GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

Transkript

1 Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til Fremgangen i dansk eksport fra 1995 til 2001 er herudover i høj grad båret frem af åbningen og udbygningen af samhandlen med Østeuropa og Asien især eksport til Rusland, Polen, Kina, Litauen og Letland. De danske markedsandele er aktuelt stigende på alle vore 3 vigtigste eksportmarkeder Tyskland, Sverige og USA. Hvor stigningen i Tyskland og Sverige i nogen grad kan henføres til de tyske og svenske forbrugeres øget køb af danske varer, er det omvendte tilfældet i USA. Det tyder på, at de stigende markedsandele i USA i høj grad sker som følge af leverancer til amerikansk erhvervsliv. En sammenvejning af de danske markedsandele på de 13 (traditionelt) vigtigste eksportmarkeder viser også aktuelt stigende tendens. Og det på trods af, at som følge af fremkomsten af nye aktører østeuropæiske og asiatiske lande er der en underliggende tendens til, at de danske markedsandele vil falde med omkring ½ procent om året på vores vigtigste eksportmarkeder. Overordnet kan der være tre grunde til de gode danske eksportpræstationer. 1) De danske varer er blevet mere konkurrencedygtige, 2) De danske varer er ikke så konjunkturfølsomme som andre landes, og 3) Lav dansk forbrugsvækst de senere år, har i højere grad fået virksomhederne til at rette blikket mod eksportmarkederne. Hvor stor forklaringsgrad de hver især bidrager med er vanskeligt at afgøre. Men man kan i hvert fald konkludere, at de stigende markedsandele har været med til at afbøje de negative konsekvenser på dansk økonomi af det internationale tilbageslag. P:\GS\06-til ny hjemmeside\erhverv og samfund\2002\oek-6b tp.doc

2 2 GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet gennemgår tendenserne i eksporten siden midten af 1990 erne. Dels analyseres eksporten fordelt på lande, og dels analyseres udviklingen i de danske markedsandele på vore vigtigste eksportmarkeder. 1. Industrieksporten fordelt på lande Igennem de sidste 6 år er værdien (løbende prisen) af den danske industrieksport steget med godt 50 procent. Speciel stor fremgang har der været på det amerikanske marked. Værdien af den danske industrieksport (i løbende priser) til USA er således steget med 175 procent fra 1995 til Det betyder, at USA i dag er et af vores tre vigtigste eksportmarkeder, hvor USA i 1995 var det syvende vigtigste, jf. tabel 1. Tabel 1. Industrieksportens 10 vigtigste markeder, 1995 og Andel, pct Andel, pct Tyskland 24,0 1. Tyskland 19,6 2. Sverige 11,5 2. Sverige 11,5 3. Storbritannien 7,3 3. USA 8,4 4. Norge 7,3 4. Storbritannien 8,4 5. Frankrig 5,0 5. Norge 6,5 6. Nederlandene 4,9 6. Frankrig 4,9 7. USA 4,6 7. Nederlandene 4,3 8. Finland 2,7 8. Finland 2,6 9. Italien 2,3 9. Italien 2,5 10. Japan 2,3 10. Japan 2,3 Anm.: Tabellen viser de enkelte landes andel af samlede industrieksport. Kilde: Danmarks Statistik. Tyskland har bevaret sin ubestridte førsteplads, men Tysklands andel af den samlede industrieksport er faldet markant. Hvor rundt regnet hver fjerde industrieksportkrone blev tjent i Tyskland i 1995, er det i dag kun hver femte. Tabel 2 viser de 10 lande, hvor den danske industrieksport især har oplevet vækst.

