Effekten af kommunernes integrationsindsats

Transkript

1 Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005

2 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse eller uddannelse 3.1 Analysedesign Resultater på landsplan Resultater på kommunalt plan Delanalyse 1: effektmålet ved beskæftigelse i mindst 2 måneder Delanalyse 2: effektmålet ved beskæftigelse i mindst 6 måneder Sammenligning af resultaterne i delanalyse 1 og Afsluttende bemærkninger om analysen 17 Bilag 1 Bilag 2 1

3 1. Indledning 1.1 Baggrund Siden 1. januar 1999 har kommunerne haft til opgave at integrere udlændinge omfattet af integrationsloven. Nyankomne udlændinge skal bl.a. tilbydes et treårigt introduktionsprogram bestående af danskundervisning og beskæftigelses- eller uddannelsesrettede tilbud. For at udvikle en metode til måling af effekten af kommunernes integrationsindsats samt bidrage til at afdække årsagerne til, at nogle kommuner ser ud til at have større succes med deres integrationsindsats end andre, gennemfører Integrationsministeriet nu to årlige effektmålinger af kommunernes integrationsindsats. Den ene effektmåling måler kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges selvforsørgelse eller ordinær uddannelse, dvs. den måler, hvor hurtigt kommunerne er til at få udlændinge på introduktionsydelse væk fra offentlig forsørgelse eller i ordinær uddannelse (på SU). Den effektmåling blev offentliggjort den 8. marts 2005 og er tilgængelig på ministeriets hjemmeside. Denne foreliggende effektmåling måler kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse eller ordinær uddannelse, dvs. den måler, hvor hurtigt kommunerne er til at få udlændinge omfattet af integrationsloven i beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Denne effektmåling er en videreudvikling af ministeriets første effektmåling af kommunernes integrationsindsats, der blev gennemført og offentliggjort i april De to effektmålinger om hhv. selvforsørgelse og beskæftigelse bygger på forskellige målgrupper og omfatter forskellige måleperioder. Således kan de to effektmålinger ikke sammenlignes, men de supplerer hinanden i forsøget på at danne et overblik over, hvilke kommuner der er gode til at integrere udlændinge. Formålet er overordnet, at kommunerne på baggrund af effektmålingerne kan lære af hinanden, således at de mindre effektive kommuner lærer af de effektive kommuner. For en oversigt over forskelle og ligheder mellem effektmålingerne se bilag 1. Alle effektmålingerne er udarbejdet af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) for Integrationsministeriet. 1 Den første effektmåling af kommunernes integrationsindsats, april 2004, er tilgængelig på integrationsministeriets hjemmeside. 2

4 Under udviklingen af effektmålingerne har der været nedsat en følgegruppe med deltagere fra KL og Integrationsministeriet. 1.2 Rapportens opbygning Denne rapport præsenterer kun resultaterne fra effektmålingen af kommunernes integrationsindsats målt på udlændinges beskæftigelse eller uddannelse. I kapitel 2 sammenfattes resultaterne af effektmålingen. I kapitel 3 beskrives metoden og forudsætningerne for effektmålingen samt resultaterne på landsplan og på kommunalt plan. For en mere uddybende gennemgang af antagelser og model må henvises til AKFs samlede analyse: Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse , som er tilgængelig på integrationsministeriets og AKFs hjemmeside. 3

5 2. Sammenfatning Denne effektmåling rangerer kommunernes integrationsindsats ved at måle, hvor hurtigt kommunerne er til at få udlændinge under integrationsloven i beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Idet der - så vidt muligt - er taget højde for kommunernes og udlændingenes forskellige karakteristika, kan analysen anvendes til at sammenligne kommunernes integrationsindsats. Effektmålingen viser, at i perioden afsluttes i alt 28 pct. af forløbene med beskæftigelse eller uddannelse i mindst 2 måneder, mens 72 pct. af forløbene er uafsluttede. I forhold til effektmålingen fra april 2004 er 6,6 pct.point flere udlændinge, ifølge den nye måling, kommet i beskæftigelse eller uddannelse. Det kan dog ikke entydigt afklares om denne udvikling skyldes, at der er kommet et års ekstra data med i årets analyse eller om flere er kommet i beskæftigelse eller uddannelse. I en delanalyse om mere varig beskæftigelse eller uddannelse (6 måneder) afsluttes 21 pct. af forløbene med beskæftigelse eller uddannelse, mens 79 pct. af forløbene er uafsluttede. Dvs. færre udlændinge kommer i mere varig beskæftigelse eller uddannelse i perioden, hvilket kan skyldes fx sæsonarbejde. De kommuner, der hurtigst får udlændinge under integrationsloven i beskæftigelse eller uddannelse på kort sigt (mindst 2 måneder), er Hjørring, Tårnby, Rødovre, Helsingør og Glostrup Kommuner hurtigst. Derimod er Ribe, Lyngby- Taarbæk, Holbæk, Hørsholm og Svendborg Kommuner sammenlignet med de øvrige 45 kommuner i analysen længst om at få udlændinge i beskæftigelse eller uddannelse. Kommuner, der hurtigst får udlændinge under integrationsloven i mere varig beskæftigelse eller uddannelse (mindst 6 måneder), er Hjørring, Tårnby, Glostrup, Ishøj og Helsingør Kommuner. Derimod er Hørsholm, Næstved, Lyngby- Taarbæk, Holbæk og Svendborg Kommuner længst om at få udlændinge i beskæftigelse eller uddannelse end de øvrige kommuner. Der er således især tre kommuner: Hjørring, Tårnby og Helsingør Kommuner, der markerer sig positivt i analysen, idet de både på kort og længere sigt yder en effektiv integrationsindsats. Derudover er der fire kommuner: Lyngby- Taarbæk, Holbæk, Hørsholm og Svendborg Kommuner, som gennemgående er længst tid om at få udlændinge i beskæftigelse eller uddannelse i forhold til de øvrige kommuner, der indgår i analysen. 4

