Miljøgodkendelse Stubberupvej 9, 4700 Næstved

Transkript

1 1 - Miljøgodkendelse, Stubberupvej 9, 4700 Næstved Miljøgodkendelse Stubberupvej 9, 4700 Næstved CVR nr Center for Miljø og Natur Næstved Kommune Rådmandshaven Næstved Tlf Side 1 af 7

2 Miljøgodkendelse til anvendelse af udspredningsarealer tilhørende Stubberupvej 9, 4700 Næstved, CVR-nr Denne miljøgodkendelse fastlægger de vilkår, der gælder for udbringningsarealer drevet af Kurt Pedersen, Stubberupvej 9, 4700 Næstved i Næstved Kommune. Vilkårene sikrer, at udbringningen af husdyrgødning kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Da der er tale om en 16 godkendelse af udbringningsarealer, omfatter ansøgningen og denne godkendelse ikke oplysninger om bygninger og anlæg. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie. I forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelsen, har Næstved Kommune med bistand fra konsulentvirksomheden Aglaja vurderet det ansøgte projekt. Vurderingen fremgår af bilag 1, og er sammen med ansøgningen baggrund for miljøgodkendelsens vilkår. På baggrund af nedenstående materiale og de heraf afledte vilkår meddeler Næstved Kommune hermed godkendelse til bedriftens arealer i henhold til 16 i Lovbekendtgørelse om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug nr. 868 af Ansøgningen om miljøgodkendelse fremsendt via (nr , version 1), - Beskrivelse og vurdering af arealer for udbringning af husdyrgødning på Stubberupvej 9, 4700 Næstved, bilag 1. Oplysninger om ejendom og husdyrbrug Ejendomsnummer CVR Ejer Kurt Pedersen, Stubberupvej 9, 4700 Næstved Resume Udbringningsarealet udgør ca. 54 ha. Der er ansøgt om modtagelse af 75 DE (dyreenheder) minkgylle. Der er ingen egen produktion af husdyrgødning. Udbringningsarealerne ligger i oplandet til Karrebæk Fjord, og alle arealer er placeret i nitratklasse 3. Dyretrykket på arealerne er 1,39 DE/ha. Det generelle krav til beskyttelse af overfladevande mod udvaskning af nitrat overholdes ved at bedrifts kvælstofnorm reduceres. Udvaskningen af kvælstof bliver derved på niveau med et konventionelt drevet planteavlsbrug uden brug af husdyrgødning. På en enkel mark er der vurderet behov for en bræmme med restriktioner til udbringningen af gylle for at beskytte levested for bilag IV-arter. 2 Side 2 af 7

3 Der er ikke noget fosforoverskud på arealerne, og det er vurderet, at der fra det ansøgte projekt ikke vil være nogen påvirkning med fosfor på Karrebæk Fjord, eller øvrige overfladevande. Naboorientering og partshøring Næstved Kommune vurderer, at det ansøgte forhold er af underordnet betydning for naboerne, og derfor er der ikke gennemført høring af naboer, jf. husdyrlovens 56 stk. 2. Udkastet har været sendt i høring hos ansøger og ansøgers konsulent, samt hos Henrik Nordling som leverer gylle til arealerne. Godkendelsen gives på følgende vilkår Generelle vilkår 1) Godkendelsen omfatter udbringningsarealerne drevet af bedriften Stubberupvej 9, 4700 Næstved, i alt 54 ha. 2) Arealerne skal drives i overensstemmelse med de oplysninger, der er beskrevet i miljøgodkendelsen, og den tilhørende ansøgning og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. 3) Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af denne miljøgodkendelse på bedriften. De vilkår, der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften. Information om ændringer på virksomheden 4) Ændringer i ejerforhold (eller hvem der har ansvar for driften) skal meddeles til kommunen, Center for Miljø og Natur. Arealer 5) Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens udspredningsarealer svarende til 75 DE gylle pr planår (1/8-31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 1,39 DE/ha. Udbringningen svarer således til kg N og 1300 kg P pr. planår. 6) En mindre del af gødningsmængden jævnfør vilkår 5, kan erstattes med pilleret hønsegødning. Kvitteringer for køb af gødningen, samt indlægsseddel skal kunne fremvises ved tilsyn. 7) For at sikre levestedet for bilag IV-arter sættes følgende vilkår for det østlige vandhul på mark 1 (for placering af vandhullet se kort 3 i bilag 1): a) Flydende husdyrgødning, der udbringes indenfor 20 meter (dog 10 m for svinegylle) fra vandhullet, skal nedfældes eller være forsuret. b) bræmmen skal udmåles fra vandhullets øvre brinkkant mod udbringningsarealet. 3 Side 3 af 7

4 c) Der skal føres logbog for bræmmen med angivelse af gødningstype, udbragt mængde, udbringningstidspunkt og udbringningsmetode. Logbogen skal kunne fremvises ved tilsyn. 8) Der kan ses bort fra vilkår 7 punkt a) og b) hvis dyretrykket holdes på maks. 0,7 DE/ha. 9) Der må på arealerne ikke spredes anden gødning, som skal indgå i et gødningsregnskab (f.eks. kunstgødning, spildevandsslam) end den ansøgte mængde husdyrgødning. Egenkontrol 10) Følgende materiale skal som et minimum til enhver tid kunne forevises tilsynsmyndigheden: Mark- og gødningsplan, sædskifteoversigt og regnskab min. 5 år tilbage. Dokumentation for modtaget husdyrgødning (mængde, type og leverandør) Dokumentation for køb af pilleret gødning (faktura og indlægsseddel).. Enkeltbetalingsansøgning Logbog for bræmme i henhold til vilkår 7. Offentliggørelse og klagevejledning Godkendelsen annonceres den på kommunens hjemmeside. Afgørelsen kan inden 4 uger fra afgørelsens annoncering, dvs. senest den påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettiget er du som ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen, samt visse organisationer. Klageberettigede er orienteret ved annonceringen, og kopi af godkendelsen er sendt til organisationer og myndigheder. Du klager via. Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Næstved Kommune. Vi videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Såfremt afgørelsen påklages, vil du blive orienteret om det. En klage har ikke opsættende virkning for ibrugtagning af godkendelsen med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene, jf. husdyrgodkendelsesloven 90. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen. 4 Side 4 af 7

