Udførelse af kranløft med entreprenørmaskiner, G-Certifikat

Transkript

1 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri Udførelse af kranløft med entreprenørmaskiner, G-Certifikat Undervisningsministeriet. Februar Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Peter Grimstrup, Byggetek Ulfborg Kjærgaard en del af Mercantec. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af kompendium for Udførelse af kranløft med entreprenørmaskiner, kran G, februar 2009 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Peter Grimstrup, Byggetek Ulfborg Kjærgaard en del af Mercantec.

2 Forord Dette kompendium er udviklet til brug for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, med støtte fra Undervisningsministeriet. Kompendiet er udarbejdet for at understøtte målet i følgende uddannelse: Udførelse af kranløft med entreprenørmaskiner, kran G. Uddrag fra uddannelsesmålet: Deltagerne kan foretage kranløft med entreprenørmaskiner, herunder vurdere, planlægge og udføre anhugningsopgaver, under hensyntagen til tyngdepunktsplacering og korrekt afsætning og sikring af byrden ud fra et stabilitetssynspunkt. Deltagerne kan vurdere og identificere forskellige risikomomenter i anhugnings- og transportprocessen herunder tage hensyn til byrdens skarpe kanter, skridningseffekt og løse genstande. Deltagerne har viden om almindeligt anhugningsgrej, dets mærkning og gældende regler for stropbelastning, sikkerhedsfaktorer, kassationsgrænser samt lovpligtige eftersyn og opbevaring. Deltagerne kan fungere som signalmand og dirigere anhugnings- og transportprocessen ved hjælp af gældende standardtegn samt kommunikere ved hjælp af radio. Deltagerne kan redegøre for grave- og læssemaskinens indretning og lovpligtige sikkerhedsudstyr ved udførelse af kranarbejde, herunder lovpligtigt eftersyn. Bestemmelser om bedømmelse som forudsætning for opnåelse af bevis Uddannelsesstedet, udsteder uddannelsesbevis/kranførercertifikat til de deltagere, der har bestået certifikatprøven iht. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 673 af 30. juni Uddannelsesbeviset gælder som certifikat. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. KRANFØRERCERTIFIKATER... 4 Certifikatgruppe A...4 Certifikatgruppe B...5 Certifikatgruppe C...5 Certifikatgruppe D...5 Certifikatgruppe E...5 Certifikatgruppe G STABILITET ANHUGNING AT-meddelelse Transportprocessen...15 Anhugningsmetoder...18 Spredningsvinkler...19 Løft i tre eller flere parter...21 Retningslinier for spredningsvinkler...21 Anhugningsgrej...23 Sikkerhedsfaktorer - arbejdsbelastning...23 Eftersyn og vedligeholdelse af anhugningsgrej...25 Kædesling...26 Stålwire...26 Rundsling...27 Skarpe kanter...27 Vedligeholdelse, kontrol og opbevaring af anhugningsgrej...27 Kommunikation mellem anhugger og kranfører EFTERSYN OG VEDLIGEHOLDELSE Lovpligtigt eftersyn...30 Kranjournal KRANFØRERCERTIFIKATER 3

4 1. Kranførercertifikater I Arbejdstilsynets vejledning b om kranførercertifikater kræves der certifikat for ar føre kraner over bestemte størrelser. Kraner deles op i 6 certifikatgrupper, nemlig: A. Tårn og svingkraner som er traditionelle byggekraner, men også stationære havnekraner samt værftkraner. B. Mobilkraner. C. Alle kraner undtagen de kraner som er nævnt nedenfor. D. Lastbil og traktormonteret kran over 8 tons/meter og op til 25 tons/meter. E. Lastbil og traktormonteret kran over 25 tons/meter. G. Entreprenørmaskiner, der er indrettet og bruges som kran. Certifikatgruppe A Certifikatgruppe A gælder til følgende kraner: Faststående og skinnekørende tårn- og svingkraner, herunder: Tårnsvingkraner. Drejetårnkraner. Skibsværftskraner. Dokkraner. Højbane-og kulbanekraner. A-certifikatet gælder også til certifikatgruppe C KRANFØRERCERTIFIKATER