6 3. Effektmåling af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse eller uddannelse 3.1 Analysedesign Denne effektmåling er en videreudvikling og opdatering af den første effektmåling fra april 2004 og måler, hvor hurtigt udlændinge under integrationsloven kommer i beskæftigelse eller påbegynder en ordinær uddannelse 2. Analysemodellen tager højde for, at kommunerne har forskellige forudsætninger for at integrere udlændinge, samt at udlændinge har forskellige forudsætninger for at blive integreret. Herved kan kommunernes integrationsindsats måles og sammenlignes. I forhold til den første effektmåling er der foretaget en videreudvikling af analysemodellen. Der måles nu på en længere periode, idet analysen omfatter udlændinge ankommet i perioden 1. januar 1999 til 31. december Endvidere er der inddraget flere forklarende variable i analysen. Der anvendes fortsat en varighedsanalysemodel. Effektmålingen indeholder to delanalyser: den første delanalyse (1) ser på udlændinge, der har været i beskæftigelse eller ordinær uddannelse i mindst 2 sammenhængende måneder (som i analysen fra april 2004). Den anden delanalyse (2) ser på udlændinge, der har været i beskæftigelse eller ordinær uddannelse i mindst 6 sammenhængende måneder (nyt). I delanalyse 2 måles således på en mere varig beskæftigelses- eller uddannelsesforløb. Siden 1. januar 2004 kan kommunerne modtage et resultattilskud pr. udlænding under integrationsloven, som kommer i beskæftigelse i mere end 6 sammenhængende måneder i den treårige introduktionsperiode. Derfor vil de fremtidige effektmålinger fokusere på beskæftigelse i mindst 6 sammenhængende måneder. Resultattilskuddet var dog ikke implementeret i analyseperioden for denne måling. I forhold til den første effektmåling af kommunernes integrationsindsats fra april 2004 er der nu korrigeret for flere karakteristika for kommunerne og for udlændingene (nye variable er kursiveret i boks 3.1). Der er fx inddraget oplysninger om, hvilket spor i danskundervisning den enkelte udlænding går på, 2 Ordinær uddannelse er uddannelser indenfor det ordinære uddannelsessystem fx erhvervsfaglige, gymnasiale og videregående uddannelser. 5

7 hvilket siger noget om personens medbragte uddannelsesniveau 3. Det har desuden været forsøgt at inddrage flere forudsætninger end dem, der fremgår af boks 3.1, men disse viste sig ikke at have indflydelse på analysen (fx væksten i antallet af arbejdspladser i kommunen og sæsonvariationen i ledigheden). I boks 3.1 fremgår en oversigt over de to delanalyser, antallet af integrationsforløb, variable og datagrundlag. Boks 3.1: Oversigt over grundlaget for effektmålingen Specifikation Delanalyse 1 Delanalyse 2 Beskæftigelse eller ordinær uddannelse i mindst 2 mdr. Beskæftigelse eller ordinær uddannelse i mindst 6 mdr. Antal integrationsforløb Kommunale karakteristika, der tages højde for Udlændinges karakteristika, der tages højde for Datagrundlag Den kommunale ledighedsprocent, andelen af indvandrere fra tredjelande i kommunen i forhold til indbyggertallet, andelen af indvandrere omfattet af integrationsloven i forhold til indbyggertallet samt andelen af arbejdspladser, der kræver kvalifikationer på højt eller mellemhøjt niveau Køn, opholdsgrundlag, oprindelsesland, alder, om personen bor sammen med en partner, og om det i givet fald er en dansker, børn, år for opholdstilladelse, helbred, hvilket spor i danskundervisningen personen er blevet placeret på, samt om personen er kvoteflygtning eller har humanitær opholdstilladelse Danmarks Statistik og AKFs forskerdatabase Note 1: Antallet af forløb i delanalyse 2 er mindre end i delanalyse 1. Det skyldes at udlændinge, der ankommer de sidste 6 måneder af måleperioden ikke har mulighed for at leve op til kriteriet. Derfor udelukkes alle personer, der ankommer de sidste 8 måneder af analyseperioden. 3.2 Resultater på landsplan Af tabel 3.1 fremgår antallet af forløb, der afsluttes med beskæftigelse eller uddannelse i henholdsvis mindst 2 og 6 måneder. Det skal noteres, at antallet af integrationsforløb ikke præcist afspejler antallet af personer i analysen, idet nogle flytter til en anden kommune før de er kommet i beskæftigelse eller uddannelse og derfor indgår i analysen med mere end et forløb 4. 3 Spor 1 er for personer, som er (latinsk) analfabeter, spor 2 er for personer, som har en kort medbragt uddannelse og spor 3 for personer med en lang medbragt uddannelse. 4 I delanalyse 1 er 6,0 pct. udlændinge flyttet i perioden, mens der i delanalyse 2 er 7,3 pct. udlændinge, der er flyttet i måleperioden. 6

