Politikker Handlinger Forventede resultater

Transkript

1 Region Syddanmark

2 Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i Ligestillingsredegørelserne følger op på ligestillingslovens 4 om, at alle offentlige myndigheder inden for deres område skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Ligestillingsredegørelsen omfatter udelukkende ligestilling af kvinder og mænd. Formål Formålet med ligestillingsredegørelserne er at gøre status for ligestillingsindsatsen og indsamle god praksis som inspiration til det videre arbejde med ligestilling, både inden for personaleområdet og kerneopgaverne. Ligestillingsredegørelse 2015 på det kommunale og regionale område beskriver perioden 1. november 2013 til 31. oktober Opbygning af indberetningsskemaet Indberetningen indeholder i alt 20 spørgsmål, heraf 10 spørgsmål vedrørende personaleområdet og 10 spørgsmål vedrørende regionens kerneydelser (borgerrettede ydelser). Indenfor hvert af de 2 hovedområder er spørgsmålene opdelt i 3 kategorier: Politikker Handlinger Forventede resultater Derudover indeholder indberetningsskemaet et afsnit med tabeller med fakta om kønsfordelingen i kommunen og/eller regionen blandt henholdsvis ledere og personale fordelt på stillingskategorier. Data i disse tabeller er leveret af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Tallene er fra februar 2015, de senest tilgængelige tal, og er opgjort på årsværk. Til sidst i indberetningsskemaet er der afsat plads til, at kommunen og/eller regionen i fritekst mere uddybende kan beskrive arbejdet med ligestilling. Det kan fx være kommunens/regionens egen analyse af de sidste 2 års arbejde, eventuelle barrierer og/eller beskrivelse af, hvad der fremadrettet vil blive arbejdet med. 2

3 Politikker på personaleområdet 1. Har I en politik for arbejdet med ligestilling af kvinder og mænd på personaleområdet? Ja Nej 2. Har I målsætninger eller måltal for ligestilling af mænd og kvinder på personaleområdet? Ja, vi har målsætninger Nej, vi har ikke målsætninger Ja, vi har måltal Nej, vi har ikke måltal 2.a. Angiv venligst målsætninger/måltal for ligestilling i forhold til medarbejdernes kønssammensætning: På Sygehus Sønderjylland har man en overordnet tværgående politik for ligestilling samt en retningslinie for den rummelige arbejdsplads. Det er et stort fokus på ligestilling i regionen, hvilket understreges af, at man siden 2010 har haft, først en politisk arbejdsgruppe og siden 2014 har haft et Ligestillingsudvalg. I gruppen af omsorgsfag udgør mænd 3,4% af sygeplejesker og 7,2% af SOSU-personale. Der er en målsætning om at øge andelen af mænd inden for denne gruppe. På Socialområdet er der flere centre, der har en målsætning om, at kønsfordelingen blandt personalet matcher de behov målgruppen har. Inden for det somatiske område, har Odense Universitetshospital underskrevet Det Danske Charter for Mangfoldighed, det betyder bl.a. at man arbejder for at gøre mangfoldighed til en praksis i egen organisation. Mangfoldighed betegner, at alle mennesker er forskellige - det gælder bl.a. i forhold til køn. 2.b. Angiv venligst målsætninger/måltal for ligestilling i forhold til ledernes kønssammensætning: 3

4 2.c. Angiv venligst målsætninger/måltal for ligestilling i forhold til andre relevante områder end spørgsmål 2.a og 2.b: 4

5 Handlinger på personaleområdet 3. Har I taget initiativ til at fremme ligestillingen af kvinder og mænd i forbindelse med rekruttering af personale? Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 3.a. Beskriv venligst jeres initiativer til at fremme ligestillingen af kvinder og mænd i forbindelse med rekruttering af personale: Køn er ofte et blandt flere parametre i forhold til ansættelser på områder, hvor der er overvægt af det ene køn. Kvalifikationer og specialiserede kompetencer er dog primære kriterier. På Sydvestjysk Sygehus har man blandet portører og servicemedarbejdere, som traditionelt er meget kønsstereotype fag. Ved at blande opgaverne, og dermed kønnene, kan man nedbryde nogle af de barrierer der er omkring mande-/kvindefag, samtidig med at de øger serviceniveauet og fleksibiliteten. Ultimo 2013 blev der igangsat et pilotprojekt for at få flere mænd i omsorgsfag. Stillingsopslag og annoncer blev i pilotprojektet målrettet mændene. Projektet viste efterfølgende, at der ikke var flere mandlige ansøgere til stillingerne. 4. Har I taget initiativ til at fremme ligestillingen af kvinder og mænd i forbindelse med rekruttering til lederstillinger? Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 4.a. Beskriv venligst jeres initiativer til at fremme ligestillingen af kvinder og mænd i forbindelse med rekruttering til lederstillinger: Fra Region Syddanmarks Hovedudvalg er der en stående opfordring til kvinder i forhold til at søge lederstillinger samt anvende de støtteredskaber, de måtte have brug for, fx coaching eller mentorordning. 5

