Udkast til Styrelsesvedtægt. Et fælles skolevæsen. Redelighed Mulighed Helhed

Transkript

1 Udkast til Styrelsesvedtægt Et fælles skolevæsen Redelighed Mulighed Helhed Halsnæs Kommunes skolevæsen 2011

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Skolebestyrelsen... 3 Kapitel 2: Pædagogisk råd... 3 Kapitel 3: Elevråd... 3 Kapitel 4: Målstyring... 3 Kapitel 5: Dialogmøder mm Kapitel 6: Ikrafttrædelsesbestemmelser... 3 Bilag Oversigt over kompetencefordeling Ansættelse og afsked De økonomiske rammer Skolestruktur og indhold Skolestrukturen Skoler Skoledistrikter Mere frit skolevalg (jf. lov nr. 476 af 17/06/2008) Skolernes omfang Visitationsstruktur Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Skolekonsulenter Undervisning i fritiden Skolefritidsordninger (SFO er) SFOklubber Undervisning af tosprogede elever Undervisningens organisering Ressourcetildeling Fagenes timetal Klasse- og holddannelse Samordnet indskoling Valgfag Indskoling og mellemtrin Udskoling skoleår Obligatoriske emner Lejrskoler og skolerejser Det pædagogiske servicecenter Anden særlig undervisning Andre forhold... 3 Side 2 af 25

3 4.1 Specialpædagogisk bistand i førskolealderen Adfærd, kontakt og trivsel (AKT) Indskrivning/optagelse af elever Læseplan og trinmål Ferieplan... 3 Side 3 af 25

4 Kapitel 1: Skolebestyrelsen Skolebestyrelsens beføjelser 1. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, der er fastsat af Byrådet, og som fremgår af bilag til denne vedtægt. Byrådet delegerer sine beføjelser i henhold til lov om folkeskolen til skolebestyrelserne bortset fra : a. bevillingskompetencen b. arbejdsgiverkompetencen c. områder, som ikke er omfattet af folkeskolelovens 44 d. folkeskolelovens 40, nr. 1-6 (skoledistrikter, skoledage, undervisningstimetal, økonomiske rammer mm), 25, stk. 7 (aldersintegrerede klasser), 34, stk. 3 (rullende skolestart), og 40 a, og 3 (kvalitetsrapport og handleplaner) e. områder som ikke er delegeret til skolebestyrelserne iht. bilag til denne vedtægt, jf. stk. 1. Skolebestyrelsen har til opgave at: fastsætte principper for skolens virksomhed, herunder: o undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, eventuel undervisning efter 5, stk. 5, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser, o samarbejdet mellem skole og hjem, o underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen, o arbejdets fordeling mellem lærerne, o fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og o skolefritidsordningens virksomhed fastsætte ordensregler og værdiregelsæt godkende o undervisningsmidler o skolens budget indenfor de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen indstille forsøgs- og udviklingsarbejder til Byrådet at stille forslag/udtaler om o ansættelse af lærere og ledere samt mulighed for udtalelse ved ansættelse af andre personaler på skolen o læseplaner o alle forhold vedrørende skolen udarbejde dagsorden og offentligt tilgængelige referater at afgive årlig beretning indkalde forældrene til fælles møde om skolens virksomhed Sammensætning og valg 2. Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter. Skolens leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner. Skolebestyrelsen kan vedtage, at SFOlederen kan varetage stedfortræderrollen i skolebestyrelsens sekretærfunktion. Som et minimum skal forældre til børn i skoler, der har specialklasserække udgøre 1 af de 7 forældrerepræsentanter. Side 4 af 25

5 Elevrepræsentanterne må ikke overvære den del af forhandlingerne og deltage i afstemninger, der angår personsager. 3. Forældrerepræsentanter og deres stedfortrædere vælges efter reglerne i undervisningsministeriets bekendtgørelse om valg af repræsentanter til skolebestyrelser, hvortil henvises. Byrådet i Halsnæs Kommune har den 12. april 2010 godkendt, at der kan gennemføres elektroniske skolebestyrelsesvalg. Stk. 3. Byrådet i Halsnæs Kommune har den 9. marts 2010 godkendt, at der kan afholdes forskudte skolebestyrelsesvalg jf. reglerne herom i skolebestyrelsesbekendtgørelsen. Stk. 4. Medarbejderrepræsentanterne vælges på den måde, at skolens leder indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste ved skolen, til en fælles valghandling. Stemmeberettigede og valgbare er ansatte med mindst 50 % af normal fuld arbejdstid indenfor skolevæsenet. Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater. Hver medarbejder har 1 stemme. De 2 medarbejdere, der har fået flest og næstflest stemmer, er valgt. 2 stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde. Stemmeberettigede og valgbare er medarbejdere med et ansættelsesforhold på minimum 1 år. Medlemmernes valgperiode er 1 år. Ved ansættelse på flere skoler, udmøntes stemmeretten på den skole, hvor medarbejderen har flest timer. Ved stemmelighed henvises til undervisningsministeriets vejledning. Stk. 5. Valg i henhold til stk. 4 finder sted senest i maj måned med tiltrædelse 1. august til 31. juli. Stk. 6. Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges af elevrådet. Ved skoler, hvor der ikke findes elevråd indkalder skolens leder til en fælles valghandling. Valghandlingen foregår da på samme måde som ved valg af medarbejderrepræsentanter. Stk. 7. Valg i henhold til stk. 6, finder sted ved skoleårets start og gælder for 1 skoleår. 4. Stemmeret i skolebestyrelsen har forældrerepræsentanter, medarbejderrepræsentanter og elevrepræsentanter jf. 1,. Uden stemmeret er ledelsesrepræsentanter og eventuel Byrådsrepræsentant. Mødevirksomhed 5. På skolebestyrelsens første møde vælger de stemmeberettigede medlemmer formand og næstformand ved bundet flertalsvalg blandt forældrerepræsentanterne. Ved stemmelighed henvises til undervisningsministeriets vejledning. Side 5 af 25