8 Tabel 3.1: Antal forløb, som er afsluttet med beskæftigelse eller uddannelse i perioden , for udlændinge under integrationsloven i procent. Delanalyse 1: Beskæftigelse eller uddannelse i mindst 2 måneder Delanalyse 2: Beskæftigelse eller uddannelse i mindst 6 måneder Beskæftigelse Uddannelse Hverken beskæftigelse eller uddannelse Antal forløb 26,5 1,8 71, ,6 1,3 79, Kilde: Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse , AKF, marts I delanalyse 1 afsluttes 26,5 pct. af forløbene med beskæftigelse, mens 1,8 pct. af forløbene afsluttes med ordinær uddannelse. Hermed bliver i alt 28,3 pct. af forløbene afsluttet med beskæftigelse eller uddannelse, mens 71,7 pct. er uafsluttede. I forhold til den første effektmåling fra april 2004 er der sket en stigning i antallet af udlændinge, der er kommet i beskæftigelse eller uddannelse. I analysen var 20,8 pct. kommet i beskæftigelse af mindst 2 måneders varighed og 0,9 pct. i uddannelse af mindst 2 måneders varighed. Dvs. 6,6 pct.point flere udlændinge er således ifølge den nye måling kommet i beskæftigelse eller uddannelse. Det er dog ikke entydigt om denne udvikling skyldes, at analysen er blevet udvidet med et år eller om der faktisk er flere udlændinge, der er kommet i beskæftigelse eller uddannelse. I delanalyse 2 (6 sammenhængende måneders beskæftigelse eller uddannelse) afsluttes 19,6 pct. af forløbene med egentlig beskæftigelse, mens 1,3 pct. afsluttes med ordinær uddannelse. Hermed bliver 20,9 pct. af forløbene afsluttet med beskæftigelse eller uddannelse, mens knap 4 ud af 5 forløb er uafsluttede. Antallet af forløb, der afsluttes til mere varig beskæftigelse eller uddannelse er således lavere, hvilket kan skyldes, at en række af de udlændinge, der kommer i beskæftigelse eller i uddannelse, i mange tilfælde kun er det i et begrænset antal måneder fx pga. sæsonarbejde. Overordnet er sandsynligheden for at have påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse i mindst 6 måneder inden for det første år efter opholdstilladelsen er 7

9 på 15 pct., inden for det andet år er sandsynligheden 23 pct. og inden for det tredje år er sandsynligheden 30 pct. (hhv. 20 pct., 32 pct. og 42 pct. for beskæftigelse eller uddannelse i mindst 2 måneder). Dvs. der er en stigende sandsynlighed for at komme i beskæftigelse eller uddannelse med opholdstidens længde. Måleperioden er endnu for kort til at sige noget sikkert om sandsynligheden for fjerde år. Tabel 3.2 viser antallet af forløb, der afsluttes med beskæftigelse eller uddannelse for henholdsvis mænd og kvinder for de to delanalyser. Tabel 3.2: Antal forløb, som er afsluttet med beskæftigelse eller uddannelse i perioden , for mandlige og kvindelige udlændinge under integrationsloven i procent. Beskæftigelse Uddannelse Hverken beskæftigelse eller uddannelse Antal forløb Delanalyse 1: Beskæftigelse eller uddannelse Mænd 32,9 1,7 65, i mindst 2 mdr. Kvinder 22,0 1,9 76, Delanalyse 2: Beskæftigelse eller uddannelse i mindst 6 mdr. Mænd Kvinder 24,3 16,2 1,3 1,2 74,4 82, Kilde: Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse , AKF, marts Blandt forløbene for mandlige udlændinge er 34,5 pct. afsluttet med beskæftigelse eller uddannelse i minimum 2 måneder. Den tilsvarende andel blandt de kvindelige udlændinge er 23,9 pct. I delanalyse 2 afsluttes 25,6 pct. af forløbene for mandlige udlændinge med beskæftigelse eller uddannelse, mens 17,4 pct. af forløbene for kvinder afsluttes med beskæftigelse eller uddannelse. Dermed er det generelle billede, at flere mænd end kvinder er kommet i beskæftigelse eller har påbegyndt en uddannelse på trods af, at der i analysen indgår flere kvinder end mænd. 8

