Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Transkript

1 Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006

2 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye kommuner i området. Analyserne skal ses i lyset af den nye organisering af beskæftigelsesindsatsen, hvor kommunerne - som grundlag for planlægningen af arbejdsmarkedsindsatsen - får et særligt stort behov for viden om det arbejdsmarked de er en del af, og de arbejdsmarkedspolitiske udfordringer, som den arbejdsmarkedspolitiske indsats i jobcentrene skal imødegå. Der er udarbejdet 46 kommuneanalyser. Formålet med kommuneanalyserne er at give et grundlag for det enkelte jobcenter til at kunne se kommunens arbejdsmarkedspolitiske udfordringer både i et lokalt og regionalt perspektiv. For yderligere oplysninger kontakt: Helle Rye hos AF-Storkøbenhavn på tlf eller r01hry@af-dk.dk

3 Indledning Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm anno 2006 hænger mere og mere sammen på tværs af kommuner og regioner. Den gennemsnitlige afstand mellem bopæl og arbejdssted vokser, og den naturlige konsekvens er en pendling, som i stigende grad overskrider de traditionelle administrative grænser. Specielt arbejdsmarkedet omkring hovedstaden har været genstand for en øget indpendling af arbejdskraft, men også andre byområder træder frem som lokale centre for beskæftigelse og arbejdspladser. En analyse af pendlingsmønsteret i Danmark 1 viser at der øst for Storebælt optræder otte arbejdskraftoplande, dvs. områder der fremstår som relativt velafgrænsede i forhold til ind- og udpendling. I forlængelse af denne udvikling og med udgangspunkt i omlægningen af beskæftigelsesindsatsen fra 2007 belyses de nye kommuners rolle på arbejdsmarkedet på baggrund af de arbejdskraftoplande, hvori de indgår. For at forberede overgangen til de nye strukturer for beskæftigelsespolitikken har AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm udarbejdet et sæt af analyser: En pendlingsanalyse, der analyserer ind- og udpendling fra de nye kommuner samt opdeler Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm i arbejdskraftoplande En strukturbeskrivelse, der beskriver status og udvikling på arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm inden for 8 arbejdskraftoplande En prognose, der fremskriver arbejdsstyrken, arbejdspladser og ledighed inden for de 8 arbejdskraftoplande frem til 2015 Som en del af strukturbeskrivelsen udarbejdes kommunebeskrivelser, der skitserer de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer for de nye kommuner på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. For at kunne perspektivere struktur- og udviklingsbeskrivelserne sammenlignes kommunen dels med det arbejdskraftopland, som kommunen er en del af, og dels med hele landet. Vallensbæk Kommune indgår i arbejdskraftoplandet hovedstadsområdet, der udgøres af Storkøbenhavn, Frederiksborg og Roskilde amter samt Ringsted og Stevns kommuner (se forsiden). 1 Se: Larsen, Morten M. (2006): Pendlingsoplande i Østdanmark. Akf working paper. København. 2

4 Befolkningen og arbejdsstyrken Der er indbyggere i Vallensbæk Kommune og kommunen er derved den mindste kommune, hvad angår indbyggertal i hovedstadsområdet personer indgår i arbejdsstyrken, svarende til 58,9 pct. jf. tabel 1. Tabel 1: Arbejdskraftbalancen, Status og udvikling Vækst i procent Befolkning ,1 3,2 2,3 Ude af erhverv ,4 6,9 5,5 Arbejdsstyrken ,7 0,3-0,3 Erhvervsfrekvens (%)* 88,7-0,6-0,9-0,5 Arbejdsløshed ,3-35,9-23,8 Beskæftigelse ,5 3,1 1,4 Beskæftigelsesfrekvens (%)** 85,7 0,4 1,7 1,0 Arbejdspladser ,5 3,8 1,4 Indpendlere ,4 15,5 - Udpendlere ,8 8,4 - Netto udpendling ,0 19,7 - Bor og arbejder i omr.(%)*** 15,0 8,6-0,1 - * Arbejdsstyrken i procent af befolkningen for aldersgruppen år ** Beskæftigelsen i procent af befolkningen for aldersgruppen år *** Personer der bor og arbejder i kommunen i procent af beskæftigelsen I forhold til hovedstadsområdet har Vallensbæk Kommune relativt få personer uden for arbejdsstyrken, og Vallensbæk kommune har den højeste andel af kommunens indbyggere i arbejdsstyrken af samtlige kommuner i hovedstadsområdet. Det hænger sammen med, at erhvervsfrekvensen dvs. den del af de årige, der indgår i arbejdsstyrken er høj sammenlignet med hovedstadsområdet. Vallensbæk Kommune har således en erhvervsfrekvens på 88,7 pct. og hovedstadsområdet en erhvervsfrekvens på 80,8 pct. Arbejdsstyrken er i løbet af de senere år blevet mindre i Vallensbæk Kommune, bl.a. fordi befolkningen er blevet ældre. Arbejdsstyrkens struktur Sammenlignet med hovedstadsområdet er der i arbejdsstyrken i Vallensbæk Kommune forholdsvist få unge (15-29 år) og mange i den anden ende af skalaen (45-59 år). Der er 743 nydanskere i arbejdsstyrken i Vallensbæk Kommune, heraf 401 fra vestlige lande og 342 fra ikke-vestlige lande. Det er en lidt mindre andel af nydanskere fra ikke-vestlige lande end i oplandet. 3