3 3 Tabel 2. Top 10 over højdespringerne fra 1995 til 2001 Ændring i andel af dansk eksport --- Pct.point --- USA 3,8 Irland 1,1 Storbritannien 1,1 Spanien 0,6 Rusland 0,5 Polen 0,4 Kina 0,4 Litauen 0,3 Letland 0,2 Italien 0,2 Anm.: Tabellen viser ændringen i de enkelte landes andel af samlede industrieksport. Kilde: Danmarks Statistik. Tabel 2 viser, at top tre indtages af USA, Irland og Storbritannien. Det ses endvidere, at der ikke optræder nogen (vestlige) centraleuropæiske lande blandt top 10 landene. Disse forhold afspejler, at den generelle vækst i perioden har været højere i de angelsaksiske lande end i de centraleuropæiske lande. Nedenfor i afsnit 2 ses der nærmere på, hvorledes ændringer i de danske markedsandele i de vigtigste samhandelslande har bidraget til udviklingen. Blandt de 10 højdespringere optræder hele 5 nye aktører i den internationale samhandel 4 østeuropæiske lande (inkl. Rusland) og Kina. Det afspejler, at fremgangen i dansk eksport de senere år i høj grad er båret frem af åbningen og udbygningen af samhandlen med Østeuropa og Asien. Traditionelt fokuseres på, at varerne fra disse nye aktører i verdenshandlen Østeuropa og Asien vil udkonkurrere danske varer. Men nye aktører på verdensmarkedet betyder jo også nye markeder for de danske eksportører. Og som det fremgår af tabel 2, har det faktisk været med til at løfte dansk eksport, da deres andel af industrieksporten er øget. Nedenfor i afsnit 3 ses der nærmere på effekten af nye aktører på de traditionelle danske eksportmarkeder. Det illustreres, at et fald i de danske markedsandele ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at danske varer bliver udkonkurreret, for øget samhandel med nye aktører vil i sig selv betyde faldende danske markedsandele.

4 4 2. Markedsandele på vigtigste eksportmarkeder Figur 1 viser udviklingen i den danske industrieksports markedsandel i Tyskland. Figur 1. Industrieksportens markedsandel i Tyskland Indeks 1988 = Indeks 1988 = Kvartalsvis markedsandel Glidende årsgennemsnit Anm.: Figuren viser udviklingen i værdien af dansk industrieksport til Tyskland i forhold til Tysklands import af industrivarer. Kilde: Nationalbanken. I starten af 1990 erne oplevede danske virksomheder et sandt eksporteventyr på det tyske marked i kølvandet på den tyske genforening. I anden halvdel af 1990 erne er det gået den anden vej. Denne tendens til fald er imidlertid atter vendt. I sidste halvdel af 2001 har der således været en markant stigning i den danske markedsandel på det tyske marked. Set over et lidt længere perspektiv, er de danske markedsandele i Tyskland aktuelt godt 20 procent over niveauet i Set over de sidste 6 år afspejler det store fald i Tysklands andel af den samlede danske industrieksport, der ses af tabel 1, således ikke blot, at væksten på det tyske marked har været lavere end andre steder. Faldet i vigtigheden fra 1995 til 2001 for den samlede industrieksport afspejler også faldende markedsandel på det tyske marked men dette er altså vendt på det seneste. Figur 2 viser udviklingen i industrieksportens markedsandel på det svenske marked. Igennem de sidste 6 år, har markedsandelen i Sverige først været faldende og siden stigende. Samlet set udgør den danske industrieksport i dag lidt mere af den samlede svenske industriimport end i starten Set i

5 5 et lidt længere perspektiv, ligger også den danske markedsandel på det svenske marked omkring 20 procent over niveauet i Figur 2. Industrieksportens markedsandel i Sverige Indeks 1988 = Indeks 1988 = Kvartalsvis markedsandel Glidende årsgennemsnit Anm.: Figuren viser udviklingen i værdien af dansk industrieksport til Sverige i forhold til Sveriges import af industrivarer. Kilde: Nationalbanken. Med til at fastholde Sveriges andel af den samlede danske industrieksport over de sidste 6 år, jf. tabel 1, har således været en mindre udbygning af den danske markedsandel på det svenske marked. Figur 3 viser udviklingen i de danske markedsandele på det amerikanske marked. De danske markedsandele har været kraftigt stigende i USA igennem I høj grad derfor ligger de aktuelt 15 til 20 procent over niveauet i Set i et lidt længere perspektiv udgør dansk industrieksport ca. den samme andel af den amerikanske industriimport i dag som i Det forhold, at USA er gået fra at være det syvende-vigtigste til det tredjevigtigste eksportland for dansk industrieksport afspejler således også, at danske virksomheder har vundet markedsandele i USA.