10 Tabel 3.3: Antal forløb fordelt på opholdsgrundlag, som er afsluttet med beskæftigelse eller uddannelse i mindst 2 måneder i perioden , for udlændinge under integrationsloven, i procent. I beskæftigelse eller uddannelse Hverken i beskæftigelse eller uddannelse Antal forløb Flygtninge 14,0 86, Familiesammenførte til flygtninge 6,8 93, Familiesammenførte til andre end flygtninge 41,8 58, I alt 28,3 71, Kilde: særkørsel fra AKF. Det er især familiesammenførte til andre end flygtninge, der er kommet i beskæftigelse eller uddannelse i mindst 2 måneder (ca. 42 pct.). Derimod er kun 14 pct. forløb for flygtninge og knap 7 pct. af forløbene for familiesammenførte til flygtninge komme i beskæftigelse eller uddannelse i mindst 2 måneder i perioden (gælder ca. samme fordeling for delanalyse 2). I effektmålingen fra 2004, var det ligeledes familiesammenførte til andre end flygtninge, der havde størst succesrate. 3.3 Resultater på kommunalt plan Overordnet analyseres, hvor hurtigt kommunerne får integreret udlændinge under integrationsloven ved at måle tidsrummet fra en udlænding opnår opholdstilladelse til vedkommende påbegynder enten ordinær beskæftigelse eller uddannelse. I boks 1 er en kort beskrivelse af, hvordan effektmålet beregnes. Boks 1: Beskrivelse af effektmålet Effektmålet for en kommunes integrationsindsats beregnes ved først at måle den gennemsnitlige observerede varighed fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller uddannelse for udlændinge, der er omfattet af analysen. For at gennemføre en sammenligning eller benchmarking af kommunernes integrationsindsats, beregnes på baggrund af modellen dernæst den gennemsnitlige forventede varighed dvs. hvor hurtigt den pågældende kommune forventes at kunne få en udlænding i beskæftigelse eller uddannelse fra opholdstilladelse i Danmark. I denne beregning korrigeres for den enkelte kommunes generelle vilkår og for udlændinges forskellige karakteristika. Effektmålet svarer til differencen mellem den gennemsnitlige observerede varighed og den gennemsnitlige forventede varighed. 9

11 Såfremt den gennemsnitlige observerede varighed er mindre end den gennemsnitlige forventede varighed, betyder det, at der går kortere tid, end man skulle forvente (givet de nævnte karakteristika), før udlændingene første gang kommer i beskæftigelse eller ordinær uddannelse. I dette tilfælde vil effektmålet være negativt, hvilket vil sige, at kommunen ifølge effektmålet har succes med integrationen af udlændinge. Omvendt betyder en positiv værdi af effektmålet, at der i den pågældende kommune i gennemsnit går længere tid end forventet, før udlændingen kommer i beskæftigelse eller ordinær uddannelse. AKF har, af hensyn til den statistiske sikkerhed, valgt kun at rangordne de ca. 50 kommuner med flest forløb for udlændinge under integrationsloven. Der er således en lang række kommuner, som ikke indgår i rangordningen. Analyserne kan dermed kun sige noget om, hvordan de 50 valgte kommuner placerer sig i forhold til hinanden og giver derfor ikke et samlet billede af, hvordan alle landets kommuner klarer integrationsopgaven. Det er ligeledes af hensyn til den statistiske sikkerhed valgt at basere effektmålet på den gennemsnitlige (observerede og forventede) varighed op til to år. Dvs. at den gennemsnitlige varighed i hver enkelt kommune højst kan være to år. Denne restriktion har betydning for de varigheder, der beregnes i effektmålingen, idet forløb som ikke var afsluttede efter to år tæller som uafsluttede forløb (dvs. kom ikke i beskæftigelse eller i uddannelse) selv om de måske blev afsluttet efterfølgende. Beregningen af varigheden kan således anvendes til at rangordne kommunerne, men ikke til at sige noget præcist om, hvor lang tid det reelt tager at få udlændinge i beskæftigelse eller uddannelse. 3.4 Delanalyse 1- effektmåling af beskæftigelse i mindst 2 måneder I dette afsnit redegøres for effektmålet for kommunernes integrationsindsats, når vellykket integration bestemmes som beskæftigelse eller uddannelse i mindst 2 sammenhængende måneder. Tabel 3.4 viser en rangordning af de 50 kommuner, der indgår i sammenligningen. Rangordningen viser, hvilke kommuner der er hurtigst til at få udlændinge i beskæftigelse eller uddannelse, når der er korrigeret for udlændingenes og kommunernes forudsætninger. Rangordningen er foretaget på baggrund af effektmålet, der fremgår af den fjerde kolonne i tabellen. 10

