[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år

Transkript

1 [Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år

2 FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder mennesker over 65 år i Danmark kommer på skadestuen på grund af et fald indlægges efter et fald får et hoftebrud. 95 % opstår i forbindelse med et fald dør som følge af et fald: Det er mere end tre gange så mange som dør i trafikken En tidlig målrettet indsats kan formindske risikoen for at falde. FALDET? Er du fyldt 65 år og har været faldet? Og kan du svare Ja til mindst et af nedenstående spørgsmål, anbefaler vi, at du bliver undersøgt ( læs mere på side 11): 1. Har du dagligt gang- og balanceproblemer? 2. Har du haft bevidsthedstab i forbindelse med et fald? 3. Har du haft andre fald inden for det seneste år? 4. Lider du af svimmelhed? 5. Har du haft brud i forbindelse med fald?

3 ÅRSAGER TIL FALD Hvis du er faldet flere gange, er det vigtigt, at du bliver undersøgt for årsagerne til dine fald. Langt de fleste mennesker med gentagne fald har flere samtidige såkaldte risikofaktorer. Det er muligt at gøre noget ved de fleste faktorer, så risikoen for at falde igen bliver mindre. Nogle fald er hændelige uheld som fx at snuble eller glide på ujævne fortove og glatte gulve. Sker det tit, kan det være balancen, det er galt med og det bør undersøges nærmere. Gang- og balanceproblemer kan femdoble din risiko for at falde igen. Balancesystemet kan genoplæres, så din svimmelhed reduceres eller helt forsvinder. Svimmelhed kan også skyldes ørestenssygdom, som let kan behandles. Har du uforklarede fald? Et pludseligt balance svigt eller måske en kortvarig besvimelse kan skyldes problemer med hjertet eller det center der regulerer blodtrykket. Det bør altid undersøges af en læge. Er du faldet flere gange det seneste år, er din risiko for at falde igen næsten syvdoblet. 3

4 HVAD KAN DU SELV GØRE? Boligindretning Få og enkle ændringer i hjemmet kan forebygge fald: God belysning både inde og ude, nat og dag. Tænd lyset gå ikke i mørke. Fastgør ledninger og løse tæpper. Brug en trådløs telefon. Sørg for, at det er nemt at komme rundt i din bolig. Gør det sikkert at gå i bad. Beklædning Undgå tøj, der kan hænge fast, fx vide ærmer. Invester i sko og hjemmesko, der er skridsikre og sidder godt fast på fødderne. Til glat føre kan du anskaffe snepigge til dine udendørs sko. Motion og træning Raske ældre kan lettere snuble, fordi sanseinformationerne bliver svagere med alderen, og bearbejdningen i hjernen tager lidt længere tid. Muskler, reaktionstid og balance kan forbedres og vedligeholdes væsentligt ved motion og træning. Tai Chi kan fx forebygge fald. Det er også vigtigt at vedligeholde funktionen at-rejse-sig-op-fra-gulvet. Visheden om, at du selv kan komme op fra gulvet efter et fald, kan give dig en følelse af sikkerhed. Hvis du er fysisk aktiv, bliver du stærkere og mere udholdende, smidig og sikker på benene. Du får også en bedre nattesøvn og fordøjelse og et bedre humør. Brug de mange lokale træningstilbud.

5 Kost og ernæring Hvis kosten indeholder for lidt energi, taber du dig og har større risiko for at falde. Hold øje med vægten, spis mindst 3 måltider om dagen og spis varieret. Vær opmærksom på at få tilstrækkeligt med protein, det er bl.a. med til at vedligeholde din muskelmasse. D-vitamin og calcium Mangel på D-vitamin og kalk kan give mangeltilstande, der svækker musklerne og øger tendensen til fald og brud. Sundhedsstyrelsen anbefaler hjemmeboende ældre over 70 år og plejehjemsbeboere et dagligt tilskud af D-vitamin på 20 mikrogram i kombination med calcium på mg. Væske Tørstfølelse er kroppens signal om, at du mangler væske. Signalet svækkes med alderen. Drik ca. 1½-2 liter i døgnet (30 40 ml væske pr. kilo legemsvægt) mere ved feber og hedebølger. Te og kaffe tæller med. Vand og mælk er bedst. Alkohol Med alderen mindskes din evne til at tåle alkohol. Du bliver hurtigere påvirket, balancen svækkes og risikoen for fald forøges. Får du medicin, skal du være særligt forsigtige med alkohol, da kombinationen af alkohol og medicin kan forøge medicinens bivirkninger eller forringe medicinens effekt. Drik derfor alkohol med måde. 5

