Spørgsmål & svar notat Programudvikling af Satspuljeprojektet mental sundhed og unge

Transkript

1 Dato 8. oktober 2013 TRM Sags nr / Spørgsmål & svar notat Programudvikling af Satspuljeprojektet mental sundhed og unge Nærværende notat indeholder en anonymiseret fortegnelse over samtlige spørgsmål stillet og svar givet i forbindelse med nærværende udbud. Nr. Spørgsmål Svar 1 Vil det være muligt både at byde ind på opgaven som programudvikler (det nuværende udbud), og samtidig også ansøge om puljemidler (eller være medansøger) i forhold til implementeringsfasen (puljen som eftersigende udbydes senere i efteråret 2013)? Sundhedsstyrelsen skriver i materialet, at tilbudsgiver vil være inhabil i forhold til evalueringsopgaven, hvilket er helt fair. Men der bør vel ikke være noget i vejen for, at man både er med i udviklingsfasen og i implementeringsfasen, eller hvordan ser I på det? Eftersom programudvikleren vil have direkte indflydelse på indholdet af satspuljeprojektet, er det Sundhedsstyrelsens vurdering at det vil være uhensigtsmæssigt at programudvikleren også er modtager af satspuljemidlerne. Sundhedsstyrelsen ønsker ikke at der skal være sammenfald mellem ovenstående, men Sundhedsstyrelsen vil også lade det være op til spørger, om vedkommende vil være programudvikler eller satspuljemodtager. Hvis spørger byder på, og vinder nærværende udbud, vil spørger således ikke komme i betragtning til satspuljen. 2 Er proceskonsulenten en som Sundhedsstyrelsen finder? 3 Er det tilbudsgivers rolle at hjælpe proceskonsulenten? Ja, der vil være et selvstændigt udbud af denne. Proceskonsulenten er en person som kommer til at hjælpe kommunerne og skolerne med at implementere programmet. Sundhedsstyrelsen ser gerne at der foregår et samarbejde mellem parterne, således at parterne sammen opnår det bedst tænkelige resultat.

2 4 Kan tilbudsgiver både byde på programudviklingen og rollen som proceskonsulent? Sundhedsstyrelsen ser ikke et umiddelbart problem i at tilbudsgiver både byder på programudviklingen og proceskonsulent udbuddet. Dette er dog under forudsætning af, at det ikke er den samme person, som kommer til at varetage implementeringen i kommunerne, og samtidigt agerer som proceskonsulent. 5 Er der nogen forventning til hvor mange skoler der skal deltage i pilotprojektet? 6 Hvor mange kommuner regner Sundhedsstyrelsen med at inkludere i satspuljeprojektet? 7 Hvem står for at rekruttere kommunerne? Det er op til tilbudsgiver. 5 til 10 kommuner. Sundhedsstyrelsen vælger dem blandt de kommuner der ansøger om deltagelse. Udmøntningen til kommunerne forventes offentliggjort til november. 8 Hvad med brugerinddragelse? Sundhedsstyrelsen ønsker brugerinddragelse indtænkt i programmets tilblivelse og implementering. Brugerinddragelse kan indarbejdes efter programudvikler er udvalgt og derfor er det ikke et krav i forbindelse med selve udbuddet. 9 Hvad er der sat af til implementering og efterfølgende drift? I udmøntningen til kommunerne vil medfinansiering blive betragtet som en fordel. Der er ikke på nuværende tidspunkt fastlagt et budget for udmøntningen. 2

