Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

Transkript

1 NOTAT Forsøgs- og udviklingsmidler, 2014/ marts 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/ Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje, som udvalget hvert år udmønter til initiativer, der kan understøtte skolernes og skolevæsenets udvikling. Hensigten med denne pulje er at skabe mulighed for: at en skole kan få støtte til et projekt, som det ikke er muligt at gennemføre uden tilskud af ekstra ressourcer at projekter, som kommunen har stor interesse i, bliver afprøvet Undervisningsudvalget behandlede i mødet den 10. marts 2014 sag om rammerne for forsøgs- og udviklingspuljen til skoleåret 2014/15. Midlerne til forsøgs- og udviklingsarbejde udgør i skoleåret 2014/ kr. Udvalget besluttede, at Der bevilges kr. til fortsættelse af programmet Kreativ Digital Matematik i skoleåret 2014/15. Skolerne med udgangspunkt i de neden for beskrevne rammer kan søge midler til forsøgs- og udviklingsprojekter. Der reserveres kr. til projekter rettet mod programmering som fag i folkeskolen. Udvalget vil ved senere lejlighed tage stilling til den endelige udmøntning heraf. Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme: Udvikling af udskolingen; projekter der udvikler udskolingen idet der undersøges og afprøves muligheder for øget samarbejde med ungdomsuddannelser og/eller det lokale erhvervsliv, især med henblik på at kvalificere arbejdet med overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Baggrund: opfyldelsen af målet om at 95% af hver ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse medfører et behov for fortsat udvikling af udskolingen og ikke mindst for etablering af konkrete samarbejder med ungdomsuddannelserne. Hvis skolerne ønsker det, kan de få sparring i forbindelse med udarbejdelse af projektbeskrivelse og ansøgning. For sparring til ansøgninger vedr. Udvikling af udskolingen; kontakt Ida Berg Meyer (Skoleafdelingen).

2 Inklusion; projekter hvor der udvikles lokale inklusionstiltag der ligger imellem egentlig specialundervisning og den almindelige undervisning, for herved at understøtte inklusionsstrategien. Målet er at inkludere flest mulige elever i undervisningen. Baggrund: Inklusionsstrategiens ambitiøse mål om at 96% af hver årgang skal være inkluderet kræver, at der udvikles lokale mellemtiltag der gør det muligt at bevare elever indenfor rammen af den almene folkeskole frem for at ekskludere dem til egentlige specialtilbud. Udviklingen af sådanne kræver ressourcer og kompetenceudvikling. Hvis skolerne ønsker det, kan de få sparring i forbindelse med udarbejdelse af projektbeskrivelse og ansøgning. For sparring til ansøgninger vedr. Inklusion; kontakt Bente Fisker (Skoleafdelingen). Færdiggørelse af igangværende projekter (bevillinger fra sidste år). Baggrund: Nogle af de igangsatte projekter er faseopdelt eller kan ikke forventes afsluttet i indeværende skoleår. Der kan derfor være god mening i at fortsætte nogle af dem i skoleåret Hvis der er tale om en ansøgning om fortsættelse af et igangværende projekt, bedes det anført i ansøgningen. Hvis skolerne ønsker det, kan de få sparring i forbindelse med udarbejdelse af projektbeskrivelse og ansøgning. For sparring til ansøgninger vedr. Færdiggørelse af igangværende projekter; kontakt Ida Berg Meyer eller Mads Egsholm (Skoleafdelingen). Som udgangspunkt kan der søges støtte til projekter forankret i såvel undervisningsdel som fritidsdel. Ansøgning fremsendes af skolens leder. Alle ansøgninger bedes indskrevet i nedenstående skabelon: Projekttitel Faglige linjer i udskolingen Skole Projektleder og projektdeltagere Skolen ved Bülowsvej (Herefter benævnt som BÜ) Projektleder Pædagogisk leder og afdelingsleder i udskolingen, Lars Westh 20 lærere i udskolingsafdelingen + vejledere i fagene. Ca. 3 pædagoger ift. understøttende undervisning fra klubben, Tempeltræet. 2

3 1 UU vejleder Camilla Gøbel Nielsen 2-3 lærere fra modtageklasserne (MK) Ida Berg Meyer konsulent til evaluering og uddannelsessamarbejde Skoleleder, Claus Grubak og souschef, Anette Sylvest I alt ca. 30 lærere, pædagoger, vejledere og ledere En helt afgørende målsætning for projektet ligger i at kvalificere vores elevers uddannelsesvalg i forhold til at gå videre på en ungdomsuddannelse, herunder en betydelig højere andel elever på erhvervsuddannelserne. Det er os magtpåliggende at leve op til at nå vores fælles 95% målsætning, og projektet har til hensigt fremadrettet kontinuerligt at vurdere indsatsen i forhold hertil. Implementeringen vil forløbe over to år startende med 7 og 8.klassetrin i august 2014, og herefter hele udskolingen fra august Derfor vil det først være muligt at vurdere en stigning i antallet af elever optaget på erhvervsuddannelserne i slutningen af skoleåret 15/16. Udover ovenstående målsætning er nedenstående anførte effektmål genstand for fokus i skoleåret 14/15. Effektmålene for skoleåret 14/15 opgøres i: Effektmål for projekt For eleverne En øget tilstedeværelsesgrad sammenlignet med nuværende samt kontrolklasser fra andre skoler og på BÜ i overgangen fra 6. til 7. En højere og hurtigere udslusningsgrad af modtageklasse elever end nu. Færre elever, der kræver ekstra resurser øget inklusion Øget grad af motivation og trivsel hos eleverne En stigning i elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer I løbet af 2 år et øget antal af elever på erhvervsuddannelser For lærerne Øget grad af motivation og trivsel (måles i forhold til allerede afholdt trivselsundersøgelse) Nedsat sygefravær (målt i forhold til nuværende fraværsgrad på BÜ samt i forhold til fraværsgrad på skoleområdet i FRB LIS udtræk) Engagement/følelse af værdi i profession 3

4 Øget synlig effekt på læring og progressionsgrad. Et succes-kriterium er, at der opnås progression. Indikatorer der anvendes i forhold til målopfyldelse Der måles på progressionsgrad, som er stigende i forhold til: Det faglige niveau Elever, pædagoger og læreres trivsel Tilstedeværelsesgrad hos både lærere, pædagoger og elever, herunder faldende sygefravær Udslusning i forhold til MK -elever Inklusion af elever med særlige udfordringer Om 2 år flere elever optaget på erhvervsuddannelser Der vil i løbet af skoleåret 14/15 blive sat tal på ovenstående indikatorer i forhold til målopfyldelse, hvilket skal ses i lyset af, at der må forventes justeringer i løbet af første halvdel af skoleåret. Derfor skal succesindikatorerne ses over en periode på 2 skoleår for at give mening. Der evalueres såvel kvantitativt som kvalitativt. Evalueringen foretages i samarbejde mellem BÜ og pædagogisk/administrativ konsulent, Ida Berg Meyer Målemetode (vedr. indikatorerne) Kvantitativt: I skoleåret 2014/15 evalueres for både lærere, pædagoger, ledere og elever, 4 gange i løbet af skoleåret. Der evalueres via spørgeskema ved efterårsferie, jul, påskeferie og op til sommerferie. Evalueringen bruges til at optimere og kvalificere strukturen og arbejdsprocesserne for linjerne. Udtræk af tal i forhold til effektmålene i januar 2015 samt i juni Kvalitativ måling: Der foretages interviews ud fra en semistruktureret interviewguide i august 2014 for at afklare forventningerne på alle niveauer. Herefter foretages yderligere interviews senest i januar 2015 samt juni 2015, hvor der sammenlignes med fokusgrupper. (Citater, som er repræsentative for tendenser uddrages) 4

