I 2010 vendte udviklingen og de seneste tre år har budt på en samlet vækst i hotelovernatningerne

Transkript

1 Økonomisk analyse fra HORESTA Juni 2013 Hotelåret 2012 Aldrig har så mange overnattet på de danske hoteller, kroer og konferencecentre som i 2012 og de danske hoteller er langsomt ved at finde vej ud af de seneste års økonomiske krise. Det er særligt de udenlandske hotelgæster, som trækker væksten. Omsætningen er imidlertid ikke steget i samme udstrækning som overnatningstallet, og mange hoteller oplever derfor fortsat røde tal på bundlinjen. Overnatninger Hotelerhvervet blev hårdt ramt af den økonomiske krise. Allerede i august 2008 kunne hotellerne registrere et fald i efterspørgslen, og dette fortsatte ind i På blot to år forsvandt hver 10. hotelovernatning fra de danske hoteller. I 2010 vendte udviklingen og de seneste tre år har budt på en samlet vækst i hotelovernatningerne på 24,4 pct. Alene i 2012 blev det til i alt 12,4 mio. hotelovernatninger på de danske hoteller, kroer og konferencecentre, og 2012 overgik dermed det hidtidige rekordår 2011 med 4,3 pct. Antallet af overnatninger i 2012 var 1,3 mio. højere end i det sidste før-krise år, 2007, svarende til en vækst på 12,0 pct. på fem år. Der er imidlertid stor forskel på udviklingen i de enkelte regioner. Region Sjælland er den region, som målt på hotelovernatninger har set den største nedgang. I 2009 var mere end hver femte hotelovernatning forsvundet fra hotellerne i Region Sjælland sammenholdt med 2007, og efterfølgende har vækstraterne været forholdsvis beskedne. I 2012 ligger antal hotelovernatninger i regionen fortsat 13,3 pct. under 2007-niveauet. Foruden Region Sjælland er det alene Region Nordjylland, der endnu ikke har indhentet det tabte. Antal hotelovernatninger i Nordjylland ligger således fortsat 1,0 pct. under niveauet. De københavnske hoteller har været bedst til at minimere faldet i efterspørgslen og tiltrække nye hotelgæster. Fra faldt antal hotelovernatninger med 7,4 pct. og dette fald var allerede indhentet i I 2012 lå det samlede antal overnatninger i Region Hovedstaden 22,2 pct. højere end før krisen. Den markante vækst i Region Hovedstaden betyder, at regionen har vundet markedsandele i forhold til resten af landet. I 2007 foregik 51,0 pct. af alle hotelovernatninger i Danmark på hoteller i Region Hovedstaden. I 2012 er denne andel forøget til 55,6 pct.

2 Tabel 1: Hotelovernatninger inddelt efter regioner Hele landet ,3% 12,0% Region Hovedstaden ,1% 22,2% Region Sjælland ,7% -13,3% Region Syddanmark ,1% 2,8% Region Midtjylland ,2% 7,1% Region Nordjylland ,9% -1,0% Danskerne selv lagde 6,7 mio. overnatninger på de danske hoteller i 2012 og står således for lidt mere end hver anden hotelovernatning i Danmark. Danskerne lægger flest overnatninger i Region Hovedstaden (40,6 pct.), men det er i Region Nordjylland, at fremgangen har været størst de seneste fem år (+8,2 pct.) efterfulgt af Region Midtjylland (+6,5 pct.). Kun hotellerne og konferencecentrene i Region Sjælland har endnu ikke indhentet det tabte, og antallet af danske hotelovernatninger er således faldet med 10,0 pct. siden Der er dog tegn på, at det også begynder at gå fremad for Region Sjælland. Hotellerne i Region Sjælland var således den region, som oplevede den største vækst i de danske hotelovernatninger i 2012 (+7,5 pct.) Tabel 2: Udvikling i danske hotelovernatninger Hele landet ,6% 3,5% Region Hovedstaden ,9% 5,2% Region Sjælland ,5% -10,0% Region Syddanmark ,3% 1,1% Region Midtjylland ,7% 6,5% Region Nordjylland ,5% 8,2%

3 Da krisen indtraf, var det især danskerne som skar ned på antallet af overnatninger, og siden har væksten i de danske overnatninger været mindre end fremgangen i udenlandske overnatninger. Antallet af indenlandske hotelovernatninger steg således blot med 2,6 pct., mens de udenlandske gik frem med 6,4 pct. i Konsekvensen er, at antal danske hotelovernatninger i 2012 blot ligger 3,5 pct. over 2007-niveauet, mens antallet af udenlandske hotelovernatninger i samme periode er forøget med 23,7 pct. Det er i særdeleshed hotellerne i Hovedstaden, der har haft glæde af de mange ekstra udenlandske gæster. Alene i 2012 er antallet af udenlandske hotelovernatninger i hovedstadsregionen steget med 9,9 pct. I de øvrige regioner har der derimod været enten stagnation eller et direkte fald i antallet af udenlandske hotelgæster. Således foregår 73,2 pct. af alle udenlandske hotelovernatninger i Region Hovedstaden. Fem år tidligere var Hovedstadens markedsandel blot 66,4 pct. Figur 1: Udvikling i antal hotelovernatninger (indeks 100 = 2007) 130 Alle hotelovernatninger Danske hotelovernatninger Udenlandske hotelovernatninger ,7 112,0 103,

4 Tabel 3: Udvikling i udenlandske hotelovernatninger Hele landet ,4% 23,7% Region Hovedstaden ,9% 36,3% Region Sjælland ,0% -26,6% Region Syddanmark ,8% 8,5% Region Midtjylland ,7% 8,9% Region Nordjylland ,7% -11,7% I Bilag 1 er det muligt at se udviklingen i overnatninger, herunder udenlandske overnatninger, udlejede værelser samt kapacitetsudnyttelsen fordelt pr. kommune i 2011 og De 5 store markeder får mindre betydning De vigtigste udenlandske markeder for de danske hoteller er vores nabolande samt USA. De fem lande stod sammenlagt for 58,9 pct. af alle udenlandske hotelovernatninger i 2012, og hotellerne er således i høj grad afhængige af udviklingen i disse fem markeder. Det vigtigste udenlandske marked er Sverige, som står for 17,0 pct. af alle udenlandske hotelovernatninger. Siden 2007 er de svenske hotelovernatninger blot steget med 5,9 pct., mens det næststørste udenlandske marked, Norge, er gået frem med hele 14,6 pct. Norge er således blot overnatninger fra at indtage positionen som det vigtigste udenlandske marked for de danske hoteller. Tabel 4: Vigtigste markeder Procentvis ændring 1 Sverige ,9% 2 Norge ,6% 3 Tyskland ,5% 4 Storbritannien og Nordirland ,2% 5 USA ,1% I alt ,2% Andel af alle udenlandske hotelovernatninger 65,6% 58,9%

5 Tyskland har i 2012 overhalet Storbritannien og Nordirland, som hidtil har udgjort det tredjevigtigste udenlandske marked, mens USA fortsat ligger på femtepladsen. Der sker i disse år store ændringer i rejsemønstrene, og nye markeder får stadig større betydning for hotellerne. I 2007 stod de fem førnævnte markeder for knapt totredjedele af alle udenlandske hotelovernatninger, og på blot fem år er andelen faldet til 58,9 pct. Som det fremgår af Tabel 4 skyldes reduktionen i de fem vigtigste nationaliteters markedsandel ikke, at disse nationaliteter i 2012 lægger færre overnatninger end i 2007, men alene at der er andre markeder, som er gået endnu mere frem. Der er således en række nye nationer, som i stigende grad gæster Danmark. Brasilien, Sydkorea, Østrig, Kina og Australien er således de fem lande, der relativt har øget antallet af hotelbesøg i Danmark mest siden Deres samlede betydning for de danske hoteller er dog fortsat ikke stor. Trods en fremgang på mere end 100 pct. udgør deres markedsandel fortsat under fem procent af alle udenlandske hotelovernatninger i Danmark. Det er imidlertid upcoming markeder, som hurtigt kan få stor betydning for hotellerne, og særligt ét land skiller sig ud, nemlig Kina. Kina er således ikke alene på top 5 listen over nationer, som er gået relativt mest frem i procent, men også meget tæt på at komme på top 5 listen over de udenlandske markeder der er steget mest målt i faktiske overnatninger. Kineserne lægger således flere overnatninger på de danske hoteller i 2012 end for blot fem år siden. Norge er det udenlandske marked, der er gået mest frem målt på antal overnatninger med flere overnatninger i Herefter følger Tyskland, Finland, USA og Schweiz. Udviklingen i valutakurser, infrastruktur (herunder etablering af nye flyruter) samt den økonomiske situation i de pågældende lande har stor betydning for den positive udvikling i overnatningerne. Tabel 5: Upcoming markeder Procentvis ændring 1 Brasilien ,4% 2 Sydkorea ,0% 3 Østrig ,8% 4 Kina ,5% 5 Australien ,7% I alt ,4% Andel af alle udenlandske hotelovernatninger 2,5% 4,6%

6 Tabel 6: Top fem udenlandske vækstmarkeder Procentvis ændring 1 Norge ,6% 2 Tyskland ,5% 3 Finland ,2% 4 USA ,1% 5 Schweiz ,6% I alt ,8% Andel af alle udenlandske hotelovernatninger 38,4% 38,1% Samme faktorer spiller ind i relation til de lande, der ikke gæster de danske hoteller i samme udstrækning som tidligere. Størst nedgang har der været på det islandske marked. Islændingene har mere end halveret antallet af hotelovernatninger på fem år. Udviklingen i de enkelte landes økonomi har stor betydning for borgernes rejselyst, hvorfor også Grækenland og Irland figurerer på listen over markeder med størst fald i hotelovernatninger. Tabel 7: Udenlandske markeder med størst fald Procentvis ændring 1 Island ,8% 2 Færøerne ,5% 3 Grækenland ,9% 4 Irland ,1% 5 Litauen ,5% I alt ,0% Andel af alle udenlandske hotelovernatninger 3,6% 1,8%

7 Størst vækst i antallet af feriegæster Gæsterne overnatter på hotel både i ferie- og forretningsøjemed. Faktisk er hotelovernatninger nogenlunde ligeligt fordelt mellem ferie og forretning. Feriegæsterne stod således i 2012 for 51,6 pct. af overnatningerne, mens forretningsgæsternes udgjorde 46,7 pct. af alle hotelovernatninger. Den markante fremgang i hotelovernatningerne de seneste fem år er især genereret af flere feriegæster. Antallet af feriegæster er således på blot fem år steget med hele 24,2 pct., mens de forretningsrejsende kun er gået frem med 2,2 pct. Siden 2007 er der således byttet om på ferie- og forretningsgæsternes andel af hotelovernatningerne. Forskydningen i segmenterne har stor betydning for hotellernes omsætning, idet en typisk feriegæst på hotel har et væsentligt lavere døgnforbrug end en forretningsgæst. Den seneste analyse af turisternes forbrug foretaget af Visit- Denmark viser, at en gennemsnitlig forretningsgæst, der overnatter på hotel, har et samlet døgnforbrug 1 på kr., mens det tilsvarende tal for feriegæster, der overnatter på hotel, er kr. 2 1) Døgnforbruget omfatter turistens samlede forbrug i døgnet, herunder køb af overnatnings- og restaurantydelser, kultur- og forlystelser, køb i detailhandel mv. 2) VisitDenmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011 Figur 2: Fordeling af hotelovernatninger på segmenter i henholdsvis 2007 og Ferie - gruppe, 10,2% Ferie - individuelt, 36,3% Andet, 2,3% Forretning - individuelt, 36,3% Forretning - gruppe, 14,9% Ferie - individuelt, 43,4% Andet, 1,7% Ferie - gruppe, 8,1% Forretning - individuelt, 32,8% Forretning - gruppe, 13,9%

8 Figur 3: Udvikling i antal hotelovernatninger fordelt på segmenter Forretning Ferie En af forklaringerne på det lavere døgnforbrug er, at feriegæsterne typisk rejser sammen med venner og familie og overnatter flere personer på samme værelse, hvorimod de forretningsrejsende i højere grad rejser og overnatter alene på hotel. Hotellerne modtager typisk afregning pr. solgt værelse og ikke pr. overnatning. Antal solgte værelser er af samme årsag ikke steget helt så meget som antal hotelovernatninger, nemlig 10,6 pct. siden Stor kapacitetsudvidelse De danske hoteller opnåede i 2012 en gennemsnitlig belægningsprocent på 54 pct., hvilket betyder, at lidt mere end hvert andet hotelværelse i Danmark bliver solgt i løbet af et år. Der er imidlertid store regionale forskelle. Kapacitetsudnyttelsen er højest i Region Hovedstaden med en belægningsprocent på 63 pct., hvorimod hotellerne i Region Sjælland kun får udlejet 39 pct. af hotelværelserne i løbet af et år.

9 Tabel 8: Udvikling i værelsesbelægning Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland I 2012 har der været en lille forbedring i belægningen i forhold til 2011, men belægningsprocenten er fortsat 3 procentpoint under niveauet i I alle regioner er kapacitetsudnyttelsen faldet i løbet af de seneste fem år. Hotellerne i Region Midtjylland har oplevet den største nedgang i kapacitetsudnyttelsen med et fald på 8 procentpoint. I Region Nordjylland og Hovedstaden er belægningsprocenten imidlertid blot gået tilbage med henholdsvis 2 og 3 procentpoint. Forklaringen på, at hotellerne trods væsentlig flere gæster og solgte værelser har oplevet faldende belægning er, at der er bygget en række nye hoteller. Siden 2007 er der på landsplan blevet etableret mere end nye hotelværelser, svarende til en kapacitetsforøgelse på 18,6 pct. Mere end halvdelen af de nye hotelværelser på landsplan cirka værelser er opført i København By, og som konsekvens heraf er der føjet 30,3 pct. flere hotelværelser til byen. Tabel 9: Udvikling i værelseskapacitet Hele landet ,6% Region Hovedstaden ,5% Region Sjælland ,8% Region Syddanmark ,7% Region Midtjylland ,3% Region Nordjylland ,2%

10 Det er imidlertid ikke i Hovedstaden at forøgelsen har været størst. Region Midtjylland har fået nye hotelværelser, svarende til en vækst på hele 31,3 pct. Kapacitetsforøgelsen har været mindst i Region Sjælland, men her har hotellerne som tidligere nævnt oplevet et markant fald i efterspørgslen de seneste fem år. I samtlige regioner er værelseskapaciteten således steget mere end antal solgte værelser, hvilket forklarer den lavere belægningsprocent (jf. Figur 4). Figur 4: Udvikling i værelseskapacitet og antal solgte hotelværelser Region Nordjylland Antal solgte værelser: Kapacitet: - 1,7 pct. +4,2 pct. Region Midtjylland Antal solgte værelser: Kapacitet: +6,9 pct. +31,3 pct. Region Hovedstaden Antal solgte værelser: Kapacitet: +19,0 pct. +23,5 pct. Region Sjælland Antal solgte værelser: Kapacitet: -7,8 pct. +3,8 pct. Region Syddanmark Antal solgte værelser: Kapacitet: +2,5 pct. +12,7 pct.

11 Omsætning under pres De danske hoteller og konferencecentre omsatte i 2012 for 10,9 mia. kr. svarende til en fremgang på 4,6 pct. i forhold til året før. Trods den relativt pæne omsætningsfremgang lå omsætningen i 2012 blot 2,0 pct. over 2007-niveauet, og hotellerne var fortsat knapt 200 mio. kr. fra at slå omsætningsrekorden fra Den samlede omsætningsvækst de seneste fem år er således lavere end inflationen, der i samme periode har været på 12,8 pct. Den relativt beskedne omsætningsvækst kombineret med den store kapacitetsudvidelse betyder, at der i 2012 har været flere hoteller til at deles om den samme omsætning. Omsætningen pr. kapacitetsenhed er således faldet med 14,1 pct. siden De danske hoteller vinder markedsandele Danmark er det nordiske land, hvor der bliver foretaget færrest hotelovernatninger, og det skyldes især at danskerne lægger væsentligt færre hotelovernatninger i eget hjemland end indbyggerne i de andre lande. Danskerne bor således i gennemsnit på hotel i Danmark 1,19 gange pr. år, hvorimod nordmændene lægger hele 2,91 hotelovernatninger årligt i eget hjemland. Figur 5: Udvikling i omsætning og antal solgte værelser (indeks 100 = 2007) ,6 110,6 102, , Omsætning Solgte værelser Kapacitet Omsætning pr. kapacitetsenhed & Firmaernes køb og salg

12 Figur 6: Antal indenlandske hotelovernatninger årligt pr. indbygger 3,5 3,0 2,91 2,5 2,0 2,29 2,10 1,5 1,19 1,0 0,5 0,0 Sverige Norge Finland Danmark Kilde: Danmarks Statistik, Statistiska centralbyrån (SE ), Statistisk sentralbyrå (NO ), Statistics Finland. Til trods for at både Norge og Finland har et lavere indbyggertal end Danmark har de henholdsvis 121,0 pct. og 70,8 pct. flere indenlandske hotelovernatninger i forhold til Danmark. En del af forklaringen er, at de geografiske afstande i Danmark ikke er nær så store som i de øvrige lande. Det er nemmere at tage ud og hjem samme dag, hvorfor der ikke er samme efterspørgsel efter indenlandske hotelovernatninger. Sverige er dog fortsat det land, som er sluppet bedst gennem krisen med en vækst i antal hotelovernatninger på 12,4 pct., skarpt efterfulgt af Danmark, der i perioden har set en vækst i hotelovernatningerne på 12,0 pct. Til sammenligning har de norske og finske hoteller blot oplevet en fremgang i hotelovernatningerne på henholdsvis 6,9 og 6,4 pct. Der er ingen af de nordiske lande som har været upåvirket af den økonomiske krise. Danmark er imidlertid det nordiske land hvor efterspørgselsfaldet var størst, hvorimod svenskerne blot oplevede stagnation. Siden 2009 har udviklingen taget fart, og de danske hoteller har atter vundet ind på de andre nordiske lande.

13 Figur 7: Fordeling af indenlandske og udenlandske hotelovernatninger i de nordiske lande i Sverige Norge Finland Danmark Indenlandske hotelovernatninger Udenlandske hotelovernatninger Kilde: Danmarks Statistik, Statistiska centralbyrån (SE ), Statistisk sentralbyrå (NO ), Statistics Finland. Figur 8: Udviklingen i hotelovernatninger i de nordiske lande (indeks 2007 = 100) ,4 112,0 106,9 106, Sverige Norge Finland Danmark Kilde: Danmarks Statistik, Statistiska centralbyrån (SE ), Statistisk sentralbyrå (NO ), Statistics Finland.

14 HORESTA Vodroffsvej Frederiksberg C Tel Fax horesta@horesta.dk Tendens udgives af: HORESTA (Hotel, Restaurant & Turisme). Redaktion: Benedikte Rosenbrinck, Jonas Kjær og Henrik Messmer (ansv.). Kontakt redaktionen på: Tlf Mail: tendens@horesta.dk Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Figur 9: Udviklingen i udenlandske hotelovernatninger i de nordiske lande Sverige Norge Finland Danmark Kilde: Danmarks Statistik, Statistiska centralbyrån (SE ), Statistisk sentralbyrå (NO ), Statistics Finland. I 2007 var Danmark ikke alene det nordiske land med færrest indenlandske gæster, men vi havde også relativt få udenlandske hotelovernatninger. De seneste fem år har de danske hoteller imidlertid formået at tiltrække hele 23,7 pct. flere udenlandske hotelovernatninger, og dermed overhalet både Norge og Finland. Alene i 2012 steg antallet af udenlandske hotelovernatninger med 6,4 pct., hvorimod Sverige blot fik 1,8 pct. flere udenlandske gæster. Det er dog fortsat Sverige, som har det største antal udenlandske hotelovernatninger i Norden. I 2012 lagde udenlandske hotelgæster i alt 6,7 mio. overnatninger i Sverige, hvilket er en stigning på 13,8 pct. sammenholdt med Norge er det eneste nordiske land, som ikke har fået del i fremgangen. Antal udenlandske hotelovernatninger i Norge er faldet med 0,3 pct. siden 2007.

15 Bilag 1 - side 1 Tendens juni 2013 Overnatninger I alt i Heraf udlændinge i pct pct. Hele landet ,3% ,4% Region Hovedstaden ,1% ,9% Københavns Kommune ,0% ,0% Frederiksberg Kommune ,1% ,9% Ballerup Kommune ,2% ,7% Gentofte Kommune ,9% ,5% Høje-Taastrup Kommune ,1% ,1% Lyngby-Taarbæk Kommune ,0% ,4% Tårnby og Dragør Kommuner ,3% ,8% Helsingør Kommune ,9% ,6% Hørsholm Kommune ,3% ,4% Rudersdal Kommune ,6% ,6% Frederikssund Kommune ,8% ,2% Frederiksværk-Hundested Kommune ,2% ,6% Gribskov Kommune ,4% ,9% Bornholms Kommune ,9% ,1% Regionen i øvrigt ,2% ,6% Region Sjælland ,7% ,0% Roskilde og Lejre Kommuner ,3% ,1% Odsherred Kommune ,7% ,1% Holbæk Kommune ,3% ,4% Kalundborg Kommune ,9% ,1% Ringsted Kommune ,7% ,4% Slagelse Kommune ,7% ,3% Lolland Kommune ,2% ,8% Næstved Kommune ,0% ,6% Guldborgsund Kommune ,6% ,8% Vordingborg Kommune ,6% ,3% Regionen i øvrigt ,9% ,2% Region Syddanmark ,1% ,8% Middelfart Kommune ,7% ,1% Assens Kommune ,3% ,4% Faaborg-Midtfyn Kommune ,4% ,1% Nyborg Kommune ,0% ,2% Odense Kommune ,4% ,3% Svendborg Kommune ,7% ,9% Haderslev Kommune ,6% ,0% Sønderborg Kommune ,3% ,2% Tønder Kommune ,9% ,4% Esbjerg Kommune ,4% ,2% Varde Kommune ,1% ,3% Aabenraa Kommune ,8% ,7% Fredericia Kommune ,9% ,1% Kolding Kommune ,4% ,7% Vejle Kommune ,0% ,5% Regionen i øvrigt ,8% ,3% Region Midtjylland ,2% ,7% Horsens Kommune ,7% ,1% Herning Kommune ,5% ,3% Holstebro Kommune ,5% ,9% Syddjurs Kommune ,3% ,0% Norddjurs Kommune ,0% ,4% Randers Kommune ,2% ,4% Silkeborg Kommune ,6% ,4% Samsø Kommune ,1% ,0% Skanderborg Kommune ,4% ,0% Århus Kommune ,1% ,6% Ikast-Brande Kommune ,2% ,3% Ringkøbing-Skjern Kommune ,8% ,8% Hedensted Kommune ,8% ,4% Skive Kommune ,3% ,2% Viborg Kommune ,5% ,0% Regionen i øvrigt ,7% ,7% Region Nordjylland ,9% ,7% Thisted Kommune ,0% ,2% Frederikshavn Kommune ,9% ,8% Vesthimmerlands Kommune ,6% ,0% Rebild Kommune ,4% ,5% Mariagerfjord Kommune ,6% ,4% Jammerbugt Kommune ,2% ,6% Aalborg Kommune ,4% ,0% Hjørring Kommune ,8% ,5% Regionen i øvrigt ,0% ,6%

16 Bilag 1 - side 2 Tendens juni 2013 Antal udlejede værelser Kapacitetsudnyttelse i pct. Værelser i pct. Hele landet ,4% 52,7 53,5 1,5% Region Hovedstaden ,0% 61,6 62,6 1,6% Københavns Kommune ,6% 65,3 66,7 2,1% Frederiksberg Kommune ,5% 58,6 60,4 3,1% Ballerup Kommune ,6% 60 56,3-6,2% Gentofte Kommune ,4% 56,4 54,9-2,7% Høje-Taastrup Kommune ,7% 48,7 46,5-4,5% Lyngby-Taarbæk Kommune ,1% 64,4 64,1-0,5% Tårnby og Dragør Kommuner ,5% 71,3 73,8 3,5% Helsingør Kommune ,2% 42,7 43,2 1,2% Hørsholm Kommune ,5% 52 45,5-12,5% Rudersdal Kommune ,5% 62,3 62,1-0,3% Frederikssund Kommune ,7% 30 29,4-2,0% Frederiksværk-Hundested Kommune ,5% 21,4 24,1 12,6% Gribskov Kommune ,1% 33,6 32,5-3,3% Bornholms Kommune ,9% 48,3 45,6-5,6% Regionen i øvrigt ,5% 54,6 56,4 3,3% Region Sjælland ,5% 39,7 38,9-2,0% Roskilde og Lejre Kommuner ,4% 42,7 44,3 3,7% Odsherred Kommune ,8% 39,1 34,8-11,0% Holbæk Kommune ,3% 35,8 25,3-29,3% Kalundborg Kommune ,9% 36,2 40,7 12,4% Ringsted Kommune ,3% 47,7 47,7 0,0% Slagelse Kommune ,3% 37,9 34,1-10,0% Lolland Kommune ,0% 25,4 26,2 3,1% Næstved Kommune ,9% 62,5 59,6-4,6% Guldborgsund Kommune ,2% 43,7 46,5 6,4% Vordingborg Kommune ,7% 31,9 26,2-17,9% Regionen i øvrigt ,8% 36,9 37,4 1,4% Region Syddanmark ,5% 47,8 48,5 1,5% Middelfart Kommune ,6% 46,7 46,1-1,3% Assens Kommune ,6% 47,4 49 3,4% Faaborg-Midtfyn Kommune ,7% 41,7 49,6 18,9% Nyborg Kommune ,7% 42,6 44,7 4,9% Odense Kommune ,8% 44,2 44,5 0,7% Svendborg Kommune ,4% 49,2 47,3-3,9% Haderslev Kommune ,9% 46,2 56,7 22,7% Sønderborg Kommune ,2% 58,6 60,1 2,6% Tønder Kommune ,1% 44,6 40,2-9,9% Esbjerg Kommune ,7% 60 65,3 8,8% Varde Kommune ,4% 34,2 38,3 12,0% Aabenraa Kommune ,3% 36 38,7 7,5% Fredericia Kommune ,9% 44 43,5-1,1% Kolding Kommune ,5% 50,5 51,8 2,6% Vejle Kommune ,1% 48,7 47,8-1,8% Regionen i øvrigt ,9% 51,3 50,1-2,3% Region Midtjylland ,9% 44,4 44,6 0,5% Horsens Kommune ,7% 45,8 48 4,8% Herning Kommune ,4% 37,1 35,9-3,2% Holstebro Kommune ,6% ,2% Syddjurs Kommune ,2% 27 21,1-21,9% Norddjurs Kommune ,2% 21,4 28,2 31,8% Randers Kommune ,2% 39,6 38,7-2,3% Silkeborg Kommune ,7% 55,2 49,1-11,1% Samsø Kommune ,9% 32,5 38,6 18,8% Skanderborg Kommune ,8% 31,1 33,9 9,0% Århus Kommune ,9% 63 61,5-2,4% Ikast-Brande Kommune ,4% 33,9 29,6-12,7% Ringkøbing-Skjern Kommune ,1% 44,6 40,8-8,5% Hedensted Kommune ,2% 39,3 43,9 11,7% Skive Kommune ,8% 41,6 42,9 3,1% Viborg Kommune ,0% 41,6 44 5,8% Regionen i øvrigt ,0% 34,5 40,9 18,6% Region Nordjylland ,3% 43,5 44,9 3,2% Thisted Kommune ,3% 29,3 33,5 14,3% Frederikshavn Kommune ,6% 45,6 45-1,3% Vesthimmerlands Kommune ,3% 36,6 42,5 16,1% Rebild Kommune ,4% 50,8 47,9-5,7% Mariagerfjord Kommune ,0% 47,9 55,4 15,7% Jammerbugt Kommune ,7% 35,7 36,3 1,7% Aalborg Kommune ,4% 46,7 48,8 4,5% Hjørring Kommune ,1% 35,4 36,3 2,5% Regionen i øvrigt ,1% 42,7 46,7 9,4%