6 5. Bruger I kønsopdelte data på personaleområdet for at få viden om kønsforskelle i forhold til løn, tillæg, sygefravær og orlovsordninger? Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid 5.a. Beskriv venligst eksempler på hvordan I bruger kønsopdelte data på personaleområdet: I forbindelse med årlige lønforhandlinger i regionshuset og de sociale institutioner trækkes der lønstatistikker til tillidsfolk og afdelingsledere. Disse er opdelt på køn. Desuden lægges en statistik ud på Region Syddanmarks HR portal for hele regionen, til brug for lønforhandlinger på sygehusene mv. I forbindelse med den årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse udarbejdes der statistikker/analyser ud fra kønsopdelte data, når enheden er på 100 medarbejdere eller derover. Enheder på under 100 medarbejdere kan få tilsvarende analyser, hvis de ønsker det. Sygefravær, opdelt på køn, bruges i forbindelse med det lokale arbejde med at nedbringe sygefraværet. Regions Syddanmarks Ligestillingsudvalg er i øjeblikket i gang med at se nærmere på kønsmæssige forskelle i sygefravær og om det giver anledning til initiativer. 6. Inddrager I kønsaspektet i forbindelse med bevilling og/eller tildeling af kursus- og uddannelsestilbud? Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid 6

7 6.a. Beskriv venligst eksempler på hvordan I inddrager kønsaspektet i forbindelse med bevilling og/eller tildeling af kursus- og uddannelsestilbud: 7. Inddrager I kønsaspektet i forbindelse med udarbejdelse af interne evalueringer og medarbejderundersøgelser? Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid 7.a. Beskriv venligst eksempler på hvordan I inddrager kønsaspektet i forbindelse med udarbejdelse af interne evalueringer og medarbejderundersøgelser: Der gennemføres årligt en medarbejdertilfredshedsundersøgelse blandt alle medarbejdere i Region Syddanmark. I medarbejdertilfredshedsundersøgelsen bruges køn som baggrundsvariabel og denne bliver afrapporteret på alle enheder over 100 medarbejdere, og enheder under 100 medarbejdere kan, hvis de ønsker også få disse analyser. Der er i 2015, i forbindelse med et speciale, gennemført en undersøgelse af kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Undersøgelsen viser de udfordringer og barrierer, der eksisterer i forhold til at få flere kvinder i ledelse i regionen. Denne undersøgelse har været drøftet og behandlet i Ligestillingsudvalget. 7

8 8. Formidler I information om ligestilling af kvinder og mænd på personaleområdet, fx på møder, i nyhedsbreve, på intranet eller lignende? Det kan omhandle fordeling af mænds og kvinders brug af barselsorlov, oplevelse af sammenhængen mellem fritids- og arbejdsliv i regionen m.m. Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 8.a. Beskriv venligst eksempler på, hvordan I formidler information om ligestilling af kvinder og mænd på personaleområdet: I den årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse er der mulighed for, at man på de enkelte enheder spørger ind til, hvordan man formidler information om ligestilling af kvinder og mænd på personaleområdet. Når det er relevant formidles denne information også på eksempelvis møder i Ligestillingsudvalget, Hovedudvalget, på personalemøder mv. 8