5 Revurdering og retsbeskyttelse I henhold til bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 40 skal tilsynsmyndigheden regelmæssigt og mindst hver 10. år tage bedriftens samlede miljøgodkendelse op til revurdering. Første revurdering skal dog foretages 8 år efter meddelelsen. Denne godkendelse skal første gang tages op til revurdering den Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 40, stk. 2 bl.a. hvis der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, hvis forureningen medfører skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, eller hvis forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse. Orientering Hvis miljøgodkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, som ikke har været udnyttet i de seneste 3 år, jf. husdyrgodkendelsesloven 33. Miljøstyrelsen har tidligere udtalt, at en 16 godkendelse kan betragtes som fuldt udnyttet, hvis der modtages mindst halvdelen af den tilladte mængde. Hvis der foretages ændringer i udspredningsarealet skal det forinden anmeldes til kommunen jævnfør 25 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Ændringer i kommende planperiode skal anmeldes til kommunen, senest 1. august. Kommunen vurderer herefter, hvorvidt de nye arealer er mere sårbare, end de arealer de skal erstatte og kommunens tilkendegivelse gives inden 1. oktober. Hvis kommunen ikke kan acceptere de nye arealer kan anmeldelsen enten trækkes tilbage, eller der kan fremsendes en ny. En ny anmeldelse skal i givet fald være kommunen i hænde senest 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser imod de nye arealer meddeles det inden 31. december. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser, herunder husdyrgødningsbekendtgørelsen også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Ved akut forurening skal alarmcentralen straks kontaktes på 112. Udarbejdelsen af denne godkendelse er omfattet af bekendtgørelsen om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn. Taksten og timebetaling er fastsat af miljøministeriet. Næstved Kommune, den Med venlig hilsen Anja Rasmussen Landbrugs- og vandløbsmedarbejder 5 Side 5 af 7

6 Center for Miljø og Natur Næstved Kommune Rådmandshaven Næstved Tlf Bilag: 1. Beskrivelse og vurdering af arealer for udbringning af husdyrgødning på Stubberupvej 9, 4700 Næstved Kopi sendt til: - Konsulent, Heidi Ledskov, Gefion, hsl@gefion.dk - Henrik Nordling, Trælløsevej 50, 4160 Herlufmagle - Embedslægeinstitutionen, Sjælland, Rolighedsvej 7,2, 4180 Sorø, via seost@sst.dk - NaturErhvervstyrelsen, Nyrupsgade 30, 1780 København V, via jordbrugskontrol@naturerhverv.dk (det tidligere plantedirektorat) - Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Nordensvej 3, 7000 Fredericia, via mail@dkfisk.dk - Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Kirkedalsvej 4, Vedslet, 9732 Hovedgård, via nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk. - Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV. Lokalafdeling: Friluftsrådet for SydvestSjælland, att. Arne Kristensen, Stendyssevej 17, 4171 Glumsø, via mail: sydvest@friluftsraadet.dk. - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V, via ae@aeraadet.dk. - Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postbox 2188, 1017 København K, via fbr@fbr.dk. - Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, Vingsted, 7182 Bredsten, via lbt@sportsfiskerforbundet.dk, cskotte@cas.org - Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V., natur@dof.dk og naestved@dof.dk - Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N, via 6 Side 6 af 7

7 - Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø., via dnnaestved-sager@dn.dk 7 Side 7 af 7

8 2 - Bilag 1, Stubberupvej 9, 4700 Næstved Bilag 1 Beskrivelse og vurdering af arealer for udbringning af husdyrgødning på Stubberupvej 9, 4700 Næstved CVR nr

9 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Arealernes beliggenhed Markdata Påvirkning fra udbringningsarealer af sårbar natur og sårbare arter Naturområder beskyttet af 7 i Lov miljøgodkendelse af husdyrbrug mv Naturområder beskyttet af 3 i Naturbeskyttelsesloven og sårbare arter, herunder Bilag IV-arter Natura 2000-områder Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand Nitratudvaskning til overfladevand Nitratudvaskning til grundvand Fosforudvaskning til overfladevand Fosforudvaskning til fosforfølsomme Natura 2000 områder Anvendelse af bedst tilgængelig teknik Hensynet til kulturhistoriske værdier Sammenfatning Referencer Bilag

10 1 Indledning Der ansøges om godkendelse af udspredningsarealer (ansøgning nr ). Baggrunden for ansøgningen er, at arealerne skal modtage minkgylle fra 11 miljøgodkendt husdyrbrug tilhørende Henrik Nordling, Trælløsevej 50, 4160 Herlufmagle. Ansøgningen indeholder et udbringningsareal på 54 ha med et standardsædskifte S2. Der udbringes i ansøgt drift 75 DE minkgylle svarende til 1,39 DE/ha. Ansøger har oplyst, at enkelt ukurante hjørner og trekanter af markerne, hvor en gyllespreder ikke kan kører, vil der i stedet for minkgylle blive spredt pilleret hønsegødning. Der har ifølge ansøgningsmaterialet ikke tidligere være udbragt husdyrgødning på arealerne. Næstved Kommune har i henhold 19 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug vurderet projektets mulige påvirkning af miljøet og omgivelserne. Der modtages gylle svarende til et reelt gødningstryk på 1,39 DE/ha, svarende til kg N og 1300 kg P pr. planår, hvilket er en forudsætning for miljøvurderingerne, og der stilles derfor vilkår om dette. Kommunen har på grundlag af ansøgningen og miljøredegørelsen foretaget en vurdering af udspredningsarealernes påvirkning af naturen. Vurdering af påvirkning af natur fra marker, ligger til grund for, om der er indsat konkrete vilkår i selve godkendelsen. Vilkår På baggrund af ovenstående stilles der vilkår om: Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens udspredningsarealer svarende til 75 DE gylle pr planår (1/8-31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 1,39 DE/ha. Udbringningen svarer således til kg N og 1300 kg P pr. planår. En mindre del af gødningsmængden kan erstattes med pilleret hønsegødning. Kvitteringer for køb af gødningen, samt indlægsseddel skal kunne fremvises ved tilsyn. 1.1 Arealernes beliggenhed Udbringningsarealerne er beliggende nord for landsbyen Kyse, nordvest for Næstved (se Kort 1). Det samlede areal er på 53,98 ha. 1.2 Markdata Udbringningsarealernes placering i nitrat- og fosfor-klasser fremgår af nedenstående tabel. 10 3