5 Uddannelsesstrukturen er anderledes i Vallensbæk end i oplandet, idet Vallensbæk Kommune har relativt få ikke-faglærte men til gengæld mange faglærte i arbejdsstyrken. Den aktuelle ledighed Vallensbæk Kommune havde 205 ledige i maj måned 2006, jf. tabel 2, hvilket er et fald på knap 21 pct. på et år. Undtagen de selvstændiges a-kasse, a-kassen for funktionærer og tjenestemænd, FOA og a-kassen for nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, har alle a-kassegrupper fået del i faldet, der dog har været mest markant for a-kasser, der organiserer bygningshåndværkere. Da der generelt er tale om meget små grupper, udløser bevægelserne i ledigheden meget store procentvise ændringer. Tabel 2: fordelt på a-kasse grupper, maj 2006 Kommune Δ % ** (%)* (%)* (%)* Selvstændige 12 6,3 9,1 3,3 5,4 3,6 5,5 3,1 Akademikere 13 6,8-31,6 2,2 18,2 4,7 11,2 4,6 Funktionærer og Tjenestemænd 22 11,5 4,8 2,2 13,2 3,2 12,5 3,0 HK 35 18,3-36,4 3,5 15,5 5,2 15,4 5,4 Tekniske Funktionærer 19 9,9 0,0 3,2 7,4 4,0 6,0 3,5 Byggefagene 5 2,6-44,4 3,0 1,7 2,7 2,5 2,7 Metalarbejderne 3 1,6-57,1 1,5 2,5 4,1 3,2 3,2 3F 33 17,3-29,8 7,9 14,3 7,5 20,0 6,6 Nærings- og Nydelsesarbejderne 5 2,6 150,0 12,5 0,8 7,8 2,1 6,6 Fag og Arbejde (FOA) 14 7,3 27,3 3,5 5,7 3,4 7,1 3,9 Øvrige 30 15,7-26,8 4,3 15,2 6,2 14,4 5,9 Forsikrede i alt ,0-21,1 3,5 100,0 4,6 100,0 4,4 Ikke-forsikrede 14-17,6 I alt ,8 Kilde: Danmarks Statistik (CRAM) * i procent af arbejdsstyrken **Ændringen i antallet af ledige fra maj 2005 til maj 2006 Anm.: gennemsnitlige fuldtidsledige Der er fortsat stor forskel på ledigheden for personer med forskellig funktion på arbejdsmarkedet. Det er eksemplificeret ved at metalarbejdere, funktionærer og tjenestemænd (lærere, sygeplejersker og pædagoger) samt akademikere har en markant lavere ledighed end ufaglærte (eksempelvis 3F). Ledigheden for forsikre ledige i Vallensbæk Kommune ligger på 3,5 og er 1,1 procentpoint lavere end ledigheden i oplandet og 0,9 procentpoint lavere end på landsplan. Ledighedssammensætningen er anderledes i Vallensbæk Kommune end i oplandet. Akademikere fylder mindre i ledighedsbilledet og de faglærte mere. 4