5 Certifikatgruppe B Mobile svingkraner i byggeri, industri og på havne, herunder: Mobile kraner på gummihjul. Mobile kraner på larvebånd. Autokraner med gitter-eller teleskopbom. B-certifikatet gælder også til certifikatgruppe C. Certifikatgruppe C Certifikatgruppe C gælder til alle andre kraner end A, B, D, E og G. Eksempelvis løbekat kraner med mindst to mekaniske bevægelser, herunder: Traverskraner. Portalkraner. Svingkraner som konsol og søjlekraner når løfteevnen er større end kg. Certifikatgruppe D Certifikatgruppe D gælder til følgende kraner: Lastbil og traktormonterede kraner over 8 tons/meter Teleskoplæsser under 25 tons/meter og indrettet som kran til og med 25 tons/meter. Certifikatgruppe E Certifikatgruppe E gælder til følgende Kraner: Lastbil og traktormonteret kraner over 25 tons/meter Teleskoplæsser over 25 tons/meter når den er indrettet som kran. For at erhverve et E certifikat skal man forinden have erhvervet D certifikat. 1. KRANFØRERCERTIFIKATER 5

6 Certifikatgruppe G Entreprenørmaskiner der er indrettet og bruges som kran herunder: Hydraulisk gravemaskine. Gummihjulslæsser. Rendegraver. Der er ingen krav om kranførercertifikat til entreprenørmaskiner ved nedlægning af kloakrør og sætning af brønde når disse opgaver er i forbindelse med maskinens øvrige arbejde KRANFØRERCERTIFIKATER

7 2. Stabilitet Ved en krans stabilitet, forstås kranens stabilitet imod væltning. For at betjene en kran på en sikker og forsvarlig måde er det nødvendigt at kende kranens stabilitet og de uheldige påvirkninger, den kan komme ud for, hvis kranen ikke bliver betjent på den korrekte måde. Føreren af en kran må altid være i stand til at bedømme, om den byrde der skal flyttes, kan løftes i overensstemmelse med lastdiagrammet for den pågældende kran. På de følgende sider er der givet en nærmere redegørelse for nogle af de faktorer, der indvirker på en kran under et løft. En afgørende faktor for kranens stabilitet, er tyngdepunktets beliggenhed. En hver genstand har et tyngdepunkt. Tyngdepunktet er det punkt, hvori genstandens totale vægt kan regnes samlet og beliggenheden er derfor afhængig af vægtfordelingen. Ligesom enhver genstand har et tyngdepunkt har en kran det naturligvis også. Enhver genstand er underkastet jordens tiltrækningskraft. Denne kraft, tyngdekraften er altså den kraft, der holder en genstand nede mod jorden. Tyngdekraften er lige så stor som genstandens vægt. 2. STABILITET 7

8 En genstand, der er opstillet på et vandret underlag bliver stående, når en lodret linie fra genstandens tyngdepunkt, rammer inden for genstandens understøtningsflade. Rammer den lodrette linie uden for understøtningsfladen, vil genstanden vælte. Enhver genstand har en såkaldt understøtningsflade. Understøtningsfladen er den flade, der ligger indenfor forbindelseslinierne mellem understøtningernes berøringspunkter med underlaget. Tegningerne viser understøtningsfladerne for forskellige genstande vist som skraverede (farvet) arealer. Forbindelseslinierne kaldes kiplinier, hvilket vil sige, at genstanden ved påvirkninger til væltning kipper med disse linier som omdrejningsakser. I det følgende beskrives hvilke påvirkninger, der kan forårsage, at en kran vælter; men forinden skal der kort anføres hvad der forstås ved en krans moment i forhold til et omdrejningspunkt. Ved en krans moment med hensyn til et punkt, forstås produktet af kraften og den vinkelrette afstand fra vippepunktet til kraftens lodlinie. (Kraft x arm) Stort tryk Kort arm Lille moment Lille tryk Lang arm Stort moment 8 2. STABILITET

9 Påvirkes et dørhåndtag helt inde ved omdrejningspunktet, skal der bruges større kraft til at trykke håndtaget ned, end hvis det påvirkes i den yderste ende. Dette kaldes moment, og er altså en drejningsevne. Jo længere armen er, jo større bliver momentet og omvendt. For at finde frem til momentet, kan vi bruge en "momenttrekant". Der indgår to faktorer i et moment: en vægt (kraft) og en afstand (arm). Disse to faktorer ganges med hinanden og resultatet bliver et moment. Hvis vægten mangler divideres afstanden op i momentet. Hvis afstanden mangler divideres vægten op i momentet. F.eks. dørhåndtaget. Hvis vi i enden af dørhåndtaget trykker med 2 kg (vægt), ganges det med 10 cm (arm), momentet bliver 20 kgcm. Trykker vi helt inde på håndtaget er armen kortere og trykket skal være større, for at opnå det samme moment. Trykket skal være 10kg ganges det med afstanden (2 cm) bliver momentet det samme 20 kgcm. Kranens stabilitet er afhængig af flere forskellige momenter. For at få et billede af hvordan det forholder sig, må man tænke på vægtstangsprincippet. Hvis to lige tunge byrder hænges op i en vægtstang, vil denne være i ligevægt, når de hænger lige langt fra omdrejningspunktet. 2. STABILITET 9

10 Her er to momenter. Den ene drejer mod uret og det andet med uret Hænges en byrde op, der er dobbelt så tung som den anden, men kun halvt så langt ude fra omdrejningspunktet, vil der også være ligevægt. Dette siger os, at et legeme, der drejes om et punkt, er i ligevægt, når de momenter der drejer den ene vej, er lig de momenter. der drejer den anden vej STABILITET

11 Et andet eksempel kendes fra en vippe. Hvis to drenge, der vejer lige meget, sidder i samme afstand fra drejningspunktet, vil vippen balancere. Hvis den ene dreng byttes med en voksen, mand vil vippen gå ned i den ene ende. For nu at opnå ligevægt igen kan den voksne mand flytte sig længere ind. Momenterne bliver da lige store på begge sider af omdrejningspunktet. Det stabiliserende moment sørger for at kranen ikke vælter. Den resulterende kraft er kranens egenvægt og tyngden af de dele af kranen der ligger indenfor understøtningsfladen. Disse kræfter (vægte) tænkes samlet i det punkt, som kaldes tyngdepunktet. Den vandrette afstand fra tyngdepunktet til kiplinien er momentarmen. 2. STABILITET 11

12 Det stabiliserende moment i det viste eksempel er: Kraft x Arm. 32 tons x3m = 96 tonsmeter. Løftes en kasse med kranen, fås et moment på den anden side af kiplinien. Kraften består her af kassens vægt samt de dele af kranen, der ligger udenfor understøtningsfladen, og tænkes samlet i kassens tyngdepunkt. Den vandrette afstand fra dette tyngdepunkt til kiplinien er momentarmen. Dette moment kaldes kipmomentet (lastmomentet). Kipmomentet vil i det viste eksempel være: 5000 kg x 10,5 m =52,5 tonsmeter STABILITET

13 En genstands stabilitet er ikke udelukkende afhængig af legemets vægt og tyngdepunktets vandrette afstand fra kiplinierne. Stabiliteten er også afhængig af, hvor højt over understøtningen tyngdepunktet befinder sig. Genstandene er nu stillet på et skråt underlag (20 grader). Det ses, at det stabiliserende moment for B er halveret, men for A er det formindsket til 1/4 i forhold til den første stilling, hvor genstanden stod på et plant underlag. Det er derfor vigtigt altid at søge at holde tyngdepunktet så lavt som muligt. Hvis kranen f.eks. opstilles på blød bund kan den let komme ud af vage. Herved vil et højtliggende tyngdepunkt let medføre væltning. En anden årsag til at stabiliteten kan forringes kan være centrifugalkraften. Dersom der foretages for hurtig svingning med kranen, vil byrden svinge ud. Herved forøges momentarmen hvilket giver et større lastmoment og dermed en forøget fare for væltning. På baggrund af det foregående kan der stilles nogle almene regler op for betjeningen af kraner: 2. STABILITET 13

14 Undgå overbelastning, Sæt dig altid nøje ind i kranens lastdiagram Undgå at løfte byrden højere end nødvendigt. Pas på underlaget hvor kranen afstøttes. Undgå skråtræk. Undgå hårde bevægelser under arbejdet med kranen STABILITET

15 3. Anhugning Kranføreren bærer ansvaret for det, der foregår i forbindelse med kranarbejdet. Det har vist sig at de fleste ulykker i forbindelse med kranløft sker ved forkert anhugning. Derfor er det i dag et krav, at kranføreren er uddannet anhugger. Arbejdstilsynets anvisning nr anviser retningslinjer for udførelsen af anhugning i forbindelse med løft, transport og afsætning af en byrde. AT-meddelelse Arbejdstilsynets meddelelse nr vejleder i mærkning og anvendelse af mange forskellige typer anhugningsgrej. Der er mange ting, du skal være opmærksom på, når du som anhugger skal i gang med et stykke anhugningsarbejde. Du skal have overblik over hele processen og kunne planlægge i detaljer. Det er dit ansvar, at byrden ligger stabilt, når hele løfteopgaven er færdig. Transportprocessen Når en byrde skal flyttes fra et sted til et andet, kan det betegnes som en transportproces. Inden du går i gang med det praktiske arbejde, skal du gennemtænke de enkelte faser: 1. fase - vurdering og planlægning. 2. fase - klargøring. 3. fase - udførelse. 4. fase - oprydning. 3. ANHUGNING 15

16 Vuderingsfasen I vurderingsfasen skal du undersøge følgende: Vægt. Stabilitet. Tyngdepunktsplacering. Under vurdering af godset er det vigtig at kontrollere om godset er mærket med håndteringssymboler. I det følgende er der en oversigt over de håndteringssymboler du oftest vil komme ud for. Håndteres varsom Betyder at indholdet er skrøbelig og skal anhugges og håndteres varsomt Benyt ikke kroge Betyder at der ikke må anvendes håndkroge til håndtering. Beskyttes mod sollys. Godset må ikke henstilles i direkte sollys. Anhug her. Anhugningsgrejet stropper eller kæder skal anbringes som vist på tegningen Beskyttes mod fugt. Godset eller emballagen tåler ikke fugt. Rul ikke. Godset må ikke rulles rundt Brug ikke løftevogn Løfte eller sækkevogn må ikke benyttes ANHUGNING

17 Stabilitetsgrænse Angiver den vægt der max må stilles ovenpå andet gods. Klem her Klem her for.eks med truck eller grab Temperaturgrænse. Betyder at godset ikke må lagres, transporteres eller håndteres over eller under den angivne temperatur. Tyngdepunktsmærke Angiver hvor det fælles tyngdepunkt for godset ligger. Anhugning skal udføres så tyngdepunktsmærket er lige mellem stropperne Denne side op. Godset skal kranes med denne side op Desuden skal du undersøge transportvejen er der ting der står i vejen som du skal have fjernet inden du sætter kranen i bevægelse du skal endvidere se om du eventuelt skal have strøer til at afsætte godset på og om godset overhovedet kan afsættes på den påtænkte plads. Planlægningsfasen I planlægningsfasen skal der vælges anhugningsmetode og anhugningsgrej. Her skal også vælges det grej, der skal bruges på afsætnings stedet for at undertøtte byrden) så den ligger forsvarligt, således efterfølgende byrder også kan placeres forsvarligt enten ovenpå eller ved siden af. 3. ANHUGNING 17

18 Kranføreren skal aftale med anhuggeren og eventuelt instruere ham i hvordan opgaven udføres på korrekt og forsvarlig måde. Klargøringsfasen I klargøringsfasen er det en god ide at klargøre pladsen hvor byrden skal afsættes først. Få eventuelt fundet strøer afstøtningsbukke eller hvad der skal bruges inden transport finder sted. Anhugger og kranfører vælger og kontrollerer i fællesskab det anhugningsgrej der skal anvendes til opgaven. Udførselsesfasen Når selve kranløftet og transport finder sted skal anhuggeren give kranføreren tydelig tegn og eventuelt advare andre personer i nærhed om eventuelt farer. Kranføreren skal sikre sig at byrden er forsvarligt under og eventuelt sidestyttet forinden grejet slækkes af og grejet hugges af. Oprydningsfasen Når opgaven er afsluttet skal grejet atter kontrolleres for skader, og hvis grejet er fejlfrit, rengøres det og ophænges på et tørt og luftig sted. Er grejet blevet vådt kan det anbefales at påføre anhugningsgrej af metal en tynd lag speciel fugtfortrængende olie. Anhugningsmetoder Ved anhugning skal man være opmærksom på de påvirkninger som anhugningsgrejet bliver udsat for. Løftes der i en enkelt strop belastes stroppen med hele byrdens vægt. Løftes byrden i to lodrette stropper med løfteåg, belastes hver strop med halvdelen af byrdens vægt. Stroppen, der forbinder løfteåget med krankrogen, belastes med hele byrdens vægt plus stropperne og løfteågets vægt ANHUGNING

19 Spredningsvinkler Når to eller flere stykker anhugningsgrej danner en vinkel i forhold til hinanden, kaldes denne vinkel en spredningsvinkel. Arbejdstilsynet opdeler spredningsvinklerne i tre grupper: Fra 0-30 grader skal hver del kunne bære halvdelen af byrdens vægt. Fra grader skal hver del kunne bære 3/4 af byrdens vægt. Fra grader skal hver del kunne bære hele byrden. Spredningsvinkler over 120grader må ikke anvendes. Ulige belastning I de tilfælde, hvor der fremkommer ulige belastning af anhugningsgrejet, eller når anhugningen ikke er symmetrisk, skal hver strop kunne løfte hele byrdens vægt. For at sikre at anhugningsgrejet ikke overbelastes, må det kun belastes med en bestemt del af brudstyrken. Denne del af brudstyrken kaldes sikker arbejdsbelastning. Sikker arbejdsbelastning nævnes med forkortelserne: SWL ( Safe working load) WLL ( Work load limit) 3. ANHUGNING 19

20 20 3. ANHUGNING

21 Løft i tre eller flere parter Bruger man anhugning med 4 stropper eiler kæder, skal man normalt regne med, at hver Strop skal kunne bære den halve vægt ved vinkler op til 30 grader, 3/4 af vægten mellem 30 grader og 90 grader og den fulde vægt ved vinkler fra 90 grader op til 120grader. Det skyldes, at man aldrig kan vide,hvordan belastningen fordeler sig. I ugunstige tilfælde er det blot to af stropperne, der faktisk bærer, mens de to andre kun støtter og forhindre byrden i at kæntre. Retningslinier for spredningsvinkler. Anhugningshøjden = afstand fra krankrogen til midt mellem anhugningspunkterne. Anhugningsbredden = afstanden mellem anhugningspunkterne på byrden. 3. ANHUGNING 21

22 Hældningsvinkel / Spredningsvinkel. Mens spredningsvinklen måles mellem stropperne, måles hældningsvinklen som den vinkel, som den enkelte strop har i forhold til en lodret linie. Hældningsvinklen vil derfor altid være = med ½ spredningsvinkel ANHUGNING

23 Anhugningsgrej Arbejdstilsynets meddelelse nr omhandler anhugningsgrejets mærkning, brug og vedligeholdelse samt regler for brugsanvisning. Alt anhugningsgrej skal være mærket med størst tilladte arbejdsbelastning ( SWL / WLL ). Anhugningsgrej skal være CE mærket. Hvis anhugningsgrejet vejer over 50 kg. Skal egenvægten være opgivet på grejet. Anhugningsgrej kan opdeles i 3 grupper: Kæder, ringe, kroge, sjækler og lignende. Disse anhugningsdele er beskrevet i AT. Meddelelse nr Stålwire af forskellige typer og som er beskrevet i AT. Meddelelse nr Tovværk, fladstropper og rundsling som er beskrevet i AT. Meddelelse nr Sikkerhedsfaktorer - arbejdsbelastning Kæder, stålwire og tovværk vil springe når de udsættes for en bestemt belastning. Denne belastning kaldes brudbelastning eller brudstyrke, og anhugningsgrejet må aldrig udsættes for belastning i nærheden af brudstyrken. 3. ANHUGNING 23

24 For at finde den tilladte arbejdsbelastning skal der anvendes en sikkerhedsfaktor som er forskellig efter hvad man ønsker at løfte i. Sikkerhedsfaktoren er for: Kæder = 4 Stålwire = 5 Tovværk = 7 Ved almindelig kranarbejde. Anvendes anhugningsgrej til personløft er sikkerhedsfaktoren: Kæder = 6 Wire = 10 Tovværk må ikke benyttes til personløft. Eksempel nr. 1 En kæde har en brudstyrke på kg. Sikkerhedsfaktoren er 4 som divideres op i de kg Og kæden må så max belastes med kg. SWL / WLL på denne kæde = kg ANHUGNING

25 Eksempel nr. 2 En stålwire har en brudstyrke på kg. Sikkerhedsfaktoren er 5 som divideres op i brudstyrken på kg. SWL / WLL bliver så 3000 kg. Eksempel nr. 3 Et stykke tov har en brudstyrke på kg. Sikkerhedsfaktoren er 7 som divideres op i brudstyrken på kg. SWL / WLL bliver så 3000 kg. Fælles for de 3 grupper: Der må ikke slås knuder på anhugningsgrejet. De har en brudstyrke. De har en sikkerhedsfaktor. De skal være mærket med tilladte arbejdsbelastning SWL / WLL. De må ikke være snoet. De skal være kontrolleret efter leverandørens og AT`anvisning. De skal være CE godkendte. Eftersyn og vedligeholdelse af anhugningsgrej Alt anhugningsgrej skal kontrolleres af en sagkyndig person mindst hver 12 måned. For kæder gælder det at de skal kasseres når : De er blevet overbelastet. De enkelte led er slidt mere en 10 %. De har været udsat for høj varme. De har været udsat for stærkstrøm. De er forstragte mere en 5 %. Kæder der har været anvendt til træk er ikke mere en løftekæde. Du bør derfor som maskinfører have en kæde både til løft og en til træk. 3. ANHUGNING 25

26 Sjækler som anvendes til anhugning skal være SWL / WLL mærket som alt andet løftegrej og efterses på samme vis som for kæder. Kædesling Kædesling er sammensat af to til flere kæder. Der kan være forskellig udstyr som ringe, opkortekroge og almindelige hejsekroge. Ved kædesling skal der være opgivet SWL / WLL ved en bestemt spredningsvinkel / hældningsvinkel. Kroge der anvendes til anhugning skal altid være afhægtningssikret Ved anhugning med kædesling skal du vende krogens åbning væk fra kædeslingets centrum så ikke afhægtningssikringen beskadiges. Kroge skal ved 12 mdrs. Eftersyn kontrolleres for revner, slid og udstrækning. Stålwire Wirestropper kan fås både som fladflettet og rundflettet. Wirestropper til anhugning skal være mærket med største tilladte belastning SWL / WLL. Wirestropper skal som ved alt andet anhugningsgrej efterses af en sagkyndig person hver 12. måned. Wirestropper skal kasseres når: Der er mere en 10 lus ( 5 trådbrud ) på en snoningsomgang. Den har været udsat for høj varmepåvirkning. Den har været udsat for stærkstrøm. Den har været i klemme eller trykket flad. Alle tråde i en kordel er sprunget. Wirestropper til kranløft må aldrig bruges til træk ANHUGNING

27 Rundsling Rundsling er et endeløs bånd bestående af polyesterfibre beskyttet af en polyesterdug Et rundsling skal ligesom alt andet anhugningsgrej kontroleres af en sagkyndig person mindst hver 12. mdr. Den skal være mærket med størst tilladte arbejdsbelastning SWL / WLL. Løftebånd / rundsling skal kasseres når: Sliddugen er gennemslidt eller beskadiget så polyesterfibrene kan ses. Kanterne er flossede. Fibre er brændte eller sammensmeltet. Skarpe kanter En kant er skarp når radius er lig med eller mindre en diameteren. Ved skarpe kanter skal løftegrejet beskyttes med egnet hjørneindlæg. Ved løft på skarpe hjørner kan brudstyrken på løftegrejet halveres. Vedligeholdelse, kontrol og opbevaring af anhugningsgrej Anhugningsgrej skal altid kontrolleres før brug. Efter brug skal grejet renses kontrolleres for fejl og metaldele indsmøres i et egnet olieprodukt. Anhugningsgrejet bør normalt opbevares på et tørt og luftig sted undgå så vidt mulig at hensætte tov og fibergrej i direkte sollys. 3. ANHUGNING 27

28 Anhugningsgrej bør efterses mindst en gang om måneden og skal gennemgå et hovedeftersyn mindst hver 12. måned af en sagkyndig person. En sagkyndig person er efter arbejdstilsynets praksis en person, som har teknisk indsigt og kompetence til at efterse anhugningsgrejet i henhold til leverandørens anvisninger. Det omfatter kendskab til brugsanvisningen, anhugningsgrejets opbygning og arbejdstilsynets sikkerhedskrav, herunder hvornår grejet skal kasseres. Den sagkyndige kan godt være en ansat i virksomheden. Kompetencekravene til den person, der udfører hovedeftersyn vil normalt være større en den der udfører månedlige eftersyn. Kommunikation mellem anhugger og kranfører Når kranfører og anhugger kan se hinanden er der et bestemt standardsignalsæt bestemt af arbejdstilsynet og beskrevet i AT anvisning Disse signaler skal anvendes under normale forhold. Når kranfører og anhugger ikke kan se hinanden (blindeløft) kan kommunikation foregå med radioforbindelse. Her er det vigtig at forstå at højre og venstre ofte er forskellig for kranfører og anhugger, derfor skal højre og venstre være for kranførerens situation. Man kan også bruge andre tegn for eksempel hen mod træerne eller hen mod bagenden af anhængeren. Det vigtigste er dog at kranføreren og anhuggeren er enige om hvordan de vil kommunikere ved blindeløft ANHUGNING

29 Håndsignaler 3. ANHUGNING 29

30 4. Eftersyn og vedligeholdelse Lovpligtigt eftersyn Arbejdstilsynet stiller en række krav til hejseredskaber og spil. Kravene omfatter blandt andet krav til konstruktion, udførelse, sikkerhedsudstyr og stabilitet, således at kranen kan opstilles, anvendes, vedligeholdes og repareres sikkerheds-og sundhedsmæssige forsvarlige. Kravene omfatter også en kranjournal samt mærkning og anmeldelse til Arbejdstilsynet efter nogle nærmere angivne regler. Ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr kræves et 12 måneders hovedeftersyn på alle hejseredskaber og spil. Eftersynet skal udføres af leverandøren eller anden sagkyndig på området. Derudover kræves et 10 års eftersyn på alle hejseredskaber. Eftersynet skal foretages af en virksomhed) der er "særlig sag kyndig" på området, og det skal foregå efter bestemte retningslinjer) hvori der tages hensyn til kranens alder, brug og vedligeholdelsesniveau. Kravene til 12 måneders og 10 års eftersyn samt til den sagkyndige og til den særligt sagkyndige er beskrevet i AT anvisning Opstilling, eftersyn og vedligeholdelse af hejse-, løfte-og transportredskaber EFTERSYN OG VEDLIGEHOLDELSE

31 Arbejdstilsynet kræver, at alle kraner skal have en kranjournal. Denne journal skal opbevares ved kranen og skal mindst indeholde følgende punkter: Dokumentation for typegodkendelse. Dokumentation for belastningsprøver. Dokumentation for anmeldelse. Certifikater for bæremidler. Oplysninger om fejl, mangler og eftersyn. Oplysninger om reparationer af sikkerhedsmæssig og sundhedsmæssig betydning. Oplysninger om udskiftning af bæremidler. Oplysninger om AT's påbud ved hejseredskabet eller spillet. Kranjournal En kranjournal skal indeholde følgende: Arbejdstilsynets bestemmelser. Overensstemmelseserklæring. Kranspecifikation. Certifikater for bæremidler. Eftersynsrapport. Reparationsrapport. Kopi af anmeldelse til Arbejdstilsynet. Kranjournalen skal opbevares på eller ved kranen. NB: Vær opmærksom på at alle kraner skal have et årligt lovpligtigt kraneftersyn. Arbejdstilsynet Anmeldelse af hejseredskaber og spil, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 14. december 1992 om hejseredskaber og spil. 4. EFTERSYN OG VEDLIGEHOLDELSE 31

32 Anmeldelse skal foretages for: Fast opstillet hejseredskab maks. last over 300 kg. Taljer (undtagen elektrotaljer med maks. last 1000 kg og derunder). Ethvert hejseredskab til brug på skiftende opstillingssteder, fx byggekraner, mobilkraner og lastbilmonterede kraner. Ethvert hejseredskab og spil indrettet til personløft, fx spil, hejsestillinger og kraner, der er specielt indrettet til personløft (løft af bevægelseshæmmede personer undtaget). Skemaet på næste side udfyldes med følgende punkter: Leverendørens navn og adresse. Ejenens navn og adresse. Lejer eller brugerens og adresse. Opstillerens navn og adresse. Opstlllingsstedets adresse. Hjemstedes adresse EFTERSYN OG VEDLIGEHOLDELSE

33 4. EFTERSYN OG VEDLIGEHOLDELSE 33