledige. Etablering af dialog med virksomhederne om deres syn på fremtidens bemanding -i samarbejde med Arbejdsgiverorganisationerne DI, DA og Håndværkerforeningen. A-kasserne kender de ledige og har bl.a. følgende opgaver: 42