TILSYNSRAPPORT. Botilbud ved Holstebro Kommune: Botilbuddet DNS ANMELDT TILSYN DEN: SOCIALAFDELINGEN. Indsæt et billede her:

Transkript

1 7 Indsæt et billede her: Bredde = 18 cm Højde maks. = 9,2 TILSYNSRAPPORT Botilbud ved : Botilbuddet DNS ANMELDT TILSYN DEN: SOCIALAFDELINGEN Arbejdsudgave

2 Dokument: ::odma\captia\ Sidst redigeret af: amsotr Seneste gemt: :44 Sagsnummer: TILSYNSRAPPORT 2

3 Tilsynsrapport Tilsynsførende Botilbuddet DNS (Det nødvendige seminarium) Tvind Jakob From Høeg Karin Veile Tilsynet udført den Anmeldt tilsyn d Forrige tilsyn udført den Uanmeldt tilsyn d Deltagere ved tilsynet Kontaktperson på tilbuddet (mail og telefonnummer) Daglig leder, Steen Conradsen Stedfortræder, Wang Jing 1 medarbejder 1 beboer (havde sin kontaktperson med) Steen Conradsen Formålet med tilsynet At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet At virksomheden er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende lov og regler for virksomheden At forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene og dagtilbuddene Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan tilsynsansvarlig kontaktes. Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Kapitel 4 Kommunen Kommunalbestyrelsens opgaver [...] 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. [...] Anmeldt tilsyn d Botilbud på DNS 3

4 TILSYNSMANUAL for HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Konklusion af tilsyn:...5 Generelle bemærkninger... 5 Opfølgningspunkter... 6 Råd og vejledning... 6 Anbefalinger... 6 Henstillinger... 6 Påbud... 6 Spørgeskema til ledere og medarbejdere i forbindelse med anmeldt tilsyn...7 Afsnit A - Brugerne Arbejdsgrundlag: Brugerindflydelse og inddragelse: Handleplaner: Dokumentation: Samarbejde med netværk: Klager: Visitation: Brugerens økonomi: Magtanvendelse: Vold: Sundhedsmæssige forhold: Alkohol og stofmisbrug: a. Medicin: Personfølsomme oplysninger: Samarbejde omkring børn af psykisk syge eller udviklingshæmmede forældre: Afsnit B - Personale Personalepolitik: Kompetenceudvikling: Personalesammensætning: Arbejdsmiljø: Samarbejde: Afsnit C - Generelle forhold, drift Økonomi: Bygningsmæssige forhold: Afsnit D - Særlige forhold: Særlige forhold: Afsnit E spørgeskema i forbindelse med uanmeldt tilsyn Metoder og værdi: Faglig udvikling: Samarbejde: Afsnit F - Spørgeguide i forbindelse med anmeldte tilsyn Interview med brugerne: Interview med de pårørende: Afsnit G - Evt. formand for bestyrelsen (private tilbud) Interview med bestyrelsesformanden: / TR TILSYNSRAPPORT 4

5 Konklusion af tilsyn: Generelle bemærkninger DNS (Det Nødvendige Seminarium) er et særskilt botilbud på Tvind. DNS er opført som et midlertidigt botilbud efter serviceloven 107. Der er plads til 6 beboere. Pt. Er der to ledige pladser. Målgruppen er for borgere over 18 år med massive omsorgssvigt, psykiske og psykisk udviklingshæmmede borgere. DNS ligger midt ude i naturen i fredelige og flotte omgivelser. Der er rent og pænt ude som inde. Tilsynet blev budt varmt velkommen af leder Steen Conradsen og stedfortræder Wang Jing. Dagen startede med fælles kaffe og en planlægning af tilsynsdagen. Tilsynet startede med at interviewe en medarbejder, så fulgte en beboer som havde valgt at tage sin kontaktperson med. Til slut samlede vi op på dagen med Steen og Wang. Tilsynet vurderer at, beboerne passer til beskrivelsen af målgruppen. Ved interview af medarbejder fremgår det at, der aldrig er problemer med at deltage i relevante kurser. Ledelsen kommer ofte med et relevant kursus til medarbejderne. Medarbejderne har i høj grad mulighed for selv at komme et forslag til kursus og det vil blive bevilget. Medarbejder oplever i dagligdagen stor frihed i arbejdet med beboerne. Beboeren vi interviewede, havde samlet mod til snakken med tilsynet. havde valgt at tage sin kontaktperson med til mødet. Medarbejderen havde en rigtig god fornemmelse for, hvornår han skulle være støttende for beboeren, når denne blev for nervøs. Beboeren blev mere tryg i løbet af samtalen. Tilsynet oplevede et stort engagement hos både leder, stedfortræder og medarbejder. Tilsynet vurderer at, der er klare retningslinjer i stedets politikker og alle ved, hvordan de skal handle ved brand, magtanvendelse mm. Der er styr på Anmeldt tilsyn d Botilbud på DNS 5

6 tingene. Tilsynet oplevede at ledere og personale har en gensidig respekt og tillid til hinanden. Opfølgningspunkter Råd og vejledning Anbefalinger Henstillinger Påbud Der er ingen opfølgningspunkter. Tilsynet står gerne til rådighed for vejledning og rådgivning Ingen anbefalinger. Ingen henstillinger. Ingen påbud. TILSYNSRAPPORT 6

7 Spørgeskema til ledere og medarbejdere i forbindelse med anmeldt tilsyn Afsnit A - Brugerne 1. Arbejdsgrundlag: 1.1 Hvilket menneskesyn og værdier har tilbuddet? 1.2 Hvordan arbejder I med at implementere værdigrundlag og målsætninger? M.: Humanistisk menneskesyn og tanke om at medarbejderne også er rollemodeller for beboerne. M. vil gerne være pænt klædt og holde sig ordentligt, som et godt eksempel for beboerne. Der tages udgangspunkt i den enkeltes udvikling. Der laves en plan for hver beboer. M.: Der laves et program også kaldet en udviklings plan, med mål over tid. Planerne vil altid være Individuelle. Elev/beboer er med til at lave sine egne mål og planer. 1.3 Prøv gennem et konkret eksempel at vise, hvordan fastsatte mål og værdier afspejler sig gennem arbejdet og til handleplanen for den enkelte 1.4 Hvilke metoder anvendes i arbejdet. Hvilke værktøjer har I, i værktøjskassen? 1.5 Hvordan afdækker I, hvilke relevante metoder I skal bruge for at afhjælpe en problemstilling eller udvikle færdigheder hos den enkelte bruger? 1.6 Hvordan får I en større værktøjskasse 1.7 Er alle ajour med metoderne? M.: Eleverne er ikke så stærke fagligt/bogligt. Vi udvikler os sammen med eleverne og giver dem mere faglighed, lister viden ind i eleverne. L: vores pædagogik er virkelighedsnær fx Garden farming, have, park, tage sig af besøgene, flyve ballon med gæster. Vi bruger bl.a. traktor, plæneklipper og luftballon som pædagogiske redskaber. Medarbejdere er altid med i aktiviteten som rollemodel og de repræsenterer samtidig vores krav og omsorg. M: Det er meget forskelligt, det afhænger helt af beboerens funktionsniveau. M.: Udvikler hele tiden sin faglighed, og får nye opgaver med nye udfordringer i. Som medarbejder, lærer M ofte nyt af arbejdet med beboerne. Der er også mulighed for at deltage i kurser. M.: Alle er med på metoderne, og der mødes/diskuteres to gange dagligt om tilgangen og arbejdet med beboerne. M.: Har været på Tvind i 13 år, og er meget glad for det. Pædagogik: At lære via praktisk arbejde, det vokser både medarbejdere og elever af, I arbejdet med beboerne arbejdes der med en anerkendende tilgang. Anmeldt tilsyn d Botilbud på DNS 7

8 1.8 Hvordan afspejler jeres metoder sig i de individuelle planer? 1.9 Der kan være stor spredning i brugergruppens funktionsniveau. Hvordan sikrer I, at den enkelte får en individuel tilrettelagt støtte? 1.10 Hvilke kvalitets- og udviklingsområder er der arbejdet med i det forløbne år? 1.11 Har I faste mål for disse udviklingsområder? Se ovenfor. M: Man bruger kontaktpersonen til at sikre, at der er individuel tilrettet program. Medarbejder er kontaktperson for to beboere. De er meget forskellige. M. kan godt lide som kontaktperson at beboerne udvikler sig med den støtte de får. M.: Er meget glad for at se en stor udvikling for den ene af de to beboere, efter blot 8 måneder. Fagligt er det stolthedsgivende. M.: Mange kursusmuligheder for alle. Er pt. på kursus i Grindsted om småskolernes pædagogik. Har fokuseret på morgensamling, som han selv fik ansvaret for. Har skrevet om islam. Der har lige været kurser i førstehjælp og i medicinhåndtering for alle. Man kan også selv finde et kursus. M.: Mange praktiske projekter. Der skal laves garage. Der er lavet græsplæne, der skal være skulpturpark. Der laves kunstudstillinger, og beboerne tager med ud til arrangementer. Man når de planlagte mål (ikke altid inden for deadline). M: Ja Har I nået de fastsatte mål? M: De bliver nået Er der planer om nye projekter med henblik på kvalitetsudvikling, og er der fastsat mål for disse? 1.14 Hvorledes dokumenteres opnåede mål? M.: Garageprojekt. M.: Kurset i Grindsted er for alle medarbejderne 6 medarbejdere. Der er også personlige medarbejdermål. Ballonflyvning er overtaget af Botilbuddet DNS og medarbejder har fået ansvaret for det. Vil gerne være pilot for ballonflyvningen, men det kræver et længevarende kursus. Ser tiden an. M: Bl.a. i Planner4you og i statusbeskrivelserne. 2. Brugerindflydelse og inddragelse: 2.1 Hvordan arbejder I med brugerindflydelse? 2.2 Hvilke områder har brugerne indflydelse på? M: Husmøder, morgensamling, samtaler. Vi er dygtige til samtaler, gode til at lytte til beboerne. Ofte en-til-en. M.: Programmet, aktiviteter, madplan (hvor beboerne deltager), ture/rejser. Vi har vores UU plan som består af udviklings- og uddannelsesplan, den har samme status som en handleplan. TILSYNSRAPPORT 8

9 2.3 Hvilke områder har brugerne ikke indflydelse på? 2.4 Er der fastsat en politik for brugernes medindflydelse? 2.5 Er der brugerråd eller lignende? 2.6 Hvordan inddrages brugerne i beslutninger, der vedrører deres dagligdag? M.: Tider morgenmad, skolegang, faste rammer. M.: Ved det ikke indirekte? De kender rammerne, og ved det fra starten. Fx misbrug. M.: Nej, men vi har husmøder, her kan beboerne give udtryk for både ønsker og holdninger. Se ovenfor. De inddrages i beslutninger, der vedrører dem selv. Der holdes også møder om konflikter/ballade, hvor beboerne kan indgå i dialog om situationerne. Individuelt tilpasset. 3. Handleplaner: 3.1 Fortæl hvordan I arbejder med handleplaner, i hvilken form og hvor hyppigt? 3.2 På hvilken måde medvirker brugerne i forhold til udarbejdelse af handleplaner? 3.3 Hvordan arbejder I med mål og delmål for indsatsen på både kort og langt sigt? M.: Ud over den, som man laver på stedet (UU-plan): har vi en forventning om at få tilsendt kommunens handleplan, ofte får vi ingen. De handleplaner vi får ses igennem og justeres måske sammen med kommunen og beboeren, og tages med i det, der aftales. Alle kommuner er enige i de handleplaner, UU-planer vi har lavet og som er gennemgået med beboeren. bliver et arbejdsredskab, der inddrager handleplan og de øvrige mål, der fastsættes. Beboerne inddrages i handleplanerne, også i UUplanen. Ønsker beboerne ikke vil deltage i handleplansmøder, deltager de ikke. Vi kan jo ikke tvinge dem. L: Det er principalt rigtigt sagt, men vi har aldrig haft problem med at involvere beboerne i at lave handleplanene, eller deltage i møderne. Alle beboere har være glade for at deltage og bidrage. Handleplanene bliver justeret løbende i forbindelse med daglige eller ugentlige pædagogiske drøftelser, relevante kommentarer bliver løbende noteret i handleplanerne. Hver! år er der revision af handleplanerne på personale møderne Udkastet af handleplanen laves på personalemødet, og gennemgås med beboeren af kontaktpersonen, hvor den bliver justeret, tilføjet i overensstemmelse med beboerne. M: Der arbejdes med mål- og delmål. UU-plan. Fx har vi en beboer, der skal lære at håndtere sin diabetes bedre. Det gode program Planner4You bruges. Kan bruges som forberedelse til dagens arbejde og som dokumentation. Anmeldt tilsyn d Botilbud på DNS 9

10 3.4 Udvælges der fokusområder for indsatsen i forhold til den enkelte ud fra disse mål og delmål? Ja. 4. Dokumentation: 4.1 Hvordan følges der op på handleplaner? F.eks. gennem løbende optegnelser eller lignende? M.: Planerne tages op jævnligt, en af beboerne tages op hver måned. Kommunen har selv ansvaret for at følge op på den kommunale handleplan også som individuelt tilsyn. Nogle gange skal kommunen rykkes. 4.2 Hvordan sikrer I sammenhæng mellem beskrivelsen af brugernes funktionsniveau og planens ydelser og indsats? 4.3 Hvordan arbejder I med dokumentation af indsatsen? 4.4 Er der evt. lavet analyser eller undersøgelser af brugers/forældre/pårørendes tilfredshed med tilbuddet? M.: Planner4You. Men vi er rigtig dygtige til at lave film, der dokumenterer udviklingen. Sendes til kommunen og sendes også ud på Youtube. Beboerne har givet samtykke til det hele men ikke på skrift. Tilsynet: God idé at lave det på skrift! L.: Rapporter 2 gange om året (lægges også på Planner4You). Film. M.: Har spurgt til tilfredshed blandt beboerne i form af spørgsmålsark. Refereret på Planner4You. Men ikke struktureret undersøgelse. 5. Samarbejde med netværk: 5.1 Hvordan inddrages og samarbejdes med brugerens forældre/pårørende? 5.2 Hvilke forhold har forældrene/de pårørende mulighed for at få indflydelse på? 5.3 Hvordan oplever i generelt samarbejdet med de pårørende? M.: Der er meget samarbejde, og det er en vigtig værdi. Men de er over 18, og vi kan ikke inddrage mod beboernes ønske. Der kan være aftaler med beboeren om, hvad der oplyses videre til pårørende og samarbejdspartere. Fx hvis en beboer har udøvet vold i en konflikt. M.: Efter omstændighederne, der er eksempel på at forældre kan inddrages rigtig meget, også fagligt. Andre forældre magter det ikke. M.: Generelt godt. 6. Klager: TILSYNSRAPPORT 10

11 6.1 Hvilke typer af klager ses typisk? 6.2 Hvad er indholdet i de eventuelle klager inden for det sidste år? M.: Småklageri. Vi arbejder for meget, maden er dårlig, jeg vil ikke stå op nu. Ikke noget reelt. Se ovenfor. 6.3 Hvordan registrerer og behandler I klager fra brugerne? M.: Tager det op ved morgenmødet/medarbejdermødet. Kan det ikke løses der, går man tilbage til beboeren. Sendes til sagsbehandler, hvis man ikke kommer videre. M.: Skrives ind i Planner4You. Kan skrives ud bagefter, og kan trækkes ud af systemet. L: det vigtige er, at vi gør alt for at hjælpe med at løse problemet, uanset hvilken art. Vi har ikke nogle klage som er arkiveret i system men sørger for at få dem løst. 6.4 Hvordan registreres og behandler I klager fra forældre/pårørende? 6.5 Hvordan er der fulgt op på de eventuelle klager? 6.6 Har de eventuelle klager givet anledning til overvejelser vedrørende ændringer i arbejdsmetoder og tilbudets indhold? M: Der har ikke været nogen. Der har været spørgsmål. Evt. klager ville blive behandlet på samme måde som ovenfor. M: De drøftes altid. M.: De tages op, de tages alvorligt, og det er nærmest uanset klagen. 7. Visitation: 7.1 Hvordan oplever I samarbejdet med visitator (kvalitetsstandard for visitation)? 7.2 Er der beboere/brugere, der ikke er velplacerede? M.: Ikke relevant. L.: Lidt forskelligt et eksempel på stor grundighed og stort fokus, et eksempel på lidt mere rodet sagsforløb. Generelt tjekkes der godt op. M.: Nej. L.: Nej. 8. Brugerens økonomi: 8.1 Hvilken støtte får brugeren til at administrere sin økonomi? M.: Konto/økonomistyring efter samtykke. Administreres. Penge udleveres/styres efter aftale. Der underskrives altid for udlevering og modtagelse. En medarbejder har botilbuddets ugebudget, og herudover et udlæg, hvorfra brugermidler udleveres. Anmeldt tilsyn d Botilbud på DNS 11