9 Fakta på personaleområdet 9. Antal mænd og kvinder fordelt på stillingskategorier Ledere K (årsværk) M (årsværk) Total K (pct.) M (pct.) K (pct.) alle M (pct.) alle Topchefer Chefer 43,63 84,12 127, Ledere 1126,45 986, , I alt 1170, ,9 2245, Note: Data er trukket (februar 2015) fra Kommunernes og regionernes løndatakontor. Note: I tabellen over ledere skal kolonne 6 og 7 (angivet alle ), forstås som fordelingen af hhv. mænd og kvinder for alle regioner.. Ansatte K (årsværk) M (årsværk) Total K (pct.) M (pct.) Akademikere 732,86 415, , Lærere m.fl. 69,98 31,18 101, Kontor/EDB 995,81 303, , Pædagoger 743,66 336, , Sundhedspersonale 3440, , , SOSU/plejepersonale 12380,64 791, , Øvrige 1303,49 943, , I alt 19666, , , Note: Data er trukket (februar 2015) fra Kommunernes og regionernes løndatakontor. 9

10 Forventede resultater på personaleområdet 10. Hvilke resultater forventer I af jeres arbejde med ligestilling på personaleområdet? Sæt op til tre krydser ved de primære forventede resultater. Flere talenter i spil Mere kvalitet i opgaveløsningen Bedre arbejdsmiljø Øget innovation Større effektivitet regionen Et bredere rekrutteringsgrundlag Mere ligestilling Andet (angiv venligst hvad) Ingen resultater 10

11 Politikker for ligestilling i kerneydelser (borgerrettede ydelser) 11. Har I en politik og/eller målsætninger for ligestilling af kvinder og mænd på nogle af de følgende områder? Sæt gerne flere kryds. Politik Målsætninger Hverken politik eller målsætninger Social service Sundhed og sygehuse Psykiatri Regional udvikling Digitalisering 11

12 Handlinger for ligestilling i kerneydelser 12. Medtænker I kønsaspektet og kønsopdelte data, når der udarbejdes analyser, evalueringer, brugerundersøgelser, målgruppeanalyser og lignende? På den måde kan det identificeres, om særlige forhold gør sig gældende for henholdsvis kvinder og mænd, drenge og piger. Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid 12

13 12.a. Beskriv venligst eksempler på, hvordan I medtænker kønsaspektet i forbindelse med analyser, evalueringer, brugerundersøgelser, målgruppeanalyser eller lignende. Sundhed: I sundhedsprofilerne: Hvordan har du det?, fra 2010 og 2013 rapporteres data i forhold til socioøkonomiske variable, herunder køn. Den seneste sundhedsprofil for Region Syddanmark fra 2013 peger på flere opmærksomhedspunkter inden for ulighed i sundhed, som har et kønsmæssigt perspektiv eksempelvis mænds sundhed. På baggrund af viden om kønsmæssige forskelle i sundhed og i kønnenes brug af sundhedsvæsenet, har Regionsrådet, på baggrund af anbefaling fra Ligestillingsudvalget, i august 2014 besluttet, at mænds sundhed skal være et fokusområde inden for forskning i ulighed i sundhed i de kommende år. I projektet: Tidlig opsporing og forebyggelse af kroniske sygdomme TOF monitoreres søgningen til de forebyggende helbredssamtaler m.m. mht. om der er forskel på mænds og kvinders deltagelse i projektet. Såfremt der viser sig forskelle i deltagelsen vil det kunne danne grundlag for at udvikle en særlig indsats på dette område. Forskellige undersøgelser viser, at det generelt er sværere at få mænd til at deltage i rehabilitering, patientskoler mv., og at det er sværere at fastholde mændene heri. I Sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen er et af indsatsområderne, at der skal ses nærmere på patientuddannelserne. Heri vil regionens viden om de kønsspecifikke forskelle blive inddraget både i det regionens eget arbejde og i forhold til drøftelserne med kommunerne. Der gennemføres årligt: Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP). Det er patienternes mulighed for at give en tilbagemelding på deres oplevelser med sygehusvæsenet. Denne feedback bruger sygehusene til at udvikle kvaliteten af deres ydelser. Køn er et parametre i forhold til denne undersøgelse, hvilket bl.a. understreges af, at man i 2014 begyndte at gennemføre undersøgelsen blandt partnere til fødende. Psykiatri: Undersøgelser viser, at der er en markant overdødelighed blandt personer med psykiatriske lidelser. Mænd dør 20 år tidligere, kvinder 15 år tidligere end gennemsnitbefolkningen, og omkring 60 % af overdødeligheden skyldes manglende behandling af somatiske livsstilssygdomme. Region Syddanmark har sammen med kommunerne og almen praksis udarbejdet: Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse, som skal være med til at nedbringe overdødeligheden blandt både mænd og kvinder med en sindslidelse i regionen. Strategien er i gang med at blive implementeret. (Der er i den forbindelse indgået en aftale med Aarhus Universitet om monitorering af overdødeligheden i Region Syddanmark. Analysen vil basere sig på samme målgruppe og metode som den analyse, der viser en overdødelighed på mellem 15 og 20 år for psykisk syge. Analysen vil også vise, hvad årsagen har været til dødsfaldene, herunder om det skyldes manglende behandling for somatiske livsstilssygdomme.) Regional Udvikling: I vores årlige statusopgørelse for uddannelsesområdet i Syddanmark, Uddannelsesbarometeret, opgør vi bl.a. kønsforskelle ift. uddannelsesniveau- og fremtidsudsigter. Den nyeste opgørelse fra 2014 viser, at 28% af de Syddanske mænd i aldersgruppen år har gennemført en videregående uddannelse, sammenlignet med 43% blandt kvinderne. I Region Syddanmark er der en målsætning om, at 50 pct. af drengene skal gennemføre en videregående uddannelse. En række initiativer og projekter, der skal få flere drenge til at gennemføre en videregående uddannelse (direkte eller indirekte), støttes derfor med midler fra regionsrådets uddannelsespulje. 13