6 Beskæftigelsen Ud af arbejdsstyrken i Vallensbæk Kommune på personer er beskæftigede. Fra 1997 til er der sket et fald i antal beskæftigede med bopæl i kommunen på 5,5 pct., jf. tabel 3. Det svarer til et fald i beskæftigelsen på 407 personer. I hovedstadsområdet og hele landet er beskæftigelsen til sammenligning steget med henholdsvis 3,1 pct. og 1,4 pct. Vallensbæk Kommune har derfor i de seneste år oplevet en relativt dårligere beskæftigelsesudvikling. Tabel 3: Beskæftigede inden for kommunen fordelt på uddannelse sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, status og udvikling (%) (%) (%) Ufaglærte ,7-15,0 35,4-7,3 36,8-11,8 Ufaglært/Uoplyst ,5-20,2 23,6-12,9 28,0-15,9 Studenter, hf, hhx, htx 576 8,2 5,7 11,8 6,2 8,8 4,7 Faglærte ,2-7,2 32,5-2,1 37,1 3,4 Handels- og kontor ,0-4,5 14,8-5,2 14,7-0,7 Bygge & anlæg 309 4,4-3,7 4,2-0,2 5,2 3,2 Jern & metal 452 6,4-20,6 4,9-6,7 6,7 0,8 Social & sundhedsassistenter 265 3,8 14,2 3,0 18,9 3,4 27,5 Andre 405 5,7-13,8 5,6 0,0 7,1 5,4 Korte videregående uddannelser 400 5,7 15,6 5,2 22,3 4,9 28,2 Mellemlange videregående uddannelser ,1 10,0 16,3 20,7 14,8 20,0 Pædagogiske 145 2,1 29,5 3,3 31,9 3,3 39,8 Folkeskolelærere 151 2,1-7,9 2,5 8,3 2,9 6,0 Samfundsfaglig 153 2,2 17,7 2,4 21,8 1,8 22,6 Teknisk mv ,5 3,3 2,9 5,7 2,5 5,9 Sundhed 167 2,4 8,4 2,9 12,0 2,9 13,5 Bachelor (alle) 60 0,8 50,0 2,2 67,2 1,4 66,3 Lange videregående uddannelser 374 5,3 35,5 10,6 35,6 6,4 30,8 Humanistiske 142 2,0 51,1 3,7 46,9 2,0 41,1 Naturvidenskabelig 100 1,4 12,4 2,7 23,3 1,6 25,1 Samfundsvidenskabelig 43 0,6 43,3 1,8 52,2 1,2 40,8 Sundhed 43 0,6-2,3 1,3 8,5 0,9 7,4 Andre 23 0,3 64,3 0,4 16,2 0,4 9,6 Forskere og Ph.d.-uddannelse 23 0,3 360,0 0,7 83,8 0,4 90,4 I alt ,0-5,5 100,0 3,1 100,0 1,4 Beskæftigelsestilbagegangen har udelukkende ramt de ikke-faglærte og faglærte i kommunen. I var der således beskæftiget 407 ufaglærte og 238 faglærte færre end i Det svarer til en tilbagegang på henholdsvis 15, 0 og 7,2 pct, hvilket er en væsentlig større nedgang end inden for oplandet. Alligevel har det ikke ført til højere ledighed. Det hænger sammen med, at især mange ikke-faglærte siden 1997 har forladt arbejdsmarkedet. Til gengæld er beskæftigelsen steget for personer med en videregående uddannelse 15,6 pct. for personer med en kort videregående uddannelse, 10,0 pct. for personer med en mellemlang 5

7 videregående uddannelse og 35,5 pct. for personer med en lang videregående uddannelse. Beskæftigelsesfremgangen for personer med en kort og mellemlang videregående uddannelse har været væsentlig lavere end i oplandet, mens stigningen for personer med en lang videregående uddannelse svarer til udviklingen i oplandet. Denne udvikling har ført til, at de ikke-faglærte og faglærte nu udgør en mindre andel af beskæftigelsen. Som det fremgår af tabel 3, udgør disse to grupper tilsammen dog fortsat hovedparten af de beskæftigede i Vallensbæk Kommune med 75,9 pct. De resterende 24,1 pct. har en videregående uddannelse. Der er uddannelser, hvor en meget stor andel er i beskæftigelse, og hvor en stigning i beskæftigelsen vil øge manglen. Det er generelt uddannelser inden for sundhedsområdet, både personer med en mellemlang og en lang videregående uddannelse. Beskæftigelsesandelen er også høj for personer med læreruddannelse, for de pædagogiske uddannelser generelt og for personer med en uddannelse inden for bygge- og anlægsområdet. En prognose for det arbejdskraftopland, som Vallensbæk Kommune indgå i, peger på, at der på 10 års sigt generelt vil bliver udbredt mangel på personer med en kompetencegivende uddannelse. 2 - Især social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og læger - Folkeskolelærer - Faglærte indenfor bygge- og anlægsområdet samt metal Erhvervsstrukturen Det fremgår af tabel 4, at der er arbejdspladser i Vallensbæk Kommune i Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm i Bemærk at antallet af arbejdspladser afviger fra antallet i tabel 1. Dette skyldes at tallene for arbejdspladser i indeværende afsnit bygger på tal fra det kommunale nationalregnskab (KRNR), mens opgørelsen i tabel 1 anvender RAS-statistikken. For en forklaring på forskelle mellem KRNR og RAS henvises til appendikset sidst i rapporten. 6