12 8.2 Hvordan sikrer I, at retningslinier for administration af brugermidler overholdes? 8.3 Udbydes der servicepakker? 8.4 Er der mulighed for at vælge servicepakker fra? Se ovenfor. M.: Der betales for kost M.: Det vil vi formentlig ikke, det er ikke hensigtsmæssigt. Hvis en beboer ønsker at fravælge kosten, vil vi pædagogisk forsøge at motivere til fortsat at betale for kosten. Vi er ikke blevet spurgt om det. L.: Det kan man, men det er en teoretisk problemstilling. Der vil være tale om at nogle vil foretrække ét, andre noget andet. Ingen kan/vil klare sig selv. 8.5 Hvor ofte bliver spørgsmålet om valg af servicepakker taget op? 8.6 Hvad koster de, og hvad ligger der til grund for prisen? Hvordan administreres kostkassen? Hvilke regler er der for refusion af kostpenge? Hvilke udgifter indgår i de forskellige pakker, herunder rengøring og bus? 8.7 Er der fastlagt et serviceniveau for ledsagelse betalt af tilbuddet? 8.9 Hvilken ledsagelse skal brugeren selv betale? Til hvilken pris? 8.10 Er der nogen af brugerne, som får tildelt ledsagelse efter SEL 97? 8.11 Primært i dagtilbud: Hvilke retningslinier er der for egenbetaling (kantine, udflugter, materialer mv.)? Retningslinier for lønudbetaling? M.: Der er ikke et fastlagt serviceniveau. Vi går op i at hjælpe dem. Situationsbestemt. Er behovet nødvendigt, er det gratis. M.: Kørsel, entrebillet til individuelle ønsker. Nødvendig ledsagelse er gratis. L: Der er ikke vandtætte skodder, nogle gange kan en unødvendig aktivitet være en del af programmet. Meget situationsbestemt, afhænger også af funktionsniveau. Nej. M.: Intet TILSYNSRAPPORT 12

13 9. Magtanvendelse: 9.1 Hvordan introduceres magtanvendelsesregelsættet for personalet? 9.2 Udleveres regelsættet til nyansatte og kvitteres for modtagelsen? 9.3 Hvad er antallet og arten af magtanvendelser i det sidste år? 9.4 Hvordan er udviklingen i antallet af magtanvendelser? 9.5 Hvad er antallet af magtanvendelserne udtryk for? 9.6 Hvilken indsats gør I for at undgå/reducere anvendelsen af magt? M.: Der udleveres på skrift og der er introduktionskursus. L: Det er ikke helt korrekt sagt fra medarbejderen. Ledelse: Magtanvendelsesregelsættet bliver gennemgået grundigt ved ansættelses samtalen. Behandling af vold er en del af vores skriftlige personale politik. Magtanvendelsesregelsættet er også blevet genopfrisket på personale møder ift. nogle konkrete situationer. Vi tager maximalt hensyn til hvordan medarbejdere lærer at forebygge vold og undgå magtanvendelse i praksis. Vi skal fremover også aflevere magtanvendelsesregelsættet skriftligt til hver enkelt medarbejder. M.: Ja, sammen med introduktionsmappe. M.: 2 på samme beboer. M.: Færre. M.: Vi har lært at forebygge de, bedre, og at se hvornår noget er ved at udvikle sig. Vrede/frustration opdages og håndteres forebyggende. L: Vi har set sammenhængen med hashmisbrug og rod i hjem/hoved og skærmer ham derfor efter et misbrug. En konkret beboer VISO-udredning efterspurgt, men indtil videre har et kommunikationssvigt mellem handlekommunen (Sjælland) og VISO medført, at der ikke er blevet foretaget en udredning endnu. Processen starter forfra. M.: Vi tager beboerne væk/afleder dem. Vi er blevet meget dygtige til det, vi har haft rigtig meget fokus på magtanvendelser, og har det fortsat. 9.7 Hvordan indberettes magtanvendelser? M.: Skriver den med det samme. Ledelse er ind over. Henter et skema på nettet. Gennemgås med beboer, som kan udtale sig, og høres, og skrive under. Indsendes herefter til kommune. Anmeldt tilsyn d Botilbud på DNS 13