3 10 Hvor mange skoler i hver kommune skal deltage? Berigtigelse d. 27/9 Gammelt svar: En skole pr. kommune. Men der kan være kommuner hvor en skole har flere forskellige lokaliteter. Det kan også være at der bliver tale om en skole, som dækker flere kommuner. Nyt svar: Der sættes ikke krav til antallet af skoler, der deltager for hver kommune. Der kan for kommunerne både være fordele i at indgå et samarbejde med en enkelt skole og med flere skoler. Desuden kan der være kommuner, hvor en skole har flere forskellige lokaliteter i kommunen og hvor skolen optager elever fra flere forskellige kommuner. Derfor kan en kommune være hovedansøger, men indgå et samarbejde med en omkringliggende kommune. 11 Når Sundhedsstyrelsen udvælger kommuner, går styrelsen så efter en repræsentativ fordeling eller stordriftsfordele? Repræsentativ fordeling på tværs af størrelse og geografi. 12 Hvem er følgegruppen? Følgegruppen består af: Bjørn Holstein fra SIF Liselotte Engholt fra SIF Anna Paldam fra Psykiatrifonden Overlæge Jan Kristensen fra Ungdomspsykiatrisk døgnafsnit Bestyrelsesmedlem og vejleder Bente Brandstrup fra Danmarks Vejlederforening Bjarne Yde, PsykInfo Midt Følgegruppen er under udvikling, og vil derfor blive udvidet med nye medlemmer. Programudvikler har også til opgave at holde følgegruppen informeret. 3

4 13 Hvilke internationalt evidensbaserede programmer er det som Sundhedsstyrelsen refererer til i udbudsmaterialet, og hvad der er det faglige grundlag for disse? I satspuljeaftalen beskrives de internationale programmer som værende eksempelvis PALS og FRIENDS. Sundhedsstyrelsen har også undersøgt disse programmer nærmere, og mener ikke, at disse er mere fordelagtige end andre internationale programmer, der beskæftiger sig med fremme af mental sundhed eller forebyggelse af angst eller depression. Det er derfor Sundhedsstyrelsen i kravspecifikationen bevidst har valgt ikke at specificere, hvilke internationale programmer, der vil være relevante for programudvikler at inddrage. Det er relevant for Sundhedsstyrelsen, at det er tilbudsgivers egne vurderinger af internationale programmer og egne erfaringer, der bliver styrende for tilbudsgivers tilbud om programudvikling. 14 Er der interesse for, at teknologiske løsninger indgår i tilbuddet? 15 Foretrækker Sundhedsstyrelsen forskningsinstitutioner som tilbudsgiver eller har I også interesse i at få tilbud fra konsulenthuse? 16 Er det muligt at få en Tro og love erklæring som Word fil i stedet for PDF aht. til dens udfyldelse? Sundhedsstyrelsen ser ingen problemer i at teknologi indgår som en del af tilbudsgivers program. Nej Sundhedsstyrelsen foretrækker ikke forskningsinstitutioner fremfor andre tilbudsgivere. Desværre ikke. Sundhedsstyrelsen skal dog gøre opmærksom på, at der ikke eksisterer nogen formkrav i forbindelse med tro og love erklæringerne. Tilbudsgiver kan således godt anvende en anden skabelon, så længe den indholdsmæssigt er enslydende. 4

5 17 Kan Sundhedsstyrelsen redegøre mere specifikt for hvem der skal vedlægge CV er i forbindelse med Kravspecifikationens pkt. 2.2.? Kravspecifikationen nævner de involverede medarbejdere, hvilket i princippet betyder alle de medarbejdere, som tilbudsgiver har til hensigt at involvere i sit tilbud. Der er dog ikke tale om et mindstekrav, hvorfor evt. manglende eller mangelfulde CV er ikke vil diskvalificere tilbudsgiver tilbuddet vil blot ikke få så høj en vurdering, som et tilbud hvor der ikke mangler nogen CV er. Det skal også bemærkes, at det er CV erne for nøglepersonerne i tilbudsgivers løsning der lægges mest vægt på, mens CV er for mere perifere medarbejdere tillægges mindre vægt. 18 Der står i udbudsbetingelser, at tilbudsgiver skal fremstille og aflevere udbudsbetingelser. Er det korrekt? 19 Kan Sundhedsstyrelsen delagtiggøre tilbudsgiverne i de rapporter og notater, som ligger til grund for udbuddet? Nej, det er fejl i Udbudsbetingelserne. Det vil blive rettet. Sundhedsstyrelsen har lagt følgende dokumenter op på Udbud.dk: Forebyggelsespakken om mental sundhed Konklusionen på psykiatrifondens undersøgelse om frafald på ungdomsuddannelserne Desuden kan selve satspuljeaftalen findes på: ndhedspoli tik/2012/oktober/~/media/filer%20 %20Publikationer_i_pdf/2012/Satspuljer/ Satspuljen2013_2016.ashx 20 Hvorledes disponeres de resterende midler af de 2,7 mio. kr. til udviklings og evalueringsfasen, som ikke anvendes til udvikling? Der er afsat kr. til evaluering af projektet, kr. til proceskonsultation, til kick off og andre netværksmøder og de resterende penge går til materialetryk, lokaleleje, undervisningsudgifter mm. 5