12 I tabellens tredje kolonne fremgår de gennemsnitlige observerede varigheder (antal måneder), som ikke er korrigeret for forskelle i udlændingenes og kommunernes karakteristika. En lav værdi af den gennemsnitlige observerede varighed i en kommune kan afspejle en god integrationsindsats i relation til at få udlændinge i beskæftigelse eller i uddannelse, men kan også skyldes, at udlændingenes eller kommunens karakteristika er særligt gunstige. Effektmålet angiver den gennemsnitlige observerede varighed (i måneder) fra opholdstilladelse til beskæftigelse eller påbegyndelse af uddannelse minus den gennemsnitlige forventede varighed, givet de nævnte karakteristika ved udlændingene i kommunen og kommunens generelle vilkår. Tabel 3.4: Effektmålet for 50 kommuners integrationsindsats, når vellykket integration bestemmes som beskæftigelse eller uddannelse i mindst 2 måneder. 1 Rangordning Kommune Observerede gns. varighed (mdr.) Effektmål Sign. niveau 2 Antal forløb 1 Hjørring 18,063-2,155 *** Tårnby 16,655-2,001 *** Rødovre 16,096-1,643 *** Helsingør 16,976-1,495 *** Glostrup 16,042-1,361 * Herlev 14,990-1,317 * Vejle 17,893-1,219 ** Frederikshavn 20,420-1,119 ** Roskilde 16,989-1,114 ** Korsør 19,636-1, Ballerup 16,189-1,027 * Køge 16,984-1, Silkeborg 19,403-1,020 ** Frederiksberg 16,474-0,856 ** Ishøj 13,202-0, København 16,285-0,621 *** Horsens 18,203-0, Haderslev 19,719-0, Gladsakse 17,802-0, Greve 17,232-0, Hillerød 18,484-0, Bornholm 21,628-0, Høje Taarstrup 16,167-0, Sønderborg 19,393-0, Gentofte 18,955-0,

13 26 Kolding 19,394-0, Ålborg 20,223-0, Odder 21,123 0, Albertslund 15,395 0, Esbjerg 19,447 0, Holstebro 20,332 0, Viborg 20,478 0, Søllerød 20,459 0, Herning 19,947 0, Hvidovre 17,425 0, Odense 20,073 0,556 ** Slagelse 18,507 0, Århus 19,869 0,707 *** Næstved 20,496 0,711 * Brøndby 16,740 0, Fredericia 20,479 0,795 * Thisted 21,218 0,807 * Randers 20,861 0,861 *** Sorø 21,378 0,920 * Nykøbing-Falster 21,309 1,083 * Ribe 22,290 1,168 *** Lyngby-Taarbæk 20,278 1,221 *** Holbæk 20,020 1,285 ** Hørsholm 20,848 1,342 ** Svendborg 21,848 1,708 *** 162 Hele landet 19,318 0, Kilde: Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse , AKF januar Da analysen er baseret på data for godt 4 år, er det af tekniske grunde valgt at basere effektmålet på den forventede varighed op til 2 år. Det betyder, at den beregnede gennemsnitlige varighed i hver enkelt kommune højest kan være 2 år. 2 ***, ** og * betyder, at sandsynligheden for, at effektmålet for hver kommune er uden forklaringskraft, er mindre end henholdsvis 5 pct., 10 pct. og 20 pct. Ingen * betyder at effektmålet er insignifikant, dvs. at man statistisk ikke kan afvise at den sande værdi af effektmålet er lig nul. Tabellen viser, at Hjørring, Tårnby, Rødovre, Helsingør og Glostrup Kommuner er (hhv. 2,2, 2,0, 1,6, 1,5 og 1,4 måneder) hurtigere end modellen forudsiger, til at få udlændinge under integrationsloven i beskæftigelse eller uddannelse. Disse fem kommuner synes således at yde en mere effektiv integrationsindsats end de øvrige 45 kommuner, der indgår i analysen. Nederst i tabellen ligger Ribe, Lyngby-Taarbæk, Holbæk, Hørsholm og Svendborg Kommuner, som er længere end forventet (hhv. 1,2, 1,2, 1,3, 1,3 og 1,7 måneder længere) sammenlignet med de øvrige 45 kommuner i analysen. I forhold til de 50 kommuner, der i perioden havde flest udlændinge under integrationsloven er disse fem kommuner således mindst effektive til at få udlændinge i beskæftigelse eller uddannelse. 12

14 I forhold til effektmålingen fra april 2004 kan det nævnes, at Hjørring og Tårnby ligeledes lå blandt de fem hurtigste kommuner. Derimod er Ishøj, Greve og Hillerød Kommuner gået fra en topplacering til at være placeret dårligere i denne effektmåling. I den anden ende af rangordningen lå ligeledes Lyngby- Taarbæk og Svendborg Kommuner, mens Næstved og Århus Kommuner i denne nye effektmåling har bevæget sig væk fra bunden. 3.4 Delanalyse 2 - effektmåling med beskæftigelse i mindst 6 måneder I dette afsnit redegøres for effektmålet for kommunernes integrationsindsats, når succesfuld integration bestemmes som beskæftigelse eller uddannelse i mindst 6 sammenhængende måneder. Tabel 3.5 viser en rangordning af de 52 kommuner 5, der indgår i sammenligningen baseret på effektmålet. Rangordningen viser, hvilke kommuner der er hurtigst til at få udlændinge i beskæftigelse eller uddannelse, når der er korrigeret for udlændingenes og kommunernes forudsætninger. Der sker en lille ændring i rangordningen af kommunerne i denne måling i forhold til ovenstående. De fleste kommuner er dog placeret nogenlunde ens (se næste afsnit for mere herom). Tabel 3.5: Effektmålet for 52 kommuners integrationsindsats når succesfuld integration er bestemt som beskæftigelse eller uddannelse i mindst 6 måneder. 1 Rangordning Kommune Observerede gns. varighed (mdr.) Effektmål Sign. niveau 2 Antal forløb 1 Hjørring 19,499-1,997 *** Tårnby 18,283-1,847 *** Glostrup 17,145-1,666 ** Ishøj 14,772-1,503 ** Helsingør 18,461-1,444 *** Ballerup 17,417-1,320 ** Vejle 19,350-1,146 *** Køge 18,569-0, Sønderborg 20,159-0, Herlev 16,957-0, Silkeborg 20,759-0,752 * Frederiksberg 18,288-0,660 * Roskilde 18,848-0, Gladsakse 18,902-0, Da kommune nummer 50, 51 og 52 har samme antal forløb blandt udlændingene, der indgår i analysen, viser tabellen resultaterne for 52 kommuner. 13