6 Medicin Det er vigtigt at tage den medicin, som er ordineret, og jævnligt få den gennemgået med lægen. Noget medicin kan have bivirkninger, som giver svimmelhed eller balanceproblemer, især sove- og nervemedicin. Syn Med alderen bliver du mere afhængig af dit syn for at holde balancen. Måske har du brug for nye briller? Forkert tilpassede briller kan give dig balanceproblemer. Glidende overgang i briller kan give et forkert indtryk af fodens placering, når du ser ned, hvilket også kan øge risikoen for at falde. Hørelse Hørelsen er også en af de sanser, der påvirker din evne til at holde balancen. Sørg for at få undersøgt hørelsen regelmæssigt, måske har du brug for høreapparat. Søvn En god nattesøvn er vigtig for dit velbefindende. Det giver en bedre døgnrytme og nattesøvn at være fysisk aktiv ½ time om dagen og opholde sig i dagslys. Brug ikke sovemedicin regelmæssigt. Noget medicin virker hele næste dag, og meget sovemedicin er vanedannende. Sovemedicin er ikke garanti for en god nats søvn.

7 Social balance Det gælder om at holde balancen også socialt. Det er godt for sundheden at være med i fællesskaber, være aktiv sammen med andre og få et godt grin. Mennesker, der ikke føler sig ensomme, lever længere og har færre sygdomme. FORSLAG TIL HVERDAGENS BALANCETRÆNING Når du træner balancen, er det vigtigt at det foregår så sikkert som muligt. Træn at gå på linje Som linje kan du fx bruge en samling i gulvet eller bræt i parketgulvet. Sørg for at du er tæt ved noget, du kan støtte dig til. Træn at stå med den ene fod foran den anden Stil dig i et hjørne af værelset evt. med en stol foran. Lad være med at røre væggene eller stolen med mindre du har brug for det, for ikke at miste balancen. Træn at stå med den ene fod foran den anden og drej hovedet samtidig Stil dig som i øvelsen ovenfor. Hvis du bliver svimmel, når du drejer hovedet, så vær forsigtig. 7

8 Træn at stå på ét ben Stå foran køkkenbordet eller et andet sted, hvor du har noget at støtte dig til, hvis du har brug for det. Stå eventuelt i et hjørne, så der også er en væg som sikkerhed. Stå på et ben så længe du kan. Skift mellem venstre og højre ben. Hvis du tæller langsomt, mens du står der, kan du få et indtryk af, om du efterhånden kan stå længere. Træn muskelstyrken i benene ved rejse-sætte sig Sæt dig midt på en god spisestuestol med armene i position som vist på billedet på næste side, fødderne let adskilte og fladt i gulvet. Du skal nu rejse og sætte dig så mange gange som muligt i løbet af 30 sekunder. Dine ben skal være helt strakte, når du står op, og du skal helt ned i udgangsstillingen mellem hver oprejsning. Er du mere end halvvejs oppe ved 30 sekunder, tæller det som en fuld oprejsning. Hvis det kniber, tag fra med hænderne i starten. Gentag øvelsen 10 gange. Du kan lave øvelsen sværere ved at sætte fødderne tæt sammen` eller sætte den ene fod foran den anden`.

9 Ved øvelsen skal du være opmærksom på at: stolen skal stå stabilt, det anbefales, at den placeres op ad en væg, så den ikke kan flytte sig. pas på hvis du har problemer med balancen, og stop hvis du får ondt. Øvelsen træner lårmusklerne og balancen, og du kan bruge øvelsen til at finde ud af om du er stærk nok i lårene. 9

10 Reference værdier for muskelstyrke i ben : Alder Kvinder Mænd (kilde: Sundhed.dk, Geriatriske funktionstest) Lav for eksempel 10 rejse-sætte øvelser 3 gange daglig i en uge og foretag test 1 gang om ugen og noter resultat i nedenstående skema. Dato Resultat

11 ER DU I RISIKO? Furesø Kommune har et tilbud til dig, der er over 65 år, og der har været faldet og er i risiko for at falde igen. Du er velkommen til at kontakte Furesø Kommune, hvis du ønsker hjælp til at forebygge fald ved sundhedsfagligt personale. I vil sammen planlægge et besøg i dit hjem, hvor der i fællesskab afdækkes om der kan gøres yderligere for at begrænse din risiko for at falde. Det kan f.eks. være: forhold, der har betydning for din livskvalitet: Mad, drikke, motion og vedligeholdelse af kroppens funktioner. samtale om den medicin, du tager. gennemgang af din bolig og evt. hjælpemidler. screening af din underkrops styrke for at undersøge behov for vedligeholdelsestræning og hverdagsøvelser. Besøget varer en times tid og kræver ingen henvisning fra din læge. 11

12 VIL DU HØRE MERE ELLER FÅ ET BESØG I DIT HJEM? SÅ KONTAKT: Anette Melin, Sundhedskonsulent Sundhedsstrategisk Enhed Center for Social og Sundhed Furesø Kommune Stiager Værløse fald@furesoe.dk Tlf. : Furesø Kommune Stiager Værløse Oplag:100 Udgivet: August 2015 Redaktion: Sundhedsstrategisk Enhed, Furesø Kommune Foto: Colourbox