11 Klasse Total N 0 N 1 N 2 N 3 Grund vand P 0 P 1 P 2 P 3 Areal (Ha) 53, ,98 0 0, ,97 Tabel 1. Udbringningsarealerne og deres placering i N- og P-klasser jf. ansøgningsskemaet Kort 1. Beliggenhed af Natura 2000-område nr. 163, Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose og kategori 1- og 2-naturområder i forhold til udbringningsarealerne, der indgår i ansøgningen. Kategori 1-natur er angivet med grønt i Natura 2000-områderne og kategor1 2-natur med orange. 2 Påvirkning fra udbringningsarealer af sårbar natur og sårbare arter 2.1 Naturområder beskyttet af 7 i Lov miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. Efter ændringen af husdyrloven i april 2011, blev lovens 7 ændret, således den ammoniakfølsomme natur blev opdelt i tre kategorier. Kategori 1-natur Denne kategori omfatter de ammoniakfølsomme Natura 2000-naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for området og er kortlagt af Naturstyrelsen i forbindelse med Natura 2000-planlægningen. Naturtyperne kan ses i bilag 2 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. 11 4

12 Kategori 1-natur omfatter ligeledes 3-heder og 3-overdrev indenfor Natura områder, som ikke er nævnt ovenfor. Susåen er kortlagt som habitatnaturtype 3260, Vandløb med vandplanter. Men denne naturtype er ikke kategoriseret som kvælstof-følsom. Nærmeste kategori 1-natur er skovhabitatnaturtypen "Bøg på muld", typekode 9130, i Gunderslevholm Dyrehave knap 5½ km nordvest for udspredningsarealerne (se Kort 1). Desuden findes rigkær og skovhabitatnaturtyper i hhv. Slagmosen og Rådmandshaven mere end 7 km øst for udspredningsarealerne (se Kort 1). Udpegningsgrundlaget for naturtyper for beskyttelsesområderne er gengivet i Bilag 1.1, og områderne er beskrevet i basisanalysen /22/ og Natura 2000-planer /20, 21 & 23/. Kategori 2-natur Kategori 2-natur omfatter højmoser, lobeliesøer samt heder større end 10 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og overdrev større end 2,5 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, som er beliggende udenfor Natura 2000-områder. Det nærmeste 7-overdrev ved Birkemosegård er beliggende ved Ladby Overdrev syd for Troldbjerg. Omhandlende overdrev er besigtiget af Næstved kommune i 2011, og arealet opfylder fortsat kriteriet for at være et 7-overdrev. Botanisk er det dog ikke værdifuldt, men domineret af Almindelig Rajgræs og Hvid-Kløver. Overdrevsarter findes i tilstrækkelig mængde og udbredelse til, at lokaliteten er omfattet af 3. Overdrevet ved Birkemosegård er beliggende godt 2 km øst for udspredningsarealerne. Øvrige kategori 2-naturområder er beliggende mere end 4 km fra udspredningsarealerne. Kategori 3-natur For kategori 3-natur gælder, at kommunen konkret skal vurdere følgende beskyttede, ammoniakfølsomme naturtyper uden for Natura 2000-områder, som ikke er omfattet af kategori 1 og 2: Heder, moser og overdrev, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, og ammoniakfølsomme skove (se kort 2). Skov defineres som arealer, der er større end ½ ha og mere end 20 meter brede, og som er bevokset med træer, der danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne en sluttet skov af højstammede træer, jf. skovlovens definition af skov. Udspredningsarealerne ligger i et områder, hvor der bortset fra vandhuller, er langt til nærmeste 3-områder. Således er kategori 2-overdrevet ved Ladby Overdrev det nærmeste kategori 3-naturområde af den type, der også er 3. Nærmeste skov, der vurderes at være kvælstoffølsom og opfylder kriterierne herfor, er en lille løvskovs lund beliggende nær landsbyen Lund og meter øst for mark 3 (se kort 2). Der er i forbindelse med godkendelsesansøgningen ikke foretaget besigtigelse af denne lund, der er delvist tilplantet med nåleskov i dag. Vurdering Kategori 1-natur: de nærmeste udspredningsarealer er beliggende godt 5½ km fra kortlagt kategori 1-natur i Natura 2000-område nr I denne afstand vil der ikke være nogen påvirkning af kategori 1-naturtyperne. 12 5

13 Kategori 2-natur: nærmeste kategori 2-natur er beliggende i en afstand af godt 2 km og øst for udspredningsarealerne. I denne afstand vil der ikke være nogen påvirkning af kategori 2-natur. Kategori 3-natur: ca m øst for den sydlige del af mark 3 findes en gammel løvskovslund. Selvom mark 3 ikke tidligere har modtaget husdyrgødning vurderes det ikke, at skoven i den pågældende afstand og med den konkrete placering vil modtage en merbelastning, der overstiger 1 kg N/ha/år. Det er Næstved kommunes samlede vurdering, at der ikke vil være nogen væsentlig negativ påvirkning fra afdampet ammoniak på naturområder omfattet af 7 for så vidt angår kategori 1-, 2- eller 3-natur. 2.2 Naturområder beskyttet af 3 i Naturbeskyttelsesloven og sårbare arter, herunder Bilag IV-arter En række habitatnaturtyper og 3-arealer er sårbare over for nitrat- og fosforpåvirkninger. Udvaskning af nitrat og afstrømning af fosfor fra udbringningsarealerne kan medføre væsentlige miljøpåvirkninger af overfladevand (vandløb, søer og fjord- og kystvande) samt våde terrestriske naturtyper som kilder, væld og kær. Tilstanden i naturarealer må ikke ændres uden forudgående dispensation fra kommunen. Især de 3-naturområder og levesteder for Bilag IV-arter, der ligger lige op til udbringningsarealer, vil være under direkte påvirkning. I Danmark findes der 80 dyre- og plantearter, der er omfattet af EF-Habitatdirektivets bilag IV (kaldet bilag IV-arter) som særlig strengt beskyttede i deres naturlige udbredelsesområder ifølge direktivets artikel 12. På eller nær udbringningsarealerne findes med stor sandsynlighed Bilag IV-padder og flagermus. Vandhuller og andre 3-naturtyper samt levesteder for Bilag IV-padder På eller nær udspredningsarealerne udgøres beskyttet natur alene af to markvandhuller på mark 1 (kort 2). Vandhullerne er besigtiget af kommunen i 2008 i forbindelse med kommunens 3-reigstrering og vurderet til at have god eller middel naturtilstand (hhv. de østlige og vestlige vandhul). Vandhullerne er næringsrige søer med flydebladsvegetation (habitatnaturtypekode 3150). Vurderet ud fra luftfoto er vandhullerne i så god tilstand, at de sandsynligt kan udgøre potentielle ynglebiotoper for Bilag IV-arterne Springfrø og Stor Vandsalamander. Denne vurdering understøttes af 3-registreringen, der beskriver et godt naturindhold i vandhullerne. I vurderingen af, hvorvidt et givent vandhul eller naturområde vurderes at være potentielt levested for en eller flere Bilag IV-padder er inddraget en række levestedsparametre. Det drejer sig primært om: er vandhullet helt eller delvist lysåbent, dvs. kan vandet blive opvarmet forekommer der lavvandede partier er det massivt eutrofieret er bilag IV-arten udbredt i området er der raste-/forurageringsområder i nærheden indgår vandhullet i et netværk af levesteder, og er der mulighed for vandring/spredning mellem disse 13 6