15 15 København 18,131-0,477 *** Gentofte 20,008-0, Frederikshavn 22,061-0, Bornholm 22,335-0, Greve 18,767-0, Hillerød 19,894-0, Rødovre 18,937-0, HøJe Taastrup 18,042-0, Ålborg 21,291-0, Haderslev 21,232-0, Herning 20,689 0, Slagelse 19,391 0, Horsens 20,426 0, Kolding 20,919 0, Holstebro 21,368 0, Fredericia 21,098 0, Brøndby 17,881 0, Odder 22,251 0, Skive 21,907 0, Odense 21,236 0,459 ** Hvidovre 19,068 0, Nykøbing-Falster 21,850 0, Skanderborg 22,840 0, Søllerød 21,805 0, Esbjerg 21,087 0, Albertslund 17,630 0, Randers 21,823 0,617 * Ribe 22,766 0,682 * Thisted 22,367 0,686 * Allerød 22,001 0, Viborg 22,095 0,804 ** Sorø 22,517 0,815 * Århus 21,315 0,887 *** Hørsholm 21,582 0,888 * Næstved 21,994 0,969 *** Lyngby-Taarbæk 21,172 0,979 *** Holbæk 21,268 1,040 * Svendborg 22,730 1,345 *** 157 Hele landet 20,576 0, Kilde: Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse , AKF januar Da analysen er baseret på data for godt 4 år, er det af tekniske grunde valgt at basere effektmålet på den forventede varighed op til 2 år. Det betyder, at den beregnede gennemsnitlige varighed i hver enkelt kommune højest kan være 2 år. 2 ***, ** og * betyder, at sandsynligheden for, at effektmålet for hver kommune er uden forklaringskraft, er mindre end henholdsvis 5 pct., 10 pct. og 20 pct. Ingen * betyder at effektmålet er insignifikant, dvs. at man statistisk ikke kan afvise at den sande værdi af effektmålet er lig nul. 14

16 Tabellen viser, at Hjørring, Tårnby, Glostrup, Ishøj og Helsingør Kommuner er (hhv. 2,0, 1,8, 1,7, 1,5 og 1,4 måneder) hurtigere end modellen forudsiger, til at få udlændinge i varig beskæftigelse eller uddannelse. Nederst i tabellen ligger Hørsholm, Næstved, Lyngby-Taarbæk, Holbæk og Svendborg Kommuner, som dermed er længere om at få udlændinge i varig beskæftigelse eller uddannelse end de øvrige kommuner i analysen (med hhv. 0,9, 1,0, 1,0, 1,0 og 1,3 måneder længere end forventet ud fra modellen). 3.6 Sammenligning af resultaterne i delanalyse 1 og 2 I dette afsnit sammenlignes kommunernes placering i delanalyse 1 og 2. Da delanalyserne kun præsenterer de 50 kommuner med flest forløb, betyder det, at det ikke nødvendigvis vil være de samme kommuner, der indgår i de to delanalyser 6. Tabel 3.6 viser kommunernes placering i målingerne når succesfuld integration bestemmes til beskæftigelse eller uddannelse i henholdsvis mindst 2 og 6 måneder. I tabellen indgår i alt 54 kommuner, idet Korsør Kommune kun indgår i delanalyse 1, mens Allerød, Skanderborg og Skive Kommuner kun indgår i delanalyse 2. Tabel 3.6: Sammenligning af kommunernes placering i de to delanalyser Kommune Placering ved bestemmelse om 2 måneders beskæftigelse eller uddannelse Placering ved bestemmelse om 6 måneders beskæftigelse eller uddannelse Forskydning Hjørring Tårnby Rødovre Helsingør Glostrup Herlev Vejle Frederikshavn Roskilde Korsør Ballerup Køge I delanalyse 2 indgår som omtalt i boks 3.1 færre integrationsforløb end i delanalyse 1, hvilket medfører, at det ikke er helt de samme kommuner, der indgår i de to delanalyser. 15

17 Silkeborg Frederiksberg Ishøj København Horsens Haderslev Gladsakse Greve Hillerød Bornholm Høje Taarstrup Sønderborg Gentofte Kolding Ålborg Odder Albertslund Esbjerg Holstebro Viborg Søllerød Herning Hvidovre Odense Slagelse Århus Næstved Brøndby Fredericia Thisted Randers Sorø Nykøbing-Falster Ribe Lyngby-Taarbæk Holbæk Hørsholm Svendborg Allerød Skanderborg Skive Hjørring, Tårnby, Rødovre, Helsingør og Glostrup Kommuner rangerer øverst i delanalyse 1 og er dermed hurtigere end modellen forudsiger, til på kort sigt at 16