14 9.8 Hvordan er proceduren i forhold til brugerens subsidiært de pårørendes mulighed for at kommentere magtanvendelsen? 9.9 Hvilke procedurer er der for opfølgning i forbindelse med anvendelse af magt? 9.10 Udleverer I klagevejledning i forbindelse med en konkret magtanvendelse? Se ovenfor. Se ovenfor. Ja. 10. Vold: 101 Hvordan håndteres vold og andre overgreb mellem brugere? 10.2 Hvordan håndteres vold og andre overgreb fra brugere mod personalet? 10.3 Hvilken praksis har I med hensyn til registrering og opfølgning ved vold mellem brugere? Mod personalet? 10.4 Hvilke overvejelser har I gjort i forhold til at undgå eller reducere voldsepisoder? M.: De er over 18, vi må ikke røre dem/tage fat i dem. Det sker sjældent/aldrig. To år siden sidst. Skænderier tages op individuelt og i fællesskab. M.: Vi trækker os. M.: Fysisk vold: Reglementet: Medarbejder tages fx med til lægen. Tages op i lærerrådet. Skrives ned. Indberettes til sagsbehandler. Meldes til politiet, hvis det vurderes. Der har været en ny sag på en beboer, som har slået en medarbejder. M: Vi er gode til at opfange, før det sker. Forebygger. 11. Sundhedsmæssige forhold: 11.1 Får I besøg af Fødevareregion Herning? 11.2 Hvordan sikrer I hygiejnen i forhold til: Madlavning? Personlig pleje? 11.3 Hvordan foregår rengøring af beboernes lejlighed? M.: Nej. Kantinen på Tvind gør. M.: Vi handler som om vi ville få tilsyn fra Fødevareregionen. Desinfektions dispensere over alt. Papirhåndklæder, ikke håndklæder. Håndvask. Opfordrer brugerne. M.: De fleste gør det selv, for enkelte skal der guidning til. TILSYNSRAPPORT 14

15 11.4 Har I standarder for: Rengøring af fællesarealer? Rengøring af servicearealer? 11.5 Er der særlige risikofaktorer i forhold til smittefarer (f.eks. hepatitis B)? M.: Standarden er høj. De har udviklet sig meget, gør det endda selv under personalets morgenmøde, og de gør det godt. L: Vi har en kultur med klar og tydelig tale, og der er adgang til at blande sig i beboernes liv, også hvad angår rengøring og hygiejne i beboernes egne værelser. Medarbejder trækker sig, når beboerne ikke magter det. Beboerne udtrykker stolthed over at kunne holde det pænt. Nej Hvordan håndterer I disse forhold? 12. Alkohol og stofmisbrug: 12.2 Findes der en alkohol- og misbrugspolitik i forhold til brugerne? 12.3 Hvad gør I for at støtte evt. misbrugere med henblik på at begrænse problemer med misbrug? M.: Ja. Det må ikke indtages. Stofmisbrug må ikke finde sted, heller ikke hjemme. Der tages test af en af beboerne efter ophold hjemme. Er beboeren påvirket, bliver han, hvor han er, eller sendes de på afrusning/afgiftning i en hytte i nærheden, hvor der er samtaler. Kan være der alene om dagen, om natten er der en personale med. Ved omtalte beboer har der ikke ved de sidste tre hjemmebesøg været misbrug hos den pågældende under weekenden. M.: Alt hvad vi kan. Hashprøver, stofmisbrugstest. Misbrugscenter tager dem med og støtter i behandling. Alt hvad vi selv kan, gør vi selv. Præmie ved langvarigt ophør af misbrug Hvad gør I for at reducere generne for de øvrige brugere? 12a. Medicin: 12a.1 Findes der retningslinjer for medicinhåndtering? 12a.2 Hvordan opbevarer i medicin for beboerne? M.: Ja. M.: I et aflåst skab i medicinkontoret. Anmeldt tilsyn d Botilbud på DNS 15

16 12a.3 Hvem har adgang til medicinen? 12a.4 Hvordan fører i kontrol med medicingivningen? M.: Dem, der har medicinhåndteringskursus. L: Kun den medicin ansvarlige har adgang til medicinen. Den medicin ansvarlige udleverer i nogle tilfælde dags doser til kontaktpersoner. M.: Kontrol via mapper, der kvitteres for udlevering. Der er to medicinansvarlige (hente, evt. dosering), hjemmesygeplejer doserer. Drøftelse af seksualitet-tema: L.: Er ikke et tema, vi går udenom. Eksempel på en borger, hvor der har været skiftende relationer med andre og andre beboere, men der tages hånd om det - pædagogisk vejledning og samtaler. Fokus på respekt, hensyn og beskyttelse - særligt af dem, der kan misbruges. L: Behandler emnet som alle andre emner genstand for drøftelse og pædagogisk vejledning. Det er ikke særligt emne, det er for os en naturlig ting. 13. Personfølsomme oplysninger: 13.1 Hvordan fører I brugernes journaler? 13.2 Hvilke oplysninger ligger på journalerne? 13.3 Er der personfølsomme oplysninger andre steder end i journalen? 13.4 Hvordan opbevarer I journalerne, og hvem har adgang til disse? 13.5 Føres og gemmes der optegnelser om brugerne i IT? M.: Planner4You. M.: Alt! M.: Der er personlige mapper i aflåst kontor. Der ligger ikke personfølsomme data andre steder. Se ovenfor. Ja, se ovenfor Hvis ja, hvilke programmer skrives og gemmes oplysningerne i? 13.7 Er der individuel eller Planner4You. M.: Individuel. TILSYNSRAPPORT 16