6 6. Skolebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre. Skolebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne, når der behandles spørgsmål af særlig interesse for dem. Kredsen af mødedeltagere kan i øvrigt ikke udvides. 7. Er et medlem forhindret i at deltage i et skolebestyrelsesmøde deltager så vidt muligt stedfortræderen fra den pågældende valgliste. 8. Skolebestyrelsen afholder møde, når det ønskes af formanden, skolelederen eller når en tredjedel af bestyrelsens medlemmer ønsker det med angivelse af punkter til dagsordenen. Formanden fastsætter tid og sted for møderne. 9. Formanden indkalder til møde med mindst 14 dages varsel. Formanden fastsætter dagsorden for møderne og sender senest 4 hverdage inden mødet til medlemmerne en dagsorden med eventuelle bilag. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsordenen, skal det meddeles formanden senest 8 dage før mødet afholdes. Stk. 3. I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt forinden underrette medlemmerne om de sager, der skal behandles på mødet. 10. Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. 11. Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger, når de er personligt til stede under disse. 12. Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens eller den fungerende formands stemme udslagsgivende. 13. Der føres en protokol over bestyrelsens beslutninger. I beslutningsprotokollen anføres for hvert møde, hvilke personer, der har været til stede. Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Side 6 af 25

7 Såfremt protokollen føres elektronisk, skal protokollen godkendes som første punkt på førstkommende skolebestyrelsesmøde. Ethvert medlem kan forlange afvigende opfattelser tilført protokollen og medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger. Skolens leder vil i forbindelse med spørgsmål om beslutningernes legalitet kunne tilføje protokollen sin opfattelse. 14. Skolebestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Side 7 af 25

8 Kapitel 2: Pædagogisk råd Sammensætning 15. Det pædagogiske råd er et rådgivende organ. Det pædagogiske råd består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen. Skolens leder er medlem af rådet. Alle medlemmer har pligt til at deltage i rådets møder. Medarbejdere med tjeneste ved flere skoler er medlem af det pædagogiske råd på den skole, hvor medarbejderen varetager flest timer. Rådet er rådgivende for skolens leder. Rådet skal udtale sig om alle spørgsmål, der forelægges af skolens leder eller af skolebestyrelsen. Rådet kan af egen drift udtale sig om pædagogiske forhold af betydning for skolen. Skolebestyrelse og skoleleder bør indhente udtalelse fra rådet vedr. områder indeholdt i folkeskolelovens 44. Stk. 3. Rådets udtalelser fremsendes gennem skolens leder. Mødevirksomhed 16. Rådet vælger selv sin mødeleder senest i maj måned. Valget gælder for 1 år fra 1. august til 31. juli. Til at varetage mødelederens funktioner ved dennes forfald skal der vælges en stedfortræder. 17. Det pædagogiske råd holder møde, når det ønskes af skolens leder. Skolens leder har altid ret til at få punkter optaget på dagsordenen. Den valgte mødeleder eller en fjerdedel af rådets medlemmer kan altid forlange rådet indkaldt til møde med angivelse af punkter til dagsordenen. Side 8 af 25

9 18. Rådets møder afholdes som regel uden for undervisningstiden og skolefritidsordningernes åbningstid. Mødelederen fastsætter i samarbejde med skolelederen tid og sted for møderne, indkalder medlemmerne samt fastsætter dagsordenen. 19. Mødelederen, eventuelt en valgt sekretær, fører under møderne rådets protokol. Mindretal kan forlange deres opfattelser tilføjet protokollen i kort form og medsendt rådets udtalelser. Rådets protokol oplæses ved mødets afslutning og underskrives af mødelederen. 20. Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden. Side 9 af 25