18 få udlændinge under integrationsloven i beskæftigelse eller uddannelse. I delanalyse 2 er det Hjørring, Tårnby, Glostrup, Ishøj og Helsingør Kommuner, der rangerer øverst. Hermed placerer Hjørring, Tårnby og Helsingør Kommuner sig igen blandt de bedst placerede kommuner, hvilket vil sige, at de tre kommuner både er gode til at få udlændinge under integrationsloven i beskæftigelse eller uddannelse både på kort (2 måneder) og længere (6 måneder) sigt. Rødovre Kommune, der i delanalyse 1 var blandt de tre bedste kommuner bliver i delanalyse placeret på en 22. plads, hvilket viser, at kommunen er god til at få udlændinge i beskæftigelse eller uddannelse på kort sigt, men i forhold til sammenligningskommunerne er dårligere til at få udlændingene i mere varig beskæftigelse eller uddannelse. Endelig markerer Ishøj sig ved at bevæge sig fra en 15. plads til en 4. plads i delanalyse 2, hvilket vil sige, at kommunen ser ud til at yde en mere effektiv indsats med hensyn til at få udlændinge under integrationsloven i beskæftigelse/uddannelse i mere varig beskæftigelse eller uddannelse. I den anden ende af rangordningen ligger Ribe, Lyngby-Taarbæk, Holbæk, Hørsholm og Svendborg Kommuner, som i delanalyse 1 er længere end forventet, sammenlignet med de øvrige 45 kommuner i analysen, til at få udlændinge i beskæftigelse eller uddannelse. I delanalyse 2 ligger Hørsholm, Næstved, Lyngby-Taarbæk, Holbæk og Svendborg Kommuner nederst i rangordningen. Fire af disse kommuner klarede sig også dårligt i delanalyse 1, kun Næstved er rykket ned i forhold til delanalyse 1. Som tabellen viser, er i alt 4 kommuner placeret mere end 9 point bedre i delanalyse 2 end i delanalyse 1. Det gælder Ishøj, Sønderborg, Slagelse og Fredericia Kommuner. Derimod klarer 5 kommuner sig mere end 9 point dårligere i delanalyse 2 end i delanalyse 1. Det gælder Rødovre, Horsens, Albertslund, Viborg, og Næstved Kommuner, som altså er mindre effektive til at få udlændinge i mere varig beskæftigelse eller uddannelse. 3.7 Afsluttende bemærkninger til effektmålingen Denne analyse giver ikke et endeligt svar på, hvilke kommuner der er bedst/dårligst til at integrere udlændinge under integrationsloven, idet der fortsat kun er få kommuner, der indgår i analysen og da at analyseperioden stadig er kort. 17

19 Overordnet gælder, at det desuden ikke er muligt at korrigere for alle forhold, der gør sig gældende i kommunerne og for den enkelte udlænding. Der kan således være forudsætninger blandt kommunerne og blandt udlændingene, som det ikke har været muligt at inddrage i denne effektmåling bl.a. pga. manglende data. Målingen er dog af væsentlig højere kvalitet end en sammenligning af kommunerne ved simple nøgletal, idet der tages højde for en række centrale forskelle mellem kommunerne og udlændingene. For at afdække årsagerne til at nogle kommuner ifølge analysen har større succes med deres integrationsindsats end andre, skal der foretages supplerende undersøgelser. Et eksempel på sådanne undersøgelser blev offentliggjort i april 2004 i forbindelse med den første effektmåling af kommunernes integrationsindsats. Derudover giver evalueringen af kommunernes implementering af integrationsloven (Integration i udvikling), som blev offentliggjort den 8. marts 2005, en række bud på forskellene kommunerne imellem. Bl.a. viser den, at sagsbehandlerne har stor indflydelse på det daglige integrationsarbejde. Kun en femtedel af sagsbehandlerne opfylder i høj grad integrationslovens bestemmelser. En femtedel opfylder i ringe grad bestemmelserne og ca. 60 pct. af sagsbehandlerne opfylder nogle af bestemmelserne. I de kommuner, hvor lokalpolitikerne bakker op om integrationsarbejdet, og hvor kommunen har en klar politisk linie vedrørende integrationen, overholder sagsbehandlerne i højere grad integrationslovens bestemmelser. Der er derfor behov for politisk og ledelsesmæssig opbakning og fokus på integrationsområdet for at sikre en vellykket indsats. Der vil løbende ske en videreudvikling af metoden til måling af effekten af kommunernes integrationsindsats, som sammen med en længere måleperiode vil forbedre analysen. Ministeriets effektmålinger har især til formål at skabe grundlag for erfaringsudveksling mellem kommunerne, således at de kommuner, der viser sig at yde en mindre effektiv indsats kan lære af de kommuner, som viser sig at yde en effektiv indsats. Ved at fokusere på, hvad de effektive kommuner gør anderledes i deres indsats, er det muligt for alle kommunerne at blive bedre til at udføre den daglige integrationsindsats. Integrationsministeriet vil således igen opfordre kommunerne til at benytte effektmålingerne som udgangspunkt for større erfaringsudveksling om integrationsindsatsen fx via ministeriets erfa- 18