6 6 Figur 3. Industrieksportens markedsandel i USA Indeks 1988 = Indeks 1988 = Kvartalsvis markedsandel Glidende årsgennemsnit 70 Anm.: Figuren viser udviklingen i værdien af dansk industrieksport til USA i forhold til USAs import af industrivarer. Kilde: Nationalbanken. Figur 4 viser en sammenvejning af udviklingen i dansk industrieksports markedsandel i de 13 traditionelt vigtigste lande. 1 Figur 4. Industrieksportens markedsandel i de 13 vigtigste lande Indeks 1988 = Indeks 1988 = Kvartalsvis markedsandel Glidende årsgennemsnit 90 Anm.: Figuren viser en sammenvejning af udviklingen i værdien af dansk industrieksport i forhold til importen af industrivarer i Tyskland, Sverige, USA, Storbritannien, Norge, Frankrig, Holland, Finland, Italien, Japan, Belgien, Østrig og Spanien. Kilde: Nationalbanken. 1 De 13 lande udgøres af Tyskland, Sverige, USA, Storbritannien, Norge, Frankrig, Holland, Finland, Italien, Japan, Belgien, Østrig og Spanien.

7 7 Da Tyskland er klart det største eksportmarked, afspejler udviklingen i figur 4 til en vis udstrækning udviklingen på det tyske marked. Således genfindes (bl.a.) det kraftige fald i markedsandelen på det tyske marked for perioden frem mod 1998 i figur 4. Igennem 2001 har de danske markedsandele på de (traditionelt) vigtigste eksportmarkeder været stigende. Og det på trods af, at der er en underliggende tendens til, at de gamle aktører herunder Danmark på de traditionelle eksportmarkeder vil opleve fald i deres markedsandel i takt med, at der kommer nye aktører ind på markedet. Det er illustreret i det følgende afsnit. 3. Underliggende tendens til faldende markedsandele Som hovedregel opfattes faldende markedsandele som et problem. Men ankomsten af nye aktører kan betyde, at det rent faktisk ikke behøver at være tilfældet. Sat på spidsen, er det jo bedre at have en markedsandel på 1 procent, hvis alle lande i verden handler lige meget sammen, end der er at have en markedsandel på 1½ procent, hvis det kun er halvdelen af verdens lande, der handler sammen. Igennem de seneste 5-10 år er der netop trådt mange nye aktører ind på de danske eksportmarkeder. Specielt åbningen overfor samhandel med de østeuropæiske lande har betydet, at mange nye aktører er trådt ind på de europæiske markeder. Men også globaliserings-/internationaliseringstendenserne har betydet, at de asiatiske lande i dag er tættere på de europæiske markeder, end tidligere. Betydningen heraf er illustreret i følgende to figurer, der viser de danske markedsandele på Danmarks to største eksportmarkeder. 2 Figur 5 viser dansk markedsandel i Tyskland i forhold til dels den samlede tyske import, dels den tyske import ekskl. import fra de østeuropæiske lande, og dels den tyske import ekskl. import fra østeuropæiske og nye asiatiske lande. 3 Figur 6 viser de samme forhold for dansk markedsandel i Sverige. 2 Grundet de tilgængelige data, er de følgende analyser foretaget på den samlede vareeksport, hvor de to forrige afsnit omhandlede industrieksporten. 3 At det er nye asiatiske lande betyder, at importen fra Japan ikke er trukket ud af tallene.

8 8 Figur 5. Dansk markedsandel i Tyskland 102,5,0 97,5 102,5,0 97,5 Indeks 1995 = 95,0 92,5 90,0 87,5 95,0 92,5 90,0 87,5 Indeks 1995 = 85,0 82,5 82, Dansk markedsandel i f.t. samlet tysk import [ma 12] Dansk markedsandel i f.t. tysk import ekskl. Østeuropa [ma 12] Dansk markedsandel i f.t. tysk import ekskl. Østeuropa, NIC og Kina [ma 12] 85,0 Anm.: Markedsandelene er opgjort som løbende årsniveau for den samlede import. Kilde: EcoWin og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Forskellen mellem kurverne i figur 5 indikerer betydningen af fremkomsten af nye aktører på det tyske marked. Forskellen kan oversættes til, at som følge af nye aktører på det tyske marked, vil indekset for den danske markedsandel på det tyske marked have en tendens til at falde med 0,4 procent om året. De 0,3 procentpoint kan henføres til øget samhandel med de østeuropæiske lande. De danske markedsandele i Sverige jf. figur 6 har været stigende de sidste 3 år. Ser man alene på den danske eksportpræstation i forhold til de gamle aktører på det svenske marked, så er billedet endnu flottere.

9 9 Figur 6. Dansk markedsandel i Sverige,0 107,5 105,0,0 107,5 105,0 Indeks 1995 = 102,5,0 97,5 95,0 92,5 102,5,0 97,5 95,0 92,5 Indeks 1995 = 90,0 87,5 85,0 90,0 87, ,0 02 Dansk markedsandel i f.t. samlet svensk import [ma 12] Dansk markedsandel i f.t. svensk import ekskl. Østeuropa [ma 12] Dansk markedsandel i f.t. svensk import ekskl. Østeuropa, NIC og Kina [ma 12] Anm.: Markedsandelene er opgjort som løbende årsniveau for den samlede import. Kilde: EcoWin og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Tager man udgangspunkt i forskellen mellem kurverne i figur 6, så er der en underliggende tendens til fald i Danmarks markedsandele på det svenske marked med årligt knapt 0,7 procent som følge af nye aktører. Knapt 0,4 procentpoint heraf kan henføres til de østeuropæiske lande. I konstruktionen af data bag figur 5 og 6, var det muligt at rense for flere lande i tilfældet med Sverige end med Tyskland. Derfor er opgørelsen over betydningen af nye aktører ikke helt sammenlignelige de to lande imellem. Figurerne indikerer imidlertid, at alene som følge af fremkomsten af nye aktører, så er der en tendens til, at de danske markedsandele vil falde med omkring ½ procent om året på vores vigtigste eksportmarkeder. Omkring procent af dette fald kan henføres til øget samhandel med de østeuropæiske lande. Det er selvfølgelig et tab for dansk eksport i den forstand, at der er tale om samhandel, der går uden om Danmark, men dette tab muliggør jo, at vores eksport til disse nye lande samtidig vokser betydeligt. 4. Dansk eksport til privatforbrug og til erhverv Traditionelt er eksporten opdelt på, om der er tale om landbrugsvarer, maskiner, øvrige industriprodukter samt brændselsstoffer. En alternativ opdeling er, om eksporten går til privatforbrug eller leverancer til erhvervene. En

10 10 sådan opdeling af eksporten på vore vigtigste eksportmarkeder er foretaget i tabel 3. Tabel 3. Dansk eksports fordeling efter anvendelse i modtagerlandet, (pct.) Privatforbrug Erhverv Andet Tyskland Sverige USA England Anm.: Fordelingen af eksport på privatforbrug og til erhvervene følger Danmarks Statistiks opdeling af dansk import af varer på forbrug og til erhvervene. Gruppen andet omfatter hovedsagelig energi samt andre varer. Kilde : Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Tabellen viser, at erhvervene på danske eksportmarkeder er de største aftagere af dansk eksport. Dette er specielt udpræget for USA, hvor erhvervene aftager 71% af den danske eksport hertil i I perioden 1995 til 2001 er der sket et forholdsvist stort skift i eksportsammensætningen væk fra privatforbrug og over mod (især) leverancer til erhverv i den danske eksport til USA og Tyskland. Andelen af eksport til privatforbrug er i disse lande faldet med hhv. 9 pct.point og 6 pct.point fra 1995 til 2001, jf. tabel 4. Tabel 4. Udvikling i dansk eksports fordeling efter anvendelse i modtagerlandet, Ændring (pct.point) Privatforbrug Erhverv Andet Tyskland Sverige USA England Anm. : Fordelingen af eksport på privatforbrug og til erhvervene følger Danmarks Statistiks opdeling af dansk import af varer på forbrug og til erhvervene. Gruppen andet omfatter hovedsagelig energi samt andre varer. Kilde : Danmarks Statistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Sammenholder man udviklingen i den danske eksport opdelt efter anvendelse med væksten i privatforbruget i modtagerlandene, kan man få en grov indikator for årsager bag udviklingen i markedsandelene. At der er tale om en grov indikator skyldes for det første, at samhandlen stiger med en højere takt end den indenlandske efterspørgsel og produktion, som følge af øget arbejdsdeling/specialisering. For det andet er det svært