10 Kapitel 3: Elevråd 21. Skolens elever danner et elevråd (jf. folkeskolelovens 46 stk.2). Eleverne afgør selv sammensætning af og valg til elevrådet. Eleverne vælger repræsentanter til undervisningsmiljø, da Undervisningsmiljøloven giver elever og studerende ret til at vælge egne undervisningsmiljørepræsentanter. De skal deltage i den del af sikkerhedsarbejdet, som omhandler emner af betydning for undervisningsmiljøet. Elevrådet fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 3. Elevrådet skal udtale sig om alle spørgsmål, der forelægges det af skolens leder eller af skolebestyrelsen. Elevrådet kan af egen drift udtale sig om forhold af betydning for skolen. Stk. 4. Elevrådets udtalelser fremsendes gennem skolens leder. Stk. 5. Der skal tilknyttes en kontaktperson til elevrådet. Kontaktpersonens navn offentliggøres på skolens hjemmeside. Kontaktpersonen tilser, at der udarbejdes referater fra elevrådets møder, og at referaterne er tilgængelige på skolens hjemmeside. Side 10 af 25

11 Kapitel 4: Målstyring 22. Byrådet fastlægger reglerne om økonomisk decentralisering og udarbejdelse af virksomhedsaftaler inden for de af Byrådet vedtagne mål og rammer. Kvalitetsrapport (BEK nr. 162 af 22/02/2007) 23. I henhold til folkeskolelovens 40a udarbejder Byrådet årligt en kvalitetsrapport for kommunens skolevæsen og de enkelte skoler. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et Byrådsmøde efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne vedrørende forhold på egen skole (jvf. 40a og 44 stk. 10). Byrådet skal drøfte og tage stilling til kvalitetsrapporten inden den 31. december i det kalenderår, hvor et skoleår afsluttes. Stk. 2 Byrådet kan udarbejde en handlingsplan for de skoler, hvis faglige niveau ud fra en helhedsvurdering ikke er tilfredsstillende med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Byrådet skal inden den 31. marts vedtage nødvendige handlingsplaner efter indhentet udtalelse fra de pågældende skolebestyrelser. Stk. 3 Kvalitetsrapport, skolebestyrelsesudtalelser, handlingsplaner og Byrådets beslutning skal offentliggøres på Halsnæs Kommunes hjemmeside. Stk. 4 Halsnæs Kommune har fået dispensation via udfordringsretten til at udarbejde en 2-årig kvalitetsrapport, således at der for skoleåret 2009/2010 blot udarbejdes en pixiudgave og der for skoleårene 2009/2010 og 2010/2011 udarbejdes en 2-årig kvalitetsrapport. Dispensationen er gældende for en 2-årig periode. Side 11 af 25

12 Kapitel 5: Dialogmøder mm. 24 Der afholdes dialogmøder med Udvalget for Familie og Børn(jf. folkeskolelovens 46a) i form af: 1 årligt møde med alle skolebestyrelser, skoleledere og fagligt dialogforum, afviklet som en café-drøftelse eller lignende (i første halvår) 1 årligt møde med skolebestyrelsernes formænd, skolelederne og næstformanden i fagligt dialogforum, afviklet som cafédrøftelse (i 2. halvår efter budgetvedtagelsen) 25. Der oprettes et overordnet Skolebyggeudvalg, som består af Udvalget for Familie og Børn. Ved byggesager på den enkelte skole nedsættes et lokalt byggeudvalg bestående af: Skolelederen Daglig pædagogisk leder 1 forældrerepræsentant udpeget af skolebestyrelsen 1 repræsentant udpeget af det pædagogiske råd 1 repræsentant udpeget af elevrådet 1 repræsentant fra MEDudvalget 1 arbejdsmiljørepræsentant 1 teknisk servicemedarbejder 1 repræsentant fra rengøringsafdelingen repræsentanter fra SFOen/SFO klubben, hvis byggeriet omfatter SFOen/SFO klubben Skolelederen kan herudover supplere udvalget med relevante personer. 26. Der oprettes et Skolebiblioteksudvalg (jf. den kommunale styrelseslov 17 stk. 4), som består af: 2 medlemmer valgt af og blandt skolebestyrelsernes medlemmer 2 medlemmer valgt af og blandt medlemmerne fra Udvalget for Familie og Børn 1 medlem valgt af og blandt skolelederne 2 medlemmer valgt af og blandt skolebibliotekarerne 2 medlemmer valgt af og blandt skoleeleverne Skolechefen Skolebibliotekskonsulenten Den ledende børnebibliotekar Udvalgets formand udpeges af Byrådet. Skolebibliotekskonsulenten fungerer som sekretær for udvalget. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden. Udvalget vælges for en 4-årig periode sammenfaldende med den kommunale valgperiode. Side 12 af 25