8 Tabel 4: Arbejdspladser inden for kommunen fordelt på brancher, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, status og udvikling 2005 (%) (%) (%) Landbrug, fiskeri og råstofudvikling 32 0,8-18,2 0,8-14,7 3,2-21,4 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 106 2,7-61,6 1,2-28,2 2,7-14,9 Mineralolie-, kemisk- og plastindustri 50 1,3-92,7 2,8 5,5 2,4-1,2 Jern- og metalindustri mv ,6-4,4 3,0-25,4 6,2-13,2 Anden industri, Energi- og vandforsyning 119 3,0-74,7 2,7-20,6 4,0-21,3 Bygge- & anlægsvirksomhed 311 7,8 14,5 4,1 10,7 5,8 7,6 Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed mv ,4 37,9 19,4 4,4 19,0 5,9 Transportvirksomhed, post og telekommunikation ,2 201,5 8,7 8,9 6,6 1,9 Finans- og forretningsservice ,2 172,1 19,4 35,5 13,6 32,8 Offentlig administration mv ,6 8,4 7,2-1,5 6,0-7,4 Undervisning ,0 31,5 7,1 8,3 7,4 5,6 Sundhedsvæsen mv. 70 1,8 1,1 5,3-1,5 5,4 0,2 Sociale institutioner mv ,9 24,2 10,7 14,1 11,7 13,2 Renovation, foreninger og forlystelser mv ,5 27,5 6,5 7,7 5,3 12,7 Boligbenyttelse 16 0,4-54,5 0,9 3,0 0,7 0,2 I alt ,0 25,0 100,0 7,5 100,0 3,5 Kilde: Danmarks Statistik (KRNR) Bemærk: Tallene i denne tabel kan ikke sammenlignes med arbejdskraftbalancen i tabel 1, da de bygger på to forskellige opgørelsesmetoder. I lighed med hovedstadsområdet udgør hovedparten af arbejdspladserne i kommunen privat eller offentlig service. Således er 78 pct. af kommunens arbejdspladser inden for serviceerhverv. I hovedstadsområdet og hele landet er dette tilfældet for henholdsvis ca. 85 pct. og ca. 75 pct. af arbejdspladserne. Forskellen mellem hovedstadsområdet og Vallensbæk Kommune hænger sammen med, at Vallensbæk Kommune har en lidt større andel af sine arbejdspladser inden for bygge- og anlægssektoren og industrierhvervene. Som det fremgår af tabel 3, er der fra 1997 til sket en kraftig stigning i antallet af arbejdspladser på 25 pct. Til sammenligning er der i hovedstadsområdet og i hele landet sket en stigning på henholdsvis 7,5 pct. og 3,5 pct.. Den meget positive udvikling i antallet af arbejdspladser i Vallensbæk Kommune skyldes især en meget stor relativt vækst inden for transportvirksomhed, post og telekommunikation samt finans- og forretningsservice. Industriarbejdspladser er, som i mange andre kommuner i hovedstadsområdet, i tilbagegang. Således har der været et fald i antallet af arbejdspladser inden for alle de industrielle brancher i Vallensbæk Kommune. Bygge- og anlægssektoren har imidlertid i lighed med den offentlige og private servicesektor oplevet vækst. Indpendling og udpendling Som det tidligere er nævnt, er der beskæftigede med bopæl i Vallensbæk Kommune og arbejdspladser, jf. tabel 1. Det vil sige, at der er flere der pendler ud af kommunen for at arbejde, end der pendler ind i kommunen. 7

9 I alt er der personer, de pendler ud af kommunen for at arbejde. Det svarer til, at 85 pct. af de beskæftigede arbejder uden for Vallensbæk Kommune personer pendler hver dag til Vallensbæk Kommune for at arbejde. Det er dermed 73 pct. af kommunens arbejdspladser, der er besat af indpendlere. Der er generelt lidt flere indpendlere blandt personer med en lang videregående uddannelse. Således besættes 83,4 pct. af kommunens arbejdspladser med behov for akademisk arbejdskraft med personer bosat uden for kommunen. Det samme er kun tilfældet for 68,7 pct. af de ikke-faglærte arbejdspladser. Mønstret for udpendling mellem de forskellige uddannelsesgrupper er identisk med mønstret for indpendling. Beskæftigelsespolitiske udfordringer Nærværende beskrivelse af arbejdsmarkedet i Vallensbæk Kommune er en del af en større rapport, hvori også indgår en prognose for udviklingen på arbejdsmarkedet på Sjælland og øerne frem til Det fremgår heraf, at de generelle udfordringer fremover kommer til at bestå i et pres på arbejdsstyrken forårsaget af, at store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet mens de nye årgange, der gør deres entré, består af betydeligt færre personer. Samtidig vil efterspørgslen efter arbejdskraft med kompetencegivende uddannelse stige i et omfang, der vanskeligt kan honoreres af udbuddet. Det vil afstedkomme generel mangel på arbejdskraft med kompetencegivende uddannelse og indenfor visse sektorer og brancher udbredte flaskehalsproblemer. Sammenholdt med nærværende kommunebeskrivelse, peger det på, at der fremover vil være følgende beskæftigelsespolitiske udfordringer i kommunen: Vallensbæk Kommune har en faldende arbejdsstyrke, fordi kommunen har flere i de ældre aldersgrupper end i de yngre aldersgrupper, og dermed er afgangen større end tilgangen til arbejdsstyrken. Vallensbæk Kommune har dog fortsat en høj andel af befolkningen i arbejdsstyrken. Beskæftigelsen har været faldende, og dette har især ramt de ikke-faglærte, men også kommunes mange faglærte har oplevet vigende beskæftigelse. Trods faldende beskæftigelse har kommunen haft en stor vækst i antallet af arbejdspladser, herunder en vækst i arbejdspladser for ikke-faglærte. De nye arbejdspladser i Vallensbæk kommunen ser imidlertid ud til at blive besat af personer bosiddende uden for kommunen, idet væksten i arbejdspladser ikke umiddelbart har smittet af på kommunens egne borgere i form af stigende beskæftigelse. En stor del af kommunens arbejdskraft hentes da også uden for kommunen. Samtidig finder hovedparten af kommunens indbyggere beskæftigelse uden for kommunen. 8

