Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Transkript

1 Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger optræder fx i skabelsesmyter, der forklarer, hvordan modsætningerne er blevet til (fx at kvinden er skabt af manden), og hvad modsætningerne resulterer i (fx børn). Se også skemaet i grundbogen side 19. Historie: Teksten før i tiden Hvem har skrevet teksten? Hvem er den skrevet til? Hvornår er den skrevet? Hvad var årsagen mon til at skrive den dengang? Hvordan beskriver teksten emnet? Opstil, hvordan de vigtigste punkter beskrives. Hvad beskrives fx som godt? Hvad som dårligt? Hvis teksten opstiller modsætninger, hvordan er forholdet da mellem modsætningerne? Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Analysér fortællinger i grundbogen side (kristendom) og (buddhisme). Hvorfor beskriver teksten emnet? Hvad er tekstens budskab? Hvad vil den have os til at forstå om menneskelivet? Om forholdet til det guddommelige? Hvis teksten fx opstiller modsætninger, hvad forklarer disse modsætninger os?

2 Kopiside 4 Kopiside 5 Ritualer Læresætninger (trosbekendelser) Definition Analyse Jødedom Kristendom Islam Buddhisme Indledning Forberedelse Hvem tror? Selve ritualet Handlinger, fortællinger, symboler, bønner, regler, der danner forløbet og den særlige begivenhed Hvem tror de på? (fx en eller flere guder)? Afslutning Udgang. Tegn på, at man har gennemført forløbet Hvad tror de på? (fx fortidige og fremtidige begivenheder)? Hvilken betydning har religionen for dem nu og i fremtiden? Analyser fx ritualer i grundbogen side (jødedom), (kristendom) og (islam). Analyser fx trosbekendelser i grundbogen side 33 (jødedom), 125 (kristendom), 60 (islam) og 78 (buddhisme)

3 Kopiside 6 Etik Kopiside 7 Materielle ting (symboler) Find på en case med religiøse mennesker og inddrag de tre kategorier: Gud, Mennesket og Medmennesket. Hvad taler for, at de religiøse i din case hjælper? Hvad taler imod? MED Materielle ting kan fx være symboler. De kan henvise til en Gud, ånd eller oplyst tilstand, men de kan også henvise til en fortælling, en begivenhed eller noget andet centralt fra religionen. Man kan derfor analyse symboler ved at se på deres form (det, de er og umiddelbart fremstår som) og deres indhold (det, de fortæller): JØDEDOM Gud har skabt verden og mennesket. Der er kun én Gud i jødedom. Gud har åbenbaret meningen med verden og mennesket til israelitterne (senere kaldet jøder). Denne åbenbaring er Torahen, som Moses modtog. Den findes i Den jødiske Bibel. Mennesket har en fri vilje og er derfor i stand til at følge Loven eller lade være. Mennesket har derfor en forpligtelse til at gøre det gode. Jøder opfatter Guds bud og anvisninger som indlysende gode, og de vil derfor bestræbe sig på at følge dem, så godt de kan. Man gør det gode ved at hjælpe næsten. Næsten er den, der har behov for hjælp. Tzedaka er et hebraisk udtryk for at gøre en god gerning. Ordet stammer fra tzedek, som betyder retfærdighed. At give almisser og dermed hjælpe svage grupper i samfundet er et eksempel på tzedaka. Ifølge Den jødiske Bibel skal jøder elske næsten som sig selv. Formen Hvordan ser den ud? Hvilke dele består den af? Hvordan forholder delene sig til hinanden? Hvad betyder delene? Symbolet KRISTENDOM ISLAM I kristendommen er der én gud. Gud optræder i tre former: Faderen (som har skabt verden) Sønnen (Kristus, som har givet mennesker mulighed for frelse) Helligånden (som er til stede mellem mennesker i dag fx i form af kærlighed). Gud kaldes Allah ( Guden ) på arabisk. Der er kun én gud i islam. Gud er skaberen af alt. Mennesket har en fri vilje og er derfor i stand til at følge Guds lære, som den blev givet af Jesus. Mennesket har derfor en særlig forpligtelse til at gøre det gode. Kristne opfatter læren i Den kristne Bibel som indlysende god, og de vil derfor bestræbe sig på at følge den, så godt de kan. Mennesket har en fri vilje og bør anvende den til at tjene Gud. Det kan bedst gøres ved at praktiskere islam, mener muslimer. På arabisk betyder abd tjener. Ordet kender du sikkert fra drengenavne såsom Abd-ullah og Abd-inasir. Det er en udbredt kristen tanke, at Gud har skabt livet, så mennesker kan lære at udøve næstekærlighed. Blandt kristne er der ikke altid enighed om, hvem næsten er. Er næsten kun dem, vi møder på vores vej? Eller er næsten også et menneske et helt andet sted i verden, som vi ikke kender? At hjælpe andre er en stor del af islam. Særlig vigtig er hjælp til fattige, syge og andre, som har behov. Profeten Muhammed var det mest gavmilde af alle mennesker, står der i nogle hadither. Profeten er muslimers rollemodel, som man bør efterligne. Indholdet Hvad henviser det til? (en fortælling, person, tid)? Hvad henviser de enkelte dele til? (tegn og indsæt pile med forklarende tekst) Hvad skal det minde religiøse mennesker om? Hvad bliver det brugt til? BUDDHISME I buddhismen er guder inde i Livshjulet, så de er ikke oplyste. Buddha er ikke en gud, men en oplyst bevidsthed uden for Livshjulet Mennesket har en fri vilje, og alle bør gøre deres bedste for at blive så bevidste som muligt, så de en dag (måske i et andet liv) kan blive oplyste. Uselviskhed er godt. Når man er uselvisk, tænker man på/ hjælper man andre mennesker. Når man gør det, bliver man også selv et lykkeligere og bedre menneske. Analysér religiøse symboler i grundbogen side 36 (jødedom), 97 (kristendom), 151 (islam) og 70 (buddhisme)

4 Kopiside 8 Kopiside 9 Sociale aspekter Oplevelser Du kan beskrive sociale aspekter ved at tegne sociogrammer. Et sociogram er en tegning, der viser en person eller en gruppe med streger til andre personer (eller grupper), som de er sammen med. Da oplevelser foregår inde i hovedet på mennesker, er du nødt til at interviewe disse mennesker for at høre om deres oplevelser. Det kan du gøre på to måder: Personer (eller grupper), der er særlig tæt knyttet til hinanden, kan markeres med en tyk streg, mens fjerne bekendtskaber markeres med en tynd streg. På stregerne kan du fx skrive: Hvor de er sammen Hvor tit de er sammen Hvad de laver sammen Hvilken betydning religionen har for dem nu og i fremtiden. Personernes eller gruppernes roller kan markeres ved at tegne dem ovenover, nedenunder eller lige ud for hinanden, således at den, der er øverst, bestemmer mest eller er den vigtigste i religionen. Ustruktureret. Du beder personen fortælle om en religiøs oplevelse og erfaring. Undervejs lytter du og spørger til den. Bed personen forklare mere ved at stille hv-spørgsmål, hvor du kan, og hvor du har brug for at vide mere for at forstå oplevelsen og erfaringen. Hv-spørgsmål er spørgsmål, der starter med hv, fx hvad, hvordan, hvorfor, hvornår, hvordan og hvilke. Let struktureret: Du kan stille nogle bestemte spørgsmål, som du vil have svar på. Du kan fx spørge forskellige personer om det samme og sammenligne deres svar. Brug fx skemaet nedenfor og skriv svarene undervejs i interviewene. Du bestemmer selv, om du vil være åben for, at personerne svarer på mere end det, du spørger om. Det kan jo være, de har noget andet interessant at sige om oplevelsen: Person 1 Person 2 Person 3 Hvad oplevede du? Hvad tænkte du om det? Hvordan forbinder du det med din religion? Hvad har det siden betydet for dig? Andet? Analysér fx sociale aspekter i grundbogen side 42 & (kristendom) og (islam). Analysér fx religiøse oplevelser i grundbogen side (kristendom) og 5 (islam)

