Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Transkript

1 Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr Rødding sogn Rødding herred Viborg amt Udgravningsleder Terkel Brannet Arkæologi Brårupgade 18 A 7800 Skive Kontortid: mandag-torsdag 9-13 Tlf.: arkaeologi@museumsalling.dk EAN: Oversigtskort Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Kilde: Kulturarvsstyrelsen Oversigtsfoto K4 under udgravning SMS Kilde: Arkæologisk Afdeling 1054

2 Bygherrerapport Undersøgelsens forhistorie 2 Administrativt data 2 Udgravningens resultater og oversigtsplaner 2 Topografi, terræn og undergrund 11 Andre arkæologiske fund i området 11 Perspektiv 12 Litteraturliste: 13 Undersøgelsens forhistorie Museet modtog den materiale fra bygherren Søren Andersen. Der blev efterfølgende foretaget arkivalsk kontrol, men ingen besigtigelse, da det kun er få år siden vi sidst prøvegravede nær dette areal. Det berørte areal er beliggende i et fundrigt område, hvor der mod syd ses 5 gravhøje, mod vest og nordvest 3 gravhøje, mod nord en gravplads under flad mark fra jernalderen og mod nordøst en bebyggelse. Der er ingen fund på museet fra ovennævnte lokaliteter. Der var derfor stor sandsynlighed for, at der på det berørte areal ville påtræffes skjulte fortidsminder. Prøvegravningen er forestået i de to første uger af marts Prøvegravning ved Ole I. Jensen. Herefter gik sagen i stå og søgegrøfterne og felterne atter tildækket. Først i perioden 07/08-14 til 25/08-14 blev felterne atter genåbnet og lokaliteten undersøgt. Administrativt data Bygherre: Søren Andersen, Spøttrup Mark. Daglig leder med beretningspligt: Terkel Brannet, Muse um, Arkæologi. Ansvarlig Museumsinspektør: Malene Nymann, Muse um, Arkæologi. Muldafrømning: Skive Maskinstation. Undersøgelsens samlede budget: ,85 kr. Udgravningens resultater og oversigtsplaner I den vestlige ende af felt 3 blev resterne af en tre-skibet hustomt afdækket og undersøgt. Tomten bestod af fem sæt tagbærende stolper samt rester af indgangsstolper på både syd- og nordsiden. Af vægstolper fandtes ingen. På nord siden umiddelbart udenfor vægstolpen A175 fandtes resterne af et nedsat kar. Karret har været nedsat imellem de tagbærende stolper og vægforløbet. Karret kan være et husoffer eller en del af husets interiør. Men hustomten er så ren og fri for både tidligere og senere forstyrrelser, at det virker logisk, at tilskrive karret til netop den. Indholdet af karret blev hjemtaget som en jordprøve, der giver mulighed for senere analyse af indholdet. Hustomten K1 dateres på baggrund af keramikken og hustypologiske studier til tidlig førromersk jernalder.

3 I den østlige ende af samme felt undersøgtes resterne af en mindre hustomt. På plantegningerne fra prøvegravningen fra 2009 tegner hustomten sig som et cirkulært forløb af stolpehuller. Denne konstruktion kunne dog ikke genfindes, da flere af stolpehullerne viste sig at være bortpløjet i mellemtiden. Derfor kunne der ikke udredes nogle kendte konstruktionstyper blandt de tilbageværende stolpehuller. En nærmere undersøgelse af stolpehullerne gav ikke noget resultat. Ingen genstande, som kunne give et praj omkring funktion eller datering dukkede op. Tilbage står dog, at stolpehullerne var så ens i deres beskaffenhed, at de må regnes for at have tilhørt en og samme konstruktion. Mellem de hustomter lå resterne af en gravhøj. I udgravnings- og beretningssammenhæng benævnt K4. Ved muldafrømningen blev en del nævestore sten fjernet og tilbage lå resterne af en stenlægning som lå direkte på undergrunden. Den senere undersøgelse afslørede, at stenlægningen formodentligt var bunden af en grav. Højen var dog så nedslidt af markarbejder opgravning og fjernelse af sten, at der intet var tilbage af selve graven. Selve højresten var relativ ukompliceret og bestod af tre typer af fyld. Type 1 var mørkt muld/pløjelag som fandtes i stensporene. Type 2 var, hvad der af udgraver tolkes som værende rester af den oprindelige højfyld. Den bestod af let sandet og gruset lyst muld, som optrådte omkring den itupløjede stenlægning i et bælte omkring højresten. Den tredje type fyld bestod af en blanding af type 1 og type 2. Den optrådte i og omkring stenlægningen og tolkes af udgraver, som opstået som resultat af senere tiders aktiviteter med fjernelse og oppløjning af sten. Da højtomten ikke indeholdt nogle genstande er det ikke muligt at datere den. Men den lyse fyld (lag 2) taget i betragtning samt at der ifølge den tidligere ejer skulle være opsamlet en stenøkse på stedet, taler for at der er tale om en enkeltgravshøj fra yngre stenalder. I sydkanten af højen blev et ca. 150cm langt og ca. 70 cm. bredt øst/vestvendt fyldskifte (A200) undersøgt. Nedgravningsformen næsten lodrette sider mod en plan bund taler for, at der er tale om en grav. Men anlægget var uden genstande, så det kan ikke afklares med sikkerhed. I den sydlige del af det berørte areal blev et mindre felt felt 1 åbnet. Her havde forundersøgelsen i 2009 afsløret rester af en hustomt. Ved muldafrømningen i 2014 fandtes en del af stolpehullerne men det kunne også konstateres, at hustomten i mellemtiden var blevet kraftigt nedslidt af markarbejder. Så nedslidt, at udgraver vurderede at videre undersøgelser ikke kunne lade sig udføre, ifald et meningsfyld resultat ønskedes. I samme felt blev en større grube undersøgt. I fladen var gruben cirkulær og med rødligt askeholdigt fyld. Ved snitning afslørede nedgravningens form, at der er tale om en lertagningsgrube, som efterfølgende er opfyldt med rødt askeholdigt muld med en del skår. Skårene kunne dateres til sen yngre bronzealder altså tiden lige inden opførelsen af K1.