11 11 rent datamæssigt at finde sammenlignelige mål med samme afgrænsning som for vareeksporten. Figur 7 sammenholder væksten i privatforbruget i Tyskland med væksten i eksporten af danske varer til forbrug i Tyskland. Figur 7. Vækst i tysk privatforbrug og vækst i dansk eksport til tysk privatforbrug, årets priser i danske kr. 10,00 8,00 6,00 årlig vækstrate 4,00 2,00 0,00-2,00-4, vækst i tysk privatforbrug vækst i dansk eksport til tysk privatforbrug Anm. : Figuren viser udviklingen i det tyske privatforbrug i løbende priser og udviklingen i dansk eksport af varer i løbende priser til privatforbrug i Tyskland. Det tyske privatforbrug er omregnet til danske kr. ved brug af den gennemsnitlige daglige valutakurs det pågældende år. Kilde : OECD, Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Eksporten af danske varer til privatforbrug i Tyskland faldt i perioden 1995 til 1999 med et årligt gennemsnitlig fald på ca. 1%. Det skete i en situation, hvor det tyske forbrug var stigende. Denne udvikling vendte i 2000 og 2001, hvor eksporten af danske varer til de tyske husholdninger i løbende priser steg hhv. ca. 4% og 9% mens væksten i denne periode i det tyske privatforbrug var nogenlunde konstant på omkring 3%. Figur 7 indikerer, at forklaringen på de faldende markedsandele på det tyske marked i anden halvdel af 1990 erne skal findes i, at de tyske forbrugere i højere grad købte varer fra andre lande end Danmark. Omvendt tyder figuren også på, at den seneste tids stigning i de danske markedsandele på det tyske marked kan henføres til, at tyske forbrugere i højere grad (igen) køber danske forbrugsvarer.

12 12 Fra 1997 og frem har væksten i dansk eksport til de svenske husholdningerne udviklet sig meget positivt, hvilket ses af figur 8. Specielt var udviklingen i 2001 flot idet eksporten steg med ca. 8% på et tidspunkt hvor det svenske privatforbrug opgjort i danske kroner faldt med næsten 5%. Figur 8. Vækst i svensk privatforbrug og vækst i dansk eksport til svensk privatforbrug, årets priser i danske kr. 25,00 20,00 15,00 årlig vækstrate 10,00 5,00 0,00-5,00-10, vækst i svensk privatforbrug vækst i dansk eksport til svensk privatforbrug Anm.: Se figur 7. Kilde : OECD, Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Figur 8 indikerer således, at de svenske forbrugeres køb af danske varer har været med til at øge de danske markedsandele på det svenske marked igennem de seneste år. I årene 1997 til 2000 følger den danske eksport af varer til de amerikanske forbrugere nogenlunde udviklingen i det amerikanske privatforbrug. I 1996 og 2001, kan den danske forbrugseksport ikke følge med den amerikanske forbrugsvækst, jf. figur 9. Det er således ikke eksporten til de amerikanske forbrugere som ligger bag den markante stigning i den danske markedsandel i USA igennem Med andre ord indikerer figur 9 således, at det i høj grad er som følge af leverancer til amerikansk erhvervsliv, at de danske markedsandele i USA har været stigende på det seneste.

13 13 Figur 9. Vækst i amerikansk privatforbrug og vækst i dansk eksport til amerikansk privatforbrug, årets priser i danske kr. 30,00 25,00 årlig vækstrate 20,00 15,00 10,00 5,00 0, vækst i USA privatforbrug vækst i dansk eksport til USA privatforbrug Anm.: Se figur 7. Kilde : OECD, Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.