Guide til PowerPointpræsentationer

Transkript

1 Omsorg i MSO Guide til PowerPointpræsentationer i MSO Oplæg Temadrøftelse om Omsorgspolitikken Sundhed og Omsorgsudvalget Den 12. januar 2015

2 Omsorgspolitikken Omsorgspolitikken er vedtaget af Byrådet den 24. juni Politikken markerer, hvordan vi sammen med borgerne og deres netværk, vil sætte fokus på indflydelse, trivsel og livskvalitet. Målet for omsorgspolitikken er, at: borgerne får størst mulig indflydelse på hjælpen borgernes trivsel er i fokus borgerne kan klare sig selv længst muligt borgerne får en værdig livsafslutning Omsorgspolitikken er opbygget med delmål for hhv. egenomsorg, netværkets omsorg og den professionelle omsorg Omsorgspolitikken danner med sundhedspolitikken en paraply over alle delpolitikker og opgaveområder i MSO. Kærlig Kommune er visionen.

3 Eksempler på konkrete resultater Borgerne får størst mulig indflydelse på hjælpen - Holdningsændringer gennem strategien - Al magt til borgerne Borgernes trivsel er i fokus - Bedre afløsning og aflastning - Flere frivillige - Maden tilbage i plejeboligerne Borgerne kan klare sig selv længst muligt - Grib hverdagen og fokus på rehabilitering i alle forløb -Velfærdsteknologi og øget anvendelse af små hjælpemidler i hverdagen Borgerne får en værdig livsafslutning - Ekstra midler til døende i plejeboligerne - I Aarhus vælger flere borgere end i resten af landet at dø derhjemme. (35% på sygehus, mod gens. 50% i DK)

4 Er Omsorgspolitikken implementeret? Politikken blev vedtaget for en fire-årig periode. Er vi i hus? Bestemmer borgerne over egne tider og rutiner, får den mad de kan lide og komme ud, når de har lyst? Retningen var vigtig og politikken gennemsyrer i dag al informationsmateriale og hele ledelsesgrundlaget. Omsorgspolitikken er således en integreret del af pjecen Sammen om et bedre liv, som beskriver tilbuddene i MSO og den kvalitetsstandard, som er rammen for pleje og praktisk hjælp i Aarhus Kommune.

5 Sammen om et bedre liv Pjecen beskriver serviceniveauet i Sundhed og Omsorg og vedtages derfor i forbindelse med Byrådets behandling af budgettet for det kommende år. I pjecen fremgår en lang række oplysninger bl.a. om den hjælp der tilbydes, aktiviteter, tilbud, boliger, træning og rehabilitering, hjælpemidler, tidsfrister for sagsbehandlingen, hvilke muligheder borgere har for selv at holde sig sunde og hvordan samarbejdet med borgere og pårørende fungerer. Pjecen trykkes hvert år og ligger ligeledes tilgængelig på borgerne på kommunens hjemmeside.

6 Hvad siger borgerne? - Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen (2015) - Antropologisk undersøgelse i plejeboligere (2014) - Pårørendeundersøgelse (2014) - Tilsyn (løbende)

7 Hvad betyder noget for borgers tilfredshed med hjemmehjælpen? Stor betydning for tilfredsheden med hjemmehjælpen: Mængden af hjemmehjælp Praktisk hjælp Her scores højt Venligt personale Fleksibelt personale At få hjælpen på det tidspunkt der passer borgeren Her skal vi blive bedre Mulighed for at ændre i det aftalte tidspunkt Kende borgers behov

8 Stor betydning for borgers trivsel og livskvalitet Hvad betyder noget for borgers trivsel og livskvalitet? At have nogen at dele hverdagens glæder og sorger med Information om aktiviteter i lokalområdet Det fysiske helbred

9 Fra 2010 til 2013 er antallet af visiterede timers hjemmehjælp i Aarhus faldet med timer I samme periode er antallet af + 67-årige steget med 8,7%