5 Kopiside 10 A Kopiside 10 B Tilhængere af de store verdensreligioner har gennem historien tolket deres religion forskelligt. Det har ført til, at der er opstået forskellige retninger af religionerne. Her et overblik over de vigtigste med angivelse af hvilke retninger, der er dominerende i verden: KRISTENDOM Katolsk (flest) Protestantisk Ortodoks (færrest) JØDEDOM MED Konservative (flest) Der er én gud. Gud har åbenbaret Den jødiske Bibel, men den skal fortolkes og tilpasses, når det er nødvendigt. Mennesket har en fri vilje til at følge Guds bud fra Den Jødiske Bibel. Det mandsdominerede patriarkalske samfund, som beskrives i Den jødiske Bibel, ændrer de konservative langsomt henimod ligestilling. Fastholder store dele af Den jødiske Bibels bud (herunder De ti Bud og spisereglerne), men tilpasser resten. Ortodokse Der er én gud. Gud har åbenbaret Den jødiske Bibel, som er sand. Der findes grader af ortodoks jødedom, ikke alle er fundamentalister. Mennesket har en fri vilje til at følge Guds bud. Menneskeslægten er mandsdomineret, ligesom fortællingerne om patriarkerne i Mosebøgerne. Holder fast i Den jødiske Bibels 613 bud. Reformerte (færrest) Der er én gud. Guds etiske vejledning til mennesket er nedfældet i Den jødiske Bibel. Den opfattes ikke som en åbenbaret lov. Alle mennesker er lige og har en fri vilje til at følge Den jødiske Bibels etiske vejledninger. Tilpasser Den jødiske Bibels bud til nutiden. MED Treenigheden består af tre skikkelser: Faderen som skaber, Helligånden, som udgår fra Faderen og Sønnen som Guds fysiske udtryk. Kirken er Guds stemme ledet af Paven i Rom. I kirken er der syv hellige handlinger, hvori Gud viser sig. I kirken tilbeder man også helgener. Alle er syndige, men har fri vilje til at føre et godt liv, fx gennem skrifte og gode gerninger. Når man døbes, tror og deltager i sakramenterne, da frelses man. Det dobbelte kærlighedsbud peger på medmennesket som noget vigtigt. Dog fastholdes også principper som De ti Bud, fx når paven ikke vil tillade abort. Treenigheden består af tre skikkelser: Faderen som skaber, Helligånden, som udgår fra Faderen, og Sønnen, som her er lige dele gud og menneske. Den kristne Bibel er Guds stemme. I kirken er der to hellige handlinger (dåb og nadver), hvori Gud viser sig. Disse to handlinger indstiftede Jesus i Den kristne Bibel. Helgener tilbedes ikke og har ingen betydning. Alle er syndige. Mennesket har ikke en fri vilje over for Gud og frelsen, men kun i verdslige sammenhænge. Man frelses gennem tro på Jesus offerdød. Det dobbelte kærlighedsbud peger på medmennesket som noget vigtigt, mens principperne i De ti Bud kan følges, dog med tanke på næsten som det afgørende. Treenigheden består af tre skikkelser: Faderen som skaber, Helligånden, som udgår fra Faderen og Sønnen, som er skabt af Gud og er mere gud end menneske. Kirken er Guds stemme. Ortodokse kirker ledes af patriarker. I kirken er der syv hellige handlinger, hvori Gud viser sig. I kirken tilbeder man også helgener. Alle er potentielt syndige, men har fri vilje til at leve et godt liv fx med bøn og sakramenter. Frelse kommer gennem livet som kristen via bøn og kirkelige handlinger. Medmennesket kan værdsættes og elskes bl.a. ved at følge det dobbelte kærlighedsbud og De ti Bud