13 Kapitel 6: Ikrafttrædelsesbestemmelser 27. Denne vedtægt er vedtaget af Byrådet i Halsnæs Kommune den 31. maj Styrelsesvedtægten træder i kraft fra og med den 1. august 2011 og erstatter Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Halsnæs Kommune Ændringer af styrelsesvedtægten samt bilag kan kun finde sted efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne. Stk. 3. Styrelsesvedtægten kan ændres efter behov. Der vil ske en opdatering af styrelsesvedtægten efter behov. Under normale omstændigheder dog højst en gang årligt typisk efter skoleårets afslutning. Antallet af forældrerepræsentanter kan kun ændres ved hver valgperiodes begyndelse, og det samme gælder normalt beslutningen om deltagelse af Byrådsrepræsentanter i skolebestyrelserne. Side 13 af 25

14 Bilag 1.0 Oversigt over kompetencefordeling 2.0 Skolestrukturen 3.0 Undervisningens organisering 4.0 Andre forhold Side 14 af 25

15 1.0 Oversigt over kompetencefordeling B beslutningstager iht. Loven (B) beslutningstager efter intern delegation til skolens leder eller ekstern delegation til skolebestyrelsen F udarbejder forslag U udtaleret iht. Loven (U) udtaleret efter Byrådets beslutning 1.1 Ansættelse og afsked Ved ansættelse og afsked følges Halsnæs Kommunes overordnede kompetencefordelingsplan. 1.2 De økonomiske rammer stk stk. 1 nr stk. 1 nr stk. 1 nr stk. 8 Byrådet Skolebestyrelse Leder Fastsættelse af de økonomiske rammer B for de enkelte skoler Godkendelse af skolens budget B F Fastsættelse af evt. betaling for deltagelse i undervisning i fritiden efter 3 stk. 3 Fastsættelse af evt. betaling for voksnes deltagelse i undervisningen efter 3 stk. 5 Fastsættelse af evt. betaling for deltagelse i kulturcenteraktiviteter, jf. 3 stk. 6 Fastsættelse af betaling for SFO, jf. 3 stk. 4 Betaling af forplejning på ekskursioner, lejrskoler og skolerejser B B B B B (B) 1.3 Skolestruktur og indhold 40 stk stk nr nr stk Byrådet Skolebestyr elsen Fastlæggelse af mål og rammer for skolernes B U virksomhed Beslutning om nedlæggelse af selvstændig skole B U Antallet af skoler B U Fastlæggelse af skoledistrikter B U Retningslinier for frit skolevalg B (U) Fastsættelse af tidsfrist for indskrivning B (B) Godkendelse af udsættelse af barns undervisning med et år ud over undervisningspligtens indtræden 40 Antal klasser/klassetrin på hver enkelt skole B (B) B Leder (B) Side 15 af 25

16 40 Antal matrikler på hver enkelt skole B U 40 Omfang af specialundervisning og B U (B) specialpædagogisk bistand jf. 3 og 4 40 Omfang af undervisning i fritiden jf. 3 stk. 3 B U (B) 40 Omfang af skolefritidsordning jf. 3 stk. 4 B U F 40 Rammer for klassedannelse B (B) F 40 Rammer for timetal B (B) F 40 Rammer for specialundervisning B (B) F 40 Generelle retningslinier jf. 3 stk. 5, voksne i B (B) F undervisningen på klassetrin 40 Generelle retningslinier jf. 3 stk. 6, B (B) F kulturcenteraktiviteter 40 Retningslinier om indskrivning og optagelse B F 40 Beslutning om hel eller delvis forplejning, eks. B F Skolemælk 40 Beslutning om skolebiblioteksordning B (B) F 40 Beslutning om andre spørgsmål, der ikke er B (U) (B) henlagt til de enkelte skoler 40 Godkendelse af læseplaner B F stk Befordring B 33 stk. 4 Godkendelse af visse børns opfyldelse af undervisningsplanen uden for folkeskolen B Side 16 af 25

17 2.0 Skolestrukturen 2.1 Skoler Hundested Skole Frederiksværk Skole Arresø Skole skolekode skolekode skolekode 2.2 Skoledistrikter Skoledistrikterne fremgår af Halsnæs Kommunes hjemmeside Her er det muligt at se, hvilke skoledistrikter de enkelte veje og husnumre hører til. Alternativt kan Skole- og undervisningsområdet kontaktes. 2.3 Mere frit skolevalg (jf. lov nr. 476 af 17/06/2008) Der er ikke helt frit skolevalg i Halsnæs Kommune. Det betyder, at børn skal gå i den skole, som hører til det skoledistrikt de bor i. Det er dog muligt at søge anden skole end distriktsskolen. Udvalget for Familie og Børn har den 19. januar 2011 vedtaget følgende regler for skoleskift: Hvis der er 26 elever i klasserne i gennemsnit på en årgang på en skole (ved skoler med inkluderende specialklasser, enkeltintegrerede børn eller puljeordninger dog 22 elever), kan der ikke optages elever fra andre skoledistrikter. Er elevtallet under 26/22 kan elever fra andre distrikter optages. Kriterierne for optagelse er: 1. Kommunens egne borgere går forud for borgere fra andre kommuner 2. Søskende til elever på skolen går forud for andre 3. Nærmereboende går forud for fjernereboende 4. I det omfang, hvor ovenstående kriterier ikke kan afgøre optagelse mellem to eller flere, vil afgørelsen blive truffet ved lodtrækning. I forbindelse med skoledistriktsændringer har yngre søskende ret uanset plads på årgangen - til at gå på samme skole som de ældre søskende, selvom den yngre søskende ved skolestart ikke er knyttet til det pågældende skoledistrikt. Selvom man har benyttet sig af at flytte sit barn til en skole uden for barnets skoledistrikt, har man fortsat ubetinget ret til at blive optaget på distriktsskolen. Elever, der flytter til anden bopæl/distrikt i kommunen har lov til at fortsætte skolegangen på hidtidige skole. Elever, der flytter til en anden kommune har lov til at fortsætte skolegangen på den hidtidige skole, såfremt elevens forbliven på skolen ikke medfører oprettelse af flere klasser. Eventuelle udgifter til transport i forbindelse med skolegang på anden skole end distriktsskolen betales af forældrene. 2.4 Skolernes omfang Hundested Skole Lerbjerg kl. Storebjerg kl. Side 17 af 25

18 Frederiksværk Skole Melby Enghave Vinderød Arresø Skole Magleblik Kregme Ølsted kl kl kl kl. samt 10. kl kl kl. Der findes endvidere følgende særlige foranstaltninger: På Kregme er der oprettet læseklasser for børn på klassetrin samt læsekursusklasser for børn på klassetrin. Denne foranstaltning er oprettet i henhold til folkeskolelovens 20,. På Magleblik er der oprettet en inkluderende specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Denne foranstaltning er oprettet i henhold til folkeskolelovens 20,. På Hundested Skole er der oprettet specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder i henhold til folkeskolelovens 20,. Der er oprettet et Skole- og dagbehandlingstilbud til normaltbegavede børn, som ikke kan udvikles tilstrækkeligt og rummes i den almindelige folkeskole, men heller ikke har problematikker af en sådan art, at det er nødvendigt at indskrive dem i tilbud udenfor kommunen. På Kregme er der oprettet et midlertidigt autismetilbud. Det er Visitationsudvalgets kompetence at visitere til kommunes særlige foranstaltninger. 2.5 Visitationsstruktur I Halsnæs Kommune foregår visitationen på 0-18 års området i 2 udvalg: Småbørnsudvalget visiterer til støttepædagogtimer i daginstitutionerne, fremvisitering af børn, specialgrupper samt specialbørnehaver udenfor kommunen. Visitationsudvalget visiterer til Skole- og dagbehandling, læseklasser, specialklasser/inklusionsklasser, vidtgående specialundervisning, specialefterskoler, og komplicerede overgangssager. Indstillingerne vedr. specialundervisning efter folkeskolelovens 20. samt anden form for specialpædagogisk bistand skal som minimum være bilagt en pædagogisk psykologisk vurdering fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. 2.6 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Der er i henhold til folkeskolelovens 3, oprettet en Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). PPR giver råd og vejledning til/om børn og unge, hvis udvikling og trivsel giver anledning til små eller store bekymringer hos dem selv eller omgivelserne. PPR yder endvidere selv nogle af de relevante foranstaltninger for målgruppen f.eks. tale-høreundervisning og støttende rådgivning, ligesom PPR deltager i forebyggende aktiviteter. For at varetage denne opgave er der på PPR ansat: Tale-hørelærere Tale-hørekonsulent Læsekonsulenter Konsulent for specialundervisning Legetekskoordinator og sprogpædagog Konsulent for adfærd, kontakt og trivsel (AKT) Side 18 af 25

19 Psykologer Ledere af PPR. PPR udarbejder desuden pædagogisk psykologiske vurderinger til indstillinger til Visitationsudvalget. PPR er organiseret i området for Familie og Børn. 2.7 Skolekonsulenter Der er i Halsnæs Kommune ansat et antal skolekonsulenter. Flere af disse er ansat i tilknytning til PPR og er derfor omtalt under afsnit 2.6. Foruden konsulenterne ansat på PPR er der ansat en Skolebibliotekskonsulent, en Pædagogisk IT-konsulent, en Matematikkonsulent, en Naturfagskonsulent samt en Engelskkonsulent tilknyttet skolerne. Derudover er der en Pædagogisk konsulent for SFO og SFOklub placeret centralt. 2.8 Undervisning i fritiden Skolerne kan inden for deres ressourceramme tilbyde undervisning i fritiden efter folkeskolelovens 3, stk. 3. Skolebestyrelserne fastlægger principper herfor. 2.9 Skolefritidsordninger (SFO er) I henhold til folkeskolelovens 3, stk. 4 er der etableret skolefritidsordninger i sammenhæng med kommunens skoler for alle børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse. Skolebestyrelserne fastsætter principper for skolefritidsordningens virksomhed og fører tilsyn hermed efter folkeskolelovens 44,. Skolefritidsordningen er en del af skolens samlede virksomhed i henhold til folkeskolelovens 44,. På kommunens SFO er kan der efter behov oprettes MiniSFO pr. 1. marts i særlige tilfælde tidligere. For uddybende information om SFO henvises til administrationsgrundlaget for SFO og SFOklub, Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOerne samt de pædagogiske læreplaner for SFOerne SFO klubber I henhold til folkeskolelovens 3, stk. 4 er der etableret SFO klubber i sammenhæng med kommunens skoler for alle børn fra 4. og 5. klasse. For uddybende information om SFO klub henvises til administrationsgrundlaget for SFO og SFO klub (under udarbejdelse) Undervisning af tosprogede elever Undervisningen af kommunens tosprogede elever sker decentralt på kommunens skoler i henhold til folkeskolelovens 5, stk. 7. Til at varetage koordineringen inden for dette område, er der ansat en tosprogskoordinator. Der er oprettet modtagelsesklasser i hvert distrikt. For de 4 til 6-årige børn er der oprettet sproggruppe efter folkeskolelovens 4a. Dette varetages organisatorisk af Familie- og Børneområdet. Side 19 af 25

20 3.0 Undervisningens organisering 3.1 Ressourcetildeling Byrådet vedtager hvert år en samlet ramme, som tildeles hele Skole- og undervisningsområdet. Inden for denne ramme sker der en fordeling til de enkelte skoler på baggrund af en ressourcefordelingsmodel. Fordelingen sker primært på baggrund af skolernes elevtal, skolernes grundforudsætninger og undervisningens karakter. Årshjul for budgetproces på Skole og Undervisningsområdet Oktober Medio oktober vedtages det kommende (kalender)års budget. På baggrund heraf fordeles budgettet for 7/12 af skoleåret, hvorved der er tale om den største andel af budgettet. Udvalget for Familie og Børn har dialogmøde med skolebestyrelserne om det vedtagne budget. December Senest den 31. december behandler Byrådet den årlige kvalitetsrapport. Januar - April Senest 1. april skal der ske en afklaring af den fælleskommunale fordeling til: o Koordinatorer o Aldersreduktion o Særlige hverv mm. Marts Senest den 31. marts kan Byrådet vedtage nødvendige handlingsplaner, som kvalitetsrapporten eventuelt giver anledning til. Der afsættes årligt midler til realisering af handlingsplaner for de enkelte skoler. April 1. april er skæringsdato for kommende skoleårs elevtal (samt den nævnte fælleskommunale fordeling) på baggrund af hvilke de resterende 5/12 fordeles ud. Maj Udvalget for Familie og Børn har dialogmøde med skolebestyrelserne som startskud på drøftelserne om det kommende års budget. September I september tager skolechefen stilling til fordeling af de resterende midler for årets budget på baggrund af skolechefen i samråd med skoleledernes vurdering af skolernes aktuelle situation. 3.2 Fagenes timetal I Halsnæs Kommune har klasse 750 årlige undervisningstimer og ligger dermed over Undervisningsministeriets vejledende timetal, mens 3. klasserne har 803 årlige undervisningstimer, hvilket svarer til det vejledende timetal. I Halsnæs Kommune følges det vejledende undervisningstimetal for klasse i henhold til folkeskolelovens 16. Skolebestyrelsen fastlægger principper for anvendelse af timerne under hensyntagen til læseplanen (jf. afsnit 4.4). 3.3 Klasse- og holddannelse Skolebestyrelsen udarbejder principper for klasse- og holddannelsen på skolen jf. Styrelsesvedtægtens 1,. Side 20 af 25

21 3.4 Samordnet indskoling Skolebestyrelsen fastsætter principper for samordning af undervisningen i børnehaveklasse, 1. og 2. klasse. 3.5 Valgfag Skolebestyrelsen fastsætter principper for udbuddet af valgfag og holdstørrelse. 3.6 Indskoling og mellemtrin I distrikt NORD og MIDT kan de fremtidige klassetrin organiseres på 1 eller flere matrikler. 3.7 Udskoling Der ønskes en styrket og samlet udskoling med øget fokus på faglighed og motivation. Overbygningen skal uanset, om den ligger på en eller flere matrikler, fungere som én samlet organisatorisk enhed. Klassedannelsen i overbygningen sker på baggrund af pædagogiske, økonomiske, sociale eller andre årsager samt under hensyntagen til elevernes interesser. Skolerne skal i samarbejde med administrationen udvikle og komme med forslag til en organisering af en fælles styrkelse af overbygningen, der tager sigte på: Den faglige indsats, blandt andet for at medvirke til, at flere får en ungdomsuddannelse. Motivation blandt andet for at undgå unødig elevfravær. I distrikt NORD og MIDT kan den fremtidige overbygning organiseres på 1 eller 2 matrikler. Eleverne skal sikres indflydelse i etableringen af en ny udskolingsmodel. Arbejdet forventes færdigt og klar til implementering pr. 1. august En forudsætning i arbejdet med etablering og udvikling af skolens overbygningsklasser er, at der i distrikt SYD endvidere udvikles en plan for samling af skolens overbygningstilbud på en matrikel. Denne plan skal ikke nødvendigvis implementeres i 2012, men før skolestart i august 2012 skal der foreligge en godkendt plan. Det er Hensigten, at planen gennemføres kontinuerligt og hurtigst muligt implementeres efter planens godkendelse skoleår Skolebestyrelsen på Arresø Skole fastsætter rammer for organiseringen af undervisningen på 10. klassetrin på Magleblik. 3.9 Obligatoriske emner Der undervises i obligatoriske emner i henhold til folkeskoleloven Lejrskoler og skolerejser I henhold til folkeskolelovens 44 fastsætter skolebestyrelsen principperne for lejrskoler, skolerejser, ekskursioner og hytteture. Side 21 af 25

22 Byrådet har i henhold til folkeskolelovens 40 stk. 4 delegeret beføjelsen til at beslutte principper for og omfang af forældrebetaling i henhold til folkeskolelovens 50 stk. 8 og 9 til skolebestyrelserne Det pædagogiske servicecenter De pædagogiske servicecentre er hjemlet i Lov om folkeskolen af 16. august og nærmere beskrevet i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om skolebiblioteker i folkeskolen nr. 174 af 13. marts Struktur Der findes et selvstændigt pædagogisk servicecenter på alle kommunens skoler jf. Folkeskolelovens 19. Det pædagogiske servicecenter er en del af skolens virksomhed og hører således under skolens leder. Inden for de rammer, Byrådet har vedtaget, fastsætter skolebestyrelsen principper for det pædagogiske servicecenters virksomhed. Skolebibliotekernes kontor er biblioteksteknisk fælleskontor for de pædagogiske servicecentre. Det er en del af Frederiksværk Folkebiblioteks virksomhed under folkebibliotekets leder. I samarbejde med dette fungerer de pædagogiske servicecentre som dele af et kommunalt skolebiblioteksvæsen, der under ledelse af skolebibliotekskonsulenten varetager de centralt placerede opgave De pædagogiske servicecentres materialesamlinger betragtes principielt som en samling, hvor man kan låne hos hinanden. Fra Skolebibliotekernes kontor administreres tillige udlån af et antal læsekurser, klassesæt, emnekasser og andre materialer. Driften af de pædagogiske servicecentre sker med centrale konti administreret af skolebibliotekskonsulenten. Der udlægges driftskonti til de enkelte pædagogiske servicecentre. Skolebibliotekskonsulenten og kommunens pædagogiske IT-konsulent samarbejder om kommunens overordnede IT-pædagogiske udvikling på de pædagogiske servicecentre. På skolerne varetages denne udvikling i et samarbejde mellem skolebibliotekarerne og IT-vejlederne. Virksomhed De pædagogiske servicecentre fungerer som en del af det nationale bibliotekssystem. De pædagogiske servicecentre samarbejder indbyrdes og med folkebiblioteket og Center for Undervisningsmidler (CFU) i Hillerød. De pædagogiske servicecentres daglige funktioner koncentreres om: At understøtte folkeskolens formål og medvirke til at fremme elevernes alsidige personlige udvikling ved at øge deres læse- og lærelyst. At bidrage til skolens udvikling ved at formidle relevante informationer om skoleudvikling og nye pædagogiske tiltag. At stille undervisningsmidler til rådighed for undervisningen og vejlede i brugen heraf. At give elever og lærere mulighed for via forskellige medieværkstedsfunktioner og brug af ny informationsteknologi at foretage informationssøgning, informationsbearbejdning og informationsformidling. At fungere som skolens pædagogiske platform for elektronisk information, herunder adgangen til diverse databaser. At formidle og medvirke til afviklingen af diverse kulturtilbud til elever og klasser. At understøtte folkeskolelovens undervisnings- og læringsbegreb. Side 22 af 25

23 Det pædagogiske servicecenter medvirker ved undervisning i medier, IT og materiale- og bibliotekskundskab. Det pædagogiske servicecenter står til rådighed for skolens elever og pædagogiske personale. I så vid udstrækning som muligt bør skolebiblioteket være åbent med betjening hele skoletiden. DES (Det enstrengede system) indgår som en del af skolebibliotekernes arbejdsområde. Med hjemmel i den kommunale styrelseslovs 17 stk. 4 er der nedsat et kommunalt materialeudvalg bestående af mindst en skolebibliotekar fra hver skole, biblioteksassistenten fra Team Børn & Unge og skolebibliotekerne og en børnebibliotekar fra Team Børn & Unge som ad hoc-medlem under ledelse af skolebibliotekskonsulenten. Udvalget skal sikre en rationel, kontinuerlig og økonomisk forsvarlig undervisningsmiddelforsyning, give mulighed for at koordinere skolernes anskaffelse af undervisningsmidler samt sikre et tæt og rationelt samarbejde om øvrige biblioteksrelevante opgaver. Udvalget mødes jævnligt. Personale Til det pædagogiske servicecenter knyttes lærere, der kan varetage det pædagogiske servicecenters funktioner. De skal have gennemgået uddannelsen som skolebibliotekar eller have forpligtet sig hertil (BEK. 9). Skolebibliotekaren fungerer som daglig leder af det pædagogiske servicecenter efter skolelederens nærmere bestemmelse. (BEK. 13, ). Skolebibliotekaren har mulighed for at ansætte bogopsættere Anden særlig undervisning Frivillig undervisning efter 3 stk. 3 tages af den enkelte skoles timeramme. Side 23 af 25

24 4.0 Andre forhold 4.1 Specialpædagogisk bistand i førskolealderen Der tilbydes specialpædagogisk bistand i henhold til folkeskolelovens 4, hvis barnet har behov for særlig støtte på grund af tale- eller sprogvanskeligheder, samt hvis det er begrundet i hensynet til barnets særlige behov og udvikling. Dette varetages organisatorisk af Familie- og børneområdet. 4.2 Adfærd, kontakt og trivsel (AKT) På hver skole er der i 20, stk. 1 puljen afsat tid til AKT-arbejde. 4.3 Indskrivning/optagelse af elever Indskrivning og optagelse i skole, SFO og SFOklub sker på den enkelte distriktsskole/sfo/sfoklub. For elever til børnehaveklasserne og 1. klasserne annonceres offentligt på foranledning af Skole- og undervisningsområdet. Indskrivningen finder normalt sted i slutningen af november og i begyndelsen af december dog senest inden den 31. december. Der er undervisningspligt fra klasse. 4.4 Læseplan og trinmål De af undervisningsministeriet udarbejdede vejledende læseplaner anvendes som læseplan for skolevæsenet i Halsnæs Kommune. De af undervisningsministeriet udarbejdede bindende trinmål anvendes som trinmål for skolevæsenet i Halsnæs Kommune. Udvalget for Familie og Børn har vedtaget en Mål og Handleplan for læsning for klasse maj 2007, Mål og handleplaner for matematik for klasse i oktober 2008, Mål og handleplaner for matematik for klasse i december 2009, Mål og handleplaner for matematik for klasse i oktober 2010 og IKTplan for skoleområdet i september Ferieplan Principperne for ferieplanen for skole og SFO i Halsnæs Kommune er: Skoleåret planlægges med 200 hele dage, således at børnenes undervisningstimetal efterleves. Ved planlægning med halve dage el. lign. skal der således kompenseres herfor, således at der i alt bliver tale om 200 hele skoledage. Sommerferien begynder sidste lørdag i juni og varer minimum 6 uger med skolestart 2. eller 3. uge i august. SFOerne har åbent i sommerferien. Efterårsferie i uge 42. SFOerne har åbent i efterårsferien. Juleferien og sommerferien bestemmes af Skolechefen i samråd med skoleledergruppen, skolebestyrelsen og MED-udvalgene for det enkelte år, idet der tages højde for, hvilke dage den 24., 25., og 26. december samt den 1. januar falder på. SFOerne har åbent alle hverdage op til og efter juleferien. Der er behovspasning i udvalgte SFOer den 23. december og den 2. januar de år, hvor den 23. december falder på en mandag eller den 2. januar falder på en fredag. Vinterferie i uge 7. SFOerne har åbent i vinterferien. Påskeferie fra mandag inden påsken til og med 2. påskedag. Der er behovspasning i udvalgte SFOer i de 3 hverdage op til påsken. St. Bededag. Kristi Himmelfartsdag og den efterfølgende fredag. 2. pinsedag. Grundlovsdag. Side 24 af 25

25 På baggrund af principperne udsender skolechefen ferieplan for skole og SFO 3 skoleår frem. Side 25 af 25