14 forekommer der levende hegn og naturarealer i øvrige omkring vandhullet Springfrø er udbredt på Sydsjælland og specielt i områder nær løvskov. I skovrige områder med mange vandhuller eller oversvømmelser kan den optræder endog meget talrigt. Springfrø yngler desuden gerne i markvandhuller, men opholder sig i skov og beplantninger uden for yngletiden. Stor Vandsalamander er almindelig i det sydøstlige Danmark i vandhuller og formodes at findes i op mod halvdelen af vandhullerne i kommunen. Især i vandhuller med bedst vandkvalitet og uden fisk vil sandsynligheden være størst. Arten opholder sig efter yngleperioden forsat lige omkring vandhullet eller meter derfra. Udover nævnte Bilag IV-padder findes med stor sandsynlighed en række flagermusarter i området; disse er ligeledes på habitatdirektivets Bilag IV. De almindeligste og mest sandsynlige arter i Næstved Kommune er vandflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus og dværgflagermus /8,9/. Kort 2. Beskyttede naturtyper, vist med rødt. Mindre kategori 3-skov ses øst for mark 3. Kommunens vurdering Ved godkendelse af projekter skal kommunen vurdere, om udbringning af husdyrgødning beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder for bilag IV arterne i det naturlige udbredelsesområde. Endvidere må der ikke ske negativ påvirkning af 3-naturområder. En del naturtyper og en række arter er meget følsomme overfor husdyrgødning. Naturtyper og levesteder, der ligger lige op til udbringningsarealer, vil især være under direkte påvirkning. 14 7

15 Det vurderes på baggrund af tilgængelig viden, at følgende forhold vil kunne påvirke naturindholdet i 3-arealer, bilag IV-padderne og deres yngle- og rasteområder negativt i forbindelse med udbringning af husdyrgødning: 1. Naturområder kan forringes ved afdampning af ammoniak fra udbragt flydende husdyrgødning. Det vurderes af Danmarks Miljøundersøgelser /16,19/, at der op til m fra et udbringningsareal sker en afdampning, som overstiger 1 kg N pr. ha. Påvirkningen er så stor, at den generelle naturtilstand kan forringes, og paddernes fouragerings- og opholdsarealer kan blive påvirket negativt. Hvis den flydende husdyrgødning nedfældes, eller er forsuret vurderes der ikke at ske en afdampning af ammoniak i en størrelse, som vil medføre forringelse af naturområdet. Hvis der udbringes fast møg uden nedbringning på f.eks. en græsmark, kan påvirkningen på 1 kg N/ha pr år være i en afstand på op til 100 meter. o Der kan derfor blive stillet vilkår om, at gyllen skal være forsuret eller at den skal nedfældes, hvis den bringes ud inden for 20 meter (dog 10 meter hvis det er svinegylle) fra beskyttede naturområder eller naturområder, der med stor sandsynlighed er levested for bilag IV arter. o Hvis der udbringes fast husdyrgødning kan der indsættes et vilkår om, at denne kun må udbringes nærmere end 100 meter fra naturarealet, hvis den nedbringes i jorden inden 6 timer (husdyrgødningsbekendtgørelsens regler ved udbringning på ubevoksede arealer). Projektet kan kun godkendes under forudsætning af, at tilstanden i beskyttede naturtyper ikke forringes og af, at der ikke sker en beskadigelse eller ødelæggelse herunder gradvis forringelse af yngle- eller rasteområder for Bilag IV-arter jf. Habitatbekendtgørelsens 11 og Naturbeskyttelseslovens 29a. Det skal endvidere fremhæves, at vurderingerne i forhold til påvirkninger af natur skal foretages i forhold til merbelastninger af naturområder og arter, dvs. forøgede mængder af udbragt husdyrgødning eller udbringning på arealer, hvor der ikke tidligere har været udbragt husdyrgødning. På markerne omkring vandhullerne har der ikke tidligere være udbragt husdyrgødning, og merbelastning med ammoniak vil derfor stamme fra udbringning med det ansøgte dyretryk på 1,39 DE/ha. Vandhullerne ligger i remise eller omgivet af udyrket areal på alle sider. Det vestlige vandhul er på 3/4 af sit bredareal omgivet af et ca. 10 meter bredt bevoksningsbælte. Det er vores vurdering, at der for at sikre levested for Bilag IV-padder skal etableres en zone, hvor gyllen nedfældes eller forsures, omkring det østlige vandhul på mark 1 (se kort 2). For at sikre, at afdampningen af ammoniak ikke medfører en merbelastning, der overstiger 1 kg N/ha/år, skal nedfældningszonen være mindst 20 m bred (dog 10 m hvis det er svinegylle). Det skal bemærkes, at en del af denne zone allerede i dag er udtegnet af udspredningsarealet. I henhold til teknologibladet om nedfældning af gylle i sort jord vurderes det, at ammoniakfordampningen fra minkgylle svarer til ammoniakfordampningen fra udbragt kvæggylle /30/. 15 8

16 Det vestlige vandhul vurderes at "ligge i læ" fra den bevoksning, der omgiver den overvejende del af vandhullet, og vi vurderer derfor, at merdeposition af kvælstof på vandhullet ikke vil overstige 1 kg/ha/år. Bedriften er økologisk, og ansøger har oplyst, at der oftest kun vil blive udbragt husdyrgødning med et dyretryk på 0,7 DE/ha/år. Ved dette lave dyretryk er det vores vurdering, at der ikke vil være en belastning af naturområdet med over 1 kg N/ha pr år og at dette dyretryk derved ikke vil medføre, at der sker en tilstandsændring i den pågældende naturlokalitet. Ansøger har derudover oplyst, at på enkelt ukurante hjørner og trekanter af markerne, hvor en gyllespreder ikke kan kører, vil der i stedet for minkgylle blive spredt pilleret hønsegødning. Denne gødningsform vurderes at have en meget lav ammonaikfordampning, som ligeledes ikke kan medføre en belastning af naturområder med over 1 kg N/ha pr år. Der er her tale om en meget lille delmængde af den samlede mængde husdyrgødning der spredes, og hønsegødningen og gyllemængden må ikke overstige det ansøgte dyretryk på 1,39 DE/ha. Kommunens samlede vurdering er, at der med det indsatte vilkår ikke vil ske negativ påvirkning af beskyttede naturtyper ( 3-vandhuller) og levesteder for Bilag IV-padder. Vilkår For at sikre levestedet for Bilag IV-padder sættes der følgende vilkår for det østlige vandhul på mark 1 (for placering af vandhullet se kort 3): a) Flydende husdyrgødning, der udbringes indenfor 20 meter (dog 10 meter for svinegylle) fra vandhullet, skal nedfældes eller være forsuret. b) bræmmen skal udmåles fra vandhullets øvre brinkkant mod udbringningsmarken. c) Der skal føres logbog for bræmmen med angivelse af gødningstype, udbragt mængde, udbringningstidspunkt og udbringningsmetode. Logbogen skal kunne fremvises ved tilsyn. Der kan ses bort fra ovenstående vilkår hvis dyretrykket holdes på maks. 0,7 DE/ha pr. år. 16 9

17 Kort 3. Lokalisering af vandhul på mark 1, hvor der er restriktioner for udbringningsmetode. 2.3 Natura 2000-områder Det nærmeste Natura 2000-område i forhold til udspredningsarealerne er Natura område nr. N163, Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose. Det ligger i sin korteste afstand 2 km nord for udspredningsarealerne (se Kort 1). Natura 2000-området består af habitatområde H146 og H194 samt af fuglebeskyttelsesområde F91 og F93 (se Tabel 1). Natura 2000-områdets samlede areal er på ha. Udspredningsarealerne er desuden mod syd beliggende ned til på Natura 2000-område nr. 169, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde Udpegningsgrundlaget for naturtyper og arter for beskyttelsesområderne er gengivet i Bilag 1, og områderne er beskrevet i basisanalysen /22/ og Natura 2000-planer /20, 21, 23/. Natura 2000-området strækker sig langs Susåen fra lidt vest for Rønnede til Næstved. På en stor del af strækningen er det dog kun selve åløbet, der er udpeget. I områdets østlige del er et sammenhængende område mellem Holmegårds Mose, Gammellung, Tuerne og Porsmose udpeget som fuglebeskyttelses- og habitatområder. Mod vest er Tystrup-Bavelse Sø det dominerende landskabselement omfattet af Natura Slagmosen og naturskoven Rådmandshave ved Næstved i den sydlige del er udpeget som habitatområde. 17 Suså er Sjællands største vandløb, og er levested for internationalt beskyttelseskrævende arter som pigsmerling, bæklampret og tykskallet malermusling. Åen løber igennem et afvekslende morænelandskab med Tystrup-Bavelse Sø, som er ynglested for arter som havørn og isfugl. Den østlige del af Natura 2000-området rummer et mosekompleks med internationalt vigtige naturtyper som aktiv højmose, hængesæk, tidvis våd eng, avneknippemose og skovbevokset tørvemose. Holmegårds Mose er Østdanmarks vigtigste højmose, selv om den er reduceret voldsomt i forhold til sin 10

18 oprindelige størrelse. Den er levested for en række plante- og dyrearter af national og regional betydning. Engsnarre og rørhøg er beskyttelseskrævende ynglefugle knyttet til mosekomplekset, og rastende arter som sangsvane og sædgås forekommer i internationalt betydelige antal. Sydligst i Natura 2000-området findes Slagmosen med rigkær og indslag af den sjældne naturtype indlandssalteng. Derudover er der flere steder i området vigtige forekomster af skovnaturtyper, hvor bøgeskov på muldbund er dominerende, og hvor aske- og elleskov udgør vigtige skovarealer tættest på sø og å. Rundt om Tystrup Sø findes flere kilder og væld, især i Frederikskilde Skov i nord. Flere skove i området er udlagt til naturskov uden drift /22/. Natura 2000-område 163, Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose Habitatområder H145, Holmegårds Mose H146, Rådmandshaven H194, Suså med Tystrup Bavelse Sø og Slagmosen Fuglebeskyttelsesområder F91, Holmegårds Mose, Gammellun6, Tuerne og Porsmose F93, Tystrup Bavelse Sø Tabel 1. Nærmeste internationale beskyttelsesområde i forhold til udspredningsarealerne. Vurdering Før der træffes afgørelse om tilladelse eller godkendelse efter husdyrbrugsloven, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. habitatbekendtgørelsens 7 stk. 1. Princippet i beskyttelsen er, at der ikke i disse områder må foretages noget, som skader de naturværdier (naturtyper og arter), som ligger til grund for deres udpegning. Hvis projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der, jfr. habitatbekendtgørelsens 7 stk. 2, foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Den fælles målsætning for de udpegede områder er, at de naturtyper og arter, som et område er udpeget for at beskytte, skal have en gunstig bevaringsstatus. I kraft af afstanden på 2 km mellem udspredningsarealerne og Natura 2000-området vil der ikke være nogen påvirkning af sidstnævnte fra afdampet ammoniak. Derfor vurderes det, at bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 163 ikke vil blive påvirket af afdampet ammoniak, og dermed, at det ansøgte projekt hverken alene eller sammen med andre planer og projekter i området vil påvirke habitatområdet væsentligt negativt. Samtidigt vurderes det, at udbringningen af husdyrgødning ikke kræver, at der i forhold til påvirkninger fra udbringningsarealerne udarbejdes en egentlig konsekvensvurdering jfr. 7 i Habitatdirektivbekendtgørelsen. Begrundelsen for denne vurdering er, at hverken naturtyper eller arter vurderes at ville blive påvirket negativt

19 Vurderingen af påvirkningen fra udvaskning af næringssalte af Natura 2000-området er givet i afsnit 3. 3 Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 3.1 Nitratudvaskning til overfladevand Udbringningsarealerne ligger i hovedvandopland 2.5, Smålandsfarvandet, der er beliggende i vanddistrikt 35. Arealerne ligger i oplandet til Karrebæk Fjord. Karrebæk Fjord er en del af Natura 2000 område nr. 169: Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. Områdets udpegningsgrundlag kan ses på bilag 1.2. I ansøgningen fremgår det at nitratudvaskningen reduceres ved en reduktion i bedriftens kvælstofnorm. Karrebæk Fjord Alle bedriftens udspredningsarealer er beliggende i oplandet til Karrebæk Fjord. Karrebæk Fjord har uden sammenligning det største opland i vanddistrikt 35. Koncentrationen af næringsstoffer er derfor væsentlig højere end i de øvrige fjorde. Fjorden modtager næringsstoffer fra hele Suså oplandet. Derudover udmunder Fladsåen og Saltø å i fjorden. Der er ofte betydelige forskelle i næringsstofkoncentrationerne inderst og yderst i fjorden. Søsalat og trådalger trives i den nordlige, indre del af fjorden pga. det næringsrige vand. I den øvrige del af fjorden findes der ligeledes søsalat og trådalger, men flere steder findes også flerårige blomsterplanter, deriblandt enkelte ålegræsbede, samt mere sparsomt kransnålalger. Generelt er området artsfattigt, og ganske få arter er dominerende. I Natura-2000-planen for område nr. 169 er fjorden karakteriseret som en kystlagune (naturtype 1150) /26/. I basisanalysen /24/ og i vandplan for Smålandsfarvandet /27/ vurderes tilstanden i fjorden i forhold til forekomst og sammensætning af undervandsplanter. Karrebæk Fjord opfylder ikke sit miljømål for økologisk tilstand. Vurdering I henhold til ansøgningen er det generelle krav til reduktion af nitratudvaskning overholdt ved en udvaskning på 36,1 kg N/ha. Der er ved den ansøgte drift beregnet en udvaskning på 31,1 kg N/ha Denne reducerede udvaskningen er opnået ved at reducere bedrifts kvælstofnorm, og derved ikke sprede anden gødning på arealerne end den ansøgte mængde husdyrgødning. Der kan derved ikke anvendes kunstgødning eller andre former for gødning som skal indgå i et gødningsregnskab. Der vil blive stillet vilkår om dette. I henhold til Miljøstyrelsens vejledning er følgende en forudsætning for meddelelse af en miljøgodkendelse /29/: Pkt. 1: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra 19 12

20 andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. (afskæringskriterie for så vidt angår påvirkning fra projektet i sig selv) Pkt. 2A: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, dog således, at Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. Der er i oplandet til Karrebæk Fjord sket et fald i husdyrproduktionen fra 2007 til 2015 på 7613,9 DE svarende til et fald på 21,4 %. Opgørelsen over dyreholdet er baseret på data fra Det Centrale Husdyrregister og stammer fra en opgørelse fra Statsforvaltningen Nordjylland /28/. I henhold til ovenstående har antallet af dyreenheder i oplandet ikke været stigende siden 1. januar Vi vurderer, at der ikke er andre kilder udover husdyrbrug som siden 2007 kan have medført en øget nitratudvaskning til de aktuelle oplande. Andre kilder kan f.eks. være udledning fra et renseanlæg ved ændring af udledningspunkt fra et opland til de aktuelle oplande, eller etablering af dambrug. Kloakering og spildevandsrensning bliver desuden mere og mere udbredt også i landområderne, der er således grundlag for at antage at udledningen af næringsstoffer herfra er faldende. Dog kan der være forekommet øgede regnvandsbetingede udløb i perioder med store regnvandsmængder. Det er således vores vurdering, at der indenfor det aktuelle opland ikke er sket en stigning i nitratudvaskningen fra husdyrbrug eller fra øvrige kilder. Nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion Alle udspredningsarealerne ligger i Nitratklasse 3. Arealer i nitratklasse 3 er karakteriseret ved, at de afvander til meget kvælstof sårbare områder. Karrebæk Fjord er en kystlagune, den er lavvandet og med langsom vandudskiftning og har karakter af at være et lukket bassin. I henhold til Miljøstyrelsens vejledning om afskæringskriterier for udvaskning af kvælstof, kan det ikke udelukkes, at en ændring i kvælstoftilførselen på mere end 1 % i forhold til den samlede belastning, vil have en synlig effekt på kystlaguners miljøtilstand /29/. Tilsvarende vil det sige, at det i dag ikke er muligt at påvise en effekt på fjordens miljøtilstand, hvis ændringen i nitratkoncentrationen er mindre end 1 %. Miljøstyrelsens vurdering bygger på en analyse fra DMU. Næringsstofbelastningen af den marine del af Natura-2000 område nr. 169 er en trussel mod dets naturtilstand. Bundplanterne (særligt ålegræs) og den tilknyttede fauna er aftaget betydeligt de seneste år /24/. Bundfaunaen er fødegrundlag for en række bundlevende fisk, fugle og havpattedyr der anvender bugten som fødesøgningsområde. Næstved Kommune vurderer i henhold til ovenstående, at hvis bedriftens andel af den samlede udvaskning til Karrebæk Fjord ved ansøgt drift er under en procent, så vil den øgede udvaskning fra bedriften ikke medføre en skadevirkning af Karrebæk Fjord eller af 20 13