6 Kopiside 10 C Kopiside 10 D ISLAM BUDDHISME Sunni-islam (flest) Shia-islam (færrest) Mahayana (flest) Theravada (Hinayana) Vajrayana (færrest) MED Der er én Gud, Allah, som har skabt alt og ejer alt. Muslimer bevidner i trosbekendelsen: Der er ingen gud uden Gud, og Muhammed er Hans sendebud. Nogle muslimer beder fem gange om dagen til Gud. Mennesket er Guds tjener og skal tjene ham bedst muligt. Mennesket skal hjælpe sit medmenneske og kan læse bud i Koranen om, hvordan man skal hjælpe. I Hadith kan man læse hvordan, Muhammed levede sit liv. Disse fortællinger danner forbillede for, hvordan man skal handle over for medmennesket. Der er én Gud, Allah, som har skabt alt og ejer alt. Muslimer bevidner i trosbekendelsen: Der er ingen gud uden Gud, og Muhammed er Hans sendebud - og Ali er Hans ven. Ali er Muhammeds efterfølger. I shiaislam tilbeder man fire af Muhammeds efterfølgere, som alle var fra hans familie og alle led martyrdøden. Shiamuslimer beder også fem gange om dagen, men med en lille sten lavet af ler fra Karbelasletten, hvor profeten Muhammeds barnebarn Hussein i år 680 led martyrdøden i et opgør om, hvem der skulle efterfølge Muhammed. Mennesket er Guds tjener og skal tjene ham bedst muligt. Mennesket skal hjælpe sit medmenneske og kan læse bud i Koranen om, hvordan man skal hjælpe. I Hadith kan man læse, hvordan Muhammed levede sit liv. Disse fortællinger danner forbillede for, hvordan man skal handle over for medmennesket. Shiaislam bruger andre og færre hadithtekster end sunniislam. MED Flere Buddhaer og bodhisattvaer eksisterer på samme tid. Guder findes også, men er dødelige væsener, der lever i en anden verden. Mennesket må erkende virkeligheden, dvs. blive oplyst. Man skal praktisere buddhisme ved at gøre noget, der gavner medmennesket. Karma er noget alle deler, så når man hjælpe andre, hjælper man også sig selv. Alle frelses en gang i fremtiden, når alle har hjulpet hinanden til at blive oplyste. Der er kun én Buddha og én Bodhisattva for hver verdensperiode, dvs. hver år. Guder findes også, men er dødelige væsener, der lever i en anden verden. Mennesket må erkende virkeligheden, dvs. blive oplyst. Målet er at trække sig tilbage fra verden, så man er uafhængig af den det gælder også medmennesket. Derved kan man nå Nirvana, dvs. slukke sit begær og forlade verdens lidelser. Karma er individuel. Skader man andre, får man dårlig karma. Munke frelses en gang i fremtiden, når de er oplyste. Hvilke forskelle er der på de jødiske retninger? Hvilke forskelle er der på de kristne retninger? Hvilke forskelle er der på de islamiske retninger? Hvilke forskelle er der på de buddhistiske retninger? Hvordan er det muligt for religiøse at være uenige om deres religioner? Er der noget andet, de kan være enige om? Er der noget, alle religioner og religiøse kan være enige om? Hvad siger alt dette om religion? Flere Buddhaer og Bodhisattvaer eksisterer på samme tid. Guder findes også, men er dødelige væsener, der lever i en anden verden. Mennesket må erkende virkeligheden, dvs. blive oplyst. Man skal praktisere buddhisme ved at gøre noget, der gavner medmennesket. Karma kan overføres gennem kraftoverførsler fra mestre (lamaer) til elever. Man bør hjælpe hinanden med at opnå oplysning og klarhed. Frelse kan opnås individuelt allerede i dette liv ved kraftoverførsler fra en læremester, fx en Bodhisattva