10 Hvad betyder noget for borgerne i plejeboligerne? Deltagerne 38 mennesker direkte involveret i samtaler, guidet tour og interviews

11 Ledetråd Vi holder borgerne væk fordi de gerne vil selv Den rehabiliterende tilgang er godt implementeret i plejeboligerne. Men omsorgen - den menneskelige kontakt - får beboerne oftest gennem plejen, så det er ikke udelukkende en fordel at være for selvhjulpen ( hvis man har behov for menneskelig kontakt). Sociale kompetencer svækkes ofte, ligesom de fysiske. At vedligeholde og træne disse giver kvalitet i hverdagen, men kræver oftest hjælp fra personalet. Vi skal blive bedre til at integrere den sociale og mentale del i måden, vi forstår, og praktisere, rehabilitering - bl.a. ved at facillitere fællesskaber. Når jeg kommer ind i fælles-stuen er der tit muse-stille, men hvis jeg sætter mig ned og hjælper samtalen i gang, kommer der liv i beboerne og de begynder at snakke med hinanden (Leder, plejebolig) De kan meget mere, end du tror. Bare vent til hans søn kommer på besøg (Sosu-hjælper, plejebolig)

12 Ledetråd: Vi er sammen med borgerne Beboerne deltager, flere steder, i praktiske gøremål sammen med personalet, hvilket skaber identitet og oplevelsen af hjemlighed. Men at gøre ting sammen med beboerne tager længere tid end at gøre ting for dem. I en hverdag med mange praktiske og administrative opgaver kan disse værdi-skabende samværsformer være svære at opnå. Den store mængde af dokumentations-opgaver opleves alle steder som noget, der begrænser personalets mulighed for at være sammen med beboerne. Der er de seneste år sket en markant stigning i antallet af frivillige, som er sammen med beboerne tager dem med på tur, spiller kort o.lign. Dette er til stor glæde for beboerne. Vi skal blive bedre til at forventnings- og rolleafklare imellem de frivillige og personalet. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at personalet bevare nogle af de samværsopgaver, som giver dem arbejdsglæde. Vi kommer aldrig ud af huset med beboerne det er kun de frivillige (Sosu-assistant, plejeboligenhed) Sammen sammen med os nej det er kun når vi spiser (Beboer I plejeboliger)

13 Ledetråd Alt magt til borgerne Borgerne har meget lidt magt i praksis - de kan fx ikke gå en tur, få et bad eller spise, når de har lyst, da de er afhængige af hjælp. Personalet gør sig umage med at huske, at det er borgernes hjem, de arbejder i. De er opmærksomme på at tilgodese individuelle behov, men ikke sjældent er der andre hensyn, der vinder i den enkelte situation fx organisering, effektivitetskrav, regler m.m. Beboerne indordner sig og venter på, at det bliver deres tur til at få hjælp. De fleste beboer oplever ikke at være uden magt, men er samtidig usikre på, hvad de har mulighed for at bestemme. Vi skal blive bedre til at fortælle borgerne hvilke valgmuligheder de har og være nysgerrige på deres behov. Magten skal gives aktivt, da de fleste beboer holder sig tilbage og tager ikke initiativ. Samtidig skal vi arbejde med de system-barriere, som står i vejen for at mægtiggøre beboerne lige netop dér, hvor de ønsker det. Kan du fortælle mig, hvad jeg må bestemme? (Beboer i plejebolig) Dernede har vi en dejlig terrasse der må vi da gerne gå ned, må vi ikke? (Beboer i plejebolig)

14 Nysgerrighed Skaber det tilfredshed hos borgerne, når der er høj social kapital blandt medarbejderne i et team? Er ældre borgere mere tilfredse end yngre borgere? Er de borgere, der modtager meget pleje og praktisk hjælp mere eller mindre tilfredse end borgere der modtager få timers hjælp? Hvordan er tilfredsheden blandt de borgere, der er nye i MSO?

15 Drøftelse Skal vi revidere omsorgspolitikken eller kun have et et bedre liv?