21 naturtyper og yngle og rasteområder for arter på udpegningsgrundlaget for beskyttelsesområdet. Ifølge den elektroniske ansøgning vil N-udvaskningen være 33,2 kg N/ha, hvis der ikke anvendes husdyrgødning på arealerne, mens den ved den ansøgte drift er 31,1 kg N/ha. Den husdyrgødningsbaserede belastning er således på -2,1 kg N/ha. Da udvaskningen af kvælstof fra det ansøgte projekt er negativ i forhold til et planteavlsbrug er det vores vurdering, at den ansøgte drift ikke vil medføre en skadevirkning af Karrebæk Fjord eller af naturtyper og yngle og rasteområder for arter på udpegningsgrundlaget for beskyttelsesområderne. Der skal derfor ikke foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektet i henhold til 7 i Habitatdirektivbekendtgørelsen, og der vil ikke blive stillet vilkår i forhold til udvaskningen af kvælstof, der rækker ud over det generelle beskyttelsesniveau. Vilkår Der må på arealerne ikke spredes anden gødning, som skal indgå i et gødningsregnskab (f.eks. kunstgødning, spildevandsslam) end den ansøgte mængde husdyrgødning. 3.2 Nitratudvaskning til grundvand Alle udbringningsarealerne ligger udenfor nitratfølsomme indvindingsoplande. Med hensyn til drikkevandsinteresser ligger arealerne i et område klassificeret som Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Vurdering Såfremt der er brønde/boringer indenfor udbringningsområdet skal de generelle afstandskrav overholdes jf. brønd/boringens indvindingstilladelse. For boringer, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg, er der krav om en dyrknings- gødskning- og sprøjtefri beskyttelseszone på 25 meter. Vi vurderer, at der for beskyttelsen af grundvandet ikke er behov for at stille skærpede vilkår, der rækker ud over de generelle afstandskrav til boringer/brønde. 3.3 Fosforudvaskning til overfladevand Arealerne afvander til Karrebæk Fjord via Harrested Å og Saltø Å. Ingen af arealerne afvander til fosforfølsomme søer. En enkel mark (mark 1) ligger ned til et vandløb. Det er en strækning på ca. 10 m i markens sydøstlige hjørne. Der er ikke stærkt skrående terræn mod de to søer eller til vandløbet på mark 1. Vurdering I henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen skal der udvises hensyn, når der udspredes husdyrgødning på arealer med en hældning på over 6 grader. Fast møg og mineralsk gødning (fast) må ikke spredes indenfor 20 meter fra vandløb og søer over 100 m 2, og flydende husdyrgødning og flydende mineralsk gødning skal nedfældes parallelt med vandmiljøet, når det udbringes indenfor de 20 meter

22 På arealer med en hældning på over 12 grader er det slet ikke tilladt, at udbringe husdyrgødning eller mineralsk gødning indenfor 20 meter fra vandløb og søer over 100 m 2. Med åbne vandløb på eller op til udspredningsarealerne, kan der være risiko for jorderosion til vandløb samt brinkudskridninger, som kan resultere i en direkte tilførsel af fosfor bundet til jordpartikler. Etablering af randzoner og overholdelse af 2 meter bræmmer reducerer risikoen for jorderosion og brinkudskridninger. Generelt har mængden af fosfor ikke nogen større betydning for miljøtilstanden i vandløb. Dårlig miljøtilstand i vandløb skyldes ofte andre forhold end tilførslen af fosfor. Derimod kan fosfor have en stor betydning i søer, og fjorde. Karrebæk Fjord som der afvandes til, er et Natura2000 område overbelastet med fosfor. Se nærmere i afsnit 3.4. Da ingen af arealerne afvander til fosforfølsomme søer og der ikke er risiko for jorderosion til vandløb eller søer, vurderer vi, at der ikke er behov for at stille vilkår i forhold til beskyttelsen af vandløb og søer eller overfladevande i øvrigt mod en fosforpåvirkning fra det ansøgte projekt. 3.4 Fosforudvaskning til fosforfølsomme Natura 2000 områder Udbringningsarealerne ligger alle i opland til Natura 2000-området Karrebæk Fjord, som er overbelastet med fosfor. Oplandet til Karrebæk fjord er i statens udpegning betegnet som opland til sårbare eller meget sårbare Natura 2000-område. I henhold til ansøgningen udbringes der i ansøgt drift 24,1 kg P/ha/år og der fraføres 24,2 kg P/ha/år med afgrøderne med det valgte standardsædskifte. Det giver et beregnet fosforoverskud på bedriftens arealer på - 0,1 kg P/ha/år. Vurdering Arealerne er indplaceret i fosforklasser pga. slutrecipienten, Karrebæk Fjord, er et Natura2000-område som er overbelastet med fosfor. Arealerne er placeret i fosforklasse 3, dvs. at der ikke må være et fosforoverskud på arealerne. I henhold til ansøgningen er beskyttelsesniveauet overfor Karrebæk Fjord overholdt ved et fosforoverskud på -0,1 Kg P/ha/år. Der bliver i godkendelsen stillet vilkår til den mængde husdyrgødning, der må spredes på arealerne og til dens indhold af kvælstof og fosfor i henhold til afsnit 1. Derudover er der via vilkåret i afsnit 3.1 om reduceret kvælstofnorm stillet vilkår om, at arealerne ikke må modtage affaldsprodukter til jordbrugsformål, da de ikke indgår i ansøgningen med dets bidrag af kvælstof og fosfor. Vi vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår for at beskytte fosforfølsomme Natura2000 områder. 4 Anvendelse af bedst tilgængelig teknik Jævnfør Miljøstyrelsen er de teknikker, der i marken kan reducere ammoniakfordampningen ved udbringning, rettet mod at begrænse det tidsrum, i hvilket den mineralske del af kvælstofindholdet i husdyrgødningen er i kontakt med luften, eller sikrer, at den mineralske del forbliver på opløst form