17 fælles adgangskode? 13.8 Er der logning? 13.9 Hvor er pc erne til behandling af personoplysninger placeret? Er der kendskab til persondataloven? M.: Ja. M.: I aflåst lokale. Man kan logge sig på fra egen pc, men det gøres kun i personalekontor. M.: Ja, har redegjort for det Er der visiteret brugere med børn til bostedet? 14. Samarbejde omkring børn af psykisk syge eller udviklingshæmmede forældre: M.: Nej Hvordan håndterer I samarbejdet omkring børnene (samvær mellem børn/forældre, offentlige myndigheder m.fl.)? Anmeldt tilsyn d Botilbud på DNS 17

18 Afsnit B - Personale 15. Personalepolitik: 15.1 Er der formuleret en personalepolitik? 15.2 Hvordan udmøntes personalepolitikken i praksis? 15.3 Er der udarbejdet en lokal lønpolitik? M.: Ja. M.: Man lever efter den i praksis. Rammer, tilgang er fælles. M.: Ja, men har ikke kendskab til den. L.: Der kan forhandles en gang om året. Tages op individuelt, der holdes et møde om det. Der er ikke en nedskrevet politik. Forholder sig til kontrakt Er forhandlingsproceduren kendt og synlig? 15.5 Er opgørelsen over det økonomiske råderum til kantillæg kendt og synlig? 15.6 Er der udarbejdet en sygepolitik? 15.7 Er der udarbejdet en lokal ryge / alkohol/ misbrugspolitik? 15.8 Er der fastsat øvrige personalepolitikker f.eks. seniorpolitik, arbejdsmiljøpolitik eller andre? M.: Ja. M.: Ja. M.: Ja, og der følges op via supervision på fx arbejdsmiljø. Der er APV, og der følges op på den. Står fremme så den er tilgængelig for medarbejdere. 16. Kompetenceudvikling: 16.1 Har ledelsen fået supervision og MUS- samtale det seneste år? 16.2 Tilbydes medarbejderne supervision hvor ofte og af hvem? 16.3 Afholder lederen MUSsamtaler? L.: Ja og er med i mange andre sammenhænge, hvor der kan efterspørges og fås supervision og kollegial sparring. L2: Får ofte supervision af Anders Svensson, der udover har vi en del samarbejde med retspsykiatrien i viborg. M.: Ja. Hver uge er Anders Svensson på stedet. En gang hver anden-tredje måned er der en psykoterapeut (Frank) med individuelle samtaler. M.: To gange om året. Har ofte idé-møder med leder. Masser af udviklingssamtaler. TILSYNSRAPPORT 18

19 16.4 I givet fald hvordan og hvor ofte? 16.5 Hvordan tages der i øvrigt hånd om den faglige udvikling? 16.6 Er der fastlagt politik og principper for: Kompetenceudvikling? Prioritering af kursusmidler? Kurser? Temadage? Faglige netværk? M.: Supergodt. Har indtil videre kunnet opnå det, han ville. L: 4 på kursus, temaer i forhold til forebyggelse af vold og magtanvendelser. Personalet har også en UU-plan. M.: Ja. L.: Der er 4 på kursus lige nu. Giver en del faglighed og udvikling. De har også hjemmeopgaver. Temadage på lederniveau tages med hjem og giver anledning til at drøfte nye tendenser og faglig udvikling. Efteruddannelse/teamer/kompetenceudvikling tilknyttet programmerne. 17. Personalesammensætning: 17.1 Hvordan er personalesammensætningen? 17.2 Er den som ønsket? Er der sket ændringer i sammensætningen? 17.3 Er der stillinger, som ikke har kunnet besættes med den ønskede faggruppe? 17.4 Hvordan introducerer I nye medarbejdere? M.: Suveræn. Kan ikke forestille sig det bedre. En af de gode ting er, at der er meget forskellige uddannelsesmæssige og faglige baggrunde. M.: Ja. M.: Der søges en socialrådgiver/skrivende medarbejder. Det er generelt ansøgere til stillingerne. M.: Medarbejdere tager sig af dem, ledelse har også en stor rolle. Nye medarbejdere får lov at observere i nogle dage. 18. Arbejdsmiljø: 18.1 Er der udarbejdet en arbejdspladsvurdering (APV), og dertil hørende handleplan? 18.2 Hvordan er der fulgt op på handleplanen, og hvor langt er i nået? 18.3 Er der udarbejdet beredskabsplan til brug ved M.: Ja. L.: Kursus på AKON, nyt fokus på APV. M.: Ja, der arbejdes løbende på den. M.: Den findes. Og den er kendt. Anmeldt tilsyn d Botilbud på DNS 19

20 voldsomme hændelser? 18.4 Arbejdsskader - har der været nogen? Hvordan er proceduren ved anmeldelse? Hvilke typer af arbejdsskader? 18.5 Hvordan har udviklingen været i sygefraværet det seneste år? Er der problemstillinger i forhold til sygefraværet? 18.6 Er der noget forhold i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø, som påvirker brugerne negativt? M.: Nej. Kender ikke proceduren, men forventer at vi gør det efter loven. M.: Meget lavt niveau. L.: Vi italesætter det hele tiden, influenzavaccination anbefales og DNS betaler for den. M.: Nej. 19. Samarbejde: 19.1 Hvordan opleves det interne samarbejde: Personale personale? Ledelse personale? Ledergruppen? Andre? 19.2 Hvordan er medarbejderindflydelsen struktureret? (personale-møder, MED- struktur, sikkerhedsgruppe mv.) Er der nedsat MED-udvalg? Hvilke kompetencer har udvalget? Er der forretningsorden? M: Finder det meget godt på alle fronter. Også fint samarbejde med medarbejdere og brugere fra nabotilbud (PTG). Meget åben kommunikationsform. Intet fnidder. M: Der er morgenmøder, to sikkerhedsmedarbejder/arbejdsmiljørepræsentant. Der er ikke nedsat et MED udvalg Mødehyppighed? 19.4 Samarbejde eksternt og internt. Er der et fagligt samarbejde med andre tilbud i eller udenfor kommunen - faggrupper på tværs? M: Læger, misbrug, kriminalforsorg, sagsbehandlere, og det fungerer godt. TILSYNSRAPPORT 20