5 Projekt, linjer i udskolingen på BÜ udspringer af et lærerønske om at samle afdelingens fag i relevante faglige linjer. Det har været på dagsordenen i en årrække, og kan nu virkeliggøres i forhold til reformens muligheder. Det er en kolossal kvalitet, at projektet har hjemmel hos lærerne, og at de allerede fra starten føler ejerskab og værdi. Ud fra lærernes kompetencer og ønsker etableres der tre linjer: Projekt og Produktion POP Internationalisering INTER Naturvidenskab - NAT Projektet vil betyde at: Projektbeskrivelse (aktiviteter) Organiseringen af en uge for udskolingen indeholder både linjetid og faglig tid Linjetid dækker over valgfag, faglig fordybelse, understøttende undervisning samt 25 % af fagenes tid, undtagen dansk, mat og historie. Eleverne har faglig tid i en stamklasse på årgangen og linjetid sammen med andre elever på årgangen. Der er mulighed for at indgå i holddeling i linjetiden, som omfatter både 7,8 og 9.årgang Eleverne kan i højere grad imødekommes i forhold til fagligt, personligt og socialt niveau. Motion og bevægelse indtænkes i linjetiden, som morgenfitness i 20 min. gældende for alle elever i udskoling. Der skabes rammer for at kunne arbejde projektorienteret og tværfagligt i linjetiden Der kan arbejdes med forskellige tilgange til at nå læringsmål Der skabes et klart fundament for samarbejde med omverdenen udover de kommunalt anførte samarbejdsaftaler. Se vedlagt skriv om foreløbigt fagligt indhold, struktur procesplan m.m. Projektet favner de kommunalt anførte samarbejder med omverdenen på udskolingsniveau, som f.eks. skills, science-uge o.a. Derudover er vi i fuld gang med at etablere samarbejde og brobyning med: KTS Medieproduktion Julius Thomsensgade (de opretter EUX på sigt, der er en blanding af gymnasium og erhvervsuddannelse) - Til vores Projekt og Produktionslinje - POP Niels Brock - både handelsskole og handelsgymnasiet Til vores Internationale linje - INTER 5

6 TEC Frederiksberg på Stæhr Johansensvej både teknisk gymnasium og Strøm, styring og IT erhvervsuddannelserne Til vores naturvidenskabelig linje - NAT Endvidere er der en aftale med Jannik Johansen fra Frederiksberg Gymnasium om at indlede brobygningssamarbejde. Flere andre skoler på Frederiksberg har ønske om at skabe linjer i udskolingsregi, men er ikke kommet så langt endnu i udviklingsprocessen. Vi ser et kæmpe potentiale i på kommunalt niveau, at udvikle et koncept for linjer, som via intensiv kommunal videndeling de kommende år kan overføres til andre skoler i kommunen. Skolen ved søerne har allerede budt ind på at få kvalificeret deres tanker omkring udskolingslinjer. Forandringsteori Tilgangen til læring på de faglige linjer skal ses i lyset af John Hattie s forskning. Der er på hele skolen og særligt i udskolingsafdelingen fokus på synlig læring, hvilket bliver et centralt indsatsområde de kommende år frem. Synlig læring i denne kontekst indebærer, at lærere, pædagoger, ledere og elever oparbejder en fælles forståelse af pædagogisk terminologi samt at læringsmiljøet undergår en faglig kodning, så læringen synliggøres. Det er et krav, at der arbejdes differentieret og inkluderende i forhold til eleverne, og afdelingen vil løbende evaluere, graden af deres effekt på læring. Der vil være et særligt fokus rettet mod udvikling af selvregulering hos eleverne, som ifølge Hattie s forskning har den højeste læringsfremmende effekt. Der arbejdes med læringssamtaler på ugebasis alle elever har ret til en læringssamtale minimum én gang om ugen. Læringssamtalen bruges til at se på opnåede resultater samt på at sætte nye læringsmål feedback og feed forward. Der vil i et kompetenceudviklingsperspektiv blive afholdt fordybelses- og udviklingsdage, hvor lærerne kvalificeres i ovennævnte. Økonomi Der søges om timer til linjeteams og en linjeleder/koordinator, som bliver et afgørende omdrejningspunkt for 6

7 projektets udformning. Et linjeteam består af 3 personer til hver linje, som har et ansvarsområde, der er beskrevet nærmere i vedlagte dokument, men som omfatter: Tilvejebringelse og kvalitetssikring af det faglige indhold på linjerne Synliggørelse af faglige mål, læringsmål og progression Organisering af linjerne elever, logistik, tid Facilitering af tværlinjeforløb eks. Skills Opgørelse af linje tid i forhold til faglig tid Regelmæssige møder med lærere og pædagoger knyttet til linjen Regelmæssige møder med skolens ledelse Der søges om: 9 pers. 3 timer ugentligt i 42 uger i skoleåret 14/15 = 1134 timer Endvidere søges der om økonomi til at udvikle læringsmaterialer til linjerne. Der søges om kr. Se bilag: Linjer i udskolingen april 2014 arbejdsversion 4 Projektansøgninger indsendes til Mads Egsholm, maeg03@frederiksberg.dk, senest mandag den 7. april 2014 Undervisningsudvalget forventes at behandle de indkomne ansøgninger i mødet den 5. maj Mads Egsholm Specialkonsulent 7