4 Oversigtsplaner Oversigtsfoto med felter og anlæg. Kilde: Muse um, Arkæologi.

5 Oversigtstegning over felt 1. Kilde: Muse um, Arkæologi.

6 Oversigtstegning over felt 2. Kilde: Muse um, Arkæologi.

7 Oversigtstegning over felt 3. Kilde: Muse um, Arkæologi.

8 Oversigtstegning over K1. Kilde: Muse um, Arkæologi.

9 Oversigtstegning over K2. Kilde: Muse um, Arkæologi.

10 Oversigtstegning over K3. Kilde: Muse um, Arkæologi.

11 Oversigtstegning over K4. Kilde: Muse um, Arkæologi. Topografi, terræn og undergrund Det berørte areal, ca. 80x100 m er beliggende på et forholdsvist stort fladt område vest for vådområdet Østkær og et unavngivet vådområde mod øst. Der er ca. 2 km til Limfjorden og ca. 500 meter til Spøttrup Borg. Undergrunden består af leret sand. Andre arkæologiske fund i området Området omkring Spøttrup Mark er i forvejen kendt i en arkæologisk sammenhæng. Både mod syd og mod nord kendes til en del overpløjede gravhøje og begravelser fra stenalder og jernalder. Mod nord kendes desuden til bopladsområder fra jernalderen. Mod syd ligger to lokaliteter, som på grund af deres navne påkalder sig ekstra opmærksomhed. Det drejer sig om Peterskirke og Gammel

12 Kirkegaard. Disse stednavne kan stamme fra sen vikingetid eller middelalderen og en nærmere undersøgelse kunne være interessant, da der ikke kendes til fund fra de perioder i netop det område. Kort over området omkring Spøttrup Mark. Denne undersøgelse er markeret med gult, ikkesynlige anlæg som bopladser, overpløjede gravhøje og løsfund er markeret med blåt, mens synlige anlæg som eksempelvis gravhøje er markeret med rødt. Kilde: Kulturstyrelsen. Perspektiv Udgravningen af Spøttrup Mark II har bidraget med en del materiale, som vil blive en del af den pågående diskussion om hustypologi og spredningen af bebyggelser i tidlig førromersk jernalder. Desværre var højtomten så nedslidt, at den nok ikke kan bidrage med så meget. Selv om resultatet af undersøgelsen måske kan synes magert den kraftige nedslidning taget i betragtning så er området værd at holde øje med i fremtiden. Der kendes til en del højtomter i området og den undersøgte højtomt har indgået i en mindre samling på mindst 10 høje, som alle i dag er overpløjet. En indirekte datering burde kunne hentes ved undersøgelse af nogle af disse.

13 Men også den tætte beliggenhed til den senmiddelalderlige Spøttrup Borg bør gøre, at området holdes under skærpet bevågenhed i en arkæologisk sammenhæng. Litteraturliste: Jensen, J: Danmarks Oldtid. Stenalder f.kr. Gyldendal Jensen, J: Danmarks Oldtid. Bronzealder f.kr. Gyldendal Jensen, J: Danmarks Oldtid. Ældre jernalder 500 f.kr. 400 e.kr. Gyldendal Skive d.29/ Terkel Brannet

14 Tidstavle forhistorie Perioder repræsenteret ved udgravningen er markeret med fed skrift Middelalder Jernalder Bronzealder Bondestenalder Middelalder Vikingetid Germansk jernalder Romersk jernalder Førromersk jernalder Yngre bronzealder Ældre bronzealder Dolktid Enkeltgravskultur Tragtbægerkultur Tidlig tragtbægerkultur Ertebøllekultur Yngre Jægerstenalder Kongemosekultur Maglemosekultur ~ Ældre Jægerstenalder Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur ~