Hvem vinder EM i økonomi 2016?
|
|
- Christina Mortensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DI Den 8. juni 2016 Hvem vinder EM i økonomi 2016? Over den næste måned skal det afgøres hvem, der de næste fire år kan kalde sig europamester i fodbold. Dette afgøres ved en turnering i Frankrig, hvor 24 europæiske nationer dyster om at blive Europas bedste fodboldhold. Danmark er desværre ikke blandt de 24 tilbageværende nationer. Ifølge bookmakerne er Frankrig, Tyskland og Spanien de tre største favoritter ved EM i fodbold, mens eksempelvis Albanien, Ungarn og Irland ikke spås store chancer for at hive den samlede sejr hjem. Det bliver spændende at følge dysten på grønsværen. EM i økonomi Hvad hvis Europamesterskaberne ikke handlede om fodbold, men i stedet handlede om at have Europas stærkeste økonomi! Hvem ville så være de umiddelbare favoritter? For at vurdere hvilke lande, der ville klare sig godt ved EM i økonomi, har vi set deres økonomiske holdopstilling efter og vurderet hvem, der har det stærkeste hold pt. Den økonomiske holdopstilling Sagsnr.:
2 Vi har vurderet de enkelte spillere i landenes stærkeste opstilling på en skala fra 0 til Schweiz, Tyskland, Irland og Sverige kan mønstre de stærkeste hold og vil være favoritter ved EM i økonomi. Vurdering af økonomisk holdopstilling Sum af de 11 spilleres værdi. De er vurderet på en skala fra 0 til 10 (10 er bedst) Schweiz Tyskland Irland Sverige Island Tjekkiet Slovakiet Polen Storbritannien Rusland Østrig Ungarn Rumænien Belgien Tyrkiet Frankrig Ukraine Spanien Albanien Italien Kroatien Portugal Danmark Kilde: IMF, Verdensbanken og DI Anm.: Det er ikke muligt at vurdere England, Nordirland og Wales enkeltvis, disse er samlet som Storbritannien Tyskland er både favoritter ved EM i fodbold og EM i økonomi. Mens Schweiz, Irland og Sverige ikke spås de store chancer ved EM i fodbold, så er det økonomisk stærke nationer. Island er med ved EM i fodbold for første gang nogensinde. Og ved det forrige EM ville de heller ikke være kommet langt ved en økonomisk konkurrence. Men de har spillet sig i form rent økonomisk - og spås i denne analyse en plads lige uden for medaljerne. Italien, Spanien og Frankrig hører til blandt favoritterne, når det gælder fodbold, men i en økonomisk konkurrence kommer de næppe særlig langt. Danmark ved EM Danmark er som bekendt ikke med ved EM i fodbold. Men hvordan ville det se ud ved EM i økonomi? Vurderet ud fra den danske holdopstilling, burde vi helt klart være med ved slutrunden. Og det danske hold burde være stærkt nok til at komme i kvartfinalerne, men vi er ikke økonomisk stærke nok til, at vinde EM i økonomi. Det danske hold har en rigtig god målmand, da vores velstandsniveau er relativt højt. Det høje velstandsniveau vidner om en økonomi, der har udviklet sig stærk igennem tiden, og selv om 1 Af de 24 lande ved EM er England, Nordirland og Wales i denne analyse behandlet som et samlet land: United Kingdom. 2
3 vi fejler på enkelte punkter har vi en høj velstand at falde tilbage på. Vores forsvar er også forholdsvist solidt. Vi har et fleksibelt arbejdsmarked, der har sikret mange i arbejde. Ledigheden er dog efterhånden så lav, at vi kan gå sukkerkolde og løbe ind i mangel på arbejdskraft. Vi har betydelige overskud på betalingsbalancen og den offentlige gæld er stadig relativt lille. Men vi har et meget sårbart punkt i forsvaret. Den offentlige sektor er meget stor og vil gerne have bolden, selv om andre (læs private) vil være bedre til at føre bolden frem og score mål. Mod andre stærke nationer er det farligt med huller i forsvaret. De store offentlige udgifter kræver også høje skatter, hvilket ikke er godt for væksten. Arbejdsstyrken er den store midtbanedynamo, der skal sætte tempoet på holdet, men her er vi for alvor udfordret. Arbejdsstyrken ligner en spiller, der er gået sukkerkold og har kramper. Hvis ikke vi får skaffet arbejdskraft til midtbanen hænger vores spil slet ikke sammen, og så bliver der ikke sendt bolde frem til væksten i angrebet. Den kreative midtbane, i form af F&U, er en meget central spiller på holdet. Sammen med konkurrenceevnen skal de skabe chancerne. Traditionelt har vores kreative midtbane været en bærende kraft på det danske hold, og vi sælger mange up-market produkter til udlandet. Men der er desværre et formdyk hos vores kreative spiller, da der bliver sparet på den offentlige forskning, og vores innovationsperformance løber langsommere end vores konkurrenter. Vores åbenhed på den ene kant er ikke i europæisk topklasse, dertil eksporterer vi for lidt. Helt i front er der store problemer på det danske hold. Vores to angribere, væksten og økonomiens størrelse, har slet ikke ramt topformen. Væksten er blevet for langsomt til at være med på topniveau, og økonomiens størrelse er for lille i forhold til andre store nationer, hvilket betyder at vi misser nogle oplagte chancer. Alt-i-alt så har vi et fornuftigt hold med en række gode spillere. Men mangler som en begrænset arbejdsstyrke, en stor offentlig sektor, for lille eksport og lav vækst betyder, at vi næppe vinder EM i økonomi. Sådan har vi sat den økonomiske holdopstilling DI har sat en økonomisk holdopstilling med 11 centrale parametre til, at vurdere landenes økonomiske styrke. Holdopstillingen består af følgende: 1. Velstandsniveau pr. indbygger, opgjort ved BNP i købekraftskorrigerede enheder (2015). Et højt velstandsniveau signalerer en økonomi, der har haft 3
4 vækst og været i stand til at skabe velstand. Velstandsniveauet signalerer også et højt produktivitetsniveau. 2. Ledighed, i pct. af arbejdsstyrken (2015). En lav ledighed signalerer en høj økonomisk aktivitet. 3. Offentlig bruttogæld, i pct. af BNP (2015). En stor gæld har en negativ indvirkning på økonomien, og kan hæmme fleksibiliteten og den fremtidige aktivitet. 4. Offentlige udgifter, i pct. af BNP (2015). Høje offentlige udgifter betyder typisk, at den offentlige sektor lægger beslag på mange ressourcer og opkræver høje skatter. 5. Betalingsbalancen, i pct. af BNP (2015). Overskud på betalingsbalancen signalerer at landet pt. tjener penge på den internationale arbejdsdeling. 6. Forsørgerbyrde, opgjort ved årige som andel af samlet befolkning (2014). En stor andel af årige i befolkningen viser, at der er mange i den arbejdsduelige alder, hvilket er afgørende for at skabe økonomisk akitiviet. 7. Forskning og udvikling, i pct. af BNP (2013). En stor forskningsindsats er afgørende for virksomhedernes produktudvikling og dermed den fremadrettede vækst i økonomien. 8. Konkurrenceevne, opgjort ved score i IMD s konkurrenceevneindeks (2016). For at virksomhederne kan få international succes kræver det konkurrencedygtige rammevilkår. 9. Åbenhed, opgjort ved eksport og import i pct. af BNP (2014). Åbenhed for handel med omverden er afgørende for virksomhedernes vækstmuligheder. 10. Økonomiens størrelse, opgjort ved BNP i USD (2015). Størrelsen på økonomien er tit afgørende for landets evne til at tiltrække og fastholde aktivitet. 11. Vækst, opgjort ved gns. realvækst i BNP ( ). En høj vækst afspejler et land med et stort økonomisk potentiale. Data er hentet hos IMF, IMD og Verdensbanken. DI har vurderet styrken af holdopstillingen for alle de deltagende nationer og Danmark. På hver position er de deltagende lande blevet vurderet på en skala fra 0 til 10, hvor det bedste land opnår værdien 10, og det dårligste land får værdien 0. Alle de andre landes værdier afspejler deres relative placering mellem den bedste og dårligste nation. Af de 24 deltagende lande ved EM2016 er England, Wales og Nordirland blevet vurderet samlet som Storbritannien. Dette gøres pga. manglende data for disse lande enkeltvis. 4
5 Score på enkeltpostitioner Bedste land scorer 10, og dårligste land 0, de øvrige landes score er relativ Velstand, Økonomisk BNP pr. størrelse, indb. (PPP), BNP Ledighed i Offentlig pct. af bruttogæld i arb.styrke, pct. af BNP, Realvækst i BNP, Betalingsbalancen i pct. af BNP Offentlige primære udgifter i pct. af BNP, 2015 Konkurrenc eevne (IMDindeks), årige i pct. af befolkning, 2014 Åbenhed, eksport og import i pct. af BNP, 2014 F&U i pct. af BNP, 2013 Schweiz 3,5 2,0 10,0 10,0 7,6 10,0 8,9 10,0 5,3 4,1 8,8 80,2 Tyskland 3,1 10,0 7,7 9,3 5,4 8,7 4,8 8,2 3,6 2,0 8,5 71,2 Irland 9,4 0,7 9,4 6,8 3,3 6,9 8,4 8,7 3,3 10,0 4,1 70,9 Sverige 7,0 1,4 7,9 7,8 7,7 7,6 2,8 8,9 0,6 2,1 10,0 63,9 Island 7,9 0,0 7,5 9,6 5,7 6,9 4,9 6,6 4,0 3,1 7,2 63,5 Tjekkiet 5,6 0,5 4,7 9,1 8,0 5,4 5,2 5,8 5,5 6,9 5,2 61,8 Slovakiet 8,6 0,2 4,3 5,7 7,0 4,5 5,1 3,8 10,0 8,1 1,5 58,7 Polen 9,0 1,4 3,7 7,8 7,1 4,8 5,7 4,8 8,4 2,6 1,6 56,9 Storbritannnien 5,0 8,5 6,6 8,9 3,8 3,1 6,2 7,1 2,3 0,4 4,2 56,1 Rusland 0,0 3,9 3,4 8,8 10,0 7,2 7,6 3,4 8,8 0,0 2,5 55,7 Østrig 2,5 1,1 7,8 8,7 4,0 6,6 1,8 6,5 5,0 3,2 8,4 55,6 Ungarn 5,6 0,3 3,6 8,1 5,0 7,2 2,5 3,1 5,9 7,6 3,5 52,4 Rumænien 9,2 0,5 2,5 8,1 8,1 4,5 8,4 3,1 5,4 1,9 0,0 51,7 Belgien 2,9 1,3 7,0 7,3 2,3 5,2 1,1 6,6 2,6 7,3 6,5 50,2 Tyrkiet 9,1 2,2 2,5 6,3 8,7 3,1 7,4 3,9 4,4 0,4 1,9 49,9 Frankrig 3,0 7,2 6,6 6,2 3,1 4,9 0,0 5,2 0,0 0,4 6,3 43,0 Ukraine 6,5 0,2 0,0 6,7 4,6 4,9 5,1 0,0 8,4 3,2 1,3 40,9 Spanien 5,2 3,6 5,3 0,0 2,9 5,6 5,2 4,4 4,5 0,6 2,9 40,2 Albanien 10,0 0,0 0,7 2,7 5,3 0,0 10,0 0,0 7,1 1,4 0,0 37,2 Italien 2,0 5,4 5,5 5,4 0,0 5,9 2,4 4,3 1,6 0,2 3,0 35,7 Kroatien 5,0 0,1 2,7 2,8 3,9 6,9 3,5 1,0 4,2 2,4 1,5 33,9 Portugal 2,5 0,6 3,9 5,1 0,3 5,2 3,2 3,9 3,0 1,7 3,4 32,8 Danmark 3,8 0,8 7,5 8,5 7,6 8,0 1,1 8,8 1,9 3,1 9,2 60,3 Kilde: IMF, Verdensbanken, IMD og DI Samlet score
Flere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereHøjindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereFAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016
Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereDødens gab mellem USA og Danmark
Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereKina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende
Læs mereDanske virksomheder i europæisk kvalitetselite
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 NOVEMBER 2017 Danske virksomheder i europæisk kvalitetselite Danske virksomheder sælger kvalitetsprodukter for 300 mia. kr., og der laves dansk kvalitet
Læs mereFlere års tab af eksportperformance er bremset op
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereIKKE-RYGERE. Unge i Grønland der ikke ryger 100% 80% 60% 2006 2010 20% 40% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år
IKKE-RYGERE 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 2006 2010 20% 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Kilde: HBSC Greenland undersøgelsen 2010 RYGERE 100% Unge i Grønland, der har prøvet at
Læs mereHvad kan forklare danmarks eksport mønster?
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks
Læs mereMød virksomhederne med et håndtryk
Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereVisionDanmark 2017: Dansk økonomi og konkurrenceevne
VisionDanmark 20: Dansk økonomi og konkurrenceevne står bomstærkt Dansk økonomi står bomstærkt - virker fit og meget konkurrencedygtig. Det er konklusionen efter en kortlægning af en række centrale makroøkonomiske
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereVirksomheder med e-handel og eksport tjener mest
Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs merekonsekvenser for erhvervslivet
Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt
Læs mereBESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE
25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia. 2001-kroner
Læs mereSkat, konkurrenceevne og produktivitet
Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien
Læs mereSverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder
Læs mereTi års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.
1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereStudieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse
Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40
Læs mereProduktivitet og den politiske dagsorden
politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereErhvervstræf 2010 DI FYN
Erhvervstræf 2010 DI FYN Kold College 4. maj 2010 Velkommen til DI Fyn's erhvervstræf 2010 Klar Parat Vækst 2 Ryk tilbage til start - i 2004 120 Udvikling i BNP Faste priser 115 110 105 Klar 100 95 90
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereOm at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne
Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten
Læs mereEU, Danmark og det globale kapløb om viden
Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs merePISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater
PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire
Læs mereStatsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere
Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen
Læs mereStort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder
Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK
Læs mereKonkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?
Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,
Læs mereEUROVISION KORTSPILLET
EUROVISION KORTSPILLET Eurovision-kortspillet består af 7 kort et for hvert land i årets Internationale Melodi Grand Prix. På hvert kort står en række kategorier. Det gælder hele tiden om at vælge den
Læs mere#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA
#4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere
Læs mere20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:
20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo
Læs mere20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:
20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereFlere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve
Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mereFremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?
Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mereHvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien. AL Albanien T T T.
Europæisk Vejskat Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien AL Albanien T T T BE Belgien T D BA Bosnien-Herzegovina T T T BG Bulgarien T
Læs mereDanske brancher klarer sig dårligere end i udlandet
Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage
Læs mereHvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien
Europæisk Vejskat Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien Form 1500-04/2016 AL Albanien T T T BE Belgien T D BA Bosnien-Herzegovina T
Læs mere1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.
Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0
Læs mereOm efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet
Om efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet A-kassen LH 4. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Lande og områder i EØS 3 3. Efterløn ved bopæl og ophold i andet EØS-land 3
Læs mereFå hindringer på de nære eksportmarkeder
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden
Læs mereUdenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked
Dato: 2. marts 219 Udenlandske statsborgere på det danske arbejdsmarked Michel Klos Ref.nr.: D19-13416 Udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked er et emne, der fra tid til anden dukker op på
Læs merelã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp==
Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde i et andet EØS-land 3. Overførsel af forsikrings- og arbejdsperioder
Læs mereDANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-
9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereInternational sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte
Læs mereLANDSKAMPE HERRER. 1982 Eskilstuna Danmark Irland 0-2 EM Kval Danmark Sverige 1-2 Danmark Østrig 0-0
LANDSKAMPE HERRER Udendørs 1982 Eskilstuna Danmark Irland 0-2 EM Kval Danmark Sverige 1-2 Danmark Østrig 0-0 Halhockey Eskilstuna Danmark Finland 1-0 Danmark Sverige 1-1 1983 London Danmark Irland EM kval
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: marts 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar 2016
Læs mereFVU-Matematik Trin 2. Opgavesæt H. Forberedende voksenundervisning. 1. august - 31. december 2011. Dette opgavesæt indeholder 12 opgaver
2 Opgavesæt H FVU-Matematik Trin 2 Forberedende voksenundervisning 1. august - 31. december 2011 Dette opgavesæt indeholder 12 opgaver Prøvetiden er 2 timer Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende
Læs mereUdvikling i løn, priser og konkurrenceevne
Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.
Læs mereEn offentlig sektor i verdensklasse
En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de
Læs mereEuropaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt
Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820
Læs mereEuropas Hovedstæder. Rom. Estland. Tjekkiet. Stockholm. Italien. Wien. Tallinn. Letland. Polen. Moskva. Island. Tirane. Østrig. Warszawa.
Estland Rom Tjekkiet Stockholm Italien Wien Tallinn Polen Moskva Island Tirane Østrig Warszawa Albanien Reykjavik Sverige Prag Rusland Materiale ID: VEN.581.1.1.da Albanien Tirane Moldova Rom Polen Valletta
Læs mereTemperaturen er faldet væsentligt det er ikke mere end 25 grader og overskyet perfekt rovejr for os danskere.
Dag 5 Junior og Senior VM i Plovdiv Bulgarien Af Finn Andersen Efter en fantastisk dag i går med flotte præstationer af alle de danske roere, specielt de juniorer der roede i mindre finaler, men som virkelig
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereForbind de 6 lande med de 6 hovedstæder. Schweiz. Tallinn. Italien. Bern. Dublin. Irland. Estland. Rom. Cypern. Stockholm. Nicosia.
Navn: Klasse: Schweiz Tallinn Italien Bern Irland Dublin Estland Rom Cypern Stockholm Sverige Nicosia Materiale ID: VEN.580.1.1.da Navn: Klasse: Estland Warszawa Tjekkiet Riga Italien Reykjavik Letland
Læs mereflygtninge & migranter
Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre
Læs mereDigital forskning fylder meget lidt
Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen
Læs mereHvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi
Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereDetailhandlen efter krisen
Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen
Læs mereAntidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling
Danmarks Apotekerforening Analyse 1. april 213 Kvinder i Syddanmark bruger oftest antidepressiv medicin Forbruget af antidepressiv medicin er mere end firedoblet i perioden fra 1996 til 212. Alene i perioden
Læs mereDanmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2018 Danmark rykker en plads frem men vi bør få mere ud af vores styrker Danmark rykker én plads frem og indtager nu 6.-pladsen på IMD s liste over
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mere