6 21 Sundhedsstyrelsen informerer: I ugen efter valg af programudvikler forventer Sundhedsstyrelsen, at programudvikler bidrager til tilpasning af programmets organisering og indhold i udbudsmaterialet til kommunerne. Kravspecifikationen er blevet opdateret med dette krav. 22 I Bilag 2 Kravspecifikation til Satspuljeprojektet Mental sundhed og unge står der, at bemandingstemaets kompetencer, metoder og referencer skal vedlægges i ansøgningen, og der bliver refereret til et bilag 6, som jeg ikke kan finde på jeres hjemmeside. Er det muligt, at Sundhedsstyrelsen kan sende mig bilag 6? 23 Kan de i notatet nævnte medlemmer af følgegruppen (personer og organisationer), som skal medvirke ved Sundhedsstyrelsens godkendelse af det endelige programdesign, selv give bud på en opgaveløsning til Sundhedsstyrelsen, eller kan de indgå i andre organisationers tilbud? I Udbudsbetingelserne er der en oversigt over bilag, og af denne fremgår det at Bilag 6 er CV er på tilbudsgivers medarbejdere. Bilag 6 er således et bilag, som tilbudsgiver selv skal fremstille. Følgegruppemedlemmerne har ingen beslutningskompetence og er derfor ikke med til at godkende det endelige programdesign. Beslutningskompetencen ligger kun hos Sundhedsstyrelsen. De følgegruppemedlemmer med interesse for at søge programudviklingen har trukket sig som følgegruppemedlemmer og de resterende medlemmer har underskrevet habilitetserklæringer. Derfor har tidligere følgegruppemedlemmer mulighed for at give et bud på opgaveløsningen eller indgå et samarbejde med andre organisationer mens de følgegruppemedlemmer, der stadig indgår i følgegruppen, ikke har mulighed for at afgive et tilbud. 6

7 24 I ydelsesbeskrivelsen omtales anvendelsen af internationale, evidensbaserede programmer. Er det korrekt forstået, at grundlaget for tilbudsgivers tilbud skal være ét eller flere evidensbaserede, internationale programmer, som vedkommende har rettigheder til at anvende, og som derefter skal tilpasses til en dansk sammenhæng på erhvervs og produktionsskoler? 25 Er Sundhedsstyrelsen bekendt med, at anvendelse af internationale, evidensbaserede programmer er licensbaserede, hvorfor der i forbindelse med deres anvendelse i Danmark også vil være tale om at betale afgifter eksempelvis i forbindelse med brug af elevmaterialer og lærermaterialer? 26 Det omtales i spørgsmål svar notatet (nr. 13) på udbuddets hjemmeside, at Sundhedsstyrelsen har foretaget en nærmere undersøgelse af programmerne PALS og FRIENDS, og er kommet til den konklusion, at disse programmer ikke er mere fordelagtige end andre programmer, der beskæftiger sig med fremme af mental sundhed eller forebyggelse af angst eller depression. Er det muligt at få adgang til en dokumentation eller en nærmere beskrivelse af Sundhedsstyrelsens undersøgelse af de to programmer og de programmer, som de sammenlignes med. Nogle af de internationale, evidensbaserede programmer er pakker, der består af del programmer til specifikke målgrupper. Eksempelvis består FRIENDS pakken af Fun Friends, Friends for life, My Friends og Adult Resilience. Hvilke programmer er blevet undersøgt, ud fra hvilke kriterier og med hvilke resultater? Det er korrekt at tilbudsgivers tilbud kan tage afsæt i internationale evidensbaserede programmer. Altså kan tilbudsgiver lade sig inspirere af eller inddrage delelementer af internationale programmer. Hvis tilbudsgiver ønsker at tilpasse et evidensbaseret internationalt program til en dansk kontekst, som de ikke har licens til, skal tilbudsgiver skitsere de økonomiske udgifter i forbindelse med erhvervelse af dette program og hvem, der forventes at stå for betalingen af programmet. I satspuljeaftalen beskrives de internationale programmer PALS og FRIENDS, som dog oftest henvender sig til den lidt yngre målgruppe og derfor endnu ikke har omfattende erfaringer med vores målgruppe. Vi har undersøgt disse programmer nærmere og mener ikke at disse er mere fordelagtige end andre internationale programmer, der beskæftiger sig med fremme af mental sundhed eller forebyggelse af angst eller depression. Derfor har vi valgt, at programudviklingen skulle i udbud fremfor at programmerne PALS eller FRIENDS var selvfølgelige valg. Dermed ikke sagt, at PALS eller FRIENDS ikke kan være de programmer, som tilbudsgiver foreslår som implementeringsindsats. Sundhedsstyrelsens ressourcer muliggør ikke dybdegående analyser af alle relevante internationale programmer. Derfor vægtes det højt, at tilbudsgiver grundigt argumenterer for valg af program eller indsats med udgangspunkt i den givne problemstilling og målgruppe. 7

8 27 I satspuljeaftalen på sundhedsområdet for , 1.2 Fremme af unges mentale sundhed, nævnes at det ønskede program skal baseres på etablerede, internationale programmer til fremme af mental sundhed og forebyggelse af depression og angst blandt børn og unge. Der nævnes specifikt PALS og FRIENDS samt at der allerede er gjort erfaringer med PALS. Det vil desværre ikke være muligt at fremsende de dokumenter, som har været grundlaget for satspulje aftalen. Disse dokumenter er desuden udformet forinden satspuljeprojektets afgrænsning og indeholder derfor irrelevante informationer, som ikke er tilsvarende med kravspecifikationens indhold. Er det muligt at få adgang til de dokumenter, som har været grundlaget for satspulje aftalen vedr. fremme af unges mentale sundhed? 28 Opfølgning på spørgsmål/svar nr. 24: Sundhedsstyrelsen har i sin kravspecifikation dateret 22. august 2013 fremført følgende krav vedrørende grundlaget for tilbudsgivers tilbud: Side 2, midt: Det ønskes, at Tilbudsgivers bud på et program skal basere sig på de evidensbaserede internationale programmer, men i dette satspuljeprojekt skal tilpasses og afprøves i en dansk sammenhæng, målrettet erhvervs og produktionsskoler. Side 3, øverst: Der stilles ikke krav om, at tilbudsgivers program i sig selv er evidensbaseret, men der stilles krav om, at det bygger på et eller flere evidensbaserede programmer. Side 3, midt under pkt. 1.2 Puljeformål: På kort sigt er formålet at få tilpasset, udviklet, sammensat og afprøvet international(e) program(mer) om fremme af mental sundhed og forebyggelse af angst og depression i en dansk kontekst. Formålet er at opnå erfaring og viden om internationale programmers potentiale inden for området. Sundhedsstyrelsen ser ikke nogen modsætning mellem Kravspecifikationen og svar nr. 24. Definitionen af ordet basere, jf. Den Danske Ordbog er at: danne, udarbejde eller opbygge på grundlag af GRAMMATIK: NOGEN baserer NOGET på NOGET/at+SÆTNING især i præteritum participium EKSEMPLER: baseret på viden/oplysninger baseret på erfaringer baseret på tillid ere Basere kan således, i nærværende udbuds sammenhæng, ikke eksklusivt forstås som en licenseret tilgang. Særligt ikke set i sammenhæng med de øvrige formuleringer i Kravspecifikationen. På baggrund af ovenstående, samt svar nr. 24, mener Sundhedsstyrelsen at det pr. d. 27. september måtte stå klart for alle tilbudsgivere at Sundhedsstyrelsen ikke stiller krav om at en licenseret til 8

9 På baggrund af vores forespørgsel dateret 24. september 2013 har Sundhedsstyrelsen svaret følgende den 27. september 2013: Det er korrekt at tilbudsgivers tilbud kan tage afsæt i internationale evidensbaserede programmer. Altså kan tilbudsgiver lade sig inspirere af eller inddrage elementer af internationale programmer. Kravspecifikationen fra 22. august 2013 angiver med al tydelighed, at et tilbud skal basere sig på evidensbaserede internationale programmer, mens svaret af 27. september 2013 lader det være op til tilbudsgiver, om vedkommende vil tage afsæt i internationale evidensbaserede programmer eller om vedkommende vil lade sig inspirere af eller inddrage elementer af internationale programmer. gang er påkrævet. Se i øvrigt svar nr. 25, i det omfang tilbudsgiver ønsker at basere sit tilbud på en licenseret tilgang. Hvis retningslinjerne i svaret fra 27. september 2013 skal være gældende er der formelt tale om på et meget væsentligt punkt at ændre den oprindelige kravspecifikation, som vil have indvirkning på konkurrencen mellem tilbudsgivere og som kan føre til forskelsbehandling. Vi ønsker derfor at vide, om Sundhedsstyrelsen reelt ønsker at ændre udbuddets kravspecifikation midt i tilbudsgivningsforløbet, eller om Sundhedsstyrelsen vil vedstå den oprindelige kravformulering. 9

10 29 Opfølgning på spørgsmål/svar nr. 12 og 23: Vi forstår, at nogle følgegruppemedlemmer har trukket sig som følgegruppemedlemmer. Derfor vil vi bede Sundhedsstyrelsen om en opdateret liste over følgegruppemedlemmer. Samtidig vil vi bede Sundhedsstyrelsen bekræfte, at de resterende medlemmer og/eller deres organisation ikke har mulighed for at byde på projektet eller deltage i andre organisationers tilbud. 30 Opfølgning på spørgsmål/svar nr. 28: Er det korrekt, at formålet er at opnå erfaring og viden om internationale programmers potentiale inden for området? Følgegruppemedlemmerne er pr. 3.oktober: Bjørn Holstein fra SIF Liselotte Ingholt fra SIF Overlæge Jan Kristensen fra Ungdomspsykiatrisk døgnafsnit Bestyrelsesmedlem og vejleder Bente Brandstrup fra Danmarks Vejlederforening Bjarne Yde, PsykInfo Midt Sundhedsstyrelsen understreger desuden at medlemmer af følgegruppen, samt organisationer som disse er medlem af, ikke kan byde på opgaven. Projektet har flere formål. Et af formålene er at få tilpasset, udviklet, sammensat og afprøvet et eller flere internationale programmer om fremme af mental sundhed og forebyggelse af angst og depression i en dansk kontekst. Altså at opnå erfaringer og viden om internationale programmers potentiale inden for området. I kravspecifikationen specificerer vi, at tilbudsgiver eksempelvis kan inddrage delelementer fra forskellige programmer samt evt. praktiske erfaringer fra danske sammenhænge for at udvikle en dansk model, eller kan i stedet vælge et enkelt evidensbaseret internationalt program og tilpasse dette til en dansk sammenhæng ud fra nationale erfaringer. Det langsigtede formål er at fremme mental sundhed blandt unge og dermed mindske risikoen for udvikling af angst og depression. 10