21 Afsnit C - Generelle forhold, drift 20. Økonomi: 20.1 Stemmer budgettet overens med de faktiske udgifter? Holder budgettet? Har der været overskud eller underskud de seneste år, og hvad er årsagen? L.: Ja der er balance. Vi har altid fulgt rammen. Nu bestræber man sig på at få de enkelte poster mere præciset - mere opdateret budget for Bygningsmæssige forhold: 21.1 Hvordan er de bygningsmæssige forhold svarer de fysiske rammer til brugernes behov i forhold til det tilbud, der gives? 21.2 Hvordan er beboerfaciliteterne? 21.3 Hvordan er personalefaciliteterne? M.: Det synes medarbejdere. Beboerne har det godt. M.: De er gode. M.: De er gode. Medarbejderne har et personaletoilet, nu bliver det mere synligt/struktureret, fx med personaleskilt. L: Det har været på tale om personale skal have deres egen toilet eller ej. Vi er nået frem til, at personalet ikke skal have eget toilet, men i stedet for, skal vi sørge for, at alle toiletter skal være pæne og rene lige som personale ville have det, hvis de var deres egne Hvordan er udenomsarealerne? 21.5 Er der legeredskaber? M.: De er gode. M: Der er klatrevæg m. instruktør, da der er regler for klatringen af sikkerhedsmæssige hensyn. Vi har forhindringsbane. Sikkerhed er i top. L: Bålpladser og fodboldmål. Beboerne er ikke så mobile, at de fuldt ud bruger de faciliteter, der er Opfylder legepladsens indretning og redskaber kravene i bygningsreglementet? 21.7 Er legepladsen gennemgået af f.eks. en autoriseret legepladsinstruktør eller andre? Anmeldt tilsyn d Botilbud på DNS 21

22 21.8 Er der særlige sikringsforanstaltniger af bygningerne (brandalarmer, slukningsmateriel, tyverialarmer osv.)? 21.9 Er der regelmæssige kontrolbesøg i forhold til ovenstående? Af hvem? Og er der bemærkninger? M.: Ja der er brandalarm, men jeg ved hvor det er.der er ikke tyverialarm. M.: Brandtilsyn. Der er ikke lavet brandøvelser, men det planlægges. Nu vil man gøre det, det blev taget op efter brandtilsynet. L.: Elcertifikater udstedes årligt. TILSYNSRAPPORT 22

23 Afsnit D - Særlige forhold: 22. Særlige forhold: 22.1 Er der særlige forhold, der påvirker stedet negativt? - positivt? 22.2 Er der særlige problemstillinger, som stedet har behov for at drøfte? 22.3 Er der noget i forhold til arbejdet, der bekymrer dig/jer? M.: Egen sportshal, eget fitnesscenter, fodboldbane, luftballon, som gør stedet mere interessant. Beboerne kan gøre alt muligt. Kan ikke komme på noget negativt. M.: Vi vil gerne have kameler, kameler fra Zoo på Christianshede er hos en tredjepart, men han vil tilsyneladende ikke overlade dem til Botilbuddet på DNS. Pt. er delmålet et par får i indhegningen. M.: Nej, og hvis der er noget, kan man tage fat i ledelsen. Anmeldt tilsyn d Botilbud på DNS 23

24 Afsnit E spørgeskema i forbindelse med uanmeldt tilsyn 23. Metoder og værdi: 23.1 Er der klarhed over stedets menneskesyn? 23.2 Værdier, mål, metoder? 23.3 Mener du, I generelt lever op til disse? 23.4 Drøfter man de overordnede værdier og metoder? 23.5 Hvad kan typisk give anledning til uenigheder og diskussioner? 23.6 Vælger bruger/beboer selv kontaktperson? 24. Faglig udvikling: 24.1 Hvordan opleves mulighederne for faglig udvikling? efteruddannelse, opkvalificering, netværksuddannelse eller andet? 24.2 Har alle faggrupper mulighed for at søge kursus? 25. Samarbejde: 25.1 Hvordan vurderer du/i samarbejdet? 25.2 Hvordan vurderer du/i samarbejde mellem ledelse og personale? 25.3 Hvordan vurderer du/i TILSYNSRAPPORT 24

25 samarbejde med de pårørende? 25.4 Hvordan er jeres samarbejde med eksterne samarbejdspartnere? Anmeldt tilsyn d Botilbud på DNS 25

26 Afsnit F - Spørgeguide i forbindelse med anmeldte tilsyn 26. Interview med brugerne: 26.1 Hvordan synes du om at bo/arbejde her? 26.2 Hvad synes du er rigtig godt ved stedet? 26.3 Hvad kunne du tænke dig var anderledes? 26.4 Hvilke ting oplever du, at du har indflydelse på/ (eller du selv kan bestemme)? 26.5 Bliver du spurgt om dine ideer til nye aktiviteter (ting I kan lave eller gøre sammen)? 26.6 Har du haft nogle ønsker? 26.7 Er der noget du var/ er utilfreds med? Har boet her siden Keder sig ikke og er glad for stedet. Der er altid noget at lave. Beder selv om hjælp, hvis der er noget. Synes, det kører som det skal, er godt tilfreds. Kan se fodboldkampe i weekenden, kan få lov, nogle gange efter noget for noget princip. Maden er god, men kan ikke lide fisk. Ja fx var beboer i biograf, det havde han lyst til og fik lov til det. Ja biograf. Kan ikke komme i tanke om noget. Hvis der var noget, ville beboer sige det til kontaktperson Hvem har du sagt det til? 26.9 Hvad skete der så? Er du med til at lave din egen handleplan? Har du fået et papir hvor der står hvilken hjælp du skal have? Kan du selv vælge din kontaktperson? Hvordan har du det med at bo/arbejde her sammen med Ja både den kommunale og den lokale plan. Ja men kan ikke huske indholdet. Kan godt skifte, hvis der var behov for det. Kan godt lide at være sammen med dem. Kan også lide at lave praktisk arbejde. Passer plænerne og kan godt lide det. Slår hele plænen med en håndskubber og får TILSYNSRAPPORT 26

27 andre? gode muskler Har du oplevet, at der er blevet brugt magt mod dig? Ved du, at du kan klage over magtanvendelser? Hjælper personalet med at få løst konflikter (når I er uenige eller skændes)? Har du mulighed for at fravælge tilbud om kost, vask, og lignende? Hvilke ydelser betaler du for (f.eks. for at bo i huset, husleje)? Hvem bestemmer over dine penge? Respekterer personalet dit privatliv (banker personalet f.eks. på før de går ind i din lejlighed)? Får du din post leveret personligt (bliver breve og ting der bliver sendt med posten givet til dig)? Andre bemærkninger (er der andet du vil fortælle)? Nej, er aldrig blev taget fat i, men er blevet bedt om at gå en tur og køle af. Er blevet bedt om at tænke sig om, hvis han har været gal. Ingen magtanvendelser. Ja. Ja, kan sige det til medarbejdere, og de hjælper. Tror det, men har ikke benyttet sig af det. Kan nogle gange vælge at spise i huset frem for i kantinen. Kan ikke huske det. Kontaktperson hjælper skrevet under på at de må administrere. Bestemmer dog selv. Ja. Får selv breve fik et i dag. Fik en regning, den kunne beboeren godt forholde sig til! Vil gerne vise sit værelse frem. Vil blive i botilbuddet indtil han ikke gider mere. Vil have sit eget når han fylder 40 år. Fx i Ulfborg. 27. Interview med de pårørende: 27.1 Hvordan følte I jer modtaget, da jeres pårørende flyttede på bostedet? 27.2 Hvordan føler I jer modtaget, når I kommer på Anmeldt tilsyn d Botilbud på DNS 27

28 besøg hos jeres pårørende? 27.3 Har I mulighed for at udtrykke jeres holdninger, forslag mv.? 27.4 Findes der vennekreds eller pårørendeforening på bostedet/ værkstedet? 27.5 Spørgsmål til pårørende til brugere der har givet samtykke til, at deres pårørende må drøfte personlige og/ eller økonomiske forhold. Eller for personer der p.g.a lavt funktionsniveau ikke er i stand til at varetage egene interesser Har I mulighed for at deltage i handleplansmøder sammen jeres pårørende? Bliver I orienteret om evt. magtanvendelse? Har I mulighed for at kommentere magtanvendelsen? 27.6 Hvad kendetegner jeres samarbejde med bostedet/værkstedet? 27.7 Hvordan oplever I at en klage bliver modtaget? TILSYNSRAPPORT 28

29 Afsnit G - Evt. formand for bestyrelsen (private tilbud) 28. Interview med bestyrelsesformanden: 28.1 Kan du genkende botilbuddet ud fra den givne beskrivelse? 28.2 Er du tilfreds med tilbuddet og dets indhold? 28.3 Beskriv samarbejdet mellem personale og ledelse 28.4 Beskriv samarbejdet mellem bestyrelse og ledelse 28.5 Er der, eller har der været, særlige problemstillinger du ønsker at fortælle os om? Bestyrelsesformanden blev interviewet først. Helt klart. Det har den særlige karakter, at bestyrelsesformand og leder arbejder meget tæt sammen. Har været med til at starte det op, og har også været leder af Botilbuddet af DNS i starten. Det virker godt, og tæt. Har ikke deltaget i personalemøderne i det sidste år, men det generelle indtryk er, at der ikke bliver puttet med noget, en åbenhjertig og god tone. Har sagt det men i forhold til den øvrige bestyrelse ligner deovenstående.t. Kan det blive for sammenspist, kan man spørge, men tilgangen er, at det er godt, man kender hinanden godt. Der holdes 3-4 møder om året, men der er generelt tæt kontakt. Problemstilling: Beboerne kan ikke rigtig være andre steder og har været gennem mange andre specialtilbud tidligere. Diskussion/overvejelse: hvilke uddannelser og faligheder skal bruges til medarbejderne i forhold til beboerne? Der er utraditionelle medarbejdere, fx 2 medarbejdere der Arbejder ud fra en mere praktisk tilgang. Ikke nødvendigvis bedre end andre tilbud, men det virker og der skal være plads til praktisk tilgang. Vi vælger ikke den pædagogiske faglighed fra. Anmeldt tilsyn d Botilbud på DNS 29

30 1. udgave, september 2010 Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Viborgvej Holstebro Anmeldt tilsyn d Botilbud på DNS 31