23 Udbringning af husdyrgødningen umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst- og næringsstof optag forekommer, vil nedsætte fordampning og lugtgener, da planterne hurtigt optager den tilførte gødning. I forbindelse med serien af gennemførte vandmiljøplaner samt ammoniakhandlingsplanen er en stor del af de virkemidler, der kan reducere tabet af ammoniak i forbindelse med udbringning af husdyrgødning og øge optagelsen af næringsstoffer tilført med husdyrgødningen allerede implementeret via Husdyrgødningsbekendtgørelsen, der fastsætter generelle regler for, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes. Endvidere er der fastsat regler for, hvornår husdyrgødning må udbringes. Desuden er der i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (gødskningsloven) fastsat bindende normer for den totale kvælstofanvendelse i markdriften samt krav til kvælstofudnyttelsen ved anvendelse af husdyrgødning. Flere af disse virkemidler er også nævnt i BREF-dokumentet for intensiv fjerkræ- og svineproduktion fra 2003 som elementer, der kan indgå i vurderingen af BAT. Husdyrgødningsbekendtgørelsen krav kan opfattes som BAT på området. Sammenfattende vurderer vi, at husdyrbruget ved overholdelse af gældende lovgivning opfylder kravet om BAT i forbindelse med udspredning af husdyrgødning. 5 Hensynet til kulturhistoriske værdier Der findes beskyttede jord- og eller stendiger omkring udbringningsmarkerne (se Kort 3). Sten- og jorddiger, der er omfattet af bestemmelserne i Museumslovens 29 a, må ikke beskadiges eller sløjfes uden dispensation fra myndigheden. Ingen af udspredningsmarkerne er beliggende på deklarationsfredede arealer. Vurdering Næstved Kommune vurderer i den konkrete sag, at der i forhold til Museumslovens 29a ikke er konflikter med det ansøgte projekt, såfremt markerne drives med normal landbrugsmæssig drift, uden at det påvirker eller beskadiger digerne. Der sættes derfor ikke vilkår i forhold til beskyttelse af jord- og stendiger eller i forhold til fredninger

24 Kort 4. Beskyttede jord- og stendiger er vist med rødt omkring udspredningsmarkerne. 6 Sammenfatning Næstved Kommune vurderer sammenfattende, at driften af arealerne med de stillede vilkår, ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af miljøet og at der, ved overholdelse af de generelle lovkrav og ovennævnte vilkår, anvendes den bedst tilgængelige teknik til at forebygge og begrænse eventuel forurening. 7 Referencer 1. Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbåret kvælstof ved udvidelser og etablering af større husdyrbrug, 2003 (Ammoniakmanualen) af Skov- og Naturstyrelsen (opdateret udgave, dec. 2005). 2. Danmarks Miljøundersøgelser 2010: Deposition af N komponenter 2010 kommuner GIS-temaer fra vedr. DEVANO-kortlagte naturtyper og levesteder, beskyttede naturtyper, 7-naturtyper, risikoanalyser for målsatte vandløb, nitrat- og fosforklasser, nitratfølsomme indvindingsområder samt drikkevandsområder. 4. GIS-temaer fra Storstrøms Amt med fund af sjældne og rødlistede arter: planter, padder, krybdyr, pattedyr og insekter Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. www2.dmu.dk/pub/fr635.pdf 17

25 6. Habitatbeskrivelser, årgang Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet (NATURA 2000 typer) Oplysninger på 8. Oplysninger på 9. Dansk Pattedyratlas (2007). Gyldendal. ISBN 13: Storstrøms Amt, 2000: Rødlistede insekter i det åbne land i Storstrøms Amt, 2001: Rødlistede fugle. 12. Storstrøms Amt, 2006: Rødlistede padder og krybdyr i Storstrøms Amt Storstrøms Amt, 2006: Rødlistede skovinsekter i Storstrøms Amt Storstrøms Amt, 2006: Rødlistede mosser og laver i Storstrøms Amt Storstrøms Amt, 2006: Rødlistede planter. En revision af rødlistede planter Miljøministeriet 2009: MILJØKLAGENÆVNETS PRAKSIS I SAGER OM MILJØGODKENDELSE AF HUSDYRBRUG ("PRAKSISNOTAT", 2. UDG.) 15. december E03AE /0/Praksisnotat2udg pdf 17. Miljøministeriet 2009: Bilag til Praksisnotatet - Notat om beskyttelsesniveauer m m Miljøministeriet 2009: Bilag til Praksisnotatet - Notat om påvirkning af Natura 2000-områder. C48BD3556BCD/0/NotatompåvirkningafNatura2000bilagpraksisnotat.pdf 19. Miljøministeriet 2009: Bilag til Praksisnotatet DMUs vurdering af usikkerhed ved tærskelværdier for ammoniakfølsom natur Naturstyrelsen 2011: Natura 2000-plan Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen og Porsmose, Del af Natura 2000-område nr Habitatområde H146 og H194. Fuglebeskyttelsesområde F91 og F93. Del 1 af 2 for Natura området Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose planer/natura-2000-planer /plan /163-susaa/ 21. Naturstyrelsen 2011: Natura 2000-plan Holmegårds Mose. Del af Natura 2000-område nr Habitatområde H145 Del 2 af 2 for Natura området Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose. planer/natura-2000-planer /plan /163-susaa/ 22. Naturstyrelsen 2014: Natura 2000-basisanalyse Revideret udgave. Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmosen. Natura 2000-område nr Habitatområde H145, H146 og H194. Fuglebeskyttelsesområde F91 og F

26 2000/natura-2000-planer/natura-2000-planlaegningen /forslag-tilnatura-2000-planer/sjaelland-syd/ 23. Naturstyrelsen 2014: Forslag til Natura 2000-plan Suså, Tystrup- Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmosen, Natura 2000-område nr. 163, Habitatområde H145, H146 og H194, Fuglebeskyttelsesområde F91 og F93. planer/natura-2000-planlaegningen /forslag-til-natura planer/sjaelland-syd/ 24. Naturstyrelsen 2014: Natura 2000-basisanalyse Revideret udgave. Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. Natura område nr Habitatområde nr Fuglebeskyttelsesområde nr planer/natura-2000-planlaegningen /forslag-til-natura planer/sjaelland-syd/ 25. Naturstyrelsen 2014: Forslag til Natura 2000-plan Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. Natura 2000-område nr Habitatområde nr Fuglebeskyttelsesområde nr planer/natura-2000-planlaegningen /forslag-til-natura planer/sjaelland-syd/ 26. Naturstyrelsen. Natura 2000-plan Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. Natura 2000-område nr Habitatområde H148. Fuglebeskyttelsesområde F Miljøministeriet 2011, rev 2014: Vandplan Smålandsfarvandet. Hovedvandopland 2.5. Vanddistrikt: Sjælland Statsforvaltningen Nordjylland Miljøstyrelsens vejledning om miljøgodkendelser af husdyrbrug Teknologiblad Udbringning - Nedfældning af husdyrgødning. ning_sortjordredigeretaflonkh.pdf 26 19

27 8 Bilag Bilag 1.1. Udpegningsgrundlagene for Natura 2000-område nr

28 28 21