20 ringsdatabase, idet der fortsat er behov for at kommunerne forbedrer deres integrationsindsats. 19

21 Bilag 1 Oversigt over forskelle og ligheder mellem Integrationsministeriets effektmålinger. Population Offentliggjort Måleperiode Forklarende variable a) Den første effektmåling af kommunernes integrationsindsats April 2004 Alle udlændinge under integrationsloven ml år Den kommunale ledighedsprocent, andelen af indvandrere fra tredjelande i kommunen i forhold til indbyggertallet, andelen af indvandrere omfattet af integrationsloven i forhold til indbyggertallet Datagrundlag Danmarks Statistik og AKFs forskerdatabase Køn, opholdsgrundlag, oprindelsesland, alder, om personen bor sammen med en partner, og om det i givet fald er en dansker, børn, år for opholdstilladelse, helbred, b) Effektmåling af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Alle udlændinge under integrationsloven ml år Ovenstående samt andelen af arbejdspladser, der kræver kvalifikationer på højt eller mellemhøjt niveau Ovenstående samt hvilket spor i danskundervisningen personen er blevet placeret på, samt om personen er kvoteflygtning eller har humanitær opholdstilladelse Danmarks Statistik og AKFs forskerdatabase c) Effektmåling af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges selvforsørgelse Marts 2004 Udlændinge under integrationsloven, som ved deres ankomst modtog introduktionsydelse ml år 1999-uge 15 i 2004 Den kommunale ledighedsprocent, andelen af indvandrere fra tredjelande i kommunen i forhold til indbyggertallet, andelen af indvandrere omfattet af integrationsloven i forhold til indbyggertallet samt andelen af arbejdspladser, der kræver kvalifikationer på højt eller mellemhøjt niveau Køn, opholdsgrundlag, oprindelsesland, alder, om personen bor sammen med en partner, og om det i givet fald er en dansker, børn, år for opholdstilladelse, helbred, hvilket spor i danskundervisningen personen er blevet placeret på, samt om personen er kvoteflygtning eller har humanitær opholdstilladelse Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register 20

22 Bilag 2 Som det fremgår af bilag 1 er forskellen mellem den første effektmåling fra 2004 og denne videreudviklede udgave, at der nu er korrigeret for flere variable både for kommunerne og for udlændingene. Det har været forsøgt at inddrage yderligere variable, som dog ikke har vist sig signifikante. Derudover er der kommet et års data mere med i analysen. I 2004-analysen blev rangordnet de 44 kommuner, der havde mere end 50 udlændinge under integrationsloven i perioden I årets analyse blev rangordnet de ca. 50 kommuner med flest udlændinge under integrationsloven. Der er således også en række kommuner med i årets analyse, som ikke var med sidste år. Sammenligning af kommunernes placering i delanalyse 1 med effektmålingen fra april 2004 Kommune Placering i delanalyse 1 (2 måneders beskæftigelse eller uddannelse) i 2005 Placering ved bestemmelse om 2 måneders beskæftigelse eller uddannelse i 2004 Hjørring 1 2 Tårnby 2 3 Rødovre 3 14 Helsingør 4 20 Glostrup 5 29 Herlev 6 25 Vejle 7 16 Frederikshavn 8 13 Roskilde 9 12 Korsør 10 - Ballerup Køge Silkeborg Frederiksberg 14 9 Ishøj 15 1 København Horsens Haderslev 18 - Gladsakse 19 8 Greve 20 4 Hillerød 21 5 Bornholm 22 - Høje Taastrup Sønderborg 24 - Gentofte 25 7 Kolding

23 Ålborg Odder 28 - Albertslund Esbjerg Holstebro Viborg Søllerød Herning Hvidovre Odense Slagelse Århus Næstved Brøndby Fredericia Thisted Randers Sorø 44 - Nykøbing-Falster 45 - Ribe 46 - Lyngby-Taarbæk Holbæk 48 - Hørsholm 49 - Svendborg Derimod er der en række kommuner, som Skagen, Trundholm, Haslev og Karlebo Kommuner, der ikke er med i årets analyse fordi der er andre kommuner, som i perioden havde flere udlændinge under integrationsloven. Nogle kommuner har bevæget sig ned af rangordningen i forhold til analysen. Det kan delvis skyldes at de nye variable, der inddrages i analysemodellen får betydning for kommunens placering og delvis, at det ekstra år, der er medtaget i analyse, påvirker kommunens placering meget. Ishøj Kommune, som i 2004-analysen rangerede øverst ligger i årets analyse på en 15. plads. En særanalyse viser, at årsagen til ændringen i placeringen især skyldes de nye variable, der indgår i analysen og i mindre grad udviklingen i Derimod glæder det for Brøndby og Greve Kommuner, som også har ændret sin placering markant, at de nye variable ikke har påvirket placeringen, derfor må 22

24 det antages at være udviklingen i 2002, der har haft indflydelse på de to kommuners ændrede placering. 23