10 Appendiks: Bilagstabeller Den foregående beskrivelse af arbejdsmarkedet i Vallensbæk kommune er udarbejdet på baggrund af de 15 nedenstående tabeller over kommunens befolknings- og virksomhedsdemografi. Tallene i tabellerne er i enkelte tilfælde ikke direkte sammenlignelige, da der anvendes tre forskellige dataregistre og opgørelsesmetoder. Tabel 1-8, og Er udarbejdet på baggrund af tal fra den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en årlig individbaseret opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet, ultimo november måned. Da RAS indeholder informationer på et meget detaljeret niveau, anvendes den her til belysning af strukturerne på arbejdsmarkedet inden for kommunen. Tabel 9 beskriver imidlertid ledigheden på baggrund af det Centrale Register for arbejdsmarkedsstatistik (CRAM). CRAM statistikken udarbejdes månedligt, kvartalsvis og årligt, med udgangspunkt i den ledighed, der er registreret ved det offentlige arbejdsformidlingssystem. Da de månedlige variationer i ledigheden er indberegnet i CRAM statistikken, regnes den for mere pålidelig end RAS og ligger derfor sædvanligvis til grund for den statslige overvågning af ledigheden. Endelig er opgørelsen af arbejdspladser - tabel 13 - fordelt på brancher indenfor kommunen foretaget på baggrund af tal fra det Kommunale Nationalregnskab (KRNR). Ligesom CRAM er KRNR-tallene et udtryk for den gennemsnitlige aktivitet gennem hele året, og statistikken giver således et mere præcist billede af brancher præget af sæsonvariationer Tabel 1: Arbejdskraftbalance og udvikling 1997 til Vækst i procent Befolkning ,1 3,2 2,3 Ude af erhverv ,4 6,9 5,5 Arbejdsstyrken ,7 0,3-0,3 Erhvervsfrekvens (%)* 88,7-0,6-0,9-0,5 Arbejdsløshed ,3-35,9-23,8 Beskæftigelse ,5 3,1 1,4 Beskæftigelsesfrekvens (%)** 85,7 0,4 1,7 1,0 Arbejdspladser ,5 3,8 1,4 Indpendlere ,4 15,5 - Udpendlere ,8 8,4 - Netto udpendling ,0 19,7 - Bor og arbejder i omr.(%)*** 15,0 8,6-0,1 - * Arbejdsstyrken i procent af befolkningen for aldersgruppen år ** Beskæftigelsen i procent af befolkningen for aldersgruppen år *** Personer der bor og arbejder i kommunen i procent af beskæftigelsen 9

11 Tabel 2: Arbejdsstyrken fordelt på alder og køn, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet og udvikling 1997 til Heraf Mænd Kvinder (%) - (%) - (%) år ,5 22,6 0,3-23,8 0,6-21, år ,3-25,0 24,2-14,3 23,5-16, år ,9 1,2 38,3 6,0 36,7 1, år ,5-9,9 30,8 3,7 33,0 10, år ,6 41,1 6,0 25,3 5,8 22,1 75 år ,2 41,7 0,4-10,1 0,5-7,9 I alt ,0-6,7 100,0 0,3 100,0-0,3 I alt år ,7-9,5 93,3-0,8 93,2-1,2 Tabel 3: Arbejdsstyrken fordelt efter højest gennemførte uddannelse, sammenlignet med arbejdskraftoplandet, og udvikling 1997 til Heraf Mænd Kvinder (%) indenfor kommunen (%) indenfor arbejdskraftoplandet Ufaglærte ,5 32,9 35,7 Faglærte ,8 43,2 32,7 Kort videregående uddannelse ,1 5,6 5,3 Mellemlang videregående uddannelse ,6 12,9 15,9 Lang videregående uddannelse ,6 5,3 10,4 I alt ,7 100,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistisk (RAS) Tabel 4: Arbejdsstyrken fordelt på etnisk herkomst, sammenlignet med arbejdskraftoplandet Heraf Mænd Kvinder (%) Erhvervsfrekvens (15-59-år) (%) Erhvervsfrekvens (15-59-år) (%) Erhvervsfrekvens (15-59-år) Etniske danskere ,8 90,4 90,0 84,0 93,6 83,4 Indvandrere fra vestlige lande ,5 75,4 5,0 67,1 3,1 66,9 Indvandrere fra ikke-vestlige lande ,7 77,1 5,0 55,3 3,3 53,1 I alt ,0 88,7 100,0 80,8 100,0 81,2 10

12 Tabel 5: Erhvervsfrekvens fordelt på alder og køn, sammenlignet med arbejdskraftopland og hele landet, og udvikling 1997 til Heraf Alle Mænd Kvinder Alle Alle 0-14 år 1,5 1,8 1,3 6,7 1,0-32,9 1,6-28, år 73,7 74,7 72,6-8,1 70,7-5,8 70,4-6, år 95,1 96,2 94,0-0,1 86,5-1,1 87,2-1, år 91,2 93,1 89,5 1,5 83,2 2,3 83,8 3, år 29,1 34,6 23,4-5,0 25,4 15,7 22,9 12,4 75 år + 2,1 4,9 2,6-9,5 3,0-9,2 3,6-9,9 I alt 58,9 60,8 57,1-9,5 53,9-2,8 52,9-2,6 I alt år 88,7 89,9 87,5-0,6 80,8-0,9 81,2-2,0 Tabel 6: Ledigheden fordelt på alder, sammenlignet med arbejdskraftopland og hele landet, samt udvikling 1997 til (%)* (%)* (%)* år 49 3,9 20,8-40,2 4,2 21,9-49,6 5,1 23,1-39, år 74 2,8 31,4 0,0 5,0 41,2-29,6 5,4 38,6-19, år 98 3,5 41,5-36,8 4,9 33,0-25,7 5,5 35,1-6,3 60 år ,6 6,4-65,1 2,8 3,9-59,8 2,6 3,1-57,5 I alt 236 3,2 100,0-33,3 4,6 100,0-35,9 5,2 100,0-23,8 * i procent af arbejdsstyrken Tabel 7: Ledigheden efter højst gennemført uddannelse, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, samt udvikling 1997 til (%)* (%) (%)* (%) (%)* (%) Ufaglærte 91 3,8 38,6-42,0 5,3 40,8-49,2 6,3 45,2-35,7 Faglærte 102 3,2 43,2-38,9 4,7 33,0-35,8 5,0 36,0-19,6 Kort videregående uddannelse 12 2,9 5,1 0,0 5,1 5,9-7,0 5,2 4,9 5,9 Mellemlang videregående uddannelse 17 1,8 7,2 41,7 2,9 10,2 0,1 3,0 8,4 14,0 Lang videregående uddannelse 14 3,6 5,9 133,3 4,4 10,1 31,2 4,4 5,4 34,0 I alt 236 3,2 100,0-33,3 4,6 100,0-35,9 5,2 100,0-23,8 * i procent af arbejdsstyrken 11

13 Tabel 8: Ledigheden fordelt på etnisk herkomst, sammenlignet med arbejdskraftopland og hele landet (%) (%)* (%) (%)* (%) (%)* Etniske danskere ,2 2,7 78,3 4,0 85,8 4,7 Indvandrere fra vestlige lande 35 14,8 8,7 9,3 8,6 5,5 9,1 Indvandrere fra ikke-vestlige lande 26 11,0 7,6 12,4 11,3 8,7 13,7 I alt ,0 3,2 100,0 4,6 100,0 5,2 * i procent af arbejdsstyrken Tabel 9: CRAM-Ledighed fordelt på a-kassegrupper sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, maj 2006 og udvikling maj 2005 til maj 2006 Kommune Δ % ** (%)* (%)* (%)* Selvstændige 12 6,3 9,1 3,3 5,4 3,6 5,5 3,1 Akademikere 13 6,8-31,6 2,2 18,2 4,7 11,2 4,6 Funktionærer og Tjenestemænd 22 11,5 4,8 2,2 13,2 3,2 12,5 3,0 HK 35 18,3-36,4 3,5 15,5 5,2 15,4 5,4 Tekniske Funktionærer 19 9,9 0,0 3,2 7,4 4,0 6,0 3,5 Byggefagene 5 2,6-44,4 3,0 1,7 2,7 2,5 2,7 Metalarbejderne 3 1,6-57,1 1,5 2,5 4,1 3,2 3,2 3F 33 17,3-29,8 7,9 14,3 7,5 20,0 6,6 Nærings- og Nydelsesarbejderne 5 2,6 150,0 12,5 0,8 7,8 2,1 6,6 Fag og Arbejde (FOA) 14 7,3 27,3 3,5 5,7 3,4 7,1 3,9 Øvrige 30 15,7-26,8 4,3 15,2 6,2 14,4 5,9 Forsikrede i alt ,0-21,1 3,5 100,0 4,6 100,0 4,4 Ikke-forsikrede 14-17,6 I alt ,8 Kilde: Danmarks Statistik (CRAM) * i procent af arbejdsstyrken **Ændringen i antallet af ledige fra maj 2005 til maj 2006 Anm.: gennemsnitlige fuldtidsledige 12

14 Tabel 10: i procent af ledige pr. 1. januar 2003, der er kommet i beskæftigelse pr. 1. januar, fordelt på alder og højest gennemførte uddannelse % af årige % af årige % af årige % af årige Ufaglærte 47,1 55,0 25,0 37,7 Ufaglært/Uoplyst 38,5 53,3 25,0 34,4 Studenter, hf, hhx, htx 75,0 60,0 25,0 53,8 Faglærte 43,8 57,1 41,5 46,2 Handels- og kontor 40,0 44,4 50,0 45,5 Bygge & anlæg 100,0 60,0 60,0 66,7 Jern & metal 0,0-18,2 16,7 Social & sundhedsassistenter 0,0 50,0 100,0 50,0 Andre 50,0 80,0 40,0 52,9 Korte videregående uddannelser 100,0 33,3 44,4 46,2 Mellemlange videregående uddannelser - 100,0 44,4 58,3 Pædagogiske Folkeskolelærere Samfundsfaglig - 100,0 0,0 33,3 Teknisk mv ,0 40,0 57,1 Sundhed ,0 100,0 Bachelor (alle) Lange videregående uddannelser - 100,0 100,0 100,0 Humanistiske - 100,0-100,0 Naturvidenskabelig ,0 100,0 Samfundsvidenskabelig ,0 100,0 Sundhed Andre Forskere og Ph.d.-uddannelse 0, I alt 47,1 58,3 36,6 44,3 13

15 Tabel 11: Beskæftigede inden for kommunen fordelt på højest gennemført uddannelse, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, samt udvikling 1997 til (%) (%) (%) Ufaglærte ,7-15,0 35,4-7,3 36,8-11,8 Ufaglært/Uoplyst ,5-20,2 23,6-12,9 28,0-15,9 Studenter, hf, hhx, htx 576 8,2 5,7 11,8 6,2 8,8 4,7 Faglærte ,2-7,2 32,5-2,1 37,1 3,4 Handels- og kontor ,0-4,5 14,8-5,2 14,7-0,7 Bygge & anlæg 309 4,4-3,7 4,2-0,2 5,2 3,2 Jern & metal 452 6,4-20,6 4,9-6,7 6,7 0,8 Social & sundhedsassistenter 265 3,8 14,2 3,0 18,9 3,4 27,5 Andre 405 5,7-13,8 5,6 0,0 7,1 5,4 Korte videregående uddannelser 400 5,7 15,6 5,2 22,3 4,9 28,2 Mellemlange videregående uddannelser ,1 10,0 16,3 20,7 14,8 20,0 Pædagogiske 145 2,1 29,5 3,3 31,9 3,3 39,8 Folkeskolelærere 151 2,1-7,9 2,5 8,3 2,9 6,0 Samfundsfaglig 153 2,2 17,7 2,4 21,8 1,8 22,6 Teknisk mv ,5 3,3 2,9 5,7 2,5 5,9 Sundhed 167 2,4 8,4 2,9 12,0 2,9 13,5 Bachelor (alle) 60 0,8 50,0 2,2 67,2 1,4 66,3 Lange videregående uddannelser 374 5,3 35,5 10,6 35,6 6,4 30,8 Humanistiske 142 2,0 51,1 3,7 46,9 2,0 41,1 Naturvidenskabelig 100 1,4 12,4 2,7 23,3 1,6 25,1 Samfundsvidenskabelig 43 0,6 43,3 1,8 52,2 1,2 40,8 Sundhed 43 0,6-2,3 1,3 8,5 0,9 7,4 Andre 23 0,3 64,3 0,4 16,2 0,4 9,6 Forskere og Ph.d.-uddannelse 23 0,3 360,0 0,7 83,8 0,4 90,4 I alt ,0-5,5 100,0 3,1 100,0 1,4 14

16 Tabel 12: Beskæftigelsesandel fordelt på uddannelse, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, samt udviklingen 1997 til (%) (%) (%) Ufaglærte 96,2 1,8 94,7 4,3 93,7 2,3 Ufaglært/Uoplyst 95,6 1,5 93,7 4,8 92,9 2,2 Studenter, hf, hhx, htx 98,0 2,1 96,8 2,7 96,3 2,2 Faglærte 96,8 1,7 95,3 2,4 95,0 1,4 Handels- og kontor 97,5 2,5 95,7 2,4 94,9 1,9 Bygge & anlæg 98,4 2,1 95,4 1,7 95,6 0,2 Jern & metal 95,2-0,2 95,2 2,0 95,2 0,6 Social & sundhedsassistenter 97,4 1,6 97,1 2,1 96,3 1,1 Andre 94,0 0,2 93,5 3,5 93,7 2,2 Korte videregående uddannelser 97,1 0,5 94,9 1,6 94,8 1,1 Mellemlange videregående uddannelser 98,2-0,4 97,1 0,6 97,0 0,2 Pædagogiske 98,6 1,3 97,4 0,9 96,9-0,2 Folkeskolelærere 100,0 0,0 98,7 0,7 98,7 0,1 Samfundsfaglig 97,5-0,3 95,0 0,3 94,8-0,1 Teknisk mv. 97,7-1,1 95,5 0,9 95,5 0,8 Sundhed 98,8-0,5 99,0 0,2 98,8-0,2 Bachelor (alle) 95,2 0,0 96,5 0,8 95,7 1,9 Lange videregående uddannelser 96,4-1,5 95,6 0,1 95,6-0,1 Humanistiske 94,7-5,3 96,1 0,0 95,9 0,2 Naturvidenskabelig 97,1 0,4 94,6 0,8 94,2 0,3 Samfundsvidenskabelig 93,5-0,3 93,0-0,1 93,3-0,9 Sundhed 100,0 0,0 98,8 0,3 99,1 0,3 Andre 100,0 7,1 96,1 0,2 97,2 0,0 Forskere og Ph.d.-uddannelse 100,0 0,0 97,7-0,6 97,9-0,2 I alt 96,8 1,4 95,4 2,8 94,8 1,7 15

17 Tabel 13: Arbejdspladser indenfor kommunen fordelt på brancher, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, samt udvikling 1997 til (%) (%) (%) Landbrug, fiskeri og råstofudvikling 32 0,8-18,2 0,8-14,7 3,2-21,4 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 106 2,7-61,6 1,2-28,2 2,7-14,9 Mineralolie-, kemisk- og plastindustri 50 1,3-92,7 2,8 5,5 2,4-1,2 Jern- og metalindustri mv ,6-4,4 3,0-25,4 6,2-13,2 Anden industri, Energi- og vandforsyning 119 3,0-74,7 2,7-20,6 4,0-21,3 Bygge- & anlægsvirksomhed 311 7,8 14,5 4,1 10,7 5,8 7,6 Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed mv ,4 37,9 19,4 4,4 19,0 5,9 Transportvirksomhed, post og telekommunikation ,2 201,5 8,7 8,9 6,6 1,9 Finans- og forretningsservice ,2 172,1 19,4 35,5 13,6 32,8 Offentlig administration mv ,6 8,4 7,2-1,5 6,0-7,4 Undervisning ,0 31,5 7,1 8,3 7,4 5,6 Sundhedsvæsen mv. 70 1,8 1,1 5,3-1,5 5,4 0,2 Sociale institutioner mv ,9 24,2 10,7 14,1 11,7 13,2 Renovation, foreninger og forlystelser mv ,5 27,5 6,5 7,7 5,3 12,7 Boligbenyttelse 16 0,4-54,5 0,9 3,0 0,7 0,2 I alt ,0 25,0 100,0 7,5 100,0 3,5 Kilde: Danmarks Statistik (KRNR) 16

18 Tabel 14: Ind- og udpendling fra kommunen i procent fordelt på køn og højst gennemført uddannelse Indpendlere Udpendlere af kommunens arbejdspladser (%) af beskæftigede bosat i kommunen (%) * Mænd Kvinder Alle * Mænd Kvinder Alle Ufaglærte ,3 64,3 68, ,9 78,1 79,5 Ufaglært/Uoplyst ,4 58,1 65, ,4 74,5 77,0 Studenter, hf, hhx, htx ,5 83,3 79, ,0 89,6 87,2 Faglærte ,0 66,1 72, ,1 85,6 86,8 Handels- og kontor ,0 69,6 72, ,4 88,9 89,1 Bygge & anlæg ,8 33,3 69, ,6 80,0 82,5 Jern & metal ,0 100,0 79, ,9 100,0 88,1 Social & sundhedsassistenter 96 60,0 62,0 61, ,7 77,2 77,7 Andre ,1 59,2 73, ,6 77,7 85,7 Korte videregående uddannelser ,5 84,3 81, ,5 91,0 91,3 Mellemlange videregående uddannelser ,7 81,3 80, ,2 85,3 87,1 Pædagogiske ,9 78,3 78, ,8 76,4 76,6 Folkeskolelærere ,6 85,5 84, ,3 78,7 80,1 Samfundsfaglig 44 72,7 83,3 77, ,9 92,6 91,5 Teknisk mv ,0 86,7 76, ,7 91,7 90,8 Sundhed 44 66,7 75,0 74, ,7 91,3 91,0 Bachelor (alle) 30 89,5 86,7 88, ,5 93,1 93,3 Lange videregående uddannelser ,2 87,3 83, ,9 92,8 92,2 Humanistiske 31 78,6 90,0 81, ,2 98,1 95,1 Naturvidenskabelig 41 76,9 84,6 78, ,6 90,5 89,0 Samfundsvidenskabelig 31 88,9 88,5 88, ,8 88,9 90,7 Sundhed 24 88,9 84,2 85, ,8 88,9 90,7 Andre 11 83,3 85,7 84, ,4 80,0 91,3 Forskere og Ph.d.-uddannelse 8 80,0 100,0 88, ,7 100,0 95,7 I alt ,4 70,4 73, ,3 83,7 85,0 *Hvis antallet er lig med eller under 5, må det af hensyn til persondiskretion ikke fremgå, og indgår ligeledes ikke i totalerne Tabel 15: Ind- og udpendling fra kommunen fordelt på køn og alder Indpendlere* Udpendlere** Netto udpendling** Bor og arbejder i kom.** Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Alle 0-14 år 21,7 23,1 22,2 18,2 37,5 26,3-4,5 18,8 5,3 81,8 62,5 73, år 78,2 75,5 76,9 84,1 79,8 82,1 27,0 17,5 22,5 15,9 20,2 17, år 82,7 75,5 79,4 89,5 87,2 88,4 39,4 47,8 43,6 10,5 12,8 11, år 69,9 65,9 67,9 86,0 84,2 85,1 53,5 53,7 53,6 14,0 15,8 14, år 59,7 52,6 56,3 84,6 74,8 80,7 61,7 46,7 55,8 15,4 25,2 19,3 75 år + 42,9 0,0 27,3 60,0 42,9 52,9 30,0 42,9 35,3 40,0 57,1 47,1 I alt 75,4 70,4 73,0 86,3 83,7 85,0 44,2 44,9 44,5 13,7 16,3 15,0 * I procent af arbejdspladser indenfor kommunen ** I procent af beskæftigede med bopæl indenfor kommunen 17