14 13. Medtager I overvejelser om målgruppens køn (ligestillingsvurdering) i jeres vurdering af kommunikationsmaterialer, fx kampagner, nye hjemmesider og oplysningsmaterialer, så indhold og form så vidt muligt er målrettet den ønskede målgruppe? Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid 13.a. Beskriv venligst eksempler på, hvordan I medtænker kønsaspektet i forbindelse med udarbejdelse af kommunikationsmaterialer. Sundhed: På Kæbekirurgisk Afdeling K, Odense Universitetshospital, der bl.a. laver højtspecialiseret kæbekirurgi som korrigerer for overbid, underbid og andre kæbefejlstillinger, er man klar over, at man ikke skal bruge før-efterbilleder til at motivere kvinder til operation erfaringen er, at kvinder ikke bryder sig om (i den sammenhæng) at få ændret udseende, og føler at de mister noget af sig selv. Mens mænd er glade eller neutrale mht. udseendet før/efter. De forskellige behov indarbejdes nu i en app til denne (overvejende unge) målgruppe. Med bl.a. nedtonede billeder til mændene og anden argumentation til kvinderne. Prostatakræft er et omfattende forskningsområde på Odense Universitetshospital. Man er klar over, at mænd har mere brug for at handle end at tale om sygdommen. Det tages der højde for i den information der udleveres og i den personlige kontakt med patienterne. Psykiatri: I psykiatrien målrettes kampagner ofte fx. piger eller drenge, eller bestemte grupper af mænd og kvinder. Koncern Kommunikation: I kommunikation er det nødvendigt at have målgrupperne for øje, hvis kommunikationen skal lykkes. Det gælder i forhold til selve budskabet, formuleringerne og valg af kommunikationskanaler. Vi forsøger altid at tage hensyn til målgrupperne og heri medtænkes køn som et naturligt parameter. 14. Medtager I overvejelser om målgruppens køn (ligestillingsvurdering), når der fordeles midler til aktiviteter i jeres region, fx i forbindelse med fordeling af tilskud og udmøntning af puljer? Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid 14

15 14.a. Beskriv venligst eksempler på, hvordan I medtænker køn og ligestilling i forbindelse med fordeling af midler til aktiviteter i jeres region Regional Udvikling: Færre mænd end kvinder gennemfører en ungdomsuddannelse/videregående uddannelse i Region Syddanmark. Regionsrådet yder gennem sin uddannelsespulje økonomisk støtte til initiativer og projekter, der skal få flere mænd til at gennemføre en ungdomsuddannelse/ videregående uddannelse, eksempelvis ved at tilrettelægge undervisningen og vejledningen, så den er mere målrettet mændene. 15. Medtager I overvejelser om målgruppens køn (ligestillingsvurdering) på andre områder end de nævnte i spørgsmål 12-14? Ja Nej 15

16 15.a. Beskriv venligst eksempler på, hvordan I medtager overvejelser om køn og ligestilling på andre områder end de nævnte i spørgsmål 12-14: 16