11 31 Opfølgning på spørgsmål/svar nr. 28: Se venligst svar nr. 30. Er det korrekt, at formålet på kort sigt er af få tilpasset, udviklet, sammensat og afprøvet international(e) program(mer) til fremme af mental forebyggelse af angst og depression i en dansk kontekst? 32 Opfølgning på spørgsmål/svar nr. 28: Er det korrekt, at tilbudsgivers bud på et program skal dannes, udarbejdes eller opbygges på grundlag af evidensbaserede internationale programmer, men i dette satspuljeprojekt skal tilpasses og afprøves i en dansk sammenhæng, målrettet erhvervs og produktionsskoler? 33 I Sundhedsstyrelsens spørgsmål/svar nr. 12 fremgik det af et svar til en anden spørger, at Anna Paldam Folker var medlem af Sundhedsstyrelsens følgegruppe til projektet. Vi kan af Sundhedsstyrelsens opdaterede spørgsmål/svar nr. 29 se, at Anna Paldam Folker er udtrådt af Sundhedsstyrelsens følgegruppe, hvilket vi har betragtet som et signal om, at Psykiatrifonden ønsker at indsende et tilbud til Sundhedsstyrelsen. Det bekræftes også af spørgsmål/svar nr. 23: De følgegruppemedlemmer med interesse for at søge programudviklingen har trukket sig som følgegruppemedlemmer. Imidlertid ved vi også, at Anna Paldam Folker før sin ansættelse hos Psykiatrifonden som analyse og innovationschef var en betroet projektleder/specialkonsulent inden for mental sundhed hos Sundhedsstyrelsen, og vi ved, at hun har medvirket direkte i udarbejdelsen af Sundhedsstyrelsens udbudsmateriale "Mental sundhed og unge". Hun har gennem sin flerårige ansæt Det ønskes, at tilbudsgivers bud på et program skal basere sig på de evidensbaserede internationale programmer, men at de i dette satspuljeprojekt skal tilpasses og afprøves i en dansk sammenhæng, målrettet erhvervs og produktionsskoler. Anna Paldam stoppede i sin stilling i Sundhedsstyrelsen november 2012, og det er Sundhedsstyrelsens vurdering at hun ikke er inhabil. Annas sidste arbejde i forbindelse med nærværende udbud er, at hun udformede et notat til inspiration for satspuljepartierne til satspuljeprojektet om fremme af mental sundhed hos unge. Udformningen af udbudsmaterialet til programudvikler er udformet af andre medarbejdere i Sundhedsstyrelsen, og ingen af følgegruppemedlemmerne har været inde over det. Notatet er d. 8. oktober blevet lagt op på Udbud.dk. Hverken Anna eller andre af følgegruppemedlemmerne har udformet, kommenteret eller læst udbuddet forinden det er blevet offentliggjort. Referatet fra det eneste følgegruppemøde, der har været afholdt er d. 8. oktober blevet lagt op på Udbud.dk. Som det fremgår af referatet, blev der på mødet drøftet valg af PALS eller FRIENDS som program samt arenaen for projektet. 11

12 telse i Sundhedsstyrelsen og specielt gennem sin forberedelse af nærværende udbud erhvervet en viden om Sundhedsstyrelsens præferencer, som ligger ud over, hvad der fremgår af udbudsmaterialet. Denne situation skaber et habilitetsproblem ikke kun i forhold til Anna Paldam Folker men i forhold til Psykiatrifonden som organisation. Som udbudsgiver har Sundhedsstyrelsen pligt til at sikre, at alle tilbudsgivere kan deltage i udbuddet på lige vilkår samt at informere om disse vilkår. Derfor vil vi gerne som en del af vilkårene for arbejdet med tilbudsgivning og i god tid inden tidspunktet for fremsendelse af tilbud vide, om Sundhedsstyrelsen finder, at Psykiatrifonden i habilitetsmæssig henseende kan give tilbud på opgaven. Da Sundhedsstyrelsen er det eneste organ med beslutningskompetence, blev drøftelserne herefter gennemgået i Sundhedsstyrelsens projektgruppe, hvor de endelige rammer for satspuljeprojektet blev besluttet. Endvidere skulle referatet gerne dokumentere, at medlemmerne af følgegruppen ikke har noget kendskab til udbuddet, ud over hvad allerede fremgår af udbudsmaterialet. Endeligt skal det bemærkes at der ikke har været anden kommunikation mellem følgegruppen og Sundhedsstyrelsen, ud over det enkelte følgegruppemøde. Spørgsmålet er forkortet af Sundhedsstyrelsen. 34 Sundhedsstyrelsen informerer: I svar nr. 3 nævnes der et udbud af en proceskonsulentopgave. Sundhedsstyrelsen skal i denne forbindelse gøre opmærksom på, at såfremt budgettet for denne opgave ikke overstiger tærskelværdien for et nationalt udbud, så forbeholder Sundhedsstyrelsen sig ret til ikke at sætte opgaven i udbud, men blot indhente tilbud fra egnede leverandører. 12