17 15.a. Beskriv venligst eksempler på, hvordan I medtager overvejelser om køn og ligestilling på andre områder end de nævnte i spørgsmål 12-14: Ligestillingsudvalget i Region Syddanmark: I Ligestillingsudvalgets arbejde indgår køn som et naturligt parameter på lige fod med andre parametre som fx etnicitet og sociale forhold. Sundhed: Regionsrådet har indgået en samarbejdsaftale med Forum for Mænds Sundhed, som bl.a. er ved at udmønte sig sammen med kommunerne i deltagelse i initiativer om etablering af mænds mødesteder. Desuden er det aftalt at udvikle kursustiltag i forhold til praktiserende læger om mænds sundhed, kommunikation med mænd om sundhed m.m. Projekt Tidlig opsporing og forebyggelse (TOF): en undersøgelse har vist, at flere mænd end kvinder er i risiko for at udvikle kroniske sygdomme. Mænd har en dårligere risikoadfærd og er dårligere til at gå til lægen. TOF har til formål at opspore og forebygge kroniske sygdomme ved hjælp af spørgeskemaer og forebyggende helbredssamtaler hos lægen blandt årige i 10 kommuner i regionen. Initiativet retter sig mod begge køn, men det monitoreres om der er forskel på kønnenes deltagelse. Hvis der viser sig forskelle i deltagelsen, vil det kunne danne grundlag for at udvikle en særlig indsats på dette område. Sygehusene generelt: Generelt forsøger man på sygehusene at imødegå hver enkelt patient med de forudsætninger og de behov, patienten har. Her indgår køn som et helt naturligt parameter. Odense Universitetshospital: I forbindelse med strålebehandling er kvinder typisk mere ømtålelige over for eventuelt hårtab end mændene. Alle får samme basisinformation, men i sygeplejen er der stor fokus på at kvinder får tilbudt paryk eller anden hovedbeklædning, ligesom Kræftens Bekæmpelse jævnligt tilbyder sminkekurser til kvinderne. Begge køn kan få brystkræft, men at miste et bryst har en anden og større betydning for kvinder end for mænd. Det bliver der taget højde for i den personlige kontakt med patienterne under såvel mammografi som når diagnosen stilles, samt at kvinder så vidt muligt tilbydes brystrekonstruktion under samme operation hvor brystet fjernes. Sygehus Sønderjylland: På Sygehus Sønderjylland er man opmærksom på mandlige og kvindelige patienternes forskellige behov. Der er en tendens til, at mænd ofte først efterspørger fakta, herefter omsorg, mens det forholder sig omvendt for kvinder. Plejen og dialogen med patienterne afspejler dette. Sydvestjysk Sygehus: På Sydvestjysk Sygehus er der netop bygget en ny Fælles Akutmodtagelse. På det gamle FAM var der flersengsstuer med en blanding af mænd og kvinder, mens det nye FAM har enestuer. Ud over hensynet til øget patientsikkerhed ved enestuer, er der også med enestuerne taget hensyn til at kunne bevare patienternes integritet og personlige zone, hvori der ligger et klart kønsmæssigt perspektiv. Psykiatri: Der er i psykiatrien fokus på mænd og kvinders forskelige vilkår for sundhed. I psykiatrien imødegår man den enkelte patient med de forudsætninger og de behov patienten har. Her indgår køn som et naturligt parameter. I Børne- og Ungdomspsykiatrien i Aabenraa (Familiehuset) er der lavet en designmæssig plan for legepladsområdet, hvor der tages særlig hensyn til forskellige patientgrupper. Her er både mulighed for at fordybe sig, brænde krudt af samt gruppe/individuelle aktiviteter dvs. tilbud til alle lige fra den stille pige til den hyperaktive dreng. Socialområdet: Det er vigtigt, at borgerne møder både mandligt og kvindeligt personale. Særligt i dagtilbuddene tilrettelægges der initiativer, der er kønsbestemte, fx mandeklub, hvor der også kun deltager mandligt personale. På den sikrede institution Egely etableres særlige pige- aktiviteter, idet der er en stor overvægt af drenge. Der er fokus på, at pigerne trives og der er opmærksomhed på, at der er kvindeligt personale. Der kan være særlige funktioner i forhold til støtte ved personlig hygiejne eller ved følsomme personlige sager, hvor borgeren særligt ønsker eller bliver tilbudt en støttende samtale med et bestemt køn blandt personalegruppen. Brugerinddragelse: Byggerierne i Region Syddanmark er typisk for både psykiatrien og somatikken indrettet i dialog med repræsentanter fra klinikken (bl.a. ledere, ressourcepersoner og arbejdsmiljørepræsentanter) samt patient-og pårørendeforeninger. I brugerprocesserne er der fokus på de særlige krav de enkelte patientgrupper stiller til funktionalitet og tilgængelighed, hvor der tages udgangspunkt i de særlige vilkår, som stilles af ikke mindst patientgruppernes diagnose, men andre faktorer som f.eks. køn indgår også. Ved at inddrage patienter, pårørende og personale i de indledende projekteringsmæssige processer sikres der ligestilling i forbindelse med indretning, også i forhold til køn, eftersom der sikres lige adgang til sygehuset for alle. Syddansk Sundhedsinnovation: Syddansk Sundhedsinnovation har faciliteret udviklingen af en ny seng til psykiatriske patienter og skal nu i gang med at udvikle en sengeskubber og her er det afgørende, at der tages højde for den forskellige fysik, der kan være på mænd og kvinder således sengeskubberen både kan anvendes af mænd og kvinder. I arbejdet med nye teknologier tages højde for de forskellige personalegrupper der skal anvende en ny løsning i deres daglige arbejde. Det gælder teknologiske løsninger til for eksempel sosu-assistenter 17

18 15.a. Beskriv venligst eksempler på, hvordan I medtager overvejelser om køn og ligestilling på andre områder end de nævnte i spørgsmål 12-14: og hjælpere, hvor det bl.a. er vigtigt at teknologierne har variation i sprogmuligheder, da denne personalegruppe ofte er bredspektret. Grundlæggende arbejder Syddansk Sundhedsinnovation meget med personaer i udviklingsprocesserne for at fremme hensynet til de forskellige borger, patienter og personalegrupper. Det fremmer, at udviklingsarbejdet og dermed løsningen favner så mange mennesketyper som muligt. 16. Gives medarbejdere og ledere indsigt i og viden til at ligestillingsvurdere kerneydelser, fx ved at have nedskrevne procedurer og værktøjer eller ved at tilbyde temadage og kurser herom? Ja Nej 18

19 Kønssammensætning i råd, nævn og udvalg 17. Anfør råd, nævn og udvalg i henhold til ligestillingslovens paragraf 10a, stk. 1 nedsat i perioden 1. september 2013 til 31. august Navn Antal kvinder Antal mænd Psykiatrisk Dialogforum 6 3 Kontaktforum for Handicap 2 3 Syddansk Vækstforum 6 16 Sundhedsbrugerrådet 6 4 Interreg 4A 2 Ønsker du at anføre flere råd, nævn eller udvalg? Ja Nej 18. Har regionen besluttet at lade pladser være ubesatte i råd, nævn og udvalg i perioden 1. september 2013 til 31. august 2015 i henhold til ligestillingslovens paragraf 10a, stk. 3? Ja Nej 19

20 Forventede resultater i forhold til kerneydelser 19. Hvilke resultater forventer I af arbejdet med ligestillingsvurdering af initiativer i forhold til jeres kerneydelser? Sæt op til tre kryds ved de primære forventede resultater. Mere målrettede og borgernære kerneydelser Større brugertilfredshed Højere oplevet kvalitet i kerneydelserne Øget innovation Øget effektivitet Et bedre oplyst beslutningsgrundlag Øget reel ligestilling og lige muligheder for borgerne Andet Ingen resultater 20

21 Afslutning 21

22 20. Det er her muligt at tilføje en afsluttende fritekst på op til 5000 tegn. Hvis tallene for fordelingen af mænd og kvinder, på personaleområdet i Region Syddanmark, bliver opgjort anderledes end i spørgsmål 9 i redegørelsen, fx at direktionen på sygehusene bliver medregnet i topchefer, så vil fordelingen af mænd og kvinder på topchefniveau se anderledes ud end de tal, der er fortrykt i redegørelsen. Region Syddanmark har haft fokus på ligestilling siden 2010, hvor der blev nedsat en politisk arbejdsgruppe om ligestilling. Arbejdsgruppen havde til formål at undersøge og udpege en række indsatsområder, hvor der kunne gøres noget for at forbedre ligestillingen. Regionsrådet besluttede i 2012 i forlængelse af arbejdsgruppens arbejde, at iværksætte en række initiativer af ligestillingsmæssig karakter, blandt andet for at mindske ulighed i sundhed blandt regionens borgere. Her kan blandt andet nævnes et projekt om tidlig opsporing og forebyggelse af livsstilssygdomme, udbredelse af erfaringer fra Indvandrermedicinsk Klinik samt fokus på somatisk sygdom hos personer med psykisk sygdom. Regionsrådet i Region Syddanmark nedsatte i forbindelse med valget i 2013 et politisk ligestillingsudvalg. Med Ligestillingsudvalget videreføres det forudgående arbejde med ligestilling, og samtidig åbner det for nye fokusområder inden for ligestillingsområdet. Nedsættelsen af et stående politisk ligestillingsudvalg er samtidig en markering af, at i Region Syddanmark har vi fokus på ligestilling og tager det seriøst. Ligestillingsudvalget beskæftiger sig med ligestilling i bred forstand bl.a. ligestilling i forhold til køn, handicap, etnicitet og uddannelse. Udvalget beskæftiger sig med ligestilling i forbindelse med regionens rolle som ansvarlig for sundhedsydelser, psykiatri, leverandør af sociale ydelser, regionens rolle som udviklingsaktør og regionens rolle som arbejdsgiver. Ligestillingsudvalget tog i april 2015 på studietur til København, Malmø og Gøteborg med henblik på at indsamle viden, erfaringer og inspiration til arbejdet med ligestilling i Region Syddanmark i den kommende tid. Udvalget lagde vægt på at få viden og inspiration til ligestillingsarbejdet dels i forhold til regionens rolle som leverandør af en lang række serviceydelser til borgerne, især inden for sundhedsområdet, og dels i forhold til rollen som arbejdsgiver for ca medarbejdere. Samtidig blev der på studieturen lagt vægt på at få inspiration både fra organisationer, som arbejder på samme måde som os (problemorienteret) samt fra organisationer, hvor man har en anderledes og mere helhedsorienteret tilgang til ligestillingsarbejde, hvilket er kendetegnene for ligestillingsarbejdet i Sverige. I den forbindelse besøgte Ligestillingsudvalget også Ligestillingsministeriet, hvor der var en god drøftelse omkring både ligestilling og et muligt fremtidigt samarbejde mellem Region Syddanmark og Ligestillingsministeriet. Studieturen indeholdt besøg hos og møder med følgende: Ligestillingsministeriet Københavns Kommune Center for Kræft og Sundhed, København Rosens Røde Måtte, legeplads i Malmø Malmø Kommune, herunder Malmøkommissionen Gøteborg Kommune På baggrund af Ligestillingsudvalgets studietur er der udarbejdet en afrapportering, der uddyber besøg sat perspektivering til ligestillingsarbejdet i Region Syddanmark. På et efterfølgende møde i Ligestillingsudvalget blev udvalget enige om at arbejde videre med følgende: i forhold til dialog og kommunikationsmateriale til borgere i forhold til byggerier og indretning sammenhæng mellem køn og henholdsvis kort- og langtidssygefravær mulighed for at udtrække og måle på kønsmæssige data om ansatte (inspireret af Jämix) mulighed for samarbejde med Ligestillingsministeriet om konkrete projekter, fx mænds sundhed På baggrund af studieturen samt ønskerne herfra arbejdes der nu videre med disse områder i den kommende tid i Ligestillingsudvalget. Ved siden af dette arbejder Ligestillingsudvalget også med en række andre fokusområder, hvoraf nogle har et kønsmæssigt perspektiv disse er nævnt i selve redegørelsen mens andre har fokus på ligestilling ud fra et andet perspektiv, fx etnicitet samt grupper med særlige behov. Et eksempel på dette er, at Ligestillingsudvalget følger arbejdet med at udbrede metode og erfaringer fra Indvandrermedicinsk Kliknik på Odense Universitetshospital til de øvrige sygehuse. Her er der etableret Indvandrermedicinske Teams på sygehusene, som skal trække på erfaringerne fra Odense Universitetshospital. Samtidig fokuseres der på at metode og erfaringer fra Indvandrermedicinsk Klinik udbredes fra én specifik målgruppe til udsatte og sårbare patientgrupper generelt samt sikre, at viden og kompetencer udbredes generelt til faggrupper, der har kontakt til disse målgrupper. Til at udbrede denne viden yderligere er der netop bevilliget penge til et pilotprojekt med henblik på etablering af et nationalt videnscenter vedrørende udsatte grupper. 22

23 Ligestillingsredegørelsen er indberettet af Region Syddanmark 23